Biblioteker - detaljer om forskellige biblioteker

Opdateret 2019-11-26. Sitet er under udvidelse.


Indholdsoversigt


Indledning

Denne del af tekstfilerne om bogvæsen indeholder omtale af enkelte biblioteker, nogle af dem med link til yderligere oplysninger i separat tekst.

Bibliotekerne er sorteret efter navn. KB = Kongelige Bibliotek (der har egen tekst her). UB = Universitetsbiblioteket i København.


Enkelte biblioteker

Lokalitet Rom, fra 1935 i byens nye universitetsområde. Ved oprettelsen i byens gamle universitet.
Grundlagt 1667 af pave Alexander VII (1599-1667).
Bygninger Fik egen bygning i 1670 tegnet af arkitekten Francesco Borromini.
Formål Forskningsbibliotek, åbent for studerende ved Roms universitet fra 1670.
Bogbestand Ved åbningen 1670 på 35.000 bind, der var opført i både et emnekatalog og et forfatterkatalog.
Foruden en del private donationer fik biblioteket dubletter fra Vatikanbiblioteket og modtog Urbinohertugernes trykte bogsamling. (Urbinohertugdømmet indgik i Vatikanstaten fra 1626 og blev derefter regeret af en pavelig legation, mens kulturskattene delvis kom til Uffizierne i Firenze via den sidste kvindelige Della Rovere-slægtning, Vittoria, der giftede sig med en Medici, mens bogsamlingen og andre kunstskatte kom til Rom).
Biblioteket har i dag over 1 million bind, 452 håndskrifter, 674 inkunabler og 15.000 trykte bøger fra 1500-tallet.
Oplysninger i øvrigt Urbinohertug Federico da Montefeltro skrev i eridringerne fra 1482, at "han ville skamme sig over at have en trykt bog i sin samling". Hans samling havde ingen dubletter og var uden mangler.
Biblioteket har ret til at modtage pligtafleveringer fra bogtrykkere i Lazioområdet.
Alexander VII var pave fra 1655 til 1667. Hans familienavn var Chigi fra Siena.

Kilde bl.a.: Harald Olsen, 1971: Urbino, Gad [10795].
Lokalitet Milano, Norditalien. Tæt på byens centrum nabo til Chiesa del Santo Sepolchro.
Grundlagt 1602 af kardinal og ærkebiskop Frederico Borromeo (1564-1631). Indviet 1609-12-08.
Biblioteket blev ofte refereret til som det katolske modsvar på Bodleian Library i Oxford.
Bygninger Borromeo fik opført en barokbygning til biblioteket, færdigbygget 1609. Den blev tegnet af arkitekten Fabio Mangone og billedhuggeren Dionigo Bussola.
Under WW2 blev bygningen beskadiget, men efterfølgende restaureret, og bygningen står i dag indrettet meget nær tilstanden ved indvielsen.
Formål Offentligt bibliotek, forskningsbibliotek, videnskabeligt bibliotek.
Bibliotekets indretning var "moderne" med reoler langs væggene til forskel fra det noget ældre i Firenze, der blev indrettet med læsepulte vinkelret på ydermurene.
Bogbestand Grundstammen var Borromeos 15.000 håndskrifter og 30.000 bind trykte bøger. Fra klostret Bobbio indgik i 1606 i Ambrosiana 86 betydende håndskrifter. Fra den bibliofile Vincenzo Pinelli, Padua (1535-1601), indgik mellem 800 og 1000 håndskrifter, mens hans trykte bogsamling med mange naturvidenskabelige værker blev solgt til anden side.
Franske styrker medtog meget i 1796, men efter 1815 blev en del returneret, men af 13 bind Leonardo da Vinci håndskrifter leveredes kun et bind tilbage. Det var Codex Atlanticus med over 1500 originaltegninger.
Oplysninger i øvrigt Den første opstillingsorden var accessorisk inden for hvert emne, hvilket var usædvanligt.
Af særlige skatte har biblioteket et illustreret Iliade håndskrift, det græske pentateuch håndskrift fra 400-tallet, en palimpsest med Plautustekst og Petrarcas Vergil håndskrift.
Lokalitet København.
Grundlagt Rektor for Københavns universitet fra 1647 til † 1661.
UB.s første overbibliotekar fra 1647-1661.
Formål Privatbibliotek. Brugsbibliotek.
Bogbestand Emner: teologi, orientalia, medicin. Tidlige danske tryk.
Auktion 1662 efter død på 5.500 bind.
Oplysninger i øvrigt Kilde ID=944 Danske Privatbiblioteker, pp. 193, 216-218.
Kilde ID=921 Københavns Universitetsbibliotek, p.329.
Lokalitet Bobbio i Norditalien i Lombardiet, lidt inden for Genoakysten. Byen har middelalderpræg. Klosteret er et levn, men som kloster nedlagt i 1803 under den franske okkupation.
Grundlagt 614 af den irske munk Columbanus, senere Sankt Columba.
Bygninger For klosteret, der - da det blev grundlagt - fulgte den irske liturgi, blev der bygget en basilika, og dets bibliotek blev vigtigt i tidlig middelalder. Fra 640 ca. fulgtes den benediktinske klosterregel. Den oprindelige basilika blev efterfulgt af en anden bygget 1456-1530.
Formål Både forevisningsbibliotek og arbejdsbibliotek.
Bogbestand Af de formodentlige få originale skrifter bragt af Columbanus kendes ingen.
Af et katalog fra 800-tallet ses, at bibliotekets bestand var ca. 600 bind af meget blandede emner.
I 1619 blev 86 bind overført til Milanos Ambrosianske Bibliotek på ordre fra kardinal Federico Borromeo og inklusive den vigtige palimpsest med Ulfilas Bibeloversættelse til gotisk. Biblioteket var særligt kendt for sine mange palimpsester.
I 1618 blev 26 bind overført til Vatikanets bibliotek, og desværre blev også en del værker overført til Torinos universitetsbibliotek, hvor de brændte ved branden i 1904-01-26.
Oplysninger i øvrigt Pave Sylvester II var, fra 982 abbed i Bobbio, før han blev pave (999-1003) og stadig lød sit borgerlige navn: Gerbert fra Aurillac. Ved studiet af de gamle værker i biblioteket skrev han sin afhandling om geometri her. Som pave indførte han arabertal til Europa.
BODLEIAN LIBRARY, OXFORD
Se under Oxford
Lokalitet London. British Museum, Montague House, Great Russell Square, Bloomsbury.
London. British Library, Ny bygning indviet 1997 på nordsiden af Euston Road i St. Pancras.
Grundlagt Lovgivning British Museum Act 1700 (13 & 14 Will. 3 c. 7) og den mere konkrete lov: British Museum Act 1706 (6 Ann. c. 30). Hans Sloanekøbet 1753.
British Museum 1753. Åbnet 1759-01-15.
British Library udskilt 1972 ved lov fra BM. Ny bygning indviet 1997 på nordsiden af Euston Road i St. Pancras.
Bygninger Tidlige bygninger se hovedtekst via linket nederst i denne post. British Museums bygning i Bloomsbury blev opført 1753. Bygningen blev flere gange ombygget. Kong George IIIs bibliotek fik i 1827 en vinge af det, der senere blev til den firfløjede bygning. Båe 1827-bygningen og den i 1830 igangsatte ombygning var tegnet af Robert Smirke (1780-1867). Ombygningen stod færdig 1852 med fire sammenbyggede fløje omkring en åben gård. Den kuplede læsesal blev opført fra 1854 til 1857 over den åbne centergård. Den blev tegnet af arkitekten Sydney Smirke (1798-1877), bror til Robert.
St. Pancrabygningen blev indviet 1997, og dermed var B.M. og B.L. adskilte.
Formål Forskningsbibliotek, offentligt bibliotetk, nationalbibliotek, pligtafleveringsbibliotek.
Bogbestand Grundlæggende samlinger kom fra Hans Sloane (1660-1753) - 50.000 bind, fra den kongelige samling - 10.000 bind, og fra Cottonsamlingen (1571-1631).
Robert Harley (1661-1724) samlede på bøger, og hans eneste søn Edward Harley (1689-1741) bragte samligen op på 50.000 bind og 40.000 breve, der blev solgt, mens deres 7.600 mss. blev købt af staten og kom sammen med Sloanesamlingen m.fl. til at danne grundstammen i BM i 1759.
The King's Library havde 65.000 trykte værker, da det blev grundlagt i 1763.
Bogbestand 1835 var 240.000 bind og i 1950 på 6 millioner bind og 60.000 håndskrifter.
British Library er i dag et af verdens største biblioteker med over 150 millioner bøger og objekter.

Utallige vigtige håndskrifter. Bl.a. resterne af Beowulf fra år ca. år 1.000, beskadiget i Ashburnham House-branden 1731. The Cotton Genesis ca. 300, ældste eksisterende Septuagintahåndskrift.
The Lindisfarne Gospels fra ca. 700. The Anglo-Saxon Chronicle, hvoraf 7 af de 9 kendte håndskrifter er i BL, mens Oxford og Cambridge hver har et.
Håndskrifterne fra Cottonian mss, fra Harleian mss, fra Sloane mss og fra kongens bibliotek har signaturer, hvori samlerens navn indgår. Senere mss har signaturen Additional.
Oplysninger i øvrigt Under WW2 mistede B.M. 250.000 bind ved tyske bombeangreb (man regner med, at under WW2 mistede biblioteker i England 1,5 millioner bind).
The King's Library i B.M. flyttede med til St. Pancras i 1997. Hvad man i dag ser på B.M., er en bogsamling på langtids lån fra Parlamentets bibliotek.
Mange omtaler på nettet kan supplere denne tekst.
Se omtale under "Biblioteker 1500-1800" på dette site.
Lokalitet København.
Grundlagt Fra 1631 (professoransat), embedsperiode som Sjællands biskop, til † 1652.
Formål Privatbibliotek. Brugsbibliotek.
Bogbestand Emner: teologi, medicin, jura, filosofi, filologi, klassisk litteratur.
Ved hans død på ca. 4.000 bind.
Oplysninger i øvrigt Donerede sin samling til Københavns Universitet, hvor Bibliotheca Brochmanniana opstilledes i egen samling i 1654 og med egne reglerfor administration og udlån alene til professorer.
Brændte med UB i 1728.

Kilde ID=944 Danske Privatbiblioteker, pp. 60, 162, 166, 200.
Kilde ID=921 Københavns Universitetsbibliotek, p.329.
CAMBRIDGE UNIVERSITETSBIBLIOTEK
Lokalitet Cambridge.
Grundlagt Cambridge University library (CUL.) grundlagt 1424.
Bygninger Biblioteket fik i 1934 plads i en ny bygning vest for floden.
Formål Forskningsbibliotek, universitetsbibliotek.
Bogbestand Håndskriftet Codex Bezae med evangelierne på græsk og latin skrevet i 500-tallet.
Bedes Historica ecclesiastica fra 735 c. i det formodede ældste eksisterende eksemplar.
Oplysninger i øvrigt CUL. fik allerede i 1800-tallet "åbne hylder"-adgang bl.a. fordi læsesalsmulighederne var for små.
Mange værdifulde samlinger ejes af de enkelte Colleges og opbevares i deres egne bilioteker.
CAMBRIDGE CORPUS CHRISTI COLLEGE - MATTHEW PARKER LIBRARY
Lokalitet Cambridge.
Grundlagt Cambridge Corpus Christi College (CCC.) grundlagt 1352. Kollegiets havde eget bibliotek i 1376 og fik separat bibliotek for studenter i 1911.
Bygninger Biblioteket fik i 2009 plads i en ny bygning bygget ind i de gamle. Kaldes nu "The Taylor Library".
Formål Forskningsbibliotek, universitetsbibliotek.
Bogbestand Biblioteket havde i 1376 en bestand på 55 bøger, forøget i 1439 med donation på 76 bøger fra Thomas Markaunt fik med Matthew Parkers bibliotek i 1575 en forøgelse på mere end 3.000 bøger af meget stor værdi, idet der indgik ca. 30 håndskrifter fra før normannisk tid indsamlet af ærkebiskop Parker omkring år 1560. Det allervigtigste nok The Gospel of Saint Augustine fra omkring år 600.
Parker var indskrevet på kollegiet i 1520 og blev dets Master i 1544, men blev smidt ud af Mary, for så at blive udnævnt til ærkebiskop i Canterbury af Elizabeth i 1559.
Der var betingelser med overtagelsen af Parkers bibliotek. Hvis en årlig revision viste betydelige mangler ville både bibliotek og en tilsvarende donation af sølvtøj til kollegiet blive overflyttet til Gonville & Caius College, hvis de heller ikke passede på sagerne, så ville de gå til Trinity Hall College.
[ID=4287 pp.10-53, ID=1042]
Studenterbiblioteket har i dag ca. 40.000 bind og der er 24/7 selvbetjening med universitets-id-kort.
Oplysninger i øvrigt CUL. fik allerede i 1800-tallet "åbne hylder"-adgang bl.a. fordi læsesalsmulighederne var for små.
Mange værdifulde samlinger ejes af de enkelte Colleges og opbevares i deres egne bilioteker.
Lokalitet København.
Grundlagt Grundlagt af fabrikant J.F. Classen som privatbibliotek med offentlig adgang. Iflg. Classens testamente blev et særligt bibliotek grundlagt ved hans død i 1792, og senere indgik samlingen i UB.
Bygninger Bibliotek i Amaliegade.
Formål Privatbibliotek, brugsbibliotek og offentligt bibliotek fra ca. 1792.
Bogbestand Emner: naturhistorie, medicin, veterinærlitteratur, agrarlitteratur.
En særlig fin beholdning af ornitologiske plancheværker er stadig enestående (nu i UB).
Oplysninger i øvrigt Hovedparten af Det Classenske Bibliotek overgik 1867 til UB.

Kilde ID=921 Københavns Universitetsbibliotek, p.396f.
Lokalitet Edinburgh.
Grundlagt 1580, mens universitetet først åbnede i 1583.
Bygninger Bibliotekets første bygning eksisterer ikke mere. Den lå i Old College området. I 1827 flyttede bibliotket til William Playfair Library building, hvor den havde adresse til 1967, hvor den flyttede til nuværende lokaler på George Square.
Formål Universitetsbibliotek, Forskningsbibliotek.
Bogbestand Den indledende bogbestand var 276 teologibøger doneret af advokaten Clement Littill til byen Edinburgh i 1580.
Katalog (som hyldeliste) fra 1637 indeholdt 2.400 bind (samlet af Robert Lumsden).
Oplysninger i øvrigt Netudgave af historie her: https://www.ed.ac.uk/information-services/library-museum-gallery/library-50/history-of-the-library/library-history .
I 1682 åbnede Advocates' Library i Edingburgh. Det er i dag en samling i Skotlands Nationalbibliotek.
Biblioteket har i dag rekvisitionsret inden for GBs pligtafleveringsregler.
Lokalitet Washington. Folger Shakespeare Library med verdens største Shakespearesamling. Da samlingen efter hans død blev revideret havde han mere en million Shakespeare og Shakespearerelevante enheder.
Lokalitet New York. Frick Collection samlet af stålproducenten Henry Clay Frick (1849-1919) består hovedsageligt af kunstgenstande, men nogle på papir er inkluderet.

Både Folger og Frick er til stede på nettet yderligere info.
Lokalitet København.
Grundlagt Læge Henrik Fuiren † 1659. Og broderen Henrik Fuiren. I 1674 gav nevøen Didrik Fuiren også en boggave til UB.
Formål Privatbibliotek. Brugsbibliotek. Dannede i UB samlingen Bibliotheca medica Fuireniana.
Bogbestand Emner: Medicin, kemi, fysik, botanik, zoologi.
H.F. efterlod sig 2.800 bind testamenteret til UB, suppleret af nogle værker fra Thomas F., 1660 og opstillet før overbibl. Thomas Bang døde i oktober.
Didrik Fuiren donerede 7.600 bind fra diverse emner samt (sammen med farbroderen) 100 håndskrifter.
Oplysninger i øvrigt Didrik bestemte sammen Hans og Thomas F., at udlån ikke måtte finde sted, bortset fra astronomi til observatoriet i Rundetårn.

Kilde ID=944 Danske Privatbiblioteker, pp. 223-225.
Kilde ID=921 Københavns Universitetsbibliotek, p.338ff + 346.
HELSINKI UNIVERSITETSBIBLIOTEK
Lokalitet Helsinki.
Grundlagt 1828.
Formål Videnskabeligt bibliotek, finsk nationalbibliotek.
Bogbestand Bygget op fra grunden fra 1828. Fik i 1850'erne mere end 10.000 håndskriftsfragmenter fra middelalderen.
Samlingen med hovedvægt på nyere finsk samfund og kultur.
Oplysninger i øvrigt Åbo Akademibibliotek var oprettet 1640 og var landets førende bibliotek under russisk herredømme, men biblioteket brændte med byen 1827-09-04, og det blev besluttet at flytte biblioteket til Helsingfors.
Åbo fik igen Akademibibliotek i 1919.
Lokalitet San Marino, Californien USA.
Grundlagt 1919 af jernbaneejeren H.E. Huntington (1850-1927).
Bygninger Biblioteksbygningen blev tegnet af arkitekten Myron Hunt og rejst 1920'erne.
I oktober 1985 udbrød der brand i kunstmuseets del og enkelte værker blev ødelagt, mens mange led vand- og røgskade. Bibliotek og museum åbnede igen i 1986.
Formål Offentligt bibliotek og kunstmuseum. Forskningsbibliotek.
Bogbestand Købte 1917 engelske Bridgewatersamling på 12.000 håndskrifter.
I øvrigt: et pergament tryk af Gutenbergbiblen. Ellesmerehåndskriftet til Chaucers værk (ca.1410). Arkivalier fra George Washington, Franklin, Jefferson og Lincoln. Biblioteket har to eksemplarer af Shakespeares quartoudgave af Hamlet. Isaac Newtons personlige eksemplar af sit værk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica.
Oplysninger i øvrigt Købte 2006 the Burndy Library på omkring 60.000 enkeltposter om videnskabshistorie og teknologi.
Lokalitet København.
Grundlagt 1605 - Kongens bibliotek stammer fra før 1605, hvor der blev afgivet bind til UB.
1648 - Blev biblioteket nationalbibliotek.
1673 - Bibliotekets første selvstændige bygning blev indviet.
Oplysninger i øvrigt Biblioteket har eget site her.
Lokalitet Lund, Skåne.
Grundlagt 1666.
Bygninger Første hjemsted Liberiet nær domkirken. Fra 1690 var biblioteket i Kungshuset (med det runde tårn) i Lundagård.
I 1907 flyttede biblioteket ind i den til formålet opførte bygning på Helgonabacken, som fik tilbygninger i 1930'erne, 1950'erne og i 1990'erne, men der benyttes også fjernmagasiner.
Formål Universitetsbibliotek, forskningsbibliotek.
Bogbestand Første samling på 25 hyldemetre modtaget fra Lunds Domkapitel i 1671 inkl. 15 håndskrifter bl.a. Necrologium Lundense produceret i Lunds skriveskole ca. 1130 og videreført til ca. 1300.
I 1698 indførtes pligtaflevering til Biblioteket.
Erik Valkendorfs håndskrift er navngivet efter ærkebiskoppen i Trondheim, der donerede det til Lund i 1522. Teksten er et breviar.
Codex Falkenbergianus, Birgittahåndskrift fra Vadstena erhvervet 1777.
Oplysninger i øvrigt Biblioteket er modtager af 1 eksemplar fra den svenske pligtafleveringsordning.
Lokalitet Markuspladsen i Venedig. Biblioteket ligger over for Dogepaladset og ud mod San Markusbassinet.
Grundlagt Bogbestandens samling blev indledt før bygningen var færdig i 1553.
Bygninger Bygningen tegnet af arkitekten Jacopo Sansovino († 1570) og bygget 1536-1553 (indrettet færdig 1560), og bygningen kaldes for Libreria Sansovino. Den var oprindeligt på 16 fag og blev fra 1588 udvidet med fem fag efter Sansovinos design men byggestyret af Vincenzo Scamozzi.
Biblioteket flyttede 1811 over gaden og ind i Dogepaladset.
I 1904 flyttede man ind i bygningen, der tidligere havde huset byens møntstøberi (Zeccabygningen opført 1547 af Sansovino) over for Dogepaladset og fik senere igen rådighed over de oprindelige lokaler i Sansovinobygningen fra 1553.
Formål Blev åbnet for offentligheden fra 1553 / 1560. Forskningsbibliotek.
Bogbestand En væsentlig og tidlig donation var Kardinal Basilios Bessarion (1403-1472 og latinsk patriark af Konstantinopel), der 1468-05-31 overdrog biblioteket sine 750 tidlige græske og latinske håndskrifter samt en afdeling med yderligere 250 håndskrifter og en del inkunabler. Denne donation blev grundstammen i biblioteket fra 1560.
Fra 1603 havde staten Venedig pligtaflevering til Marcianabiblioteket af alle tryksager fremstillet i Venedig.
Ved Napoleonskrigene, hvor Venedigs selvstyre ophørte i 1797, fik biblioteket overdraget en del håndskrifter og bøger fra de nedlagte klostre (bl.a. fra SS. Giovanni & Paolo i Venedig og S. Giovanni di Verdara i Padua).

Bogbestanden i dag er på omkring 1 million trykte bøger, 13.000 håndskrifter, 2.885 inkunabler og 24.055 bøger fra 1500-1600.
Oplysninger i øvrigt Pietro Bembo var fra 1530 bibliotekar ved Sankt Markuskirken og havde indflydelse på den første bogbestand i Marcianabiblioteket. Den tidligste bogsamling forsvandt, før Sansovinos bygning var klar.
Udlånet var ikke stort for biblioteket: I en 15-årig periode fra 1545-1559 havde man i gennemsnit 14 udlån per år.
MEDICEO-LAURENZIANABIBLIOTEKET I FIRENZE fra 1885:
BIBLIOTECA NAZIONALE CENTRALE
Lokalitet Firenze i tilslutning til S. Lorenzo Domkirke.
Grundlagt Samlingen begyndt som Mediciernes private samling i 1444-tallet af Cosimo di Medici. Samlerne var Cosimo den Ældre (1389-1464) og Lorenzo den Strålende Medici (1449-1492).
Bygninger Tegnet af Michelangelo Buonarroti og bygget 1525-1571.
Der blev i 1841 tilføjet en ny læsesal, en rotunda tegnet af arkitekten Pasquale Poccianti (1774-1858) for at huse en bogsamling, der havde tilhørt Angelo Maria D'Elci (1754-1824).
Formål Privatbiblioteket var delvis åbnet for publikum fra ca. 1494. Samme år blev Medicierne styre væltet i Firenze, og deres ejendom blev plyndret. Det lykkedes Lorenzos søn, Giovanni (1475-1521), at bringe noget af samlingen til Rom. Giovanni blev 1513 pave under navnet Leo X. Leos fætter Giulio (1478-1534) blev pave i 1523 som Clement VII, og han fik ført bogsamlingen tilbage til Firenze.
Det blev ved åbningen af den nye bygning i 1571 et offentligt åbnet bibliotek.
Bogbestand Storhertugens bibliotek, der i 1571 blev offentligt, fik ved bibliotekaren Antonio Magliabechis (1633-1714) arv i 1714 dennes bogsamling Magliabechiana på 40.000 trykte bind og 10.000 håndskrifter. Samlingen blev offentlig 1747. De næste ca. 100 år overtog fyrstebiblioteket flere privatsamlinger for i 1861 under Emmanuel II at blive samlet til Biblioteca Nazionale Centrale Firenze.
I 1900-tallet indgik 2.500 papyrusværker i biblioteket fundet eller på anden vis skaffet af italienerne under deres arbejder af forskellig type i Nordafrika.
Desuden 43 ostraka, 566 inkunabler, 1.680 trykte bøger fra 1500-tallet. I øvrigt en hovedbeholdning på omkring 125.000 bøger i dag.
En yderligere fin bogsamling tilgik 1818 biblioteket efter ejeren Angelo Maria D'Elci. Samlingen bestod af førsteudgaver af klassiske værker med mange inkunabler bl.a. fra Aldo Manuzios trykkeri.
Af betydende materialer har biblioteket bl.a. det mest komplette Vergil håndskrift af tre kendte eksemplarer, hvoraf de to andre er i Vatikanet. Det tidligste Vulgata-håndskrift (600-tallets slutning) også kaldet enten Biblia Amiatina eller Codex Amiatinus katalogiseret som Cod. Amiat. 1. En længere og meget interessant udredning om manuskriptet findes i Christopher de Hamel, 2016: Meetings with remarkable manuscripts pp. 54-95, og værkets oprindelseomstændigheder er nævnt under engelsk kirkehistorie.
Oplysninger i øvrigt Udlånet var ikke stort i det tidlige bibliotek: I perioden 1491-1495 var udlånet i alt på 75 bind.
Bibliotekets læsesal, der i dag står som museumsgenstand, er udstyret med bænke og skrå læsepulte. Denne indretning var egnet til bogrullerne, og var derfor ved færdiggørelsen allerede en forældet type læsesalsindretning.
Den nye læsesal fra 1841 tjente som sådan indtil 1970'erne og er nu konference- og festsal.
Biblioteket fungerer i dag som moderne offentligt bibliotek.
Lokalitet Monte Cassino mellem Rom og Napoli på en højderyg.
Klostret er Benediktinernes hovedsæde og hedder Abbazia di Monte Cassino.
Grundlagt Benedikt etablerede i 529 klosteret, hvor der førhen lå et tempel for Apollo.
Klosteret blev ødelagt af longobarderne i 589 og retablerett i 718. Men blev igen hærget i 884, da islamiske styrker overfaldt stedte. Igen opført i 949. I et jordskælv 1349 blev klostret også skadet.
Formål Brugsbibliotek og arbejdsredskab for munkene.
Bogbestand Ved Italiens sekularisering 1870 / 1929 vedblev det vigtige bibliotek at fungere. Dets samlinger indeholdt både væsentlig kristen litteratur og mange værker af antikkens forfattere.
Bogstanden led stor skade under WW2. Efter krigen har Vatikanbiblioteket påtaget sig en del restaureringsarbejder på objekter fra Cassino.
Oplysninger i øvrigt Historikeren Paulus Diaconus (* ca. 720, † 799 i Monte Cassino). Hans verdslige navn var Warnefred. Han skrev longobardernes historie med titlen: Historia gentis Langobardorum, der aldrig blev fuldført.
Kilde [ID=984 p.37].
Lokalitet København.
Grundlagt I kraft af embeder som oeconomus for Universitetskommunitetet, assessor i Kammerkollegiet, rejser som hovmester for adelige unge på dannelsesrejser. †1669.
Formål Privatbibliotek, bibliofili.
Bogbestand Emner: Franske, engelske, tyske bøger. bibliofile værker, kataloger over biblioteker og auktioner, ligprædikener, 1.700 bind teologi, 1.600 bind historie og politik, og 1.400 bind diverse skønlitterære og kuriosa.
Dannede bibliotheca Muleniana.
Donation på ca. 7.000 bind til UB.
Oplysninger i øvrigt Kilde ID=944 Danske Privatbiblioteker, pp. 61, 75, 81, 204f.
Kilde ID=921 Københavns Universitetsbibliotek, p.345f.
Lokalitet Oslo.
Grundlagt 1811. På grund af Danmarks tab af Norge og krigsuroen kom biblioteket først i gang efter 1814.
Formål Universitetsbibliotek, forskningsbibliotek.
Bogbestand Håndskriftssamling af betydning for norsk historie. Holbergiana. Samlinger af mere nutidige kulturpersonligheder som Ibsen, Bjørnson og Kielland.
Oplysninger i øvrigt Norges "Nasjonalbiblioteket" blev oprettet 1988 og er ikke behandlet her.
Deichmanns Bibliotek grundlagt ved testamente 1779 for Oslo by og i dag folkebibliotek. Havde ved donationen en håndskriftsamling på omkring 300. Deichmanns fik egen bygning ca. 1950.
Norges ældste videnskabelige bibliotek er Det kongelige norske videnskabers selskabs Bibliotek i Trondheim. Håndskrifter fra Trøndelagen, nogle Holbergmaterialer og skibspapirer om / fra Tordenskjold.
Lokalitet Bodleian Library, Oxford.
Grundlagt Første bibliotek blev grundlagt 1320 ifølge testamente udstedt af Worcesters biskop Thomas Cobham († 1327).
Man kan også anskue donationen i 1435-1437 fra Hertug Humphrey Plantagenet af Gloucester (1390-1447) som en begyndelse, idet samlingen nu blev for stort til kirkeværelset.
Bodleian Library blev igen anset for grundlagt 1602-11-08 efter Thomas Bodley havde foreslået universitet at genåbne Humphreys bibliotek, der i 1500-tallet var blevet yderst negliceret og møblementet solgt, og til den ende ville han som gammel elev og "fellow" på Merton College gerne bidrage, idet han var kommet til penge gennem sit ægteskab med en rig enke.
I 2000 blev en del Oxfordbiblioteker samlet administrativt under Oxford University Library Services, men fra 2010 benævnt The Bodleian Libraries.
Bygninger Biskop Thomas Cobhams bøger blev 1327 anbragt i et værelse over nordskibet af universitetskirken St. Mary the Virgin, og bøgerne blev ankædede.
Efter indgangen af Hertugen af Gloucesters håndskrifter blev biblioteket (fra ca. 1488) placeret i et rum øverst i teologibygningen, og bogsamlingen blev derefter kaldt for "Duke Humphrey's Library".
Mellem 1613 og 1619 blev der bygget tre fløje til den eksisterende biblioteksbygning. Derved dannede bygningskomplekset Old Schools Quadrangle.
Fra 1861 rådede Bodleian over den nærliggende Radcliffe Camera-bygning. Samtidig blev bibliotekets medicinske og naturvidenskabelige samlinger overført til den noget fjernere Radcliffe Science Library.
I 1975 fik biblioteket rådighed over The Clarendon Building, tegnet af Nicholas Hawksmoor og opført mellem 1711 og 1715. Universitetstrykkeriet havde til huse her til begyndelsen af 1800-tallet, hvorefter universitetsadministrationen anvendte arealet til 1975, hvorefter Bodleian bruger bygningen til egne administrative og repræsentative formål.
En annexbygning blev opført i 1946. Den fik underjordisk forbindelsesgang til hovedbiblioteket.
Efter år 2000 er der sket store ændringer i bibliotekets rådighedsbygninger.
Formål Universitetsbibliotek, forskningsbibliotek, bogmuseum.
Biblioteket har i mange år været et af de britiske pligtafleveringsbiblioteker. Fra den senest lov the Legal Deposit Libraries Act 2003 er biblioteket et af de seks legal deposit libraries for bøger udgivet i Storbritannien, og ifølge irsk lov kan det rekvirere kopi af irsk udgivne bøger.
Bogbestand 1614 donerede ærkebiskop William Laud, Canterbury, 1242 middelalderhåndskrifter fra karolingisk tid, heraf var flere taget som krigsbytte i 30-årskrigen i Würzburg og Mainz. Samlingen inkluderede Bedes håndskrift med Apostlenes Gerninger samt et eksemplar af Den angelsaksiske Krønike.
Bibliotekets største donation kom 1659 fra John Seldon og omfattede 8.000 bind med Caxtontryk og angelsaksiske håndskrifter.
Biblioteket havde ved udgangen af 1600-tallet 3.500 håndskrifter og 25.000 trykte bøger.
Bogbestand i 1950 på 2 millioner bind.
Oplysninger i øvrigt Trykt alfabetisk katalog udgivet 1674.
 
Collegenavn Grundlagt Bogbestand mss., ink., nye Opretters navn, oplysninger i øvrigt
All Souls College 1438 0 - 338 - 110.000 Ærkebiskop Henry Chichele, Canterbury
Balliol College 1263 c. 0 - 58 - 70.000 John Balliol og hustru Dervorguilla, Barnard Castle
Blackfriars, St. Giles 1921 0 - 28 - ? Biblioteket lå i det lukkede konvent og havde 1980 ikke adgang for kvinder.
Brasenose College 1509 0 - 83 - 40.000 William Smyth, biskop i Lincoln, død 1514, og Sir Richard Sutton, død 1524
Campion Hall 1918 enkelte - 3 - ? Privat for medlemmer af Jesuitterordenen oprettet 1896 i Oxford
Christ Church College 1546 Mange ? - 96 - 100000 Cardinal Wolsey, genoprettet af Henry VIII i 1546. En god samling håndskrifter i bibl.
Corpus Christi College 1517 ca. 500 - 260 - 45.000 Richard Foxe, død 1528, der også donerede en del mss.
Exeter College 1314 200 - 74 - 65.000 Walter de Stapledon me forrettigheder for personer fra Vestengland og Kanaløerne.
Greyfriars 1910 Ingen oplysning Franciskanerkollegie. Første oprettelse 1224 til reformationen.
Hertford College 1874 40+ - 6 - 15.000 Første oprettelse i 1740 som udløber fra Hart Hall.
Jesus College 1571 150 - 44 - 25.000 Dronning Elizabeth I efter anmodning fra Hugh Price fra St. Davids Domkirke i Pembrokeshire
Keble College 1870 c. 100 - 97 -40.000 Oprettet til minde om John Keble (Oxford Movement). Flere samlinger håndskrifter.
Lady Margaret Hall 1878 1 - 1 - 45.000 Ældste kvindekollegium i Oxford. Meget snæver adgang for offentligheden.
Lincoln College 1427 200+ - 43 - 30.000 Richard Fleming, biskop i Lincoln. Håndskriftsamlingen er efter Bodleian Oxfords bedste.
Magdalen College 1458 250+ - 139 - 50.000 William of Waynflete. I dag jordbesidder i flere engelske grevskaber.
Manchester College 1757 500+ - 2 - 75.000 Grundlagt for elever uden for den engelske statskirke (dissident college). Meget vigtig dissident ms-samling
Mansfield College 1955 Nogle - 0 - 30.000 Oprindelse fra Spring Hill College i Birmingham i 1838 for kongregationalistiske præster
Merton College 1264 400+ - 112 - 50.000 Biblioteket er i en af Englands ældste bygninger til biblioteksformål. Håndskriftsamling er betydningsfuld.
New College 1379 361 - 332 - 70.000 William of Wykeham. Første College i CAM og OXF, hvor en bibliotekssal var del af oprettelsesplanen.
Nuffield College 1937 Nogle nyere - 0 - 110.000 W.R. Morris, 1st Viscount Nuffield (fuld kollegium status fra 1958). Håndskriftsamling om nyere engelsk politik og økonomi.
Oriel College 1326 82 - 34 - 40.000 Oprettet som "The House of Blessed Mary the Virgin in Oxford" af Adam de Brome i 1324 og fik statutter fra Edward II i 1326.
Pembroke College 1624 20+ - 103 - 30.000 Thomas Tesdale, død 1610, og Richard Wightwick, død 1630.
The Queen's College 1340 400+ -286 - 130.000 Oprettere ikke nævnt i kilden. Ingen af de middelalderlige mss har overlevet til nu.
Regent's Park College 1957 nyere mss - 0 - 10.000 Oprettet som kollegium for baptister.
St. Anthony's College 1948 60.000 nyere bind M. Antonin Besse, fik fuld status som kollegium fra 1963. Hovedforskning i moderne europæisk politik og økonomi.
St. Edmund's Hall 1200-tallet Nogle - 3 - 20.000 Oprettet som herberg. Håndskriftsamlingen deponeret i Bodleian.
St. Hilda's College 1893 10 c. - 2 - 25.000 Dorothea Beale, rektor for Cheltenham Ladies College.
St. Hugh's College 1886 0 - 26 - 40.000 Dame Elizabeth Wordsworth, som kvindekollegium med opholdspriser lavere end andre kollegier.
St. John's College 1555 310+ - 145 - 60.000 Sir Thomas White, merchant taylor, fik patent i maj 1555. Han og venner gav 150 bind ved opstarten.
Somerville College 1879 Ny samling - 0 - 85.000 Oprettet som kvindekollegium. Håndskriftsamlingen er betydningsfuld for moderne videnskabshistorie og litteraturhistorie.
Trinity College 1555 100 - 21- ikke nævnt Sir Thomas Pope, civil servant. Bogsamlingen er blandet, mange diversiteter bla. prnografi doneret 1977.
University College 1249? 210 - 3 - 20.000 Ikke nævnt opretter. Kollegiet har genrelt været fattigt. Tidlige bøger mistet og nyere kun doneret i mindre omfang.
Wadham College 1612 c. 70 - 53 - ? Ingen oplysninger.
Worcester College 1714 c. 60 - 29 - 175.000 Oprettere ikke nævnt. Bogsamlingen stærk i arkitektur og engelsk literatur og historie for 1600- og 1700-tallet.
l
Lokalitet Cambridge, Magdalene College.
Grundlagt I Samuel Pepys levetid og som institution ved hans donering i 1703, hans dødsår.
Bygninger Pepys Building, 1. sal. Bygningen opført mellem 1670 og 1703.
På bygningens facade over indgangen er teksten Bibliotheca Pepysiana 1724 sat, og året 1724 er det år, hvor biblioteket blev installeret i bygningen.
Formål I Pepys' levetid (1633-1703) var det et privatbibliotek. Efter opsætningen i Magdalene College en studiesamling med delvis offentlig adgang. Besøgsmuligheder for turister noget af året.
Bogbestand 3.000 bind opstillet i de originale bogskabe. Bogskabene er delt i et underskab og et overskab, så de er flytbare om end tunge. Bogsamlingen er opstillet efter størrelse og i samme orden, som Pepys katalogiserede dem.
Samlingens vigtigste eksemplarer er Pepys' dagbøger i 6 bind. Desuden en meget vigtig samling med 1.800 ballader. Af maritime værker findes Naval Records fra de år, som Pepys var admiralitetssekretær i. Nogle inkunabler af William Caxton, Wynkyn de Worde og Richard Pynson.
Oplysninger i øvrigt Pepys dagbøger dækker årene 1660-1669.
Den anekdotiske beretning om den årlige kontrol udført af et andet af Cambridges Colleges er ikke enestående. Matthew Parker (1504-1575) havde et lignende krav i sin donation af sit bibliotek overført fra Lambeth Palace til Corpus Christi College. Hvis CCC. ikke passede ordentligt på bøgerne, ville de overgå til Gonville & Caius College. [ID=4287 pp.14-15]
Kilde bl.a. Samuel Pepys, 1996: Pepys's Diary, Vol. I-III, selected and edited by Robert Latham, FS, [7731].
Lokalitet New York - midt i byen på Madison Avenue og 36th Street.
Grundlagt 1907 af J. Pierpont Morgan (1837-1913).
Morgan fik delvis sin uddannelse i universitetet i Göttingen, hvor Jacob og Wilhelm Grimm tidligere havde tjent under kongen af Hannover og bl.a. havde haft opgaver i biblioteket s.s.
Efter Morgans far døde i en trafikulykke i Monte Carlo i 1890 bleb Morgan leder af familiefirmaet og derefter udnyttede han sin position til at forfølge sine samlerideer for kunst og bibliofili.
Bygninger Første bygning tegnet af arkitekten Charles Follen McKim og rejst 1902-1906 som biblioteksbygning for J.P. Morgan. Senere er der i flere omgange tilføjet annekser og forbindelsesfløje, men stadig på samme grund. Også Morgans privatbolig er indgået i biblioteks-/museumsinstitutionen.
Formål Offentligt og videnskabeligt bibliotek med hovedvægt på sjældne håndskrifter.
Bogbestand Ca. 900 middelalder- og renæssancehåndskrifter af vestlig oprindelse og af dem 40 skrevet før år 1000. Endvidere 54 koptiske mss. fra mellem 823 og 914, der var fundet i en vandcisterne i den ægyptiske oase Fayyum. De fleste indkøbt fra tidligere engelske ejere.
I biblioteksbeholdningen er to håndskrifter fra St. Gallen fra omkring år 880. Abbed Berthold af Weingartens missale fra ca. 1200. Ejer også 10 håndskrifter af H.C. Andersen. I samlingen kom også Hawthorne's notesbøger og Thoreaus dagbøger samt manuskriptet til Dickens A Christmas Carol.
Oplysninger i øvrigt Biblioteket blev offentligt ejet i 1924, skænket af J.P. Morgans søn.
Lokalitet København
Grundlagt † 1638.
Formål Privatbibliotek. Brugsbibliotek med gennemstregede eksemplarer.
Bogbestand Manuskripter af Niels Hemmingsen.
Samlingens hovedpart gik i arv. Kom senere til UB i København.
Oplysninger i øvrigt Kilde ID=944 Danske Privatbiblioteker, pp. 61, 84, 101, 103, 134,189-202.
Kilde ID=921 Københavns Universitetsbibliotek, p.329.
LANDSBÓKASAFN ISLANDS I REYKJAVIK
Lokalitet Reykjavik.
Grundlagt 1881. Oprettet 1825 som Islands Stiftsbibliotek efter initiativ fra sprogforskeren C.C. Rafn.
Bygninger Begyndte i lokaler over domkirken i Reykjavik.
Fik fra 1881 plads i den nybyggede altingsbygning indtil 1909, da biblioteket fik egen bygning.
Formål Nationalbibliotek.
Bogbestand Håndskriftsamling grundlagt efter køb i 1846 af 400 bind fra biskop Steingrimur Jónsson og hovedsageligt med proveniens fra bispesædet i Skálholt.
Biblioteket købte 1877 af altingspræsident Jón Sigurdsson 5.000 bind om islandsk sprog og historie inkl. 1.341 håndskrifter. De blev leveret efter giverens død i 1879, og der var ikke plads på domkirkeloftet til dem.
Oplysninger i øvrigt Fik først en ansat bibliotekar i 1848.
Lokalitet Deansgate 150, Manchester.
Grundlagt 1892 af enken efter John RylandsEnriqueta Augustina Rylands, født Tennant. Hun besluttede sig for i 1889 som minde over sin mand at kreere et vægtigt bibliotek. I 1892 købte enkefruen biblioteket fra Althorp tilhørende Earl Spencer. Biblioteket blev 1900-02-01 overdraget bestyrelsen for biblioteket, men var allerede åbnet 1900-01-01 for offentligheden.
Bygninger Bygningen blev opført 1897 til 1899. De første bøger blev overført fra Longford Hall i juni og juli 1899, og biblioteket blev indviet (for private gæster) 1899-10-06.
Formål Offentligt bibliotek, forskningsbibliotek.
Bogbestand Enkefru Enriqueta Rylands efter John Rylands købte Lord Specer af Althorps († 1832) bogsamling i 1892 og gjorde den til grundstammen i det bibliotek hun donerede til Manchester. Indkøbet nødvendiggjorde salget af John Rylands egen mindre samling for at få plads til hovedparten af de 43.000 bind købt fra Althorp. Nogle blev indledningsvis opstillet på fru Rylands bopæl, Longford Hall, i Manchester, da den nye biblioteksbygning endnu ikke var påbegyndt, mens andre og vigtigste bind blev placeret i en boks i kælderen under firmaet John Rylands lagerbygning i Manchester.
Grundstammen af håndskrifter stammede fra Bibliotheca Lindesiana samlet af the Earl of Crawford købt af Rylands i 1901 med 6.000 mss. Kejser Otto den Stores evangeliebog.
Af nyere materiale er en stor Samuel Johnson-samling arkivalier.
Oplysninger i øvrigt Den første bibliotekar blev fra 1893 Edward Gordon Duff. Biblioteket råder over en stor samling arkivalier.
Kilde bl.a. [ID=3352] D.A. Farnie, 1993: John Rylands of Manchester, J.Rylands.Univ.Lib. of Manchester.
Lokalitet Århus.
Grundlagt Indviet 1902-06-17. Forarbejderne var begyndt med loven fra 1897 om at oprette biblioteket.
Bygninger 1902 stod bibliotekets første bygnig klar, opført mellem 1898 og 1902 og tegnet af Hack Kampmann. Bygningen var ikke specielt velegnet til biblioteksformål. Bibliotekets adresse til 1962.
I 1962 flyttede biblioteket til universitetsparken i bygningen tegnet af C.F. Møller.
Formål Forskningsbibliotek og på mange måder sideordnet med KB for at skabe tilsvarende muligheder i Vestdanmark.
Fra oprettelsen og indtil i 1920'erne af stor betydning for folkebibliotekernes funktion.
Pligtafleveringsbibliotek og fra 1928 universitetsbibliotek.
Bogbestand Havde fra oprettelsen 150.000 bind, hvoraf hovedparten kom fra KBs dubletsamling. Af tilgang fra anden side kom statens køb i 1898 af lektor i Sorø, arkivar ved statsarkivet, kongelig historiograf og gehejmekonferensråd C.F. Wegeners bogsamling på 40.000 bind historiske værker.Wegener besørgede et katalog (over 22.000 numre), og samlingen kendes som Bibliotheca Wegeneneriana.
Fra Århus Katedralskoles bibliotek overtog Statsbiblioteket 30.000 bind inkl. stiftsbibliotekes samling.
I 1904 indgik Jydsk Haveselskabs bibliotek, i 1907 kom Fransk akademisk Forening til, 1908 Aarhus Haandværkerforenings bibliotek og 1910 biskop professor Fredrik Nielses kirkehistoriske samling på 10.000 bind.
Oplysninger i øvrigt Statsbiblioteket udsendte fra 1907 vandrebogsamlinger til folkebiblioteker. Fra 1920 oprettede Statsbiblioteket tidsskriftlæsekredse, der endnu fungerede i 1950'erne.
Med egen ledelse oprettedes ved lov af 1916-05-17 Statens Avissamling i Århus, der fik overdraget Statsbibliotekets avissamling, og Statens Avissamling var i 1950'erne vokset til 30.000 bind.
Ved ministeriel forordning af 1934-09-06 blev bibliotekets rolle som universitetsbibliotekets ansvarlige for bogbestand, indkøb og låne- og forskningsfunktioner fastslået.
1940 oprettedes aviskroniksamlingen, hvis materialer kom fra udklip af kronikker fra alle landets aviser.
Lokalitet Stockholm.
Grundlagt En håndskriftsamling fra Kong Johan III (1568-1592) er der ikke meget tilbage af, og Kong Gustav II Adolf (1611-1632) forærede den til Upsala Akademi i 1621.
En ny samling blev grundlagt, som Dronning Kristina delvis tog med ved sin abdikation og afgang til Rom i 1654 (Bibliotheca Reginae).
Endnu en bogsamling blev iværksat, men gik til under Stockholm Slots brand i 1697-05-03. Kun 6.000 bøger og 300 håndskrifter blev reddet.
Så bibliotekets beholdning i dag er derudover kommet til efter 1697.
Flyttede ind i det nye Stockholm Slot i 1768. Flyttede i 1877 til Humlegården og blev til nationalbibliotek, og her er det stadig.
Formål Nationalbibliotek, forskningsbibliotek.
Bogbestand Vigtige håndskrifter som Codex argenteus. Jørgen Seefeldts bibliotek (der var på omkring 26.000 bind [ID=1828 p.119]) blev bortført med Corfitz Ulfeldt til Malmö, hvor det blev efterladt og kom til Kungl. Bibl. med en del islandsek håndskrifter, men efter slotsbranden 1697 var kun få tilbage. Kong Valdemars Jordebog var også i Sverige, men 1929 blev den udvekslet til Rigsarkivet i Kbh. mod at Sverige modtog det såkaldte "Sturearkiv" fra Kbh.
Kungl.Bibl. har en afskrift af et blad af den ældste Heimskringlahåndskrift fra ca. 1250. Originalhåndkriftet gik tabt i 1728 ved Københavns og UBs brand.
. Største sjældenhed er Codex aureus fra Canterburyskolen med de fire evangelier udført i slutningen af 700-tallet købt i Madrid 1690 af en svenske og foræret til Kungl.Bibl. Også det meget store bibelhåndskrift Codex giga kaldet Djævlebiblen med højden 100 cm og skrevet i 1200-tallet bør nævnes.
Oplysninger i øvrigt .
Lokalitet København.
Grundlagt Skabt af professor Peter Frederik Suhm, 1728-1798. Historiker.
Åbnet for offentligheden 1775 eller 1778.
Bygninger Egen ejendom i Pustervig.
Formål Privatbibliotek. Brugsbibliotek. Offentlig adgang. Hjemlån, låneprotokollerne er levn.
Fra 1788 var samlingens bibliotekar Rasmus Nyerup.
Bogbestand Bestand 1775: Mellem 80.- og 90.000 bind.
Oplysninger i øvrigt Biblioteket samlet med emner inden for videnskab bredt samt vægtige skønlitterære og klassiske værker.
Biblioteket blev mod en pension til Suhm og hans anden kone købt af kongen i 1796 og indgik i KB. Suhm døde 1798-09-07 og fru Christiane døde 1799-02-07.

[ID=984 p.136]
Lokalitet Dublin.
Grundlagt 1591.
Bygninger Den ældste kendte biblioteksbygning er fra 1732 (færdiggjort) og stadig i brug som The Old Library, hvor skattene og andre meget gamle værker er opstillet og nogle til beskuelse.
Andre lokaliteter anvendes til dele af bogbestanden og til læsesale for studerende.
Formål Videnskabeligt bibliotek. Universitetsbibliotek.
Bogbestand Første bogsamling var en donation fra sejrherrerne efter slaget ved Kinsale 1601. Her samlede den engelske hær penge ind, som Kollegiet fik til bogindkøb, hvilket de gjorde med rådgivning fra Thomas Bodley i Oxford. Beløbet var nok til anskaffelse af 5.000 bind.
Bibliotekets største skat er håndskriftet The Book of Kells i fire bind (ca. 700), som Cromwell beslaglagde fra James Ussher (senere ærkebiskop i Armagh) og efter restaurationen blev overladt Trinity Kollegiet.
The Book of Durrow (ca. 600) det tidligste irske håndskrift. The Book of Armagh = Codex Ardmachanus = Canon of Patrick, MS 52, (ca. 800) med de ældste tekster i gammelt gælisk. To håndskrifter af Piers Plowman.
Oplysninger i øvrigt Trinity College var det protestantiske universitet, og katolikker havde længe ingen adgang. Da de fik adgang forbød den katolske kirke længe dets medlemmer at studere på T.C. Fra 1904 havde kvinder lige adgnag som mænd til T.C.
Biblioteket har rekvisitionsret til engelske bøger, lige som Irland afleverer til GB-biblioteker inden for aftalt "pligtbytning".
Der er et vist samarbejde og adgang for universitetsansatte også til bibliotekerne på Tallaght Hospital og The Irish School of Ecumenics, Milltown.
Lokalitet København.
Grundlagt 1479. Revideret fundats 1537.
Bygninger Universitetsområdet nær ved Vor Frue Kirke.
Formål Biblioteket betjente universitetets professorer. Studerende havde ikke adgang før 1654.
Bogbestand Bogbestanden skulle dække behovet i de fag, Universitet underviste i, men kom ret hurtigt til at omfatte bredere samlinger af især ældre værker.
Oplysninger i øvrigt Universitetsbiblioteket har sine egne tekstsider - følg linket her.
Lokalitet Uppsala.
Grundlagt 1620. Universitetet blev grundlagt 1477, men fik først eget bibliotek 1620.
Bygninger En bygning nær domkirken blev tidligt tildelt biblioteket. Dets første egne bibliotekbygning var Gustavianum, hvis øverste etage blev overdraget til biblioteket 1691.
Fra 1841 boede biblioteket i bygningen Carolina Rediviva, som stadig anvendes.
Formål Universitetsbibliotek. Forskningsbibliotek. Pligtafleveringsbibliotek.
Bogbestand Mellem universitetets grundlæggelse og det første bibliotek 1620 havde professorer og studerende kun adgang til domkirkens bogsamling samt private bogsamlinger.
Første donation af bøger kom fra kong Gustav II Adolf, der overlod dem bøgerne placeret på Gråmunkeholmen i Stockholm, der inkluderede et antal håndskrifter fra svenske middelalderklostre.
Mange samlinger tilkom i 1600-tallet som krigsbytte hjemtaget til Sverige fra Jesuitterne i Riga, fra Braunsberg / Braniewo og Frauenburg / Frombork samt fra Würzburg og Mainz.
I 1669 donerede Magnus Gabriel de la Gardie sin håndskriftssamling med Codex argenteus - Wulfilas gotiske oversættelse af bibelen fra 300-tallet i en afskrift fra Ravenna ca. 525 og anset som værende et eksemplar til Teoderik den Store. Svenskerne havde taget den i Prag i 1648, men kom til Holland i 1654 og blev købt der af Gardie i 1662, der fik den indbundet i sølvbind.
Oplysninger i øvrigt Sverige fik pligtafleveringslove 1692 og en ny i 1707, hvor modtageren var Kungl. Bibli., mens Uppsala først kom med senere. Fra lovens revision i 1980 modtager Uppsala et eksemplar af svenske tryk, men universitetet har ikke pligt til fortsat at opbevare, hvad det ikke har behov for - det har kun Lunds Universitetsbibliotek.
Lokalitet Vatikanet, Rom.
Grundlagt Fra 300-tallet eksisterede der et bibliotek i Vatikanet, men man kender ikke noget til det placering eller indhold. Det er først efter Avignongtiden, at man har kilder til historien om biblioteket. Kilden [ID=4278 p.105] har udtrykt det således: "The Vatican Library is believed to have begun around 385 AD as the personal library of Pope Damasus I".
Pave Innocent III udgave den første samlede oversigt, Regestes, over Vatikanarkivets dokumenter.

Ifølge andre kilder regnes grundlæggelsen at have været i 1448 af Pave Nikolaus V (pave 1447-1455), slægtsnavn Tommaso Parentucelli, hvor han, før han blev pave, havde været bibliofil og bragt sig i stor gæld, som først blev betalt efter pavegagen begyndte at indløbe.
Bygninger De tidligste bogsamlingers opbevaringssteder kendes kun sporadisk. Man ved, at en del manuskripter blev mistet i 1303 under Bonifacius VIII, da hans palads i Anagni SE for Rom blev plyndret af soldater loyale til Kong Philip IV af Frankrig. Den næste pave, Clemens V (1305-1314), flyttede 643 codexer til klostret i Assisi, men også denne by blev plyndret i en efterfølgende krig, og samme pave yderligere uheldig, da en brand i 1308 ødelagde Laterankirken (Basilica San Giovanni in Laterano) i Rom, og manuskripter opbevaret der blev ødelagt. Herefter kom perioden med paver i Avignonog først derefter under Nicholas V er der fuld enighed om, at han var grundlæggeren af Vatikanbiblioteket i Rom.

Nuværende biblioteks hovedafdeling ligger i Vatikanpaladset med indgang gennem Belvederegården. Biblioteket har 42 kilometer hylder. Biblioteket fik først sin egen bygning 1587 tegnet af arkitekten Domenico Fontana. Bygningen anvendes stadig. Den store bibliotekssal har målene 70 x 16 x 9 meter. Salens bøger er placeret i lukkede bogskabe, og ingen bøger kan ses. Kun museumsudstillede værker er gæsternes belønning for at besøge salen.

Fra før biblioteket fik plads i Lateranet findes kun få enheder. Og fra perioden i Lateranpaladset er også kun få genstande tilbage, da paladset i 1303 blev brændt og plyndret af den franske Kong Philip IV. Det var samme år at Pave Bonifacius VIII døde, og han havde da samlet Europas fineste bestand af illuminerede håndskrifter, der gik tabt.

Bibliotekets bestand var i perioden med paver i Avignon i Rom spredt mellem diverse steder, og først efter pavens returnering til Rom i 1446 kom der igen samling på håndskrifterne. Pave Nikolaus V samlede fra 1451 resterne i Vatikanet sammen med sin egen samling og gaver samt en stor afdeling fra Konstantinopel, og det bragte i 1455 totalen op på 1.200 håndskrifter heraf 400 græske.
Formål I renæssancen under pave Sixtus IV blev der udgivet en bulle 1475-06-15 Ad decorem militantis Ecclesiae, hvori en fundats til et blivende bibliotek med egne lokaler og midler til indkøb og vedligeholdelse blev bestemt. Denne forordning indeholdt også enkeltheder om en form med kædede bøger i en offentlig læsesal i stueetagen ved siden af Det Sixtinske Kapel, og den første bibliotekar blev Bartolomeo Sacchi alias Platina (1421-181). Platina overtog en beholdning på ca. 2500 codexer, som han forøgede, så samlingen i 1481 var på 3500 enheder, som han publicerede et katalog. Biblioteket var de Vestens største.

Der var ikke et ordentligt katalogsystem i samlingen, før bibliotekaren Franz Ehrle påbegyndte katalogiseringen i 1927, hvor han fulgte Library of Congress-systemet. Før han gik i gang, havde man i mange år kun haft hyldelister at gå frem efter i samlingen.
I dag er samlingen naturligvis digitalt katalogiseret.
Bogbestand Der kendes et katalog fra 1295.
Biblioteket åbnede som nævnt ovenstående med 350 håndskrifter (i kodeksform) i 1448.
I 1481 var bestanden på 3.500 enheder, men der gik endnu 100 år, før biblioteket fik sin egen bygning tegnet af arkitekten Domenico Fontana. Bygningen anvendes stadig.

En betydelig forøgelse kom med biblioteket fra Heidelberg, der kom i 1623 som krigsbytte taget af lederen af den katolske Liga, Maximilian af Bayern, og doneret til Vatikanet, hvor det indgik som en specialsamling med navnet Biblioteca Palatina
Af betydende forøgelser er bl.a. Bøgerne fra fyrsterne i Urbino og den svenske dronning Kristinas bibliotek, der så godt som tømte det svenske kongelige bibliotek i 1689 (hvilket var et held, da svenskeslottet senere brændte.

I 1928 indledtes en nykatalogisering af hele bogbestanden med hjælp fra amerikanske bibliotekarer og finanshjælp fra Carnegie Foundation. Katalogiseringen fik et stærkt amerikansk præg.

Vatikanbiblioteket har nu 75.000 håndskrifter og over 1 million trykte bøger, hvoraf de 8.500 er inkunabler. Der eksisterer stadigt en lukket afdeling, hvis beholdning ikke er tilgængelig eller inkluderet i tallene.
Oplysninger i øvrigt Vatikanbibliotekets detaljer er lette at finde på nettet.
Kort efter Italiens samling blev der oprettet nationalbiblioteker i Rom og Firenze.
Lokalitet Calabrien Italien. Klosteret Vivarium (der betyder fiskedam).
Grundlagt 540 af munken Cassiodorus, * 485 ca. † 580.
Formål Privatbibliotek, brugsbibliotek og arbejdsredskab for munkene.
Bogbestand Cassiodorus samlede et betydende bibliotek og lagde vægt på boglige sysler blandt munkene og pålagde dem at kopiere håndskrifter, oversætte tekster fra græsk til latin og udarbejde kommentarer til bl.a. kirkefædrenes skrifter. [9412 p.84].
Selv udgav han en sammenskrivning af flere kirkehistorier i Historia ecclesiastica tripartita.
Oplysninger i øvrigt [ID=984 p.37]
Lokalitet Washington, DC., USA.
Grundlagt 1800 på Thomas Jeffersons initiativ, da regeringen flyttede til Washington.
Bygninger Biblioteket fik oprindeligt plads i regeringsbygningen. Biblioteket brændte ned i 1814 ved engelske soldaters angreb, og det brændte utilsigtet igen i 1851-12-24 antændt af brand i en skorsten.
Biblioteket flyttede 1853-08-23 ind i Kongressens vestfront, en bygning af beton og stål.
En ny biblioteksbygning med stor ottekantet læsesal blev opført 1886-1897 neden for Capitol Hill. Denne bygning anvendes endnu til LoC.
Formål Bibliotekets formål var at stille information til rådighed for kongressens medlemmer.
Senere blev det til nationalbibliotek for hele USA.
Pligtafleveringsbibliotek fra 1870, forskningsbibliotek.
Bogbestand Ved indflytningen i den nye biblioteksbygning i 1897 var bogbestanden vokset til 800.000 bind, og det var ikke længere et kongresbibliotek men et nationalbibliotek.
Håndskriftsafdelingen blev oprettet 1897 og samlingen har hovedvægt på nyere materialer fra berømte amerikanere.
Bogbestanden 1939 var på 6 millioner bind og i 1950 ca. 10 mil. bind og 13 mill. håndskrifter, kort, stik, musikalier m.v.
Oplysninger i øvrigt Se i øvrigt under .
Lokalitet Wolfenbüttel, Nieder Sachsen.
Grundlagt 1572 af Hertug Julius af Braunschweig-Lüneburg (1528-1589). Det er navngivet efter Hertug Augustus (1579–1666) som Herzog-August-Bibliothek.
På grund af, at regeringsmagten senere flyttede til Braunschweig, aftog bibliotekets betydning.
Bygninger Hertug Anton Ulrich lod 1706-1711 arkitekten Hermann Korb opføre Tysklands første dedikerede biblioteksbygning. Den havde en kuppelsal som læsesal.
Hverken dets bygninger eller indhold har lidt betydelig skade under krige eller ved brand.
Formål Fyrstebibliotek, forskningsbibliotek. Offentligt bibliotek.
Bogbestand Var allerede i 1600-tallet det største bibliotek nord for Alperne. Ved hertugens død i 1666 var bestanden 116.000 trykte bind heraf 2.000 inkunabler og 1.720 håndskrifter bl.a. nogle fra Bobbioklostret og tre islandske håndskrifter.
Biblioteket købte i 1710 den danske statsråd Marquard Gudes samling på 467 klassiske håndskrifter, heraf 113 græske.
Af skatte er Codex Carolinus (ca. 700) med fragmenter af Wulfilas bibeloversættelse til gotisk. Flere håndskrifter fra Bobbioklosteret.
Bestanden i nutiden er på 900.000 bøger, og ca. 11.500 håndskrifter. Af inkunabler har biblioteket 3.500 og 75.000 er trykt i 1500-tallet.
Oplysninger i øvrigt Hertug August den yngre var selv bibliotekar i samlingen og ordnede den i 20 grupper, delvis efter Konrad Gesner (1516-1565) systemet, som pladskatalog med alfabetisk nøgle.
Se om Gesners system her.
Filosoffen G.W. Leibnitz var bibliotekar 1691-1716. Leibnitz samlede et fuldstændigt alfabetisk katalog for samlingen.
Lokalitet København.
Grundlagt † 1654.
Formål Privatbibliotek. Brugsbibliotek.
Bogbestand Emner: medicin, sprog, naturhistorie, antikviteter.
Oplysninger i øvrigt Ejer udlånsparat.
Værdi ved testamente 600 Rdl.
Kilde ID=944 Danske Privatbiblioteker, pp. 74f, 127,179.
Kilde ID=921 Københavns Universitetsbibliotek, p.329.

Kilder

Callmer, Christian , 1958: "Medeltiden" , Svend Dahl (edt.), 1958 i: Nordisk Håndbog i bibliotekskundskab II, [ID=984]
Ellehøj, Svend & Leif Grane, edt., 1980: Københavns Universitet 1479-1979, Bind IV - Gods Bygninger Biblioteker, Gad [ID=921].
Fox, Peter (edt.), 1998: Cambridge University Library - The Great Collections, [ID=1042].
Hamel, Christopher de, 2016: Meetings with remarkable manuscripts, [ID=4287].
Horstbøll, Henrik & John T. Lauridsen (edt.), 1998: Den trykte kulturarv - Pligtaflevering gennem 300 år, Tusculanum, [ID=931].
Kells, Stuart, 2017: The Library, Text Publ. Australien, [ID=4278].
Morgan, Paul, 1980: Oxford Libraries outside the Bodleian, Bodleian (Publ.) [ID=1071].
Naudé, Gabriel, 1627 / 1970: Vejledning i Biblioteksarbejde, oversat af Robert L. Hansen, Gad, [6370],
Nielsen, Lauritz, 1946: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne I, Gyl. [ID=944].


Jørgen Marcussen

Opdateret 2019-11-26Retur til  toppen af siden
Retur til bogvæsen, oversigt Til hjemmesidens  forside