Oplysninger om
Ford Madox Ford


Ford Madox Ford, 1873 - 1939, ændrede navn fra Ford Madox Hueffer i 1919, skrev over 80 bøger og var med til at forme modernismen i engelsk litteratur. Under WW1 tjente han i the Welch Regiment. Som flere af de andre følsomme forfatter, vi har læst om, så fik Ford granatchok under Somme-slaget, blev senere gasset og kom ikke efter 1917 i praktisk tjeneste under krigen.

Hans familie og omgangskreds inkluderede maleren Ford Madox Brown og en onkel var af Rosetti-familien, og derfor også en god del af Prae-Raphaelitterne i hans kreds af forbindelser. Bl.a. skrev han biografisk værk om Dante Gabriel Rosetti i 1902.

Ford arbejde sammen med Joseph Conrad på tre romaner. Omkring århundredeskiftet 1900 udkom de to og ca. 20 år senere den tredje. Han var både præget af den engelske litterære udvikling og af meget af udviklingen i Frankrig. Ford talte flydende fransk og tysk og en del andre sprog i mindre grad.

Ford konverterede til katolicismen i 1892 som nittenårig. Han havde forbindelse med en del damer (en ad gangen), som han levede sammen med, men som han ikke ønskede skulle kalde sig hans hustruer. Han var dog blevet gift i 1894 med Elsie Martindale, som han havde bortført, men ægteskabet endte i en skandaleomgærdet skilsmissesag.

I 1920'erne flyttede han sammen med Stella Bowen til Frankrig og blev redaktør på magasinet The Transatlantic Review, som han selv startede. I dette magasin fik D. H. Lawrence sit første stykke publiceret, men også Jean Rhys, Ezra Pound, H. G. Wells, Thomas Hardy, Gertrude Stein og James Joyce fik bidrag offentliggjort der. Hans kendteste roman er The Good Soldier (den udkom i 1915 under krigen). Den handler i en impressionistisk stil om løgn og bedrag mellem mennesker - især kvinde - mand. Der venter både selvmord, fortvivlelse og sindsyge på jer i bogen.

Hans produktion er varieret over farcer, romancer og historiske romaner. Blandt de sidste er især kendt The Fifth Queen, en historisk roman om Henry VIIIs femte kone, Catherine Howard.

Hans sidste år deltes ellem USA og Frankrig, og han skrev til sidst et større værk, en salg kanon over den bedste litteratur. Hans meninger var ikke standardmeninger. Titlen er The March of Literature. Hans selvbiografier udkom under titlerne Return to Yesterday og It was the Nightingale.

På grundlag af ovenstående, mener jeg, at selv om The Good Soldier ligger før WW1, så er det betydende en forfatter, at vi alene af den grund bør læse ham. Ville vi læse noget af ham, der inkluderer WW1, så skulle det være hans tetralogi »Tietjens-værket« efter hovedpersonen, men officielt med titlen Parade's End fra 1924 til 1928. Her bruger han WW1 som inspiration, mens bogens hovedtema er England, kolonimagten, og dens nedtur.

Opdateret: 22.06.2004 Retur til:  Programmet
  Retur til:  Læsegruppeforside