Reg. A/IV,2 - 11882, DK5: 52.2;
Opdateret 19. april 2009. Revideret 6. december 2011, 28. februar 2012.
Beretning om en Reise, foretaget efter allernaadigste Befaling i Aarene 1782 og 1783 med Fregatten PRØVEN
for at undersøge de i Danmark forfærdigede Søe-Længde Uhrer
af Paul de Løwenørn, General-Adjudant, Capitain-Lieutenant, Directør for det kongelige Søekaart-Archiv, Medlem af det kongelige danske Videnskabers Selskab, samt Correspondent af Akademie de Marine i Brest.
Med et Tillæg, indeholdende nogle paa Søen nyttige Observations-Methoder.
Udgivet af det kongelige danske Videnskabers Selskab. Kiøbenhavn 1786, trykt hos August Friderich Stein.
Størrelse: Br. 19,5 cm, H. 25 cm. Helbind i brunt læder. Ryg og permsider med guldtryk.
Marmoreret forsatspapir på permernes indersider.
Pagineringen løber 1-84, indsat upag. side, indsat kort over Cap Francois,
p. 85-165, 166 blank, indsat kort over De Vestindiske Øer.
På smudstitelbladet recto er skrevet en ejersignatur: C. Holstein-Løvenørn. 1936.
På versosiden er skrevet med blyant: Købt på auktion 1957 dec. gennem H. H. Lynge & Søn.
BOG 490. Et eksemplar er overtaget 2011 fra Søfartens Bibliotek. BOG 497. Et eksemplar er overtaget 2012 fra Søfartens Bibliotek (blåt pluviusin helbind). INDHOLD:
Side 3: Indledning
Side 6: Beretningen til det kongelige Videnskabernes Selskab, angaaende Prøverne af tvende ved Hr. Armand forfærdigede Søeuhrer
Side 19: Uddrag af Hr. Armands indgivne Beretning om de Forbedringer han troer at have givet sine Søeuhrer, fremfor Hr. le Roi's
Side 27: Beretning om Reisen [til de Vestindiske Øer]
Side 71: Forklaring over hosføiede Kaart eflagt efter mine over Jomfru-Øernes Beliggenhed giorte Observationer
Side 84 blad indskudt efter siden: Forklaring over Bogstaverne [til det efterfølgende kort]
Side 84 kort indsat efter: Kaart over Reeden ved Cap Francois
Side 85 beretningen begyndt side 27 fortsættes
Side 138: Tillæg, indeholdende nogle paa Søen nyttige Observations-Methoder
Side 159-160 tabeller for timevinkel: Tab. A
Side 161-164 tabel for Solens afstand fra polen: Tab. B
Side 165 tabel for polarstjernerettelse: Tab. C; samt trykfejl nederst på siden
Indsat kort: Kaart overIomfru-Øerne i særdeleshed de danske Westindiske Øers rigtige Beliggenhed aflagt efter Beseyling og nogle Astronomiske Observationer tilligemed Bestemmelser af Længde ved Søe-Uhre foretagne i Aaret 1783 af P. de Løwenørn.
Indledes således:
De menneskelige Kundskaber og Videnskaber have i de seenere Aarhundrede havt en betydelig Fremvext, og enhver som har Kundskab derom, vil lettelig kunne indsee, hvor meget Søefarten har bidraget til samme, samt hvor langt vi endnu skulde være tilbage, dersom denne ikke havde været saa udvidet.
I dag for en sømand stadig en behagelig indledning. I resten af indledningen uddyber forfatteren udviklingen inden for navigationen med særlig sigte på længdeproblemet og John Harrison og de engelske forsøg på at finde en brugbar metode til at løse længdeberegningerne til søs.
Derefter omtales hr. Jean Abraham Armand fra Rendsburg, der udviklede et kronometer i årene op til 1778 og derefter forbedrede det, så hans prøver i København i 1781 udviste så gode resultater, at kongen besluttede at lade kronometrene teste på en længere sørejse.
Armands kronometre blev afprøvet flere gange, men i 1797 blev de endeligt afviste som ubrugelige og fjorten eksemplarer blev af admiralitetet sat på auktion i 1818, men formodentligt blev ikke alle solgt for igen i 1827 blev der givet ordre til salg af de tilbageværende kronometre.
[H. C. Bering Liisberg: Urmagere og Ure i Danmark med en kort Fremstilling af Urets og Tidsforkyndelsens Historie, Udg. af Urmagerlavet i København i Anledning af dets halvandethundredaarige Bestaaen den 18. Juli 1905, 1908, p.244]
Det blev så Paul de Løwenørn, 1751-1826, der med fregatten PRØVEN efter kongelig ordre om afprøvning af kronometrene stod ud på rejsen i oktober 1782.
Første afsnit, side 6: Beretningen til det kongelige Videnskabernes Selskab; angaaende Prøverne af tvende ved Hr. Armand forfærdigede Søe-Uhre, foretagne paa det kongelige Observatorium ved Thomas Bugge, Justitsraad og Professor i Astronomien.
Indledes således:
Hr. Armand, opmuntret ved de ham givne kongelige Benaadninger og Løvter, er i Begyndelsen af dette Aar kommen her til Staden med tvende Søeuhre, af hvilke jeg i det efterfølgende skal kalde det eene No. 1. og det andet No. 2. I Rendsborg har han ei havt noget paalideligt astronomisk Ihr, og endnu mindre andre astronomiske Instrumenter, hvorefter han har kunnet prøve sine Søeuhres Gang.
Af disse årsager tager hr. Armand til København, hvor han opholder sig i længere tid og deltager i prøverne, passer sine ure og forbedrer dem ind imellem. Prøverne registreres i bogen i detaljer. Der vises de forskellige metoder, der er benyttet, og beregningerne vises efterfulgt af tabeller med måleresultater fra 8. maj 1781 til 3. juli 1781.
Andet afsnit, side 19: Uddrag af Hr. Armands indgivne Beretning om de Forbedringer han troer at have givet sine Søeuhrer, fremfor Hr. le Roi's med nogle Bemærkninger
Indledes således:
Det synes, at Mr. le Roi har ei været betænkt paa at betiene sig af den Methode, hvorved man kan giøre en Snække (Fusée) saaledes, at Uhret ikke staaer stille, imedens det bliver optrukket. Han skriver i sin Bog om Søeuhrenes Beskrivelse, 4de Deel, pag. 51. saaledes: "Uhret kunde ikke gaae, naar man trak det op (en Ting, som er uundgaaelig nødvendig i et Uhr, hvor tvende Secunder udgjøre noget betydeligt) uden at tage sin Tilflugt til sammensatte og for den største Deel usikre Midler, fornemmelig i nærværende Tilfælde, saasom intet kan være for simpelt for Søefarten.
Beretningen indeholder Armands egne positive udsagn om egne instrumenter og nogen kritik af franskmanden Le Rois konstruktioner. Afsnittet indholder en liste med 10 punkter for Armands forbedringer. Armands tekst slutter her, og Løwenørn fortsætter med optakten til prøverejsen, hvor han omtaler, at navnet PRØVEN med forsæt er givet til den fregat, der da endnu stod på byggebedding i Neustadt i Holsten.
Derefter omtales teknikken ved flytning af kronometrene fra land til skib, hvorledes de klarer rystelserne og endelig en længere tekst om, hvorledes tidssignaler fra land kunne observeres om bord, mens skibet endnu lå på reden i København. Det var meningen
at hr. Armand skulle deltage i rejsen, men han blev af private helbredsgrunde forhindret deri, men hans søn, Johan Vilhelm Armand, deltog i rejsen og passede urene.
Foruden kronometertesten skulle Løwenørn også foretage andre observationer til forbedring af søkortene, således med Løwenørns egne ord:
Foruden Uhrenes Prøve, som Hovedsagen , var mig allernaadigst befalet, at giøre saa mange Observationer til Søefartens Nytte og Kaarternes Forbedring, som der paa Reisen kunde gives Leilighed til, hvilket jeg efter beste Evne har stræbt at opfylde.
Tredje afsnit, side 27: Beretning om Reisen
Den 20. October 1782 lagde Skibet ud paa Rehden, og den 22de bleve Uhrene, som meldt, bragte om Bord, hvor man vedblev at observere deres Gang paa den forhen beskrevne Maade.
Vejret forhindrede dog skibets afgang til den 14. november, hvor det kun kom ud af havnen, og først den 24. november stod man Sundet ud. De følgende dage indeholder beretningen detaljer om observationer, vejr og vind. Fx refleksioner over bundarter:
Den 1ste December om Natten, da jeg var imellem de paa den engelske Kyst
beliggende Grunde, som kaldes Falls og Gallopperne, og de flamske Banker,
styrede jeg Coursen ned ad Farvandet S. til W. og S.S.W. paa Compasset, med
østlig Vind, i Hensigt at faae den luv Kyst eller den franske Side at see mod Dagen;
og betiende mig af det eneste Middel, at vide sin paaværende Plads i dette snevre
Farvand, nemlig Lodskuddet. Dette kan ofte og paa mange Steder være meget forvildende,
formedelst Dybdernes Ujevnhed og Grundarternes Forskiellighed; men jeg kiender intet
Farvand, hvor de ere sikrere end her; thi naar man nærmer sig mod de flamske Banker,
faaer man først grov Sand, som, jo nærmere man kommer dem, bliver grovere og mørkegraae:
midt i Farvandet har man en finere og lysere Sand, endog guulagtig, lidet blandet
med smaae røde Stene, og imellem lidt Skiel; nærmere Falls og Galloperne er
Grunden derimod mere blandet med smaae Stene af de saa kaldede Singels,
og tæt ved dem reene Singels. Af dette Lodskud kiendte jeg, at, omendskiønt
Skibet løb en temmelig Fart af 4, 5 til 6 Mile, forsatte Strømmen mig dog stærk
over imod de flamske Banker, da til den den Tid Ebben løb, som sætter ud fra
Themsfloden og over til Bankerne.
Rejsen fortsætter med stop i Le Havre for nogle dage. Vejret er her desværre tykt, men Løwenørn, der har opnået tilladelse til at benytte et gammelt tårn i havnen som observationpost, flytter kronometrene fra skibet og derop, og officererne tager logi i byen fra den 3. december. Og modvindene fortsætter gennem hele januar 1783 og først den 16. februar står skibet igen ud af havnen.
Turen fortsætter med flere bemærkninger om de anvendte korts fejl ogmangler og kommentarer til de foretagne observationer. Det er tydeligt, at Løwenørn er en erfaren og dygtig observatør, der følger godt med i de ombordværende hjælpemidler. Undervejs kommenteres også om kompassets misvisning. Omkring Berlengoøerne ud for Portugals kyst reflekterer Løwenørn over andre rejsendes positionsbestemmelser af øerne, både Fleurier fra 1768-1769 og Chevalier de Borda fra 1776.
LISSABON Lissabon anløbes i slutningen af februar og igen er vejret noget imod Løwenørn, der ser frem til en måneformørkelse, der skal indtræffe den 18. marts: "som jeg smigrede mig med at skulle have observeret; men jeg havde atter det uhæld, at see Luften overtrukken, som forhindrede Observationen".
Ikke alt er dog observationer. Løwenørn fortæller også, at byen efter jordskælvet i 1755 er genopbygget og næsten alle tegn på katastrofen er væk. Gaderne er lige og husene ens og prægtige og torvet for enden af gaderne ved flodbredden med Børsen, Det Ostindiske Kompagni og nogle Kollegier er smukt og storslået.
MADEIRA
Den 31. marts 1783 fortsatte rejsen og 6. april sigtes Madeira og da ingen er kendte ved pladsen, vil Løwenørn vente på lods, så han giver et par kanonskud - det sædvanlige lodssignal - og bliver overrasket, da båden, der kommer langs siden, har en dansk kaptajn om bord. Landsmanden fortæller dem, at han ligger og laster her og fik lov af guvernøren at tage ud til PRØVEN for at oplyse dem om, at her var ingen lods at få. Guvernøren tillod ingen lokale end ikke fiskere at besøge fremmede skibe på reden. Så Prøven må med danskeren om bord selv finde sin ankerplads.
Også her får ekspeditionens leder tid til at beskrive flere forhold om øen, bl.a. om dens opdagelse, om Prins Henriks interesse for at kolonisere den, om vin og om sukkerplanter. Madeira forlades igen med kurs mod Vestindien, hvor det er kaptajnens tanke først at bestemme øen Barboudes position, da den ikke er kendt nøjagtigt på hverken Mr. Verdun de la Crennes = Jean-René-Antoine, Marquis de, 1741-1805, - kort eller på Mr. Bellins - Jacques-Nicolas Bellin, 1703-1772, den sidstnævnte har endda kun placeret den på sit kort efter en "formodning".
CARIBIEN
PRØVEN anduver de østligste øer i Caribien den 11. - 12. maj 1783 og Løwenørn skriver om de usikre positioner på diverse øer, først og fremmest Barbuda, som ikke ligger, hvor forventet. Det er tydeligt i fortællingen her, at de nye kronometre, der giver bedre positioner kræver nytegning af områdets kort. Øerne kan godt være omhyggeligt tegnet, men deres oceanpositioner er forkerte.
De to kronometre om bord viser nu noget forskellig tid, men observationerne på grundlag af deres visninger giver dog kun en forskel på No. 1: 64 gr 04' 10" og for No. 2: 64 gr 58' 42", altså en distancelængdeforskel med meget runde tal på 3,5 sømil, men dermed ikke sagt noget om kronometrene begge var meget forkerte.
Efter de første landkendinger af arkipelaget sejler de en NW-lig retning mod St. Barthelemy og St. Martin i øgruppen lige øst for Jomfruøerne. Den 13. maj om morgenen ser Løwenørn øen Sombrero, der ligger noget N-ligere end Jomfruøerne, og det forundrer ham, og han ændrer kursen til mere sydlig. Han pejler Sombrero to gange, og han registrerer den udsejlede kurs og distance mellem de to pejlinger, og anfører derfor i beretningen, at "denne Distance er ikke grundet paa blot Gisning, men paa en beregnet Triangel af tvende Peilinger, og den imellem dem seilede Cours og Distance."
Løwenørn ønsker at anduve Spanish Town, der er hovedhavnen på øen i dag kaldet Virgin Gorda, en østlig nabo til de danske øer. Han passerer denne plads den 14. maj 1783. Om eftermiddagen trækker det op til byger og hårde vindstød, og det besluttes at sætte kurs mod sydvest mod St. Croix, som nås den 15. maj, og klokken 0730 kom lodsen om bord, og skibet gik til ankers i havnen på St. Croix. Rejsen havde da varet syv måneder på nær fem dage.
St. Croix beskrives nu - først historisk om franskmændenes kolonisering og afbrænding af hele øen med vandmangel til følge - og derefter om fremskridtene under dansk styre. Løwenørn fortsætter med sine observationer og beskriver sin iagttagelse den 28. maj af en "Immersion af Jupiters første Satellit, med en Hr. Commandeur Gerner tilhørende 4 Fods tredobbelt acromatisk Kikkert, som forstørrer 240 Gange." Igen den 6. juni får han lejlighed til at måle en satellitpassage på Jupiter.
Paa side 66 kommer Løwenørn med en interessant oplysning om sine længdepositioner på øerne, idet de åbenbart er relative til øen Sombreros bliggenhed:
"Endelig har jeg beregnet Længden af Christianstæd efter Søeuhrene
at være 67° 9' 26"; denne falder, som man seer, imellem de efter
begge Formørkelser af Jupiters Drabantere fundne Længder, dog nærmest
den af 6te Junii. Den efter Uhrene fundne Længde grunder sig paa
Beliggenheden af Sombrero; thi det, jeg ved Uhrene haver fundet, er
egentlig Meridianforskiellen imellem disse tvende Steder, tillagt til
Sombrero's Længde, som er 65° 51' 0" efter Mr. Verduns Angivende."
Løwenørn er efter opholdet på St. Croix ivrig efter at fortsætte sine observationer over øernes indbyrdes beliggenhed og varper derfor ud af havnen - Christianstæds havn er for smal til at sejlskibe ved egen sejlkraft kan stå ud, så derfor det store arbejde med at udlægge ankre og hale sig af sted mellem dem. Men nu melder de climatiske Febre sig, og både løjtnant Grove og Hr. Armand junior samt en del af manskabet er angrebet, og skibslægen anbefaler, at skibet forbliver i havn til situationen har forbedret sig. Løwenørn følger dette råd og haler tilbage i havnen.
Det er derfor først den 20. juni 1783, at PRØVEN står ud af Christianstæd, og den 21. juni har de krydset op forbi St. Jan og kan løbe ind til St. Thomas, hvor Løwenørn igen begynder sin beretning med en kort oversigt over, hvorledes øen kom fra engelsk til dansk herredømme. Han omtaler Filbustiers, Boucaniers og andre Søerøvere, der her havde et tilholdssted. Efter St. Thomas får St. Jan en tilsvarende omtale.
SØKORTET OVER DE VESTINDISKE ØER
På dette sted, side 70 i beretningen, afbryder Løwenørn den fremadskridende fortælling for at bringe en forklaring til hans kort over øerne og især om øernes beliggenhed. Som indledning gør han igen her opmærksom på, at han går ud fra, at øens bredde er 18° 38'N og længde 65° 51'W, da det er koordinaterne, som Mr. Verdun har bestemt. I dag beregnes koordinaterne til 18° 36'N og 63° 26'W, længden var altså stadig efter urobservationer var indledt ca. 2,5° ved siden af.
Vidererejsen
Ud fra denne position sejler han nu mod vest langs sydkysten af øerne Spanish Town, Coopers Island, Normand Øen, St. jan, St. Thomas og nord om Passagen, nu formodentligt Isla de Culebrita??. Undervejs gøres mange pejlinger og distanceobservationer samt astronomiske observationer, og der trianguleres. PRØVEN stikker kortvarigt ind til St. Thomas, men den 23, juni over middag er skibet igen til søs.
HAITI
På nordsiden af Haiti opmåler Løwenørn området omkring Cape St. Francois, der beregnes til at have en længde på ca. 74° 40'W - hvorfra vi i dag så skal trække de 2,5 grader - hvilket giver den nuværende plads kaldet Cap Haitien. Stedet beskrives med dets sukkerproduktion og slavearbejdet omtales. Der findes ikke i dagens søkort noget punkt her med navnet Francois. På den vestlige side af Cap Haitien-halvøen findes et stednavn Punta Francois, mens der på længde 69° 56'W findes et kap med fyr ved navn Cabo Francés Viejo.
Turk-øerne nord for Haiti omtales med deres skiftende engelske og franske overherredømme, og PRØVEN stikker mod nord eller nord til ost fra Haiti. Der foregik saltudvinding på øerne, og en del skibe kom derfor forbi, og Løwenørn bestemmer øernes beliggenhed med de sædvanlige observationer.
Hjemrejsen
Herfra går rejsen hjemad via Bermuda, der ikke anløbes og mod Azorerne og senere Den Engelske Kanal, passerede Dover og ind i Nordsøen, som blev gennemsejlet til Norge var i sigte, og PRØVEN går ind til Flekkerø lidt NW for Lindesnes. Derfra mod Kattegat og København, hvortil skibet ankom den 20. oktober 1783.
Rapporten slutter med at bringe de benådninger, som kongen udøste over hr. Armand og til søfartens almindelige fremme.
Søkortet over De Vestindiske Øer
Sidst i bogen er indsat Løwenørns søkort over Jomfruøerne. I kortbasen har kortet over Cap St Francois og Vestindienskortet løbenummer 3279 og løbenummer 3280.
En kortere beskrivelse af rejsen findes i biografien om Paul de Løwenørn = Poul Løwenørn udgivet i 1984 i anledning af 200-årsdagen for Søkortarkivets oprettelse den 22. oktober 1784. Bogen er skrevet af Hans Christian Bjerg.
[0098]