Specielle ensprogede danske ordbøger

Nogle oplysninger om deres udgivelser og indhold
- femte del af ordbogsteksterne

Opdateret 11. januar 2009.

INDHOLD

Indledning
Etymologiske ordbøger
Synonymordbøger
Begrebsordbøger
Homografordbøger
Rimordbøger
Frekvensordbøger
Baglænsordbøger

Udtaleordbøger
Dialektordbøger
Slangordbøger
Idiomatiske ordbøger
Konstruktionsordbøger

Kildeliste
Retur til oversigtens forside

Indledning

Specielle ensprogede danske ordbøger
Der findes mange typer specielle ensprogede ordbøger. Nedenfor er de vigtigste typer nævnt. De behandles derefter kortfattet med eksempler. Der er ikke tilstræbt fuldstændig dækning, og fagordbøger er ikke medtaget her.
Fremmedordbøger er behandlet i egen tekst, og det samme gælder søfartsordbøger.

2. Etymologiske ordbøger

Den første danske etymologiske ordbog udkom i 1893 på Gyldendal med titlen Dansk etymologisk Ordbog, samlet af E. Jessen. Dette første arbejde blev ikke benyttet ved den nedenfor nævnte afløser.

Jessens blev i 1966 erstattet af Niels Åge Nielsens Dansk etymologisk Ordbog - Ordenes historie. Det er en ordbog med oprindelsen til rigssprogsordene og specielt relateret til ODS. I forordet pointeres det, at den sammen med fremmedordbogen, der har etymologier for fremmedordene, udgør et samlet hele med hensyn til oprindelsen af ord i Danmark. Grundlaget for Nielsens arbejde er bl.a. ODS, men også en samling udenlandske etymologiske ordbøger er benyttet. Den væsentligste er Julius Pokornys Indogermanische etymologisches Wörterbuch fra 1959.
[0218]

Nielsens bog har et omfang på 491 sider opsat i to spalter. I forordet henvises for yderligere oplysninger til Johan Langes Ordbog over Danmarks plantenavne [7631], Johannes Brøndum-Nielsens Gammeldansk Grammatik og Peter Skautrups Det danske sprogs historie [6035]. Efter forordet er en praktisk liste over de væsentligste fremmedsprogede ordbøger af denne type.

Nielsens bog udkom som Ordenes historie - Dansk Etymologisk Ordbog udgivet af Danmarks Nationalleksikon. Det var et specialoplag, 2. oplag af 4. udgave fra 1986, solgt som tillæg til Encyklopædien.

Fjerde udgaves væsentligste ændring er nysætningen, så tillæggene fra 2. og 3. udgave kunne indpasses på deres plads i bogen, men forfatteren har også revideret udgaven frem til ca. et år før sin død i 1986. 2. oplag er uændret optrykt 1991, og omfanget er på 501 sider i to spalter plus indledning og vejledning.

3. Synonymordbøger

Synonymordbøger er et hjælpemiddel ved formulering af tekster, hvor forfatteren søger et passende udtryk, der ikke straks dukker op i korttidshukommelsen. Ved opslag får man ofte netop den idé, der skal til for at komme videre.

Sporon
En af de ældre ordbøger af typen er Benjamin Georg Sporons Eentydige danske Ords Bemærkelse. Den udkom i sin første udgave i 1778, og den udgave, som jeg har gennemset, er den anden udgave fra 1807. Dens fulde titel er Eentydige danske Ords Bemærkelse oplyst ved Betragtninger og Exempler. Udgivet i alphabetisk Orden med nogle faa Tillæg af M. Ludvig Heiberg, Rector ved Cathedralskolen i Odense og Medlem af Videnskabernes Selskab i Trondhiem.

Bogen indledes med en dedikation til Naadigste Kronprinds og Herre - en sætning der jævnt hen gentages i hvert afsnit i den otte sider lange tekst til kronprinsen, den senere kong Frederik VI. Efter denne indledning er der 40 sider med Udgiverens Fortale. Den indeholder mange betragtninger over sprogets udvikling og arbejdet med at få fastlagt en godkendt retskrivning. Mange af fortidens og samtidens grammatikere og sprogrensere er nævnt.

Fortalen følges af tyve sider tekst med Nogle Træk til Sal. Conferenceraad og Amtmand B. G. Sporons Levnetsbeskrivelse, 1741-1796, skrevet af udgiveren, der virkelig hædrer den afdøde. Teksten afsluttes med hans latinske gravminde.

Forordene er endnu ikke slut. Gravminderne følges af Forfatterens Fortale, der fylder yderligere 32 nypaginerede sider, og først derefter begynder selve ordbogen. Ordbehandlingen fylder 272 sider, hvorefter der er et register på otte sider for alle opslagsord. Registret er nødvendigt, da ordbogen ikke er strengt alfabetisk opbygget.

Hver artikel indledes med et hovedord samt et eller flere synonymer eller netop ikke nøjagtigt synonymer, idet teksten efter opslagsordene behandler ligheder og uligheder mellem de valgte indgangsord. Fx. er der et opslagord for »Hav« og på samme linje synonymet »Søe«. Disse to ord behandles nu således:

»Søe er et Vand, indsluttet inden for visse Grændser; Hav derimod et i vor Forestilling uendeligt Indbegreb af Vand. Havet er kun et eneste, nemlig, det store Hav, som gaaer omkring Jorden; men der er meer end een Søe. Det store Hav siger man derfor; men den store Søe kan man ikke sige, undtagen der menes den største af flere forskiellige store Søer.

Et Hav af Godhed, Kierlighed o.s.v., kan siges i en figurlig Mening, men ikke en Søe i denne Bemærkelse; ligeledes maaskee et hav af Graad, men ikke en Søe af Graad; thi Sammenligningen bestaaer i det Umaadelige ved begge. Derimod siger man figurligen, at der staaer en Søe paa Gaden, eller i Veien, naar der er et utilbørligt Vand; thi Sammenligningen bestaaer i Vandets Mængde. Derfor kaldes Havet ogsaa Søe, naar man ikke seer hen til det Store , det Umaadelige ved Havet, eller til det ene store Hav.

Den, som ikke kan taale Søen, skal ikke komme paa Havet. Ligeledes kan en Søe kaldes et Hav i Henseende til dens Storhed og Vide. Derfor er det rigtig sagt, at Danmark ligger imellem to Have.«

Det var mange ord for at få oplyst ligheder og forskelle på de to ord, og en moderne synonymordbog vil overhovede ikke give nogen betydningsforskelle, idet det formodes, at man slår den slags op i en betydningsordbog. Herved kan man på en meget mindre plads få mange flere ord ind.

Peter Erasmus Müller
Peter Erasmus Müllers synonymordbog har også en lang titel, idet mange af de involverede personers navne skal vises: Dansk Synonymik eller Forklaring af eenstydige danske Ord ved Peter Erasmus Müller med tidligere arbeider af B. G. Sporon, L. Heiberg og I. H. Smidth. Anden Udgave med Tillæg af P. E. Müllers efterladte papirer, besørget ved F. P. J. Dahl, Gyldendal 1853.

Bogen er på frontispicen forsynet med et kobberstukket portræt af P. E. Müller, 1776-1834. Han var biskop over Sjællands Stift. Den nævnte F. P. J. Dahl er tidligere nævnt under fremmedordbøger.

Indholdet indledes med dedikation til kronprinsen som den fandtes i Sporons egen udgave. Derefter dedikation til kong Frederik VI fra Müllers førsteudgave fra 1829. Der efterfølges af fortalerne fra Sporon fra 1775, fra andet oplag 1778, fra 1784, 1786, 1790 og 1792. Det er således først på side XLII, at der bliver plads til Müllers fortale fra 1829, og endelig på side XLVIII kommer så de 20 siders fortale til den her behandlede udgave fra 1853.

Müllers emneopdeling
Indledning på otte sider fra 1829 beskriver vanskelighederne ved at udgive ordbøger med synonymer og alligevel behandle ordenes forskelligheder både med hensyn til alder, fagområde, regionsforskelle m.v. For at lette brugen af bogen er der forrest en oversigt over opdelingen i emner, da synonymikken netop ikke er alfabetisk opdelt.

Müller opdeler emnerne i 27 grupper:
Det Tænkende i Almindelighed, Kundskabsvæsen, Følelsesevnen, Villien, Religion, Dyder og Laster - der er et meget langt kapitel, Legemet i Almindelighed, Sandserne, Talen, Legemets Bevægelser, Skjønhed og Hæslighed, Det menneskelige Liv i Almindelighed, Borgerlige Forholde, Menneskelig Virksomhed, Ære og Vanære, Eiendom, Enighed og Uenighed, Regjering og Rettergang, Skjebne, Tiden, Rummet, Jorden, Vandet, Ilden og Lyset, Dele og det Hele, Sandhed og Løgn, Grund.

Bogens omfang er på 571 sider med et efterstillet register. Ved kontrol på vort ordpar Hav og Søe, viser det sig, at det er ordret Sporons tekst, der er gentaget, men forøget med en tekst af Müller, hvori der også forklares forskellene på hav, sø, ocean og vand. Udgaven er som Sporons meget ordrig og egner sig ikke til hurtigopslag.

Zinglersens Danske Synonymik
I 1970 udkom der på E. Zinglersen Forlag en synonymordbog med titlen Den Danske Synonymik. Den var skrevet af Sam Zinglersen, der har udgivet synonym- og krydsordsbøger. Det var det 21. oplag af bogen, og der er senere kommet flere oplag. Tidligere udkom bogen med lidt afvigende titel og forfatternavnet Erling Zinklar Zinglersen, der var bror til Sam Zinglersen. Forlaget blev startet af de to brødre, men Erling Z. Zinglersen trak sig ud efter få år, og Sam Zinglersen drev forlaget, indtil han døde som 85-årig i 2007.

Værket er i sin opbygning mest lig et krydsordsleksikon. Teksten er inddelt med et 163 sider langt register, hvor hvert stikord har et tilknyttet nummer. Efter registret er der fra side 164 til 288 et emneopdelt register, hvor hvert indgangsord har et nummer, der korresponderer med det indledende indeks' numre. Der er i alt 3.225 emnegrupper i bogen.

Dansk Synonymordbog - Ulla Albeck
Denne bog har nok været den mest benyttede i de sidste halvtreds år. Ulla Albeck udgav første udgave i 1941, hvor dens omfang var 251 sider. Materialet var samlet af den danskfødte amerikanske sagfører H. C. Nielsen, men det blev Ulla Albeck, der i 1941 fik overdraget redaktionen af materialet. Anden udgave udkom i 1944 og var da på 284 sider, men ikke gennemrevideret.

I 1948 kom tredje udgave. Denne gang kraftigt udvidet og med tilgang af synonymordene fra både Sporons og Müllers udgaver fra det forrige århundrede. Udgaven var nu på 308 sider. Men hvor de to foregående omtalte forfattere har lange ordforklaringer, så har Ulla Albecks værk ingen forklaringer overhovedet.

I perioden fra 1950 til 1980 udkom tre nye udgaver: den fjerde i 1957 og nu med medredaktørerne Mikal Rode og Erik Timmermann. Den 5. udgave kom i 1967 og den sjette i 1979 - forøget til 338 sider med ca. 17.000 opslagsord.

Den syvende og seneste udgave var revideret med nye ord og en ny hovedredaktør, nemlig Bent L. Møller. Den udkom i 1986 og var på 364 sider. Den var betydeligt udvidet med fremmedord, idet bogens plan var ændret, så fremmedord medtages, såfremt de kan slås op i en almen dansk fremmedordbog.

Ordbogens synonymer i hver enkelt artikel er ikke ordnet på nogen måde, idet redaktionen ikke har kunnet finde et logisk ordningssystem, så hver artikel må ses igennem, og placeringen - først eller sidst - signalerer således ikke nogen særlig betydning.

Politikens Synonymordbog
Politiken synonymordbog udkom første gang 1957 med Allan Karker som redaktør. Bogen blev udgivet efter en idé fra Lis Jacobsen, og den blev allerede i sin andenudgave i 1964 omarbejdet. Bogen udkom i sin tiende udgave i 1991 og indeholdt da ca. 50.000 ord. Opsætningen var i to spalter og fyldte 344 sider.

I 1996 udgav forlaget den samme udgave elektronisk på cd-mediet, og i 1997 udkom den 11. udgave på papir, hvor ordbogens totale sidetal var reduceret til 266. Den blev i 2000 erstattet af 12. udgave, hvor redaktionen nu er overgået fra Allan Karker til Malene Grue og Iben Rasmussen. Omfanget var 280 sider.

Allerede året efter udgav forlaget en 13. udgave med samme sidetal, og i 2006 kom så den seneste udgave, der fik nummer 14 med 328 siders omfang og var under redaktion af Jørgen Nørby Jensen.

4. Begrebsordbøger

En sjældnere type af emneopdelte ordbøger er begrebsordbogen, som KB kun kender to titler af på dansk. Den nyeste er en mindre bog på 168 sider, Modsætninger i sproget: en begrebsordbog af Georg C. Brun. Den anden, som her beskrives er Dansk Begrebsordbog af Harry Andersen med indledning af Vilhelm Grundtvig.

Harry Andersen udarbejdede ordbogen på grundlag af Viggo Petersens efterladte manuskript, og bogen udkom i 1945. Dens omfang er på 322 sider.

En begrebsordbog er en ordbog ordnet efter genstande, og den første var Francesco Alunnos Della fabrica del mondo fra 1546, mens det var den engelske Peter Mark Rogets Roget's Thesaurus, der udkom i 1852 [7426], der står som forbillede for nutidens begrebsordbøger. Begrebsordbogen har altså en emnemæssig systematik som hovedprincip, og man kan sammenligne systematikken med dyreverdenens ordningssystem, hvor nærtbeslægtede væsener sættes sammen og i relation til fjernere beslægtede.

I den hér gennemgåede bog er der en liste over tilsvarende bøgers systematik, hvoraf det fremgår, at hovedparten af »kollegerne« har omkring 8 klasser med 30 afdelinger og i alt 1.000 grupper. I den gennemgåede danske bog er der 20 klasser for abstrakter, primære begreber, natur, tanke, tankens udtryksformer, vilje og handling, følelse, samfund, moral og ret, og endelig religion.

Som eksempel på afdelingsopdelingen kan naturens klasse tjene med fysiske kemiske forhold, uorganisk verden, organisk verden og sansefornemmelser. Sidstnævnte er igen opdelt i grupperne 358 til 377 med gruppenavne som føle, føle på, følelsesløs, hede, kræsen, tørst, mæt, se, m.fl.

Som sammenligningseksempel er valgt ordet forfængelighed. I Dansk Synonymordbog er ordet forsynet med synonymerne glimrelyst, indbilskhed, flitter og stads, tant, gøgl, forgængelighed, forkrænkelighed, vanitas. I Begrebsordbogen er samme ord forsynet med en opdeling i substantiver, adjektiver og verbaler.

For substantiverne er nævnt:
Forfængelighed, Indbildskhed, Koketteri, Lapsethed, Opblæsthed, Pral, Pyntesyge, Selvbehagelighed, Selvbespejling, Selvforgudelse, Snobberi, Ærgerrighed, laante Fjer, Laps, Pralhans, Pyntedukke, Snob.

Begrebsordbogens materiale er altså bredere end den benyttede synonymordbogs, idet førstnævntes ordvalg strækker sig fjernere fra temaordet end sidstnævntes. Opdelingen siger ikke i sig selv noget om ordvalgene; det er kun et ordningsparameter.

5. Homografordbøger

Homografiske ordbøger er ret specielle, idet de kun medtager ord, der staves ens, og har mere end én betydning. Den eneste bog af slagsen, som, så vidt jeg har kunnet finde, eksisterer på dansk, er Søren Brandts Dansk Homograf-Ordbog fra 1986 [5851]; sidetallet er 192.

Homografi er af stor betydning ved oversættelsesarbejde og ved al elektronisk databehandling, idet programmerne - eller oversætterne - skal kunne genkende de forskellige betydninger af samme bogstaveringer.

Man taler om homografi, når ordene har ens bogstavering, mens man taler om homofoni, når ordene udtales ens. Homofoniske udtryk er der endnu flere af, idet talesproget ofte ikke sondrer mellem fx b/p, der derved bidrager med yderligere ord ud over homograferne. Et oplagt eksempel er også den ens udtale af »hver«, »vejr«, »vær« og »værd«.

Man taler om homonymi, når man samlet mener homografer og homofoner.

Ordbogens materiale var på 300.000 opslagsord, hvoraf de 20.000 havde mere end én betydning, og derfor blev optaget i ordbogen. Bogen er opdelt i en længere forklarende indledning efterfulgt af en systematisk del, hvor alle de flertydige ord er listet grupperet i ordklasser og ordklasse + ordklasse, fx et adverbium der er homografisk med et substantiv.

Efter den systematiske del følger bogens længste afsnit med alfabetisk opslag for alle homograferne fra side 105 til 188 opsat i tre spalter.

6. Rimordbøger

Til visse arbejder med poesi kan det være en hjælp at kende de lydlige rimforhold for ordene. Det er faktisk først for cirka 125 år siden, at der udkom en rimordbog. Det var E. Christianis Rim-Ordbog over den Del af de i det danske Tale- og Skriftsprog brugelige Ord, der udkom i 1888 som en gedigen sag på 360 sider samt indledning.

Den mest udbredte i 1900-tallet blev Dansk Rim-Ordbog af Axel Sørensen. Den udkom oprindeligt i år 1900 og blev fotografisk genoptrykt i 1977 på Gads forlag. Bogens omfang er på 584 sider ordbog med 16 sider indledende vejledning.
[0214]

Der er senere udkommet flere små rimende ordlister i bøger, der henvender sig til lejlighedssangskrivere. Af mere omfattende rimordbøger udkom så i 1955 i serien Politikens små blå ordbøger en rimordbog med titlen Dansk rimordbog - hjerte og smerte. Den havde i redaktionen både Elsa Gress, Poul Sørensen, der også lød pseudonymet Poeten, samt Georg Rona. Dens omfang var på 285 sider. Den kom i flere oplag og fra fjerde oplag også med Ove Abildgaard i redaktionen.

I 1982 udkom samme bog i 6. oplag, men der var egentligt tale om en ny udgave på 232 sider. Denne bog inkluderede naturligvis mange nye ord i forhold til Axel Sørensens bog. Allerede i 1988 udsendte Politiken så samme bog og nu med betegnelsen 2. udgave og med et omfang på 272 sider. I 1990'erne udgav også Lademanns Forlag en rimordbog af cirka samme omfang som Politikens. Lademanns var redigeret af Henning Kragh Pedersen.

Politiken reviderede igen materialet og udgav i 1992 deres 3. udgave under redaktøren Karl Hårbøl, som samlede 336 sider. Med anden opsætning udgav forlaget så den 4. udgave i 1996, og den blev på 284 sider med samme redaktør. I 1998 kom den 5. udgave og i 2003 den 6. udgave; der som redaktør har Holger Scheibel og var nu på i alt 294 sider. Denne udgaves indledning oplyser, at principperne for rim er lidt ændrede med hensyn til stød og vokallydenes placering. Desuden indeholder indledningen 20 sider med vejledning i rim.

Bogen bringer fx under rimet -ittel følgende forslag:

    kapitel, dom-, bog-
    titel, under-, embeds-, æres-
    kittel
    mittel (en typografisk skriftgrad)
    drittel
[POLRIM]

En rimordbogs system har fokus på ordenes sidsteled, da det er her, rimene etableres. Systemet er derfor på mange måder at sammenligne med baglænsordbøger. Sorteringsordenen er dernæst på stavelsesniveau, og det kan give en mængde opdelinger både efter antal bogstaver og med varianter efter udtale mere end stavemåden.

Emnet behandles ikke yderligere her.

7. Frekvensordbøger

Frekvensordbøger er formodentligt kun af interesse for sprogforskere, der beskæftiger sig med analyse af forekomster af bestemte ord i tekster. Ordbogstypen indeholder statistikker over antal gange, som specifikke ord er benyttet i bestemte tekster eller tekstkorpusser.

Frekvensordbøger kan være gavnlige ved fastlæggelse af en teksts sværhedsgrad og fx bestemmelse af lix-tal. Der er udkommet en sådan ordbog i to bind i 1988 med titlen Frekvensordbog: baseret på danske romaner, ugeblade og aviser 1987-1988. Forfatteren er Henning Bergenholtz, der udgav den i forbindelse med studier på handelshøjskolen i Århus.

Bogen blev revideret og genudgivet på Gads forlag i 1992 i ét bind på 1.445 siders ordbogsmateriale og med den let ændrede titel: Dansk frekvensordbog: baseret på danske romaner, ugeblade og aviser 1987-1990. Efter en indledning på siderne I-XX kommer i en tospaltet tabelopstilling på siderne 1-1.406 alle de fundne 5.060 ord og ordformer fra det behandlede materiale sorteret alfabetisk. Ordene er vist med frekvensen totalt samt separat for avis, blad og bog. Der skelnes mellem majuskler og minuskler og også mellem begyndelsesmajuskel og helt versalord.

Bagerst i bogen findes en rangliste over de ord, der blev fundet 60 eller flere gange i tekstkorpus. Det er naturligvis ikke overraskende, at de første par sider er fyldt med småordene, og førstepladsen indtages da også af »og«, der mængdemæssigt i materialet fylder 3,101 % efterfulgt af »i« med 2,504 %, »at« med 2,383 % og »det« med 1,699 %.
[FREK]

8. Baglænsordbøger

Baglænsordbøger kaldes også for retrogradordbøger. Der findes en enkelt dansk ordbog udelukkende med dette bagvendte system, men en del andre ordbogstyper indeholder også kortere baglænslister over ord. Systemet med at sortere ordene stavet bagfra kan være af betydning ved beregning af sammensætninger og afledninger, frekvens af suffikser og tilsvarende sproglige analyser.

Den dedikerede baglænsordbog hedder Dansk retrogradordbog. Første udgave udkom ved Henrik Holmboe i 1978. Den havde ca. 51.000 ord på 260 sider. Den blev genudgivet som et bind i serien Dansk Sprognævns Skrifter med nr. 15, 1988. Udgivet ved Gyldendal.

Den nuværende udgave er opsat i 4 spalter, og ordbogsdelen fylder fra side 5 til 239. Der er nu ca. 59.000 opslagsord, og retskrivningsgrundlaget er i overensstemmelse med 1988-reformen, idet ordstoffet lige netop er Retskrivningsordbogens.

I nogle få andre bøger er der baglænslister. I Pia Jarvads Nye ord er der en liste bagerst med ca. 5.000 opslagsord og i Politikens Fremmedordbog fra 1985 er der et afsnit med ca. 7.000 opslagsord.

I Politikens Krydsogtværsordbog findes et baglænsregister, der er ordnet i grupper efter antal bogstaver i ordene. Det fylder 350 sider, men en del af ordene er sammensætninger, der ikke efter retskrivningsreglerne skal være ét ord. Flere andre krydsogtværsordbøger har tilsvarende lister.

Pas på ikke at forveksle en baglænsordbog med en omvendtordbog, som fx Munksgaards Omvendt Fremmedordbog, der som opslagsord har de almene ord, og som definition har fremmedordene [6821]. Omvendtordbogen har ca. 17.000 almindelige ord som indgangsargument. Se under fremmedordbøger.

Omvendt ordbogen kom i sin anden udgave i 1997 og nu med 20.000 opslagsord på 316 sider i alt, hvor første udgave havde 249 sider.

9. Udtaleordbøger

Den første danske ordbog, hvis titel indeholder ordet »udtale«, er Fremmedordbog for Hvermand: indeholdende tydelig og letfattelig Forklaring over alle fra fremmede Sprog i Vort laante, gangbare og for alle og enhver kjendeværdige Ord og Talemaader, tilligemed Ordenes hos os sædvanlige Orthographie og Udtale, samt en Udtale-Ordbog af Johannes Nikolaj Høst, udgivet i 1855. Den ordbog har ikke hovedfokus på udtalen, men gør et forsøg på at vejlede læserne også med hensyn til udtalen.

Samme år udgave P. Schou i Odense også en ordbog, der havde udtaleangivelser. Det var Fremmed-Ordbog for alle Stænder: en Tydelig og letfattelig Forklaring af over 13000 af fremmede Sprog laante Ord, som forekomme i dansk Tale og Skrift, tilligemed deres Udtale, samt Udtale-Ordbog, og bogen var på 290 sider.

Danmarks største ordbog over sprogets udtale er Den Store Danske Udtaleordbog af Lars Brink, Jørn Lund m.fl. [6065]. Den udkom i 1991 og havde et omfang på 1.660 sider, hvoraf de 112 sider var forklaring og indledning, og de sidste 88 sider indeholdt yderligere udtalevariationer, vekselforhold og bøjningsregler. Ordbogen til omkring kr. 1.000 blev trykt i 2.000 eksemplarer.

Forordet indledes med at konstatere, at dette er den »første danske ordbog, der har som opgave på videnskabeligt grundlag at give oplysninger om dansk udtale«. Forarbejdet tog cirka tyve år, da initiativet kom fra Statens Humanistiske Forskningsråd i 1972, hvor den ledende person var Eli Fischer-Jørgensen. Under Jørn Lunds formandskab blev der sammensat en redaktion, der arbejdede med projektet og især principperne for ordbogen, da det var første gang, at der skulle samles et værk, der også tog hensyn til varianter »betinget af alder, region, social baggrund og distinkthed«.

Ordbogen medtager ganske mange ord, og inkluderer både stednavne, personnavne og fremmedord. Som eksempel på de meget fremmedartede navne kan et opslag under »c« vise, at medtaget er:

»Noël Coward, cowboy, cox, cox orange, cpr-nummer, crème de la crème, crescendo, Croce og Cromwell.« Artiklerne behandler både rigssprogsudtalen og varianter.

Denne ordbog er ganske imponerende med sine 45.000 opslagsord, der sammen med sammensatte og afledte ord i alt giver udtalen af over 100.000 danske og fremmede ord. Der har ligget et stort lydligt indsamlingsarbejde til grund for værket.

I en artikel i Politiken ved udgivelsen beskrives det, hvordan Danmarks Radios arkiv gav forskerne så mange optagelser, at de tiår for tiår fra de første fonografiske optagelser sidst i 1800-tallet og til i dag kunne fastlægge tale- eller lydsprogets udvikling.
[Pol 30/11-1990]

I en anmeldelse i Politiken skriver F. J. Billeskov Jansen:

»Udtaleordbogen er sikke på en plads i international sprogforskning.« Og videre i anmeldelsen, der ikke har mange kritikpunkter bortset fra nogle manglende ord, som en anmelder altid kan fabrikere, skriver han om det danske sprog: »det utrolige antal former for udtale, vi har på dansk, og som er optegnet med enestående nøjagtighed i Den store danske Udtaleordbog. Det er i første række som en beskrivelse af vort sprog, vi som danske skal bruge dette værk.«

[Pol. 25/6 1991]

Af mindre omfang og mere overkommelig som sengelekture udkom i 1990 Gyldendals Dansk Udtaleordbog af Peter Molbæk Hansen, der med 41.000 opslagsord og 144.000 udtalevarianter ser større ud, men kun fylder det halve, nemlig 761 sider, hvoraf de første 20 sider er vejledning og beskrivelse af lydsprogstegnene, der er en tilpasset variant af IPA - det internationale fonetiske alfabet. Forfatteren har under udvælgelsen af ordene skelet til Retskrivningsordbogen, men ikke alene holdt sig til den.

I en kronik i Politiken 4/12 1990 skriver Erik Hansen om begge ordbøger, og om Hansens - Gyldendals, at »Den bringer kun få varianter og benytter en lydskrift, som er fin nok til at give praktisk anvendelig besked, og grov nok til, at de fleste hurtigt kan lære at læse den.« I biblioteksregistreringen er den opført med rigssprogsudtalen som eneste version.
[Pol. 4/12-1990; DUDT]

Den simple lydskrift gør det muligt hurtigt at læse Hansens bog, mens det er nødvendigt at bruge tid på at sætte sig ind i Lars Brinks og Jørn Lunds lydskrift, der benytter Otto Jespersens gamle Dania-lydskrift, som tidligere er beskrevet i Dansk Rigsmål fra 1975. En fordel ved Lars Brinks bog er de tilknyttede lydbånd, der gør det muligt at høre ordenes udtale.

10. Dialektordbøger

Dialektordbøger er udkommet i Danmark for mange regioner og for nogles vedkommende flere gange. De første titler i emnet dukker op først i 1800-tallet, selv om der også tidligere er indsamlet og registreret dialektord.

Også på dette område har Christian Molbech været aktiv. Hans Dansk Dialect-Lexikon indeholdende Ord, Udtryk og Talemaader af den danske Almues Tungemaal i Rigets forskiellige Landskaber og Egne, forsaavidt som de ere fremmede for Skriftsproget og almindelig Sprogbrug med Forklaring og Oplysninger ved C. Molbech udkom i 1841 på Gyldendal, og den er tilegnet Conferentsraad, Finantsdeputeret I. Collin.

I fortalen forklares om regionernes særlige sproglige kendetegn og forfatterens metoder. Der er foregået indsamling ved mange lokale embedsmænds hjælp, og materialerne til bogens udfærdigelse er listet på siderne XXVI til XXXI. Materialerne inkluderer ordsamlinger og gloselister fra mange præster, og aldersmæssigt går ordene tilbage til omkring år 1800, mens en mindre afdeling er manuskriptmateriale fra M. Moths ordbogssamling fra 17. århundrede.

Som eksempel på indsamlere eller rapportører kan tjene nr. 49. »Ordsamling fra Skydebjerg Sogn, Vaag Herred, ved Sognepræsten, Hr. Clod. (1827).« Også værker fra andre lande benyttede forfatterens sig af, og kildelisten indeholder forholdsvis mange engelske værker, men også både svenske, tyske, franske og hollandske.

Selve ordbogens materiale er ordnet alfabetisk, og regionernes ord står mellem hverandre, så det er umuligt umiddelbart at skille jyske fra sjællandske udtryk. Opslagsordene fylder 696 sider sat med fraktur i en spalte. Ordbogen kom til at indeholde ca. 6.500 artikler og udgjorde egentligt kun halvdelen af den oprindelige plan, idet Molbech måtte opgive at færdiggøre sin dialektlære, der skulle have udgjort anden del.

Da Molbech ikke mente, at de norske færøske og bornholmske dialekter var tæt nok på dansk til at kunne indgå i ordbogen, så omfatter den kun ord fra Jylland, Fyn, Sjælland og småøerne, og det indsamlede materiale var rigest fra Vendsyssel, Mors, Slet herred, Langeland og Falster.
[6815 + 6035-3 p.90]

Bornholmsk
Molbechs udelukkelse af det bornholmske ordforråd fik en lokalmand til at begynde indsamling på øen. Det var rektor Johannes Christian Subcliff Espersen, 1812-1859, i Rønne, der nåede at få skrevet et færdigt manuskript før sin død. Hans materiale havde han færdiggjort i tre hæfter, hvor bogstaverne A-J var dateret 23/9 1856, bogstaverne K-R dateret 15/3 1857 og bogstaverne S-Ø dateret 20/6 1857.

Af forskellige redaktionelle og fiansielle grunde blev materialet ikke starks udgivet. Der var mangler, som V. Holm udbedrede ved et tillæg, og både Svend grundtvig og Ludvig Wimmer deltog i redigeringsarbejdet mellem forfatterens død og udgivelsen i 1908.

Inden trykningen ved Videnskabernes Selskabs hjælp blev bogen udstyret med en sproglære for bornholmsk på 171 sider ved Vilhelm Thomsen. Værket, Bornholmsk Ordbog, udkom endelig i 1908 med 506 siders ordbog sat i en enkelt spalte.

Bogen blev udsolgt, men var faktisk så savnet, at Rosenkilde & Bagger udgav et fotografisk optryk i 1975. Og i 1994 blev der genudgivet endnu et oplag i fotografisk optryk.

Feilbergs bidrag til jysk almuemål
For det jyske sprog står pastor Henning Frederik Feilbergs arbejde fra 1886 til 1914 som en bedrift. Feilberg udgav allerede i 1882 en plan, der hed Plan for en Ordbog over jysk Folkemål. Det var et særtryk af Tidsskrift for Filologi; Bd. VI og blev bekostet af Universitets-Jubilæets Danske Samfund. Feilberg arbejdede nu på indsamlingen, og selv om filologerne har en del indvendinger mod hans metode og især nogle af hans konklusioner, så står hans indsats alligevel som en milepæl, ikke mindst fordi meget af hans stof i dag ikke kunne være indsamlet.

Værkets titel blev beskedent Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål, I-IV samt tillæg. Hans ordbog blev af betydeligt omfang, fordi der også blev anført mange realoplysninger om skik og brug og om sagn i bindene. Udgivelsen kom over fire bind i årene fra 1886 til 1914. I de tre bind var ordenes artikler fordelt fra A-H, I-P og R-Å, mens det fjerde bind var med tillæg og rettelser.

Feilbergs værk blev så skattet, at det i 1977 blev genoptrykt ved Dansk Historisk Håndbogsforlag.

Andre dialektværker
Hovedparten af de mindre dialektskrifter udgivet i Danmark er om jyske dialekter, men også andre egne er naturligvis repræsenteret. For andre egne er der fx i 1914 udkommet J. Kr. Larsens Bidrag til Ordbog over Vendelbomaalet, og af J. Jørgensen i 1943 en ordbog over lollandsk: Lollandsk Ordbog. Der er udkommet dialektordbøger over Vends Herreds folkemål, og fire bind over Hostrupdansk er udkommet i 1963 til 1966.

En på videnskabeligt grundlag udfærdiget ordbog over de jyske dialekter er under udgivelse ved DSL. Den har titlen Jysk ordbog og udgives af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning, og Peter Skautrup var hovedredaktør ved projektets begyndelse. Det første hæfte med ordene fra »a-ankel« udkom i 1970. Redigeringsprincipperne var lignende Ordbog over det danske sprogs.
[Pol. 17/1 1971]

Ved fremkomsten af det første hæfte skrev Chr. Nyborg Madsen i et interview med Peter Skautrup, at det var meneingen, at oplaget skulle være på 800 eksemplarer eller nogenlunde det samme som Feilbergs. Redaktøren udtaler:

»Mange af dialekterne knytter sig til et kulturhistorisk stof, som de unge har arvet fra deres forældre og bedsteforældre. - Ordene hæfter sig til begreber, der tidligere var knyttet til det daglige liv med leen, pjejlen, væven, bageovnen og meget andet som i dag dårligt kendes af de yngre, der i stedet har fået en bunke fremmedord.

Det var ønskværdigt, om man kunne øse af det gamle ordstof i stedet for sstadig at måtte ty til fremmedord. Johs. V. Jensen opfandt ikke, som man siger mange nye ord, men han oversatte dialektord til rigsdansk, som han derved berigede.«

[Pol. 17/1 1971]

Men det kneb med at skaffe midler til trykningen af værket, og da de digitale muligheder efterhånden blev til rådighed, så besluttedes det i stedet for trykte bind at offentliggøre ordbogen på www-nettet og redaktionsprincipperne blev afstemt til en bredere læserskare. For øjeblikket, 2007, kan man på projektets hjemmeside slå op under ord bogstaveret fra A til Hu.

Den anden store videnskabelige dialektordbog over sproget på øerne begyndte udsendelse i 1992 og er 2006 nået til bind 8 med ordene »hu-isp«, og omfanget forventes at blive på i alt 15 bind. Dette projekt udgives af Institut for Dansk Dialektforskning ved Københavns Universitet, og titlen er Ømålsordbogen: en sproglig-saglig ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer, 1992--. Dens ordforråd er fra de sidste 200 år og hovedsageligt fra perioden 1850-1920.

Ordbogens udviklingshistorie kan læses i et separat, tyndt bind udgivet af redaktionskomiteen i 1992. Her omtales projektet fra begyndelse i 1908 med stiftelsen af Udvalg for Folkemaal under Dansk Folkemindesamling på initiativ af Axel Olrik. I den første redaktionskomite sad bl.a. Verner Dahlerup og Marius Kristensen. Indsamlingen begyndte for alvor i 1910, men en del materiale var allerede registreret fra tidligere leverandører.

Projektet fik eget kontor med personale fra 1922, og planen for ordbogen lå klar i 1938, mens de endelige redaktionsregler først forelå i 1970, og den endelige redaktion gik i gang i 1976.
[KB-eksemplar, M&M 1/1997 p.12f]

11. Slangordbøger

Slangordbøger skal kun kort berøres, fordi en af de tidligere ordbøger i dag bedst kan kategoriseres som hørende til denne gruppe. Det er V. Kristiansens Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale, der udkom i første udgave 1866 og i en revideret andenudgave i 1908. Den sidstnævnte er gennemgået til denne tekst. Forfatternavnet er et pseudonym for orientalisten Viggo Fausbøll, der åbenbart ikke mente, det passede sig for en videnskabsmands navn at beskæftige sig med det laverestående gadesprog, og han udelod desuden også, »hvad der hører ind under det liderliges Omraade«.
[6713]

Ordbogens indhold på 532 sider er det lavere dagligdags sprog, som det tales, og det skulle altså ikke være taget fra skriftsproget jf. titlen, men ifølge kildelisterne, så stammer det altovervejende fra anerkendte forfatteres værker. Indholdet er ikke så lavt som i slangordbøgerne. Moralen og samfundsordenen tillod endnu ikke så bramfri udtryk på skrift, som man senere ser. Men der er dog udtryk som »damebajer«, der betyder en halv bajersk øl. Der er mange fraser og dagligdags talemåder som fx »garve ens Skind« som synonymt med et lag tærsk.
[6035-IV p.154]

I nyere tid er det Kaj Boms slangordbøger, der har vundet størst udbredelse. Hans første udgave kom på Politikens Forlag i 1956 og stoffet var her delt op i betydningsgrupper, så bogen kunne læses som en hel lille fortælling om forskellige områders mærkelige sprogblomster. Og i 1950'erne og 1960'erne var vi blevet frimodige nok til at medtage også det meget omfattende slangområde for menneskekroppens private dele og hele kønslivets terminologi under »bæltestedet«. For den tids bøger var et salgstal for fire oplag på 35.000 eksemplarer ganske godt, så interessen har sandelig været stor for blandt andet at se, hvorledes »afmagnetisering« foregik under »lagenteknikken«.
[6095]

De nyere udgaver - som Politikens Slangordbog af Søren Anker-Møller et al. fra 1982 og senere - er opbygget alfabetisk som almindelige ordbøger, men kan så have et register for rigssprogsnormen for ordene - en slags omvendt »fremmedordbog«. I indledningen er gjort forsøg på en form for systematik for slangord, idet man med en kerne for slang lægger tilstødende elementer rundt periferien, og de tilstødende elementer er så grupperne tabuord, argot, jargon, daglig tale, eder og skældsord. Bogens omfang er på 244 sider i alt, og den kom i anden udgave i 1986, i tredje udgave i 1989 og i fjerde udgave i 1993 og var nu vokset til 378 sider. Samme udgave kom i 1996 også på digital form.
[1813]

I 1992 er der for eder og skældsord kommet en sprogvidenskabelig behandling af fyndord, hvori indgår de to nævnte kategorier. Titlen er Fyndord - Studier i kortformernes retorik. Udkommet på Reitzels Forlag og skrevet som en disputats af Peder Skyum-Nielsen. Omfang to bind med i alt 828 sider.

I 1997 udkom Politikens slangordbog i sin femte udgave og var nu vokset til 492 sider med undertitlen Politikens slangordbog: dansk slang i brug fra 1955 til i dag med en indledning om slang og dens udvikling i sproget. Sammen med Søren Anker-Møller optræder også Peter Stray Jørgensen som redaktør.

I den sjette udgave fra 2001 var bogen vokset til 536 sider inklusive den omvendte slangordbog, hvor brugerne kan slå op under almindelige ord og se, hvad der findes af slangudtryk for samme. De forøgede udgaver tyder på, at slangudtryk er en frodig sproglig mark, hvor der jævnligt kan høstes.

12. Idiomatiske ordbøger

Idiomatiske ordbøger indeholder udtryk, der består af flere ord, hvor de enkelte ords betydning har ændret sig ved sammensætningen. Et typisk eksempel er »at gøre sine hoser grønne«. På dansk findes Gyldendals ordbog Talemåder i dansk i anden udgave fra 2001, skrevet af Stig Toftegaard Andersen. Dens omfang er på 420 sider og foruden de danske idiomatiske udtryk - som der er 3.500 af i bogen - så bringer bogen også de tilsvarende udtryk oversat til engelsk, tysk og fransk. Bogen kan bruges begge veje, da der er indekser for de tre sprog. I en vejledning bagerst i bogen kan man læse omoget sprogteorien for begrebet idiomatik. Bogen udkom første gang hos Munksgaard i 1998 med titlen Talemåder i dansk: ordbog over idiomer.

Gyldendal havde tidligere haft en anden bog af typen. Den hed Idiomordbog med undertitel 1000 talemåder og var skrevet af Christian Michelsen, første udgave 1993, omfang 222 sider. Den har inddelt ordene på siderne 9-214 efter udtrykkenes betydende ord, fx under »fluer« - slå to fluer med et smæk. Den bringer ingen kilder, men har til sidst et tillæg med udtryk, der er nærtbeslægtede.
[IDIOG]

En senere og omfangsrig ordbog er forlaget Gads Danske talemåder af Allan Røder fra 1998 med 616 siders omfang. Den har en indledning på otte sider or ordlister på siderne 17-606. Den bringer kilder, hvilket i mange tilfælde gør den mere interessant end Gyldendals.
[DATA]

På engelsk findes en del ordbøger, der kombinerer idiomatik- og konstruktionsvejledning og behandler verber plus deres mulige tilknyttede præpositioner eller adverbier, fx catch up - catch up with, og rene idiomatiske udtryk som like a bad penny. Se fx Oxford University Press: Dictionary of Current Idiomatic English 1-2, 1983.
[1884]

13. Konstruktionsordbøger

Konstruktionsordbøger giver henvisninger på, hvorledes ordene kan sammensættes til korrekte fraser og sætninger. Ordbogen vil bl.a. oplyse om, hvilke præpositioner et verbum forbindes med, eller om det kan kombineres med objekt. For substantiver kan det være eksempler på, hvilke verber der kan kombineres med ordet.

Den nyeste kombinationsordbog på dansk er Gyldendals Dansk Sprogbrug. Den udkom i sin første udgave i 1995 og i en lettere revideret og lidt udvidet anden udgave i 2001. Den er redigeret af Erik Bruun og indeholder 13.000 opslagsord med i alt omkring 64.000 udtryk og vendinger. Omfanget er 546 sider.

Jørgen Marcussen

	Retur til toppen af siden.
Retur til oversigten over ordbogstekster	Retur til hjemmesidens forside
Opdateret d. 11.1.2009