Information om søkort fra Waghenaers Mariner's Mirror - Jyllands Vestkyst
Søkortet er anskaffet sammen med registreringsnumrene H&S 1952:0613, -0614 og -0615 fra Branners Bibliofile Antikvariat, København den 25/10 1951.
Registreringsnummer 1952:0613 - et Jodocus Hondius søkort - er ophængt på museet i Rum 014; registreringsnummer 1952:0614 er endnu ikke registreret, mens registreringsnummer 1952:0615 - et søkort over vestkysten af Nordjylland - er ophængt på museet i rum 023. Alle kortene er fra samme atlas.
Lucas Janszoon Waghenaers atlas Mariner's Mirror
Den hollandske kartograf Lucas Janszoon Waghenaer = Lucas Janssz Wagenaer levede fra 1534 til 1606. Han var uddannet navigatør, inden han slog sig ned som kartograf i Enckhuysen ved Zuyder Zee i Holland. Efter en økonomisk noget besværlig start fik han i 1584 udgivet det første bind af en samling søkort med sejladsbeskrivelser, i alt 23 kort, der dækkede et opslag (over 2 sider). Værket fik titlen Spieghel der Zeevaerdt. Det udkom i Leyden, og er prototypen på kortatlas. Hovedparten af kortene var graveret af Joannes à Doetecum = Jan van Doet.
I 1584 udgav han det andet bind til værket. Det havde yderligere 21 kort. Begge bind med hollandsk tekst og trykt af Christopher Plantin, * 1520, den gang Hollands bedste bogtrykker, der en kort overgang havde sin forretning i Leyden. Plantins omkringflytten havde religiøse årsager, da han var katolik og derfor forsøgte at undgå områder med mange hollandske Calvinister. Faktisk kom han først til Leyden i 1583 og i 1585 flyttede han igen til Antwerpen, hvor hans forretning oprindeligt var grundlagt, og hvor han fortsatte med at trykke indtil sin død i 1. juli 1589.
Værket blev oversat til latin og flere andre sprog. I de latinske udgaver, der udkom fra 1586 med titlen Speculum Nauticum, kaldes Waghenaer for Lucas Ionnis Aurigarius. den latinske udgave var oversat af Martin Everaerts fra Brügge. Både de hollandske, latinske, franske og engelske udgaver blev flere gange genoptrykt.
Engelsk udgave
Den engelske udgave blev foreslået af Lord Howard of Effingham, der var Englands rigsadmiral i 1585. Hans forslag afstedkom ordre til admiralitetsrådets sekretær, Anthony Ashley, om at sørge for en oversættelse og udgivelse på engelsk. Den engelske udgave blev graveret af Theodore de Bry, Jodocus Hondius, Johannis Rutlinger = Johannes Rutlinger og Augustine Ryther, og forskellene var så godt som udelukkende udskiftning af navnestoffet til engelske former. Det engelske værk var det første med trykte søkort på engelsk. Den engelske titel lød: The mariners mirrovr wherin may playnly be seen the courses, heights, distances, depths, soundings, flouds and ebs, rising of lands, rocks, sands and shoalds, with the marks for th'entrings of the harbouroughs, havens and ports of the greatest part of Europe.
Waghenaers søkort havde ingen breddeskalaer eller længdeskalaer. De havde en eller flere kompasroser med forlængede streger, der skulle hjælpe navigatøren til at finde sin kurs på kortet. Kortene er orienteret efter farvandet form, så nordretningen ofte peger i en helt anden retning, end vi er vant til. Waghenaer aftegnede en del havnebyer i større målestok end de omgivende kyster, hvilket kan være meget forvirrende, såfremt man i dag forsøger at navigere i hans kort. Da hans efterfølger, Willem Janszoon Blaeu, i 1620 udgav sit værk, Het Licht der Zeevaert, på grundlag af Waghenaers kort, så holdt han sig fornuftigvis til samme målestok over alt på et kort.
Waghenaers kort er prydet med mange skibe i søen og havuhyrer af meget fantasifyldt form, og de topografiske enkeltheder er tegnet gennem alle landområder. Farvelægningen er gennemført og af god kvalitet. Waghenaer var den første, der forsøgte sig med en systematisering af symbolerne på kortet. Fx beskriver han i sin indledning, hvad symbolet for en bøje betyder, og han anvender flere forskellige symboler til at adskille bøjetyperne fra hinanden.
Waghenaers kort blev markedsførende og gav anledning til det generelle navn for datidens søkort på engelsk: a waggoner.
For de danske kyster indeholdt Mariner's Mirror seks kort:
Nordjylland med Skagen og hele Vendsyssel, der svarer til museets eksemplar registreret under H&S 52:0615
Kattegat, Øresund og Møen, der svarer til museets eksemplar registreret under H&S 52:0613;
Jyllands vestkyst fra Bovbjerg til Sild, der svarer til museets eksemplar registreret under H&S 52:0616;
Kattegat og Bælthavet, der svarer til museets eksemplar registreret under H&S 52:0614;
Østersøen syd for Lolland - Falster og til Rügen, som museet ikke har et eksemplar af, samt
Østersøen omkring Bornholm og til Pommern, som heller ikke findes i museets samlinger.
Kortets bagside
På kortets bagside, på den side af bladet, som man først møder i et bogværk (side 1), er der trykt sejladsbeskrivelsen for det følgende kort. Den første del af den helsides tekst står således:
A PERFECT DESCRIPTION OF
OF THE SEA COASTS OF JVTLAND CALLED
Yotland and of the hauens, streames, riuers and Islandes
therevnto belonging.
There runneth in by Bouenbergen a litle creeke about 2. fatham deep at halfe floud: if you will goe in there, tary your tide, and then holde straight into the hauen as the charte sheweth you: and when you are within the poynt, cast anker where you haue 3. fatham at full sea: for within it is shallow and most commonly dip. If you will enter the creeke of Numit or Rincopen, and being come as farre as the shoald of Reef-horne, in 3. fatham depth turne up Northeast and by North, untill you perceaue Blevvberch on your starrebord: which lieth about two leagues Southerly from the sayd creeke: and on the sande side of the entrie are two white Downes: when you haue brought Blevberch, East Southeast [and] bothe the white Downes are hidden almost Northeast from you, beare boldly with the Downes almost hard abord the shoare, and then shall you see land markes upon the North coast, which when they shall be open before you tenne foote distance one from another, hale alongst the shoare in 2. fatham water (if you list) with your Lead: ...
Ifølge museets protokol er kortet fra den engelske udgave fra 1588, men kortet bærer intet årstal, så protokolvurderingen må hvile på en sammenligning med tilsvarende kort fra førsteudgaven, med mindre der er tale om et skøn eventuelt støttet af forhandlerens udtalelser fra 1951.
Kilder:
Bo Bramsen - Gamle Danmarkskort, Grønholt Pedersens Forlag, 1952 / 1965;
Derek Howse & Michael Sanderson - The Sea Chart, McGraw-Hill, 1973;
L. Voet - The plantin-Moretus Museum, Antwerp 1965;
R. V. Tooley - Maps and Map-Makers, Batsford, 7th Ed., 1987;
Lloyd A. Brown - The Story of Maps, Dover Publ., N.Y., 1949 / 1979;
Jørgen Marcussen
Opdateret d. 26.2.2017