Bernhardinere,
gråbrødre, gråmunke. Dette navn blev senere overtaget af franciskanerne, og cistercienserne kaldtes da de:
hvide munke. Fratres eremitae. Monachi albi.
Nogle kilder angiver, at dragtskiftet til sort/hvid skete allerede under Alberich mellem 1099 og 1109, men hvorvidt navnet allerede da også skiftede, ved jeg ikke. Engelsk: White monks. Bernadines = O.Cist.
Nonnerne kaldtes for Bernhardinerinder.
I slutningen af 1075 flyttede otte munke under ledelse af Robert fra Champagne (*1027 - d. 17/4 1111) fra klosteret Saint-Michéle de Tonnere, hvor han havde været abbed siden 1068, til et nyt kloster i Molesme - eller Molesmes - i Coltanskoven ca. 200 km SØ for Paris i stiftet Langeres.
I 1097 (1098) havde klosteret udviklet sig til en kopi af Cluny med al dettes verdslige liv og deltagelse i egnens økonomiske drift. De oprindelige munke - antallet var nu vokset til 21-22 munke - fandt Molesme-lokaliteten for forstyrrende. De ønskede noget andet og udvandrede - stadig under Robert - i protest og slog sig ned i en øde egn i Bourgogne i stiftet Chalons på stedet Citeaux. Her indledte de en reformbevægelse af den benediktinske klosterregel den 21/3 1098. Robert blev kanoniseret allerede i 1222, og klosteret stod til Den Franske Revolution.
Robert var inden sin død blevet kaldt tilbage til Molesme, hvor han døde, og hans efterfølger i Citeaux, hvor der efterhånden kun var 7-8 munke tilbage, blev Alberich = Aubry (1099-1109), der fik pave Pascal II's godkendelse for klosteret i Citeaux. Alberich skrev i Citeaux klosterinstruksen, Instituta Monachorum Cisterciensium, der strammede op på Benedikts Regel. Ligeledes under abbed Alberich flyttede klosteret fysisk cirka en kilometer mod nord for at opnå en bedre vandforsyning.
Efter Alberich blev Stephen Harding (d.1133/1134) abbed i Citeaux i 1109, hvor han havde været prior siden 1099. Stephen Harding var meget streng, og klosteret mistede medlemmer under hans styring. Under Stephens ledelse fik klosteret for første gang som donationer så fjerntliggende landejendomme, at det blev nødvendigt at uddelegere gårddriftens ledelse, da daglig kontakt var umuligt. Disse ejendomme blev kaldt grangier - en direkte oversættelse fra latin og også benyttet på engelsk: granges.
Klosterets »uddøende« udvikling var ved at vende, da Bernhard, * 1090, † 1153, i april 1112 (eller 1113) tilsluttede sig med ca. 30 følgesvende, der kaldtes Bernhardinere. Se videre om Bernhard under bemærkninger. Allerede året efter kunne Stephen oprette det første datterkloster i La Ferté, og han nåede at oprette 13 aflæggerklostre inden sin død. Nyere forskning mener dog ikke, at det var Bernhard, der betingede datterklosterets oprettelse, da det skete kun et par måneder efter hans ankomst til Citeaux [Garner p.12].
Lægbrødre
Klostrenes fysiske arbejdsmængde oversteg de tiloversblevne timer efter bøn og anden kirketjeneste, hvorfor civil arbejdskraft blev anvendt. Disse lægfolk krævede man ikke boglig dannelse af; det var fysisk arbejde, som klostret var interesseret i. Landarbejderne blev knyttet til klostret som lægbrødre med pligt til kun at deltage i gudstjenesterne morgen og aften, mens resten af dagen gik med fysisk arbejde.
Efter 1200 blev der også mangel på lægbrødre, og på mange af udgårdene, grangierne, blev der ansat civile gårdbestyrere.
En lidt anden tilknytning var som familiares, hvor en bonde gav sin gård til klostret mod at blive forsørget indtil døden og derefter blive begravet så tæt på kirken som muligt.
Fra 1300 blev gårdene endog fæstet bort, så klostret kun fik fæsteafgifft ind, men til gengæld ikke havde noget driftsansvar. Mange af grangierne blev inden bortfæstelse opdelt i flere mindre enheder for at give de mindre velstående mulighed for at byde ind på kontrkaterne.
Første ordensdragt var brun. Den blev senere under Alberich til en halvlang hvid el. gullighvid tunica af ubleget uld, sort bælte og kappe, cuculla, der under arbejde udskiftes med sort skapular med hætte, caputium. Hvid cuculla blev båret ved korbønnen. Grå cuculla uden for klosteret.
Lægbrødre, fratres conversi, har brun dragt og havde skæg = fratres barbati.
Nonner bar hvid dug (peplum) om halsen.
Der er mere om dragtdelene her.
Moderkloster, som ordenen har navn efter, kommer fra den latinske form for Citeaux, Cistercium. Det ligger ved Dijon. Navnet betyder muligvis »cistertium lapidem milarium« = »på denne side tremilestenen«, hvilket er sandsynligt, da en gammel romersk vej går lige forbi klosterpositionen.
Under Citeauxklosteret blev der etableret datterklostrene:
La Ferté i 1113,
Potigny i 1114,
Morimond i 1115 og
Clairvaux i 1115.
Og fra disse klostre samt moderklostret, der tilsammen kaldes for primarabbedierne, stammer alle cistercienserklostrene.
Til Norden kom ordenen i 1143, hvor det svenske kloster i Alvastra blev grundlagt.
Ordenen kom til Danmark i 1144 ved ærkebiskop Eskils hjælp. Eskil endte selv sine dage i Clairvaux i 1177.
Det første kloster blev åbnet i Herrevad i Skåne 1144 og fik munkebesætning fra Citeaux.
I dag er der cisterciensernonner i Sostrup på Djursland i Maria Hjerte Kloster. Trappister på Bornholm.
Esrum Kloster (Esrom). Grundlagt i 1151. Det var et tidligere benediktinerkloster. Det blev tituleret som Conventus monasterii Beate Marie de Esrom. Munkene kom fra Clairvaux; de blev bragt hertil af Eskil efter hans besøg i Clairvaux 1151. Dette fremgår af Pave Eugenius 3.s privilegier for Esrum Kloster i et dokument dateret 29. december 1151 [ID=234 p.14f]. Nedlagt 1559.
Klosteret blev det åndelige center i området, og herfra udgik der 11 andre klostre i Danmark og Venden. Af Esrums bibliotek på ca. 230 bøger er fem bevaret: 3 i Rom, 1 i Paris og 1 på Kgl. Bibl. Se nærmere herom under klosterbiblioteker.
Esrum datterklostre er:
Ryd, Nordangel.
Dargun.
Eldena.
Kolbatz.
Oliva.
De tidligste kirkebygninger for disse klostre havde stilkarakterer fra dansk kirkearkitektur, mens senere tilbygninger og ombygninger i højere grad fik nordtyske stiltræk.
Kirkebygningern i Kolbatz er levn omend forandret: Sideskibene er nedrevet i 1700-tallet, og midterskibet blev til et kornmagasin. Af de originale dele er tværskib og de to østlige fag af midterskibet med danske stiltræk.
Hovedkloster i Esrum
Ingen levn af klosterkirke og klostergård, men abbedens fløj er restaureret - og åbnet som museum i 1997. Ud fra de få kirkeruiner, der er udgravet, kan kirkens form og detaljer ikke udledes, men det formodes, at der var tale om en korskirke.
Se Esrums site for nærmere om museumsindholdet. Der er nogen usikkerhed om den bevarede bygning også var infirmeri. Esrumbogen, p.63, siger begge funktioner, [Gøtz], p. 43, siger alene infirmarium.
Holme Kloster. Stiftet 1172, Insula Dei. Datterkloster af Herrevad. Nedlagt 1550.
Efter reformationen hed det en overgang Rantzausholm, fra 1672 hedder det Brahe Trolleborg. Hele det ombyggede kloster er levn uden offentlig adgang. Kirkens kor er fjernet, og den fik aldrig tværskib og sideskibe, men kun et langhus
Kalvø i Skanderborg Sø. Munkene fra Veng flyttede i 1168 til Kalvø, hvor de forblev til 1172, hvor de så flyttede till deres endelige sted i Øm. Opholdet på Kalvø kendes kun fra Øm Kloster Krønike. Ingen levn.
Knardrup Kloster. Stiftet 1326, Conventus regalis curiæ eller Monasterium regalis curiae. Nedlagt c. 1539. Den tidligere ejendom, Knardrupgård, ejet af Hvideslægten blev beslaglagt af kongen efter mordet på Erik Glipping, kong Christoffer II donerede ejendommen til cistercienserne ved klosterstiftelsen.
Lokaliseringen var mellem Ganløse og Måløv. Munkene kom fra Sorø. Ingen levn. Ejendommen blev tilskrevet Københavns Universitet efter reformationen, men siden mageskiftet med kongen. Oplysninger også under Sorø Klosters egen side.
Løgum Kloster. Stiftet 1171, Locus Dei. Grundlagt med munke fra Herrevad klosteret, der kom til Seem ved Ribe ca. 1170, men snart flyttede til Løgum. Nedlagt 1553.
Klosterkirken er en Treskibet korskirke og et levn. Af klosteret er en del af østfløjen med bibliotek og kapitelsal også levn.
Kirken bygget mellem 1225 og 1300 cirka. Byggeplanen blev undervejs ændret flere gange. Beskrivelsen i Danmarks Kirker (DK) er digital på nettet. Enkelte nyere dele er ikke med i DK, da de er udgravet efter bindets udgivelse. Kostret og dets forbindelse til Cisterciensernes historie og byens historie er behandlet meget grundigt i Niels Sterums bog om Løgum fra 2010.
Klosterudgravninger 1913-1914 (Eggeling), mens det endnu var tysk. Man afdækkede dele af hovedanlægget og fritliggende bygningsdele nord og vest for hovedanlægget. Blandt andet afdækkedes hypocausten under østfløjens refektorium. Senere var der udgravninger i 1970'erne og 1980'erne (Sterum).
Løgum kirke blev aldrig færdigbygget til planlagt længde, treskibet basilika, korskirke med to kapeller i hver side, afskårne rette gavle.
Roskilde. Nonnekloster, stiftet før 1177. Klosteret er knyttet til Sorø Kloster. Herfra blev et datterkloster grundlagt i Bergen på Rügen i 1193. Rügen hørte under Roskilde Stift.
Kirken blev indviet til Vor Frue og er et levn. Oplysninger også under Sorø Klosters egen side.
Slangerup. Nonnekloster stiftet mellem 1166 og 1199, anden kilde har årstallet 1175. Ordensnavn for klostret: Monasterium monialium beatae virginis. Nedlagt før 1562.
Den treskibede kirke var indviet til Sankt Nikolaj og Vor Frue. Ingen levn, få murrester og et enkelt hvælvet rum fundet under udgravninger. Klostret lå omkring Svaldergade, der løber nord om klosterkirken. Området omfattede også Klosterstræde og alt lå syd for nuværende kirke.
Klosterkirken menes at være placeret, hvor Erik Ejegod skulle være født. Erik bragte relikvier til klostret, og alteret stod, hvor han ifølge sagnet var født.
Sminge Kloster. Stiftet 1165. Grundlagt med munke fra Vitskøl. Overflyttes efter kort tid, 1168, til Veng.
Beliggende ved Gudenåen nord for Silkeborg. Jordstykket var for lille til at kunne brødføde en klosterbesætning. Få udgravningsfund af grave og murrester, der kan have haft forbindelse til klostertiden, er registreret, men deres tilkytningsforhold debateres.
Sorø Kloster. Stiftet 1161 med munke fra Esrum. Monasterium sora. Nedlagt 1580.
Herfra stiftes datterklostrene i Knardrup og i Ås i Halland.
Klosterkirken er levn. Biskop Absalon og Ludvig Holberg er gravsat her.
Kirken er en af de få cistercienserkirker, der blev bygget til fuld planlagt længde, og som overholder flere af de regler for kirkebygninger, som cistercienserordenen havde fastlagt. Det er en treskibet basilika med tværskib og gavlene er plant og vinkelret på rummet afskåret. I Sorø er der to kapeller i hver side på hver korsarms østvæg.
Der blev ved etableringen af klostret udført store arbejder med vandkanaler for at bringe rindende vand til klostrets tekniske forbrug.
Tvis Kloster. Stiftet ved donation fra Buris Henriksen i 1163. Ordenens klosternavn: Tuta vallis. Datterkloster af Herrevad. Nedlagt 1537.
Beliggende øst for Holstebro på en ø i Tvisåen. Den sidste del, klostrets vestløj nedrevet 1884. Kirken fik aldrig bygget tværskib, og der er intet særskilt kor-arkitektur. Ingen levn.Eksisterende vandmølle ligger tæt på klostergrunden.
Der blev foretaget en udgravning i 1978 og 1979 (Torben Skov) som beskæftigelsesprojekt. Resultaterne er ikke i tilstrækkelig grad publiceret grundet manglende dokumentationer fra gravetidspunktet.
Veng Kloster eller Venge Kloster, se under Øm kloster. Munkene fra Sminge flyttede hertil i 1166 og flyttede videre til Kalvø i 1168. Ved etableringen af klostret blev der udført store arbejder med vandkanaler for at bringe rindende vand til klostrets tekniske forbrug.
Veng ligger N for Skanderborg og syd for Låsby. Kirken består.
Vitskøl Kloster. Stiftet 1158, navngivet Vitae schola dannet lydligt på latin efter det danske stednavn. Nedlagt 1563. Datterkloster af Esrum. Vitskøl grundlagde datterklosteret Øm.
Placeringen var ud til Limfjorden S for Løgstør ud for Livø.
Under ledelse af abbed Henrik kom 22 munke fordrevet af lokale indbyggere i Alvastan i Sverige fra deres kloster til Danmark og fik jord af Kong Valdemar den Stores midler fra dennes fædrene arv. Med hjælp fra nogle få munke fra Esrum fik de oprettet Vitskøl Kloster, og på grund af hjælpen fra Esrum, blev Vitskøl et datterkloster af Esrum. Stedet kaldtes senere for Bjørnsholm.
Klosterkirken er ruin. Klosterbygningerne er delvis levn. Klosterkirken blev udgravet 1895-1898 (Løffler), og i begyndelsen af 1900-tallet blev murværket restaureret (M. Smidt) og står i dag i røde teglsten op til 2 meters højde med græs på toppen af ruinerne.
Vitskøl kirke blev aldrig færdigbygget til planlagt længde, treskibet basilika, korskirke med to kapeller i hver side Kirken var en af de få, der havde omgangskor med 8-9 kapeller med halvrunde apsider.
Øm Kloster. Stiftet i 1172. Ordenens navn på klostret: Cara insula. Nedlagt 1560.
Placeret ved Mossø, S for Ry. Datterkloster af Vitskøl. Munkene, der kom til Øm, havde inden da boet flere steder; de kom fra Vitskøl til Sminge, defra til Veng og siden til Kalvø i Skanderborg Sø, og endelig derfra til Øm i 1172 [ID=4382 p.36ff].
Øm Klosters Krønike dækker årene 1172 til 1267. For resten af dets funktionstid findes kun sparsomme oplysninger. Fra 1560 kaldtes krongodset Emborg, og bygningerne blev nedrevet samme tid.
Ingen levn, bortset fra udgravede ruiner. En tidlig kirke anvendt af munkene fra ca. 1172, og før den større blivende kirke var indviet (i kort udformning) i 1257, formodes at have været opført, men det vides ikke hvor. Der er fundet enkelte kvadersten genanvendt i den senere kirke, som menes at stamme fra den tidligere kirke. I 1257 flyttede klostrets dormitorium og refektorium i nye bygninger (ifølge klostrets krønike). Dette år blev østfløjen indviet. [ID=1271 p.94 + 96 + 168]. Sydfløjen og vestfløjen blev først senere færdige.
Øm kirke blev aldrig færdigbygget til planlagt længde, treskibet basilika, korskirke med to kapeller i hver side, afskårne rette gavle.
Udgravningerne påbegyndt 1910-1911 (C.M. Smidt) og fortsat flere gange siden efterhånden som arealet blev tilgængeligt og økonomien tillod det, særlig intensivt 1975-1978 (Olaf Olsen), og udgravningerne fortsatte til efter 1986 og igen 1994-1996 samt 2006. Se bogen om Øm Kloster samt museets site og [ID=1271 pp.32ff,35].
Ruinerne fra fundamenterne er afmærket, så man kan gå rundt mellem bygningernes fundamenter og fornemme størrelsen på kirken og de øvrige bygningsdele. Under kirkegulvets niveau er der fundet skeletter, der kan ses gennem rudeglas. gravenes identitet kendes fra optegnelser. En mindre udstillingsbygning og et lille museum med hovedsageligt knoglefund er opført på grunden. Udsigten fra grunden med velegnede vandttilførsler fra Mossø, Gudensø og tæt på Gudenåen fornemmes klart.
Klostermaterialerne blev hovedsageligt benyttet til opførelsen af Skanderborg Slot, hvis kirkebygning endnu står, og hvor der kan findes tegn på brug af genbrugsmaterialerne i bl.a. soklerne. Kirken og det runde tårn udgjorde sydenden af hovedfløjen, og da slottet blev nedrevet, blev der opført en ny nordvæg og kirkeindgangen blev fra vejen gennem tårnets kælderetage op ad tårntrappen til kirkerummet med sideloger i en etages højde over kirkegulvet og halvt dækkende vinduerne.
Der blev ved etableringen af klostret udført store arbejder med vandkanaler for at bringe rindende vand til klostrets tekniske forbrug.
Guldholm Kloster, Bøl Sogn, Gottorp Amt. Første gang omtalt i Cronologia Dunensis*). Stiftet 1190 (kirkegården indviet 23/05 1191), men flyttet 1210 til Ryd.
Klostret var beliggende på en halvø i Langsee 6 km N for Slesvigs centrum. Søen ligger S for Böklund og N for Nübel (Nybøl), hvor gravfund menes at stamme fra klostrets korte tid der. Ingen synlige levn. Det bemærkes i en tysk lokalhistorikers undersøgelser, at vandspejlet i denne sø lå 3 meter lavere i 1200 end i dag.
Guldholm blev grundlagt, da biskop Waldemar af Slesvig flyttede benediktinermunke fra St. Michaels dobbeltkloster i Slesvig til Guldholm efter en skandale i dobbeltklostret. Biskop Waldemar var søn af Knud III (reg. 1146-1157) og blev biskop 1188 og † 1236, og der indgik en del politiske strategier i klosterflytningerne og klosterstiftelserne her.
I Guldholm blev bendiktinerne forenede med cisterciensermunke fra Esrum, men samarbejdet fungerede ikke. De to grupper skændtes, og striden blev først bilagt, da Slesvigmunkene blev sendt tilbage til St. Michaels i foråret 1196, og klostret blev et rent cistercienserkonvent. Der faldt senere retsafgørelse om klostrets tilhørsforhold og ejendomme og godsfordelingen, og med kong Knud IV / VI's (reg.1182-1202) accept kom Guldholm til at have tilhørsforhold med St. Michaeliskirken i Flensborg (31/03 1196).
Ved cistercienserflytningen 1210 var biskop Niels af Slesvig stærkt medvirkende.
*) Håndskrift fra c. 1190 fra klostret Ten Duinen i Flandern. Det indeholdt en iste fra 1113 til1189 over alle cistercienserklostre i Europa.
Ryd, Munkbrarup Sogn. Ved Flensborg Fjords sydside oprettedes Ryd Kloster - Monasterium rus regis - i 1210 med munke fra Guldholm, stiftet 1191. Klostret fungerede efter reformationen til 1541, og da klostret i 1582 af kongen overlades til hertug Hans den Yngre, blev klostret nedrevet og Glücksborg Slot bygget. Klostertomten kom til at ligge under den opstemmede sø, hvori slottet blev opført.
Søen var tømt kortvarigt i 1961, hvor man opdagede placeringen af anlægget på ca. 200 x 350 meter. I 2005 blev søen igen tømt og en grundigere undersøgelse af klosterområdet blev gennemført og adskillige genstande blev fundet, og en opmåling fandt sted, så en grundplan over de konstaterede bygninger - østfløjen, korsgangen og kirken samt kirkegårdsmuren - kunne tegnes.
Ryd kirke blev bygget til planlagt længde, treskibet basilika, korskirke med to kapeller i hver side, afskårne rette gavle.
[Garner p.88, ID=1271 p.42 + 127]
Herrevad, Lund Stift, Skåne. Ordenens navn på klostret var Monasterium Herivadum. Grundlagt 1144 af ærkebiskop Eskil på slægtsjord tilhørende ærkebiskoppen. Moderklostret var Citeaux. Nedlagt 1565.
Det var første cistercienserkloster på dansk jord. Indviet til Treenigheden, Den ubesmittede Jomfru og Alle Helgener. Datterkloster af Citeaux, og de første kom munke kom op fra Citeaux.
Efter reformationen overgik klostret til staten, men det blev hurtigt bortforlenet til anden side, dog fortsatte munkene med at bebo klostret til 1565. Klosterbygningerne forfaldt under svenskekrigene i 1600-tallet og blytage blev afmonteret og genanvendt og senere blev teglsten og råsten genanvendt i kongelige bygninger - et af dem var Carolikirken i Malmö.
I 1939 foretog Vilhelm Lorentzen udgravningen til brug i sit værk om "Cisterciensernes bygningsværker". Undersøgelserne blev ledet af Harald Olsson, og det blev på resultaterne muligt at fastlægge klosterkirken placering og udstrækning. Senere udgravninger uden fyldestgørende publicering fandt sted 1970-71, 1979-1987 (næsten årligt) [ID=1271 p.40]. Klosterkirken havde da murrester i op mod et par meters højde, men er senre igen tildækket af hensyn til vejrligets indvirken. I dag står kun tilbage to småhvælvede rum af klostrets østfløj. Den nuværende ejendom på stedet er statsejendom.
Herrevad kirke blev bygget til planlagt længde, treskibet basilika, korskirke med to kapeller i hver side, afskårne rette gavle.
Ås i Halland. Ordenens navn på klostret var Monasterium Asylum. Oprettet 1194 som datterkloster af Sorø, der ejede grunden. Under Grevens Fejde 1534-1536 blev klostret hærget og brændt af tropper under Marcus Meijer på Varbergborgen. Efter reformationen blev klosterkirken 1596 nedrevet, og en del materialer blev anvendt til varbergfæstningens udbygning. Der er murrester som levn i en gårdbygning, og nogle murrester ses i dag endnu på klostertomten.
Ved udgravninger i 2010 blev klostrets østfløj og sydfløj stedfæstet og opmålt, men kirken er beliggende under en nuværende bygning og kun vestgavlens placering er formodet påvist.
[Garner p.90, ID=1271 p.43]
Rügen blev erobret af danskerne i 1169 med Kong Valdemar den Store i leding. Øen blev inkluderet i Roskilde Stift, og den hedenske befolkning blev frivilligt eller tvunget kristnet.
Klostret på Hiddensee
På øen Hiddensee på Rügens NW-side hedder havnebyen enkelt "Kloster". Her blev der stiftet et cistercienserkloster, Campus St. Nicolai i 1296 af fyrst Wizlaw II af Rügen. Klostret var et datterkloster af Neuenkamp i Schwerin Stift, og moderklostret var Morimond (og ikke som de danske som var rundet fra Citeaux eller Clairvaux). Klostret fungerede indtil reformationen og blev sækulariseret 1538.
Kirken blev bygget 1332 og ombygget 1781-1782. Klostertomten blev udgravet fra 1954 og flere gange senere.
Klostret Santa Maria de Gora in Ruga stiftet 1193 af fyrst Jaromar af Rügen. Datterkloster af Vor Frue Kloster i Roskilde. Klostret nedbrændte 1445 og blev genopført. Fortsatte driften efter reformationen. Adeligt jomfrukloster fra 1569 og indtil efter 1900. Kirken er levn, og man kan se spor i murene fra nedrevne klosterbygninger. Klostergården er i store træk fritholdt syd for kirken. Kirkens indre er udsmykket med et stort antal freskoer.
Ordenen er en reformeret form af Benediktinerordenen - der var ikke andre end Benediktinere på det tidspunkt. Ordenens første konstitution blev nedskrevet i værket Exordium parvum under Alberich og fik titelen Instituta monachorum Cisterciensium de Molismo venientium.
Denne konstitution blev afløst af Charta caritatis, Kærlighedspagten, engelsk: Charter of Charity, hvis første udkast var udarbejdet af Stephen Harding og godkendt af pave Calixtus II eller pave Callistus IICalistus II, i 1119. Stephen krediteres også ofte med værket Exordium Cisterciencis cenobii, men det menes i dag ikke at kunne tilskrives ham.
Den senere Charta caritatis posterior (efter 1165) tolker Benedikts regel og udvider den fra 9 til 24 kapitler i 1124, og disse gøres mere konkrete for dagligdags problemer og opgaver. Det er i dette charter, at bestemmelsen om et årligt generalkapitel første gang nedfældes.
Bernhard anså i sin tid Cluniacenserne som nye farisæer, der levede i pragt, og Clunys daværende abbed, Peter den Agtværdige, lå i polemik med Bernhard om, hvorledes den rette ånd i klosterregelen blev efterlevet.
Ordenen var kendt for sin tonekunst, arkitektur og landbrugsudviklere. Bl.a. er de hurtige til at udnytte den nyopfundne hjulplov og oprette landbrugsskoler. Inden for teologien blev de med deres selvfordybende livsførelse producenter af mange prædikensamlinger, der bl.a. var meget benyttede under korstogene. Inden for undervisning var ordenen under Stephen Lexington i 1245 grundlægger af Collège St-Bernard i Paris.
Ordenen er eximeret. Der afholdtes årlige generalkapitler i Citeaux og jævnlige visitationer. Øverste myndighed havde abbeden i Citeaux, som blev kontrolleret af abbederne i de fire øvrige primarabbedier.
Da ordenen bliver stor, opdeles den i provinser. Provinsen Dacia omfatter Norden med 4 klostre i Norge, 12 i Sverige og 13 i Danmark. Ordenen kan have læge medlemmer uden for klostret. De kaldes familiares.
I 1150 var der 343 abbedier, hvor af 161 var datterklostre af Clairvaux, og omkring 1350 var der ca. 700 munkeklostre og 761 nonneklostre. Der var ud over Europa før reformationen flere nonnerier end munkeklostre i denne orden
[Jens Rüffer, aut., 2008: Die Zisterzienser und ihre Klöstre. Leben und Bauen für Gott p.173, Darmstadt].
Ordenens kirker er generelt simple og uden tårne kun med en tagrytter til klokken. Der findes betydelige levn af disse gotiske bygninger. Hovedplanen var en treskibet basilika med tværskib - bygget som et latinsk kors. Kapeller skal have lige afskårne østender, glasmalerier var ikke tilladt. Udsmykningen kun et krucifiks. I 13. årh. blev ordenens kirker mere udsmykkede i lighed med øvrige katedralbygninger. I Danmark blev ikke alle kirkerne bygget med den fulde planlagte længde af skibet. Herevad, Sorø og Ryd fik planlagt længde. Om Esrum fik den komplette længde vides ikke præcist.
Kardinal Richelieu var abbed i Citeaux.
Senere reformister dannede grenene Feuillanterne og Trappisterne, der stammer fra klosteret La Trappe fra 1791. Trappisternes regler var yderst strenge, hvilkt bl.a. ses af den navneskik, der benyttes i England: Cistercians of the Strict Observance = O.C.S.O. modsat de almindelige Cisterciensere, der kaldes Cistercians of Common Observance = S.O.Cist. Der opstod tre forskellige »retninger«, der i 1892 blev samlet under Notre-Dame de la Trappe under egen generalabbed. Det er trappistmunke - for tiden tre plus en prior - der bebor Myrendal ved Olsker på Bornholm.
I Maria Hjerte Kloster på Djursland bor der nonner af cistercienserordenen.
Også mere militante ordensfraktioner dannedes som fx den spanske Calatrava-orden fra 1158 og fra 1187 under Citeaux.
Den hellige Bernhard fra Clairvaux. Eng./fr. Saint Bernard de Clairvaux - også kaldet Bernard de la Fontaine. Han var født i Fontaine-les-Dijon i Burgund i 1091. Død 20/8 1153. Kanoniseret 18/1 1174. Bernhards festdag er 20/8. Bernhard blev i 1830 ophøjet til kirkelærer (Doctor of the Church) og i 1953 Doctor Mellifluus = honningsøde doktor / kære doktor.
Bernhard grundlagde cistercienserklosteret i Clairvaux - lat. Clara vallis = Lysets Dal (den var tidligere kaldet Malurtdalen) i Champagne i Nordfrankrig, hvor han blev abbed, i 1115.
I 1119 fik ordenen tilladelse af pave Callistus II (1119-1124) til at organisere sig i 9 klostre under foresæde af abbeden i Citeaux. Clairvaux var et af disse klostre.
Bernhard tilhørte den gamle monastisk-teologiske retning, hvis trosholdninger var grundet på bibelstudier, dvs. erfaringsstyret eller metafysisk - mysticisme fokuseret. Herved kom han på kollisionskurs med den samtidige Abelard, der talte for den gryende skolastik, der med logik og rationelle argumenter ville påvise den guddommelige krafts sandhed.
Bernhard fik stor betydning under korstogene, idet han under en rejse til Germania talte til fyrsterne om deres forpligtelser til at redde Det hellige Land og i øvrigt i 1147 opildnede til korstog. Dette Andet Korstog blev en fiasko, da frankernes Ludvig VII og germanernes Conrad III ikke kunne enes, og Bernhard mistede anseelse derved.
Endvidere er Danmarks Kirker, Nationalmuseets Arbejdsmark, Trap Danmark, 5. udgave og Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, Kirkehistoriske Samlinger med flere standardværker anvendt i artiklerne.
ID=0234: Christensen, Bent et al. (edt.), 2002: Esrum Klosters Brevbog I, Museum Tusculanum.
ID=4407: Garner, H.N., 1968: Atlas over danske klostre, Nyt Nordisk.
ID=4382: Gregersen, Bo & Carsten Selch Jensen (edt.), 2003: Øm Kloster - Kapitler af et middelalderligt cistercienserabbedis historie, Øm Kloster / Syddansk Universitetsforlag.
ID=3191: Jørgensen, Jens Anker & Bente Thomsen, 2004: Gyldendals bog om danske klostre, Gyldendal.
ID=1271: Kristensen, Hans Krongaard, 2013: klostre i det middelalderlige Danmark, Jysk Arkæologisk Selskab.
ID=6590: Sterum, Niels T., 2010: Løgum — Kloster, slot og by "Pionerer i ødemarken" 1-2, Museum Sønderjylland, Museets skriftet vol. 3.