Der vides ikke noget specifikt om, hvilke læremidler der var til rådighed ved universitetets grundlæggelse 1479. Lærerne kom fra domkirkens stab af teologer, og man antager, at bøgerne var de, der fandtes i kirkens og professorernes bogsamlinger, hvilket kun var en meget begrænset mængde. Flertallet var formodentlig også håndskrifter. Den første bog trykt i Danmark er først fra 1482 og produceret i Odense, men der kan være blevet importeret trykte værker fra Tyskland efter ca. 1460. Alene disse tekniske forhold har begrænset bogmængden betydeligt.
Traditionelt menes universitetets samling at være begyndt med dr. Peder Albertsen donation, da han 1482 gav artesfakultetet nogle få bøger og i 1497 yderligere skænkede 24 værker, og hans donationer er på i alt 29 værker. Denne tradition bygger på nogle noter fra 1700-tallet og ifølge min kilde, er det den eneste dokumenterede viden om biblioteket, der findes fra før reformationen.
Det vides heller ikke, hvilken eller hvilke bygninger biblioteks samling har befundet sig i mellem 1479 og 1539, hvor det befandt sig i Helligåndshuset. Formodentligt har biblioteket begyndt sin eksistens i lokaler i domkirken eller i tilknytning til en af domkirkekapitlernes bygninger. Sidstnævnte var tilfældet i 1543, hvor St. Rochikapellet i Frue Kirke blev inddraget til nye bøger i biblioteket. [ID=921 p.290f]
Bibliotekets bolig 1554-1652 Efter reformationen fik universitetet en ny fundats i 1539, og i denne loves universitetet en biblioteksbygning opført af statspenge. Men det gik ikke stærkt, og den oprindelige plan blev ikke fulgt, og det kan heller ikke ses i statsregnskabet, at staten var bygherre. Bøgerne stod foreløbig i Helligåndshuset og i Frue Kirke. I Frue Kirke fik bøgerne plads i St. Rochikapellet, hvor der blev sat et skillerum op mellem kirke og kapel. Det fik Christoffer Snedker arbejdsløn for i 23 dage i 1543.
Først i 1554 blev der i den bygning, der var opført, hvor den nuværende universitetshovedbygning i dag står på Frue Plads' nordside, gjort plads til UB. Bygningen, eller bogdelen af det, blev kaldt Liberihuset ("liber" fra "bog"), og det blev bibliotekets adresse indtil 1652.
Bibliotekets bogbestand til 1652 Fra bogtilgangen 1539-1555 kendes der 45 forfattere i et noget større antal bind. Bøgernes emner og forfattere var bl.a. Augustin, Platon, Aristoteles, Euclid, Cicero, Bibler, latinsk leksikon, Vesalius' anatomibog, Gesners zoologi, skrifter af Luther. Disse værker kan identificeres i katalogen Vetus Bibliotheca fra 1603.
Foruden Albert Pedersens donation bestod biblioteks hovedsamling 1540 af en noget større donation foranlediget af Christian III, der efter reformationen gav ordre til stifterne om indsamling af bøger fra de nedlagte klostre og kirker. En del af disse fandt vej til biblioteket, og i 1554 blev de passende værker fra det nedlagde Voer Kloster også overgivet UB.
Katalogen Vetus Bibliotheca Universitetsbibliotekets første katalog blev udfærdiget 1603 og fik titlen Vetus Bibliotheca, idet nytilkomne bøger derefter blev holdt adskilt fra "vetus"-biblioteket og dannede "den nye samling". Katalogen blev udarbejdet, fordi en revision viste en del forsvundne bøger. Katalogen følger primært en fakultetsopdeling, og optællingen er gjort med 1 enhed for en bog uanset sambinding med flere titler, og et værk i flere bind udgør også 1 enhed. Katalogen viste da totalt 675 enheder, der omregnet til antal bind var ca. 1019, hvortil kom ca. 300 håndskrifter. Ifølge [ID=921 p.302f] ser det ud til, at afhandlinger og professorudgivelser ikke figurerer tilstrækkeligt i katalogen.
Biblioteksbenyttere
Nu kunne man med nutidens biblioteksbrug formode, at hele universitetets bogbestand stod til studenternes rådighed, men sådan forholdt det sig ikke. Fra kilder om UB i 1500-tallet kan det ikke ses, at studenter havde adgang. Biblioteket var helt eller overvejende for professorerne, og udlån var i hvert fald ikke tilladt for studenter. Studenter måtte selv anskaffe sig bøger. Der findes en bogliste fra en bortløben student, der viser, at han havde 46 lærebøger og håndbøger.
Studenterbiblioteker Det første tilløb til et studenterbibliotek kom i 1571, efter tolder Frands Villumsen i 1565 havde givet en samling bøger, som var bestemt for offentlig brug, herunder særligt for studenter. Denne bogsamling, der blev kaldt for "Frands Tolder Liberi" eller Bibliotheca Franciscana, blev sat under administration af en pedel og fik plads i Frue Kirke over St. Rochikapel, hvor boghandler Baltser Kraus (d.ca.1583) fra 1561 drev sin boghandel. Som nævnt ovenfor havde samme kapel allerede fra 1543 tjent som bibliotek, men da for universitetets bogsamling og ikke for den offentlig tilgængelige samling. Samling blev sat på hylder og lænkede til pultene, da udlån ikke var tilladt. Der var 12 bogpulte med i alt 178 bind, og de var for enden af hvert fag mærket med et bogstav fra A til M, og på tavler var indholdet under de forskellige bogstaver vist.
Ved revisionen af UB i 1602 viste det sig, at kontrollen med studenterbiblioteket havde været mangelfuld, og en del bøger manglede. Revisionen viste, at 9 var forsvundet. De tilbageværende bind blev optaget i et tillæg til Vetus Bibliotheca. Professor Hans Poulsen Resen, der var rektor i 1602-1603-året, udstedte de ældst kendte regler for bibliotekets brug, hvor udlån var begrænset til højst 4 bind ad gangen og højest i en måned. Studenterne, 16 stk., på Christoffer Valkendorfs Kollegium fik fra 1595 et håndbibliotek på 96 bind til rådighed på kollegiet.
På "Kommunitetet", studenterboligerne opført ca. 1570 nord for kirken og ind mod nuværende Fiolstræde, var der en mindre bogsamling til rådighed. Disse tre samlinger udgjorde 1600 studenternes hele mulighed for at studere gratis til rådighed stående bøger, og situationen havde ikke ændret sig i 1654. Hvad de ellers behøvede, måtte de selv anskaffe. Staten eneste hjælp var en toldfrihed til universitetsboghandleren for bøger og papir til de studerende.
Bogbestandens tilgang 1600-1654
Ved medicinprofessor Anders Lemvigs død i 1603 fik UB overdraget hans bogsamling på 1864 bind, der indeholdt ca. 3.000 titler. Bogsamlingen indeholdt desuden bøger fra Lemvigs svoger, sprogforskeren Jacob Madsen Aarhus, samt en del håndskrifter, der bragte håndskriftsarven op på 175 stk. UBs bogbestand var nu delt i to: Vetus Bibliotheca og Bibliotheca Lymviciana / Lemviciana. Biblioteket blev udvidet, så den nu fyldte to etagers i huset: Nederst Vetus Bibliotheca og på 1. sal Lemvigs samling samt håndskrifter. Ved åbningen i 1604 blev et nyt reglement med udlånsregler (stadig kun for professorer) vedtaget af konsistorium.
I 1605 skænkede kongen til UB 1070 bind med 2121 titler, der både stammede fra Christian II, Frederik II og Christian IVs egne samlinger. Disse bøger blev samlet i en afdeling benævnt Bibliotheca Regia og opstillet på den forhåndenværende plads i huset. Samlingen omfattede kun 6 danske titler - resten var på andre sprog.
Herved kom bibliotekets samlede beholdning i 1608, da alt var på plads, op på 4.000 bind med 6.000 titler. I 1608 blev samlingerne af håndskrifter og arkivalier forøget med materiale fra de rigshistorikere, der på kongens befaling havde arbejdet med en danmarkshistorie (Hans Svanning, Anders Sørensen Vedel, Arild Huitfeldt, Niels Krag, Jon J. Venusin, Claus Lyschander). Disse kongelige overdragelser, som fortsatte med mindre overdragelser i de følgende år til 1620, gjorde Bibliotheca Regia til UBs største afdeling. En yderligere løbende forøgelse af bogbestanden kom fra 1623, da universitetsbogtrykkerne fik pålagt til UB at aflevere et eksemplar af hvert værk, som de trykte. En aftale, der ikke altid blev opfyldt iflg. dokumenterede adskillige rykkere.
Herefter var der kun meget begrænset tilgang til biblioteket de næste mange år frem til 1652.
Der var allerede fra 1636 givet et forvarsel om nedrivning af biblioteksbygningen, men dette første varsel blev annulleret af kongen, og i stedet blev der ultimo 1636 påbegyndt bygning af Trinitatis Kirke og Rundetårn. Fra begyndelsen var det planlagt, at universitetet både skulle have observatorium og bibliotekssal i den ny bygning. Indflytningen fandt sted 1652 og var færdig i 1654 med placeringen af Brochmands samling. Indvielsen fandt dog først sted 1657-07-07 i overværelse af kongen.
Bibliotekssalen var 50 meter lang og 20 meter bred. Farverigt udsmykket og med diverse bogskabe og boghylder. Den største organisatoriske ændring var, at biblioteket nu var åbent for studerende, men udlån var stadig ikke tilladt - officielt - men der blev givet professorer adgang til hjemlån. Personalet bestod af en underbibliotekar og to studentermedhjælpere, mens man formodentlig sjældent så overbibliotekaren i bibliotekssalen.
Pligtafleveringforordningen af 1623 gav Universitetsbogtrykkerne besked på at aflevere et eksemplar af alt, hvad de trykte. Fra 1648 gjaldt den alle landets bogtrykkere til UB.
Revisioner og kataloger Ved underbibliotekarskiftene i 1671 og 1690 blev der foretaget revisioner af bogbestanden. Ved donationer voksede bogbestanden mellem 1654 og 1700 til det tredobbelte. Bl.a. modtog UB samlinger fra lægen Henrik Fuiren 1659 med supplement fra broderen Thomas F var på 2.800 bind.
Der var ikke kommet fyldestgørende kataloger siden 1603 (Vetus Bibliotheca). Der var separate kataloger for særsamlingerne og for håndskrifter, der var udskilt fra bøger siden flytningen. En del af samlingen havde delkataloger svarende til skabene, som bøgerne var opstillet i. I alt var der 14 delkataloger samt enkelte kataloger for oprindelige samling for de i alt 22 skabe i salen. Bestanden blev 1662 opgjort til 10.643 bøger og 650 håndskrifter.
Samlingerne var:
Vetus Bibliotheca
Bibliotheca Lymviciana
Bibliotheca Regia + appendiks
Bibliotheca Brochmanniana, ca. 4.000 bind
Bibliotheca Gelstrupii
Bibliotheca Fuireniana, ca. 10.000 bind
Capsa Tertulliani
Capsa Cypriani
Capsa Ambrosii
Capsa Originis I
Capsa Originis II
Capsa Mosis
Capsa inferior Australis
Capsa inferior Borealis
Peder Spormands bo
(Efter Harald Ilsøe: "Universitetets biblioteker til 1728", p.341).
De store donationer fra Hans Mule på 7.000 bind og fra familien Furien gav pladsmangel, og donatorernes tilladelse til at veksle dubletter med andre bøger for de indkomne penge ved en dubletauktion i 1675 tog UB til sig og foranstaltede en stor auktion i Thomas Bartholins hus. Herved slap biblioteket af med omkring en tredjedel af tilvæksten fra Mule og Furien.
Alligevel blev pladsen i Trinitatiskirkeloft for lille, og inden 1680 blev den ældste afdeling "Vetus" sammen med Lymviciana flyttet hen i Frue Kirke ved Frands Villumsens bibliotek. Senere kom donationerne Gelstrups og i 1675 Johan Høpfner / Hopners samling af 3.200 bind filologi og poesi. Den mest betydende donation kom fra Resenfamiliens tredje generation ved Peder Hansen Resen (1625-1688), der i testamente og tidligere aftaler donerede ca. 4.000 bind med over 7.000 titler til UB, hvor de dannede samlingen Bibliotheca Reseniana. UB.s sidste donation inden katastrofen 1728 var Johan Didrichsens samling af 1.300 bind blandet og moderne værker af betydning.
Af indkøb til biblioteket har Ole Rømer i sine to rektoratsperioder bl.a. givet opdrag til Arne Magnusson om at handle på auktionen over Holger Parsbergs bibliotek 1693-10-23, hvor dele af Resens Atlas Danicus blev anskaffet. Også i 1695 har Magnusson, nu i Leipzig, købt til UB. Ole Rømer købte sidste gang til UB i 1710, hvilket også var hans dødsår, men branden 1728 ødelagde også hans indkøb.
En del værker fra Ole Rømers bibliotek tilgik UB efter hans anden hustru fra 1699, Else Magdalene Bartholin, var blevet enke igen i 1738 efter sin anden mand Thomas Bartholin (*1690) (fætter) og donerede værker fra sine mænds samlinger. Også KB har bøger fra samme kilde. [ID=4764 p.676ff. + pp. 692-693]
På kollegierne Valkendorf og Borch var der studenterbiblioteker på hhv. 2.500 bind og 3.000 bind. De brændte begge sammen med alt i UB den 21/10 1728, og det var alene i UB omkring 35.000 bind.
[ID=610 Christian IV's bibliotek i Rundetårn + ID=921 "Universitetsbiblioteket" pp.332-364 + ID=984 pp.144ff.]
Efter branden skulle UB genopbygges, men tilbud om boggaver fra flere sider blev ikke accepteret, da kongens vilje åbenbart manglede. Dog gav kongen ved gavebrev af 1730-06-30 over 2.000 dubletter fra sin egen samling til UB. En anden gave kom fra Arne Magnusson, der i testamente af 1730-01-06, hvilket var dagen før han døde, lod sine trykte bøger indgå i UB, mens hans håndskrifter skulle holdes i en særlig afdeling, der senere fik egen bestyrelse, og ved UBs selvstændighed fra universitetet i 1930 forblev Magnussons håndskrifter universitetets ejendom, nu som "Den Arna Magnæanske Samling" under egen kommission.
Fra greve Christian Rantzau til Brahesborg fik UB 15 meget værdifulde håndskrifter: Næstvedkalendariet, øm Klosters krønike, Andreas Sunesens Hexaëmeron, Saxokompendium med Jydske krønike, århus domkapitels brevbog m.fl.
UB fik ny fundats i 1732. Ifølge denne var hjemlån stadig forbudt til andre end professorerne. Der blev samtidig indført studenterundervisning i biblioteksbenyttelse, og overbibliotekar H.P. Anchersen udgav 1740-1744 et trebindsværk om benyttelsen. Det anvendtes også senere af andre i biblioteksundervisningen.
I 1735 fik UB endnu en boggave vedlagt et betydeligt pengebeløb. Det kom fra Viborgbiskoppen Johannes Trellund, men desværre var boggaven decimeret ved branden i Viborg 1726. Ind i mellem tillod finanserne også, at biblioteket foretog indkøb hos boghandlere og på auktioner. Fra 1623 havde UB fået leveret eksemplarer af alt, som universitetsbogtrykkerne producerede, og fra KB havde man venligst modtaget dette biblioteks ene eksemplar af pligtafleveringen. Fra 1753 indgik også UB i pligtafleveringen. Først 1788 blev hjemlån til studenter tilladt.
Fra et besøg på biblioteket i 1768 af Johan Henrik Lidén fra Uppsala vides det, at katalogen var i tre bind og systematisk ordnet, og at bøgerne var hyldeopstillet på samme vis. Omfanget var da ca. 27.000 bind. Iflg. [ID=984] var bestanden i 1771 60.000 bind + 3.000 håndskrifter.
I perioden i øvrigt modtog UB donationer fra Frederik Rostgaard, testamentarisk 500 håndskrifter. Fra Thomas Bartholin d.yngre blev 1737 købt en samling. Prinsesse Caroline Amalie donerede 1735 ca. 600 salmebøger arvet efter fasteren Prinsesse Sophie Hedvig, sammen med Den Franckenauske Samling af håndskrifter med åndelige sange.
Pligtafleveringen blev styrket ved reskriptet 1753-12-14, hvori UB kunne rekvirere 1 eksemplar af alle trykt af Københavns Bogtrykkere. Der blev udstedt omkring 20 forordninger, anordninger m.v vedrørende pligtaflevering mellem 1697 og 1861. En oversigt findes i [ID=931 p.294].
Af kollegiebibliotekerne, hvor kun Valkendorfs overlevede branden, blev både Elers og Borchs kollegiernes opbyggede igen. Elers havde i 1778 en beholdning på ca. 1.000 bind, men biblioteket blev solgt i 1822, hvorefter kollegianerne måtte benytte UB. Borchs bibliotek havde i 1750 omkring 2.600 bind, men det overlevede ikke englændernes bombardement i 1807.
På Regensen oprettedes et håndbibliotek i 1777 og i 1783 havde man fået anskaffet en samling på ca. 1.000 bind. Den voksede og var i 1790'erne nået op på ca. 3.500 bind. Det Classenske Bibliotek blev grundlagt 1795 og fik offentlig adgang, hvilket gjorde det til et ofte anvendt studenterbibliotek, og derved supplerede det de studerendes muligheder for læremidler. Det skal bemærkes, at KB havde fået offentlig adgang fra 1793. I 1801 udstedtes et nyt reglement.
Selve UBs bogbestand var der i 1807 bud efter, men mens man var ved at evakuere bøgerne, kom våbenhvilen, og kun en enkelt bog i samlingerne blev skadet af en bombe. Det var meget sigende en bog med titlen Defensor pacis = Fredens forsvar.
UB var ved det nittende århundredes begyndelse nået op på ca. 60.000 bind (KB havde da 250.000 bind), men allerede i 1829 ved Nyerups død var beholdningen nået næsten 100.000 bind.
Under overbibliotekar Abraham Kalls embedsperiode voksede UBs bogbestand til omkring 50.000 bind, og ved forskellige ombygninger havde Trinitatis loft fået hyldeplads til op mod 100.000 bind. Men benyttelsen af UB i sidste kvartal af 1700-tallet var ikke overvældende. Medvirkende til det var åbningen for offentligheden af P.F. Suhms bibliotek i 1775. Biblioteket stillede sin samling af omkring 90.000 almene videnskabelige værker og skønlitterære værker til rådighed. Desværre foranlediget af svigtende økonomi måtte Suhm sælge det hele i 1796, hvor det med Moldenhawer på KBs medvirken lykkedes at få kongen til at købe det, da der gik rygter om udenlandsk interesse for de små 100.000 bind. Gennem hele perioden fra branden i 1728 til flytningen 1861 kom der donationer, indlemmelser og køb af bøger til UB, men detaljerne må findes i kilderne til denne artikel.
Et samarbejde mellem KB, Det Classenske Bibliotek og UB blev sat i værk 1849 for så vidt angår bogkøb, så de tre institutioner ikke overlappede hinanden eller konkurrerede med hinanden. Det blev samtidig begyndelsen til en faglig opdeling med særlige fokusområder for hver af samarbejdspartnerne. Fra 1868 var Det Classenske Bibliotek indgået i UB.
Biblioteket i Trinitatis blev rømmet i 1861, hvor den nye bygning tegnet af arkitekt J.D. Herholdt stod færdig i Fiolstræde.
Den 1. november 1861 blev Universitetsbiblioteket åbnet i de nye lokaler i Fiolstræde. Bøgerne var pænt opstillet, men katalogapparatet var elendigt og ikke ajourført. De håndskrevne protokoller var fyldte med tilskrivninger og helt uoverskuelige. Bogbestanden var også forøget med det oprindelige kommunitetsbibliotek i 1852 og efter et par år (1856) også med pastoralseminarets bøger, så UB i 1860 ved flytningen bestod af 180.000 bind og 4.000 håndskrifter. Katalogen bestod af en 20-binds alfabetisk katalog og en 18-binds systematisk, men ingen af dem var præcise i forhold til hverken bogmængde eller opstilling.
I 1800-tallet tilgik der UB et antal større samlinger. Nogle af dem var: Orlogskaptajn P. Schiønnings bibliotek og dagbøger i 1814. J.G. Moltkes naturvidenskabelige bibliotek i 1818. J.H. Schous juridiske bibliotek i 1822. I 1828 det meste af Videnskabernes Selskabs bibliotek. I 1861 en del af Polyteknisk Læreanstalts bibliotek. Og senere Det Classenske Biblioteks bestand.
Fra 1876 blev der anvendt pengemidler til ny katalog, og fra 1880 blev der anvist flere midler i en femårig bevilling til en ny katalogisering af bibliotekets beholdning efter mere tidssvarende systemer.
En mere systematisk styret tilgang blev benyttet efter S. Birket-Smiths ansættelse, og samlingen blev mere fokuseret på de naturhistoriske og tekniske videnskaber. Bl.a. blev kortsamlingen styrket, og en del nyere manuskripter og arbejdspapirer fra professorer og andre forskere indgik i bibliotekets arkiver.
Fra tæt på århundredeskiftet (1897) blev det vedtaget, at en ny bygning til KB skulle bygges, og at et statsbibliotek i århus skulle dannes. Og først i det nye århundrede blev UB bygningsmæssige udvidelse også debatteret. Herved blev også fordelingen mellem disse hovedbibliotekers fokusområder også berørt. En tilbygning til UB på bagsiden af Fiolstrædehuset blev indviet 1907.
En begyndende organisatorisk ændring var oprettelsen af "laboratoriesamlinger" i de forskellige fakulteter, hvor samlingerne skulle være håndbiblioteker under øvelserne for de studerende. De store forandringer måtte vente lidt endnu. UBs beholdning var i 1925 vokset til ca. 430.000 bind + 180.000 udenlandske disputatser (sidstnævnte pga. bytteforbindelser ud over Europa).
Folkebibliotekernes forhold var blevet fastsat ved lov i 1920. For de videnskabelige biblioteker blev en ny organisation med særlige hovedfagsbiblioteker indført i 1926, og fordelingen mellem KB og UB ændret. UB blev hovedfagsbibliotek for de tekniske fag: matematik, naturvidenskaberne og medicin, og en opdeling af bogbestanden indledt. Se herom nedenstående.
UB blev ved nyorganiseringen hovedfagsbibliotek for naturvidenskaberne, og håndskrifter og inkunabler blev overført til KB, der lod en del nyere tekniske værker gå den modsatte vej. Opdelingen indledtes i 1928. ændringerne i 1926 og 1928 krævede, at nye systematiske kataloger blev udfærdiget for UB.
I artiklen om KB findes en oversigt over håndskriftafdelingens opdeling i grupper med deres signaturer - følg linket her.
Allerede i 1938 blev der igen foretaget organisationsændringer og UB blev administrativt opdelt i UB1 for humaniora og UB2 for de tekniske videnskaber. UB1 forblev i Fiolstræde, mens UB2 flyttede til de nye lokaler på Nørre Fælled, hvor både bogtårn og læsesale, tegnet af arkitekt Kr. Varming, blev indviet.
Ved indvielsen på Nørre Fælled kunne kun fem af bogmagasintårnets ti etager fyldes, men som det altid går i biblioteker, blev biblioteket efter WW2 for lille, og der indledtes forhandlinger om midler til udbygning. Denne kom dog først i 1989, hvor en tilbygning og en delvis ombygning af det oprindelige bibliotek blev indviet.
I Fiolstrædebygningen blev 1938 de teologiske, juridiske og de øvrige humaniora opstillet med i alt ca. 200.000 bind. Pligtafleveringen og UBs rekvisitionsret udgjorde nu grundstammen i samlingerne. Avissamlingen fik også sin plads i Fiolstræde. UB havde hele tiden haft pligten til at bevare københavneraviserne, men nu blev provinsaviserne også overført fra KB til UB, og de fik alle magasin i kælderen.
I 1967 kom de første forsøg med litteratursøgning via edb-anlæg. Der blev oprettet en dokumentationsafdeling og arbejdet med overflytning af kataloger og kartoteker fra "hard copy" til digitale filer kom i gang.
Udflytningen til Amagerafdelingen af Københavns Universitet begyndte 1975, og hovedparten af humanioralitteraturen fik plads i UB1s afdeling, UB1 Amager, der stod klar 1978. Det blev for første gang et bibliotek med åbne hylder og ren edb-søgning af de 125.000 bind.
KB og UB1 blev i 1989 sammenlagt med nu tre udlånssteder: KB, Fiolstræde og Amager - nu alle som "KB".
Herved blev Universitetsbiblioteket på Nørre Fælled på en måde det eneste, der benyttede titlen Universitetsbibliotek. Det skete samtidig med, at den nye tilbygning tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel blev indviet, og også her blev de åbne hylders princip indbygget sammen med edb-omstillingen.
Universitetsbibliotekets bygning i Fiolstræde blev renoveret og genåbnet 29/10 1997. På Amager blev den 26/5 1998 indviet en ny afdeling af KBs Universitetsafdeling for de humanistiske fag på Amager. Arkitekten var der Stig Mikkelsen fra firmaet Dissing + Weitling - arvtagerne efter Arne Jacobsen. Fra 1986 påbegyndtes den digitale registrering i katalogsystemet REX. I dag har REX udviklet sig ganske imponerende og omfatter mange samlinger og langt tilbage i tiden foruden de nyeste digitale publikationer og adgang til indscannede værker. REX er koblet op til mange andre baser og er et fortrinligt arbejdsredskab.
Fra 1989 blev KB og Universitetsbiblioteket delvis sammenfattet, og siden er der sket flere organisatoriske ændringer, der foreløbig kulminerede med fusionen 2005 mellem KB og UB2 til et bibliotek: KB. Senere er der igen sket fusioner, så bl.a. Statsbiblioteket i århus også er fusioneret med KB. En organisationsplan fra 2018-10-15 findes her.
Dahl, Svend (edt.), 1958: Nordisk Håndbog i bibliotekskundskab II, [ID=984] Horstbøll, Henrik & John T. Lauridsen (edt.), 1998: Den trykte kulturarv - Pligtaflevering gennem 300 år, Tusculanum, [ID=931]. Ilsøe, Harald, 1980: "Univeristetsbiblioteket til 1728" i Københavns Universitet 1479-1979, Bind IV, [ID=921]. Smith, S. Birket, 1882: Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728, Gyldendal. Nielsen, Erling Kolding, 1998: "Bøgernes nationalbank og et Universitetsbibliotek i svøb" i Magasin No. 3, p.20-24. Nielsen, Torben, 1987: Christian IV's Bibliotek i Rundetårn, Rundetårns Forlag. Rømer, Ole (aut.), Per Friedrichsen & Chr. Gorm Tortzen (edt.), 2001: Ole Rømer korrespondance og afhandlinger, [ID=4764].