Nyere danske ordbøger

Nogle oplysninger om deres udgivelser og indhold
- tredje del af ordbogsteksterne

INDHOLD
  Indledning
Dansk Ordbog for Folket
Nudansk Ordbog (NUD)
Den Danske Ordbog (DDO)
Hvad kom der ud af det? (DDO)
 Værkets udgivelse og omfang
Digitaliseringsplan

Kildeliste
Retur til oversigtens forside


Indledning

 ODS var i omfang alt for stor til almindelig skole- og hjemmebrug, så behovet for en opdateret ordbog af passende omfang til dagligbrug var påtrængende fra slutningen af 1800-tallet. De væsentligste mindre trykte ordbøger fra 1900 og fremefter er - bortset fra retskrivningsordbøgerne:

Dansk Ordbog for Folket
Nudansk Ordbog
Den Danske Ordbog

Der findes desuden netordbøger som fx Den danske Netordbog, der administreres fra Center for Leksikografi på Århus Universitet. Den kan benyttes mod betaling. Det samme gælder Centrets engelske og tyske netordbøger. Disse digitale ordbøger er ikke grundigt gennemgåede her, men nogle hurtigere opslag bedømmer jeg som kortfattede. I den engelske ordbog slog jeg ordet bulkhead  op og fik i oversættelserne både ordet skot og ordet skod, så her er der ikke rettet op efter den sidste udgave af Retskrivningsordbogen, der endelig - efter lang kamp - fastslår, at et skot til søs er et skillerum, mens man skodder med en åre, en cigaret og sætter forsatsplader på vinduer.

Endelig findes der ednu en trykt ordbog fra Århus, nemlig SysTime / Center for Leksikografis DanskOrdbogen udgivet i 2001 i sin første udgave. Redaktionen bestod af Henning Bergenholtz, Jette Pedersen, Vibeke Vrang og Richard Almind. Omfanget er 1175 sider, men ordbogen er ikke gennemgået yderligere i denne tekst, og oplysninger om den kan let findes på internettet. Den kan også findes med udgivelsesåret 1999 på, idet forlaget udsendte et oplag, der havde kvalitetsbrister i indbindingen og derfor trak det tilbage og genudgav bogen den 1. januar 2001.

Dansk Ordbog for Folket

 Omkring århundredeskiftet 1900 udkom Dansk Ordbog for Folket i to bind udsendt i hæfter fra 1903. Det var Gyldendal, der var opdragsgiver, og udarbejdelsen blev foretaget af de to sprogfolk B. T. Dahl og H. Hammer. Det første bind - fra A til L - var klar i 1904, og det sidste bind med resten af alfabetet forelå i 1914.

Ordbogens indhold
Ordbogen har ingen indledning, men bind to indeholder et efterord på side 639, hvor der på to-en-halv side gives oplysning om formål og nogle forklaringer. Der indledes med en bemærkning om, at den »højst fortjenstfulde 'Dansk Ordbog' « af Christian Molbech for længst er udsolgt, og at Gyldendals ønske til den nye ordbog var »at afgive en Genspejling, saa tro som muligt, af vort Tale- og Skriftsprog.« Endvidere skulle bogen være »uden alt for besværligt videnskabeligt Apparat og af et ikke for stort Omfang, saa at den kunne vinde Indgang i alle Hjem.«

Derefter kommer nogle bemærkninger om omfanget af almindelige ord, gamle ord, fremmedord, dialektord med videre, og der gives en lang liste over kilderne, der indeholder et stort antal af alle indtil nu udgivne ordbøger samt tilsvarende leksika. Af nyt materiale nævnes ordsedler fra fire-fem sprogfolk og leksikografer, men der har ikke fundet nogen større nylæsning sted til ordbogen.

Alfabetiseringen er med Aa under første bogstav, så ordbogens indledende ord kommer således:

A, 1ste Bogstav i Bogstavrækken, opr. ogs. 1ste Tone i Tonerækken; ogs. Kammertonen (s.d.). A og Ø = Begyndelsen og Enden, det vigtigste. »Jeg er A og Ø, siger Herren«.
à, Fho. [Fr. à], 1) for - hver ...
Aa, et, -er, Selvlyd, udt. som aabent o. Skrives nu siden Rasks Tid af mange, som i Svensk, å, der riml. opr. vil sige a med o over for at udtrykke en enkelt, ml. de to Selvlyd liggende Lyd.
Aa, en, -er, [on. å, f.], et fersk, rindende Vand, større end en Bæk, mindre end en Flod.

I dette lille uddrag er der et særegent sprogrenset udgave af Bibelcitatet fra Johs. Åbenbaringerne 21 - 6, Hvor Herren siger: »Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden«, der her er fordansket i en sådan grad, at omega er erstattet af bogstavet ø. Det er en meget sprogligt puritansk metode, og en del af ordbogens danske afløsningsord »har vist aldrig været brugt uden for den snævreste kreds af sprogrensere«, sagde Poul Lindegård Hjorth.
[K58 p.36]

En anden særegenhed er angivelsen af "A" som alfabetets første bogstav, mens "Aa" ikke får noget nummer. derved undgår man problemet med å-bogstavets indplacering først eller sidst i alfabetet. Endelig kan det undre, at man i en ordbog for folket henviser til sprogforskeren Rasmus Christian Rask, 1787-1832, alene med et efternavn. Udgiverne må mene, at Rask er globalt kendt i læserskaren og formode, at læserne kender hans synspunkter omkring bolle-å.

Ordbogen bringer mange sammenskrivninger og afledninger. Fx er der under aften foruden en fyldig definition og 10-15 eksempler bragt 24 afledninger indledt med: 'aftenandagt, aftenarbejde, aftenbakke' osv.

Synonymer er stærkt repræsenteret, mens etymologier er svagere, og bøjningsformer er meget kortfattede. Der medtages almindelige fremmedord. Bl.a.
»Altæa, en, [gr. althaia, af althein, helbrede], (Bot.) Plante af Katostfamilien, vild Malve, af hvilken særlig Roden bruges i Lægekunsten«.
For sjældnere ord henvises til fremmedordbøger, af hvilke den bedste var Ludvig Meyers, som Dahls slægtninge J. P. F. D. Dahl og F. V. Dahl havde redaktionen på.

Nogle behandlede ord, der var mere almindelige i 1910, men som i dag er så godt som ukendt, er bl.a. ordet 'ambe', der defineres som:

»af l. ambo, begge to, en paa to numre lydende Seddel i et Ambe-Lotteri«.

Dette ord er ikke medtaget i DDO, men er med i ODS og i ODS-supplementsbind 1.
Klasselotteriet var indtil 6/3 1869 et ambe-lotteri.

Et eksempel på ordbogsredaktørernes tolerante indstilling var 'ajle', der er defineret som »flydende Staldgødning, Kvægpis, Møgsaft, Møddingsvand;« Her er ikke særligt fine fornemmelser at skue. Til sammenligning forklarer man i ODS ordet som »flydende gødning af køer«, men under verbet anføres dog også »om kvæg: pisse«. Der er også i Folkets Ordbog medtaget gloser fra gadesproget, og en af kilderne er således også V. Kristiansens Ordbog over Gadesproget.

Ordbogens omfang er på 628 + 638 sider. Med to omfangsmæssigt så ens bind må man formode, at den lagte plan for bogen er blevet overholdt.

Nudansk Ordbog

 Den nok mest anvendte mindre ordbog - bortset fra Retskrivningsordbogen - er Nudansk Ordbog (NDO) udgivet af Politikens Forlag. Allerede inden ODS var færdigudgivet, kom NDOs første udgave i 1953 i to bind. Den var redigeret af Lis Jacobsen og omfanget var ca. 40.000 opslagsord voksende til 55.000 ord i 15. udgave [M&M 2 - 1997 p.13f] og i den nyeste til - efter forlaget opgivelser: "Over 100.000 ord, konstruktioner og faste vendinger der afspejler hvordan dansk tales og skrives i dag." Dete store antal ord betvivles dog fra fagleksikografernes side, og en nærmere beskrivelse af forlagets ordtællingsmetode er ikke til rådighed.

NDO er siden kommet i yderligere 16 udgaver. Fra udgave nummer 3 var hovedredaktøren Erik Oxenvad, der fortsatte som redaktør op gennem 1982 til 11. udgave. I de første 13 udgaver var bogen opbygget som ODS og alfabetiseret på samme måde (bortset fra placeringen af bolle-å), og opslagsordene viste oplysningerne i samme rækkefølge med etymologier forrest og betydninger senere i hver artikel.

Gennem tid er ordbogen udvidet. Der var således i 11. udgave fra 1982 ca. 58.000 opslagsord, hvoraf dengang ca. 6.000 ord var personnavne, fornavne og efternavne, samt stednavne. Det lidt tilfældige udvalg af navne fik ved udgivelsen nogle kritiske ord med på vejen fra bl.a. Ole Togeby i [M&M 1 - 1983 p.18]. Navnestoffet var redigeret af Kristian Hald, der selv står som forfatter til værker om danske stednavne. Samme udgave indeholder også en eksemplarisk kortfattet sproghistorisk oversigt, der senere forsvandt fra bogen.

Fra 14. udgave i 1990 blev ordbogens tekst digitaliseret, hvilket muliggjorde en ændring i opsætningen af artiklerne, så de mindre væsentlige etymologier kunne samles sidst i artiklerne, så brugerne ikke misforstod dem og troede, de var betydningsforklaringer. Fra 15. udgave i 1996 kaldtes bogen for Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, med ny trespaltet opsætning og i større format i to bind. Omfanget var nu 1355 sider plus vejledninger.
Betydningsforklaringerne blev gennemgående gjort fyldigere, men det skete på bekostning af etymologierne, der gled ud sammen med navnestoffet og en del mindre almindelige fremmedord. Sidstnævnte blev overført til den samtidigt udgivne Politikens Fremmedordbog.

Forlagets nuværende version, der bærer titlen Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, og inkluderer en cd-rom er mærket 3. udgave og udkom i 2005 med Christian Becker-Christensen som hovedredaktør, hvilket han havde været fra 13. udgave i 1984. Der udgives også en version uden etymologier, og også med cd-rom. Den kaldes for 19. udgave, og mens etymologiudgaven fylder 1632 printede sider, så fylder udgaven uden etymologier 1360 sider.

Den nuværende udgave med omkring 100.000 opslagsord har mange flere afledninger og sammensætninger end Retskrivningsordbogen. Ordforrådet inkluderer da også - til forskel fra DDO - stednavne for Danmark, Færøerne og Grønland, vigtige stater, hovedstæder, farvande, floder og bjerge.

NDO som ordbogstype
Forlaget kalder selv ordbogen for »flere ordbøger i én: en betydningsordbog, en synonymordbog, en konstruktionsordbog, en idiomordbog, en retskrivningsordbog, en udtaleordbog og en etymologisk ordbog.« Og hermed omfatter den faktisk alle de ordbogstyper, der sædvanligvis anvendes ved sproglig formulering. Den kaldtes i de første udgaver også for en rigsmålsordbog.

Ordbogens stavning følger den officielle Retskrivningsordbog fra 2001, men angiver for visse fagtermer også fagets afvigende stavemåder som fx i cumulussky som anvendt af meteorologer, mens den officielle stavemåde er kumulussky. Endvidere - for at lette den mindre kyndige sprogbruger - er også en del fejlagtige stavemåder indpasset blandt opslagsordene, og disse fejlord henviser til de korrekte og er også mærket med en stjerne, så det tydeliggøres, at det er en uofficiel stavning.

Den analoge papirudgave og den elektroniske udgave er ens i indhold, men den elektroniske har fordelen af at kunne søges igennem i fuldtekst, så ikke blot et stikord kan findes, men alle forekomster af et ord vises i søgefunktionen listet. Det er en meget stor fordel ved brugssprogssøgninger.

Ordbogen er i bind 1 forsynet med en kortfattet vejledning i dens brug, og bagerst i bind 2 findes en retskrivningsvejledning på 15 sider opdelt alfabetisk efter emne som genitiv, imperativ osv. Denne vejledning er dog mindre omfattende end Retskrivningsordbogens. Oplaget er enormt. Gennem årene er værket trykt i over en halv million eksemplarer.

I tidligere udgaver var der en sproghistorisk oversigt af Allan Karker. Denne service er i de senere udgaver udgået.

Foruden udgaverne af NDO med etymologier og uden etymologier udgiver forlaget også en Retskrivnings- og betydningsordbog i ét bind på 794 sider med 28.000 opslagsord. Også denne udgave er vedlagt en cd-rom med indholdet på.

Den Danske Ordbog

 Der blev i oktober 1977 nedsat et ordbogsudvalg under kulturministeriet, og udvalgets resultat forelå i 1982 i Betænkning nr. 967, Vilkår for ordbogsarbejde i Danmark. Udvalget anbefalede udgivelsen af en ny ordbog på 5-6 bind for nutidsdansk med etymologier og den skulle være normativ. Betænkningen blev drøftet i sprog- og kulturkredse, men politisk fik den ikke opbakning, dvs. der blev ikke afsat midler til den foreslåede ordbog.

Der skulle gå ti år endnu, før behovet blev opfattet som så påtrængende, at arbejdet med en ny ordbog blev igangsat. Det var ikke mindst på grund af mange danskeres voksende frygt for, at den forøgede påvirkning fra engelsk skulle påvirke dansk. Frygten var både for at sproget skulle blive inficeret med udenlandske ord og vendinger, og hvad der var endnu værre: at dansk på langt sigt kunne blive truet som sprog inden for videnskab og erhverv.

Det blev i 1989 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der tog initiativ til at få konkretiseret planerne om en ny ordbog. Interessen var nu tilstrækkelig til, at en arbejdsgruppe kunne nedsættes, og den barslede med en plan og et budget inden årets udgang. Planen var færdig den 18. december 1989 og fik titlen Dansk Ordbog. Plan for en ordbog over dansk nutidssprog.

Planen anbefalede en ordbog, der skulle »dække det nutidige danske sprog til og med 1990. Den skal være en bred almensproglig ordbog, som også medtager de alment brugte fagord. Den skal dække det skrevne sprog og inddrage det talte.« Endvidere foreslås det, at den officielle ortografi skal følges, men ellers skal den være deskriptiv. For hvert ord skal der angives udtale, betydning, brug, ordklasse, bøjning, orddannelse, oprindelse og datering samt understøttes af korte citater.

I den nye plan er kravet om normativitet nedtonet til kun at gælde bogstaveringen, hvilket muligvis har en vis forbindelse med de øvrige initiativer for lovmæssige regler for dansk, der da var på vej, og som skulle blive til normen for retskrivning for alle offentlige sprogbrugere. Se herom under retskrivning.

Ordbogen skulle få sine ord, citater og eksempler fra de eksisterende ordsamlinger, og der skulle også foretages et omfattende indsamlingsarbejde fra nyere litteratur og talesprog. Det kunne nu forventes, at hovedparten af det nødvendige datamateriale forelå på digital form, hvad der ville lette redigeringen ganske betydeligt, og grunddataomfanget formodedes at blive på omkring 40 millioner ord.

Finansiering og udgivelsesplan
Finansieringen blev bragt på plads med én halvdel til Carlsbergfondet og én til Kulturministeriet, og arbejdet kunne gå i gang 1. september 1991 med hovedredaktion på KUA og med hovedredaktør Ebba Hjorth, der samtidig var hovedredaktør på Gammeldansk Ordbog, hvilket sikkert ikke har været befordrende for hastigheden på det værk.

I en kronik i Berl.T. fra 1/7 1991 skrev Ebba Hjorth, Iver Kjær og Ole Norling-Christensen, der henholdsvis var ordbogsredaktør, administrator for DSL og ordbogschef, efter en kort historisk indledning, at ordbogen skal »udkomme i løbet af otte år. De seks bind med i alt ca. 150.000 opslagsord vil dække det nutidige danske sprog til og med 1992.« Længere nede i teksten efter en tidsforbrugssammenligning med de store nationale ordbøger i Norge, Sverige, Holland og Danmark stiller redaktionen selv det spørgsmål, »hvor vover vi da at ville planlægge, redigere og udgive 'Den Danske Ordbog' i løbet af kun otte år?« og svaret var ved hjælp af den nyeste teknik og forgængernes erfaringer, hvilket viste sig ikke at holde stik.

Tekstkorpus
Det gjaldt nu om at få samlet et tekstkorpus, som ordene kunne udledes fra. Metoden med at udlede opslagsord, betydninger og brug fra store tekstkorpusser er oprindelig engelsk og ifølge [Pol. 30/10 2003], så kom inspirationen da også fra England.

I 1991 var digital tekstbehandling af så store datamængder til forskningsbrug stadig noget nyt, og redaktionen fik da også hjælp til håndtering, konvertering og programudvikling af mange tekstfabrikanter som fx Berlingske Tidende, Danmarks Radio og Gyldendal. Fra 1990 til år 2000 blev der samlet flere tekstkorpusser med millioner af ord fra dansk skøn- og faglitteratur, magasiner og aviser, talesprog, reklamer og andre sproglige formuleringer. Den endegyldige tekstmængde blev på omkring 40 millioner ord taget fra 44.000 tekster [Samvirke dec. 2003 p.77 - Kjeld Kristensen, + Bogmarkedet 28/2003 p.20ff - Niels Bjervig].

Denne totale tekstmasse lyder af meget, men er omsat til bøger ikke stor. Loránd-Levente Pálfi har i kronikken i Berl. Tidende 12/11 2005 regnet på det, og siger »Skal man forestille sig en sådan ordmasse i form af trykte bøger, ville den fylde omkring 370 bind på 300 sider hver.« Derfor er ordbogens grunddata da også suppleret fra mange andre sprogbrugskilder [Berl.Tid. 12/11 2005]. I [M&M 1-1993] er mængden dog oversat til »hvad ca. 500 romaner indeholder«.

Det største tekstkorpus var indsamlet igennem 1980'erne og begyndelsen af 90'erne, men sprogudviklingen løber stærkt, og de sidste år af redigeringsarbejdet blev også internettet inddraget, da nettet er den størst tilgængelige databank, der findes.
[Pol. 30/10 2003]

En særlig indsamling blev foretaget af privatpersoner, der var blevet opfordret til at lægge mærke til sprogbrug og indsende eksempler på nye og ord og kendte ord brugt i særlige eller ændrede betydninger. Disse meddelere blev af redaktionen døbt spORDhunde, og de mere end 700 »hunde« indberettede over 30.000 teksteksempler.
[Pol.2 26/5 1997 Leif Ahm]

Redigering og -sprincipper
Før redigeringen af så stort et værk indledes, skal der opstilles ganske konkrete regler for både udvælgelseskriterierne og for behandlingen af de enkelte artikler. Det er ikke muligt ved digital behandling at have små særregler for hver redaktør eller have for mange undtagelser og dispensationer, som programmerne ikke kan håndtere. Planen for ordbogsarbejdet blev derfor delt op i nogle tidsafsnit, så styringen med fast tid, fast omfang og fast budget kunne holdes. Første fase var indsamling af tekstkorpus samt fastlæggelse af principper, en anden del var redigering, og en tredje del var korrekturer og trykning.

Hermed mente man sig sikker på, at planerne kunne holde. Det viste sig alligevel undervejs, at principperne måtte ændres, bl.a. fordi man ikke kunne bruge en del tidligere ordnet stof. Man havde fx ment det muligt at bruge ordbogsstof fra ajourførte store tosprogsordbøger, som Gyldendal var i gang med, men det viste sig utilstrækkeligt, og planerne blev ændret, og supplerende kapital måtte søges hos ministerium og fond.
[Pol.2 26/5 1997 Leif Ahm]

Allerede i 1993 [M&M 1-1993 p. 25] skrev redaktionen (samlet): »Et opslagsværk af dette omfang kan kun laves på så kort tid, hvis medarbejderne kan udnytte foreliggende kilder og hjælpemidler. Det siger sig selv, at eksisterende ordbøger vil blive et vigtigt grundlag for DDO, ganske som DDO i fremtiden bliver en værdifuld kilde for nye ordbøger ...«

Visse af redigeringsprincipperne gav især anledning til drøftelser. Det var bl.a. spørgsmålet om optagelse af fejlbogstaverede stikord, om citater, der indeholdt stavefejl, skulle bringes autentiske eller tilrettes af redaktionen, og om ukorrekte betydninger af et ord skulle medtages. Alle tre spørgsmål handler om sprogets daglige brug stillet over for et korrekthedskriterum. Både redaktionens egen argumentering, fx [M&M 1/1998 p.9ff] og kontrolopslag i ordbogen viser, at det deskriptive princip i de fleste tilfælde sejrede over det normative.

Fremmedords inklusion gav ofte anledning til drøftelser i redaktionsudvalget, idet generationsforskellen i udvalget kom til syne ved at nogle medlemmer ønskede flere fremmedord med og andre, de ældste, ønskede færre ord med. Afvejningen formodedes at være blevet passende ifølge Ebba Hjorth i [Bogmarkedet 28/2003 p.21]. Hvis et engelsk ord havde fået dansk bøjning, var det ret sikkert på at blive inkluderet som tegn på, at det var almindeligt kendt og brugt i dansk. Purismen har trange kår i Danmark sammenlignet med Færøerne, Norge og Island, der danner nationale ord for fremmedord og udelader de fremmede i de nationale ordbøger.

I en kronik i Politiken [Pol. 11/11 2003] pointerer Kjeld Kristensen, at »Det er altså de engelske ords udbredelse i dansk og deres tilpasning til reglerne for dansk grammatik og udtale, der afgør, om de hører hjemme i en dansk ordbog eller ej.«

Undervejs med arbejdet
Pressens bevågenhed undervejs med arbejdet var ikke stor, men med mellemrum blev den nye ordbog behandlet. Især interesserede pressen sig for ord, der fremkaldte diskussion, bl.a. pendulord, dvs. ord, der har ændret mening som fx »godt« i udtryk som »godt fem kilo«, der tidligere betød mere end fem kilo, men nu blandt unge sprogbrugere også kan betyde mindre end fem kilo. Også ordene bjørnetjeneste, betakke og forfordelt er således for øjeblikket tvetydige.

I de sprogfaglige tidsskrifter var der lidt mere omtale, men fx kom der i Mål og Mæle fra 1993 til 2006 kun artikler om DDO i nr. 1 fra 1993, nr. 1 fra 1996 og nr. 4 fra 2003. Alle tre artikler er skrevet af medarbejdere ved ordbogen, der således ikke i M&M har været kritisk behandlet af leksikografer uden tilknytning til projektet. I fagets hovedmedie, LexicoNordica, har der været flere artikler for fagfolk om ordbogens fagligttekniske aspekter, og på DSLs hjemmeside er der en bibliografi over litteratur, der omtaler DDO.

Hvad kom der ud af det?

 Og hvordan gik det så egentligt. Ordbogen fik senere titlen Den danske ordbog, og omfanget blev på ca. 100.000 ord fordelt på seks bind i stedet for de lovede 150.000. Tidsgrænserne for opslagsordene holdt ikke helt. Der er optaget ord registreret første gang efter 1992, fx diskretionslinje, der har etymologien med første registrering som 1993 og webmaster, der har første registrering i 1997.

Også citaterne går ud over 1992, idet der bl.a. findes netcitater fra 2002 og i sidste bind et citat fra Jyllands Posten fra 2003 (fx wildcard og øjenhøjde). Tidsfristerne for udgivelsen holdt ikke stik. Det første bind kom først i år 2003, og værket var færdigudgivet ved udgangen af 2005. I alt er der omkring 100.000 citater i DDO.
[Bogmarkedet p.22]

Som grammatisk nyhed er der ved verberne medtaget, hvilket hjælpeverbum der skal anvendes ved konstruktion af perfektum og de øvrige sammensatte tider. Det er også tydeligt angivet under konstruktion, hvilke verber der er transitive og intransitive samt hvilke præpositioner og sætningsled, de kan forbindes med. Det er oplysninger, der er til gavn for ikke alene brugere med andet modersmål end dansk men også for danskere.
[Bogmarkedet p.22 + DDO indledning p.38f]

Selv om ordbogen er deskriptiv, så er stavningen i overensstemmelse med Dansk Sprognævns autoriserede retstavning. Alligevel har DDO-redaktionen valgt at medtage en del almindeligt forekommende ureglementerede stavemåder som fx »linie« for »linje« og »parantes« for »parentes«. Denne mulighed er først opstået med digitale tekstkorpusser, hvor netop hyppigheden - også af fejlstavninger - kan kontrolleres, så alene alternative former af ord, der virkeligt bruges, får adkomst til ordbogen.

Et godt eksempel til belysning af den konstaterede usikkerhed er de stærke verbers præteritums form, hvor der sker et langsomt skred fra stærk mod svag bøjning. Fx høres i dag ordet bede i præteritum både som bad og bedte, og begge former er med i DDO, mens kun den korrekte form »bad« er medtaget i Retskrivningsordbogen. Sprogligt er skiftet fra stærk til svag bøjning et kendt fænomen, men nøjagtigt hvilke ord ændringen rammer, og i hvilken takt kan store tekstkorpusser - og i endnu højere grad talekorpusser - afsløre.

En anden type afvigelser fra den normerede retstavning, men som ordbogsredaktionen ikke opfatter som fejl, er fx den kemiske betegnelse chlor, der på korrekt dansk skal staves som klor. Dette ord findes i den kemiske faglitteratur og i skolebøger stavet med »ch« for at korrespondere med de internationale nomenklaturer. Herom mener Kjeld Kristensen i [Pol. 11/11 2003] at »Vores sprogpolitiske linje på dette punkt er kontroversiel og vil muligvis være en anstødssten i visse kredse.«

Med hensyn til det kontroversielle og udvælgelsen af en korrekt form, så er det jo netop ikke den folkelige masse af danske sprogbrugere, der bestemmer det, men en elitær del af det danske samfund. Hvis tekstkorpus afslører en majoritet af en afvigende retstavning af et ord, så vil det stadig være minoritetens officielt approberede stavemåde, der forbliver normen. »I betragtning af, at størstedelen af tekstsamlingen trods alt udgøres af professionelt sprog ... ligger hovedvægten i Den Danske ordbogs beskrivelse af moderne dansk på et stort, etableret ordforråd med hævdvundne betydninger og anerkendte konstruktioner - bare rolig.«
[ibid.]

Og en kritisk røst
Størstedelen af det ovenstående er citeret fra kilder, der bygger på DDOs egne medarbejdere, og kritiske bemærkninger kan derfor næppe forventes fra den side. Men der har været kritiske røster fremme. Således af professor Henning Bergenholz og Vibeke Vrang som refereret fra Berl. Tidende 3/9 2004 i en artikel af Søren Kassebeer.
[Berl.T. Kultur p.5f]

Kritikken peger på flere forhold. For det første omfanget. Her var først lovet 150.000 opslagsord, senere nedsat til 100.000, men kritikeren gør på grundlag af de første to bind opmærksom på, at der kun er ca. 63.000 opslagsord. Foreholdt denne kritik forklarer redaktør på DDO Lars Trap-Jensen, at der er 63.000 hovedopslagsord, hvortil kommer ca. 37.000 sammensætninger, der er behandlet under et hovedopslagsord.

Et anden af professor Bergenholz' kritikpunkter er udeladelsen af proprier. »Man kan således ikke slå op og se, hvordan man kan stave til Bruxelles/Brussel, og fordi Ribe ikke kommer som opslagsord, kan man heller ikke finde frem til, at en person, der bor i Ribe, hedder en ripenser.« Sidstnævnte kritik falder delvis til jorden, idet ordet »ripenser« er opslagsord i et senere bind af ordbogen. Men er man ikke klar over, at der skal slås op under -rip- så hjælper det jo næppe.

Værkets omfang og fordeling på bind

 Ordbogen udkom på forlaget Gyldendal. Der havde i ordbogsprojektets styringsgrupper været stemning for, at et andet forlag skulle have opgaven, da Gyldendal på det tidspunkt havde fået støtte til udgivelsen af Den store danske encyklopædi, men formodentligt fordi Gyldendal havde rettighederne til den største del af fiktionstekstkorpusset, så fik dette forlag også ordbogsopgaven [Pol. 5/7 1991/Peter Thygesen]. Om tekstkorpus ikke ville være blevet stillet til rådighed for et andet forlag, ved jeg ikke, men artiklen i Politiken insinuerer dette.

Udgivelsen
Bind 1 udkom 11. november 2003. Layoutet af C-H. Zakrisson.
Omfang 752 sider, dækkende bogstaverne A til D samt indledning og brugervejledning, der fylder de første 68 sider.
Bind 2 udkom 16. marts 2004. Omfang 854 sider, dækkende bogstaverne E til H.
Bind 3 udkom oktober 2004. Omfang 656 sider, dækkende bogstaverne I til L.
Bind 4 udkom marts 2005. Omfang 686 sider, dækkende bogstaverne M til Q.
Bind 5 udkom august 2005. Omfang 800 sider, dækkende bogstaverne R og S.
Bind 6 udkom 11. november 2005. Omfang 676 sider, dækkende bogstaverne T til Å samt kildefortegnelse på siderne 625 til 670.
Siderne 671 til 676 indeholder rettelser.

Udgivelsen har kostet 44 millioner kroner.
Det sidste bind udkom en måned efter det sidste supplementsbind til ODS udkom og en uge, før ODS blev tilgængelig på internettet.

Langsigtet plan for digitaliserng

 Det er DSL's langsigtede plan at ODS, ODS-supplementsbind og DDO skal kombineres i en søgbar base på internettet. Foreløbigt er der budget til projektet indtil år 2009, men om der derefter kommer brugerbetaling er i dag uvist.
[Berl. 11/11 2005, Kultur p. 6f - Ordene er over os - Søren Kassebeer]

En brugerbetaling for disse nationalt vigtige publikationer, som i årevis er betalt af staten og vores Carlsbergfond, vil være forargerligt, så længe folkebibliotekerne kan stille mængder af underholdningsmusik, film etc. til rådighed ganske gratis.

Jørgen Marcussen
20. august 2007.


 
Jørgen Marcussen
 
Opdateret d. 20.8.2007 Retur til toppen af siden.
Retur til oversigten over ordbogstekster Retur til hjemmesidens forside