Kortregistreringsnumre for kort af Mansa på MfS med link retur til de enkelte kort:
1915:0303   lbnr. 3758,
1915:1620A lbnr. 3808,
1915:1620B lbnr. 3809,
1915:1620C lbnr. 3810,
1915:1620D lbnr. 3200,
1915:1620E lbnr. 3201,
1915:1620F lbnr. 3202,
1915:1620G lbnr. 3203,
1915:1620H lbnr. 3811,
1915:1620I  lbnr. 3812,
1915:1620J  lbnr. 3804,
1915:1620K  lbnr. 3805,
1915:1620L  lbnr. 3813,
1915:1620M lbnr. 3759,
1915:1620N  lbnr. 3760,
1915:1620O  lbnr. 3761,
1915:1620P  lbnr. 3762,
1915:1620Q  lbnr. 3763,
1915:1620R  lbnr. 3764,
1915:2356    lbnr. 3252,
1941:0239 lbnr. 4132,
1951:1846 lbnr. 4442,
1954:0058 lbnr. 3752,
1965:0012 lbnr. 4024,
1965:0013 lbnr. 4023,
1970:0191 lbnr. 3769,
1970:0192 lbnr. 3770,
1970:0193 lbnr. 3771,
1970:0194 lbnr. 3772.

KORT UDGIVET AF JACOB HENRIK MANSA


Jacob Henrik Mansa blev født den 8. juni 1797 i Hillerød og døde den 5. juni 1885 i København. Mansa ligger begravet på Garnisonskirkegården.
Mansa far var den indvandrede tysk gartner Johan Ludwig Mansa, der fik stilling ved flere af kongens slotte, sidste tjenested var Fredensborg Slot. Moderen var Louise Toxværd.

Mansa blev hjemmeundervist og fra 1810 uddannet ved militæret, hvor han blev udnævnt til sekondløjtnant i 1815, fra 1826 premierløjtnant. Han gjorde en periode tjeneste ved garnisonen i Helsingør. Han giftede sig i 1827 med Rebecca Louise Thalbitzer, * 9/10 1801 † 28/10 1870.

Fra 1839 blev han udnævnt til kaptajnløjtnant, men på grund af hærens reduktion i 1842 afskediget med ventepenge. Han havde store evner som tegner og gjorde fra 1831 og til sin afsked tjeneste som lærer i tegning ved landkadetakademiet. Ved krigsudbruddet i 1848 blev han genansat ved Overkommandoen som Leder af kontoret for topografiske anliggender. Efter krigen blev han major og fra 1851 oberstløjtnant og ved sin afsked i 1869 var han oberst.

Staten havde ved opkøb i 1820 erhvervet C.C. Loses litografiske firma, grundlagt 1815, og førte det videre under navnet Det Kongelige Steentrykkerie ledet af kaptajn J.N.B. Abrahamson. Mansa blev sammen med andre officerer ansat her og blev hurtigt en betroet medarbejder, indtil firmaet blev nedlagt i 1843. Han tegnede for staten i denne periode fine kort, men begyndte ved Steentrykkeriets nedlæggelse at udgive egne kort.

Fra cirka 1837 til sidste blad i 1851 udgav han Danmark i 16 i målestokken 1:160.000, der senere i anden udgaven fra 1853 til 1864 blev udvidet med et Bornholmskort, så serien kom på i alt 17 blade.
Derefter udgav han Danmarkskort i både to og et blad. Hans kort var fornemt udført, klare og tydelige, og han litograferede en lang periode selv kortene.

Han valgte at udgive kort, som der var efterspørgsel på. Fra Videnskabernes Selskabs kort blev der udgivet Danmark i 1:20.000 og 1:120.000 som kobberstik. Fra denne opmåling og matrikelopmålingen i 1:4.000 samlede han sine data og afstemte det til sin egen valgte målestok, hvorefter han nytegnede indholdet med meget stor evne og anlæg.

Han udgav specielle kort over andre egne af Danmark. Således kort over Als i 1:80000 - udkom i 1851.
I perioden 1866 til 1876 udgav han et kort over Sjælland, Lolland og Falster i to Blade i målestokken 1:240.000, og i 1866 et Jyllandskort i to blade i målestokken 1:320000. Fyn kom med i 1867 i 1:240.000.
Hans Danmarkskort i to blade kom i 1875 i 1:520.000, og han udgav også Danmark i et blad, der blev solgt til bl.a. Almanakker, hvor det kom med som indlæg ofte med tryk af andre oplysninger på bagsiden og på sidepaneler.

Mansa har biografi Dansk Biografisk Leksikon og i Weilbachs Kunstnerleksikon. Hans værker er nævnt i Erslews Forfatterleksikon.



Jørgen Marcussen
Opdateret d. 19.2.2017