AUGUSTINERORDENEN

MIDDELALDERENS AUGUSTINERE I DANMARK MV.



 
Indholdsoversigt
  Kaldenavne
Stiftelse
Dragt
Augustinerkorherre
Klostre
Lære
Ledelse
Udbredelse
Bemærkninger
 

Indledning

Augustinere er ordensmedlemmer, der lever en regelbundet tilværelse efter retningslinjer, der i større eller mindre grad hidrører fra St. Augustin af Hippos skrifter. Augustiner omfatter bredest betragtet Augustinerkorherrer, Augustinereremitter eller Augustinerbrødre, Dominikanere (selv om denne orden er lidt ældre), Birgittinere og Helligåndsbrødre.
   Her omtales kun Augustinerkorherrer og Augustinereremitter.

Augustinernes kaldenavne

Augustinerkorherrer, Canons Regular of Saint Augustin, Black Canons.
Bemærk, at Black Friars var Dominikanerbrødrene.
Augustinereremitter, tiggermunke, Order of the Hermit Friars of Saint Augustinus = O.S.A., Austin Friars, Hermits of St. Augustine.
Fra ca. 1500 i visse lande: Barfodsaugustinerne, barefooted Augustinians = Augustinians Recollect.
korfruer af Sankt Augustinordenen, og nonnerne The Second Order of Saint Augustin, fra 1401.

Augustinernes Stiftelse

Augustinereremitterne
Ordenens oprindelse går tilbage til Hippo i Nordafrika, hvor Augustin, * 354, † 430, var biskop fra 395. Her skrev han efter sin omvendelse en del kortere skrifter med kommentarer og opfordringer til, hvorledes et kristent liv bør forme sig. Der er dog ingen af hans teologiske skrifter - bortset fra et enkelt brev til en abbedisse i Hippo Regius - der kan genfindes i den augustinske regel. Der kan findes tekster med relation til Reglen i en samling prædikener, der skal give sig ud for at stamme fra Augustins hånd, men de er forfattet meget senere.
    Augustin levede selv fra 388 i et samfund af lægbrødre i Tagaste, hvor han var født.
    Eremitterne blev dannet ved en samling af forskellige mindre samfund fra Norditalien, bl.a. Wilhelmiterne, Johanbonitterne og Brictinianerne. Det skete ved pave Innocens IV's bulle af 16/12 1243, og samlingen fortsatte fra marts 1244 til 1256, og den 09/04 1256 blev ordenens stiftelse stadfæstet af pave Alexander IV. I stiftelsesbullen, Licet ecclesiae catholicae, pålagdes det ordenen at opgive et afsondret liv og flytte til befolkede områder for at tage sig af sjæleforsorgen i samfundet. Traditionelt har Augustinerne også beskæftiget sig med uddannelse og undervisning og været praktisk orienteret. Wilhelmiterne fik senere lov at udtræde og benytte Benedikts regel i stedet fro Augustins.
    Under pave Clement IV blev der i 1265 yderligere udstedt retningslinjer for de forskellige brødregruppers sammenføjning, og det blev pointeret, at de betragtedes som tiggermunke og ikke som klosterbundne munke.
    Der er ikke tegn på at Augustinereremitter har virket i Danmark. Augustinerne blev en betydende faktor i den amerikanske missionsgerning efter 1500.

Reglerne, der altså oprindeligt blev benyttet af Augustinerkorherrerne, blev først nævnt efter 1050 og den endelige form fastlagt i 1095. Der er ingen direkte tekstuelle forbindelser til Augustins skrifter og ordenens regel. Der nævnes af og til otte korte kapitler eller breve fra hans hånd som værende optaget i reglen, men der er ikke direkte kopieret augustinske tekster i reglen.
   Reglens teologiske grundlag findes i Apostlenes Gerninger kap. 4 vers 32.
[Gøtz]

En udbrydergruppe fra Augustinerne, der ønskede at leve et strengere ordensliv, Augustinian Recollect, A. O. R., dannede fra 1500-tallet enheder, der i 1588 fik klostret Talavera de la Reina i Spanien som hovedsæde. Fra 1602 blev A.O.R. anerkendt som en provins under Augustinerne, og fra 1912 blev de anerkendt som en egen orden, der beskæftiger sig meget med uddannelse og driver skoler og missionsvirksomhed. [EB]

Som korherre under Augustins regel anser man også de senere udskilte fraktioner som Præmonstratenser korherrerne og Gilbertiner korherrerne, hvor de sidstnævnte dannede deres regel som en kombination af Augustins og Benedikts regler.

Augustinerkorherrerne

Der var to forskellige former for Augustinerne: Augustinereremitterne og Augustinerkannikerne eller -korherrerne.
Korherrerne beskæftigede sig med den videnskabelige teologi, og deres praktiske holdninger blev brugt ved især præsteuddannelsen og ved udvikling af de skolastiske foremer for teologi.

På grund af tilknytningen til domkirkerne med deres politiske og samfundsmæssige stærke tilknytning blev ritualer, dragter, holdninger og sædvaner i det hele taget mere forskellige fra sted til sted end for hovedparten af de andre religiøse ordener.

I Danmark kendes kun til Augstinerkorherrer, og allerede før reformationen havde disse korherrer forladt det meget regelbundne liv og levede som sekulære kanniker. Der stiftedes kapitler ved domkirken i Dalby, klostret på Eskilsø - hvor der senere kom Viktorinere til, og der stiftedes ved domkirken i Viborg indtil 1440, og ved kirkerne i Vestervig og Tvilum. Fra 1200-tallet blev der i Danmark afholdt provinsialkapitalsamlinger.

Augustinernes dragt

Munkenes dargt
De anførte dragtforhold forhindrer ikke, at de regelbundne inderst mod kroppen har båret noget undertøj afhængig af tidsperiode og klima.

De augustinske munke bar en sort kutte med kabuds, sort læderbælte og hvidt skapular, og om vinteren kunne de, hvor klimaet bød det, yderst bære en almucia med pelsværk. Inderst bar de en hvid alba, uldskjorte. [SAL]

Iflg. Salmonsen menes der her i Norden altid Augustiner Korherrer, når der tales om Augustinere. Det kan dog være vanskeligt i litteraturen altid at vide, om der tales om de kanniker tilknyttet kirkerne, eller der menes de fattige brødre.

Ved færdsel i det fri bar de en sort kappe. [Viborg Klosterpjece]

Tidligere var huen en pilleæskeformet kalot, der blev til en baret.
"The choir and outdoor dress of the monks is of black woollen material, with long, wide sleeves, a black girdle, and a long pointed cowl reaching to the girdle. The indoor dress consists of a black habit with scapular. In many monasteries white was formerly the colour of the house garment, also worn in public, in places where there were no Dominicans. Shoes and out of doors a black hat completed the costume."
[Cath. Encyc.]
Fra den underorden, der hedder Augustinian Recollects (O.A.R.) og opstod som en reformbevægelse i 1500-tallet og blev anerkendt af den katolske kirke i 1912 som en selvstændig orden, beskrives dragten som:
"The habit of the ARs consists of a tunic or long robe, a cowl worn over the shoulders with a hood in back which can cover the head, and a belt known as a cincture. The Recollect habit is completely black. It is worn only in the house* or during ministry on the premises of one of our parishes or other ministries."
Ordet cowl står i ordbøgerne oversat med både "munkekutte" og "munkehætte", og her må det betyde "munkekutte", da fortsættelsen med ordet hood kun kan betyde "hætte".

Se her om definitioner på dragtdele og generelt om dragter.

Augustinerkorherrernes dragt

"Kjortel (varierende farve), alba, senere rochett, almucia (om vinteren af pels, om sommeren af stof), cappa clausa, hue, biret. Udenfor sort kappe."
[KLfNM]

"Ordensdragten er en sort kutte med kabuds, sort læderbælte, hvidt skapular samt hvid underskjorte". [www.strejf.dk/alfa/munkeord.htm]
Denne beskrivelse svarer nøjagtigt til Salmonsen i 2. udgave, hvorfor der er en sandsynlighed for kopiering derfra.

Augustinerkorherrerne ved Viborg domkirke bar en grålig dragt med kalot, der senere blev udskiftet med en baret.
[Viborg Klosterpjece] Der må vist her være tale om en forveksling med byens gråbrødre???

"Ligeover for denne . . mægtige Forsamling stod den simple Augustinermunk i sin Kutte." Citat fra Ordbog over det danske Sprog stammende fra H. P. Holst 1844.
Jeg har ikke kontrolleret, om forfatteren skriver om en broder eller en korherre.

"The habit of the Order was black, and hence they were frequently known as Black Canons."
[Gasquet: English Monastic Life, 1904, p.225]

"The dress of the canons was a black cassock lined with fur, known as a pellicium or pelisse; over this was worn a super pellicium or surplice, or sometimes a white rochet with tight sleeves and a girdle. Over the breast was a fur almuce or amess for warmth... The outer garment was a black cope with its hood hanging over the shoulders, lined with fur in the winter; a four-sided cap, or biretta, was also worn."
[Webb: The records of St. Bartholomew's priory..., 1921, Introduction II]

"Augustinian Canons. A white tunick, with a linen gown under a black cloak, and a hood covering the head, neck, and shoulders. The costumes of France and England were the same, at least till after the 12th century."
[Fosbrooke p.381]

Augustinernes klostre

Mønsterklosteret er Maria del Populo i Rom med Bibliotheca Angelica. I Danmark var der ni klostre, heraf tre korfrueklostre, altså nonneklostre i : Asmild, 1175, nonnekloster tæt ved Viborg bispegård. Kirken, ombygget, er levn.

Dalby, 1066, klosterkirken er bispekirke også. Kannikesamfundet reformeres efter stiftets nedlæggelse, og der oprettes et augustinerkloster indviet til Det hellige Kors. Den reducerede kirke, begyndt 1060, er et levn. Krypten fra 1125-50.

Dalum, nonnekloster for augustinerkorfruer.

Eskildsø, 1125c, i Roskilde Fjord. Viktorineren Abbed Vilhelm indkaldt af Absalon fra Paris i 1165 for at reformere klostret besluttede at flytte det til Æbelholt.

Grinderslev, 1176, ved Hvalpsund, Limfjorden. Det var et priorat under Viborg. Klosterkirken er levn, restaureret 1878-1889.

Tvilum, grundlagt 1246-49, ved Gudenåen nord for Silkeborg. Klosterkirken er levn. Uden tårn. Stræbepillerne er fra 1872.

Vestervig, 1165c, opstået på resterne af bispesædet, der flyttedes til Børglum ca. 1135. Den store kirker er levn.

Viborg, 1135c (før 1233), Mariaklosteret. Kapitelkloster, korherrerne er medlemmer af domkapitlet. 1440 bliver klosteret nedlagt. Nonneklosteret ophører samtidig. Budolfi og Maria Kloster.

Æbelholt, grundlagt 1176, senere flyttet fra Eskilsø, hvortil abbed Vilhelm, 1127-1203, blev kaldet af Absalon for at sætte skik på kannikernes skørlevned. Velhelm holdt ud fra 1165 til 1175. Abbed Vilhelm blev kanoniseret i 1224. Derefter kaldtes klosteret til tider Coenobium Sanct Thomæ et beati Vilhelmi de Paraclito.

Udgravninger indledt 1935 og genoptaget 1957, hvor museet opførtes. Renovering af pladsen 1985-86 ved Skov- & Naturstyrelsen.

Vilhelm blev af kong Knud 4. eller 6., 1182-1202, som diplomat sendt til Frankrig for at mægle mellem den franske kong Philip August og hans dronning, den danske prinsesse Ingeborg, som blev forstødt straks efter ægteskabets indgåelse.

Æbelholts arkæologiske historie er behandlet i H.K. Kristensens Klostre i det middelalderlige Danmark, 2013, p.33ff.

Augustinernes lære

Augustins Regel, regula Augustini omfatter 45 kapitler. Reglens kapitler er delvis komponeret over tre korte augustinske tekster, som der kan findes spor af i en prædikensamling, hvis oprindelse er tvivlsom. Formodentligt er de først komponeret efter år 1000. Den eneste tekst, der stammer fra Augustins hånd, har titlen Regula ad servos Dei og blev skrevet ovennævnte abbedisse i et nonnekloster.

Både eremitterne og korherrerne følger hovedparten af reglernes indhold. Det samme gør i øvrigt også Dominikanerne.
    Under reformperioden ca. 1100 etableredes de regelbundne samfund af korherrer ved domkirkerne sideløbende med de Benediktinske samfund. Kannikkerne levede her i et ejendomsretligt fællessamfund uden egne besiddelser. Pave Benedict XII reviderede Reglen i 1339, muligvis kun for den engelske provins' vedkommende.

Der blev efter en moralsk nedgangstid i 1400-tallet reformeret og en strengere ordensforståelse — en strengere observans — blev efterlevet. Martin Luther var en af disse reformerte munke, inden sit brud med katolicismen.

En hel gruppe af strengere observans-munke i Spanien fik tilnavnet Augustiner-Barfødderne og fik egne ordensregler.

Augustinernes ledelse

Samfundet, kommuniteten, ledes af en abbed, prost eller prior. Var biskoppen også abbed, så var Samfundets dgl. leder en prior.
Den overordnede ledelse var en generalprior valgt af generalkapitlet, der samles hvert 6. år.
Pave Benedicht XII bestemmer 1339, at der skal holdes kapitelmøder og oprettes ordensprovinser. Der var fire ordensprovinser: Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland, der hver ledes af en provincialprior. Klostrene ledes af en prior.

Augustinernes udbredelse

Ordenen er gerne stærkt knyttet til områdets biskop, og udbredelsen er for så vidt over hele verden. Der er mange internetsider med både tidligere og nuværende udbredelse, hvorfor der henvises til at søge oplysninger der.

Bemærkninger til Augustinerne

I begyndelse af det 13. årh. var der mange afsondrede klostresamfund i Italien, hvor brødrene levede efter Augustins regler, bl.a. Johanbonitterne og Brictinianerne. Under pave Bonafacio VIII (1294-1303) fik ordenen samme rettigheder som Franciskanerne og Dominikanerne, hvis regler er dannet med Augustinernes som model. [Gøtz]
Augustinereremitter er en særlig afart, der ikke har været i Danmark. De opstod ved en sammenslutning af eremitter i Toscana i 1244, der i 1256 forenedes med andre N-italienske kongregationer. Ordenen brugte Augustinerreglen som grundlag. De var dygtige lærere, men blev først af betydning som amerikanske missionærer i 16. årh. Luther var augustinereremit (-munk) i Erfurt.
I Portugal dannedes en reformeret afdeling, der i 1622 fik egne ordensvedtægter. Denne orden blev kaldt Augustinerbarfødder.
Kvindelige Augustinere forbindes ofte med Augustins søster, Perpetua. Kvinderne fik et kloster i Venedig i 1177. Skolesøstrene af Notre Dame er stadig fungerende.

I Norden menes med Augustinere ofte De augustinske Korherrer, der er en særlig orden opstået ved Laterankirken i Rom i 11 årh. De tog sig af uddannelse før universiteterne omkring år 1200 blev dannet - hovedsageligt præsteuddannelserne - og var ofte kanniker ved domkirkerne.
De anvendte læremetoder var mere rationelle, analyserende, skolastiske end munkenes mere metafysiske - meditationslære.
Augustinerkorherrerne dannede apostolske fællesskaber ved domkirkerne, og ofte blev ordensreglerne for munkene efterlevet - især efter 1050-1100-reformerne. Disse organisationer kaldes for kapitelklostre. Domkannikerne havde dog kun få organisationstræk fælles med munkene og fælles indbyrdes: de kunne ligne hinanden, men var individuelt besluttet.
Nonnerne kaldtes for Augustinerkanonesser.

Fra Augustinerkorherrerne udgik Præmonstratenserne samt den Viktorinske kongregation omkr. 1100. De sidstnævnte opkaldt efter korherrestiftet Saint Victor i Paris, grundlagt af Vilhelm af Champeaux; opløst ved Middelalderens slutning.

Kilder

Der er hentet faktuelle oplysninger til teksten fra mange kilder, se kildefortegnelsen.


  Retur til toppen af siden.
Retur til forsiden for ordensvæsenafsnittet. Retur til religionsforsiden
Retur til historiehjemmesidens forside Opdateret d. 25.7.2015