HELLIGÅNDSORDENEN

MIDDELALDERENS HELLIGÅNDSORDEN I DANMARK
Opdateret 22. juni 2008.

Indholdsoversigt

Helligåndsordenens Kaldenavne
Tiggermunkeorden. Helligåndsordenen. Ordo Sancti Spiritus. Eng. Orders of the Holy Ghost. Helligånds-hospitalsbrødrene. Korsbrødre. Duebrødre.
Symbol var ofte et kors med to vandrette arme, den øverste kortere end den nederste. Alle fligene kunne være opsplittede.

Helligåndsordenens Stiftelse
Stiftet af Guido af Montpellier i 1195 som hospitalsbrodersamfund og godkendt i 1198 af pave Innocens III som en eximeret orden. I stadfæstelsen pålæges det specifikt ordenen at tage sig af hittebørn. Paven grundlægger selv hovedklosteret i Rom: Sanct Spirito in Sassia. Guido blev leder af hospitalet i Rom til sin død i 1209. Det første hospital var dog blevet oprettet i 1175.
I 1213 blev ordensreglerne vedtaget som en modificeret Augustinerregel samt for visse praktiske dele tæt op ad Johannitterordenen. Ordenen blev af pave Pius opløst i 1847.

Helligåndsordenens Dragt
Munke bar mørk dragt med hvidt dobbeltkors på bryst og på venstre side af kappen, i øvrigt ikke specifikt beskrevet.
Nonnernes dragt er ikke specifikt beskrevet.

Helligåndsordenens Klostre
1204 blev hovedklosteret i Rom oprettet. Desuden blev en skole oprettet i Viterbo. Helligåndsordenens klostre var uden pragt. Det bedste rum var sygestuen, og de syge var agtede logerende, der ofte omtales som herrerne.

I Danmark kom der klostre i: Ålborg, 1431, optaget som kloster 9/6 1451. Hospitalet er levn. Det er i dag plejehjem og Danmarks ældste sociale institution, hvorfra en del korrespondance i dag findes i Rigsarkivet.
Yderligere oplysninger i Kirkehistoriske Samlinger 1889 p.74.


Nakskov, før 1400 som helligåndshus. Kirken genopført 1441 og fra 1470 optaget som kloster i ordenen, og fra 1478 hørende under Fåborg Helligåndskloster. Ingen levn.


København, før 1304, optaget som kloster i 1474. Kirken er levn, dog godt restaureret efter branden i 1728. Bogudsalgssalen er den gamle sygesal med fire ottekantede piller, der bærer hvælvingerne. Af Helligåndshospitalet, St. Jørgenshospitalet og Sankt Annæ Hospitalet blev dannet en verdslig institution ved navn Almindeligt Hospital - det senere Vartov.


Fåborg. Byen havde et helligåndshus nævnt fra 1396. I 1477 stiftedes et helligåndskloster af et selskab bestående af Frederik Barsebek til Elvedgård, dennes hustru Beke Henriksdatter Krummedige, Klaus Krumstrup til Bondemosegård og Anders Jepsen Grubendal til Langholm. Fra 14. marts 1478 var klostret registreret i helligåndsordenen og blev underlagt ordenens moderkloster i Rom, hvorefter opførelse af kirke og kloster gik igang.
Første bygningsafsnit var kor, nordlige sideskib og klostrets østfløj. På kirkens nordside mellem kor og sideskib er en svær murpille, der skjuler en vindeltrappe, der forbandt klostrets fløj i to stokværk med kirken. I første stokværks højde ses tydeligt adgangsvejen fra kloster til kirke.

På grund af den nærmende reformation blev man ikke færdig med kirken efter den oprindelige basilikaplan, og man ændrede tagkonstruktionen, så sideskibstaget og hovedskibstaget næsten når sammen som på en halkirke. Denne ændring gjorde det umuligt at installere vinduer i både triforiumshøjden og klerestoriehøjden, hvorfor man kun indvendig i de blændede murpartier kan se den oprindelige plans basilikaform.
Kirkens er 46 meter lang, 19 meter bred i skibene og 8 meter i koret. Kirken har intet tårn, og byen bruger stadig klokketårnet på torvet fra Sankt Nicolaj Krire til at ringe til gudstjenester m.v.

Helligåndsklosteret i Nakskov, der var stiftet 1470, blev underlagt Fåborg Helligåndskloster fra 1478.
Det firfløjede kloster, hvor kirken udgjorde den sydlige fløj med hele klosteret beliggende nord for kirken, er komplet nedrevet. Klosteret vestfløj er sidst nævnt 1628, men var nedrevet året efter.

I 1499 husedes ordenens priorkonvent for den danske provins her. Ved reformationen konverterede klostrets sidste prior og blev luthersk sognepræst i Diernæs. Klosteret blev endelig nedlagt 1540 og overgik til krongods. I 1530'erne mageskiftede Christian III den daværende sognekirke, Sankt Nicolaj, med Helligåndskirken, der da blev sognekirke. Sankt Nicolaj blev forsøgt brugt som kornlager, hvilket kongen syntes var praktisk på grund af dens beliggenhed tæt på havnen, men bygningen var uegnet og blev nedrevet en gang efter 1550.

Kilder: Kirkeguide, Trap, Danmarks Kirker.


Randers, før 1417, optaget som kloster 1489 under Ålborg. Den bevarede Sankt Mortenskirken samt helligåndshusets gavl er oprindelig. Huset var klostrets østfløj, senere brugt som latinskole. Den nordlige gavl er ca. 100 år yngre end resten.
Helligåndsordenens Lære
Munke og nonner i samme klostre. Munke behøver ikke at være præsteviede. Klosterreglen omfatter 105 paragraffer.
1431-1447 reformerede pave Eugenius II ordenen efter Augustinerreglen. Fra ca. 1450 følger ordenens præster Augustinerreglen, mens resten følger den oprindelige regel.

Helligåndsordenens Ledelse
Ledes af en generalmester og af priorer i de enkelte huse. Der afholdes årlige generalkapitler. Norden deltog ikke så ofte pga. rejsebesværet. I 1400-tallet oprettes provinsinddeling. I 1499 dannede de danske huse en provins med egen vikar og årlige provinskapitler. Hvert 10. år sendtes et medlem til Rom til generalkapitlet.
Hvert hus blev ledet af en forstander, der kaldes for rector eller præceptor. Han kunne i de sydlige huse til åndelig hjælp have en prior. I Danmark var forstanderen oftest (altid) også prioren. Eneste orden med ansatte ammer.

Helligåndsordenens udbredelse
I 1200 var der ca. 20 hospitaler, der danner en kongregation. I 1291 havde ordenen 99 huse, hovedsageligt i Italien. 1460-1480 var der ca. 150 klostre i ordenen.

Bemærkninger til Helligåndsordenen
Hospitalerne var i middelalderen anderledes organiserede end nu. Den almindelige sygepleje foregik i hjemmene, og når der i kilderne omtales et hospitium eller domus hospitalis, så er det et herberg for rejsende og trængende pilgrimme. Hvis munkene blev syge, så blev de anbragt på klosterets infirmitorium. Der tales derfor i den senere middelalder om det interne (clausura) infirmitorium fratrum og om det eksterne - for de tilrejsende eller andre udefrakommende patienter - infirmitorium pauperum eller infirmitorium seculi.

Der var to initiativer, som foranledigede ordrens oprettelse. Det ene var Guy de Montpelliers hospital. Det andet var det hospital, der allerede af den angelsaksiske konge Ina (eller Ine) var grundlagt i 715 i Rom. Det var dettet angelsaksiske hospital, der lå ved kirken Sancta Mariæ in Sassia neden for Peterskirken tæt ved Tiberen, og hvor bygningerne uden om blev kaldt Schola Saxonum. Da Innocentius III, pave gav kirken og området til ordenen, var det hele dog forfaldent eller lå i ruiner.

Der opstod noget misbrug af ordenens midler, efterhånden som den blev rigere, og under pavestridighederne i 1409 blev hospitalet helt ødelagt. Først i 1435c blev det under pave Eugen IV (1341-1347) genopbygget, og dets statutter revideret. Der var riddere, der fik aftale om udbytte mod at yde tjenester, og i 1459 beordrede pave Pius II disse riddere over i en anden orden skabt til formålet. Dens navn var Vor Frue af Betlehems Orden. Pave Sixtus IV måtte i 1476 yderligere præcisere, at aflønninger af alle arter kun kunne opnås af kleriker.

Da der på et tidspunkt, 1619, blev udnævnt to ledere af ordenen - den ene med hovedsæde i Rom og den anden i Montpellier, så blev udbyttet af indsamlinger etc. også delt imellem dem, således at Rom fik områderne Italien, England og Ungarn, og Montpellier fik resten af den kristne verden.

Der var i de næste århundreder adskillige sammenstød mellem den verdslige magt og ordenen. Især i Frankrig er der en lang historie med sammenstød.

  Retur til toppen af siden.
Retur til forsiden for ordensvæsenafsnittet. Retur til religionsforsiden
Retur til historiehjemmesidens forside Opdateret 22.6.2008