Arkitekturhistoriske noter, karolingisk arkitektur

INDHOLD
Indledning
Kronologi for Merovingerne og Karolingerne
Kejserpaladset i Aachen

INDLEDNING
I forbindelse med en foredragsrække på Folkeuniversitetet har jeg samlet nogle informationer og eksempler på de arkitekturhistoriske forhold som er gennemgået. Dette er femte del, og nederst er link til de øvrige afsnit. Kilderne er med deres kode eller registernummer nævnt omtrent, hvor de hører hjemme, og detaljer kan findes i kildefortegnelsen. Generelle kilder er listet nederst i teksten.

Kronologi for tiden fra ca. 500 til 830
Med dette afsnit er gennemgangen nået til den tidlige middelalder for den del af Europa, der ligger nord for Alperne. I perioden fra ca. 450 og til Karl den Stores død i 814 er i det følgende først en kronologi over regenterne fra 481 til 814. En kortere indledning til perioden findes sammen med hele den tyske kejserkronologi fra Karl den Store i regentlisten her.

Tidsrum	Benævnelse område	Bemærkninger til perioden Ægtefæller er understregede
481-511	Clodvig = Klodevig = Clovis I Chlodwig I	* c. 466; † 27/11 511. Søn af Childeric I, der var en salisk konge over den del af Franken, der ligger omkring Tournai. Klodevig samler i Franken et stærkt rige og er den første barbarerkonge, der konverterer til den katolske kristendom, dog relativt sent i sit liv og nogle år efter sit ægteskab. Efter hans død deles riget mellem hans sønner. Vort kendskab til Klodevig bygger næsten udelukkende på Gregor af Tours Krønike skrevet i slutningen af det sjette århundrede. Clotilda fra Burgund, senere blev hun helgenkåret. Bryllup ca. 493. Børn: Chlodomir Childebert Chlotar Ukendt moder: Theodoric I
511-534	Theodoric I Theuderich I	Søn af Klodevig. Som den mest erfarne søn får han den mest udsatte del af Franken med hovedsæde i Reims. Theodorics brødre får andre dele af riget: broder Chlodomir området med Orleans, broder Childebert med Paris og broder Choltar med Soissons. Theodoric dør ved udgangen af 533 eller i begyndelsen af 534. Barn: Theodebert I Stavevarianter for Theodoric: Theuderic, Thierry, Theoderich, Teodorico, Theodoricus.
511-524	Chlodomir = Chlodomer	Søn af Klodevig. Regerer en del af Franken med hovedsæde i Orleans. Efter han er død, myrdes hans børn af deres onkel Chlotar.
511-558	Childebert I	Childebert I var søn af Klodevig. Regerer en del af Franken med hovedsæde i Paris. † 23/12 558.
511-561	Chlotar I = Lothar I	Lothar I er søn af Klodevig. Chlotar bliver konge over Soissonsområdet fra 511. Efter broderen Chlodomirs død myrder han sine nevøer og deler kongemagten over Orleans med sine øvrige brødre. Han bliver enekonge over hele Det frankiske Rige fra 23/12 558 efter broder Childeberts død og efter Theodorics eneste barnebarn også er død (555). Chlotar dør † nov-dec. 561. Radegunda en prinsesse fra Thüringen. Børn: Charibert I Guntram Sigebert Chilperc I Chram; med sin familie myrdes han af faderen. Chlotar optræder i forskellige sprog stavet som Chlotachar, Lothair, Lothar, Clotaire, Lothaire.
534-548	Theodebert I = Theudebert I	Søn af Theodoric. Bliver regent i Austrasien = det nordligste af Franken, ca. Aachen - Regensburg - Basel. Barn: Theodebald
548-555	Theodebald = Theudebald	Søn af Theodebert og efterfølger faderen som regent over Austrasien. Han dør nov-dec. 555.
561-567	Charibert I	Søn af Chlotar I og efterfølger faderen som regent for Neustrien, der er området omkring Paris. † vinteren 567.
561-592	Guntram	Søn af Chlotar I. Guntram får Burgundområdet, med Lyons som centrum. † 28/3 592.
561-575	Sigebert I = Sigibert I	Søn af Chlotar I. Sigebert får området omkring Metz, ca. Trier - Verdun - Strassbourg. Han dør før 8/12 575. Barn: Childebert II
561-584	Chilperic I = Kilperik I = Chilperich I	Søn af Chlotar I. Med hovedsæde i Soissons regerer Chilperic over et mindre område nord for Paris mod Flandern. Han myrdes efteråret 584. Fredegund Barn: Chlotar II
575-595	Childebert II	Søn af Sigebert. Childebert II efterfølger faderen 25/12 575 og regerer først over Austrasien og fra 593 også over Burgund. Børn: Theodebert II Theodoric II
584-629	Chlotar II = Lothar II	Søn af Chilperic I, men er ganske spæd, * 584, ved faderens død. Han efterfølger faderen som hersker over Neustrien fra efteråret 584 og bliver fra 613 til 623 enekonge efter Theodoric IIs død. Han dør 18/10 629. Chlotar II regerer over alle tre provinser, der udgør Franken, men han sammenlægger ikke områderne, men beholder separate administrationer for hver især. Børn: Dagobert I Charibert II
595-612	Theodebert II = Theudebert II	Søn af Childebert II og efterfølger faderen som regent over Austrasien. Han dør efter maj 612.
595-613	Theodoric II = Theuderich II	* 586. Søn af Childebert II. Efterfølger faderen og regerer over Burgund og fra 612 til 613 også over Austrasien. † efter 23/8 613.
623-639	Dagobert I	Dagobert I er søn af Chlotar II, der indsætter ham som konge over Austrasien fra 623. Han efterfølger faderen som enehersker fra efteråret 629. Fra 632-639 hersker han over Neustrien. † 19/1 639. Børn: Sigebert II Clovis II
629-632	Charibert II	Søn af Chlotar II og bliver medregent over Aquitanien, det sydvestlige Frankrig. Han dør før 8/4 632.
634-656	Sigebert II = Sigibert II	Søn af Dagobert I. Sigebert II regerer over Austrasien. Han dør 1/2 656. I en af kronologierne optræder der en Sigebert II som konge efter 23/8 613. Hvid han medregnes, bliver Sigebert 634-656 nummer tre: Sigebert III. Barn: Dagobert II
639-656	Clovis II = Chlodwig II = Klodevig II	Søn af Dagobert I. Clovis regerer fra 20/1 639 over Neustrien og Burgund. Han dør efteråret 657. Bathilda, der ca. 665 trækker sig tilbage til et kloster. Børn: Chlotar III Childeric II Theodoric III
656-661 676-679	Dagobert II	Søn af Sigebert II. Dagobert II regerer i to perioder over Austrasien. Den første periode går fra 2/2 656 til han bliver afsat i 660 - 661. I den anden periode regerer han fra 676 til 679 sammen med Theodoric III til sin død 23/12 679.
657-673	Chlotar III	Søn af Clovis II. Han regerer efter sin fader over Neustrien fra efteråret 657 og dør foråret, 10-11/3 673.
661-675	Childeric II	Childeric II er søn af Clovis II. Han regerer over Austrasien og bliver enehersker fra 673. † efterår 675. I en af kronologierne [9799] optræder en adoptivsøn som konge under navnet Childebert fra 660 til 662. Barn: Chilperic II
673-690	Theodoric III = Theudderich III	Søn af Clovis II. Han efterfølger sin broder Chlotar III som regent over Neustrien og Burgund. Han blev midlertidigt afsat af sin broder Childeric II, men fik tronen igen i 675, men kort efter igen afsat til fordel for Chlotar IIIs søn, Clovis, hvis angreb han dog fik slået tilbage nogle år efter, hvorefter han regerede som enehersker over Austrasien fra 24/12 679, fra 676-679 sammen med Dagobert II. Han dør 690 eller 691. Børn: Clovis III Childebert III
690-694	Clovis III = Chlodwig III = Klodevig III	Søn af Theodoric III, og han efterfølger sin fader.
694-711	Childebert III	Søn af Theodoric III. Childebert efterfølger sin storebroder. Han dør før 2/3 711. Barn: Dagobert III
711-715	Dagobert III	Dagobert III er søn af Childebert III. Konge fra 2/3 711 og † 715-716. Barn: Theodoric IV
715-721	Chilperic II	Chilperic II er søn af Childeric II. Regerede over Neustrien.
718-719	Chlotar IV	Han er muligvis søn af Chlotar II eller Theodoric III. Regerede over Austrasien 717 / 718 til 719. Hans familietilhørsforhold er tvivlsomme, men den stærke paladsminister, Charles Martel = Karl Martel, får ham sat på tronen i 715-716 for om muligt derved at få afsløret skumle planer hos Chilperic II.
721-737	Theodoric IV = Theuderich IV	Søn af Dagobert III. Han dør i foråret 737. Han blev i hele sin regenttid styret af den stærke Karl Martel, der blev Karl den Stores bedstefader. Der er et interregnum fra 737 til 743.
743-751	Childeric III	Muligvis søn af Chilperic II. Han bliver konge i feb-marts 743 og afsættes i december 751. Hermed er Merovingernes linje slut. Efterfølgende er af Karolingernes linje.
0714-0783	Pepin den Lille	* 714; søn af Charles Martel = Karl Martel; † 783; han regerede til 768, men levede til 783. ‡ St Denis Paris. Bertrada Børn: Karl den Store; Carloman, † 771; Pepin, † som barn; Gisela, † 810.
768-814	Karl den Store	Karl den Store blev konge i 768 og kejser i 800. Han blev født c. 2/4 742; † 28/1 814 i Aachen; ‡ i oktagonen i kapellet i Aachen på et ukendt sted. Helgenkåret 29/12 1165 af ærkebiskop Rainald von Dassel fra Kölln og bekræftet af modpaven Paschalis III. Se videre om Karl og efterkommere under Tysklands kejsere. Himiltrude, fra Franken, m(1); Børn: Pepin den Pukkelryggede; * 777; † 810/811. Konge i Lombardiet & Italien; Desideria, en lombardisk princesse, m(2); d Desiderius, skilsmisse 771; Hildegard, fra Swabien, m(3); † 783; Børn: Karl = Charles får Frankrig and Sachsen, † 811; Adelheid dør ung; Rohtrud = Rotrude = Hrotrud, * 772, † 810; Pepin = Pippin (Carloman) får Italien og Bayern og bliver konge af Italien fra 781, Ludvig I den fromme (002) får Aquitanien, overlever sine brødre og bliver frankisk kejser, * 778, † 840. Lothair, * † 778; Berthe = Bertha, † 814/826; hun gifter sig med Angilbert, abbeden i St. Riquier; Gisela * 781; Hildegard * & † 783. Fastrada, fra Østfranken, m(4); † 794. Børn: Theoderada, abbedisse i Argenteuil; Hiltrude, abbedisse i Farmoutier; Luitgard = Liutgard, fra Swabien, m(5); † 800. [9673] Madelgarde; Muligvis er Hildegards m(3) børn Madelgardes m(5); ukendt moder; børn: Drogo; Biskop i Metz 823-855; [9830] Hugo; abbed i St. Quentin;

OLDKIRKEN
Om den kristne kirkes opståen findes en tekst i afsnittet om Germanias udvikling. En forkortet udgave af nævnte tekst er indsat i arkitekturnoternes tredje del.

Om munkevæsen er der flere tekster, men en god begyndelse er under munkevæsenets opståen.

Folkeuniversitetets gennemgang af arkitekturen i årene fra Romerrigets fald i Vesteuropa, og til man kan tale om en egentlig romansk stilart, nemlig årene ca. 480 til ca. 900, deles i tre trin:

1. trin - små salkirker med delvis opdeling i skib og med små apsider;
2. trin - fra ca. 750 med eksemplet St. Denis i Paris, kopier af Peterskirken i Rom;
3. trin - klosterarkitektur og paladsarkitektur med eksemplerne Fulda, St. Riquier og Corvey.
samt hovedeksemplet Aachen

Denne inddeling benyttes også i andre værker, om end benævnelserne veksler, men gerne deles i merovingiske, karolingiske og ottoniske perioder efter de frankisk-tyske herskerklaner. Når den førnævnte deling benyttes, svarer den ikke helt til kursets inddeling, idet den ottonske tid ligger efter 3. trin. I hvert fald regnes perioden 'præromansk' fra Romerrigets fald til den romanske tid begynder, og den romanske stil er det navn, der gives til perioden fra 1050 til gotikkens frembrud. Ottonernes tid i Tyskland medregnes altså til den præromanske tid.

1. trin
Efter folkevandringsperioden, hvor de østeuropæiske stammer er strømmet hen over det centrale og sydlige Europa, og mange af stammerne med strømmen er ført videre gennem Spanien til Afrika eller ned i Italien eller Balkanlandene, og nogle er blevet assimileret rundt omkring i Frankrig og Tyskland, så får barbarstammerne efterhånden kontakt med kristendommen og Italien, og områderne udvikler fastere styreformer, og en begyndende skriftlig kultur giver os mulighed for at følge denne udvikling.

Om den tidlige missionstid, hvor der fra Rom - eller helt fra Byzantium - udsendes missionærer op gennem Europa til Irland, hvorfra de via Skotland og England returnerer til Nordeuropa, eller hvor de fra tyske kristendomscentre udbreder kristendommen mod nord og øst er der flere oplysninger under henholdsvis Englands missionshistorie og Germanias udvikling.

ARKITEKTUR - TIDLIGE POSTROMERSKE BYGNINGER
Der er meget lidt tilbage af merovingernes arkitektur. Efter romertiden og folkevandringsplyndringerne var området fattigt, og der blev hovedsageligt bygget af træ, og det er egentligt først med Karl den Store omkring år 800, at der sættes mere omfattende byggearbejder i sten i gang.

Fra trin 1 kendes der ikke mange bygninger. I det sydlige Frankrig findes nogle dåbskapeller i bl.a. Fréjus, Riez og Venasque. De ligner tilsvarende kapeller i Italien, dvs. de er cirkulære eller polygone centralbygninger. I Poitiers er hovedformen af dåbskapellet fra 700-tallet ved begyndelsen af det karolingiske styre, men der er ældre dele i bygningen.

Men ellers kendes bygningerne fra denne tid kun fra arkæologiske udgravninger og beskrivelser, som fx af Apollinarius Sidonius, der skriver om Lyons tidligste domkirke fra omkring 470: »Midterskibet var adskilt fra sideskibene af en skov af søjler, og loftet var guldbelagt tavlet« [EB-13-924].

På tilsvarende måde [samme kilde] skriver Gregor af Tours, 539-594, »... at biskop Namatius fra Clermont pralede af, at hans kirke fra cirka 450 på en længde af 47 m havde 70 søjler, 42 vinduer og otte indgansportaler«. Kirken i Tours fra 475 var 50 m lang og skulle have haft 120 søjler. [8945p39]

Fra de merovingiske kongers tid vides, at Klodevig i 510 byggede en kirke på helgeninden Sainte Genevièves grav i Paris, og Childebert I byggede kirken Sainte-Croix-et-Saint-Vincent ligeledes i Paris.

I England findes der fra den angelsaksiske periode, Anglo-Saxon, kirker i Kent og Essex: Canterbury (St. Pancras), Lymine, Reculver, Bradwell-on-Sea, Bradford-on-Avon og Rochester. Disse ret simple bygninger består af et kvadratisk skib og ofte med apsis i Kent, mens Northumberland har typer med lige afskåret kor som fx i Monkwearmouth og Jarrow lige uden for Newcastle. De to sidtsnævnte er forbundet med The Venerable Bedes liv, men det kan i dag være svært at forestille sig bygningers form, da de alle er blevet ændret og udvidet gennem tid. I Jarrow har man vist med sten i græsdækket, hvorledes grundplanen var.

Jarrow blev grundlagt af munke fra Monkwearmouth, da ti munke og tolv novicer udvandrede derfra de 12 km til Jarrow og slog sig ned ikke langt fra Tynefloden. Deres leder var Ceolfrith, og de var sendt af sted af Benedict Biscop i Monkwearmouth for at bebygge det område, som den northumbriske kong Ecgfrith havde skænket kirken. Kirkens sten blev for en dels vedkommende skaffet fra tidligere romerske bygningsværker i området. Som hjælp var der indkaldt håndværkere fra Frankrig. Det var både stenmestre og glasmestre, der skulle sørge for, at kirken kom til at ligne, hvad Benedict Biscop havde set på kontinentet. I dag er koret stadig det originale, smalt med små vinduer og en lige afskåret østende. Ved et usandsynligt held er den originale fundatssten fra 685 stadig indmuret i væggen, og den oplyser, at kirken blev indviet den 23/4 i det femtende regeringsår af kong Ecgfrith.
[9634]

Brixworth i Northamptonshire er det bedst bevarede eksempel på tidlig angelsaksisk kirkebygning. Kirken er knap 30 m lang og opført af genbrugte romerske mursten og utilhuggede sten. Planen var oprindeligt en treskibet basilika med arkade afgrænsende sideskibene og kor med polygon apsis i øst. Desværre er sideskibene nu væk og arkadeåbningerne muret til, så skibets vinduer sidder midt i de tilmurede arkader. Fra den tidlig kristne tid på De britiske Øer findes især i Irland monumenter, hvor den kristne symbolverden blandes med lokale stilelementer. Ruthwell Cross, Bewcastle Cross og Reculver Cross. De er alle fra omkring år 700.

Efter den tidlige byggeindsats op til år 800 blev der ikke bygget nævneværdigt under de mange vikingeoverfald i 800- og 900-tallet. Angelsaksisk byggestil får en renæssance efter nordboerne er delvis tæmmede og har slået sig ned i landet, og indtil William erobrer og samler England efter 1066. [2140]

Af de forsvundne, men udgravede bygninger, hvor kun fundamentplanerne er tilbage, er hovedparten små salskirker med apsider. Nogle har haft tårnbygninger i vest. Der blev eksperimenteret i perioden for at finde områdets naturlige udtryksform. Der blev skelet til Italien, men materialer og former blev efterhånden egenartede for områderne. For Tysklands vedkommende fandtes der både centralkirker, basilikaer og blandingsformer.

2. trin
I kursets andet trin udvikles bygningerne med større formfasthed, og der lægges større vægt på at arkitekturen korresponderer med symbolske udlægninger af kristendommen gennem brugen af tredelt, ottedelt, tolvdelt inddeling. Et andet udviklingstrin er nu kopieringen af først og fremmest Peterskirken i Rom. Bygninger, der har Peterskirken som forbillede, bliver oftest opført som treskibede basilikaer.

I denne periode bygges kirken St Denis i Paris. Den blev stiftet i 754.

3. trin - Den karolingiske periode
Den tredje periode i kurset falder sammen med de øvrige kilders karolingiske periode. Den karismatiske og kraftfulde Karl den Store igangsætter voldsomt mange byggerier over hele sit rige. Man kender fra Karl den Stores tid 312 domkirker, 1254 klostre samt 159 pfalzpaladser. Af alle disse er ca. 10% tilbage heraf en del, der stadig står om end ombygget, men med genkendelige træk fra perioden, mens resten næsten udelukkende er fundamentsrester.

Kejserpaladset i Aachen
Det mest kendte værk er Kejserkapellet i Aachen, Palatinerkapellet, eng.: Palatine Chapel, eller Kejserkirken i Aachen = Aix-la-Chapelle, påbegyndt 796, færdigt allerede 798, men først indviet 805 af pave Leo III. Hovedarkitekten var den frankiske Odo fra Metz. Kirken blev indviet til Frelseren og Jomfru Maria. Allerede i 799 havde en munk med hilsen fra Jerusalems patriark frembragt vigtige relikvier til kirken. Det var fire tekstilrelikvier: Jesus svøbelsesklæde, Jesus lændeklæde, Marias juleaftenskjole og Johannes Døberens flipløse sidste skjorte.

Bl.a. disse relikvier gjorde kirken til en meget besøgt valfartskirke, og efter relikvierne første gang var blevet fremvist i 1312, blev tilstrømningen så stor, at man i 1355 besluttede at bygge det nye gotiske kor for at kunne rumme en større menighed. Det nye kor blev bygget med inspiration fra Sainte Chapelle i Paris.

Kirken var oprindeligt kun en fjerdedel af en sammenhængende bygningsrække på sydsiden af paladset og forbundet med et langt galleri til retssalen. I dag er der foruden kirken kun karolingiske rester i Rådhuset, Aula Regia, der i det oprindelige palads lå midt mellem kirke og retssal. Kirken er senere ombygget, så det oprindelige rektangulære kor er udskiftet med et sengotisk. Alle bygningerne mellem kirke og tronsal i Rådhuset er forsvundet.

Kirken er en oktagon med ottedelt klosterhvælv og har en 16-sidet omgang i to etager samt vestværk. Grundniveauet er delt af otte kantede meget kraftige piller. Underetagen for »klerus« er tung og kraftig som Theodorics mausoleum i Ravenna, mens overetagen for kejserens brug er højere, lettere og minder om den byzantinske stil i Ravennas San Vitalekirke.

Kuplen er ca. 15 m bred og dækker hele midterrummet. De mosaikker, der findes i dag, er udført af Jean de Béthume i 1880-81 som afløsning af en 1700-tals stukudsmykning, der igen var sat op i stedet for de middelalderlige mosaikker.

Til Aachenkapellet blev der fragtet originale antikke søjler med korinthiske kapitæler fra kejserpaladset i Ravenna til Aachen efter tilladelse givet af pave Hadrian I i 786. Andre søjler kom fra Rom - alt i henhold til Karls biograf, Einhard. De 32 piller var så værdifulde, at de blev demonteret af franske tropper i Revolutionskrigen i 1796 og kun de 28 kom retur efter Versaillesfreden i 1815. De fire står stadig i Louvre.

Til støbning af de 3,93 m høje bronzedøre, ulvedørene, var indkaldt lombardiske håndværkere, der udførte støbningen omkring år 800, hvilket man ved fra støbeformene, der blev fundet under udgravninger i 1911. En vis inspiration spores også fra kirken St. Sergius og St. Bacchus i Konstantinopel.
[8714]

I vestsiden af kirken på første etage er der afsat plads til kejseren. Her står endnu en tronstol, som dog ikke er dateret, men det formodes, at den er fra Karls tid. Efter kirkeguiden, så er der kronet 30 konger i kirken, og den første var Otto I i 936 og den sidste Ferdinand I i 1531. Alle disse fyrster skal have gået op ad de seks trin til tronstolen og der modtaget deres rige.

Bygningen overholder for det meste tolvtalssymbolikken, der relaterer sig til de tolv apostle, de tolv stammer i Israel og direkte i bygningsdelene med 12 x 12 = 144 som i fod er oktagonens omkreds. Men også ottetallets symbolik er benyttet, idet de seks skabelsesdage og den syvende hviledag, efterfulgtes af den ottende = evigheden. Hvor cirklen symboliserer himlen og evigheden, og kvadratet jorden med de fire kardinalstreger, så byggedes kapellet som en ottekant - altså forbindelsen mellem himmel og jord. Kapellets mål på højde, bredde og længde er alle lige og kopierer derved Jerusalem som beskrevet i Johannes Åbenbaringerne.

Aachen som kejserhovedstad var bl.a. valgt på grund af de varme kilder, der var berømte som kursted allerede i 700-tallet.

Centralrumskirker i karolingisk tid
Foruden Aachen kendes med kvadratisk grundplan kirken i Germigny-des-Près ved Loire i Frankrig. Den blev bygget af biskop Theodulf i Orléans. I Tyskland kendes Michaelkapellet i Fulda bygget efter ordre fra abbed Eigil i 820-822.

Basilikaformen i karolingisk tid
I perioden benyttes foruden centralkirketypen også basilikatypen. For basilikaformen er udviklingen nu gået mod et ideal med kompakte og symmetriske former opbygget omkring et kort langhus i midten af kirken og med to tværtårne mod vest. Kirken kan være opdelt i et østkirkerum og et vestkirkerum, hvor vestværkmotivet måske er hentet fra Syrien. Eksempler på dette kan findes i domkirkerne i Steinbach, bygget 821-827, og i Seligenstadt, 830-840, i Tyskland. Tværskibet er endnu ikke af stor betydning, hvilket kan ses af tværskibene lavere højde end hovedskibet, hvilket forhindrer en sammensmeltning af de to vinkelrette bygningsdele i midterskæringen.

Salskirker
Der findes - især i det sydtyske område - en del salskirker fra perioden. Bl.a. i St. Benediktskirken i Mals, St. Prokuluskirken i Naturns samt i Disentis, Mistail og Müstair i Graubünden. den sidstnævnte formodentligt sat i værk direkte efter Karl den Stores ordre.

Klosterbygninger
Klostrenes betydning i samfundet er under karolingerne stigende, og der kommer flere ressourcer til dem, så større bygningsværker kan igangsættes. I dag er der ingen klosterkomplekser fra den tid tilbage. En idé om sådant et kloster - eller idealkloster - kan man få fra St. Gallenplanen. Selv om der aldrig er rejst et kloster over idealplanen fra St. Gallen, så har denne tegning haft overordentlig stor betydning, og den ses kopieret i alle bøger om klostre. Den stammer antagelig fra Haito i Reichenau. Planen er fra 1461 og er fundet i 1604. I dag opbevares den i St. Gallens Bibliotek.

Af planen fremgår det, at med kirke og klostergård i centrum blev alle øvrige bygninger på en ordnet og praktisk måde fordelt rundt om centret. Der er bestemte afsnit til novicer, til lægbrødre, til syge og til abbeden. Til gæster er der en afdeling, og alle de nødvendige håndværk med haver og stalde, oplagsrum og arbejdsområder er placeret så fornuftigt som muligt.

Af speciel arkitektonisk interesse er kirkens modulopbygning. Med udgangspunkt i et kvadrat dannet af kirkeskib og tværskibs skæring er fx sideskibenes størrelse proportioneret, så to sideskibsfag er lig med en hovedskibskvadratside. På samme vis er hovedskibets bredde den dobbelte af sideskibenes.

EKSEMPLER PÅ KAROLINGISK ARKITEKTUR
Steinbach
Kirken, der ligger i Odelwald nær Michaelstadt, blev færdigbygget 821-827 har i arkaderne firkantede piller, og tværskibet har to kapeller mod øst med lavere sidehøjde end midterskibet, men højere end sideskibene. Sidekapellerne slutter med halvrunde apsider. Fra begyndelsen havde kirken et tredelt narthex, men det er nu forsvundet med flere andre dele, så kun midterskib og den nordlige korsarm står endnu. Kirkens grundlægger var Einhard. Både denne og kirken i Seligenstadt har krypt, men disse er endnu kun små. Det er først efter karolingertiden, at pilgrimsmængden vokser så meget, at man bygger større krypter.

Seligenstadt
Denne kirke er også grundlagt af Einhard. Den ligger i nærheden af Main og er indviet til St. Marcellinus & St. Peter. Den er bygget i perioden 830-840. I dag er kun midter- og sideskibene fra den originale kirke tilbage. Tværskibet er halagtigt med halvrunde apsider, og det havde samme højde som hovedskibet.

Klosteret St. Riquier
Klosteret lå i Centula. Det var bygget i 790-799 efter initiativ fra Karl den Stores svigersøn, Angilbert. Kirken havde to kor: det originale østkor samt et salvatorkor mod vest. Der er intet tilbage af den typisk karolingisk bygning med korsskæringstårn i både øst og vest. Hovedtrækkene i denne kirke er den begyndende lodrette kirke. Hvor de romerske tidligkristne kirker havde været meget lange, lave og brede, så kan der nu ses en begyndende ændring hen mod mange lodrette linjer. Der bygges i højden. Tårne, trappetårne, korsskæringtårne osv. bliver højere.

Corvey
Det samme gælder klosterkirken i Corvey, første del fra 822-848 og vestværket fra 873-885. I dag står kun det typiske vestværk uforandret. Vestfronten er i fire etager. Indgangsporten i midten og de to sideåbninger har alle rundbuer af samme højde. Dog er midterpartiet trukket frem i tre etager og afsluttes med et saddeltag med en figurniche i gavltrekanten. Første og anden overetage har i facaden hver tre rundbuede vinduer. De to sidetårne er uden vinduesåbninger. Tårnenes toppe er af senere tilføjelse.
Vestværkets funktion var at understrege kejseren eller kongens styrke over for kirken. Fyrsten var både underlagt kirken og bestemte over den, og hans plads skulle være hævet over både menigheden og kleresiet. Den østlige kirke var forbeholdt klerkene, ecclesia triumphans, mens vestkirken er et symbol på magtkirken, ecclesia militans.
[8787]

Fulda Kloster
Klosteret, der er eximeret, er fra 791-817, men blev ombygget i barokken. Byggearbejdet blev oprindeligt ledet af abbed Ratgar, der ville have en treskibet basilika med østapsider for alle tre skibe og et vestværk med tværskib og en meget stor vestapsis, alt efter model af St. Peterskirken i Rom. Kirken har en rundkrypt indviet til St. Michael, hvor hvælvet bæres af en enkelt lav søjle med en dorisk kapitæl.

Lorsch
Lorsch ligger i nærheden af Worms. Klosteret er grundlagt 760-764, og af de originale bygninger er der næsten intet tilbage. Det mest kendte værk, der stadig står, er porthuset, Torhalle. Det er oprindeligt bygget 774 og er delvis bygget som en romersk triumfbue med tre gennemgangsportaler med rundbuer. Overetagen er med blændarkader adskilt med halvsøjler og med trekantede spidse buetoppe imellem. Murværket er et miks af forskelligtfarvede mursten med byzantinske træk. Saddeltag og runde trappetårne ved gavlene. Det menes, at bygningen har været indgangsporten til kirkens atrium eller narthex. Porthuset har mange antikke træk, men mangler den klassiske triumfbues større midteråbning.

Ottonsk stil
Den ottonske arkitektur kendes der flere bygningsværker fra. Ottonerne var saksere, så det er naturligt, at det er i de gamle sachsiske områder, at der findes bygninger, som ottonerne har ladet bygge. Se videre under Germania. Under kejser Otto III var der en vis byzantinsk indflydelse via hans dronning, Theophano, der var en byzantinsk prinsesse, datter af kejser Romanos II. Parret blev gift i 972.

RESTEN AF OTTONERNE FLGER EFTER NÆSTE KURSUSDAG

Gernrode.

Jørgen Marcussen

Særligt arkitekturreferencer:
[9876] Richard Taylor, How to read a church, Rider, 2004.
[9857] Roger Stalley: Early Medieval Architecture, OUP, 1999.
[8787] Rolf Toman (ed.): Romansk kunst, Könemann, 2000.
[5794] Wilfred Koch: Bygningskunst og stilarter, Lamberth, 2. udg., u.a. (ca. 1980).
[8945] Nikolaus Pevsner: Europas Arkitekturhistorie, Politiken, 1997.
[9783] - Kleines Wörterbuch der Architektur, Reclam, 2005.
[M125-K153] Gorm Benzon et al.: Danske bygningsudtryk, Kreditforen. Danmark, 1983.
[DkKirk] - Danmarks Kirker, Fagordbog, Nationalmuseet, --.
[EB] - Encyclopedia Britannica, 1991.

Retur til toppen.

Revideret 4. december 2005.

Retur til Græsk antik arkitekturhistorie.
Retur til Romerrigets arkitekturhistorie.
Retur til Tidlig kristen arkitekturhistorie.
Særtekst om Ravennas arkitektur fra ca. 400 til 600.
Retur til Byzantinsk arkitektur.
Videre til Romansk arkitektur.
Videre til Gotisk arkitektur.