|
Kortets titel Titlen står i kortets top midtfor og anbragt i en kartouche omgivet af frugter, dyrehoveder af okse, ged, får, skildpadde, sæl, duer, gås samt sække med korn eller andre varer. Titelteksten er på latin på nær de to sidste linjer: HESPERIDES Sive GORGADES Belgice DE TOUTE EYLANDEN. som i ældre tid hed Hesperiderne eller Gorgaderne: Belgiske alle øerne Hesperiderne Fra antikkens tid blev - først fra Grækenland og senere fra Italien - alle lande mod vest kaldt for aftenlandene, Hesperia, og kan altså betyde for eksempel Italien - set fra Grækenland - og Spanien - set fra Italien. Hesperiderne var ifølge det græske sagn skønne jomfuer, der havde hjemme fjernt mod vest på en ø med en smuk have, hvori livets træ gror. Sammen med en drage, Ladon, passede på æblehøsten, der ville bringe evig ungdom til frugtspiserne. Deres navn fik de senere, da det oprindelige sagn blev kombineret med fortællingen om titanen Atlas, der boede tæt på Hesperidernes ø. Sagnet blev nu udvidet til, at døtrenes forældre var Atlas og Hesperis. Plinius mente at vide, at øen lå ved mundingen af floden Lixus eller Arisch på Marokkos Atlanterhavskyst, og herfra er der ikke langt til at hæfte navnet på de nærliggende øer i Cabo Verdegruppen, der også på engelsk omtales som Isles of the Blest. Navnet Hesperos, der på latin bliver til Vesper, var også navnet på aftenstjernen, altså planeten Venus, og Hesperos blev skiftevis omtalt som søn eller broder af Atlas. Hesperos datter hedder Hesperis og er moder til Hesperiderne. Der omtales et antal døtre som tre, fire eller syv. Jeg er ikke sikker på tydningen af de to sidste linjer. Om øerne skulle være belgiske kan jeg ikke finde belæg for. Gorgades Antonio Galvao skrev i 1563 et værk om verdens opdagelse indtil 1555. Heri omtaler han Cap Verdeøerne med de gamle navne, Hesperiderne, Dorcades og Gorgaderne, og Hakluyt skulle i 1587 havde tegnet et kort med navnene Gorgaderne og Hesperiderne. I flere af de antikke forfatteres værker er dette navn også brugt, en af dem er Pomponius Mela, der ca. 37-41 AD skrev en geografioversigt over den kendte verden, De Chorographia. I mange tilfælde indgår navnet i fortællinger om behårede kvindelige monstre, gorgoner, der skulle leve her, og som nogle mener har givet navn til gorillaerne. Beskrivelse Lige under titelkartouchen er der en skala for spanske almindelige mil for ca. 18,3 per grad. Nederst til højre på kortet er sat navnene G. Valk og P. Schenk. Gerhard Valk Gravøren Gerhard Valk eller Gerard Walck, 1650-1720 (1726), var hollænder og samarbejdede med Petrus Schenk, senere kom Gerhards søn, Leonhard Valk, også med i virksomhedssamarbejdet. Deres forretningssted var Amsterdam, og deres hovedvirksomhed var som forlægger af bøger, kort og globusser. Deres kort var ofte lettere reviderede kopier fra Jansson, Visscher, Sanson med flere. Petrus Schenk Petrus Schenk, 1660-1718, var tysker, men kom i lærer hos Gerhard Valck og blev i 1687 giftet med Valcks søster, hvorefter han deltog i familievirksomheden i mange år. Kortets alder Hovedparten af de kort, som ses til antikvarisk salg her i begyndelsen af 2000-årene stammer oprindeldeligt fra Janssons værksted. Hovedparten af de trykplader, som Valck og Schenk overtog fra Janssons værksted blev erhvervet i 1694. Kortet stammer fra omkring 1700-1750. Jørgen Marcussen Opdateret d. 25.2.2017 |