Danske ordbøger på historisk grundlag

Nogle oplysninger om deres udgivelser og indhold
- sjette del af ordbogsteksterne

INDHOLD

Indledning
Christian Molbechs Glossarium
G. F. V. Lunds: Det ældste Ordforråd
Jyske Lovs ordforråd
Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog
Gammeldansk ordbog

Runeindskrifternes ordforråd
Holbergs ordbog fra 1700-tallet

Kildeliste
Retur til oversigtens forside

Indledning

De ordbogsmaterialer, der blev indsamlet i 1600-tallet, inkluderede mange ord, som efter vor tids klassifikationer ville blive betegnet som hørende til det ældre danske sprog. Forskellige dansk-latinske arbejder havde sådant indhold og er kendte af fx Lavrids Kok og Peder Syv, der leverede til Mathias Moth med flere. Deres arbejder blev behandlet ovenstående i Danske ordbøger før ODS.
[7338-III p.361]

Det er kun ganske få danske tekster fra 1200 til 1600, der i dag læses uden for forskernes kreds, men fx er der med mellemrum interesse for de danske landskabslove og for de gamle viser, hvorfor en mulighed for at kunne slå ord fra sådanne værker op er af begrænset men stadig interesse for også andre end historikere og sprogfolk.

I det 19. århundrede og efter Rasmus Chr. Rasks sprogarbejder var der en særlig interesse i de nordiske sprogs oprindelse, og Samfundet til den danske Litteraturs Fremme udbød i 1828 en prisopgave om Hvorledes har af det fælles Modersprog, det Islandske, Skriftsproget uddannet sig i de tre nordiske Riger, og i Særdeleshed i Danmark. Opgaven blev besvaret af N. M. Petersen, og besvarelsen indeholdt mange betragtninger og eksempler over ordenes udvikling til dansk. Også Christian Molbech belyser emnet i sin ordbog fra 1833, hvor en del af den lange indledning netop drejer sig om de tidlige nordiske sprogforhold. Molbech samlede desuden også - som nedenfor nævnt - en mindre ordbog over de gamle ord.
[6035-III p.92; 6661-VI p.21ff]

Da Ordbog over det danske Sprog behandler ord tilbage fra ca. 1700, så er det ord fra perioden fra cirka 1200 til 1750, der her skal behandles.

Christian Molbechs Glossarium

Foruden de tidligere omtalte almindelige ordbøger kompilerede Christian Molbech også en ordbog eller glossarium for ældre danske ord fra perioden 1300 til 1600, men værket blev ikke trykt færdigt før efter hans død i 1857. Molbech havde gennem flere perioder arbejdet med gamle diplomer og manuskripter fra middelalderen og samlet et stort materiale med mange citater fra sin gennemgang. En årsag til hans leksikografiske beskrivelser var arbejdet med udgivelsen af værkerne Rimkrøniken i 1825 og om Harpestrengs Lægebøger i 1826. Til disse projekter havde han brug for glossarier til det gammeldanske.

Hans glossarium Dansk Glossarium eller Ordbog over forældede danske Ord af Diplomer, Haandskrifter og trykte Bøger fra det 13de til det 16de Aarhundrede udkom i to bind fra 1857 til 1866. De bragte ord er forklaret fyldigt og med citater, og P. L. Hjorth bemærkede senere, at »Kalkars ordbog på dette punkt ikke ganske gjorde glosaret overflødigt«.
[K58 p.38]

Molbechs bog medtog ikke ordene fra landskabslovene, men det blev der i 1877 rådet delvis bod på med nedennævnte udgivelse.

G. F. V. Lunds Det ældste Ordforråd

For det allerældst ordforråd udkom i 1877 et værk af G. F. V. Lund, 1820-1891, hvori også ordene fra Landskabslovene blev medtaget. Forfatteren bemærker i sin indledning, at Molbech har udgivet et Glossarium men af utilstrækkeligt omfang. Lunds relativ lille bog fik titlen Det ældste danske Skriftsprogs Ordforråd, Ordbog til de gamle danske Landskabslove, de sønderjyske Stadsretter samt øvrige samtidige Sprogmindesmærker (fra omtr. 1200 til 1300).
[6827]

Lund behandler i ordbogen på VI + 178 sider ordene i de fire landskabslove: Skånske Lov, Valdemar og Eriks sjællandske Love og Valdemars jyske Lov. Desuden medtages ord fra de sønderjyske stadsretter for Slesvig, Flensborg, Åbenrå og Haderslev og fra de skånske byretter og fra enkelte andre dokumenter som kirkeretter og Scriptores rerum Danicarum. Alle kilder fra perioden 1200 til 1300.

Lund påpeger også, at der mellem de benyttede kilder ikke er nogen særlig sproglig forskel, men kun en stedsbetinget forskel i stavemåder - der i øvrigt er ret tilfældig; og derfor kan han behandle tekster fra alle de danske områder under ét. Ordbogens opbygning er med et klart opslagsord, der benytter en meget let genkendelig retstavning, og kun det islandske tegn for »th« benyttes ud over de vante danske bogstaver. I artiklerne bringes en oversættelse til nudansk eller en definition af ordet, og kilden angives for alle ord.

Ordbogen er ikke omfattende og er mere et glossar for de af ham gennemgåede kilder, hvad forfatteren klart gør opmærksom på i sin indledning. Den regnes i dag for at være noget fejlbehæftet, men da der stadig ventes på ordbogen over det ældre sprog, så benyttes Lunds bog fra dens genoptryk i 1967.

I Biografisk Leksikon (1981) giver Marius Kristensen hans ordbog følgende skudsmål med:

»En med stor flid, men ikke altid tilstrækkelig kyndighed udarbejdet ordbog til det ældste danske lovsprog.«

Dette har dog ikke forhindret bogen i at blive genoptrykt 1967 med midler fra Københavns Universitets fond til tilvejebringelse af læremidler, så helt uden evner må den nok ikke siges at være.
[10005]

Fremmedordene i det ældste danske Skriftsprog
Marius Kristensen var også forfatter til et ikke særligt omfattende værk med titlen Fremmedordene i det ældste danske Skriftsprog (før omtr. 1300). Det udkom på Det Schubotske Forlag i 1906 og optager ord med udenlandsk oprindelse fundet i landskabslovene, Flensborg håndskriftet, Slesvig bylov, Harpestrengs lægebog og urtebog med flere.

Selve orddelen fylder kun siderne 21-74. Ordene er opdelt efter oprindelsesland, hvorfor der sluttes af med en alfabetisk ordliste på siderne 75-79. Et opslag under »orlugh« = orlog vises med oprindelsessprog - mnt = middelnedertysk - betegnelsen »lånt« og kilden »Harpestreng«.
[FMK]

Jyske Lovs ordforråd

Fra perioden omkring 1241, hvor Jyske Lov udkom, har vi et glossarium i Peter Skautrups Den Jyske Lov - Text med Oversættelse, Kommentar og Ordbog. Bogen blev udgivet ved Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur og kom på Reitzels Forlag i 1941.
[6547]

Bogen blev udgivet i anledning af lovens 700-års jubilæum, og ordlisterne fylder i den 408 siders store bog omkring 180 sider og har altså et betydeligt omfang. Man kender loven i omkring 240 afskrifter af forskellig længde, og hvoraf de ældste er fra omkring år 1300 og de yngste fra omkring 1500.

I Skautrups udgave er lovens tekst gengivet både i det originale gamle danske sprog og på modstående side i moderne dansk oversættelse. I ordbogsdelen er ordene gengivet med betydninger, sproghistoriske kommentarer og henvisninger til lovteksten på linjeniveau. Alle ordene fra lovteksten er medtaget, selv partikler og små adverbier og præpositioner. Der er ikke et moderne indeks, så man skal vide, hvad den gamle ordform er for at kunne slå op.

Der er tale om en specialordbog for en bestemt tekst, og der er derfor store lakuner i ordomfanget, men ved udgivelsen var der et mere omfattende værk til rådighed for den gammeldanske læser, nemlig Kalkars nedenstående omtalte værk.

Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog

Det danske sprogs ordforråd mellem den periode, som ODS omfatter, og år ca. 1300 blev behandlet i Otto Kalkars, 1837-1926, Ordbog til det ældre danske Sprog, og dermed fik Molbechs og Lunds værker følgeskab af en mere omfattende ordbog, der dog ikke helt overflødiggjorde deres bidrag. Kalkars ordbog udkom i fem bind fra 1881 til 1918 og blev senere genudgivet i seks bind med indledende forklaringer.

Otto Kalkar var lærer og havde siden kald som præst, men måtte ophøre hermed på grund af helbredssvaghed. Gennem det meste af sit voksne liv havde han i fritiden arbejdet med sit ordbogsprojekt om ordene mellem 1300 og 1700, og det var utvivlsomt dette projekt, der var hans livs hovedinteresse.

Der er i Biografisk Leksikon kun en ganske kort beskrivelse af forfatteren skrevet af Marius Kristensen, men i nyoptrykkets bind seks er der en 168 siders lang indledning og biografi over værket og forfatteren skrevet af Marie Bjerrrum, der har fundet stof om Kalkar i andre værker samt i hans brevsamling på KB og i Videnskabernes Selskabs arkiver.
[6661-6]

Forarbejderne til ordbogen
Kalkar søgte støtte fra Videnskabernes Selskab i 1872 og fik i 1873 afslag med anmodning om at omarbejde ordbogsprincipperne til en udvidet version, før han søgte igen. I 1876 fik han 200 kroner tildelt fra Kultusministeriet, og selv om beløbet i dag forekommer latterligt og dengang var utilstrækkeligt, så har det i det mindste været en opmuntring for ham, at modtage denne anerkendelse af sit arbejde.

Hans anmodning til Videnskabernes Selskab er optrykt i bind VI i genoptrykket, og man kan se, at Kalkar frimodigt har antaget Rasks sædvane med substantiver skrevet med lille begyndelsesbogstav og benyttet bolle-å. I betragtning af de konservative kræfter, han har søgt støtte hos, er det ganske modigt, men måske taktisk ikke særlig klogt. Til behandlingen i Selskabet havde Kalkar vedlagt sit manuskript på alfabetets to første bogstaver, og han blev af det nedsatte udvalg bedt om yderligere at indsende de to sidste bogstaver, V og Y. Men det blev altså et afslag året efter, ansøgningen var indleveret.

Udvalget gjorde et grundigt arbejde fremlagt i dets præmisser til Selskabets komite, og de indeholder fornuftige indvendinger vedrørende ordafgrænsningen, forholdet til nutidige ord, forholdet mellem Molbechs glossarium og Kalkars værk samt rent sprogvidenskabelige betænkeligheder for definitioner, morfologi, synonymik og etymologi hos Kalkar.

Kalkar arbejdede derefter på værket i fem år ud fra foreslåede plan og søgte så igen Videnskabernes Selskab om støtte i 1879. Udvalget til bedømmelse af det ændrede værk anbefalede nu, at han fik tildelt tre årlige portioner af 400 kroner. Dette skyldtes ikke mindst komitemedlemmet Svend Grundtvigs positive holdning til projektet, og det er derfor heller ikke overraskende, at Grundtvig blev ret ophidset, da han i 1880 af Kalkar fik at vide, at denne nu havde kontrakt med Universitets-Jubilæets danske Samfund om at støtte udgivelsen af værket.
[6661-VI p.32ff]

Det hører dog med til Kalkars bevæggrunde, at Videnskabernes Selskab havde ønsker om en revision efter Kalkar havde gjort sig færdig og det med en ny redaktør, idet Selskabet ønskede en kvalitetsmæssig bedre ordbog.

De fire hundrede kroner om året var ikke tilstrækkeligt for Kalkar, der var blevet gift anden gang og i 1880 fik barn igen. Han havde derfor søgt Undervisningsministeriet om støtte, men de havde netop da bevilliget penge til det nyetablerede Universitetsjubilæums Samfund og henviste i sit svar til Kalkar dertil. Kalkar har derfor haft den opfattelse, at skulle han tiltrække flere midler, så var Jubilæumssamfundet den rette vej. Grundtvig var dog en personlig storsindet og hæderlig mand, der fokuserede på sagen og ikke personen og kun lukkede af for Videnskabernes Selskabs støtte, men forsikrede Kalkar, at denne fortsat kunne låne hans manuskripter om emnet og at han på anden vis gerne bistod Kalkar.

Universitetsjubilæet og Kalkar indgik kontrakt, hvori han betingede sig 50 kroner per ark samt 5 kroner til korrekturhjælp - korrekturarbejde har aldrig været værdsat - og omfanget beregnedes til ca. 100 ark. Slutresultatet blev efter forskellige småjusteringer, at Kalkar skulle have 60 kroner per ark og selv afholde alle korrekturomkostninger.

Jubilæumsselskabet havde dog finansielle vanskeligheder ved at udgive så stort et værk og henvendte sig til Carlsbergfondet, der dernæst var betænkelig ved risikoen for at Jubilæumsselskabet ikke holdt sig levende det antal år, som ordbogsprojektets formodedes at løbe over. Carlsbergfondet var dog ikke afvisende, og Kalkar løstes fra sine forpligtelser over for Jubelselskabet og fik i stedet en aftale med Carlsbergfondet. Ordbogen var i mellemtiden med den valgte opsætning og nogle mere fyldige kildehenvisninger vokset til ca. 150 ark.

Trykningen gik i gang for et oplag på 500 eksemplarer i 1881, og værket udkom i hæfter, og udgivelsen af bind I var fuldført i 1885. Ved første hæftes udgivelse i august 1881 blev det anmeldt, og en af anmelderne påpegede en række mangler ved værket. En kritik der gentagne gange fremkom helt op til vor tid, men som ikke kan ændre på den kendsgerning, at Kalkars værk er det eneste trykte af den art, som vi har.

Bind II udkom i hæfter i 1886, 1889 og i 1892. Det tredje bind udkom fra 1892 til 1901, og her gik omfangsberegningerne galt. De bevilligede 10.000 kroner til trykningen var ved bogstav P næsten opbrugt, og Kalkars beregninger viste nu, at det opsvulmende materiale til resten af bogen ville fylde yderligere 150 ark. Carlsbergfondet forlangte derfor, at forfatteren forkortede citaterne, kildeangivelserne med mere, så omfanget kunne holde sig inden for de først beregnede 150 ark.

Ved afslutningen af bind fire med bogstaverne Sm til Ø var det totale omfang dog nået 234 ark, og udgivelsesperioden var fra 1902 til 1907. På dette tidspunkt havde Kalkar allerede ved flere lejligheder søgt både Jubilæumssamfundet og Carlsbergfondet om støtte til at udgive også et tillægsbind med noget af det stof, der undervejs var tilgået materialesamlingen. Efter nogle skriverier og afslag og genoptagne forhandlinger bevilgede Carlsbergfondet i 1908 penge til supplementet, og yderligere tilskud hertil måtte bevilges i både 1910, 1913 og 1916, før værket endelig var færdigt. Og dog. Der manglede stadig en kilde- og litteraturliste, og denne kom ud i 1925 i et hæfte på 28 sider redigeret af Peter Skautrup.
[6661-VI p.91]

Oplaget på de fem hundrede eksemplarer var alt for lidt. Allerede i 1904 viste det sig, at der kun var 10 hæfter tilbage af nummer 2-13, så man kan sige, at oplaget var udsolgt allerede inden værket var fuldført. Der blev fra 1920'erne og frem til det fotografiske komplette optryk i 1976 gjort mange forsøg på at trykke små oplag af de manglende hæfter, så flere komplette sæt kunne samles, men alle forsøg løb ud i sandet, og først ved det komplette optryk i 1976 kunne værket igen faldbydes. Ved optrykket blev rettelseslisterne indpasset i teksten, så læserne slap for selv at rette værket til.

Bogens indretning
Bogen er ordnet etymologisk og ikke strengt alfabetisk, hvilket gør opslag i den omstændeligt. Fx skal »Bredkniv« søges under »Bredaxlet« og ordet kommer før »Bred«. Det enkelte opslagsord er anført med nationalitetsbetegnelse for no., is., sv., da., go. etc. Næste afsnit under et opslagsord er betydningen og derefter kommer citater og kildeangivelser.

Bind et har omfanget A til Fø med omfang på 838 tospaltede sider.
Derefter er i optrykket indsat et tillæg og rettelser til samme bogstavomfang på 65 sider.
Bind to omfatter bogstaverne G til Lø på 892 sider og uden tillægsrettelser.
Bind tre omfatter bogstaverne M til Sl på 904 sider og uden tillægsrettelser.
Bind fire omfatter bogstaverne Sm til Ø på 1004 sider og uden tillægsrettelser.
Bind fem omfatter supplement for bogstaverne A til Ø på 1209 sider.
Bind seks omfatter indledninger, vejledninger og kildefortegnelser på 100 sider.

Den skitserede opdeling betyder, at skal man se efter et opslagsord begyndende med bogstaverne A til Fø, så skal man se i første bind to steder og i bind fem, før man kan være sikker på at have fået alt med. For resten af ordene skal man altid have opslag i to forskellige bind.

Gammeldansk ordbog

Der har efter opfordring fra Paul Didrichsen i 1948 i mange år været planer om en videnskabelige og omfattende ordbog over det ældre danske sprog i perioden fra ca. 1100 til 1515, og excerpering til værket, der skal afløse Kalkars værk, begyndte under Kaj Boms ledelse i 1950, men endnu i 2007 er der ikke udkommet noget bind. Det er dog muligt på internettet at se prøver på opbygningen og ordenes behandling.

For øjeblikket er de to tilknyttede redaktører beskæftiget med et projekt for digitalisering af ordbogens 1,5 million ordsedler. Fra 1982 var redaktørerne Ebba Hjorth og Anna Simonsen, der endda ikke var fuldtidsbeskæftigede. I 2007 er Merete K. Jørgensen ledende redaktør, ansat fra 1985, og Marita Akhøj Nielsen er redaktør.

Ordbogen kommer til at omfatte dansk i perioden fra 1100 til 1515 og alt eksisterende litteratur bliver gennemgået. Der er materiale for omkring 32.000 opslagsord fordelt på halvanden million citater. De digitale muligheder betyder, at alle ord medtages med betydning, morfologi, etymologi og synonymik. Teksternes forbindelser til fremmedsprogede værker bliver også inddraget, så slutresultatet bliver et videnskabeligt arbejde af høj kvalitet.

I 1992 var planerne et ottebinds værk, og i en artikel i Politiken fra 11. november 1992 skrives der, at »Det første bind skulle kunne være på gaden om et par år, hvis tempoet og bevillingerne fortsætter som nu.« Fra ajourføringen hedder det, at i 1999 er indsamlingen afsluttet, seddelsamlingen ordnet, opslagsordene fundet og beskrevet og redaktionsreglerne fastlagt. Der var således i 1999 klar til den endelige redigering. Redaktøren peger selv på, at der kan udgives nogle delordbøger fra materialet, men om det betyder, at hun allerde da havde en mistanke om, at en trykt udgave måske slet ikke ville udkomme, kan jo ikke vides. Mulighederne for kun at bruge ressourcer på en digitaludgave kan være fristende, idet trykomkostningerne jo så kan anvendes på mere forskning i stedet for på papir.
[Pol. 11/2 1992, DSL præsentationshæfte nr. 21, 1992, ajourført 1999]

Note om udviklingen til 2016 I værket Dansk Sproghistorie, bind 1, 2016, erGammeldansk Ordbog behandlet af Ebba Hjorth. Det fremgår af hendes artikel, at indsamlingen til ordbogen har givet 900.000 belægssedler og de er ordnet til ca. 29.000 ordbogsartikler (stikord). Det fremgår også, at ordbogen kun udkommer digitalt, og den kan i dag allerede benyttes på ordnet.dk, selv om redaktionen ikke er afsluttet. Der kan både søges i de producerede artikler, men også i seddelbasens indhold på gammeldanskseddelsamling.dk. På grund af de i gammeldansk fra i dag afvigende stavemåder kan der søges både på den datidige men noget standardiserede form og på moderne dansk.

En stor del middelaldertekster er nu til rådighed digitalt via hjemmesiden tekstnet.

Vil man have et indblik i vanskelighederne ved digital produktion af gamle ordbøger, kan jeg anbefale at læse artiklen The Dictionary database at www.renaessancesprog.dk: An Online Tool for the Study of Renaissance Language in Denmark By Jonathan Adams & Peter Zeeberg, der udkom i 2010.

Runeindskrifternes ordforråd

Da Ludwig Wimmer fra 1895 til 1908 udgav sit store værk om Danmarks Runeindskrifter indeholdt det også en ordliste over gloserne, som var indhugget på runestenene. Ordlisten indgik tillige i håndudgaven af bogen udkommet i 1914 med et bind tekst og et bind plancher.

Senere udkom i 1942 Danmarks Runeindskrifter ved Lis Jacobsen og Erik Moltke på Munksgaards Forlag, og dette værk indeholder runeindskrifterne med understående oversættelser, men desværre ingen alfabetisk ordliste eller register. Denne bog indeholder ordene fra 417 danske inskriptioner og 10 udenlandske, dertil kommer 87 tekster fra brakteater og 126 fra mønter.
[9036]

Holbergs ordbog fra 1700-tallet

Grænsen for ODS' optagelse af ord ligger fra omkring Ludvig Holbergs tid, ca. 1750. På grund af Holbergs betydende plads i den dansk-norske litteratur var der et forskningsønske om en mere omfattende behandling af Holberg sprog end de citater, der kunne findes i ODS, og der udkom i årene fra 1981 til 1987 en ordbog over alle de af Holberg brugte ord.

Projektet blev oprette i 1946 som et fælles dansk-norsk foretagende, og redaktionen blev indledt i 1957 med danskeren Aage Hansen og nordmanden Trygve Knudsen, der døde i 1968, som hovedredaktører samt Svend Eegholm-Pedersen som redaktør.

Værket indeholder omkring 30.000 ord fordelt på fem bind. Bind et indledes med en 16-siders gennemgang af historie, formål, materiale, afgrænsning og redaktion af værket. Dernæst en vejledning i bogens brug. Om formålet skriver redaktionen, at bogen har et dobbelt formål:

»1) at være et hjælpemiddel for læsere af Holbergs værker og

2) at danne grundlag for en beskrivelse af Holbergs sprog, sådan som det foreligger i hans trykte værker og andre skriftlige efterladenskaber.«

De fem binds omfang viser en ganske imponerende sproglig bredde i Holbergs tekster. Af rene ordbogssider findes i de fem bind 1354 + 1576 + 1378 + 1542 + 1598 spalter.

Ordbogen er en kombination af en ordbog og en konkordans over så godt som hele forfatterens ordforråd og indeholder desuden en stor del kulturhistorisk materiale. Bogen er meget nyttig at have ved hånden under læsning, men formodentligt er den aldrig tænkt som nødvendig ved læsning af fx komedier og epistler, hvor redaktørerne af disses udgaver gerne supplerer med et glossarium for gamle og udgåede ord som noter.

I en anmeldelse i Berl. Tidende ved første binds udgivelse den 6. marts 1981 skrev Billeskov Jansen:

»Holbergs sprog er et vigtigt fundament for vort nuværende dansk; men det kræver studium at kende det til bunds, og dertil tjener sprogforskningen ikke mindst leksikografien...

Holberg-Ordbogen er en lystvandring imellem klare og kloge tanker. Og en nyttig bog tillige, hvis det gælder om at besvare spørgsmålet: hvor er det nu Holberg siger - at f.eks. at hoveder som synes bekvemme til alting, er store skabninger, som naturen har begyndt, men ikke bragt til ende?...

Ildprøven for en ordbog er småordene. Det er indlysende, at redaktionen af Holberg-Ordbogen skylder den store Ordbog over det danske Sprog meget, når det gælder artiklernes indretning. Det skyldes bl.a., at Aage Hansen var en af hovedredaktørerne ved den danske Ordbog; ikke mindst de svære småord har han taget sig af, for eksempel ordet som, der fylder 38,5 spalte! I Holberg-Ordbogens første bind handler de længste artikler om af (15,5 spalte), anden (12), at (17,5)... den (11)... Den store artikel [om den] opleves som et filologisk præcisionsarbejde af høj lødighed.«

[Berl.T. 26/3 1981, kronik]

Holbergordbogen blev i 2011 digitaliseret og fra 2013 også brugbar på mobile platforme. Den findes på holbergordbog.dk, men kan også tilgås via sitet ordnet.dk.

Jørgen Marcussen

	Retur til toppen af siden.
Retur til oversigten over ordbogstekster	Retur til hjemmesidens forside
Revideret 2020-04-13.