Faktuelle noter om Det Kongelige Bibliotek

Indledning
Det første bibliotek
Bygningen fra 1906
Bygningen fra 1968
Bygningen fra 1999
Universitetsbiblioteket
Samlingerne
Bibliotekarerne

Det Kongelige Bibliotek, herefter = KB.

INDLEDNING

Disse noter giver nogle oplysninger om Det Kongelige Biblioteks historie med tilknyttede institutioner og biblioteker samt om KBs samlinger, pligtaflevering, bibliotekarer etc.

Det Kongelige Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for Københavns Universitet. Det blev grundlagt som universitetsbibliotek i 1482 og som nationalbibliotek i 1648. Den seneste organisatoriske ændring er indlemmelsen af Universitetsbiblioteket fra 2005.

Det første bibliotek

CHRISTIAN IVs HAVN
Skal man fornemme udseendet af området omkring det første Kongelige Bibliotek, må man forestille sig hele Bibliotekshaven opfyldt af et havnebassin med udløb langs bassinets sydlige side ud under de nuværende biblioteksbygningers sydlige del. På begge sider af havnebassinet lå orlogsflådens bygninger; mod nord proviantgården og mod syd tøjhuset - begge bygninger ligger der endnu. Havnefronten var noget tættere på bygningerne end i dag.

BIBLIOTEKSBYGNINGEN FRA 1673
Mod vest ind mod Christiansborg, dengang Københavns Slot, blev så bygget den ejendom, der stadig ligger der og i dag rummer en del af Rigsarkivet. Det var en statelig bygning, der spejlede sig i havnebassinet, og facaden mod det gamle slot havde tre stokværk under det høje tag. Nogle af stenene var fragtet hertil fra slottene i Vordingborg og Kalundborg, der da blev revet ned. Ordrerne til levering af byggematerialerne udgik fra Skatkammeret den 20. til 25. april 1665, og tredive soldater blev udkommanderet til at udgrave grunden fra den 26. april. De tidligere bygninger var nogle år i forvejen revet ned.

Bygningen blev ledet af kongens bygmester Albert Mathisen, og en måned efter igangsættelsen blev de første grundsten nedlagt i soklen. I september 1667 var murene rejst og tagkonstruktionens tømmerspær på plads, hvilket havde voldt noget besvær, fordi den lange bygning på næsten 90 m og en bredde på næsten 13 m havde ingen tværmure i overetagerne.

I grundetagen rummedes lageret af skibskanoner, og på etagen blev rejst støtter, der skulle bære gulvet i overetagen, der rummede kongens bibliotek. Den øverste etage blev "ophængt" i tagkonstruktionen, og her var kongens kunstkammer indrettet med et langt malerigalleri ind mod slottet og mod havnesiden fem værelser til - fra nord - naturaliesamlingen, den artificielle samling, indiansk samling, antikvitetssamling og heltesalen. For enden af malerigalleriet og de fem genstandsale lå et møntkabinet og i den anden ende et perspektivkammer, der indeholdt arkitekturtegninger og -malerier. Man kunne kun komme til den ene af de fem sale fra malerigalleriet; derfra måtte man gå gennem de følgende sale og samme vej tilbage, da der kun var samme dør, der kunne give adgang. Se mere om Kunstkammeret.

På loftet over kunstkammeret blev der den 16. februar 1682 udbetalt 200 rigsdaler til at færdiggøre et loft, der muligvis har indeholdt modelkammeret med flådens modelskibe, modeller af kanoner andre våben og anlæg og maskiner af forskellig slags.

FREDERIK IIIs BIBLIOTEK
Da Frederik III blev konge, havde han, da han samlet sig en betydelig mængde bøger. Frederik havde som lillebroder ikke regnet med at blive konge og havde i stedet brugt tiden på studier og læsning. Da han flyttede ind på slottet med sine samlinger, blev pladsen hurtigt for trang, og Frederik III planlagde en ny biblioteksbygning med en pragtsal til sin bogsamling, men nåede ikke at se den færdig, da han var død i 1670 tre år før indvielsen i 1673. Bygningens administrator var under opførelsen finansmanden Peder Scavenius. Bogudflytningen var allerede påbegyndt i 1672, mens kunstkammeretagen først blev helt færdig ti år senere, selv om samlingerne langsomt i denne periode blev overflyttet til den nye fløj.

Bygningen blev i 1786 af C. J. Zuber udvidet med en tilbygning, som blev anvendt til at huse den nordiske afdeling, men alligevel var pladsen da allerede trang, så i 1824 blev overetagen, hvor kunstkammeret havde til huse, inddraget til biblioteksbrug. Sidste mulighed var underetagen, hvor kanonerne i 1862 blev smidt ud, og bøgerne flyttede ind. Havnen var da rømmet af orlogsmarinen, og bassinet fyldtes langsomt op i 1860'erne, og der blev opført forskellige industrielle bygninger, bl.a. geværfabrik.

Haveanlægget blev først anlagt 1916. Det hele kostede 28.702 kroner inklusive spejlbassinet i midten.

FESTSALEN
Bibliotekssalen lå i hele mellemetagens længde og var en enestående arkitektonisk perle og lige så lang - 80 meter i alt - og 18 meter længere end Dansesalen på Kronborg; begge har bredden 11 meter. Planen var inspireret af kardinal Mazarins bogsal i Paris fra 1647. Arkitekten var Thomas Walgensteen, 1627-1781. Rundt salen var en balkon båret af 66 søjler og hver langside havde 10 vinduer med reoler imellem. Der var en spindeltrappe til balkonen i hvert hjørne.

Bibliotekssalens indre blev nedrevet straks efter bibliotekets flytning. Det er beskrevet som et af de vægtigste bidrag til Den Danske Vandalismes Historie. Det er nu Rigsarkivet, der benytter bygningen, der bl.a. indeholder deres foredragssal. Salens andre elementer blev også genbrugt på forskellig vis. Således er en del af søjler, balkon og balustrader genopført som bibliotekssal på Koldinghus allerede i 1915-1917, og salens marmorflisegulv blev genbrugt til riddersalen på Christiansborg ved genopførelsen efter den sidste brand. Koldinghussalen står med farverne, som bibliotekssalen havde, da den blev nedtaget, altså hvidt og guld.

Nationalmuseets festsal er også indrettet med søjlerne fra bibliotekssalen. Man mente, at salens bemaling havde været hvid, men senere forskning har vist, at det ikke var tilfældet, så mens Koldinghus og Rigsarkivet endnu står med den hvide bemaling, så er Nationalmuseet efter den sidste restaurering i begyndelsen af 1990'erne nu ført tilbage til det mere autentiske farvevalg med marmorerede søjler - skiftevis grå-grøn og rød - med grå baser. Kapitælerne har muligvis været forgyldte hele tiden. Allerede omkring 1780 blev marmoreringen overmalet med hvid /gråhvid og forgyldning. Nationalmuseets festsal er beliggende i tværfløjen lige over indgangen til Nationalmuseet.

Bygningen fra 1906

På grunden, hvor bibliotekets 1906-bygning nu ligger, blev der i 1604 bygget et galejhus. Dets gavl lå ud for Proviantgårdens østende, og det strakte sig ned mod "biblioteks"-havnebassinets udløb. Da 1906-bygningen skulle bygges, blev hvælvingerne af Christian IVs bygning stående, og de nye mure rejstes over dem. De danner i dag en del af Det Jødiske Museum.

Da bygningens sydende skulle ligge over den gamle opfyldte havneløb, så blev det nødvendigt at pilotere med omkring 1.000 træstammer. Bygningen fik en del kopierede træk. Den ottekantede forhal har model fra Karl den Stores kapel i Aachen, mens bogmagasinerne var med forbilleder i det ny British Museum / British Library.

De ophængte etager, hvis gulve var gennembrudte jernriste skyldtes praktiske formål: varmen kunne trække op fra centralanlægget i kælderen, og lyset kunne trænge ned gennem etagerne. Der var ikke indlagt elektrisk lys oprindeligt.

Den nye bygning var på nogle områder stadig gammeldags, mens den på andre var meget moderne. Der var således, hvad der var enestående i Europa, et stort fotografisk atelier til affotograferinger. Læsesalen var med god plads til 100 personer. FLYTNINGEN
Det er ikke ukompliceret at flytte så store bogmasser, og der udvikledes en snedig plan for rokeringen. Man konstruerede en højbane ti meter oppe, så den kunne løbe fra mellemetagen i den gamle bygning til første sal i den nye bygning. På banen gled vogne af sted trukket af en endeløs wire, hvis trækkraft kom fra en elmotor. Vognene kunne skifte spor og køre direkte ind til magasinhylderne. Selve flytningen blev derfor foretaget fra 5. juli til 8. august og der flyttedes i alt 3.228 vognlæs på kun 30 arbejdsdage med en hastighed af 1 bog per sekund i arbejdstiden.

I alt blev flyttet 18.152 hyldemeter, da beholdningen på dette tidspunkt udgjorde ca. 800.000 bind. De blev fordelt på 32.000 brandsikre hylder - brandsikre efter den tids normer.

Bygningen fra 1968

I biblioteker, der formeres gennem pligtaflevering, er der egentlig aldrig stop i byggeplanerne. Der er så at sige indbygget pladsproblemer i konceptet. 1906-bygningen blev i 1960'erne igen for lille, og personalets arbejdsområder for upraktiske. Men pladsen mod havnen satte ganske kraftige begrænsninger for udvidelsesmulighederne, så 1968-udvidelsen blev en smal skive nybygning sat på havnefronten. Her blev indrettet kontorer med dagslys. En årsag var også bogbestandens vokseværk, nu var hyldemetrene nåede op omkring 100 kilometer, så man måtte ty til magasiner andre steder i byen. På et tidspunkt havde man ti geografisk adskilte magasiner i byen. Som en lille hjælp opførtes i 1968 en ny kontorfløj - kaldet Hansen efter arkitekten, kgl. bygningsinspektør Preben Hansen - ligger ud mod havnen, men er nu skjult under den Sorte Diamant fra 1999.

Bygningen fra 1999

Den Sorte Diamant. Arkitekt Schmidt Hammer Lassen.

Universitetsbiblioteket

Christian IVs bogsamling var også et kongeligt bibliotek, men kongen gav denne samling til det i størrelse noget begrænsede universitetsbibliotek. Gaven var på omkring 1.000 bind. Også andre privatpersoner og professorer gav deres samlinger til universitetet, men ingen af disse samlinger eksisterer i dag. Universitetsbiblioteket lå over Trinitatis Kirke, og en mindre del over Frue Kirke. Biblioteksværelset i Trinitatis havde oprindeligt stærke farver: gult loft og bjælkerne var røde, og skabene havde emblemer malet med sentenser og billeder allerede fra 1654. Alt forsvandt med byens brand den 21/10 1728. Der brændte 35.000 bind ved den lejlighed.

Også i 1807 var der bud efter biblioteket, men mens man var ved at evakuere bøgerne kom våbenhvilen, og kun en enkelt bog i samlingerne blev skadet af en bombe. Det var meget sigende en bog med titlen Defensor pacis = Fredens forsvar. Biblioteket blev rømmet i 1861, hvor den nye bygning i Fiolstræde stod færdig.

Universitetsbibliotekets bygning i Fiolstræde, arkitekten var Johan Herholdt, blev renoveret og genåbnet 29/10 1997. På Amager blev den 26/5 1998 indviet en ny afdeling af Universitetsbiblioteket med afdelinger for de humanistiske fag på Amager. Arkitekten var der Stig Mikkelsen fra firmaet Dissing + Weitling - arvtagerne efter Arne Jacobsen.

Samlingerne

FREDERIK IIIs SAMLING
Samlingerne i KB blev grundlagt af Frederik III, og hans bibliotek - for alt var dengang kongens ejendom - blev Nordens største. For administrationen af biblioteket stod fra 1663 Peder Schumacher, senere Griffenfeld, som bibliotekar. Det var i Frederik IIIs tid, at de islandske håndskrifter indgik i bogsamlingen, der ved hans død var på 20.000 bind, hvilket for datiden var et betragteligt bibliotek. Grundsamlingen var foruden kongens egne bøger de indkøbte biblioteker fra Joachim Gersdorff, Laurids Ulfeldt og Peder Scavenius.

De eksisterende bøger fra Frd. IIIs tid viser, at han lod dem ensartet indbinde i brune skindbind med sorte stafferinger. På ryggen bærer de hans monogram af et sammenslynget F og 3-tal. Da biblioteket var en privatmands, så afspejler det hans profession og interesser. Der var mange værker om statsmandsskab, arkitekturbøger med pragtbygninger, krigskunst, geografi og kort.

Under Christian V og Frederik IV blev indkøbt bibliotekerne fra svenskeren Essaias Pufendorff, der samlede på historiske værker, og juristen Christian Reitzers 17.000 bind jura og filosofi. Under Christian Vi indgik Danneskjold-Samsøes samling af inkunabler og manuskripter i samlingerne. En større forøgelse kom til i 1749, da det Gottorpske Bibliotek som krigsbytte indlemmedes i kongens samling. Det var egentligt erobret i 1713-1715. Slotssamlingen var særlig betydningsfuld indeholdende manuskripter fra klostrene Cismar og Bordesholm. Fra 1780 blev der givet en forordning om oprettelsen af et nationalt bibliotek, der snart fik sine egne lokaler.

Først efter bibliotekets offentlighedsåbning i 1793 begyndte en ændring fra statsmandsbibliotek til videnskabeligt forskningsbibliotek. Den første nødvendighed ved en offentlighedsåbning er katalogiseringen. Den blev foretaget i håndskrevne og senere indbundne folianter, men systemet var det klassiske og delvis overført fra universitetet i Göttingen, hvor hovedbibliotekaren havde studeret. Dvs. bøgerne grupperes efter den klassiske metode, hvor fx musik og tekniske fag er underafdelinger af matematikken. Mellem 1816 og 1830 udarbejdes katalog for udenlandske bøger.

I 1800-tallet regnede man ikke den moderne skønlitteratur for agtværdig og ophøjet nok til studiebrug, hvorfor KBs samlinger på det punkt er tynde. Først når en forfatter var etableret og vedkommendes samlede værker udkom, var KB interesseret.

Ved slutningen af århundredet 1800-1900 var håndskriftssamlingens registreringer færdige, så samlingerne nu meget lettere kunne bruges. Mellem 1864 og 1875 var danske afdelings systematiske katalog blevet udarbejdet. Ved indflytningen i det nye hus i 1906 var samlingerne oppe på 800.000 bind.

Efter 1960 opstilles de danske bøger efter decimalklassesystemet, som det kendes fra folkebibliotekerne.
Fra 1986 påbegyndtes den digitale registrering i katalogsystemet REX. I dag har REX udviklet sig ganske imponerende og omfatter mange samlinger og langt tilbage i tiden foruden de nyeste digitale publikationer og adgang til indscannede værker. REX er koblet op til mange andre baser og er et fortrinligt arbejdsredskab.

Fra 1989 blev KB og Universitetsbiblioteket delvis sammenfattet, og siden er der sket flere organisatoriske ændringer, der med den moderne digitale teknik, hvor brugere kan søge og låne hvad og hvor det passer dem, har det ikke længere stor interesse, om der bagved er tale om en eller flere organisationer.

MANUSKRIPTER KUNSTBLADE
Ikke alene de færdige bøger samles på KB, men også manuskripter og breve fra og til forfattere, dagbøger m.v. korrespondancer indgår i samlingerne.
Fra bl.a. H. C. Andersen gennem familien Collin, som han gjorde til eksekutor for sine papirer, fik KB mange klenodier om digteren og hans kolleger.

I billedsamlingen indgår portrætter og prospekter på træsnit, kobberstik og originaltegninger m.v.

PLIGTAFLEVERING
En væsentlig del af KB og Statsbibliotekets tilgang skyldes pligtafleveringsloven, der tilsiger alle bogtrykkere og forlag efter bestemte regler at aflevere to eksemplarer af alt, hvad de lader trykke. Det betyder også at alle de små blade, fra menighedsbladet, spejderbladet og klubbladet for modellauget samt reklameavisen og telefonbogen, samt prislister m.v. tilgår KB i en lind strøm året rundt.

Afleveringspligten har været gældende siden 1697, somme tider fra trykkerne, sommetider fra forlæggerne, og med mellem 5 og 2 eksemplarer. Fra 1697 skulle der afleveres 5 eksemplarer, idet man ville bruge nogle af dem som bytteobjekter. Loven blev fornyet i 1732, hvor der skulle afleveres 3 eksemplarer af hver titel.

Fra 1832 var det to eksemplarer til KB og 1 til Universitetsbibliotket. Så blev Statsbiblioteket i Århus oprettet 1902, og reglerne for aflevering ændret, så også det bibliotek fik glæde af pligtafleveringen. Fra 1927 kom der ny pligtafleveringslov. Den holdt til 1990'erne, hvor der igen kom en ny lov, der tog hensyn til medieverdenens nye bæremedier. Den nuværende pligtafleveringslov er fra 2004.

OMFANGET AF KBs SAMLINGER
En opgørelse i antal bind er ikke meget sigende med den store spredning der er på bibliotekets samlinger, men med meget runde tal, så består KBs samlinger i dag af omkring 4.700.000 bind bøger, hvortil kommer omkring 1.000.000 manuskripter, film, mikroficher, av-titler og musikalier.

Af grafik råder KB over mere end 11 millioner blade og i kortafdelinger er der omkring 275.000 tryk. Småtrykkene udgør mere end 6 millioner tryk. Nu er der så yderligere en hastigt voksende mængde af digitale informationer.

Alt dette benyttes af lidt over 20.000 brugere, der ser på samlingens enheder 2 millioner gange om året - tilsammen.

TILGANG AF SAMLINGER
Otto Thott
I tidens løb er KB blev beriget ved gaver, ofte testamentariske. Vor nok største bogsamler - efter volumen - var Otto Thott, * 1703, † 1785, Geheimestatsminister, Videnskabernes Selskabs præsident og senere ejer af Gavnø.
Han samlede så voldsomt ind i sin ungdom under rejser i Europa, at der i Paris var forlydender om et forbud mod eksport af væsentlige nationale klenodier. Thotts hele bibliotek brændte med Københavns brand 1728. Det var opstillet i 24 rum i havehuset til hans palæ på Kongens Nytorv - der hvor nu Frankrigs ambassade holder til. Det var tidligere Niels Juels Københavnerbolig. Haven strakte sig i øvrigt helt over til Store Kongensgade, og havehuset havde i øvrigt tre etager og fem fags bredde - bøger kræver ordentlig plads.

Derefter begyndte han forfra med midler skaffet gennem et godt ægteskab, hvormed fulgte godset Lindersvold ved Præstø, at anskaffe bøger igen. Nogle år efter arvede han en fjerdedel af Gavnø og købte resten, og gennem fornuftige økonomiske dispositioner blev han en meget rig mand. Hvad der var ganske ualmindeligt, så var hans bogsamling tilgængelig for offentligheden - det var KB ikke dengang.

Ved sin død 10. september 1785 var hans samling vokset til omkring 180.000 til 200.000 bind, og den havde intet katalog, og reolerne var overfyldte, og bøger lå på gulvet - indbundne og uindbundne og manuskripter mellem hverandre. Hans testamente bestemte, at alle hans inkunabler trykt før 1530, i alt 6159 bøger hvoraf 1630 var trykt før 1500 - altså ægte inkunabler, skulle tilgå KB. Alle hans manuskripter, 4154 i alt , skulle ligeledes tilfalde KB. Resten blev solgt ved auktioner fra oktober 1788 til april 1792. Ved disse salg, der kastede en enorm bogmængde på markedet, købte KB yderligere 60.000 bind for kun 10.000 rigsdaler.

P. F. Suhm
En anden auktionskøber var historikeren og bogsamleren Peter Frederik Suhm, 1728-1798. Som Thott var hans samling også tilgængelig for offentligheden, der dengang jo ikke bestod af alle og enhver. Ved sin død ejede han ca. 100.000 bind, der blev erhvervet af KB, der derved fik yderligere eksemplarer af Thotts bogsamling. P. F. Suhms samling stod cirka der, hvor Københavns hovedbibliotek på Kultorvet lå. Suhm fik samlingen vurderet til 100.000 rigsdaler, og KB fik den i 1796 mod en livrente på 3.000 rigsdaler p.a., men da både han og fruen døde i 1798, var indkøbet jo ganske heldigt.

Henrik Hielmstierne
En samler af en anden type var Henrik Hielmstierne, 1715-1780, der kun samlede på dansk udgivne bogværk. De kunne være simple og uanseelige, men netop disse typer bøger, der har størst risiko for at forsvinde med tiden, er det vigtigt at indsamle, så hans 10.000 bind, der tilgik KB i 1807, har stor national værdi.

C. E. F. Weyse
Fra komponisten Weyse modtog KB i 1842 en samling musikalier, der dannede grundstammen i bibliotekets musiksamling.

Rasmus Kristian Rask
Rasmus K. Rask kom tilbage fra østen med mange manuskripter og tryksager. En del af dem meget skrøbelige på grund af det skrivemateriale, der var benyttet til dem. Disse klenodier opbevares nu også på KB, der har en meget rig samling fra Østen.

David Simonsen
Judaistisk afdeling fik sin hovedmængde gennem erhvervelse af overrabbiner David Simonsen så sent som i 1932. Samlingen af hebraiske inkunabler er betydelig og efter Anden Verdenskrig Europas største.

BIBLIOTEKARER
Listen er ikke fuldstændig.

Statsmanden Peder Schumacher - Griffenfeld, 1663-
Historikeren Hans Gram, bibliotekar 1730-1748. Han gjorde store internationale indkøb og påbegyndte en katalog, i 11 bind; samlingen var ved hans død på 70.000 bind. Historien fortæller så mildt, at da han mærkede, livet var ved at slutte, så sad han i sin stol og bad om at få sine bøger bragt ind, så han kunne se dem igennem en sidste gang og tage afsked med "sine venner" en efter en.
Bibliotekar Bernhard Møllmann, 1748-1778.
Bibliotekar J. H. Schlegel, 1778-1780; under denne bibliotekar og efterfølgeren blev bogbestanden delt i en nordisk og en udenlandsk afdeling.
Bibliotekar Jon Erichsen, 1780-1787. Opstiller danske samling som en særlig afdeling.
Bibliotekar Daniel Gotthilf Moldenhawer, * 1753, leder 1788-1823. Moldenhawer transformerede biblioteket fra en fyrstesamling til et videnskabeligt bibliotek. Det var også i hans embedstid, at KB blev åbnet for offentligheden i 1793. I 1816 påbegyndte Moldenhawer en nykatalogisering af hele KBs samling. Ved hans død er samlingerne på 250.000 bind.
Bibliotekar, historiker E. C. Werlauf, 1823-1861. Han fuldførte katalogiseringen påbegyndt af sin forgænger. Katalogen fyldte i alt 192 foliobind.
Bibliotekar Christian Bruun, 1863-1901. Fortsatte katalogisering og gjorde meget ud af billedsamlingen og musikalierne. Bruun færdiggjorde en katalog i 60 bind over den danske bogproduktion ordnet efter emne. Denne katalog blev senere trykt som Bibliotheca Danica, men det systematik var stadig efter model Göttingen. Under Bruun foregik der mange og trange forhandlinger om en ny biblioteksbygning, men den stod først efter hans afgang færdig i 1906.
Overbibliotekar H. O. Lange, -1924;
Overbibliotekar Carl S. Petersen, 1924-;
Rigsbibliotekar Svend Dahl, 1943-1952.

Jørgen Marcussen

Kilder
[7061] Nationalmuseets Arbejdsmark 1993, Inge Mejer Antonsen & Søren Møller: "Nationalmuseets festsal før og nu", p. 124-134;
[6792] Fund og Forskning 1960 - VII, Povl Johs. Jensen, "D. G. Moldenhawers katalog", p. 7-23;
[6793] Fund og Forskning 1961 - VIII, Kr. Bruun, "Det Store Kongelige Bibliotek", p.7-14;
[6797] Fund og Forskning 1965 - XII, Knud Bøgh: "Kardinal Mazarin og Frederik IIIs Bibliotekssal", p. 7-30;
[6594] Fund og Forskning 1973 - XX, Knud Bøgh: "Omkring Frederik III's Bibliotekssal og dens arkitekt", p. 7-44;
[8716x] Fund og Forskning 1981 - XXV, Steen Bille Larsen, "Oprettelsen af det nordiske Bibliotek 1780", p.47-76;
[6918] Det kongelige Bibliotek gennem 300 år, Knud Bøgh, KB 1992;
[KLIP-Bibliot.] Den udødelige Thott, Jakob H. Grønbæk, kronik i Berl. Tid. 10/9 1985.
[5500] Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728, S. Birket Smith, Gyldendal 1882;
[5188] Statsbiblioteket i Aarhus 1902-1927, red. Vilhelm Grundtvig, Udg. Rybner Petersens Boghandel, 1927;
[MAG2/93] Det kongelige Bibliotek og bogens historie, Ruth Bentzen, Magasin No. 2, 1993 p.3-20;
[MAG3/1993] Det kongelige Bibliotek som offentligt bibliotek 1793-1993, Christian Kaatmann, Magasin No. 3, 1993 p.106-116;
[MAG3/94] Introduktion til Det kongelige Biblioteks arkiv, Harald Ilsøe, Magasin No. 3, 1994 p.13-26;
[MAG1/96] Bibliotheca Universitatis Hafniensis - Nogle randbemærkninger på falderebet, Jørgen Thorning Sørensen, Magasin No. 1, 1996 p.3-26;
[MAG3/98] Bøgernes nationalbank og et Universitetsbibliotek i svøb, Erland Kolding Nielsen, Magasin No. 3, 1998 p.20-24;
[MAG2/99] Det kongelige Biblioteks have, Malene Hauxner, Magasin No. 2, 1999 p.3-12;
[MAG1/04] D.G. Moldenhawer 250 år, Ole Harbo, Magasin No. 1, 2004 p.37-48;
[KLIP-Bibliot.] Klassifikation i 200 år, Mogens Weitemeyer, fra Hilsen til J.B. Friis-Hansen, 1989, Bibl.skolen.
[KLIP-Bibliot.] Det kongelige Bibliotek gennem 300 år, Palle Birkelund, Gutenberghus 1973, p.34-43;
[10028] Kunstkammeret - H. C. Bering Liisberg, Nordisk F., 1897;
[8868] Bøgernes Borg på Slotsholmen, Palle Birkelund, Knudtzons Bogtrykkeri 1960;
[1798] Bogsal og bogkunst, Sigurd Skov, Museet på Koldinghus, 1973;
[5589] Christian IV's Bibliotek i Rundetårn, Torben Nielsen, Rundetårns Forlag, 1987;

 
Retur til toppen.

Revideret 23. marts 2007.