KARMELITTERORDENEN

MIDDELALDERENS KARMELITTER I DANMARK
Opdateret 23. juni 2008.

Indholdsoversigt

Karmelitternes Kaldenavne
Hvidebrødre. Vor Frue af Karmels Orden. Vor Frues Brødre. Ordo beatissimae genetricis semperque virginis Mariae de monte Carmelo. Også som Ordo beate Marie Virginis de monte Carmeli. Eng. Order of the Bretherns of the Blessed Virgin Mary of Mount Carmel = O. Carm.

Karmelitternes Stiftelse
Munkeorden grundlagt af korsfareren Berthold fra Calabrien, der dannede et eremitsamfund på Karmels Bjerg, efter de første eneboere havde slået sig ned på stedet ca. 1150. Reglen godkendt af Jerusalems patriark, Sankt Albert, i 1209/10. Stadfæstet af pave Honorius III i 1226. Ordenen flygtede til Europa i 1240. Tiggerorden fra 1247. Reglen ændret af Simon Stock og anerkendt som tiggermunkeorden fra 1253. Fra 1457 også adgang for kvinder.
Profeten Elias bliver patron for ordenen i ca. 1500 og hans statue opstilles i Peterskirken.

Karmelitternes Dragt
Brun kjortel og skapular, sort læderbælte, brun cuculla med hætte. Brun kappe, der ved festdage kunne udbyttes med hvid. Sort hat. Senere blev hele dragten sort.

Karmelitternes Klostre
Første danske kloster i 1410. Alle var viede til Jomfru Maria.
Assens. Et helligåndskapel fra senest 1295, og tillige nævnt i testamente fra 1472, blev efter 1500 skænket til karmelitterordenen, og et kloster blev med positiv indstilling fra kong Hans stiftet i bygningerne som Vor Frue Kloster.
En af stiftelsesbetingelserne var klostrets oprettelse af et hospital, og da det ikke var sket i 1515 anlagde provsten i Assens sag an mod klostret. Afgørelsen fra kongen pålagde klostret at få rejst det pålagte hospital, men reformationen kom så kort tid efter, at dommens eksekvering ikke er dokumenteret.

Ved reformationen kort tid efter fik en af munkene, Peder Laurentsen, der var tilhænger af lutherske ideer, klosteret nedlagt, og værdierne blev krongods. Klosterkirken og andre bygninger blev givet til byen i 1530 og kort tid efter nedrevet.
Ingen levn af klosteret, der siges at have ligget, hvor Ramsherred og Strangade krydser.

Dette kloster har altså ingen forbindelse til den nuværende Vor Frue kirke, som ifølge Jacob Madsens visitatsbog var fuldendt i 1488, men var den anden stenkirke på stedet og erstattede en enskibet kirke af hvis bygning tårnets underdel og Holevads kapel på nordsiden formodentligt stammer.


Helsingør, 1430, Vor Frue - Mariekloster. Brændte 1450. Opbyggedes igen. Kapitelsalen kaldes for Laxmandssalen. I 1516 oprettedes her et hospital for udenlandske søfolk.
Klosterkirken har endnu to arkivskabe med originale dokumenter fra bl.a. 1544 med regnskaberne fra omdannelsen fra kloster til hospital.
[Kirkehistoriske Samlinger 1888 p. 601]

Klosteret er Nordens bedste levn. Den treskibede halkirke under fællestag er særlig pga. det meget højere midterskib i forhold til sideskibene, og typen er en slags mellemting mellem basilikaen og halkirken. Arkitektonisk berømmes især gavlpartierne for deres harmoniske opbygning, hvor proportioner og disponering er det bedst bevarede eksempel på middelalderens teglstensklosterkirke. Helsingør var provinspriorens sæde.

Der var ca. 1430 tre klostre i byen: Franciscanernes stiftet 1420 i Sankt Annæ Kloster; Dominikanerne stiftet 1242 i Sankt Nicolaj Kloster og Karmelitterne stiftet 1430 i Sankt Mariæ Kloster med hospitalet.


København, 1517, Fra et københavnsk kloster blev Valkendorfs Kollegium dannet. Dets leder blev Poul Helgesen. Tømt fra februar 1530 og overgik til Knud Pedersen Gyldenstierne.


Skælskør, 1418. Ingen levn.


Sæby, 1460'erne / 1472. Mariested. Kirken indviet til Jomfru Maria. Den 54 m lange klosterkirke er bygget af munkesten, men er nu hvidkalket. Sæby Kirkes brochure anfører kirken bygget 1450 og tilladelse til klosteroprettelse fra 1462 af pave Pius II. Kirkens indre domineres af kalkmalerier, hvoraf der er 24 portrætter af karmelittermunke. Lidt usædvanligt - men formodentligt fordi kirken var byget før klosterets oprettelse - blev kirken sydfløjen i klosteret.

Byggearbejderne var færdige i 1520 - kun ca. 15 år før reformationen. De sidste førreformatoriske ændringer inkluderede et sideskib, så skibet i dag fremtræder som to-skibet kirke. Altertavlen, der er en udskåret og polykrom triptych er førreformatorisk fra ca. 1500. Altertavlens predella eller retabulum er en pentatych. Yderligere findes der 20 af oprindeligt 32 korstole i kirken. Nogle endnu med misericorder eller barmhjertighedspinde af beskedent omfang på plads. Der findes to høje korstolegavle, der ant. har været del af et pulpitum, korgitter eller lektorievæg.


Århus, ca. 1460. Stadfæstet i 1483. Indviet til Jomfru Maria. Ingen levn.

Karmelitternes Lære
Karmeliterreglen er en streng udgave af Augustinerreglen med liv i yderste fattigdom og i streng faste. Udbredelse af kristen lærdom og stor vægt på kontemplation og teologiske studier. Således besluttes det i 1519, at hver provins skal have et lære- og uddannelsessted.

Karmelitternes Ledelse
Ledes af ordensgeneralen, generalprioren, der vælges på generalkapitlet, der afholdes hvert tredje eller sjette år. Ordenen er inddelt i provinser.
Klostre står under en prior. Han kontrolleres af tre guardianer med hver sin nøgle til pengekassen.
Første europæiske generalkapitel afholdes 1247 i Anglesford i England. Simon Stock bliver ordensgeneral og opretter lærdomsklostre ved uddannelsesbyerne London, Oxford, York, Paris, Bologna, Napoli.

I Danmark var man undergivet den sachsiske provins til ca. 1445, hvor man får egen vicarius provincialis. I 1462 dannes ordensprovinsen Dacia endeligt. Det ledes af en provinsialprior og et provinskapitel. Klosteret ledes af en prior og konventkapitlet, der sidder en gang om ugen. Prioren var indtil 1513 valgt for livstid, derefter for to år ad gangen.

Liturgi
Liturgien blev fastlagt på generalkapitlet i 1312 og er påvirket af Dominikanerne.

Karmelitternes udbredelse
Da Palæstina blev opgivet slog de sig ned i Europa, især i Frankrig og England, hvor de reformeredes til en tiggermunkeorden. Omkring 1400 var der 300 klostre i 21 provinser.

Bemærkninger til Karmelitterne
Udsprang af eneboere som samlede sig omkring Berthold på Karmels Bjerg. Muslimer ødelægger deres kloster på Karmels Bjerg i 1291 og hugger brødrene ned, mens disse synger Mariahymnen Salve Regina.
En tidlig tradition tillagde Elias stiftelsesæren, men der er intet dokumentarisk belæg herfor fundet.

I 1200-tallet en del fremgang på undere bl.a. sket ved et skapular skænket af Jomfru Maria. Er man svøbt i dette eller kopier af dette, når man dør, undgår man Skærsilden. Dette udviklede sig til en skapularindustri med salg til lægfolk.

1400-1500 blev ordenen delt i en strengere af Observanter og en mildere kaldet Konventualer. Reformbevægelsen var specielt stærk under ordensgeneralen Johannes Soreth (d.1471).

Igen i 1562 finder der reformer sted ved Den Hellige Therese = Teresa de Jesus = Sankt Teresa af Avila, der er medlem af nonneordenen. Sammen med Johannes de la Cruz = Saint John of the Cross stiftede hun i 1593 Den Barfodede Karmelitterorden = Den Discalcerede Orden. På eng. The Order of Discalced Carmelite Nuns = O.D.C (O.C.D.). Senere oprettede de sammen også munkeordenen af de barfodede = The Order of the Discalced Carmelite Fathers. Denne gren blev i 1580 en selvstændig provins under hovedordenen, og i 1593 blev De Barfodede Karmelitter en selvstændig orden ved siden af De Almindelige Karmelitter.

I år 2000 var der ca. 72 nonneklostre med ca. 1000 nonner, og der var ca. 20.000 munke fordelt på 19 provinser.

Poul Helgesen var karmelittermunk, der ville reformere den katolske kirke indefra og derfor ikke kunne følge reformationens lutheranske tanker.

Jørgen Marcussen

  Retur til toppen af siden.
Retur til forsiden for ordensvæsenafsnittet. Retur til religionsforsiden
Retur til historiehjemmesidens forside Opdateret 23.6.2008