|
Om kortsamlingen Samlingen befinder sig fysisk for en minimal dels vedkommende i udstilingen på Kronborg. Den største del befinder sig i administrationsafdelingen på museet, hvor den henligger i museumsregisternummerorden. En mindre og indrammet del befinder sig på museets magasin. Ud over den museale samling findes der også en samling studiekort, indeholdende kort af nyere dato, der kan anvendes til almindelige orienteringsformål i dagligdagen. Disse kort er optaget i det samlede register. Studiesamlingen er oplagt efter udgiverens kortnumre inden for hver udgivernations nummersystem. Om registreringsnumrene Kort er i dag i langt de fleste tilfælde forsynet med et løbenummer fra producenten, mens de tidlige kort mangler løbenumre. Kortene er med pen mærket med museets registreringsnummer, og endelig har de ved den digitale registrering fået fortløbende løbenumre. Der er nærmere redegjort for numrenes systematik og brug herefter. Når en genstand tilgik museet, blev den tidligere indskrevet i tilgangsprotokollen. Disse protokoller i folioformat er nu afløst af digital registrering. Ved registreringen tildeltes genstanden et registreringsnummer, der påførtes genstanden og benyttedes i protokollen og ved tilhørende indekseringer, som fx det tidligere førte emnekartotek på kartotekskort. Museets registreringsnumre har ikke været udformet efter samme konvention fra museets start og til i dag. Der har været tale om tre systemer. Det tidligste system bestod af bogstavet »k« efterfulgt af et fortløbende nummer. Inden systemet blev ændret, var der brugt numre til over 5.000. Det kan være skrevet som fx »k1234« eller »K:1234« Det næste system bestod af et løbenummer samt to efterstillede cifre fra årstallet. Løbenumrene blev nulstillet ved nytår hvert år. Det ser fx således ud: »H&S 123:78« - og betyder den 123. tilgang i året 1978. Da ingen af systemerne egnede sig til digital registrering, er systemet derfor nu ændret, så årstallet indleder registreringsnummeret, og løbenummeret efterfølger årstallet. Det kan fx se således ud: »H&S 2004:0123« - og betyder den 123. tilgang i året 2004. I den digitale registrering af kortene er følgende konvention anvendt: 1. De gamle K-numre er erstattet af talgruppen 0015, så et nummer fremtræder således i basen: »H&S 1915:0123«. 2. Numrene med efterstillet årstal er vendt om, og årstallet er gjort fircifret ved foranstillet 00. En post ser derfor således ud: »H&S 1954:1234«. 3. Numrene fra år 2000 og frem er registreret med alle årstallets fire cifre således: »H&S 2004:0314«. 4. Hvis en genstand ikke har registreringsnummer, så dannes et nyt registreringsnummer, der indledes med cifrene »H&S 1996:« og efterfølges af et fircifret løbenummer. Kortets producentnummer De tidligste kort har som oftest ingen numre påsat af producenten, men fra slutningen af 1800-talet bliver det mere og mere almindeligt, at landene forsyner deres søkort med numre, der benyttes ved identifikationen. En del nationer har fra deres første nummersystem og til i dag en eller flere gange skiftet nummersystem, ligesom genbrug af tidligere benyttede, men nu udgåede numre forekommer. Da der også forekommer nummersammenfald mellem forskellige nationer, så kan kortnumrene ikke anvendes alene til identifikation. Der må både en udgiver og et ca. årstal til, for entydigt at identificere et kort. I registeret er så vidt muligt anført både søkortenes numre, deres udgave, udgivelsestidspunkt, deres udgivere og udgivernation. Det digitale løbenummer Det digitale løbenummer tjener til entydigt at identificere et kort i filen med kortoplysningerne. Den fysiske registrering foretages i en database, hvorfra posten konverteres til html-kode, der kan vises på hjemmesiden. Det digitale løbenummer indgår i post- og filnavne ved denne proces. Om visningen på hjemmesiden Den digitale registrering i databasen er opdelt i en række felter for hver post (her er en post lig med et kort). Det er kun de relevante felter, der vises på hjemmesiden, og hjemmesidefilerne er altså kopier af en del af postoplysningerne i den originale database. Når ressourcerne ikke rækker til programmering af en søgbar database for hjemmesidebrug, så bliver præsentationen af kortene vanskeligere, idet den én gang valgte rækkefølge, ikke kan ændres af brugerne. Museet har valgt at oplægge kortene fysisk efter deres registreringsnumre, men en sådan visning på nettet vil ikke være brugbar. På hjemmesiden er kortene derfor opdelt geografisk i farvandsafsnit kaldet folier. Der findes på hjemmesiden en foliooversigt. Kortene sorteres inden visningen efter folioområde, foliounderområde og endelig efter korttitel. Korttitler begynder ofte med mindre betydende ord, gamle navne, latiniserede navne eller områdeinddelinger, hvorfor der i basen er et skjult sorteringsfelt, hvor jeg har forsøgt at finde det mest logiske begyndelsesord efter moderne navnebrug og retskrivning. Alligevel er det vanskeligt at finde en entydig logisk opdeling, og fx kan et kort med flere farvandsafsnit ikke indpasses flere steder. Søg derfor hele det ønskede folioområde igennem for relevante kort. Med flere ens eller næsten ens kort over samme område er de sorteret kronologisk. Visning af kortdækning på Google-Map Der er i 2008 åbnet for visning af kortenes dækningsområde med en gul ramme på et Google-Mapkort. Indgangen til denen visning er gennem geografisk visning. Om felterne i den enkelte post Indholdet i de fleste felter i hver post giver sig selv, men for nogle af felterne anføres herefter detaljer om deres omfang. I øvrigt henvises der til de generelle oplysninger om kort under maritime artikler. Internationalt kortnummer De internationale kortnumre er en nyere opfindelse, og det er kun et fåtal i kortsamlingen, der har et internationalt nummer. Oplysninger om de internationale numre, der tildeles af IHO, kan bl.a. findes på IHOs hjemmeside. Udgave Et korts udgave kan være uden betydning, hvis kortet efter udgivelsen er rettet op til en senere dato og derefter optrykt igen. Mange nationer giver kun nyt udgavenummer, når meget væsentlige ændringer har fundet sted, mens andre nationer er hurtigere til at ændre udgavenummer, idet det generelt er således, at en udgave kan holdes rettet op til dato ved hjælp af »Efterretninger for Søfarende« eller tilsvarende publikation, indtil en ny udgave udkommer. Brugerne behøver derfor kun at anskaffe nye kortudgaver, men ikke nye optryk. For studiesamlingens nye kort er kun optryksdatoen medtaget, da opdateringer sker mere glidende og udgaven derfor ikke har bevaret samme betydning. Optryk Det er for de ældre kort nødvendigt at medtage oplysninger om optrykkets dato. Efter kortet er trykt, holdes det - med visse undtagelser - vedlige af navigatøren. Den seneste dato, som et kort er rettet op til, kan derfor være at finde i kortets margen, hvor navigatøren har attesteret, at den seneste rettelse er indført. Hvis kortets rettelsesfelt er udfyldt, så er oplysningen medtaget på hjemmesiden. Af hensyn til kortoversigterne, der benytter udgavefeltet, er dette altid udfyldt med et årstal. Er der ikke påført kortet en udgivelsesdato eller er datoen ikke på anden vis kendt, så bliver årstallet efterstillet et c., fx 1950 c. Der er for de ældste kort ofte en vis usikkerhed forbundet med datering, da de samme plader blev brugt over længere tid. En vis tolerance er der derfor nødvendig for tolkningen af det nøjagtige udgivelsesår. Koordinater for hjørner For mere nøjagtigt at angive kortets dækningsområde er hjørnekoordinaterne angivet. Der er angivet grader og minuter samt N, S, E eller W. En del kort har længdeordinater fra andet sted end den nuværende førstemeridian. Disse kort er for 99%s vedkommende rettet til efter Greenwichmeridianen. Enkelte kort er helt uden koordinater og deres tegning så grov, at koordinaterne enten er udeladt eller omtrentlige. Koordinattallene for alle ældre kort er omtrentlige og tjener kun til, at brugeren kan stedfæste kortområdet nogenlunde. Se i øvrigt om nulmeridianens historie. Nogle kort indeholder mange planer, eller dækker ikke et rektangulært område. De anførte hjørnekoordinater skal derfor benyttes med forsigtighed. De svarer ikke altid til kortets nøjagtige område, men koordinattildeling er dog bedre end ingenting. Beskriverfelterne - bemærkninger I to felter er der mere ustrukturerede oplysninger om dybdeangivelser, planer, farver og andre ting på kortet, som jeg har fundet væsentlige set fra navigatørens side. Der er anvendt to felter, idet det i de anvendte standardprogrammer ikke har været muligt at anvende felter større end 254 tegn på grund af den efterfølgende konvertering til html-koden. Hermed er der mulighed for anvendelse af 500 tegns oplysninger. Men dette er ikke tilstrækkeligt til de mest interessante kort. Disse kort er derfor forsynet med en separat oplysningstekst, der kan kaldes via et link nedenunder tabeloplysningerne. De væsentligste af protkoloplysningerne er medtaget i registreringen, men protokoloplysninger alene om kunstneriske detaljer i kartoucheudsmykningen er delvis udeladt, da de ikke er af betydning for den kartografiske brug af genstanden. Rækkefølgen af oplysningerne i de to informationsfelter er ikke fast; dertil har oprettelserne været for forskellige og løbet over for lang tid. Følgende oplysningstyper er det tilstræbt at registrere: Favne / meter, dybdeangivelser Førsteudgave, rettelsestilstand, stempler med datoer Udgiver, udgiverorganisation og -land Misvisningsoplysninger Målestok, distanceskalaer, nordretning på kortet Planer på kortet Farver på kortet Bredde-længdeskalaer Tidevandsoplysninger Toninger og tegninger på kortet Områdebeskrivelse, hvis nødvendigt Advarsler, mangler på kortet, fx mineadvarsler Kompasroser på ældre kort Opmålingsoplysninger, fx skib eller person Sproget i teksten, dedikationer, titelkartoucher Tilskrevne noter Jørgen Marcussen Programudviklingen er foretaget af Lars W. Marcussen. Registreringen og tekstaffattelsen er foretaget af Merete & Jørgen Marcusssen. |
| Retur til toppen af siden. | |
| Retur til maritim indledningsside | Retur til hjemmesidens forside |
| Opdateret d. 10.7.2009. |