Birgittinernes Kaldenavne
Frelserens orden, Den allerhelligste Frelsers Orden. Sankt Salvators Orden. Ordo Sancti Augustini Sancti Salvatoris nuncupatus / Ordo Sanctissimi Salvatoris.
Eng. Brigittine Order = O.S.Birg.
Birgittinernes Stiftelse
Grundlagt 1370 af Birgitte af Vadstena, Bridget of Sweden, der levede 1303 til 23/7 1373. Hun døde i Rom efter at have boet der i 23 år. Hendes kiste blev fragtet til Vadstena og skrinlagt der i 1374. Kanoniseret 7 el. 8/10 1391. Festdag 23/7 (tidl. 8/10).
Birgittes mor døde, da datteren var 11, og Birgitte flyttede til sin moster. Hun blev som 14-årig gift med Ulf Gudmarsson (d.1344) af Ulvåsaätten. Parret fik 8 børn. Birgittes morbroder af Aspenäsätten, Knut Jonsson, blev rigets drost i 1322. Sammen med sin mand rejste Birgitte til Nidarosdomkirken i 1339 for at besøge Hellig Olavs grav, og i 1341 rejste de med tilsvarende formål til Santiago de Compostella.
Ordenen stadfæstet af pave Urban V i 1370 som et blandet Augustiner- og Cistercienserkloster, og fra 1378 som godkendt Birgittinerkloster.
Birgittes åbenbaringer, der begyndte at vise sig for hende efter ægtemandens død i 1344, blev først udgivet i 1492 i Lübeck som Revelationes coelestes i 7 bøger og et antal Extravagantes.
Birgittinernes Dragt
Foreskrives i Regula Salvatoris. Kjortel og kappe med fast påsat cuculla (hætte). Præster bar på kappens venstre side et rødt kors med en hostia (nadverbrød) i hvidt i midten.
Diakonerne bar 4 røde tunger på kappen, relateret til de fire kirkefædre.
Søstrene bar hvid underkjortler af vadmel, af hvilke de havde to at skifte med, cuculla, grå vadmels mantel - om vinteren foret med skind; sko og strømper til knæene. Hvid hoveddug = hovedlin, og sort slør. Øverst som hovedbeklædning en hvid krone med 5 røde kugler = Kristi fem sår - det samme bar lægbrødrene på brystet.
Dragten er flere gange modificeret - bl.a. efter Andet Vatikankonsilium. På et tidspunkt blev cucullaen udskiftet med skapular.
Birgittinernes Klostre
Hovedklosteret ligger i Vadstena. Birgitte fik 1346 kongsgården i Vedstena foræret af kong Magnus Eriksson som det finansielle grundlag for et kloster. Det stod færdigt til indvielse 24/10 1384 og blev nedlagt 1595. Birgittes datter, Katarina, var abbeddisse til 1381. En kilde anfører, at Mariager blev oprettet fra Vadstena, mens andre siger fra Maribo. Det har vel været Vadstena, der har beordret anlæggelsen, mens medlemmerne til kongregationen er kommet fra. Mariager
Klostret i Mariager blev grundlagt 1446 og fik navnet Monasterium de ordine Sanct Salvatoris in honorem gloriosissimae Virginis Mariae et beatae Birgittae viduae. Klosteret er indviet til Vor Frue og Sankta Birgitte. Kirken er delvis levn, idet en del af kirken er revet ned, så kun en kortere del af det oprindelige skib samt østkor står tilbage. Et klosterhus er levn. I kirkens inventar er en Kristusfigur som Smertemand på Stenen fra omkring 1500 og antages at være af samme kunstner som har skabt en anden samtidig skulptur af en kiste med den liggende Kristusfigur. Kistesymbolikken var en del af Birgitinnernes sædvaner, idet klostrene var udstyret med en tom kiste, der skulle minde nonnerne om dødens nærhed..
I kirken findes gravminde over Stygge Krumpen [Guide 9402].
Mariager blev grundlagt ved en mission fra Maribo Kloster.
Maribo
På initiativ af dronning Margrethe I fra omkring 1408-1412 blev der arbejdet på oprettelse af et Birgitinnerkloster i Danmark, men der kom først gang i sagen efter Margrethes død 1412, hvor en mageskiftesag og strid om gården Grimstrup havde varet siden slutningen af 1300-tallet endte med at blive tilkendt som finansielt grundlag for klostrets oprettelse. Klostret blev grundlagt 1416 ved Skemminge / Skimminge, der senere ændrede navn til Maribo, og fik navnet Monasterium S. S. Marie et Birgitte, ordinis St. Augustin, St. Salvatoris Nuncapatum. Klosteret er indviet til Vor Frue og Sankta Birgitte.
Klosteret i Vadstena sendte i 1416 munke til Skimminge for at grundlægge klosteret med nonneafdeling mod nord for 60 nonner og munkeafdeling mod syd for 25 munke.
Kirken er levn. Den blev sognekirke i 1596 efter bykirkens brand. Kirken blev stiftskirke i 1803 ved indstillingen af provst Andreas Birch den 23. december. Vesttårnet bygget i 1800-tallet. Kirken fik titel af domkirke fra 1924.
Danmarks ældste oliemaleri på lærred er altertavlen, der forestiller Birgitte (maleriet er ikke kirkens nuværende altertavle).
Leonora Kristine er begravet her. Danmarks Kirker for Maribo er udgivet og digitaliseret og frit tilgængeligt på nettet. Maribo Domkirke" red. Henrik B. Frederickson, 2016. Birgittinernes Lære
Ordenens medlemmer skulle indledningsvis følge de Augustinske regler, der senere blev modificeret og omdannet til originale Birgittinerregler, Regula Sancti Salvatoris også kaldet Frelserens Regel. Formelt blev reglerne dannet ved et tillæg til Augustinerreglen, Addiciones seu constituciones ad regulum Sancti Salvatoris, der definitivt stadfæstedes i 1420.
I anden kilde står ordenens konstitution anført som nedfældet i Mare Magnum og bekræftet af pave Johannes XXIII i 1413.
Reglerne siger, at der skal iagttages evig tavshed, og nonneklosteret er totalt lukket for udefra kommende personer. Der skal i klosteret findes en åben grav for at minde nonnerne om døden. Klosterceller er uopvarmede og kun forsynet med et forhæng.
Birgittinernes Ledelse
Munke og nonner var under ledelse af en abbedisse.
I hvert kloster var højst 85 medlemmer, hvilket var summen af Jesus + de 12 apostle + de 72 disciple. En anden kilde siger: 12 apostle + Paulus + 72 disciple.
Medlemmerne var fordelt med 60 nonner, 13 præsteviede munke, 4 diakoner, 8 lægbrødre. Den ledende præstemunk kaldtes for generalkonfessor, confessor omnium. Klosteret står direkte under stiftsbiskoppen.
Bemærkninger til Birgittinerne
Ordenen er kendt for lærdom, og den oprettede Sveriges første bogtrykkeri.
Munke og nonner boede adskilt i samme kloster - ofte på hver sin side af kirken. Birgittinerne var muligvis forbilledet for Gilbertinerne i England og Fonteyraultkongregationen i Frankrig.
Kirkebygningerne var specielt indrettet, så nonnerne sad i den fineste ende af kirken, nemlig østenden. Derved blev koret, hvorfra munkene forrettede højmessen, flyttet til kirkens vestende. I østenden stod Maria-alteret, og i vestenden stod Petrus-alteret. Det var meningen, at en valfarts- eller pilgrimsmenighed skulle samle sig mellem de to tilbedelsessteder i kirken, og at præsten derfor skulle prædike på befolkningens sprog.
Om kirkeindretningen se Tore Nyberg, Det europæiske Klostervæsen, p. 94ff.
Maribokirken er ombygget flere gange siden reformationen og noget af den revet ned.
Symboler
Birgittes symboler er bog og pen og pilgrimsantræk med vandretaske, -hue og -stav. Musling, blækhorn, dikterende engel. Hæfte om Birgitte efter udstilling i Esrum Kloster [Guide 9741].
Der findes litteratur om de to kirkers middelalderlige inventar i bøgerne Sissel F. Plathe og Jens Bruun, 2010: Danmarks Middelalderlige Altertavler I-II, SDU-Forlag, og Karen og Jørgen Boye Petersen, 1999: Kirkelig Skulptur i Danmark I-III, Gyldendal.
I Trap Danmark, V. udg. findes oplysninger om kirkerne i bind 11 p.620ff og bind 18 p.650ff. hhv. for Maribo og Mariager.
Om Maribo kan som nævnt ovenstående findes oplysninger i Danmarks Kirker på nettet, mens bindet med Mariager Kirke endnu ikke (2018) er udgivet.
I nyere litteratur er Maribo domkirke behandlet i Maribo Domkirke - Kloster-, by- og domkirke gennem 600 år redigeret af Henrik B. Frederickson, 2016, SDU Forlag. I dette værk er adskillige andre kilder til kirkens historie nævnt.
Om Mariager Klosters historie er en del titler, der kan findes på Bibliotek.dk. Den nyeste (2018) er Hans Krongaard Kristensen, 2018: Mariager Kloster, Jysk Arkæologisk Selskab.