Maritim ordbogA til acquirefunktion = bogstav A første del.Opdateret 1. januar 2011. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser eller kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| A | ||
|
1. Et-bogstavssignal jf. Den internationale Signalbog: »Jeg har dykker ude. Hold godt klar med langsom fart«. Før 1969-signalbogen betød signalet: »Jeg afholder fartprøve«. Signalflag A: splitflag, lodret delt inderste halvdel hvid, yderste blå. 2. Fonetisk bogstaveret: alfa. 3. Morsetegn: prik - streg. 4. Klassifikationsbetegnelse. I Lloyd's Register angiver bogstavet skrogets tilstand (bedste) og det efterfølgende tal, *A1, udtrykker udstyrets tilstand. 5. Forkortelse for bl.a. følgende: amplitude, koefficient for deviation pga. usymmetrisk anbragt blødt jern, harmonisk tidevandskonstant. [SIG] | ||
| A/Amax | ||
|
Faktor beregnet for passagerskibes stabilitet iht. IMO Resolution A.265 (VIII) fra 1974, hvor A betegner et inddelingsindeks for skibets vandtætte opdeling med sigte på dets overlevelse stabilitetsmæssigt efter et el. flere rum er vandfyldte. Faktoren, A, er summen af skaderne i hvis udregning indgår sandsynligheden for, at der sker skade på lokaliteten y, sandsynligheden for at skaden har en vis langskibs udstrækning over flere vandtætte rum samt en overlevelsesfaktor for stabiliteten i en vis skadet tilstand. Der er fra IMOs side knyttet et vist åremål til reglens opfyldelse. »... der indtil nu er faldet for A/Amax-reglerne«. [SØF50/95] [SKT02-2/210ff] | ||
| A1 | ||
|
Klassifikationsangivelse af et skibs kvalitet, hvor bogstavet ang. skrogets tilstand, hvor A er den bedste tilstand, og tallet angiver rig og udstyrs tilstand, hvor 1 er den bedste tilstand. Data for skibes sødygtighed er blevet noteret fra 1760, men de tidligste lister i British Library / Museum er fra 1764, 1765 og 1766. Listerne er kolonneopdelte med en post for hvert skib. Den 12. kolonne anfører skibets klassifikationsgrad. Notationerne var for skroget A, E, I, O, U og for udstyr G, M, B = good, middling, bad. Allerede fra 1768-69 har listerne notationerne a, b, c for skrogklasser og 1, 2, 3, 4 for udstyr (alle fra god til dårlig). Fra 1770 var bogstaverne versaler. Der kunne sættes et ciffer foran, fx 5A1, hvor »5« betød »klasse A i 5 år«. Den nuv. klassifikation, 100A1, optræder fra ca. 1870 og først for jernskibe. De »100« var da en indikation af forventningerne til et jernskibs levealder. Klassifikationerne havde fået global udbredelse omk. 1830 og indgik i engelsk søfartslovgivning fra 1876. En enkelt kilde [ORI] anfører det anv. fra 1756, men giver ingen kilde til oplysningen. [EB, Lloyd, ORI, OSS, SØF] | ||
| A1A | ||
|
Radiobølgeangivelse for ubrudt telegrafibølge = morsetelegrafi. »Continuous wave [LOR3/94, LOR281/02] | ||
| A1-område | ||
|
(-et, -er): Havområde A1. Havområde defineret af en kontraherende regering, inden for radiotelefonidækning af mindst en VHF kystradiostation, hvor der kontinuerligt er mulighed for alarmering via DSC. »Within the [LOR285/02, MED3/2003, Søf48/91] | ||
| A2A | ||
|
Radiobølgeangivelse, tonemoduleret telegrafibølge, morsetelegrafi. » [LOR285/02] | ||
| A2-område | ||
|
(-et, -er): Havområde A2. Havområde uden for område A1, defineret som sådant af en kontraherende regering, inden for radiotelefonidækning af mindst en MF-kystradiostation, hvor der kontinuerligt er mulighed for alarmering via DSC. »An area, excluding sea area A1, within the [LOR285/02, MED3/2003, Søf48/91] | ||
| A3E | ||
|
Radiobølgeangivelse, amplitudemoduleret telefoni, dobbelt sidebånd. » [LOR285/02, RAD] | ||
| A3-område | ||
|
(-et, -er): Havområde A3. Havområde uden for område A1 og A2, defineret som sådant af en kontraherende regering, hvor der er dækning af en Inmarsat geostationær satellit, via hvilken det er muligt at afgive alarm til Inmarsat systemet. Området er omtrent mellem 70° N og S. »An area, excluding sea area A1 and A2, within the coverage of an —> Inmarsat. [RAD, Søf48/91] | ||
| A4-område | ||
|
(-et, -er): Havområde A4. Havområde uden for område A1, A2 og A3, defineret som sådant af en kontraherende regering. Dvs. et område, der er uden satellitdækning eller kun med begrænset satellitdækning for brug i nødkommunikation mellem skib og land.
[LOR283/02, MED3/2003] | ||
| A9W | ||
|
Radiobølgeangivelse for kombinerede telegrafi- og telefonibølger, dobbelt sidebånd. »Composite emission, [LOR283/02, RAD] | ||
| a.a. | ||
|
I befragtningsdokumenter krav fra reder om, at skibet i kontraktperioden skal forblive flydende, dvs. skibet må ikke i tidevandsområder stå på grund under ebben. [MED, SKbef2] | ||
| aak | ||
|
(-en, -er): Lastskibstype benyttet på Europas floder og i de indre hollandske farvande til slutningen af 19.årh. Især om Rhinfartøjer, jf. [Röding]. Fladbundet uden stævn, etmastet el. tomastet ketchrigget eller sluprigget og oftest med sidesværd. De seneste akker blev bygget som kompositskibe eller stålskibe. Deplacement på op til ca. 250 tons. [CHS5-109, DUD, IMK, MEY, PSØM285, Röding] | ||
| ab | ||
|
(præp): INCO-term: »fra«. Handelsbetingelse ved fragtaftaler angivende det stadie i transporten, hvorfra køber betaler påløbne omkostninger. Se nedenst. eksempel. ab lager: Handelsbetingelse, hvor køber betaler for alle omkostninger, fragt, forsikring og emballage fra varen tages fra »hylden«. [IncoT, SKbef2] | ||
| abaca | ||
|
Botanisk navn på palmeplanten Musa textilis af Musaceae-familien, hvorfra hamp fremstilles. Planten vokser naturligt i Philippinerne, men er dyrket andre steder. Ofte anvendt om hampefibrene. Benævnelser som Manilahamp, Cebuhamp og Davaohamp bruges også, men planten er ikke i slægt med den ægte hamp, Cannabis sativa, derimod tæt beslægtet med bananplanten. Fibrene er pga. deres modstandsevne, vægtfylde og elasticitet velegnede til tovværk. [MEY, ODE, Röding] | ||
| abandonnere | ||
|
(vb) = abandonere: Opgive, efterlade. Det engelske vb. har også bet. »forlade skibet, når det må opgives pga. søulykke«. abandonneret skib: efterladt søkabel: E: Lat. til Fr. ad + ban = til + retten til at herske; Ret til at fastsætte bestemte forhold, her retten til at bestemme noget som værdiløst eller tabt. [EfS34/97-*1024, ENK, KortA, OSD, PAR, TL] | ||
| abandonnering | ||
|
(-en, -er): Abandonnement. Afståelse. I søretten den ret en skibsejer har til at afstå et fartøj til en anden, fx et forsikringsselskab, mod at få udbetalt forsikringssummen. Bestemmelsen finder fx anvendelse ved et skibs forsvinden, hvor rederen for at få forsikringssummen udbetalt må afstå = abandonnere sit skib. Kommer skibet alligevel i havn, tilhører det så søforsikringsselskabet. Abandonerklæring afgives også ved kondemnering, dvs. hvis skib eller ladning stadig eksisterer, men ikke står til rederens rådighed, fx strandet skib, sørøvet skib eller opbragt skib. Ved abandonnering kan rederen også blive frigjort for yderligere forpligtelser i forbindelse med skib og ladning, men lovgivningen er her forskellig alt efter tidspunkt og nationale love. Et forsikringsselskab kan også nægte at overtage den forsikrede genstand, men det stiller normalt ikke forsikringstagrene ringere, end vedkommende ellers ville have været. »Abandonnering kan finde Sted i alle de af Loven forud bestemte Tilfælde« (1839). »En formel Abandonerklæring fra den Forsikrede er ikke nødvendig for Indtrædelsen« (1935/1963). [6393p81, 7744, HAN, Ret, Röding, SAL-I-65f] | ||
| abandonneringsmeddelelse | ||
|
(-n, -r): Dss. abandonerklæring eller abandonrevers. Erklæring afgivet af forsikringstager til forsikringsselskab om skib eller gods overdrages til forsikringsgiveren. [6393p81, HAN, Ret] | ||
| abe | ||
|
Benævnelse anvendt om flere sejl, der alle har position mellem stormast og mesanmast. 1. Mesanstagsejl el. godtvejrsabe. 2. Mesanstagsejl el. stormabe. 3. Gaffelaben. Ordet » abe « findes kun på de nordiske sprog, hollandsk og tysk. Der er ingen kilder, hvor tilsvarende ord er fundet på engelsk. Jeg har heller ikke endnu fundet kilder på engelsk, hvor de tre forskellige typer er specificeret og ej heller om forskellige størrelser for fx stormvejr. Der er store variationer gennem tid og gennem skibsstørrelse for sejlets brug, hvorfor nedenstående er observationer om forsk. forekomster, men ikke nødvendigvis udtømmende. I betydning 1 og 2 er sejlene stagsejl, der ved hjælp af løjerter, Det skødes til hver side ca. ud for mesanmasten. Stagsejlet kan have form af et trapez med to parallelle lodrette sidelig, Sejlet kan også have alm. trekantform. Sejlet findes ikke på alle sejlskibe med tre master. Der er mange skibstyper, hvor staget går fra topmasten til foden af stormasten. I de tilfælde er ordet » abe « ikke fundet anvendt, og sejlet på mesantopmastens stag kaldes for mesan-stænge-stagsejl, kryds-stænge-stagsejl el. knæk-stagsejl. [CHS5] viser VICTORIA af Flensburg, 1807, med mesanstagsejl bjærget og pakket på staget, og det korte forlig fæstnet på stormastens agterkant, så et stykke er trukket agterud, hvorfra skøderne viser. Den tidligste brug kan ikke være før stagsejlenes indførelse. Herom skriver [SCL]: »After the På en tegning fra 1658 vises stagsejl, og der citeres fra et værk fra 1684, hvor alle stagsejlene omtales. Mesanstagsejlet har også været ført på bom fra stormasten og med topliget fastgjort på staget, hvilket må give nogle begrænsninger i sejlets udsving [SSRp95]. [KUSK] omtaler 5-mastede skibe. Her bliver mesanstagsejlet oversat til: idet » mesanmasten « her på eng. bliver til Da skibene før 1750-1780 førte mesanen på en skråtstillet latinerrå, var der meget lidt plads til stagsejl, der skulle sættes parallelt med latinersejlet og med meget lidt afstand til dette. I en rekonstrueret tegning vises et skib fra 1637 [DSFp136] med dette arrangement. I den sidste del af perioden med latinermesan var sejlet skåret af ved masten, så intet sejl gik foran for mesanen. I flådeskibene varede det dog mange år, før latinerråen forsvandt. Herom skriver også [BTSp329] »Während der Zeit des Besan-Lateinsegels muss es nahezu unmöglich gewesen sein, ein Besanstagsegel zu setzen «, men alligevel viser skibstegninger fra tiden, at de blev brugt. I betydning 3 er sejlet et gaffelssejl med sit forreste lig fastgjort til en snovmast på agterkanten af stormasten. I det tilfælde er der intet mesanstagsejl, og mesanstaget må være sat højere på stormasten for at give plads til gaffelabens udsving. Om gaffelaben anfører [DMO] i 1839 »Den kan bruges i ondt og godt Veir, og har fortrængt Abestagseilene;« stagsejlene blev dog genindført på de sidste store sejlskibe, der næsten overalt viser stagsejl, mens naturligvis skonnertyperne bibeholdt gaffelsejlene. [FUN], 1852, anfører: » Stagseil, som forhen førtes imellem Stor- og Mesanmasten paa de store Skibe«, og hans tegninger viser, at sejlet er erstattet af snovmasten på agterkanten af stormasten førende et gaffelsejl, gaffelaben, men [FUN] viser også (Pl.48) en brig med et stort mesanstagsejl. I [M24K063] vises en Tea clipper med snovmast og gaffelsejl, ca. midten af 19.årh. [ODS] citerer [VSO] for at anv. ordet »store-gaffelsejl« om betydning 3. På mindre fartøjer som ketch og trawler ketch fra omkr. 1900 er der vist mesanstagsejl på pælemaster [GAFp217+228+266]. I [VEJp23] fra 1896 anføres » Tidligere anvendtes Gaffelsejl ogsaa paa de andre Master og benævnes da Gaffelfok og Gaffelabe (resp. paa Fore- og Stormast). Nu til Dags erstattes de som oftest af Stagsejl «. Teksten vil blive omredigeret, når artiklen om mesanstagsejl er gennemført. [BOUNTY, BTS, CLF, KUSK, LAWHILL, M25K104, Röding, SOLI2, SUSAN, WOL] | ||
| abefald | ||
|
(et, -): Faldet til at hejse mesanstagsejlet el. gaffelaben med.
| ||
| abegivtov | ||
|
(-et, -): Se givtov. | ||
| abenedhaler | ||
|
(-en, -e): Se nedhaler. | ||
| abenæve | ||
|
(-n, -r): Knob, som en knyttet hånd, for enden af en kasteline også kaldet kastelineknob eller abehånd. [ABC211, BOM, KNO. Ikke i ODS] | ||
| aberdeenfisk | ||
|
(-en, -): Kabliau i tønder fra Aberdeen. I brug til slutning af 19.årh. Findes ikke i [OED]. Ukendt overs. [HAN, OED] | ||
| aberration | ||
|
(-en, -er): 1. Himmellegemers tilsyneladende stedforandring pga. iagttagerplanetens bevægelse i forbindelse med lysets udbredelseshastighed. Til brug ved observationer til søs kan aberrationens størrelse udtages af nautiske almanakker. Omtalt i kronologiteksten. astronomisk aberration: daglig aberration: Aberration pga. jordens daglige bevægelse i sin bane. Denne aberrationsform er afhængig af iagttagerens position på jorden. Ved ækvator er den på ca. 0,32"; aftagende mod polerne. planetarisk aberration: Aberration sammensat af faktoren for jordens bevægelse og faktoren for planetens egenbevægelse. sekulær aberration: Den lineære bevægelse af solsystemet i rummet. stellar aberration: Fælles navn for daglig, årlig og sekulær aberration. årlig aberration: Aberration pga. af jordens årlige rotation. 2. Sfærisk aberration: Afvigelse i en linses strålegang pga. forskellig brændvidder i forskellige dele af linsen. En korrigeret linse kaldes aplanatisk. 3. Kromatisk aberration: Afvigelse i en linses strålegang pga. forskelle i lysets bølgelængde. 4. Vindens aberration: Den tilsyneladende retningsforandring af vinden, der observeres i et fartøj under fart el. drejning. Astronomen Bradley påviste fænomenet i 1728. Lat.: ab + errare = bort fra + vandre /fejle. [BOW2, GLOS, OSD, PAR, SAL, WEB] | ||
| abeskøde | ||
|
(-t, -r): | ||
| abioseston | ||
|
Ikke-levende partikler flydende i havet. [TVER] | ||
| ablation | ||
|
(-en, -er): Fjernelse af materiale fra overfladen af et stof, fx is, ved smeltning, abrasion, fordampning el. kælvning. » [TVER] E. Lat.: ab+fero = fra+bære = fjerne. 1860-. [GEO, NP100, TVER] | ||
| ablationszone | ||
|
Område hvor ablation overstiger tilvæksten af is. [GEO, NP100, TVER] | ||
| aborre | ||
|
(-n, -r): Frigællet benfisk af aborrefamilien. Den alm. aborre, Percia fluviatilis, er en ferskvandsfisk udbredt over hele Europa og størstedelen af Asien. Det er en rovfisk med stive rygfinnestråler, ca. 30 cm lang. Den amerikanske art hedder Percia flavescens. E: Germ. a+bars = æg(skarp) + børste; samme navneoprindelse som i barsen. [LIB, SAL] | ||
| aborrefamilie | ||
|
(-n, -r): Percidae. Aborrefamiliens flere hundrede arter lever i både fersk- og saltvand. E: Germ. a+bars = æg(skarp) + børste; samme navneoprindelse som i barsen. [LIB, SAL] | ||
| abrasion | ||
|
(-en, -er): 1. Nedbrydning ved friktion af fx kystområde, især om sandkorns og småstens afslibning af kystmaterialet. 2. Nedbrydning af malede overflader. 3. Nedbrydning af mekanisk forbindelser som tandhjul pga. urenheder i olie samt friktion. E: Lat.: ab + rader = bort + skrabe. [DMT, FREM, GEO] | ||
| abrasionsflade | ||
|
(-n, -r): Skrånende område neden for abrasionsstedet, hvor det nedbrudte materiale danner en flade el. terrasse. | ||
| ABS | ||
|
USA's officielle klassifikationsselskab grundlagt i 1862 i New York under navnet En anden kilde angiver 1889. I 1916 blev ABS slået sammen med ABS har officiel myndighed til at tildele lastelinjer. [ADM40, IMK, MED, SKint2, SKT70-105] | ||
| A-B skyts | ||
|
(-et, -) (gl.): Antiballonskyts, luftværnsskyts. »Ovenpaa Drejetaarnene er opstillet det saakaldte A-B Skyts (Antiballonskyts)« [TOP] [TOP11] | ||
| absolut | ||
|
(adj.): Fuldstændig, ubetinget, anvendelse fx ved angivelse af fugtighed, størrelse, temperatur. absolut temperatur: temperatur udtrykt i Kelvinskalaen, hvis enhed er af samme størrelse som en Celsiusgrad, og hvis nulpunkt er den lavest opnåelige temperatur på minus 273,15° C. Før 1967 kaldtes enheden for Kelvingrader, i dag kun for Kelvin. E: Lat. vb absolvere - pp.: absolutus = løse fra. Kelvin opkaldt efter englænderen Lord Kelvin (1824-1907). [CST, MET, SCI] | ||
| absorbent | ||
|
(-en, -er): Stof, der kan opsuge, udskille kemikalier. E: Lat. ab + sorbere = væk/op+sluge/drikke. [Søf7/2004p9sp3] | ||
| absorbere | ||
|
(vb): Opsuge, udskille, fx kemikalier el. radiobølger i atmosfæren, fra sollys el. radar. E: Lat. ab + sorbere = væk/op+sluge/drikke. [Søf3/93.] | ||
| absorbering | ||
|
(-en, -er) (vbsb) [NAV3,6, NauM9] | ||
| absorptionsaffugter | ||
|
(-en, -e): [NAV4Ny110, OO, TVER] | ||
| absorptionsanlæg | ||
|
(-get, -): Naturgasrensningsanlæg hvor fx vand fjernes fra gasarten. [NAV4Ny110, OO, TVER] | ||
| ABS-plast | ||
|
Forkortelse for termoplastisk kunstharpiks- el. plastikmateriale anvendt til støbning af både. Materialet indeholder akryl, butadin og styren. Kaldes også for polyester acrylnitril, der er dss. propennitril CH2-CHCN. NB. ABS er også fork. alkylbenzensulfonat. »A range of [SCI]. [CCD, CST, FIB, KEM, KSL, SD, SEJ] | ||
| abyssal | ||
|
(adj): Dybhavs-; anvendes om havdybder over ca. 2.000 m med temperaturer under 4° C. Meget afvigende definition dækkende dybder fra 1000 til 6000 m. Som kriterier er også anvendt temperatur og salinitet. E: Gr. abyssos = bundløst svælg. [GEO, MAS, TVER] | ||
| abyssal slette | ||
|
(-n, -r): Havbundsslette med niveauforskelle mindre end ca. 1 m per km. På samme vis tales også om | ||
| acceleration | ||
|
(-en, -er): 1. Hastighedsforøgelse per tidsenhed. Unøjagtigere brugt om hastighedsforandring. Måles bl.a. i m/sek2.
2. Søurets gang i 24 timer. 3. Astronomisk acceleration forekommer i to forskellige tilfælde: a) som under 1. og b) i forhold til et andet himmellegeme. 4. Tidevandets acceleration: Anvendes om tidevandets tidligere indtræden under månens første og tredie kvarter, når jorden, månen og solen befinder sig på en ret linje; tiden mellem to påfølgende højvande er da ca. 13 minutter mindre end ved ny- og fuldmåne. E: Lat. ad + celera = mod + hurtig / fremskynder. Modsatte begreber: deceleration og retardation. [BOW2, DMO, NAV2-80, 148, VNR] | ||
| accelerationsbøje | ||
|
(-n, -r): Bøje forsynet med udstyr til måling af lodrette bølgeaccelerationer. [NauM-394] | ||
| accelerationspåvirkning | ||
|
(-en, -er) (vbsb): [NAV2-80] | ||
| accelerometer | ||
|
(-et, -metre): Måleinstrument der indgår i bl.a. inertinavigationsanlæg og ved vibrationsmålinger. [DMT, NAV2-148] | ||
| acciselastepenge | ||
|
(kun pl): Skibsafgift pålagt efter ladningens mængde og værdi. Afskaffet i Dk. 1/2 1797, i København dog først 28/5 1825. Derefter kaldet lastepenge. E: Lat./Fr. accidere = hugge / beskære. Opr. som »cise« om indenrigske forbrugsafgifter, men også på skibsladninger. En yderligere cise kaldet » ;extra cise « bliver til » accise «. [DMO, SAL2] | ||
| accommodation-skib | ||
|
(-et, -e): Skibstype indrettet med køjepladser til et antal servicearbejdere - især benyttet i offshorearbejder. " X er ud over driften af egen flåde på i alt 10 fartøjer også involveret i accommodation-skibet Y sammen med Z i det fælles selskab..." [SØF49/2008 p.5] | ||
| accomodere | ||
|
(vb): udanske stavemåde for akkomodere = underbringe. »De 98 passagerer kan accomoderes i tre saloner.«. [SØF23-25/2003 p.7] | ||
| accretion | ||
|
(-en, -er): Forøgelse af strandområdet ved aflejring af vand el. vindbåret materiale. E: Lat. ac + crescere = til + vokser / stiger. [TVER] | ||
| acetylenblus | ||
|
(-set, -): Nødblus anvendt sammen med redningskrans. Består af en hermetisk lukket beholder indeholdende kalciumkarbid, CaC2, kalciumfosfid, Ca3P2. Ved overbordkastning åbnes beholderen, og ved vandets indtrængning dannes der acetylen, C2H2, og fosfid, PH3, der selvantænder og tænder acetylenen, der brænder med en klar flamme. Pga. eksplosionsfare og dannelse af det giftige fosfin anvendes blusset ikke mere. [AMS, FMK67] | ||
| acetylengaslampe | ||
|
(-n, -r): [FMK67-239] | ||
| ACFM | ||
|
Forkortelse for organisation under ICES. [FOH120] | ||
| Achenar | ||
|
Stjerne, Alfa Eridani, størrelse 0,6m. Deklination S57. E: Arab. = flodmunding. [NAV1-176, STA166] | ||
| AC-maling | ||
|
(-en, -er): Malingstype som fx blymønje, der påsmøres metaloverflader direkte, og som nedsætter el. forhindrer iltning af overflader. —> anti-fouling. [UND126] | ||
| ACOPS | ||
|
Forkortelse. Privat organisation, der arbejder for udvidet international beskyttelseslovgivning og forskning i havmiljøet. Hovedsæde London. [FairPlB10] | ||
| ACP | ||
|
Forkortelse for [SØF3/2005p.7sp.5] Og fork. for spansk [SØF36/2007 p.4 sp.2] " Kort fortalt vil Panama Canal Authority (ACP) over en relativ kort periode på to år hæve prisen pr. transiteret TEU til 54 US$ fra den gennemsnitlige pris på 32$, der charges i dag." [SØF3/2005 p.19 sp.5] | ||
| acquirefunktion | ||
|
(-en, -er): Udpegning af radarekko til viderebehandling i ARPA-anlæg. » Acquisition kan foregå manuelt eller automatisk.« [NAV4Ny179, TekNav212] | ||
| Retur til toppen af siden. | ||
| Vælg nyt stikordsbogstav | Videre til næste del af bogstav A-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |
| Opdateret d. 1.1.2011. | Gå til engelsk ordliste |