Søkortregistreringsnummer 1948:0182
Lbnr. 3743,
Italienske portolankort uden numre.

Information om italienske portolankort fra c. 1540


Om portolankorten i kartografisk-historisk perspektiv, se artiklen om portolaner.

Denne tekst indeholder en beskrivelse af museets eksemplar herunder den komplette tekst som indført i museets protokol på registreringstidspunktet efter erhvervelsen.

Portolanen er registreret i databasen under lbnr. 3743.
 

Kort beskrivelse af portolanen

Portolanen blev udbudt af Branners Bibliofile Antikvariat i 1948 og registreret i museets protokol i 1948. Portolanen blev købt af skibsreder Willie C. K. Hansen og givet som gave til museet. Købets journalnummer er 698/48. Prisen var kr. 4.500,-

Observationer ved digital registrering 2007

Ved håndteringen under den digitale registrering bemærkedes portolankortet at være i god stand med exceptionelt klare farver og klart læselig tekst. Størrelsen gør dog brug af lup nødvendig i store dele af teksten.

Portolanens opbygning følger normen, med navnestof vinkelret på kysterne, og læseretningen følger på samme måde kysterne. Der er på alle kortene anbragt en kompasrose midt på hver sidekant og en på midten af opslagsfalsen, og fra hver af disse er loxodromerne trukket ud til modsat side. Der er ingen særlig udformning af roserne, der bare udgår fra et centerpunkt.

En slags distanceskala er anbragt i hjørnerne øverst på kortene, diagonalt en tre-fire cm inde. Der gives ingen enhedsbetegnelse. En nærmere opmåling vil kunne give en målestok.

Om øvrige detaljer - se protokollens tekst herunder.

Teksten indført i museets protokol

Beskrivelse af portolankortene

Portolan, bestående af 5 dobbeltsidede kort over kysterne fra Jylland til Palæstina og Ægypten:

Kort 1 (forpermens inderside - bl. 1r):

De britiske Øer, kysten fra Jylland til Nordportugal - Øst for Skotland ses en rød cirkel med hvid lodret streg (jfr. Nordenskiöld, tavle XXVI).

Kort 2 (bl. 1v - 2r):

kysten fra Nordportugal til Nordspanien (Barcelona), samt Nordafrikas kyst (Marocco til Tenés i Algier).

Kort 3 (bl. 2v - 3r):

Middelhavskysten fra Nordspanien til Tarent, samt en del af Jugoslaviens og Grækenlands kyst; Øerne (Sicilien, Sardinien, Korsika osv.); Afrikas nordkyst (til Cirene), Øen Mallorca er rød og guldstribet (jfr. Nordenskiöld, tavle XXV). - De to halvdele af kortet forskudt i forhold til hinanden.

Kort 4 (bl. 3v - 4r):

venstre halvdel: kysterne langs Adriaterhavet; højre halvdel: Grækenlands kyster, øerne i Ægæerhavet, Kreta, samt en del af Afrikas nordkyst.

Kort 5 (bl. 4v - bagpermens inderside):

kysterne langs Sortehavet, Lilleasien, Palæstina og Ægypten. - Øen Rhodos er rød med et hvidt kors (jfr. Nordenskiöld, s. 16).

Kortenes tilstand i øvrigt jf. protokollens tekst:
Kortene, der er tegnet på pergament, er opklæbet på permernes indersider og på 4 papblade i bogen. Farverne er foruden sepiablæk: guld, gult, rødt, lilla, blåt, grønt; følgende er de gængse regler for portolanerne: Stednavnene er skrevet med blæk og en del - vel de vigtigste - med rødt (jfr. Nordenskiöld s. 25ff; - de stemmer ikke overens i alle detaljer med de dér givne lister).

Kortene er forsynet med vindroser, udgående fra kortets midte og fra hver af de høje ydersider. Der er ikke kompasroser. Kortene er indrammede med linjer, deres hjørner er delvis udsmykkede med blå og røde trekanter med indtegnede rankemønstre. En femdelt skala, visende de af Nordenskiöld (s.23) påviste "portolanmil", er angivet ved disse trekanter.

Portolanen er (efter udtalelse fra Kgl. Bibliotek) indbundet i samtidigt velholdt, mørkebrunt hellæderbind (italiensk?), mål: 157 x 109 mm, permerne er træplader.

Såvel for- som bagpermernes læder er indrammet med blindtrykt rullestempel m. rankemønster og begrænset af streger; i hvert hjørne af det "spejl", der derved er fremkommet, findes aftryk af et stiliseret blomsterstempel, som også er brugt på ryggen (ialt 5 blomster med 3-dobbelte linjer imellem).

Snittet er forgyldt og prydet med indpressede mønstre (kors og cirkler). Pergamentet er let ormædt på kort 1 og 5, ellers velholdt.

Portolanens alder er ubestemmelig (beg. af 1500'erne?); dens proveniens ligeledes (spansk? italiensk?).

Protokollens højre bemærkningsspalte indeholder:
Henvisninger er til Nordenskiöld: Periplus (1897).

Udtalelse fra Henry R. Wagner, der har skrevet om lignende portolaner (The American Bibliographical Society Paper, vol. 25: The Manuscript Atlasses of Battista Agnese):

Your atlas is very similar in size to the Stockholm atlas. I cannot see anything from which to date it as my system of dating [Battista] Agnese atlasses is based on the configuration and the names of the West Coast of North America, which are not present in your copy.

The principal part of the map is the normal portolan which existed several years before Agnese copied them. I am not sure, however, that the earlier ones which I have seen several -- have the Northwest Europe shown on them.

Judging from analogy with the Stockholm chart I judge it was dated about 1540 or 1541, but it might really have been much earlier or even much later. Like you, I also think it was done by Agnese. It certainly looks like his atlas.

Typen med Vestjylland findes allerede på Battista Beccarios portolankort fra 1435.

Yderligere bemærkninger ved påsyn 2007

Kort 1
Irland er tegnet med grøn konturfarve langs kysten. I midten af øen er der en tekst, der ender med CCCLXViii Irlande quo Ibernia.

England og Skotland er separeret med en kanal. Den omtalte røde cirkel i Nordsøen øst for Skotland med en N-S-løbende hvid bjælke kunne tænkes at have sammenhæng med en mindre, rød oval på modsatte side af den skotske kyst ?

Kort 2
På kortet er der tegnet en del øer på en N-S-retning et stykke ude i Atlanterhavet, ca. på 10° W. Den nordligste er ud for Nordportugal, og der er otte inden Gibraltars bredde.

Kort 3
Middelhavskortet har Malta farvet med guld og Gozo med rødt. Korsika og Sicilien har grønne kystkonturer, mens Sardinien har røde konturer.

Kort 4 og 5
På begge kort er Rhodos aftegnet og farvet med rødt og hvidt kors. På begge kort er Kreta farvet med konturerne i guld.



Jørgen Marcussen
Opdateret d. 20.2.2017
Retur til hjemmesidens forside