DOMINIKANERORDENEN

MIDDELALDERENS DOMINIKANERE I DANMARK
Opdateret 14. juni 2008.

Indholdsoversigt

Dominikanernes Kaldenavne
Ordo praedicatorum. Sortebrødre. Prædikantbrødrenes orden. Thomister. Fratrum prædicatorum, prædikebrødrene. Tiggermunke. "Domini canes" = herrens hunde. Senere Sorte munke, der er en fejl, idet de Sorte munke var Benediktinerne. Eng. Order of Friars Preachers (Dominicans) = O.P. »Not an order, but an army of priests belonging to the order and not to a house«.
Især i Frankrig kaldes de også for Jacobinere efter klosteret i Paris.
Tertiarordenen kaldes Fratres et sorores de paenitentia. Disse Dominikanertertiarier er nævnt fra 1286 under navnet Viri et mulieres de poenitentia b. Dominici.

Symbol
En hund med en brændende fakkel i munden. Faklen symboliserer sandhedens fakkel.

Dominikanernes Stiftelse
Munkeorden grundlagt i begyndelsen af det 13. årh. og godkendt af pave Honorius III i 1216. Ordenen følger St. Augustins regel.
Grundlæggeren er Dominicus = Domingo de Guzmán 1170-6/8 1221, helgenkåret 3/7 1234, festdag 8/8. Dominicus vises ofte med en stjerne ved glorien eller med en liljegren i hånden i ordensdragten.
I Paris blev ordensreglerne endeligt vedtaget på generalkapitlet i 1228. De lagde sig tæt op ad Præmonstratenserordensreglerne. Indføres i Danmark i 1222 af broder Salomon af Århus. Visse kilder angiver ordenen som en apostolisk virksomhed i stedert for en munkeorden.

Dominikanernes Dragt
Hvid fodlang kjortel med læderbælte, hvidt skapular. Sort kappe med hætte både udenfor og af og til i kirken. Strømper og sko. Overtøj: en sort mantel med hætte.
På grund af den sorte kappe, der blev båret i det fri, blev brødrene kaldt for sortebrødre.
Lægbrødre bar sort skapular og hætte.
Søstre bar hvid dug og sort slør. Lægsøstre sort skapular og hvidt slør.

Dominikanernes Klostre
Ordenens første kloster lå i Toulouse. Et af de tidligste var Sankt Jacob Klosteret i Paris. Det første nordiske kloster blev grundlagt i 1223 i Lund på ærkebiskop Andreas Sunesens initiativ. Gavnø, 1401, St. Agnethes Nonnekloster (eller St. Agnes). Pavelig godkendelse i 1403. Kirken, ombygget i 1735 er levn. Stiftet af dronning Margrethe.

Haderslev, før 1254, klosterkirken muligvis ødelagt ved brand i 1627. Ingen levn.

Helsingør, 1441, St. Nicolaus. Grundlagt 3/3 1441 af Kong Christoffer af Bayern. Stadfæstet af pave Nicolaus V i 1451. Ingen levn.

Holbæk, 1269, St. Lucius. Kirken nedrevet 1869. Den nye sognekirker, der blev opført på samme sted blev drejet, så den - noget usædvanligt - ligger nord-syd. Levn af klosteret: en vinkelbygning med vest- og sydfløj.

Næstved. 1242. Ingen levn.

Odense, før 1252, St. Peder. Lå på nordsiden af Sortebrødretorv. Ingen levn.

Ribe, 1228, St. Katharinæ Kloster. Både kirke og klosterbygninger - på nær en af fløjene - med klosteromgangen er levn.

Roskilde, 1231, St. Katharinæ Kloster. Ingen levn.

Roskilde, 1263, St. Agnetes Nonnekloster. Stiftet af Erik Plovpennings datter, Agnes. Ingen levn.

Skælskør, efter 1300. Ingen levn.

Vejle, 1310, Vor Frue Kloster. Optages 1505 i »Den hollandske Kongregation«. Ingen levn.

Viborg, før 1246, Søndre Sogns kirke er klosterets kirke, der sammen med en del af den nordre korsgang er levn. Der var i katolsk tid 12 kirker i byen. Borgerne fik 23/2 1529 lov til at nedrive dem. Den 17/3 1529 var det sket.

Vordingborg, 1253. Ingen levn.

Århus, 1246, St. Nicolaus og Vor Frue Kloster. Brødrene fik den gamle biskopkirke, som de ombyggede og opførte klosteret ved. Den toskibede kirke er sognekirke og levn. Klosteret er stort set også levn inklusive kapitelsalen.
Dominikanernes Lære
Dominikanerne er egentlig ikke en munkeorden, idet de ikke har reglen om fast opholdssted, non stabilitas loci - altså ingen fast tilknytning til et kloster. De er et samfund af præster, der efterlever Augustinreglen med det formål at udføre tidebønnen samt udføre apostolsk arbejde med hovedopgaven at prædike og udbrede lærdom (til kristendommen). Ordenen havde mange skolede medlemmer.
Ordensreglen var endelig udformet ca. 1254 og holdt sig uden ændringer til 1924.

Dominikanernes Ledelse
Lederen kaldes ordensgeneralen eller generalmesteren. Han blev i middelalderen valgt på livstid, og embedet blev senere lokaliseret fast i Rom, idet Dominikus havde fået San Sisto kirken af paven. Denne kirke var hovedkvarter, indtil det flyttedes til kirken Santa Sabina, der stadig er hovedsædet.
Under generalmesteren er der en provincialprior for hver provins. Klosterforstanderne kaldes prior, derunder en subprior. Prior og subprior vælges af klosterets konvent.
Det første generalkapitel holdtes i Bologna 1220. Fra 1372 samledes generalkapitlet hvert andet år skiftevis i Bologna og Paris, senere forskellige steder. To år mødes de i provinserne valgte diffinitorer samt dennes hjælper, socius. Det tredje år møder provincialprioren med sin socius (socii).
Ordenen får overdraget bestemte inkvisitionssager fra 1232. Det bliver efterhånden sædvane, at sådanne sager tildeles Dominikanerne, men det er ikke korrekt, at de fik tildelt alle inkvisitioner i 1232.

Udbredelse af Dominikanerne
I 1228 opdeles ordenen i 12 provinser, heraf er Dacia, Norden, en af provinserne. Senere bliver der flere provinser. I Norden faldt hvert konvents område sammen med stiftets område. Omkring år 1300 havde ordenen 557 klostre med ca. 15.000 medlemmer. Der var oprettet 18 provinser.
Der er i dag ca. 10.000 Dominikanerne ud over hele verden. Især er kvindesiden stærk inden for mission og uddannelsesvirksomhed.

Arkitektur
De danske Dominikanerklostre lå fortrinsvis i byer, da de var afhængige af gaver. Kirkerne er prunkløse, og der er i ordenen regler for højden på maksimum 30 fod. Den Dominikanske arkitektur forlanger, at der ikke må være tværskib, og koromgang benyttes ikke. De har typisk enkelt kor med lav højde. De er bygget så samvær med menigheden var let, da det er et vigtigt element i den Dominikanske liturgi. Så godt som alle kirkerne i Danmark er bygget af tegl. De tre består endnu: Ribe, Århus, Viborg.

Bemærkninger til Dominikanerne
Før ordenens grundlæggelse var Dominikus på opgaver for kirken i udlandet, og det menes, at han i 1204-1205 var i Norden to gange. Han blev senere magister sacri palatii, hofteolog ved paveembedet. Han deltog også i missionsarbejde hos Albigenserne / Katharerne i Sydfrankrig, der havde maniæisk kætterske ideer om, at livet kunne opdeles i godt og ondt.
Thomas af Aquino (1226-1274) og Albertus Magnus (1206-1280) var Dominikanere. Efter Thomas kaldes brødrene også for Thomister, da de fulgte hans teologi. Thomas brugte i sine religionsfilosofiske tekster begreber fra Aristoteles nyopdagede skrifter.
Fra Angelico var broder i San Marco Klosteret i Firenze, og det var Savonarola også. Fra Angelicos hånd er der bevaret mange malerier med Jesusskikkelsen som centrum.


  Retur til toppen af siden.
Retur til forsiden for ordensvæsenafsnittet. Retur til religionsforsiden
Retur til historiehjemmesidens forside Opdateret d. 25.7.2015