Maritim ordbogStikord fra acrostolium til affiringstovOpdateret 18. februar 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser eller kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| acrostolium | |
|
(-et, -er) (akrostolion): Stævnudsmykning på antikkens fartøjer, der blev forløber for gallionsfiguren. Foruden den almindelige betydning for agterstævnens udsmykning kan ordet af og til betyde bovens udsmykning. »... and 48 high to the prow-ornament, akrostolion. From the stern-ornament, aphlaston, to the part where the ship entered the water was 53.« [CAS] E. Gr. akrostolion = agterstævnen; til Lat. acro = rage frem. I tidlige Gr. mss. kaldet »aphlaston«, senere (Herodot) kaldet »akroteria«, og senest (Plutarch) »akrostolion«. [ARNE, CAS, DNW, DSF, GRMYT, GRÆ, OSS4, SAL] | |
| Acrux | |
|
Stjerne, Alfa 1,2 Crucis. Dobbeltstjerne i Crux Australis. Dekl. 63° S. E. lydnavn dannet af »alfa crucis«. [NAV1-176, STA-154] | |
| actuaria navis | |
|
(pl. actuariae naves): Romersk sejl- og åredrevet fartøjstype med maksimalt 30 til 50 roere. Ringe dybgang og lavt fribord, med konkav bovform og evt. med vædderstævn. Anv. i Middelhavets kysttrafik og som troppetransportskib. E. Gr. akatos >Lat. actuaria = handelsskib. »Actuaria« = som drives af sted pga. skibets evne til at bevæge sig uden vind ved hjælp af årene. Antikkens mss. opererer med krigsskibe = »naves longae«, rene sejlskibe = »naves onerariae« samt »actuaria navis«, der generisk betegner en handelsgalej, men også anv. om den særlige skibstype def. ovenfor. [ARNE, CHS2-119ff, DUD] | |
| ad | |
|
(præp + adv): ad floden - om ruten el. vejen der følges. Ad søvejen. Op ad floden. Modsatte retning er: De kom ad floden - om middel til at nå målet. Ad havet til - om bevægelse i retning af noget. [EDS, ODS] | |
| adaptering | |
|
(-en, -er): Tilpasning af fx autopilot til skibets styreegenskaber. E: Lat. ad + aptare / aptus = tilpasse. [ADM4, NAV2-143, NAV2Ny, NAV4Ny82, OED] | |
| adapteringskredsløb | |
|
(-et, -): [Søf6/91] | |
| adaptiv gain | |
|
| |
| adaptiv trackpilot | |
|
| |
| adelborst | |
|
(-en, -er): »... og han gjorde Tjeneste som Adelborst, det vil sige Søkadet...« (gl). E. [KALK]: »adelburs no. den soldat, som er mere end en gemen soldat og mindre end en underofficer ... Ordet synes ualmindeligt både i Tysk og Dansk, men hyppigere i Holl.: adelborst.« [TUX317] | |
| ADF | |
|
Forkortelse for [BOW2] | |
| ADI | |
|
Engelsk forkortelse for [Fiskerbladet 11/2008 p.13] | |
| adiabat | |
|
(-en, -er): Graf-linje angivende temperatur - højdeforholdet for en opstigende luftmasse, event. med angivelse af tøradiabatiske og fugtigadiabatiske områder. E: Gr. adiabatos = uigennemtrængelig. [MetM12, NauM-63, NauMNy-68+71] | |
| adiabatisk | |
|
(adj): Forandring i et stofs tilstand uden udveksling af varme med omgivelserne. En tøradiabatisk temperaturforandring foregår i luft, der er umættet med vanddamp, uden at der sker en fordampning el. fortætning. En fugtigadiabatisk temperaturforandring foregår i luft, der er mættet med vanddamp, hvorfor der finder en fordampning el. fortætning sted. [NauM, TVER] | |
| adiabatisk proces | |
|
[NauM, TVER] | |
| adiabatisk temperaturforandring | |
|
[NauM, TVER] | |
| Adie barometer | |
|
Tidl. navn for E: [BARO]: »Patrick Adie udviklede i samarbejde med John Welsh ved Kew Observatoriet de kviksølvsbarometre, der fra 1850c blev kaldt Kew barometre«. Sammenlign BARO fig. 7.16 med 7.17. Adies forretning var grundlagt 1850c på Strand, London, og fortsatte til 1942 på andre adresser. [BARO, DNW] | |
| adkomstdokument | |
|
(-et, -er): Dokument, rettighedsdokument, der beskriver et ejerforhold til en genstand eller ydelse. For søfart specielt om et dokument, fx et konnossement el. et certeparti, der giver ret til at få ladning udleveret i ankomsthavnen. [DEH, SCUT-184, SØT64] | |
| admiral | |
|
(-en, -er): 1a. Øverste leder af en flådestyrke, 1190-. En admiral kan være: fuld admiral. viceadmiral. kontreadmiral. Efter engelsk system blev flåden inddelt i tre eskadre, den røde, den hvide og den blå eskadre. Eskadredannelsen kendes fra 1620 [EB]. Hver eskadres ledelse blev senere tituleret som admiral, viceadmiral og kontreadmiral, der førte hhv. den røde, hvide og blå eskadre. Den øverste admiral var ofte personligt Admiralstitlen blev som standard indført i England under Charles II (1660-). Tidl. blev både hær- og flådechefer kaldt Dog anfører [SGS-131]: »... and for the first time they were described as »Admirals« ...« - i England med en mere administrativ rolle end i middelhavet, hvorfra titlen blev importeret ca. 1293. [ROY1-141] anfører »In the latter part of the reign of Omtrent samtidig har stillingsbetegnelsen været brugt om kommandanten for Cinque Ports-flåden ca. 1280-1300 [EB]. Hver eskadre førte som kendetegn el. kendingsflag sin »ensign« med korresponderende farve med eskadren. Reglen for føring af disse »ensigns« blev i Great Britain afskaffet 1864. A 1b. Søværnets øverste chef. I Danmark anvendes »Rigets Admiral« indtil 1683 om den øverste admiral, der også var medlem af Rigsrådet [HORD1-166]. I København oprettedes et admiralitetslaug i 1558. [CHR3F-124] I Great Britain kaldes den øverste admiral for Stillingen Admiral of the Fleet blev oprettet ca. 1800. [SWO-19] [ROY7-2] beskriver administrative ændringer fra 1857, hvor 1c. Leder af Nordsøfiskerflåde med op til ca. 50 skibe, der fisker i forening (gl). 1d. Benævnelse på leder af forsk. folkelige optrin, fx bådeoptog. [OPTOG] E: Arab. amir-al-bahr = havets prins; el. amir a'ali = højeste kommandant. Mange stavemåder har været anv. inkl. ammeral. [CHR3F-124, FALC, FOW, HAR, IMK, MM2/92, MOV, NAVT, NEM, NMA, ODS, OED, ORL, OSS, ROY1-141+7-2, SGS, SWO.] 2. Sejldugspøs med line = slagpøs. E: muligvis slangomdannelse af Ge. ammer = spand igen fra Gr. ame = spand. I Middelalder mål »en ame // amme« på ca. 150 l. [PAS] 3. Splejsehorn af stor størrelse, ca. 1 m. 4. Keglesnegl, Conus ammiralis L.Bl. 5. I Skagendialekt (gl) navn på gammel edderfugle hun [FOF1-58]. | |
| admiralitet | |
|
(-et, -er): Forvaltningsmyndighed for søværn og især benyttet om det engelske admiralitet. I Danmark benævnes tilsvarende myndighed Søværnskommandoen. Det danske admiralitet, Admiralitetskollegiet, stiftedes - efter tilløb i 1579 - i 1655 som bindeled mellem de forskellige højtstående officerer. [TUX295] Fra 1699 bestod Admiralitetskollegiet af alle flagofficerer, to kommandører og to embedsmænd. Den krigsstyrende myndighed var indtil 1712 fælles for landstridskræfter og søstridskræfter. Der oprettedes nu et Kommissariatskollegium for flåden og i 1725 oprettedes et særskilt Søkrigskancelli. 1746 forenedes Admiralitetskollegiet og Kommissariatskollegiet til et, for senere igen i perioder at være opdelte. Disse myndigheder afløstes 1848 af Marineministeriet, der i 1950 indgik i Forsvarsministeriet, hvorunder Søværnskommandoen er indpasset. I England var fra 14.årh. Den sømilitære del af admiralitetets funktioner blev, især når landet var i krig, forstærket og ledelsen udgjordes af embedsmænd og officerer kaldet I 1964 ophævedes denne ordning og admiralitetet indgik i forsvarsministeriet: Ministry of Defence, men af traditionelle grunde blev betegnelsen the Admiralty Board opretholdt for det, der til dels svarer til vor Søværnskommando: [HAR, Lad30, RNL, SAL2, OSS, Sch, SISØ17, TUX] | |
| admiralitetsanker | |
|
(-keret, -kre): | |
| admiralitetsbureau | |
|
(-et, -er): Indtil 1950 afdeling under Marineministeriet, hvorunder bl.a. hørte personelsager, indkaldelser og civile opgaver som fyrvæsen. [HS60-98] | |
| admiralitetsdepartement | |
|
(-et, -er): Også kaldet Admiralitets-Collegium og Commissariats-Collegium. Et af to departementer, der fra Frederik VI's tronbestigelse 1808 og indtil 1848 udgjorde flådens forvaltningsmyndighed. Admiralitetsdepartementet var delt i to kontorer: Sekretariats- og kommandokontoret samt admiralitetskontoret. Under admiralitetskontoret henhørte diverse civile opgaver som søredning, søkortvæsen, afmærkning, fiskeriinspektion m.v. [LODS24, SAL2-I-187] | |
| admiralitetskoefficient | |
|
(-en, -er): Også kaldet admiralitetsformel. Konstant anvendt ved foreløbige beregninger for nødvendig maskinkraft til en ønsket fart. C = (D2/3 x V2) : ihp; hvor D = deplacement i t, V = fart i knob, ihp = hestekraft (gl). C antager forskellig størrelse ved forsk. skibstyper (fra 130 til 380) i hht. [Sjøfartsleksikon (No.)]. Formlen har flere udformninger; en mere nutidig anvendes ved sammenligninger mellem ensartet byggede skibe. I den form findes koefficienten ved (D2/3 x V3) : P, hvor P er akselkraften i kW. Højere værdier betyder mere økonomisk fremdrift. Værdier mellem 400 og 600 er sædvanlig. Admiralty coefficient. [FKT61, IMK, LDS] | |
| admiralitetskommisær | |
|
(-en, -er): Embede i admiralitet. Admiralitetskommisæren var i Danmark ansvarlig for levering af forsyninger til flåden indtil ca. 1900. | |
| admiralitetskort | |
|
(-et, -): Kort produceret af det engelske admiralitet fra 1794. Salg til offentligheden blev indledt 1821. [NEM, Ritchie: Admiralty Chart] | |
| admiralitetslav | |
|
(-et, -): Flådens befalingsmænd var omkr. 1620 samlet i et lav kaldet admiralitetslav. Det er muligvis under Frederik III blevet sammenlagt med Skipperlavet, der videreførte navnet. [SUN13] | |
| admiralitetsregel | |
|
(-gelen, -gler): Tonnagemåleregel anvendt i England fra 1773 til 1863. [KEN257] | |
| admiralitetsret | |
|
(-ten, -ter): Domstol, der dømmer i sømilitære anliggender. I UK desuden i forskellige handelssager, der har involveret søfart. Admiralitetsretten er i England nu overgået til anden domsmyndighed. »UK Admiralty law« er oprettet fra 1190. Der forekommer ofte referencer til [FILE, IMK, OSS, SAL] | |
| admiralitetsråd | |
|
(-et, -): Klar definition mangler. [DNH54] | |
| Admiral's Cup | |
|
Kapsejlads i England. Afholdt fra 1957. Arrangeret af Royal Ocean Club, London. Navnet refererer til klubmedlemmet admiral Myles Wyatt. Sejladsen består af to kortere sejladser og to længere havsejladser, hvoraf the Fastnet Race er den ene. E. Admiral's Cup er nævnt på billedtekst (Horizon 1973 US): »Members of the Cork Harbour Water Club, oldest of all yacht clubs, race for the Admiral's Cup in 1738«. | |
| admiralsflag | |
|
(-et, -): Admiralsflag og admiralssstandere. De afviger i nogle lande væsentlig fra de danske regler, således at antallet af stjerner i admiralsflaget aftager med højere grad i stedet for at forøges. I Dk har admiraler 2 stjerner i øverste inderste røde felt og 1 stjerne i underste inderste, viceadmiraler har 1 stjerne i hvert af de inderste felter, og kontreadmiraler har 1 stjerne i øverste inderste felt. United kingdom admiraler fører St. George's flag - afhængig af rang - på forskellige toppe el. med forsk. balls i felterne. [Röding] har en længere udredning om admiralsflag fra sidste del af 1700-tallet. | |
| admiralskab | |
|
(-et, -er): Sejle i admiralskab, gøre admiralskab. Betegnelse for lederskab for en samling civile skibe, der opererer sammen for at undgå overfald. » Admiralskab kaldes den Forening, som adskillige Skibe der ligge seilfærdige i en Havn og skulle gaae een og samme Vei, slutte med hinanden, om at blive sammen, for at beskytte sig imod Capere.« [Röding] E. Udtrykket brugt ca. 1650-1850. [7744p238, Röding] | |
| admiralskib | |
|
(-et, -e): Det skib i flådestyrken, hvorpå admiralen befinder sig. [HAR, Röding] | |
| admiralsrang | |
|
(-en, -): | |
| admiralsslup | |
|
(-pen, -per): | |
| admiralstander | |
|
(-en, -e): | |
| admiral's watch | |
|
Vagten mellem klokken 1800 og 2000, hvor admiralen og skibschefen ofte var på dækket el. broen. [FILE] | |
| admiralstat | |
|
(-en, -er): Stat, der i forbund med en anden eller andre stater forestår forbundets søforsvar. [ODSS1] | |
| Admiralty ECDIS Service | |
|
»Admiralty ECDIS Service baserer sig på en kombination af ENC-standarderne med ARCS-kortene fra UKHO.«. [SØF41-42/03p.14] | |
| ADP | |
|
Forkortelse. " På trods af knas i kemien i Associated Danish Ports A/S, ADP, der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, beholder havnesammenslutningen positionen som landets største havnesystem." [SØF4/2005 p.7 sp.1] | |
| adressat | |
|
(-en, -er): 1. Den, til hvem et signal er adresseret. 2. Modtager af ladning. E: Lat. ad + directum = til + direkte. Lat. con + signare = med + tegn / underskrive. [NEM, SIG23] | |
| adressestation | |
|
(-en, -er): Signalstation, der overdrager modtageren et signal. [NEM, SIG23] | |
| Adriaterhavet | |
|
Del af Middelhavet øst for Italien. Areal på 131.000 km2 og største dybde 1325 m og den gennemsnitlige dybde er 450 m, idet den nordlige del har ringe dybde. Temp. 10-24°. Saltholdighed 38 , dog lavere mod nord. I antikken skelnedes der ikke konsekvent mellem Adriaterhavet og det Ioniske Hav syd for. E. I enkelte gamle skrifter staves ordet med H: Hadriatic Sea, og navnet er da også knyttet til bynavnet og områdenavnet Hadria i Venedigområdet, og oprindeligt refererende til personnavnet, kejsernavnet, Hadrian. [ARNE, BA-C6123, Gibbon, MAS, OED] | |
| adskille | |
|
(vb): 1. Separere. Holde el. flytte ladningspartier fra hinanden. 2. Være forskellig fra. » A bulkcarrier differs from a tanker «. 3. Afmontere. E: Lat. se + gr. ex = fra hinanden + flok. se + parere = fra hinanden + klargøre. [OSD, RoRo3-14] | |
| adskillelsesplan | |
|
(-en, -er): Tegning el. angivelse af placering af ladningspartier, der ikke må være i kontakt med hinanden. udtrykket benyttes normalt ved farligt gods, el. gods, der tager mod lugt etc. [CAR183, RoRo7] | |
| adsorbere | |
|
(vb): Opsuge el. vedhæfte; se også » adsorption «. E: Lat. ad + sorbere = ind / i + suge. | |
| adsorption | |
|
(-en, -er): Et fast stofs evne til på overfladen at tiltrække og fastholde el. opsuge molekyler fra gasarter el. opløsninger, som er i kontakt med stoffet. Især pulvere og porøse stoffer adsorberer. Se også » adsorbere «. [SØF15/91] | |
| ad undas | |
|
(præp.) Gå til grunde, »gå i hundene«. E: Lat. = i bølgerne. Ikke fundet anvendt på eng. i OED m.fl. | |
| ad valorem | |
|
(præp.) »Efter værdi«. Beregning af afgifter, told, fragt efter værdi i stedet for mængde for særligt værdifulde ladninger. Forkortes »a.v.« el. »A/V«. E: Lat. = være værd. [FSA, SØT94] | |
| advance | |
|
(-n, -r): 1. Den distance et skibs tyngdepunkt - ved en given fart og rorvinkel - udsejler målt på den oprindelige kurslinje fra den oprindelige kurs forlades og til en 90° kursændring er nået. 2. Den distance et skibs tyngdepunkt - ved en given fart og rorvinkel - udsejler målt på den oprindelige kurslinje, fra den oprindelige kurs forlades, og til tyngdepunktets fjerneste position er nået, hvilket normalt er ved en drejning på ca. 120°. E: Lat. abante = at sætte forrest. [BAS, BOW2, DAN, IMK, NAV4Ny220, SKT81-450f, Tegn DAN58] | |
| Advanced Technology to Optimize Maritime Operational Safety | |
|
»ATOMOS ... Forkortelsen står for Advanced Technology to Optimize Maritime Operational Safety eller avanceret teknologi til forbedring af den maritime sikkerhed og har undertitlen 'det intelligente skib'«. [SØF45/03p.16] | |
| advarsel | |
|
(-slen, -sler): 1. Råd om en fremtidig fare. Advarsler til søfarten omhandler farer for navigationen som fx drivende genstande, stormvejr og slukkede fyr. Advarsler meddeles via radio og Efterretninger for Søfarende. > navigationsadvarsel. 2. Tilrådelse til forsigtighed. »He was warned of the high waves and cautioned against crossing the strait«. E: ON. vare = passe på. [EDS, JM, LAB81, SKT340, SØV17] | |
| advarselssignal | |
|
(-et, -er): advarselssignal: warning signal. [SØF34-35/2003 p.7] | |
| advarselsskilt | |
|
(-et, -e): | |
| advektionståge | |
|
(-n, -r): 1. Tåge dannet i varm og fugtig luft over en koldere overflade. Dannes den til søs, kaldes den også havtåge. > afkølingståge, havtåge. E: Lat. ad + vectum = med transportere / forskyde vandret. [MetM, NauMNy64] 2. Advektion kan i oceanografi referere til både horisontal og vertikal transport af havvand. [Miami] anfører : »Common usage now is that advection is the horizontal transport of a fluid and its properties and convection is the vertical transport of a fluid and its properties«. [oceancurrents.rsmas.miami.edu, TVER] | |
| advent | |
|
(-en, -er): I det kristne år forberedelsestiden før jul. Advent begynder den fjerdesidste søndag før 25. december. Kirkeåret begynder den første adventssøndag og får derved skiftende årslængde afhængig af ugedagenes beliggenhed. Adventsliturgien kan spores tilbage til ca. 600, hvor advent var kirkeårets afslutning. fra ca. 1100 har advent været årets begyndelse. Første søndag kan falde mellem 27/11 og 3/12. Symbol- og liturgifarve for advent er violet. E: Lat. adventus (m 4) = ankomst. [NMA, OCY] | |
| advis | |
|
(-et, -er): Meddelelse til modtager eller havneagent fra bortfragter om ankommet gods. advisbrev. [HAR] E: Lat. ad + visum = syn. >ankomstadvis. [BAL, MED, NEM] | |
| advise-fartøj | |
|
(-et, -er): Dss. advisbåd, advisjagt, advisskib, avisofartøj, avisojagt, avisoskib. Mindre, hurtigsejlende fartøj anvendt til at fremføre signaler og underretninger. Hoveds. anvendt i militære sammenhænge. E. -1900. Fr. avis = nyheder/underretninger. [DUD, HORD, ODS, OSS, Röding] | |
| advisere | |
|
(vb): Verbet advise kan anvendes, men den ordinære betydning er »rådgive«. | |
| advokat | |
|
(-en, -er): Trekantet spilerstagsejl anbragt i trekantområdet under spileren og agten for denne. E: ukendt oprindelse. [Best of Sail63, POS131, SD, SEJ] | |
| aerodynamik | |
|
(-ken, -ker): Læren om luftarters bevægelse og deres mekaniske effekt på fx sejl og skrog. Aerodynamik og aerostatik, luftarters ligevægtsforhold, udgør aeromekanikken = pneumatik. E: Gr. aero + dynamis = luft + kraft. [OSS, SEH] | |
| aeronautik | |
|
(-ken, -): Luftfart. | |
| aeroplanmoderskib | |
|
(-et, -e): Dss. hangarskib. | |
| af | |
|
(adv. + præp.): 1. Storm af nord. a 2. Ride en storm af. 3. Stormen stilner af. 4. En sm af molen = i en afstand af 1 sm. 5. Gå en sm af fyret. 6. Ude af sigte. | |
| afbetale | |
|
(vb): Betale mandskabet deres hyre efter en rejse eller efter en periode. >afmønstre. afbetale mandskabet. [HAR] | |
| afbinde | |
|
(vb): Tilpasse, tilhugge tømmer til fx krumme flader og foretage samling af fx et spant før dettes endelige placering i skroget. E: samme rod som i bindingsværk. | |
| afbindingsøkse | |
|
(-n, -r): Bådbygningsværktøj med ca. 10 cm langt dobbeltslebet blad, hvis skær er parallelt med skæftet. | |
| afblæsning | |
|
(-en, -er): 1. Ophøre med noget. Afblæse en manøvre. 2. Rense vha. luft el. damp. Afblæse en kedel. 3. Rense en kanon ved at afbrænde krudt løst i løbet. [DMO, HAR, INS.2.2.B, NAK, Röding] | |
| afbove | |
|
(vb): Klargøre stokanker til at lade falde ved at løfte det ud over svineryggen og lade det hænge under katbjælken i pertyr- og røstlinen. Også benyttet om røstankrenes klargøring. I nyere tid har det engelske udtryk også være anvendt om patentankre, når disse bliver bakket ud af klyssene og hænger klar til at lade falde. > ankeret er for kranen. [HAR, ODS, Röding, SchneiderK109, TUS] | |
| afbrase | |
|
(vb): Klargøre til sætning af råsejlene ved at løsne braserne. Ordet er ikke fundet i referenceværker på nær [K105], hvor brase af opføres som det modsatte af brase af i [DMO]. [ENK, ODS, SCH] | |
| afbrydelse | |
|
(-n, -r): 1. Ophør el. ændring af tilstand el. handling. Fyrkarakter: hurtigblink med afbrydelse. 2. Afbrydelse af elektrisk kredsløb. 3. Afbrydelse pga. fejl. [5011, KortA] 4. Afbryde forbindelse med. | |
| afbryder | |
|
(-en, -e): Kontakt for elektrisk strømregulering. | |
| afbrænding | |
|
(-en, -er): 1. Afbrænding af gasser fra olieboring. 2. Afbrænde et blus el. signal. [5011, KortA, OO, SCH] | |
| afbrændingstårn | |
|
(-et, -e): (1) Høj stålkonstruktion på boreplatform, hvorfra udskilte gasser afbrændes. [5011, KortA, OO, SCH] | |
| afbøjning | |
|
(-en, -er): 1. Retningsændring af luftmasse el. havstrøm. Forsætning af skib. 2. Retningsændring af elektromagnetisk felt (lys). 3. Afbøjning af kompasnål pga. skibsmagnetisme. > coriolisrefraktion. [AMN1, BOW1+2, MARI(K077), MetM, NauM, Nav3] | |
| afbøjningskraft | |
|
(-en, -kræfter): [NauM, OC] | |
| afbøjningsvinkel | |
|
(-en, -er): Den vinkel vindens retning danner ved normalen til isobarerne pga. friktions- og corioliskraftens indvirken på gradientkraften. [NauM, OC] | |
| AFC | |
|
Forkortelse for [NAV4+ny] | |
| afdanke | |
|
(vb): 1. Afdanke et skib. Dss. oplægge det pga. alder el. tilstand. [Röding] 2. Aftakke. Afmønstre en besætning. [Röding] | |
| afdrift | |
|
(en, -er): 1. Afvigelse mellem den styrede og den sejlede kurs pga. sideværts påvirkning fra vind og sø. [HAR] » Vinklen som Skibets Kjølvand gjør med Coursen i bidevinds Seilads« [DMO]. » Den Vinkel som Skibets Kjøl gjør med den sande Vei (beholdne Cours) kaldes Afdrivt« [SchneiderK109]. » [BOW2] " Nu er afdriften i reglen størst i hårdt vejr med høj sø. Under sådanne forhold vil kølvandsstriben gerne blive hurtigt udslettet, hvorved pejlingen af denne bliver meget usikker." [BRE p. 36] 2. Bevægelse fra oprindeligt sted pga. vind el. strøm, fx afdrift for ankeret. 3. Afdrift af ballistisk bane. 4. Fjernelse fra en rute eller kurs. [ABC, AMN, EL, Est, Højde&f, Nav1, Nav2+ny, Nav4, POS, Röding, WOL] | |
| afdrift | |
| afdriftscenter | |
|
(-tret, -tre): Trykcenter for skibets vandmodstand. [DAH243, KNI223] | |
| afdriftsindikator | |
|
(-en, -e): (1) Del af pindekompas, der er forsynet med huller, hvori pinde angiver afdriften observeret på vagten. [K93-64, K128-44] | |
| afdriftskvadrant | |
|
(-en, -er): Instrument anbragt agter på skibets hæk og anvendt til bestemmelse af afdriftsvinklen mellem kølvandet og skibets diametralplan - en art pejlskive, hvis ene side er parallel med diametralplanet og forsynet med derudfra radielle delestreger til bestemmelse af afdriftsvinkel. Benyttet indtil 1900. [BENZON, NAV5, NAV7 p.54] | |
| afdriftsvinkel | |
|
(-klen, -kler): 1. Vinklen mellem diametralplanet og kølvandet. 2. Vinklen mellem diametralplanet og tangenten til tyngdepunktets drejningscirkel. [BENZON, BOW2, DAH p.242f, ENK, KNI p.223, Nav2, Sch] | |
| afdrive | |
|
(vb): Skibets bevægelse over grunden forårsaget af strømmen. [Röding] | |
| afdæmning | |
|
(-en, -er): afdæmning til levende fisk. [HAR] | |
| affald | |
|
(-et, -): 1. Fjernelse fra fastsat kurs. » Støt for Affald.« 2. Skråning el. fald på kyst el. havbund. [DE, SØS, TVER] 3. Formindskelse af vindstyrke (gl). [VSO] 4. Dss. afdrift. [HAR, KOF]. støt for affald. [BENZON] være affald [BENZON] 5. Rester, affaldsprodukter el. biprodukter uden værdi; særlige forhold for levnedsmiddelaffald. IMO har benyttet de fire førstnævnte udtryk. US især de sidste fire. Forbudt affald, dvs. affald, det er forbudt at udlede i havet. E: offal opr. om indmad og indvolde fra kreaturer [BAY]. [Adm, IMO, K57, MET515.] | |
| affalde | |
|
(vb): Falde af for vinden. | |
| affaldsbrænder | |
|
(-en, -e): Også kaldet en affaldsincinerator. Apparat, der ved temperaturer mellem 800-1200° i et el. flere kamre med tilhørende røggasrenser og filtre forbrænder affald og olieslam. " I et køleskib udbrød der brand i skibets affaldsincinerator som følge af ansamling af uforbrændte olierester." [SFS, Brand i skibe, 29/05 2009, p.17] | |
| affaldsgods | |
|
(-et, -):Om tovværk. [BENZON] | |
| affaldskværn | |
|
(-en, -e): garbage grinder // galley disposer // refuse disposer. [K057, NAK] | |
| affaldsskakt | |
|
(-en, -e): [Adm, DS, FMK] | |
| affarende | |
|
(adj): Positionen, hvorfra en rejse el. del heraf foretages. affarende plads. affarende sted. affarende bredde. affarende længde. [AMN, BOW2, DSH, Est, Nav1] | |
| affendring | |
|
(-en, -er): Skibets udstyrelse med fendere. >fender. [DAH225, OED832 som vb] | |
| AFFF | |
|
(sb): Vandbaseret tyndtlags skumdannelse til brandslukningsformål. Forkortelse for: [BBS] | |
| affire | |
|
(vb): 1. Sænke en byrde el. forlænge fortøjning, surring etc. vha. talje el. tov. Affire en båd. affire et skøde. [BENZON] Affirede skøder. [HAR] " At sejle med affirede skøder er under rumskøds sejlads at fire skøderne så meget i undersejlene, at de trækker fuldt for vinden i den fordelagtigste stilling« [TUS] " Man bruger ordet affire, når der er tale om et tyndere reb, mens man bruger ordet stikke ud, når der er tale om et ankertov." [Röding] 2. Slække på tov. [MOR120] | |
| affiringssystem | |
|
(-et, -er): Wirer, davider, spil etc., der udgør affiringsmekanismen for redningsbåde eller redningsflåder. » ... vejledning til inspektion og vedligeholdelse af redningsbådene og deres affiringssystemer ... «. [SØF46/03p.11] | |
| affiringstov | |
|
(-et, -e): Tov fastgjort på bagsiden af kathagen og anvendt som styr for krogen under anhugning i ankeret. Udtryk som korresponderer med [HAR]. I [SET] og [CLF] anføres trice og dets forbindelser som »hæve, løfte vha. tov el. talje«. [E/D] har »ophalertov«. Flere kilder har også i forbindelse med redningsbåde vist [DST] har: »to E: ON og Dk = trisse, hjul, hejseværk. [CLF, DE, DS, DST, EST, HAR, OED, SET] | |
| Opdateret d. 18.2.2012 | Retur til toppen af siden. |
| Vælg nyt stikordsbogstav | Videre til næste del af bogstav A-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |