Præmonstratensernes Kaldenavne Hvide munke. Norbertinere. Ordo Praemonstratensis. Eng. Order of the Canons Regular of Prémontré = O.Praem. = O. Prem. White Canons, Norbertines.
Motto: Rede til ethvert godt værk.
Præmonstratensernes Stiftelse
1121 af St. Norbert af Xanten (1080-1134) i Prémontré = Præmonstratum ved Laon i Nordfrankrig. Stadfæstet 1126 af pave Honorius II.
Præmonstratensernes Dragt
Kjortel = talar, skapular og bælte = cingulum eller skærf, alle af hvid uld. Rochett (= ??) om sommeren ved korbøn samt hvid baret. Udenfor: hvid mantel - om vinteren med hætte og krave, evt. hvid hat. Almucia af og til.
Lægbrødre havde grå dragt.
Præmonstratensernes Klostre
Hovedkloster i Prémontré i Champagne. I Skåne var der klostre i Tommarp (fra 1155-1160) og Öved (c.1160). De skånske og danske klostres moderkloster lå i Steinfeld i Tyskland.
Børglum, 1209. Overflyttet til Børglum fra Vestervig 1135c. Datterkloster af Steinfeld i Eiffel. De første munke kom derfra. Som domkapitel for Vendsyssels biskop var ledelsen speciel, idet biskoppen ledede klosteret med en provst, der forestod klosterlivet og med en prior til hjælp. Klosterkirken viet til Vor Frue er tillige stiftskirke. I Hjørring var der Sankt Mariaklosteret, der også var domkapitel en overgang (hvornår???). Kirken er delvis et levn.
Vrejlev, grundlagt 1253 eller mellem 1216 og 1254. Indviet til Sankt Nikolaj. Nonnekloster grundlagt fra Børglum. Korfruernes Kloster. Fra anden kilde opgives klosterets grundæggelse varierende fra 1216 til 1254, kirkebrochuren siger 1230. Kirken, der er påbegyndt tidligere end klosteret, er fra ca. 1160. De to klosterbygninger er adskilt fra kirken af vejen tværs gennem klostergården: Nonnefløjen med aksen E-W og mod syd for denne og vinkelret derpå endnu en klosterbygning. Kirken er viet til Sankt Nicolaus.
Kirken, der i katolsk tid havde tre skibe, har i dag kun midterskib og nordlige sideskib. Da sideskibet er blevet forhøjet, og begge skibe er under samme tag, så bliver typen i dag en halkirke. Koret er ombygget fra halvcirkel til rektangulært. Specielt monastisk er det lange kor på ca. 15 m. Af præreformatorisk inventar findes den store klokke fra c. 1400 samt lægmandskrucifikset fra c. 1400. Altertavlen er nu en typisk katekismustavle opsat efter reformationen, 1604.
Præmonstratensernes Lære
Benytter Augustinerreglen. Indremissionsk menighedsarbejde, bodsøvelser, Mariadyrkelse ved hævdelse af den uplettede undfangelse. Forenede klosterlivet med den aktive sjæleforsorg uden for klosteret ved at klosteret annekterede sogne i omegnen = parochia incorporata. Reglen bliver af abbed Hugo i Prémontré udvidet i 1128-1161/64.
Ordenen var stærk i landbrugsudvikling.
Præmonstratensernes Liturgi
Udviklede egen liturgi, ritus praemonstratensis, der havde nogle særlige vendinger på grund af ordenens særlige tilknytning til Jomfru Maria, hvilket i øvrigt også er synligt i udsmykningen af ordenens bygninger.
Præmonstratensernes Ledelse
Munke- og nonneorden og missionærorden med fra 1123 tilknyttet tredjeorden. Munkene er hovedsageligt præsteviede kanniker og helliger sig prædikengerning. Tertiarerne lever i verden. Det er en eximeret orden med årlige generalkapitler i Prémontré med dens abbed som ordensgeneral, og der udsendes visitatorer.
Ordenen opdeles i provinser kaldet cikarier. Der er ca. 30 cikarier, der hver ledes af en circator. Klostrene kaldes abbedier. Klosterforstanderne er abbeder med underordnet provst og prior. Hvis samfundet er et domkapitel, så ledes det af en provst. I Vrejlevbrochuren benyttes også ordet curia og storcuria om store præmonstratenseranlæg.
Nonneklostre ledes af en priorinde.
Præmonstratensernes Udbredelse
Ordenen havde sin største udbredelse i ca. 1250 med 500 klostre. Den gik næsten helt under i Den franske Revolution. I dag findes stadig ca. 1500 præmonstratensere på ca. 20 klostre. I Danmark har de et kloster i Vejle. Det er en aflægger af klosteret i Averbode i Belgien.
Bemærkninger til Præmonstratenserne
Grundlæggelsen af Præmonstratenserne, hvor Sankt Norbert med 13 følgesvende danner klosteret i Prémontré i Champagneområdet ved Laon, bliver på en måde bindeleddet mellem de tidligere ordeners indesluttehed og de nye tiggermunkeordener. Sankt Norbert bliver senere biskop i Magdeburg.
Ordenen kan også anses for en præsteorden for augustinerkanniker, der virkede ved større kirker i officium = gudstjenesten, og ved liturgien. Kannikernes liv var med klosterdisciplin og asketisk som Cisterciensernes.