KARTUSIANERORDENEN

MIDDELALDERENS KARTUSIANERE I DANMARK
Indholdsoversigt

Kartusianernes Kaldenavne
Kartusianerordenen. Karteusere. Eneboermunke. Eng. Carthusians = O.Cart. Den engelske benævnelse er en sproglig forvanskning af det franske Chartreuse.

Kartusianernes Stiftelse
1084-86 af Bruno i Chartreuse ved Grenoble [forveksl ikke med cartesiansk = af Descartes]. Ordenen blev i 1133 bekræftet af pave Innoncent II og stadfæstet af pave Alexander III i 1176. Ordenen er aldrig reformeret.

Kartusianernes Dragt
Hvid kjortel med læderbælte, hvidt skapular, der forenes med tøjremme under armene neden for hofterne. Hvid hætte sat fast på skapularet. Det kaldes på eng. for cowl. På rejser bar »professi«, præster, sort og lægbrødre grå el. brun kappe. Lægbrødre havde kortere skapular.

Kartusianernes Klostre
Hovedkloster La Grande Chartreuse.
Der har ikke - i hht en kilde - været kartusianere i Danmark i middelalderen. I en anden kilde angives der et kloster i Asserbo fra 1163 til 1169. I Sverige var der fra 1494 til 1525 i Mariefred Kloster syd for Stockholm.

I klosteret har hver munk sin egen celle. Cellerne er placeret rundt om hele klostergården og kan bestå af mere end et rum, således at munken i sin isolation kan fungere både ved måltider, meditation, arbejde og søvnbehov. Lægbrødrene kan have beboelse uden for klostermuren. En klosterstandard var 13 munke og 18 lægbrødre, men variationer forekom - især med mindre antal pga. ordenens strenghed.

Der findes få nonneklostre med kun ringe tilgang pga. det strikse reglement. Der kan ikke accepteres enker.

Kartusianernes Lære
Ordenen følger Benedikts Regel i en tillempet og omskrevet udgave i 1127. Den er senere flere gange revideret. Reglen er først beskrevet af abbed Guibert af Nogent i ca. 1104, og den næste beskrivelse er af Den ærværdige abbed Peter i Cluny, ca. 1125. Den egentlige consuetudines blev skrevet af den femte abbed, abbed Guigo, i 1127 og har stærke mindelser om Benedikts Regel.
Det er en relativ streng klosterregel. Der er tavshedspligt på hverdage. Om søndagen må man tale, og en anden dag i ugen må der tales om religiøse emner. Der spises ikke kød, og der er lange fasteperioder.
Ordenen prøver at forenen eremitliv og klosterliv ved at hver munk bor i eget kvarter, hvilket gør klosteropbygningen anderledes end andre klostre.

Liturgi
Man brugte ikke i gudstjenesten det romerske ritual, men et eget i 1200-tallet udviklet. Man synger fælles tidebøn ved midnatstid, ellers bedes privat. Andre kilder siger fællesbøn tre gange dagligt. De nøjagtige regler for liturgien er noget mere komplicerede end her skitseret.

Kartusianernes Ledelse
Ordenen ledes af en generalprior, der vælges af munkene i moderklosteret og kaldes på eng. for The Reverend Father, mens de øvrige munke kaldes The Venerable Fathers. Hvert kloster ledes af en prior og en subprior eller vikar. Til at tage sig af verdslige ting og lægbrødrene er der en prokurator. Blandt de øvrige ledere er en coadjutor, der er gæstechef og plejechef, og en antiquior, der er tredjekommanderende, en sakristan og en novicechef. Munkene er patres og lægbrødrene er fratres.
Årlige generalkapitler har været holdt mange forskellige steder gennem tiden. De holdes nu i Val-Salute i Freiburg i Schweiz. Generalkapitlerne overværes af alle visitatorer og priorer. Det første generalkapitel blev holdt i 1142.

Karteusernes udbredelse
I 1300 var der 39 klostre, der i det 14. århundrede voksede til ca. 150. Der var i 1521 195 (206) huse i Europa.

Efter refornationen, hvor ca. 40 blev nedlagt, var der i 16. århundredes slutning ca. 175 klostre med i alt 2500 munke og 1300 lægbrødre. Første engelske kloster var Witham grundlagt 1178.

Bemærkninger til Kartusianerne
I ca. 1084 drog Bruno fra Kölln med 6 følgesvende til dalen Chartreuse = Cartusia ved Grenoble. Deres samfund i dalen blev ordenens stamkloster. Bruno blev kaldt til Rom af pave Urban II og grundlagde her et nyt eremitsamfund ved La Torre. En periode var den overordnede ledelse af klosteret underlagt biskoppen i det nærliggende Grenoble.

Munkene har et særkende i afholdelsen af en ugentlig spadseretur sammen. Om søndagen fordeltes fødevarer til den kommende uge, så munken kunne leve og arbejde afsondret i hele perioden. Disse sædvaner har dog været udført forskelligt til forskellig tid og sted. Nogle kilder peger på maen blev serveret gennem en luge ved hvert måltid, og munkene var sammen - men under indbyrdes tavshed - til de forskellige messer og tidebønner, af hvilke sidstnævnte dog en del afholdtes i cellen.

Det er fra deres kloster, at likøren Chartreuse kommer. Øvrige industrier har omfattet bogtrykkeri.

Den franske klosterlov af 1901 inddrog Chartreuseklosteret. Derefter hovedsæde i Farneta ved Lucca i Italien.

  Retur til toppen af siden.
Retur til forsiden for ordensvæsenafsnittet. Retur til religionsforsiden
Retur til historiehjemmesidens forside Revideret 12.02.2004.