Benediktinernes Stiftelse
Ordenen blev grundlagt i år 529 af Benedikt af Nursia (480-547). Nursia ligger i Umbrien. Ordenen er Romerkirkens første. Der blev dannet nonneklostre med tilknytning til Benedikts søster, Scholastica. Der optogedes tidligere kun adelige kvinder (fx Hildegard af Bingen).
Benediktinernes Dragt
Kjortel = tunika, læderbælte, cuculla om vinteren foret med skind, skapular ved arbejde, hætte - løs eller sat på skapularet. Ved kortjeneste har de fuldgyldige munke ofte en kutte eller kåbe med vide ærmer over dragten.
Nonner har sort slør. Lægsøstre hvidt slør.
Farven på dragterne er ikke foreskrevet i Benedikts Regula.
Benediktinernes Klostre
Hovedkloster var Benedikts kloster, Abbazia di Montecassino, ved motorvejen ca. midtvejs mellem Rom og Napoli.
I Danmark var der 35 klostre. Fra 1500-1800 blev antallet stærkt reduceret i Nordeuropa, men fra 1800 igen stigende i antal, når Nord- og Sydamerika medregnes.
Danske klostre Årstallet efter stednavnet er enten stiftelsen, eller første gang klosteret er nævnt i den læste litteratur.
Allinge, 1231/1268, N for Silkeborg. Ruinlevn.
Dalum Nonnekloster, 1200, - Monasterium sanctionialium ordinis St. Benedicti . Nonnerne blev overflyttet fra Odense til Dalum. Klosterbygningerne forfalder, men bliver genopbygget til Christiansdal, der i 1906 igen erhverves af den katolske Sankt Hedvigs Orden og genåbnes som nonnekloster. Kirken er et levn.
Esrom, 1148, overgår få år efter til Cistercienserne. Ingen levn.
Essenbæk, 1130/80, på sydsiden af Randers Fjord. Monasterium St. Laurentii ordinis St. Benedicti . Ingen levn.
Glenstrup, 1250, ved Hobro. Monasterium St. Mariae in Glenstrup ordinis St. Benedicti . Kloster overgår til Karteusermunkene i 1431. De forlader igen stedet i 1440-erne. I 1451 overtager Birgittinerne fra Mariager klosteret. Klosterkirken er et levn.
Gudum Nonnekloster, 1268, mellem Struer og Lemvig. Monasterium Gudum ordinis St. Benedicti . Klosterkirken uden tårn er levn. Tårnet er nyt.
Halsted, 1305, ved Nakskov er et datterkloster af Ringsted Kloster. Kirken er et levn. Den var oprindelige sognekirke.
Hundslund Nonnekloster, 1264/68, Dronninglund Kloster. Beatae Mariae virginis monasterium monialum ordinis St. benedicti . Under Børglum stift Sankt Maria og Sankt Klemens kloster. Kirken er levn, slottet ombygget.
Kalvø, 1169, i Skanderborg Sø. Overtages af Cisterciensere. Forladt af munkene fra år 1172.
Næstved, 1135, Monasterium St. Petri de Næstved . Flytter i 1200 til Skovkloster. Ingen levn.
Odense, 1096, Sankt Knuds Kloster. Først et filialkloster med 12 munke fra engelske Eversham fra 1100. Det ledes - også senere - af en prior, da Odensebiskoppen betragtes som den titulære abbed. Nogle klosterhuse er levn, bl.a. det nuværende (del af) centralbiblioteket. Sankt Knuds Kirke er levn. Knud myrdes i en trækirke. Senere bygges en frådstenskirke, som den nuværende blev bygget udenom. Tårnene fra efter reformationen.
Odense Nonnekloster, 1180/82, stiftet ud fra Munkeklosteret ved Sankt Knuds Kirke. Nonnerne overflyttet fra Nonnebakken til Dalum inden 1201. Ingen levn.
Randers Nonnekloster, 1150, Vor Frue Kloster. Indviet til Sankt Peder og Maria. Ophævet igen 1428. Ingen levn.
Ribe Nonnekloster, 1170, Monasterium monialium St. Nicolai extra muros Ripenses ordinis St. benedicti . Indviet til Sankt Nikolaj. Nonnerne kom antagelig fra Seem Dobbeltkloster. Ingen levn.
Ring Nonnekloster, 1203, syd for Skanderborg. Monasterium in Rynd, ordinis St. benedicti. Ingen levn af klosteret.
På klosterbygningernes grund ligger der en gård bygget ca. 1820, men der er ingen adgang for offentligheden, der ved avlsgården mod vejen mødes af et adgang forbudt skilt. Kirken stod indtil 1638, hvor den nedbrydes, og nogle af materialerne indgår i den nuværende hovedbygning og nogle i Skanderup Kirke, der ligger i Skanderborgs nordlige bydel. Altertavlen sidder fra 1582 i Østbirk Kirke og er et seværdigt fløjalterværk fra 1480 udført på priorinde Dorothea Lauridsdatter ordre af en maler kaldet Wilhelm. Tavlen ses til hverdag i kirken i opslået tilstand, og da den er bygget ind i en støttende træramme, så kan man ikke fra bagsiden komme til at se de malede yderfelter. Tavlen har lighedstegn med Bernt Notke tavlen i Århus Domkrke.
Ringsted Kloster, 1434. 1138 får de privilegier fra pave Innocens II. Oprindelige bemandet med munke fra Sankt Knud i Odense. Kirken gravkirke for Valdemars slægt. Sankt Bents Kirke er et levn.
Sebber Nonnekloster, 1268, vest for Nibe. Usikker oprindelse. Muligvis tidligere et Augustinerkloster. Sebber klosterkirke er et levn.
Seem Dobbeltkloster , ????, grundlagt fra Ribe Bispesæde ukendt år. I året 1170 overflyttes nonnerne til Ribe, og munke fra Cistercienserne i Herrevad overtager klosteret, der i 1173 flyttes til Løgum. Ingen levn.
Herlufsholm - Skovkloster, 1200, ved Næstved. Monasterium St. Petri juxta Næstved . Bliver et af Danmarks største klostre. Efter reformationen oprettes i 1565 Herlufsholm skole i bygningerne. Kirken er et levn.
Sorø Kloster, 1142, stiftet af Skjalm Hvide. Benediktinerne forbliver der kun få år, og i 1162 overtages det af Cistercienserne. Ingen levn af Benediktinernes kirke, men Cisterciensernes klosterkirke bruges endnu.
Oplysninger også under Sorø Klosters egen side.
Stubber Nonnekloster, 1150, SSV for Skive. Claustrum Stubbetorp. Ruinlevn.
Veng Kloster, 1160, Ø for Silkeborg var i forfald 1160 og overtages i 1165 af Cistercienserne. Kirken er levn. Cistercienserne har muligvis nedrevet det vestvendte tårn, da ordenen ikke ynder tårne. Det nuværende er opført over den søndre korsarm.
Vejerslev Kloster, 1100, mellem Randers og Silkeborg. Overflyttes til Allinge ca. 1250. Kirken er levn.
Vissing Nonnekloster, 1203, muligvis dobbelkloster sammen med Voer. Nedlægges 1450. Ruinen ikke tilgængelig.
Voer ved Ry. Kloster, 1150, og oratorium. Oprindeligt et Cluniascenserkongregationshus, der reformeres i 1486 med tilslutning til Bursfelderkongregationen. 1552 overføres de sidste munke til Øm. Ingen levn. Altertavlen sidder i Ejsing Kirke. Nævnt før 1183 med navnet Oratorium. Grundris af klosteret under Kloster Mølle.
Ø Nonnekloster, 1175, Oxholm N for Limfjorden og V for Ålborg. Monasterium Beatae Mariae virginis de insula ordinis St. Benedicti . Stiftet af Tyge fra Børglum. Oxholm-navnet er fra efter reformationen. Kirken og S+V-fløjen er levn. Adgang begrænset.
Ørslev Nonnekloster, 1275, mellem Skive og Hjarbæk Fjord. Kirke og kloster er levn.
Aalborg Nonnekloster. Vor Frue kirke nedrevet 1877. Ingen levn.
Høsterkøb er et nuværende kloster for kvinder.Benediktinernes lære og ledelse
Følger Sankt Benedikt Regula i 73 kapitler, Regula Monachorum (535). Benedikts Regula er overleveret i et manuskript i det pavelige bibliotek i det 8. århundrede. Fra denne kopi, som muligvis var fra Benedikts hånd, stammer senere afskrifter. I første om gang fik Karl den Store lavet en afskrift. Der findes et eksemplar, som beviseligt er kopi fra Karls eksemplar, i Codex 914 i St. Gallens Bibliotek. Afskriften var beregnet for klosteret i Reichenau. Pavens eksemplar blev i 800-tallet returneret til Monte Cassino, hvor det brændte i 896. Et tilsvarende gammelt manuskript af Regulaen findes i Oxford i Hatton 42. Regulaen var skrevet på vulgær- eller middelalderlatin. Se også om Benedikt i indledningensteksten til munkevæsen. [M116 K154 har kapiteloversigt for reglerne]
Konventionsmøderne kaldes Kapitler. Ingen central ledelse, før der i 1893 blev udnævnt en abbedprimas i Rom.
Hvert kloster ledes af en enerådende, livstidsvalgt abbed. Klostrene skal være økonomisk uafhængige. De har oftest en vis forbindelse til det stedlige stift, og biskoppen har normalt en vis indflydelse i klosteret. Ordenen var fremmelig inden for landbrugsudvikling. I Frankrig også inden for bogfremstilling.
Cluny
Efter nogle reformer i ordenen blev der omkring 900 (909) i Cluny i Frankrig dannet et hierarki med moderklostre og underordnede klostre, »kongregationer«, hvoraf en del tog navn efter hovedklosteret, hvilket kan give noget forvirring under læsning om disse.
Klostrene kunne være organiseret på flere måder:
- som abbedier med egen abbed;
- som priorater, hvor Cluny-abbeden også er prioratets abbed, eller
- som celler, der er små stiftelser underlagt et større kloster.
Se Cluniacenserordenen.
Benediktinernes Udbredelse
Benediktinermunke bragte kristendommen til Norden. Ordenen blev den mest udbredte religiøse orden med et netværk af klostre i hele den kendte verden.
Bemærkninger til Benediktinerne
Af ordenen er der udgået 24 paver, 200 kardinaler, 1600 ærkebiskopper og 1560 helgener. Ansgar var Benediktiner fra klosteret Ny Corvey, 50 km N for Kassel ved Holzminden og floden Weser. Ny Corvey er et datterkloster af Corbie Klosteret i Flandern, hvor Ansgar havde været munk fra dreng til 823.
Ordenen var kendt for at benytte en meget prægtig liturgi (fra ca. 1100).
Kirkearkitektonisk kendt for en skik med at bygge kapeller på korsarmenes østsider som fx i Ringsted.
Der findes en tertiarorden for lægfolk. Medlemmerne af denne kaldes for Benediktineroblater.