Maritim ordbogStikord fra affiske til afskære (3. del af bogstav a)Opdateret 18. februar 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser eller kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| affiske | |
|
(vb): 1. tømme et havområde for fisk af alle el. en angivet art. [DE, TS] 2. Afsøge et område for fisk med elektroniske instrumenter el. med fiskeredskaber. Betydning 1 er citeret i [VSO + MOL]. Betydning 2 forekommer først i [ODSS]. | |
| affragte | |
|
(vb): Udleje et skib mod betaling af fragt. Findes ikke i [ODS]. Det engelske udtryk er defineret i [DNW] og [OSS] som: » [SMY] og [SØF] har: [FILE, MOL, SMY, SØF6/91] | |
| affreightment | |
|
Ordet har muligvis ingen dansk oversættelse. Anvendes i »contract of affreightment«, der er aftaler mellem rederi og afskiber om at transportere en bestemt mængde ladning mellem bestemte lokaliteter evt. for en vis periode el. med visse intervaller. Rederiet er oftest berettiget til at benytte de skibe, som det ønsker. Fragten kan inkludere forskellige omkostninger el. omkostningerne afholdes af rederiet. Andre klausuler benyttes også. [F.t.Søf.Fremme 1994] | |
| affugte | |
|
(vb): 1. Fjernelse af vanddamp fra luften el. anden kemisk forbindelse. 2. Fjernelse af 95 % el. mere af vand fra et stof, ofte fødevarer, ved en temperaturstigning. | |
| affugtning | |
|
(-en, -er): 1. 2. | |
| affutage | |
|
(-n, -r): Fællesbenævnelse for underlag til sværere skydevåben som kanoner. Klassiske skibsaffutager består oftest af en rapert, hvorpå skytset hviler, og en slæde, hvorpå raperten kan bevæge sig, og hvormed rekylen bliver optaget og kanonen bremset efter skuddet. I nyere tid er affutager ofte opbygninger, hvori indgår drejemekanismer og sigteanordninger m.m. affutere, affutering er vb. og vbsb. til affutage. E: lat. ad + fustis = træstykke. Udtale: afytasje. [HAR, ORL294, OSS, SAL, SCH, SGperm, TUX] | |
| afgang | |
|
(-en, -e): 1. Afsejling. Afgangen udsættes: Klar til afgang: E: lat. dis + parare = bort + skille. [DMT, EST, LAB21, MSS135, Mech.Sh.Stab., SKT192+312] 2. Bortskafning, overbordpumpning. | |
| afgangsbrev | |
|
(-et, -e): " Fortrek-Brev." Brev fra agenten til rederen om et skibs afsejling. [Röding] | |
| afgangsdag | |
|
(-en, -e) (1): | |
| afgangsflag | |
|
(-et, -) (1): Flag, der sættes som tegn på skibets snarlige afgang. Signalflaget P: | |
| afgangskondition | |
|
(-en, -er) (1): Skibets stabilitetstilstand ved afgang. | |
| afgangsordre | |
|
(-en, -er) (1): Ordre fra reder, mægler eller afskiber om at afsejle med skibet. | |
| afgangsrør | |
|
(-et, -) (2): Udledningsrør fra maskineri el. tank. Udløb kan være til søen eller til tank. | |
| afgangssyn | |
|
(-et, -) (1): Syn fra fx myndigheder eller klassifikationsselskab ved skibets afgang fra havn. [DAH88] | |
| afgangsventil | |
|
(-en, -er) (2): Ventil, der er anbragt som stop i rørledning, der fører til søen el. til tank. | |
| afgire | |
|
(vb): Afvige i forhold til en genstand, fx gire på kursen: fjerne sig fra den fastsatte kurs. [Röding] | |
| afgive | |
|
(vb): Afgive tågesignal. [STCW14] | |
| afgrund | |
|
(-en, -e) gl.: Malstrøm. »Malstrøm« anvendes specifikt om naturfænomen ved Lofoten i Norge. > malstrøm. [GEO, NP100, Röding] | |
| afgå | |
|
(vb): 1. Afsejle. Afgå på en rejse: Skibet er afgået: [EST, MOL, KOF] 2. Afsende ladning. [EDS] 3. Afmønstre, afgå fra et skib (gl): > afmønstre. [KOF] | |
| afgående | |
|
(adj): Om topografiske forhold: Faldende fra mindre til større dybde. Jævnt afgående grund: Stejlt a. kyst: [HAR, KOF] | |
| afhale | |
|
(vb) gl.: AFhale et skib af grunden. [Röding] | |
| afholde | |
|
(vb): Holde af. 1. Sejlmanøvrering, ændre kurs, så vinden kommer mere agter ind. [DST] har »bear away = bear up...mean the same thing, viz., to put the helm up« referencen er altså til rorpindens el. rattets bevægelse mod (op mod) vindsiden. »To bear down« anvendes ikke om rorets stilling, men om et skib, der kommer mod en fra vindsiden: »bears down upon us«. Disse to engelske udtryk refererer til sædvanen før rat- og rorbevægelse blev fastlagt til at være til samme side. I [ENK] er nuværende sædvane benyttet, og [CLF, DMO, DST, ENK, HAR, ODS, Sch] 2. Holde fast på et tov (gl.): [HAR] | |
| afholdningstov | |
|
(-et, -e): Kort tov, der anvendes som en slags stopper, dvs. til aflastning af træk i trosse, mens denne håndteres på spilkop. [DMO] anfører definitionen som »en skive i tovet«. Form. menes et tov med en en-skivet blok. En sådan »stopper« er ikke bemærket i engelske referencer. Det nærmeste er [CLF, DMO, DST, ENK, HAR, ODS, Sch] | |
| afholderters | |
|
(-en, -er): Et 30-60 cm langt, trekantet træredskab tilspidset i den ene ende. Anvendes ved knoblægning og splejsning ved mindre dimensioner. [DMO] | |
| afhærde | |
|
(vb): Udgløde stål ved opvarmning og efterflg. kontrolleret afkøling. Udtrykket anvendes om lossekroge og lossekæder, der med mellemrum skal udglødes for at bibeholde styrke og smidighed. > varmebehandling. [DMT, NAK, Sch, SKT81-269] | |
| afkappe | |
|
(vb) gl.): Kappe en mast eller stang. " Når en mast eller stang på grund af fx dårligt vejr skal kappes, kappes først de læ vanter og stag, drenæst hvad der skal kappes omkring masten eller stangen, og til slut kappes de luv vanter og stag, så masten er frigjort, når den falder." [Röding] | |
| afklæde | |
|
(vb) gl.: Afklæde et tov er at fjerne gammel platting, smerting, klædning etc., så tovet er rent. [Röding, BENZON] | |
| afkoge | |
|
(vb): Dss. fordampning af fx gaslaster. »Det skyldes, at der på rejsen sker en løbende fordampning - afkogning - af LNG. Den brændes af under kedler, som leverer damp til turbinerne«. [SØF45/03p.8] | |
| afkorte | |
|
(vb): Formindske, rationere. Afkorte en mands ranson. [ABAN49, Sch180] | |
| afkortningssignal | |
|
(et, -er): IYRU's kapsejladssignal for anvendelse af en afkortet bane. Vises med signalflag S og forskellige tillægsbogstaver. [Elvstr.IYRU1989, KAP30] | |
| afkrabbe | |
|
(vb): Overføre en tegnet form, fx et spant, til tømmeret med et ridseværktøj el. syl. Et [BOB, MSC162] Værktøjet hedder også en Ridsenål = scriber; syl = awl. [DMO, FUN] | |
| afkøle | |
|
(vb): 1. Sænke temperaturen. 2. Køle og holde afkølet, især om fødevarer. [MetM, NauM22] | |
| afkøler | |
|
(-en, -e): Apparat til at afkøle ting i el. med. | |
| afkøling | |
|
(-en, -er): Temperatursænkning (met). Tøradiabatisk afkøling udgør 1°C pr. 100 m, som luftmassen løftes til vejrs. Fugtigadiabatisk adiabatisk udgør 0,5° for do. > adiabatisk. [MetM, NauM69f] | |
| afkølingståge | |
|
(-n, -r): Tåge, der dannes, når atmosfærens nederste 100-300 m afkøles til under dugpunktet. Afkølingståge deles i tre former: advektionståge, fordampningståge og udstrålingståge. [MetM, NauM62f] | |
| afkølingsvand | |
|
(-et, -): Dss. kølevand. [TMO] | |
| aflade | |
|
(vb): 1. Afskibe ladning (gl). [MOL] Molbech har - fra Moth - aflade som lig udtage = losse. Denne betydning er ikke i [ODS]. | |
| afladedokument | |
|
(-et, -er): Bortfragterens kvitterede fragtbrev fx konnossement. [HAN, SAL, TL] | |
| aflader | |
|
(-en, -e): Dss. afskiber. Ejer el. afsender, der overgiver ladning til bortfragter for søtransport. E: lat. con + signare = bekræfte med segl. [HAN, SAL, TL] | |
| afladning | |
|
(-en, -er): Forbruge energi i en akkumulator. 2. Militært sprog. Udtage ladning af en kanon. [DMT, NAK, TMO, WOL] 3. Afsendelse af ladning. [HAN, SAL, TL] | |
| afladningssted | |
|
(-et, -er): Havn, hvor skibs ladning udlosses. [FOLK] | |
| aflande | |
|
(vb): Dss. afsejle (gl). [MOB] | |
| aflandsvind | |
|
(-en, -): Dss. fralandsvind (gl). [ODSS1, SCH181] | |
| aflaster | |
|
(-en, -e): 1. Dss spilaflaster. Bådbeslag, hvorigennem et fald el. skøde fører, og hvori en el. to ekscentriske vippearme med riflet kant kan beknibe tovværket. [BÅD10/88,31 - brochure] 2. Den person el. virksomhed, der leverer gods til forsendelse. [Bek. 710, 27/7 1994] | |
| aflastningsventil | |
|
(-en, -er): [DMT] har kun relief. [D/Et, DMT, HFM927, NAK] | |
| aflejring | |
|
(-en, -er): Bundfældet materiale på havbunden tilført fra land, terrigene aflejringer, el. ved nedsynkning fra vandlagene, pelagiske aflejringer.
[MAS] opdeler aflejringer i terrigenous, hovedsageligt uorganisk, og pelagic, der betegnes biogenous. > detritus. [DDL1, DNA3-20ff, FOH, MAS, NP100-216, OCC6, TVER277] | |
| aflevere | |
|
(vb): 1. Overdrage, aflevere varer el. skib fra værft. 2. Tilbagelevere. [EST] | |
| afline | |
|
(vb): Dss. opmærke (gl). [KOF] oversætter udtrykket med [KOF]'s »Afliine« må forstås som den opmærkning, der finder sted ved fx bordenes tilpasning med bredder og smig. > [TRÆSK Plan 16]. Overs. bevel har alene referencer til opmærkning og afskæring af tømmerets skråflader. [BOB30-38, EYR108] | |
| aflodde | |
|
(vb): Dss. lodde dybden. [BENZON] | |
| aflosse | |
|
(vb): Dss. losse; losse helt tom (især i pp). [FOLK, ODSS1] | |
| aflægge | |
|
(vb): 1. Afsætte en position el.lgn. i et kort. aflagt i kortet. [HAR] 2. Tegne el. konstruere et kort. 3. Sejle bort fra land (gl.). 4. Afgive en forklaring el. rapport. [HAR, GLOS, NAV1-81,ODS, Sch181] | |
| aflæse | |
|
(vb): Opfatte med synet; fx aflæse et barometer. [BRE18, MetM] | |
| aflæsningsfejl | |
|
(-en, -): [ODS, Sch] | |
| afløb | |
|
(-et, -): 1. Dss spygat. [NAK] 2. Udløb. Fx Middelhavets udløb gennem Gibraltarstrædet. 3. Udløb fra ledning. 4. Udløb af en mindre flod el. spildevandsledning i havet. Udløb fra en større kilde: [NP100]. | |
| afløbe | |
|
(vb): Dss. søsætte. " Lade et Skib løbe af Stabelen." [Röding] har en llængere udredning omo søsætninger fra græsk og romersk tid, fra Frankrig, England, Sverige og Portugal, Spanien, Genoa og Napoli, Holland samt Hamburg. Desuden en liste over fagudtryk på port., sp., it. og sv. Nu kun anv. som vbsb. Ordet er gerne erstattet af sammensætninger med »bedding«. [FUN, HAR, HORD, HS70 p.96+101, SMY] | |
| afløbning | |
|
(-en, -er): Søsætning, stabelafløbning af fartøjer og skibe. E. launch fr. lance = spyd, dvs. noget, der bevæger sig. [DMO, SAL, Sch p.181] " I Almindelighed løber et Skib af paa 2 Slæb, hvis Heldning er 1/12 - 1/24 og som i Reglen er større end Stabelblokkenes Fald. Undertiden lader man Heldningen vokse ned imod Vandet for at undgaa, at Skibet skal vippe om Enden af Beddingen; hvor Vanddybden udenfor Afløbningsstedet ikke er meget større end Skibets Dybgaaende, og hvor Skibet har et langt Stykke at løbe, inden det naar Vandet, lader man Heldningen aftage; i begge Tilfælde danner Slæbenes Overside en Cirkelbue med stor Radius." [VED p.39] Se artiklen om afløb for detaljer. | |
| afløbningsbane | |
|
(-n, -r): 1. Sliske på bedding, hvorpå skibet under søsætning glider. 2. Den bane, skibet bevæger sig ad under afløb. [FKT p.94] | |
| afløbningsgie | |
|
(-n, -r): Svær talje fastgjort til en broge rundt den ende af skroget, der er fjerneste fra vandet. Afløbningsgien anvendes til at få sat skroget i bevægelse ned ad beddingen; dss. hælbrogsgie. [Sch181] | |
| afløbningslås | |
|
(-en, -e): Stopordning på en byggebedding. [BENZON] | |
| afløbningspude | |
|
(-n, -r): Slædebalk (gl.). Langskibs, let uadskrånende tømmerkonstruktion fastgjort på ydersiden af skrogets bund el. kiming og støttende skrogets sider, for at det ikke under beddingsafløbet kæntrer. Afløbningspuderne løber på afløbsslæderne, der er opbygget parallelt med beddingens midterblokke og fjernet ca. 1/4 af skibets bredde til hver side. De to bjælker, der danner afløbningsslædens underdel - den der glider mod beddingen. [Saint] " De to bjælker, som udgør slædeunderlaget ved et skibs afløbning, med de derpå stående støtter, der afstiver skibet både for og agter og kaldes for slædestøtterne. [Röding, har stavemåden bulgeways] | |
| afløbningsslæb | |
|
(-et, -): Fortømringen, som bærer skibet under afløbningen. [TUSord] | |
| afløbningsslæde, afløbsslæde | |
|
(-n, -r): Tømmerkonstruktion parrallel med beddingsretningen i ca. halvdelen af skrogets bredde fra kølen. På afløbningsslæderne glider afløbningspuderne under afløbet. [Sidstnævnte overs. BENZON] [TUSord] definerer: »kaldes den Rende på Bedingen og Slagbedingen hvorpå Skibet løber ud i Vandet«. [NAK] bringer her ukorrekt oversættelsen for afløbningspuder, men om sproglig sædvane har været anderledes på Nakskov Skibsværft, ved jeg ikke. Det kan også skyldes det lange årespænd, mellem træskibsbygningen og stålskibsbygningen. [Sch181] Planke under en afløbningsslæde. [Röding] | |
| afløbningsstøtte | |
|
(-n, -r): Bjælker, der midlertidigt støtter et fartøj, så det ikke vælter, mens der gøres klar til afløbning. Også kaldt for slædestøtter med afvigende oversættelse i [Röding]. [sidstnævnte overs. BENZON] | |
| afløbsbane | |
|
(-en, -er): > »afløbning-«. [Butterw., NAK, NP5011, SKT312] | |
| afløbsledning | |
|
(-en, -er): [Butterw., NAK, NP5011, SKT312] | |
| afløbsrør | |
|
(-et, -): [Butterw., NAK, NP5011, SKT312] | |
| afløse | |
|
(vb): Overtage vagt el. job. [DST, SML94-81] [Röding] | |
| afløservagt | |
|
(-en, -er): | |
| afløsning | |
|
(-en, -er): 1. afløsning ved arbejdet. [HAR] 2. Afløsningshold eller en vagt. Anvendt 1625-1900. | |
| afløsningstid | |
|
(-en, -er. Udråb): Det engelske udtryk er et udråb anvendt ved skifte af mandskab ved oftest fysisk hårdt arbejde ved fx spil = næste hold tager sin tørn. »A spell« er et tidsrum, en tidsopdeling. [ENK] | |
| afløsningsfører | |
|
(-en, -er): | |
| afmagnetisere | |
|
(vb): Fjerne el. formindske magnetfeltet i et skib ved hjælp af fast installerede elektriske spoler og kabler, der tilføres en strøm, hvis styrke og retning danner et magnetfelt af modsat retning og styrke af skibets. Den vigtigste spole løber horisontalt rundt langs yderklædningen nær vandlinjen. Har skibet ingen indbyggede spoler, kan afmagnetisering foretages ved midlertidigt at trække elkabler horisontalt rundt om skroget udvendigt, og derigennem lede en retningsbestemt strøm. Afmagnetiseringen kaldes så: Bevæges kablerne samtidig op og ned langs skroget, kaldes afmagnetiseringen: Trækkes kablerne rundt om skibet under kølen og over opbygningen med flere omgange og således danner et langskibs felt, kaldes afmagnetiseringen for: Alle de ovennævnte metoder anvendes hovedsageligt i krigsskibe. [BOW1+2, MK13+121ff, NO226US, Sch181, SØF23-25/2003 p.15] | |
| afmagnetiseringsstation | |
|
(-en, -er): Område med elkabler udlagt på havbunden, og hvorover et skib placeres, hvorefter det af skibet i kablerne inducerede magnetfelt kan aflæses på afmagnetiseringsstationen i land. Måleresultatet anvendes til bestemmelse af spændingen, der skal tilføres afmagnetiseringsspolerne på bunden under afmagnetiseringen. E: Degauss: opkaldt efter ty. Johann Karl Fr. Gauss, 1777-1855. Matematiker, der lagde navn til den nu forældede enhed for magnetisk fluxdensitet > Gauss. | |
| afmagnetiseringsudstyr | |
|
(-et, -): » Vi oversejlede et afmagnetiseringsudstyr flere gange, mens vi blev målt og til sidst godkendt af manden i det lille hus«. [SØF23-25/2003 p.15] | |
| AF-maling | |
|
(-en, -er): Maling, der påsmøres skrogets nedsænkede del. Den indeholder pigment, der hæmmer el. forhindrer begroning. Pigmentet er ofte Cu2O- (kobber-) el. Sn(C4H9)3- (tin-tributyl) forbindelse. > TBT. [CCD, UND126, YW3/95] | |
| afmande | |
|
(vb): Berøve et skib dets besætning. [FOLK] | |
| afmaste | |
|
(vb): Fjernelse af master. Oftest anv. i pp.: et afmastet fartøj. Afmaste pga. hårdt vejr el. i kamp. > mast, isætte. [DST, HAR, NAR59=K096, SEJ, SMY, SØK41] | |
| afmede | |
|
(vb): Udmåle el. sigte el. pejle (gl. Overlevet længst i dial). [KAL3-50, MOL, ODS] | |
| afmærke | |
|
(vb): 1. Udlægge sømærker i et farvand. Afmærke et løb: Afmærket løb: Afmærket med lystønder: E: buoy: gr. boeîai = okselæderstrop = fr. boie = kæde, lænket (til havbunden). Anv. 1596-. [EST, IALA, Komma, KortA, LAB14, MarS, NAV1, NP100-9.1, NP735, OED, RuteT, 5011] 2. Optegne. [NAK] | |
| afmærkning | |
|
(-en, -er): Se også farvandsafmærkning. 1. Sømærke. 2. Sømærket el. dets topbetegnelse. 3. Afmærkningssystem. Afmærkningssystemet skifter fra indgående til udgående el. v.v.: the The first international buoyage system was proposed by the International Marine Conference, Washington 1889. In 1936 the League of Nations recommended a uniform system with »red to port«. This system was followed by most countries until 1977 when IALA Buoyage System »A« was implemented, later followed by »B« in USA and Japan waters. [NP735] virtuel afmærkning. "... når systemet er fuldt udbygget vil være i stand til at udsende supplerende navigationsadvarsler og udlægge virtuelle afmærkninger ved hjælp af AIS-systemet." [SØF6-7/2008 p.5 sp.6] | |
| afmærkningsbøje | |
|
(-n, -r): Dss. bøje. [ODSS1] udlægning af bøjer. [Röding] | |
| afmærkningsretning | |
|
(-en, -er): Afmærkningsretning er den retning, som et skib for indadgående har, og som i områder under IALA A betyder, at grønt holdes om styrbord. | |
| afmønstre | |
|
(vb): Udfærdige nødvendige dokumenter i forbindelse med tjenesteophør for besætningsmedlem. [HAR] »Afmønstre« er i eksakt sprog den officielle handling, hvorved tjenesteforholdet bringes til ophør ved skibsførerens og den søfarendes underskrift på den færdigudfyldte hyrekontrakt samt i søfartsbogens rubrikker om tjenestens ophør. I bredere sprogbrug dækker afmønstring over alle funktioner ved de søfarendes aftræden fra tjeneste som fx hyreopgørelse og kan så tillige oversættes med: Citat: » [BAL (S.I.1972No.918)] E: lat. monstrum = varsel. [DMO, EL, HAR, MAEE1, SML94-122, WOL] | |
| afmønstret | |
|
(adj): [Søfartsbogen 2007] | |
| afmønstring | |
|
(-en, -er): | |
| afpejle | |
|
(vb): Dss. pejle. »... Afpejle tønderne, og hvad kurs de ligger fra hinanden«. [Chr.IV Forord. 1687, DNH70, MOL] | |
| afpramme | |
|
(vb): Losse gods fra skib ud i pram. Forskel på lighter og barge er defineret i [IMK]. [MOL] anfører modsatte betydning: »tage ud af en Pram«. [CHT, FOLK, IMK, MOL] | |
| afprikke | |
|
(vb): Afmærke et mindre løb med bundfaste koste eller prikker. perch findes ikke som vb. [DSH, NOAA1, NP100, SAL, 5011] | |
| afprøvning | |
|
(-en, -er): | |
| afprøvningsrutine | |
|
(-en, -er): [NAV4-225] | |
| afpudse | |
|
(vb): Glatte træskibs udvendige sider efter bygning el. mellem malingslags påføring. [IMK, KOF, | |
| aframax-type | |
|
(-en, -er): Råolietankskib på mellem 80.000 og 100.000 t dødvægt, der kan passere Panamakanalen. Udtrykket stammer fra et ratestruktursystem, Average Freight Rate Assessment, AFRA, anvendt til afregningsformål. Visse kilder anfører fejlagtigt første ord som American [Søf37/91]. [MED] anfører størrelse. op til 79.999 t DW - andre til mellem 60- og 120.000. | |
| afregning | |
|
(-en, -er): Opgørelse af en sømands hyre ved afmønstring eller som månedsopgørelse. " Vel ankommet til Frederikshavn måtte jeg i gang med at gøre afregningerne til besætningen op, mens de øvrige officerer kunne sidde og mæske sig ved en afskedsfrokost." [SØF30-31/2007 p.15 sp.5] | |
| afregningsbog | |
|
(-en, -bøger): Bog, hvori søfarendes hyre o.a. pengemellemværender noteredes. Nu erstattet af mdl. formularer. > hyreblanket. [DaSø695, DSØ49, Søloven 12/4 1892] | |
| afregningskonto | |
|
(-kontoen, -konti): Konto, som mægler benytter til afregning af skibsbesøg over for reder. [NEM] | |
| afrejfe | |
|
(vb): Fjerne skarpe kanter på træ- og metalmaterialer. [D/Et, IMK, NAK, ODS] | |
| afrejse | |
|
(vb): Forlade opholdsstedet og begynde på en rejse. Afrejse til: | |
| afrette | |
|
(vb): 1. Give et materiale en bestemt form; tilpasse til en skabelon. 2. Indstille visiren på en kanon. Sigte med kanon: [DMO, FUN, ODS, WOL] | |
| afretning | |
|
(-en, -er): Afretning el. udglatning af løs ladning i lastrum. | |
| afride | |
|
(vb): Dss. ride en storm af, mens skibet ligger til ankers (gl). [ODS, Sch, WOL] | |
| afridse | |
|
(vb): Dss. tegne. »Han havde nu lavet 2 afridser og en model« (1650) [JUEL49+65] | |
| afridsning | |
|
(-en, -er): Dss. tegning (-1650-). [JUEL49] | |
| afrigge | |
|
(vb): 1. Dss. aftakle. Nedtage løbende og event. stående tovværk, wirer, blokke, stænger, rær osv. [FALC] har ikke cast off med. [DAH381f, ENK, IMK, ODS, SEJ] 2. Afmontere sprængladning, kabler etc. på sømine. [Sch, WOL] | |
| afrime | |
|
(vb): Optø isdannelser på køleapparater el. ladning. Ordet findes ikke i ODS. [SKT417, Frysermanual] | |
| afrimningsvand | |
|
(-et, -): | |
| Afrodite | |
|
Gr. kærlighedsgudinde. Dss. romernes Venus. Jf. sagnhistorien og Hesiodos er Afrodite født af havets skum. Denne etymologi er en ukorrekt tolkning af ordets fønikiske rod. Jf. [OCD] er Afrodite ofte anført som gudinde for havet og de søfarende. Der er ringe belæg for dette i kilderne. | |
| afrunding | |
|
(-en, -er): Dækkets tværskibs afrunding målt som forskellen mellem dækshøjde i diametralplanet og ved skibssiden. [ENK] har også crown og round of beam. Ej i [D/Et]. > dæksrunding. [DMT, NAK] | |
| afruste | |
|
(vb) (afrøste): Udtage et skibs bevæbning før oplægning el. reparation. [DMO] | |
| afsakke | |
|
(vb): Drive mod en flodmunding. [Röding] | |
| afsalte | |
|
(vb): 1. Fjerne salt fra fx malede overflader ved afvaskning. 2. Fjerne salt fra havvand for at producere drikkevand. [ABC, KLIP, SKT20+186, ikke i ODS] | |
| afsaltningsapparat | |
|
(-et, -er): Apparat el. anlæg, der fjerner salt fra havvand ved enten destillation, omvendt osmose el. ionbytning; den sidstnævnte ved tilsætning af kemikalier. [ABC, B-III-38, CCD, EL, Survival, YW6/91-55ff] | |
| afsats | |
|
(-en, -er): 1. Vandret flade, der afbryder en hældende flade, enten over el. under havoverfladen. [KortA, SOD, 5011] 2. Vandret fremspring på mast, hvorpå godset ligger an. E: ON hound. [DST, KUSK123] | |
| afsejle | |
|
(vb): Forlade opholdssted og indlede rejse. Om sejlskib: [Röding] Hvornår afsejler skibet? Afsejle til - afsejle fra. Om redningsfartøj, der afsejler fra eftersøgning, der dermed er ophørt. [EST, Redn.væsen, RuteT] | |
| afsejling | |
|
(-en, -er): | |
| afsejlingsflag | |
|
(-et, -): | |
| afsejlingshavn | |
|
(-en, -e): | |
| afsejlingsordre | |
|
(-en, -er): | |
| afsende | |
|
(vb): 1. Afsende varer. Ikke afsendt gods: 2. Afsende et telegram. despatch har i de verbale anvendelser ofte noget »af en vis hastighed« i betydningen. | |
| afsendelse | |
|
(-n, -r): | |
| afsender | |
|
(-en, -e): 1. Afsender af gods. Den, der træffer aftale med transportøren om transport af gods. [Bek.710, 27/7 1994] 2. Den, der bemyndiger et signal el. telegram afsendt. [SIG23] | |
| afsenderstation | |
|
(-en, -er): | |
| afskage | |
|
(vb): Forlænge en talje, der er sammentrukket, ved at overhale løberen, så afstanden mellem blokkene forøges. [HAR] Afskage en talje: [FALC] bruger om en sammentrukket talje: block and block. [DAFk95-77] bruger fleet = to come up a tackle and draw the blocks apart...after they have been hauled »two block«. [KED, Röding] | |
| afskarpe | |
|
(vb): Tildanne, tilhugge planker, der i hver rang sidder yderst mod stævnene for at forbinde dem med stævntømmeret. [HAR] anfører: afskarpede planker i spunningen: [OED] har [ENK]: an [DST]: a [FALC]: a | |
| afsked | |
|
(-en, -er): Ophør af tjeneste el. job. Afskeden kan være frivillig el. tvungen: [SML14, WOL] | |
| afskedige | |
|
(vb): Ophøre med tjeneste el. job. Afskedige en officer: [SML14] | |
| afskibe | |
|
(vb): Afsende varer med skib; dss. aflade. [LAB171, TL] | |
| afskiber | |
|
(-en, -e): Afsender af varer med skib. Den, der modtager konnossement på varernes afsendelse, dvs. aflader jf. søloven. I visse juridiske forhold sættes befragter = afskiber, når denne indgår transportkontrakt med bortfragter. »... andre EF-lande må betragtes som afskibernationer eller kystnationer«. [NytfSøf14/93-5] | |
| afskiberorganisation | |
|
(-en, -er): Forening af afskibere, der varetager gruppens interesser over for myndigheder og forhandlingspartnere i øvrigt. [DS1313/86] | |
| afskibning | |
|
(-en, -er): Afskibning har fundet sted, når indladning er foretaget. [TI] | |
| afskibningsdokument | |
|
(-et, -er): | |
| afskibningshavn | |
|
(-en, -e): | |
| afskibningsland | |
|
(-et, -e): | |
| afskibningsomkostning | |
|
(-en, -er): | |
| afskotte | |
|
(vb): Adskille ved væg, event. en vandtæt væg. Afskottet spanterum: »afskotte« er ofte gl. stavet med -dd-. [HS49 p.10, KEN p.279, OED] | |
| afskrikke | |
|
(vb): Fire et fald eller talje lidt af. [Röding] | |
| afskylle | |
|
(vb): Hælde vand på et dæk for at rengøre det eller for at væde træet på troperne for at forhindre udtørring. [Röding] | |
| afskære | |
|
(vb): Gennembryde linje af krigsskibe og forhindre de adskilte dele i at blive genforenet. > gennembryde linjen. [CHS4-184, KOF, MHT4-92 (def. p.27), WOL] | |
| Opdateret d. 18.2.2012 | Retur til toppen af siden. |
| Vælg nyt stikordsbogstav | Videre til næste del af bogstav A-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til maritim indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |