Fremmedordbøger

Nogle oplysninger om deres udgivelser og indhold
- fjerde del af ordbogsteksterne

Opdateret 20. januar 2008.

INDHOLD

Indledning
Jacob Badens fremmedordbog
Den første konkurrent var Primon
Johannes Nikolai Høst 1837
Meyer Fremmedordbøger
Den store Meyers Fremmedordbog

Familien Dahl
Gyldendals røde fremmedordbøger
Puritanske tiltag - sprogrensning

Kildeliste
Retur til oversigtens forside

Indledning

På sin vis kan en fremmedordbog kaldes for en flersproget ordbog, idet den jo netop viser et fremmed ord og den tilsvarende danske definition og måske også et dansk ækvivalent udtryk. Mange tidlige gloselister har karakter af fremmedordbøger.

Johan Werfel

I visse af ordbøgerne, der udkom omkring århundredeskiftet 1800, var almindelige fremmedord medtaget. Der var fremmedord i Johan Werfels Dansk Brevbog fra 1795. Den indeholdt afsnit med en Veiledning til at lære det Danske Sprog og modeller til at skrive fine breve til Familie-, Venskabs-, Lykønsknings-, Sørge- og Trøste-, Taksigelser ... efter og Regler for det udvortes i Breve, ligesaa og: vore Tiders Titulatur med Rangfølgen, Formularer til de almindeligste Documenter... og dertil en Fortegnelse over de i dansk Stil meest brugelige fremmede Ord med vedføiet Oversættelse. Omfanget var på ca. 600 sider. Werfels Brevbog var populær, og anden udgave kom allerede i 1798, og derefter kom flere udgaver i 1800-tallet; femte udgave kom så sent som 1850 og sidste udgave i 1894.

I år 1800 udkom på Simon Poulsens Forlag af forfatteren Jens Højer Leth værket: Dansk Glossarium, En Ordbog til Forklaring over det danske Sprogs gamle nye og fremmede Ord og Talemaader for unge Mennesker og for Ustuderede. Bogen havde indledning af Rasmus Nyerup, og den medtog også almindelige fremmedord.
[6035-III p.89]

Jacob Badens fremmedordbog

Efter disse kombinerede fremmedordslister og brev- og stil-lærebøger kom den første egentlige fremmedordbog i 1806. Den var skrevet af Jacob Baden, der var brorsøn til den Jacob Baden, der skrev Forelæsninger over det danske Sprog, 1792. Ordbogsudgiveren Jacob Badens bog har i førsteudgaven titlen

Alphabetisk Ordbog over de af fremmede, især af det græske, latinske og franske Sprog i det Danske indførte Ord med Forklaring af deres Bemærkelse og Anviisning til deres Retskrivning : udgivet til Brug for Ustuderte og unge Mennesker, mens andenudgaven fra 1820 har titlen: Almeennyttig Alphabetisk Ordbog over de i danske Skrifter og i Omgangssproget meest brugelige, af fremmede Sprog laante, Ord, Talemaader og Konstudtryk; samt de til den græske, romerske og nordiske Mythologie henhørende vigtigste Personer og Gienstande; med hosføiet kortfattet Forklaring,

Trykt hos Carl Frid. Schubart, kongl. Vaisenhuses Bogtrykkerie, 1820. Jacob Baden underskriver sig da som Kammerraad og Casserer ved Vei-Etaten.
[6369]

I andenudgaven skriver forfatteren i forordet:

»Ved den overbærende Godhed, som Publikum har viist imod den af mig i Aaret 1806 udgivne, ufuldstændige og korte Alphabetiske Ordbog over de, i det danske Sprog indførte Ord, blev jeg bunden til den Pligt, ved en ny Udgave at sørge for, at denne i større Fuldstændighed og Nøiagtighed maatte vidne om, at jeg kiendte de Fordringer der paalaae mig.

I det jeg her fremsender Anden, meget forøgede og forbedrede Udgave, haaber jeg, at Læseren velvilligen vil modtage et Arbeide, som, uagtet al anvendt Flid, i vis Henseende i dets Natur selv, bringer Ufuldkommenheden med sig.«

Samtidig dedikerede han den til prinsesse Wilhelmine Maria, datter af Frederik VI. Hun blev gift med Frederik VII i 1828, før han blev konge. De blev skilt i 1837, så hun blev aldrig dronning, men forfatteren beder: »ville De, som et dyrebart Minde om et, ikke for mig allene, men for Os Alle, saa uforglemmeligt og glædefuldt Aar, naadigst og godhedsfuld tillade, at jeg pryder dette Værk med Deres høie Navn, og nedlægger det i dybeste Underdanighed for min naadigste Prindsesses Fødder.«

Ordbogen indeholder i andenudgaven 439 tospaltede sider, og indholdet er fra en bred emnekreds, og definitionerne er ret kortfattede. Der skelnes mellem fremmedord, der er delvis indgået i dansk sprog, idet de i hele artiklen skrives med frakturskriften, og de latinske og andre udenlandske ord, der har bibeholdt deres oprindelige stavemåde og er sat med antikvaskrift.

Man kan nok kritisere en del definitioner som værende belastede af fremmedord i forklaringerne. F.eks. står definitionen til meridian således.

»Meridian, en, er en stor Cirkel som gaaer igiennem Verdens Poler, og igiennem Zenith og Nadir. Den er perpendicular baade til Æqvator og Horizonten. Den er en vertical Cirkel, og den deeler Himlen i den østlige og vestlige Halvkugle. Ethvert Sted har sin Meridian d. e. fra ethvert Sted kan jeg drage mig en Cirkel, som giennemskiærer Æqvator og Polerne, og alle Steder, som ligger under een Linie, har til samme Tid Middag.«

Af de lovede mythologiske navne er kun de almindeligste med som Mars og Merkur og Odin. Ordbogen virker - bortset fra den gammeldags tekst - egentlig ret nutidig i opbygning og systematik.

Den første konkurrent var Primon

Jacob Carl Frederik Primon, 1763-1812, var slesviger, blev student fra Odense og læste teologi og sprog i København, men graduerede aldrig. Han holdte ved sine germanske sympatier gennemgående på de forkerte heste i sin karriere og var gennem hele livet plaget af økonomiske sorger. I Biografisk Leksikons første udgave omtales hans liv som nærmest miserabelt (i nyeste udgave er han gledet ud), og han måtte i mange år ernære sig som translatør, i hvilken egenskab han udgav sin fremmedordbog, som i Biografisk Leksikon fik prædikatet »Mest bekjendt er hans - i øvrigt højst mangelfulde - Lexikon over fremmede Ord og Udtryk«.

Værket havde i førsteudgaven titlen Lexicon over alle de fremmede Ord og Udtryk, der jevnligen forekomme i det Danske Sprog, i enhver Green af Videnskaberne og Kunsterne, med hosføiet Oversættelse og Udtale - Udarbeidet efter J. H. Campes Wörterbuch der fremden Ausdrücke af Carl Friedrich Primon. Campes bog udkom i Tyskland 1801.

Primons bog udkom i 1807, året efter Badens ordbog. Selv om dens kvaliteter var ringere end Badens, kom den alligevel i anden udgave i 1820 og i en tredje i 1827. Andenudgaven, som jeg har gennemset i denne anledning, har titlen Lexicon over de fremmede Ord og Udtryk, der jevnligen forekomme i det danske Sprog, i enhver Green af Videnskaberne og Kunsterne, med hosføiet Oversættelse og Forklaring, samt en kort Beskrivelse over de vigtigste Personer og Gjenstande, saavel af den ældre og nyere Historie, som af den græske, romerske og nordiske Gudelære: Udarbeidet efter J. H. Campes Wörterbuch der fremden Ausdrücke af Carl Friedrich Primon, Translatør. Bogen er trykt hos F. M. Cohens Enke og udgivet på Soldins Forlag i 1820. Titlen har megen mindelse om Badens.
[7562]

Primon benytter en antikvaskrift til alle stikordene, men behandler dem i fraktur. Ved en sammenligning med Baden for ordet Meridian fås kun definitionen Middagskreds - en noget kortfattet forklaring. Omfanget er på 386 tospaltede sider.

Johannes Nikolai Høst 1837

I 1837 kom der to nye Fremmedordbøger, hvoraf den ene fik blivende betydning. Den ene blev kompileret af Joh. Nik. Høst, 1780-1854, og den anden af Ludvig Meyer.

Johan Nikolai Høst' værk havde titlen Fuldstændig Fremmedordbog eller Lexicon over alle i vort Sprog brugelige fremmede Ord, med Angivelse af deres Retskrivning, Udtale og Kjøn, samt fordanskning, Omskrivning eller Forklaring, i alphabetisk Orden.

Forfatteren omtales som juridisk og belletristisk forfatter, der blev student fra Roskilde 1797 og senere jurist. Han blev underretsprokurator for Sjællands og nedsatte sig 1806 som bogtrykker i Maribo, men med ringe succes. Han studerede kortvarigt medicin og blev ansat som kirurg ved et felthospitalet. 1808 nedsatte han sig som bogtrykker i København og fik 1813 beskikkelse som overretsprokurator, men måtte på grund af nogle uregelmæssigheder i 1829 frasige sig beskikkelsen. Derefter virkede han som boghandler i København til sin død den 4. Juli 1854. Han nød ringe respekt for sine juridiske værker, men hans Fremmedordbog kunne udkomme i en forøget udgave i 1849-1850 i tre bind og igen i 1855.

Tager vi igen som eksempel ordet meridian, så behandles det hos Høst således:

»Meridian, en. En Middagskreds; den Kredslinie, der tænkes paa Himmel- og Jordkuglen, gjennem Æqvator og begge Polerne, og hvori Solen for hvert deri liggende sted paa Jorden staaer Kl. 12 om Middagen; det høieste Punct, den høieste Grad, Toppen.«

Høst' udgave er på 444 sider og sat med fraktur, mens de latinske etc. ord er sat med antikva. Dens forklaringer er gennemgående kortere end Badens, og der mangler etymologier, så hverken oprindelsessprog eller oprindelig betydning kan ses. Der er vist nogle få udtaler.

Meyers Fremmedordbog

Denne rubrik vil de fleste forbinde med Ludvig Meyer, men først skal en anden Meyer omtales, idet der næsten samtidigt udkom to fremmedordbøger samlet af to forskellige »Meyer«.

Den første Meyer havde fornavn indledt med M, men jeg har ikke kunnet finde hele navnet. Hans bog blev udgivet på Fr. Wøldikes Forlag og havde titlen Fremmedordbog, indeholdende en Samling af alle i Bøger, Blade, det daglige Omgangssprog og Forretningslivet almindeligt forekommende fremmede Ord og Udtryk med sammes Oversættelse og Forklaring. Den udkom i 1858 med 398 sider.

I 1865 kom et nyt oplag, der stadig betragtedes som førsteudgave, men med en lidt ændret titel: Fremmedordbog indeholdende en Samling (circa 7000) af de i Bøger, Blade, det daglige Omgangssprog og Forretningslivet almindeligst forekommende fremmede Ord og Udtryk med sammes Oversættelse og Forklaring. Bogen havde omkring 7.000 opslagsord på 230 sider.

Den anden udgave fra 1875 var vokset til 464 sider, og den tredje udgave fra 1885 havde samme omfang. Jeg har gennemgået førsteudgaven, der har alle opslagsordene sat med antikva, mens de danske forklaringer er sat med fraktur.

»Testordet« meridian er i M. Meyer beskrevet således:

»Meridian, en, Middagskreds, Middagslinie, den Cirkel, som man tænker sig dragen gjennem Verdenspolerne samt vedkommende Iagttagers Zenith og Nadir, og i hvilken Solen staaer om Middagen Kl. 12 for ethvert i samme liggende Sted paa Jorden; figurligt: Top, Tinde, høieste Punkt; meridional, sydlig.«

Hr. M. Meyer har koncentreret sig om fremmedordene, og fx er de nordiske guder her ikke medtaget. Der findes ingen former for forord eller forklaringer i førsteudgaven.
[6664]

Den store Meyers Fremmedordbog

Den anden her. Meyer, Ludvig Meyer, er nok vores mest betydende ældre fremmedordbogsredaktør. Ludvig Beatus Meyer, 1780-1854, blev født i Gandersheim i Braunschweig. Han studerede jura i Købehavn og fik dansk statsborgerskab og blev i en årrække ansat som embedsmand, men praktiserede senere privat. Han udgav i 1837 første udgave af sin Fremmedord-Bog eller kortfattet Lexicon over fremmede, i det danske Skrift- og Omgangssprog forekommende Ord, Konstudtryk og Talemaader, tilligemed de i danske Skrifter mest brugelige fremmede Ordforkortelser.

Meyer udsendte sin bog i et konkurrencepræget marked, hvor både Badens og Høsts allerede befandt sig. Meyer havde selv været med til at revidere Badens ordbog i 1824, og Høsts bog udkom i 1837. De nærmestfølgende år førte Høst og Meyer en offentlig og til tider ret personlig polemik i pressen med gensidig kritik af deres værker.
[10005]

Bogen blev senere omarbejdet og kom med i mange udgaver, hvoraf den mest kendte er den ottende fra 1924. Mange af udgaverne blev revideret af brødrene J. P. F. D. Dahl og F. V. Dahl.

Andenudgave udkom 1844.
Tredjeudgaven udkom 1853 ved F. P. J. Dahl, XXXVI + 873 pp.
Fjerdeudgaven udkom 1863 ved F. P. J. Dahl, XXXVI + 761 pp.
Femtudgaven udkom 1878 ved F. C. B. Dahl og B. T. Dahl, XXVIII + 966 pp.
Sjetteudgaven udkom 1884 ved F. C. B. Dahl og B. T. Dahl, XXX + 1044 pp.
Syvendeudgaven udkom 1898 ved F. C. B. Dahl, B. T. Dahl og J. P. F. D. Dahl, 1125 pp.
Ottendeudgaven udkom 1924 ved F. V. Dahl og J. P. F. D. Dahl, 1184 pp.
Værket havde nu skiftet titel til det kortfattede Fremmedordbog.

F. C. B. Dahl havde revideret 5., 6. og 7. udgave, men hans syn var blevet svagere, så han sagde fra ved 8. udgaves revision og døde i 1920. De to andre redaktører på 7. udgave, filologen B. T. Dahl og obersten J. P. F. D. Dahl, gik i gang med revisionen, men B. T. Dahl døde allerede i 1918, og J. P. D. F. optog cand. mag. F. V. Dahl som medredaktør.

I nyere tid er Meyers Fremmedordbog på opfordring af DSL genudgivet fotografisk i 1970 på Gads Forlag med forord af Aage Hansen og igen i 1998 blevet optrykt i et tredje oplag med en indledning af Iver Kjær.

Ved nærlæsning af Meyers bog er det indlysende, at den har fået så lang en levetid. For det første er den sat med antikvaskrift i en behagelig størrelse og grafisk visuelt - om ikke moderne - så dog let læselig. For det andet har de enkelte artikler klare definitioner og oplyser altid ordets etymologi. Der bringes mange sammensætninger og udtalehjælp, hvor det er nødigt. Lad os se på vores testord igen:

»Meridian, l. (af meridies, c: medidies, c: medius dies, Middag, Syd), Middagskreds, -linie, enhver paa Himmel- og Jord-Kuglen tænkt Storcirkel, der gaar gennem Verdenspolerne, vedkommende Iagttagers Zenith og Nadir, og i hvilken Solen staar Kl. 12 for ethvert i den liggende Sted paa Jorden (s. geografisk Længde); Højde, højeste Grad, Top, Kulmination; Meridian-Cirkel, Instrument til at maale Vinkler i Meridianen; M.-Differens, Middagsforskel; M.-Grad, Breddegrad (s. geographisk Bredde); M.-Plan, Plan lagt gennemen Meridian; magnetisk M., s.u. Magnet; Meridiation, Middagshvile, Middagssøvn; meridional, hørende til Meridian; sydlig, som ligger i, vender mod Syd.«

Altså den mest omfattende definition blandt de indtil nu nævnte fremmedordbøger. I dag har bogen yderligere den værdi, at den medtager rigtig mange ord, der ikke findes i de nyere fremmedordbøger. Det er især en hjælp ved læsning af den klassiske litteratur.
[6034]

Familien Dahl

For alle disse medlemmer af familien Dahl kan en oversigt være praktisk. Faderen Frederik Peter Jacob Dahl, 1749-1813, var præst i Skævinge og fik sønnen af samme navn: Frederik Peter Jacob Dahl junior, 1788-1864, der blev filolog, og han havde på grund af fysiske svagheder forskellige embeder med undervisning. Han redigerede Meyers ordbog i 3. og 4. udgave i perioden 1852 til 1863.

F.P.J. Dahl junior fik mindst tre sønner:
Frederik C. B. Dahl, 1822-1920, blev professor og deltog i Meyerrevisionerne for 5., 6. og 7. udgave sammen med sin bror, Bendt Treschow Dahl, 1836-1918.
Sidstnævnte var også medvirkende ved redaktionen af Ordbog for Folket 1-2, der kom i 1907-1914, samt også medvirkende ved Müllers Synonymordbog.
Den blev udgivet sammen med den tredje broder Hans J. Dahl, 1830-1921, der desuden var præst og sprogrenser.

Ved 7. udgave af fremmedordbogen medvirkede endnu en J. F. P. Dahl, der var oberst og formodentlig søn af en af de tre brødre B.T.D., F.C.B.D. og H.J.D., men jeg har ikke gransket dette spørgsmål yderligere. På samme vis må 8. udgaves medarbejder F. V. Dahl også være et af de tre brødres afkom.
[10005]

Gyldendals røde fremmedordbøger

Blandte flere nyere fremmedordbøger er bl.a. Gyldendals røde udgaver. Den første udgave udkom i 1960 og var samlet af Sven Brüel, 1901-1981, og han arbejdede på ordbogen lige til sin død. Den niende udgave fra 1983 blev stærkt revideret og nu med Niels Åge Nielsen, 1913-1986 som hovedredaktør. Niels Å. Nielsen nåede at skrive manuskriptet til tiende udgave inden sin død. Tiende udgave udkom i 1987 og blev genoptrykt 1989. Da havde ordbogen nået et samlet oplag på over 650.000 eksemplarer. Tiende udgaves omfang var på 626 sider i to-spaltet opsætning og hertil nogle sider med vejledning i bogens brug.
[6379]

Fra 11. udgave i 1993 er forfatterteamet trykt som Sven Brüel og N. Å. Nielsen, mens det praktiske opdateringsarbejde nu er foretaget af Lilian Plon. Bogen fik også i 11. udgave en ny udformning, hvor man gik fra det tospaltede format til det trespaltede på et lidt større bogformat. I ordforrådet blev der tilføjet 1.000 nye ord, så det totale antal nu blev på omkring 38.000 opslagsord. Lydslriften blev udskiftet med den internationale efter IPA-tegnene. Omfanget er på 662 sider og dertil vejledninger.
[9468]

Hvordan fremstår så testordet »meridian« i disse to udgaver? I både den 10. og den 11. udgave står der:

»meridi'an -en, -er [-'a´n] (lat. meridianus, adj.t. me'ridies middag, opr. mededies af 'medius midt + 'dies dag) geogr. tænkt storcirkel, længdekreds gennem jordens poler; - astron. storcirkel gennem himlens poler og iagttagelsesstedets zenit.«

Den største moderne ordbog er Gyldendals Dansk Fremmedordbog, der udkom i 1997 og allerede i 1999 i sin andenudgave. Den er redigeret af Jørgen Bang (1910-1990), Karl Hårbøl (1926-), Jørgen Schack (1961-) og Henning Spang-Hanssen (1920-). Værket er en samlet udgave af Munksgaards Fremmedordbog i deres 15. udgave fra 1997 og af Omvendt fremmedordbog fra samme forlag i 1. udgave fra 1991 med omfanget 249 sider og med Karl Hårbøl som medredaktør, mens dens 2. udgave udkom 1997 med et omfang på 316 sider.

Gyldendals Dansk Fremmedordbog kan leveres på digital form. Den har omkring 50.000 opslagsord og i alt 68.000 definitioner. Den er sat trespaltet og fylder i papirudgaven ca. 1.300 side plus vejledninger. Papirudgaven har bagerst en omvendt ordliste for 20.000 danske udtryk med ca. 43.000 henvisninger til deres respektive fremmedord. Denne liste er ikke medtaget i den elektroniske udgave, idet der kan søges i hele tekstkorpus på de almindelige danske ord.

Den digitale version af ordbogen viser vort testord i en meget forenklet opsætning således:

»meridi'an (-en, -er) tænkt cirkel gennem et bestemt sted på Jorden og begge polerne; tænkt cirkel gennem himlens poler og ækvator OPRINDELSE: lat. meridianus som hører til middagen, som vender mod syd.«

Ovenfor er nævnt Jørgen Bang som medredaktør af Gyldendals, tidligere Munksgaards store ordbog. Jørgen Bang begyndte allerede med at udgive fremmedordbøger i 1938, hvor hans og Inger Bangs Fremmedordbog udkom på Berlingske Forlag. Den blev meget populær og kom i følgende oplag:

  1. udgave kom 1938, omfang 420 sider.
  2. udgave kom 1943, omfang 400 sider.
  3. udgave kom i 1945.
  4. udgave kom i 1948.
  5. udgave kom i 1952, omfang 407 sider.
  6. udgave kom i 1954, uændret størrelse.
  7. udgave kom i 1957, omfang 458 sider.
  8. udgave kom i 1962, omfang 466 sider.
Udgaven bar samme redaktionsnavne, men nu tilføjet »ved Jørgen Bang«.
  9. udgave kom i 1967, omfang 470 sider.
10. udgave kom i 1971, omfang 479 sider.
11. udgave kom i 1976, omfang 480 sider.
12. udgave kom i 1981, omfang 592 sider.
13. udgave kom i 1986, omfang 442 sider og nu på Munksgaards forlag.
I 1987 udsendte Jørgen Bang på Lademanns Forlag Lademanns fremmedordbog på 222 sider.
14. udgave kom i 1990, omfang 442 sider.
15. udgave kom i 1997, omfang 1007 + 316 sider, udkom sammen med omvendtordbogen.
Hvorefter den begyndte at udkomme i Gyldendals røde ordbogsserie som Dansk Fremmedordbog.

Også andre forlag udgiver fremmedordbøger. Politikens hedder Politikens store fremmedordbog med omvendt register. Den er i sin tredje udgave på 864 sider.

I 1949 udgav Erik Oxenvad sammen med Olaf Holst på J. Fr. Clausens Forlag en Fremmedordbog på 139 sider. Erik Oxenvad var også fra 2. til 11. udgave redaktør på Nudansk Ordbog fra Politiken.

Puritanske tiltag - sprogrensning

Der er utallige eksempler på velmenende personeres opfordringer til at rense det danske sprog for fremmedord. Nogles forsøg er mere rabiate end andres. Diskussionen blusser med mellemrum op i dagspressen, men dør hurtigt ud igen. Der er ikke den samme slagkraft i dette spørgsmål, som der var i 1980'ernes majonæse-slagsmål.

Alligevel skal bevægelsen for et renere sprog omtales. Der er udkommet flere værker om emnet. Den ene del af værkerne er de debatterende, hvor eksempler på udskiftning af fremmedord med danske er iblandet argumenter og opfordringer. Denne del af litteraturen udelades her.

Den anden del består af rene ordbøger, og af dem bliver to behandlet her. De er udkommet med næsten 70 års mellemrum, og hvor den ældste er sprogligt bredt anlagt, så samler den nyeste sig om engelsk.

AFLØSNINGSORDBOGEN

Afløsningsordbogen indhold blev grundlagt af forfatteren Marinus Børup, men overtaget og fortsat af Knud Hjortø i 1933 og udkom på Chr. Erichsens Forlag, men som udgiver på titelbladet er skrevet Samfundet Modersmaalet. Bogen er et lille smalt hæfte på 84 sider i beskedent blødt papirbind med brunt tryk.

Allerede på forsatsbladet frie side indleder Samfundet Modersmaalet med et Par Hovedsynspunkter, hvor det fastslås, at et ords afløsning ikke er det samme som en oversættelse, og selv om alle fremmedord kan oversættes, så er det ikke alle, der kan erstattes af et dansk ord. Nu bruger bogen naturligvis ikke så overflødigt et fremmedord som erstatte, men holder sig til ordet afløse, og udgiverne slutter indledning med at oplyse læseren om, at ordbogen kun er et Forsøg paa at komme de overflødige Fremmedord til Livs .

Bogen indledes efter titelbladet med et forord skrevet af Hans Kyrre, 1885-1964. Kyrre var uddannet lærer og var skoleinspektør i København og censor ved lærereksamenerne indtil han blev 70. Han udgav både fag- og skønlitterære værker og var aktiv foreningsmand. I forbindelse med Hjortøs materiale til ordbogen måtte Kyrre færdigredigere det, da Hjortø døde, inden han blev helt færdig med stoffet. Hele forordet til Afløsningsordbog kan findes flere steder på nettet. Efter Kyrres indledning bringes Hjortøs formålstekst over to sider. Denne kan ligeledes findes flere steder på nettet, hvorfor den ikke gentages her. Forfatteren siger selv, at det er en lempelig ordbog. Ingen revolution er tilsigtet, og tonen er da også meget sober og afdæmpet.

Fremmedordene opdeles i tre arter: de indarbejdede og naturaliserede fremmedord, som man i hverdagen ikke opfatter som fremmedord. Eksemplerne er bl.a. pige og skole. Denne type skal ikke afløses.

Den næste gruppe er Fremmedord, der er taget ind som Nødhjælp, og her er eksemplerne natur og harmoni. Disse ord kan ofte, men ikke i alle tilfælde, erstattes af et dansk ord. Den nøjagtige tekst lyder:

"... foreslaaet danske Ord, ikke i den Mening, at det fremmede dermed helt kan afløses, men for at vise, at der i mange Tilfælde godt kan bruges et dansk Ord som Stedsæt for det fremmede". Bemærk det fremmedartede ord Stedsæt for erstatning. Et godt eksempel på, hvor vanskeligt det er at indføre unaturlige eller konstruerede ord i talesproget, og det viser også, at slår et sådant forslag ikke an, så vil det efter kortere eller længere tid føles mere fremmedartet end det gængs brugte "fremmedord".

Den tredje gruppe fremmedord er:

"den uhyre Vrimmel af fuldkomment unyttige Fremmedord, der ikke siger noget som helst andet, end hvad det tilsvarende danske Ord siger." Ordlisten indeholder - set med vore dages sproglige vaner - nogle meget fremmedartede afløsninger, men der er også eksempler, som man kan nikke accepterende og genkendende til. Her er et par eksempler på fremmedord, der er gået fuldstændigt ind i dansk, så både udtale og bøjning er naturligt danske:

Af typen, der er for konstruerede:
Testament = pagt
Topograf = stedskildrer
Weekend = lørdagslov

Af typen, hvor meningen af afløsningsordet er indskrænkende og derfor ikke løser opgaven:
Terapi = sygepleje
Transportere = bringe, sende, føre
Økonom = husholder

Af typen, hvor det angrebne ord og afløsningsordet er så ens, at valget er ligegyldigt:
Vandalisme = hærværk

Af typen, hvor forslaget stadig kunne anvendes, hvis ellers man kunne påvirke sprogbrugerne i den retning:
Tante = faster, moster
Testamente = arvebrev

Og så et, der er forkert:
Takkelage = tovværk
Takkelage er lig med rigning, mens tovværk kun er et af de materialer, som en rigning kan være opbygget af.

SPROGRENSERORDBOG - TAL DANSK!

Sprogrenserordbog er forfattet og udgivet af Kirsten Rask, der er professionel kommunikationskonsulent og sprogligt uddannet som cand. mag. Hendes bog koncentrerer sig om de engelske ord i dansk. Bogen udkom i 2000 på forlaget Hestnes, og omfanget er på 48 sider, hvoraf de bagerste otte sider er et genoptryk af kronikken Dogmedansk fra Politiken 5/9 1999.

I kronikken argumenteres der for en større grad af dannelse af danske ord for nye begreber. Som eksempel fremholdes vore nordiske sprogfamilier. Nordmændede anvender fx ikke ordet overheadprojector; de har oversat redskabet til tekstkaster, og islændingene er endnu mere rabiate i deres søgen after norrøne ord dækkende nye begreber. På islandsk bliver delikatesse til lystæde, hvad måske nok lyder mindre opfordrende, men oversættelsen til islandsk af ayatollah til ærkeklerk er misvisende, da klerke jo faktisk kun kan tilhøre en kirke, hvilket ord kun forbindes med kristendom, hvor ayatollahembedet ikke er indført.

Hvor kronikken lægger op til voldsomme ændringer, der ingen som helst fremtid har i dansk, så er selve ordbogsdelen mindre revolutionerende. Faktisk er de fleste engelske ord ikke engelske fremmedord, men ganske almindelige engelske ord, som ordbogen forsyner med den tilsvarende danske oversættelse - så godt det nu er gørligt, da fuldkommen ækvivalens ikke altid er til stede.

Som eksempel på ord, der ikke generelt anvendes i deres engelske form, er ordbogens whip lash. Det er vist i dag på dansk blevet mest almindeligt at benytte piskesmæld.

Som eksempel på nydannelser er ordet underdog, der på dansk bliver til underhund, hvilket er en nyskabelse, da det begreb ikke har eksisteret på dansk før 1989. Det er den engelske mening, der er overført til dansk. I Eng/dansk-ordbogen gives oversættelserne svagere part, social taber, og i Den Danske Ordbog er betydningen af underdog blevet til person, der er offer for undertrykkelse el. social elendighed. Danskerne skal altså her vænne sig til at betragte undehund som et seriøst begreb, hvilket endnu ikke er sket.

Om man anvender drug eller ordbogens forslag narko er vel hip som hap; de er begge fremmedord, og om man vælger at stave fleece på engelsk eller som flis på dansk er kun et sprøgsmål om tid, da dansk stavemåde vinder i sådanne tilfælde.

At foreslå facelift oversat til ansigtsløftning har været normalen i mange år. Kun yderst affekteret dansk benytter facelift.

Da der nu er gået omkring syv år, siden bogen udkom, har sproget udviklet sig en del i perioden, og nogle forslag er ikke længere særligt relevante. Fx har ordet fitness i de forløbne år i den grad vundet indpas, at en ændring nu må anses for udelukket. Ordet er i ordbogen oversat med form, egnethed, kondition, men ingen af disse forslag dækker begrebets indhold i dag.

Det samme gælder ordet franchise, der er blevet en almindelig måde at organisere en forretning på, når indehaveren ønsker at nyde godt af et kendt firmas profil. Derfor er oversættelsesforslaget agentur ikke særligt dækkende, da agenturvirksomhed også skal dække helt andre forretningsformer.

Jørgen Marcussen

	Retur til toppen af siden.
Retur til oversigten over ordbogstekster	Retur til hjemmesidens forside
Opdateret d. 21.1.2008.