Ole Rømer, videnskabsmand, 1644-1710

Ole Rømer = Ole Christensen Rømer levede fra 25/9 1644 til 19/9 1710. Han blev født i Århus, hvor faderen, Christen Pedersen Rømer,1) var købmand. Moderen var Anne Marie Olufsdatter Storm. Ole Rømer blev gift 21/9 1681 med professordatteren Anne Marie Bartholin, som døde 22/10 1694. Ole Rømer giftede sig anden gang den 23/8 1699 med den nittenårige Else Magdalene Bartholin, der døde 9/7 1763. Else Magdalene var datter af en fætter til første kone. Da hun blev enke, giftede hun sig med sin fætter, Thomas Bartholin, 1690-1737.
Note 1) Navnet er opført i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. I Ole Rømer som astronom, 1944, anføres faderens navn som Christen Olesen Rømer (p.9).

Uddannelse


Efter studentereksamen fra Århus studerede Ole Rømer (OR) fra 1662 ved Københavns universitet, hvor han i ni år arbejdede under sin første svigerfader, Rasmus Bartholin. Hans speciale var astronomi. Han deltog i revision og renskrift af Tycho Brahes observationsprotokoller, som kong Frederik IV ville udgive, efter han havde købt dem af Johannes Keplers arvinger. Desværre døde kongen inden materialet i 1670 var klar til trykken, og sagen lå en tid stille.

Året efter, i 1671, ankom abbé Jean Picard fra Frankrig for at stedsbestemme Uraniborg til brug for udnyttelsen af Brahes observationsresultater. Stedsbestemmelsen skulle finde længdeforskellen fra Paris ved observationer af en formørkelse af Jupiters inderste måne, og OR bistod hermed. Da Picard viste stor interesse for Brahes protokoller og tilbød at lade dem tryke i Paris, fik OR besked på at rejse med og sørge for projektets gennemførelse. De rejste fra Danmark i 1672. Trykprojektet gik det ikke så godt med, og der foreligger ikke andet end et prøvetryk.

I Paris blev OR godt modtaget, og han fik bolig på observatoriet og blev medlem af Akademiet. Han foretog supplerende studier i Paris sammen med Jean Picard. Det var under sit Pariserophold, at OR observerede lysets hastighed, som han kaldte for lysets tøven. Opdagelsen blev forelagt Akademiet den 21. november 1676. Observationerne argumenteredes med det forhold, at beregnede man formørkelsen, når jorden var tæt på Jupiter, så fik man et resultat, der var 10-11 minutter kortere, end når jorden var fjernt fra Jupiter. Et af ORs resultater på 8 minutter blev offentliggjort og senere anvendt af Newton og Huygens, og Rømer fik ikke i sin levetid den rimelige anerkendelse for denne opdagelse.

Under sit ophold i Paris konstruerede OR planetmaskiner, det vil sige instrumenter som kan simulere planeternes bevægelser i solsystemet, og denne tekniske snilde gjorde ham formodentligt mere kendt end de videnskabelige resultater, og hans maskiner blev bl.a. købt af den franske konge. Også kong Christian V blev interesseret, og i dag findes to af Rømers planetmaskiner på Rosenborg. I en periode under Pariseropholdet rejste OR til England, hvor han mødte Newton og Halley.

Ved hjemkomsten til København i 1681 blev han professor ved universitetet og bestred samtidig stillingen som chef for Rundetårns Observatorium. Foruden at lede observatoriet her oprettede han i 1704 et observationssted i Pilenborg ved Vridsløsemagle, Observatorium Tusculanum, og ved sin bolig i St. Kannikkestræde i København indrettede han fra 1691 et privat observatorium.

Observatorium Tusculanum var gemt og glemt, indtil det i 1978 blev genfundet og udgravet og ikke langt derfra blev næsten samtidig åbnet et Ole Rømer museum. Når dette fra København noget afsidesliggende sted blev valgt af OR, skyldes det, at svigerfamiliens sommerresidens lå her i Pilenborg.

Foruden de astronomiske studier og sin undervisning på universitetet fik han offentlige stillinger inden for politiet og retsvæsenet. I årene 1687 til 1688 rejste OR til England, Holland og Frankrig.

Videnskabelige resultater


Ole Rømers opdagelse af lysets tøven blev publiceret i Paris i 1676. Han angav isin afhandling en metode til at bestemme dets hastighed.

Han konstruerede meridiankredsen, der er et af astronomiens vigtigste instrumenter, men fik det ikke selv publiceret.

OR opdagede til brug ved termometerinddeling, at vands kogepunkt og frysepunkt ligger fast under alle forhold og derfor er lette at anvende til kalibrering. Denne observation inspirerede sidenhen G. D. Fahrenheit.

Næsten ingen af ORs notater er bevaret. De gik til under Københavns brand, der udbrød den 29/10 1728 og varede tre dage. Hans Adversaria og Triduum er bevaret og udgivet; førstnævnte dog først i 1910. Sidstnævnte var nedskrevet under observationer på Tusculanum 20-23/10 1706, og OR havde udskrevet en del kopier af målingerne, og derfor overlevede resultaterne branden. Denne observationsserie er det første kendte bevis på stjerners egenbevægelse, og den blev kendt gennem Tobias Mayer, Göttingen, der omtalte den i forbindelse med egne observationer. Rømer blev først krediteret opdagelsen, da hans Adversaria blev kendt. Desuden kendes 17 observationsprotokoller fra hans hånd, og de seneste år har bragt nyt stof frem fra andre lande, hvilket kan læses ud af Friedrichsen og Tortzens værk fra 2001 og kort er omtalt i den nedennævnte kronik fra 23/10 2001.

Praktiske nyskabelser


Da OR kom hjem fra Paris blev han gift, og han tiltrådte sit professorembede, men han fik siden sjældent tid til at fordybe sig i teoretisk videnskab, da samfundet havde bud efter ham til mange praktiske gøremål.

Stjernekikkerter
Først da OR i 1690'erne fik indrettet et observatorium i sin privatbolig, beskriver han sit meridiankredsinstrument. Det er en kikkert opstillet i retningen nord-syd på en øst-vest-aksel, hvorom kikkerten kan dreje i det vertikale plan. Man opnår hermed at kunne måle et himmellegeme under meridianpassagen, hvilket vil sige, når himmellegemet står højest på himlen i syd eller nord.

Kalenderen
Det blev af kongen pålagt OR at lede overgangen fra den julianske til den gregorianske kalender i Danmark. Forordningen blev udstedt den 28/11 1699, og selve overgangen fandt sted den 18/2 1700, hvor datoen blev ændret til 1/3 1700. Da påsken ikke kunne fastlægges lokalt, måtte den forhandles med Leibniz i Regensburg, hvor den tyske rigsdag holdt møder, men Leibniz troede ikke på, det var muligt at overbevise samfundet om det praktiske i ORs forslag, så derfor bliver fastsættelsen af påsken uden hensyntagen til månens stilling ikke gennemført. Det må have været en ganske modig tanke på det tidspunkt at ville ændre religiøse festdage.

Gottfried Wilhelm Leibniz blev født 21/6 1646 (GS) = 1/7 1646 (NS) og døde 14/11 1716 (NS). Han var filosof og ansat hos kurfyrsten af Mainz, ærkebiskop Johann Philip von Schönborn. For denne rejste han til Paris i 1672 og altså samme år, som OR kom til byen. Leibniz arbejdede sammen med Huygens og studierne satte ham i satnd til at udfinde grundsætningerne for differential- og integralregning. Fra 1676 blev Leibniz hofråd og bibliotekar hos hertugen af Hannover, Ernest-August.

Resten af sit liv var han ansat her og rejste meget. Forholdet mellem fyrste og lærd blev efter Ernest-August død forværret, da sønnen, den senere kong George I of England, ikke havde evner for eller interesse i lærdom. På mange måder minder Leibniz liv om Rømers. Også Leibniz var hele livet travlt beskæftiget med praktiske forhold af alle arter: fysiske-mekaniske, filosofiske, og matematiske. Heller ikke Leibniz fik udgivet mange værker, men han efterlod en enorm korrespondance til mere end 600 forskellige personer. Om hans rolle i forbindelse med kalenderreformen har jeg ikke lige fundet en tekst.

Mål og vægt
Danmarks mål og vægt var i en noget kaotisk tilstand med en mængde forskellige lokale størrelser for de samme enheder. En alen og et pund havde ikke samme værdier overalt, så udveksling af varer var besværliggjort. OR blev sat i gang med at reorganisere eller nydefinere et system for mål og vægt samt sikre en kontrol og justering af enhederne. De ensrettede mål skulle gælde for hele landet og blev indført ved en forordning af 1/5 1683. Om målenes eksakte størrelser er der udtømmende tekst i Mål og Vægt af Kurt Petersen, se kilder nederst på siden. Rømers forudseenhed fremgår af hans metodiske sammenkobling af længdemål og vægtmål, idet han sammenligner en vægt med et kubikindhold. Det var en nyskabelse, der i andre lande først blev indført med metersystemet over 100 år siden [Biogr.Leksikon, 3. udg., bd. 12, p.517].

Fra hans tid findes endnu to pundslodder på Rosenborg, og på Rigsarkivet findes en original alenstok. Inden for termikken gjorde han forsøg med inddeling af termometre og brugte her vands frysepunkt og kogepunkt som faste referencer. Termometre var vigtige for hans observationer, da hans instrumenter skulle temperaturkorrigeres.

OR var også beskæftiget med kompasser.

Matrikel
Danmarks matrikulering blev nyorganiseret, og OR iværksatte en ny opmåling. Den ny matrikel blev indført 1688. Han var også involveret i søopmålingen og var bl.a. modstander af Jens Sørensens ansættelse som kartograf. Her fik han dog ikke sin vilje, og sit andet søfartsprojekt, en nyordning af skibsmålingen, fik han heller ikke gennemført.

Diverse
I København forestod han nyskabelser, omorganiseringer og styring af offentlige arbejder med vandforsyning, kloakering, brolægning og belysning. Han var en overgang chef for vægterkorpset og politimester; to gange var han rektor for universitetet, og han var universitetsbibliotekar. Sine mangfoldige og vidtspredte opgaver bestred han med stor myndighed og organisationsevne.

Hans forfremmelser var: fra 1688 medlem af kancelliet; i 1693 blev han justitsråd og året efter medlem af højesteret. Han var politimester fra 1705 og etatsråd fra 1706.

Jean-Felix Picard

Jean-Felix Picard levede fra 21/7 1620 til 12/7 1682. Han blev født i La Flèche i Frankrig og blev først uddannet jesuitterpræst og studerede samtidig de matematisk-fysiske videnskaber. Han blev astronomiprofessor i Paris i 1655. Hans hovedindsats inden for videnskaberne er bestemmelsen af jordens størrelse, og måleresultatet blev senere anvendt af Isaac Newton under dennes forsøg med tyngdekraften.

Picard foretog sine målinger og opmålinger af en breddegrad langs en meridian i 1669-1670. Hertil benyttede han triangulering og opdelte distancen i tretten trekanter fra Malvoisine ved Paris til et klokketårn i Sourdon, der ligger nord for Paris tæt ved Amiens. Hans målinger resulterede i en jordradius til polerne på 6.328,9 km og er kun 0,44% under de nyeste målinger på 6.357 km.

I 1671 rejste han til Danmark for at bestemme den nøjagtige position af Uraniborg på Hven. Det var nødvendigt for at kunne udnytte Tycho Brahes nøjagtige stjernemålinger. Under opholdet i Danmark blev han bistået af Ole Rømer, og han fik tilladelse til at bringe Brahes observationsprotokoller med til Paris for at få dem trykt og udgivet der, efter det danske projekt var gået i stå ved kong Frederik IVs død. Under sit københavnerbesøg sammenlignede og bestemte han også længdemålene anvendt i København (Se Nørlunds De gamle danske Længdeenheder.

Picard er derudover kendt for sin anvendelse af penduluret til himmelobservationer, og han udviklede forskellige kikkertinstrumenter, og i 1679 udgave han de første franske efemeridetabeller. Han blev medlem af Det Franske Akademi fra dets grundlæggelse i 1666.


Kildeskrifter af Ole Rømer
Fra Rømers egen hånd er der en begrænset tekstmængde tilbage. Store dele forsvandt under Københavns brand i 1728.
Rømers opdagelse om lyset blev publiceret i en artikel i "Journal des Sçavans i 1676.
Hans instrumentkonstruktioner og øvrige opdagelser blev først publiceret af hans elev, P. Horrebow i værket Basis astronomiæ i 1735.
Der findes nogen korrespondance til Leibniz og Huygens, og der er senere fundet korrespondancer fra OR i udenlandske arkiver og biblioteker, men bl.a. hans korrespondance til Huygens udkom først 1900.
Der eksisterer sytten observationsprotokoller skrevet af OR.

Almindelige kilder benyttet :
Dansk Biografisk Leksikon, Svend Cedergreen Bech; ed., [10005];
De gamle danske Længdeenheder, N. E. Nørlund, Munksgaard, 1944, [6739]
Mål & Vægt i Danmark, Kurt Petersen, Polyteknisk, 2002, [9413]
Ole Rømer som astronom, Elis Strömgren, Munksgaard, 1944, [9742]
Det forsinkede testamente, Per Friedrichsen + Chr. Gorm Tortzen, kronik i Pol. 23/10 2001, [KLIP]


Jørgen Marcussen

Kildehenvisninger er i litteraturoversigten.
Denne side er revideret den 15. november 2006.