Maritim ordbog

Stikord fra afslagning til ank
Opdateret 26. februar 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord.
Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord: Beskrivelse, definition, oversættelse:
afslagning
  (-en, -er): Optegning af skibets konstruktionsdele, fx spanter, i hel størrelse på fx finer, hvorefter skibsbygningsmaterialet tilpasses denne 1:1 model.
laying off // laying down // lofting.
[DMO, ENK, EYR p.108, FUN1 p.138, HS74 p.59, KUSK p.78, WOOD87]
" Har Skibsbyggeren modtaget Apterings- og Linietegninger fra Skibskonstruktøren kan han gaa i Gang med Afslagningen, der paa store Værfter udføres paa Afslagningsloftet, paa mindre paa Spanteplanen - en Træplan af svære Planker, der er føjet tæt sammen, saa der ingen Aabning er mellem Plankerne.
En Afslagning er egentlig en ny Tegning af Spanteridset i fuld Størrelse, dog maa benyttes nu ikke Konstruktionsspanterne, men de rigtige Byggespanter, og disse maa først indlægges paa Linietegningen."
[Skibstømrerforbundets Fagblad, nr. 2, april 1945, p. 21 af c.J. Holck]

" Et Arbeide, som maa gaae forud for Skibets Bygning er dets Afslagning, hvorved forstaaes Aftegningen af alle Skibets Linier eller af de vigtigste af disse i fuld Størrelse. Afslagningens Formaal er forskjelligt fra Skibstegningens. Ved denne sidste tilsigter man at anskueliggjøre Skibets Form og at tilstede Udførelsen af Beregningerne vedrørende Deplacementet og dets Center, og den er derfor affattet i et Bestik, som passer derfor. Ved Afslagningen sættes man derimod istand til at udarbeide de forskjellige Stykker i deres sande Størrelse og Form.
Fra Skibstegningen optages en Opmaaling, som benyttes til Afslagningen. Denne Udføres paa et dertil indrettet Gulv af passende Størrelse, hos os kaldet Spanteloftet. De Linier, som aftegnes, ere navnlig Stævne, Spundinger, Spring, Senter, Spanter og Snit, og naar disse her blive sammenpassede i deres fulde Størrelse, vil der altid vise sig nogen Uovereensstemmelse med Skibstegningen, som derfor ogsaa bliver rettet efter Afslagningen. Efter denne forfærdiges da Modeller af tynde Bræder eller Jernbaand - Skabeloner - til Spanter, Stævne, Bjælker m.v., efter hvilke disses Profil tildannes, og som ledsages af Sectioner, visende Tværsnittets Form og Førlighed. Ogsaa tjener Afslagningen til at bestemme Vinklerne mellem Sidefladerne af de forskjellige Stykker - Mahlene - som afskrives paa smaa Brædestykker - Mahlbræder."
[LUS p.48]
afslagningsloft
  (-et, -er): Dss. spanteloft. Lokale, hvor afslagningen foretages.
mould loft // mold US.
[ODSS1]

" Afslagningsloftet - også kaldet spanteloftet - var placeret ovenover skibbygningsværkstedet på Dokøen. ... For enden af spanteloftet var alle nødvendige afslagningsværktøjer ophængt så som: stangpassere og stållinealer i alle størrelser samt kurveskabeloner. På denne endevæg var der også ophængt halvmodeller - hvorpå pladerangene var anført - af adskillige af de skibe, Orlogsværftet havde udført i tidens løb." [MHT3/2000 p.79]

" Når det endelige tegningsmateriale forelå påbegyndtes afslagningsarbejdet på spanteloftet. Dette bestod i at skibets linier blev tegnet op i skala 1:1. Alle klædningsplader blev udfoldet, og der udførtes træskabeloner af disse samt af alle andre enkeltdele til skibet; eksempelvis spanter."
[MHT2/2000 p.78]
afslagningslokale
  (-et, -er): Lokale, hvor afslagningen foregår, fx »Afslagningslokalet på Orlogsværftet«.
[ODS/Pol.1917]
afslagningsmester
  (-mesteren, -mestre):
mould master.
" Afslagningsmesteren var den særdeles erfarne og afholdte skibbyggersvend X."
[MHT3/2000 p.79]
afslagningsplan
  (-et, -er): loft plan.
afslagningsskibsbygger
  (-en, -e): loftsman // linesman.
[EYR108, NAK]
afslagningsspant
  (-et, -er): Hjælpespant, der i fuld størrelse fremstilles af let materiale og under skibets bygning midlertidigt indsættes i skroget for senere at blive erstattet af det endelige spant. Især brugt, hvor kantspanter skal indsættes.
afslette
  (vb): Glatte en overflade.
smooth // dub // dub fair
Tools used: a plane, adze or scraber.
[ENK, HAR, HS59 p.29, ODSS1, Sch, Skibs- & Bådebyggerf. 50 år 1987]
afsletning
  (-en, -er): Glatte med økse.
dubbing.
[BENZON]
afslingre
  (vb): Forårsage beskadigelse el. tab af master pga. kraftig slingren.
roll off a mast // roll away a mast // spend a mast.
»To prevent the yards from chafing the mast or make a too heavy impact on the mast a rolling tackle is fixed on the windward end of the yard and belayed on deck.« 1600-.
[HAR, ODS, Röding, SG]
afslutte
  (vb): Indgå en fragtaftale.
fix a charter // fix a contract // make a contract of affreightment.
[WOL]
afslutning
  (-en, -er): fixture.
afslå
  (vb): Aftegne skibsdele i hel størrelse. —> afslagning.
lay off // lay down // loft.
[DMO, FUN]
afsmøge
  (vb): Afkrænge et stag.
strip off.
[Sch]
afsprosse
  (vb): Sikre emballeret el. uemballeret ladning vha. tømmer, der anbringes, så forskydning forhindres.
shore.
Hvis der opbygges leje el. kasse anv. også bed.
Lashing anvendes, når kæder el. wirer fastholder ladningen.
[+OSD].
Oftest er i eng. tekster anvendt secure by planks // secure by timber el. lgn. udtryk.
I [IMO2­92,16-2.4] anvendes timber shoring.
[KbhH 6/1989-22, LAB133, NAV4-231, ODS, SKT3­71]
afsprosning
  (-en, -er): shoring.
[KbhH6/89-22]
afspuling
  (vb): Rengøring ved afskylning med vand fra spuleslange.
wash off.
—> spule.
[D/Et, ODS, SAL2]
afspærring
  (-en, -er): fencing /stopping.
afspærringshane
  (-en, -er): shut-off cock.
[NAK]
afspærringsmiddel
  (-midlet, -midler): shut-off means // stop means.
[LAB88, RoRo11-22]
afspærringsområde
  (-t, -er): prohibited area // prohibited zone.
[KortA]
afspærringsventil
  (-en, -er): shut-off valve // stop valve // closing valve // cut-off valve.
[D/Et, NAK]
afstand
  (-en, -e): 1. Vejlængden mellem to punkter i planet.
distance.
[HAR]
hold rette afstand.
keep your distance.
[HAR]
hold passende afstand.
take care of your berth.
[HAR]
passende afstand fra land.
a good offing.
[HAR] Mellemrummet, arealet, mellem to punkter: space.
Afstand som en begrænsende faktor.
range: a limiting distance or a distance which has been measured directly.
[JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969 p.267]

2. Storcirkelafstand dss. sfærisk afstand er den korteste afstand mellem to punkter målt på kugleoverfladen = storcirkelbuen.
great circle distance.

3. Vinkelafstand = apparente afstand = angulære afstand er vinklen mellem sigtelinjerne til de to punkter på himmelkuglen målt i en vinkelenhed i grader el. radianer.
angular distance measured in degrees or radians.
Observeret afstand rettes for indeksfejl og event. halvdiameter, hvorved fås den apparente afstand, der rettes for parallaksefejl og refraktion, hvorved fås den sande afstand.
apparent —> true distance.

4. Kompaslinjeafstand. Dvs. vejlængden mellem to punkter målt langs kompaskursen, der forbinder punkterne, dss. loxodromisk afstand.
rhumb line distance.

5. Længdeafstand mellem to meridianer = tidsafstand.
chronometric distance // meridian distance.

6. Forskellige afstandsudtryk på eng.:
Den horisontale afstand fra et skibs bov til et udlagt anker.
hawse.
[HAR]
Afstanden mellem et træskibs spanter.
timber room. (-1900)
[HAR]
Afstanden mellem skibe.
standard interval.
[WOL]

-A. Forbindelser med verbum:
formindske afstand mellem skibe i formation.
close the line // close the column // close the distance.
forøge afstand mellem skibe i formation.
increase the distance // open the distance.
holde afstand.
keep distance.

-B. Forbindelser med præp:
i el. på en afstand af.
at a distance of.
med samme afstand.
at the same distance // equidistant.
tilstrækkelig afstand fra land.
offing.
[HAR]
—> kompaslinje for etymologi til rhumb.
—> distance, der ofte anv. syn. med afstand.
Afstand angives foruden i SI-enhederne også i —> kvartmil, kabellængde, ugesøs, sjækkel.
[BEF38, BOW2, ENK, GLOS, NAV1-82-86-137, NAV3-68, NAV4-44-88-94, SØV15, TAN3-48]
afstandsbedømmelse
  (-en, -er): Bestemmelse af afstand uden brug af instrumenter fx erfaringsslutninger ud fra kendte størrelser.
judgement of distance // estimation of distance.
afstandsbestemmelse
  (-n, -r): Beregning af afstand vha. instrumenter el. tabeller.
• Tabeller for øjehøjde og kimingsafstand,
• Trekantberegning på grundlag af horisontal vinkelmåling med sekstant,
• Tidsforskel i modtagelse af samtidig udsendt lydsignaler og lyssignaler, lydsignaler og radiosignaler el. overvandssignaler og undervandssignaler og
• Reflekteret lydsignaler, lyssignaler el. radiosignaler som sonar, laser, radar.
distance determination // distance calculation.
afstandsbestemmende station
  Fx fyr el. fyrskib, der samtidig udsender radio- og lydsignal, og hvor afstanden bestemmes ved den forløbne tid mellem de to signalers modtagelse.
distance finding station.
[BOW2]
afstandsdifference
  (-n, -r): distance difference.
afstandsfragt
  (-en, -er): Forholdsmæssig ansat fragt for den udførte del af en rejse, når denne fx pga. søulykke er blevet afbrudt.
distance freight.
[HAN, ODSS1, SKbef]
afstandsgisning
  (-en, -er): Dss. afstandsbedømmelse.
afstandsindstilling
  (-en, -er): distance adjustment // distance graduation (by armament).
[WOL]
afstandsline
  (-n, -r): Line mellem to parvis fiskende skibe, der tjener til at holde skibene i den rette gensidige afstand for at nettet er spændt korrekt ud.
" X partrawlede sammen med Y efter brisling, og man skulle til at hive op. ... Afstandslinen var blevet slæk, og skibets egen del af linen - ca. 30 meter - var som sædvanligt blevet løftet op og gjort fast langs skibssiden, således at man fra dækket kunne række ud over lønningen og gribe linen."
distance line.
[28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.10]
afstandsmærke
  (-t, -r): distance mark.
afstandsmål
  (-et, -): Mål, der er længere end reb el. målestokke kan måle (gl).
[NMA]
afstandsmåler
  (-en, -e): Dss. telemeter. Instrument, der kan beregne afstanden til et givet pkt. Mekaniske afstandsmålere fungerer som basislinje i en måletrekant, hvor genstanden udgør den tredje vinkelspids i trekanten. På basislinjen er der i enderne anbragt spejle el. prismer, det ene bevægeligt. Gennem sigteanordning - ofte med kikkertforstørrelse - kan de to reflekterede billeder af genstanden med en stilleskrue bringes til at dække el. berøre hinanden, og den beregnede afstand vises da på en til stilleskruen koblet skala.
I koincidens afstandsmålere danner de to spejlbilleder et sammenfaldende billede.
I invert afstandsmålere berører de to spejlbilleder hinanden omkring en symmetriakse.
range finder // telemeter.
Afstandsmåling kan også foretages med sekstant, radar, ekkolod eller sonar.
[FMK210-217, ODS]
afstandsområde
  (-t, -r): distance range // distance scale.
afstandsopfattelse
  (-n, -r): Afstandsopfattelse gennem øjet er knyttet til parallaksefænomenet pga. øjnenes indbyrdes afstand samt erfaringsslutninger ud fra kendte størrelser og deres indbyrdes afstand.
distance perception.
afstandsring
  (-en, -e): Elektronisk tegnede, koncentriske cirkler på radarskærmen. Afstandsringe kan være faste, dvs. med samme indbyrdes afstand, el. variable, der med betjeningsfunktionerne kan flyttes og gives forsk. radius.
range ring // variable distance ring.
[NAV4-72]
afstandssignal
  (-et, -er): Enkle og let synlige figurer som fx en kugle og en trekant anvendt til visuel signalering, når aflæsningsafstanden er for stor til bestemmelse af signalflags betydning.
distance signal.
[WOL]
afstandsskala
  (-en, -er): distance scale // range scale.
afstandsstykke
  (-t, -r): distance piece // spacer.
afstandstabel
  (-len, -ler): Dss. distancetabeller.
" A. F. Hansens Afstandstabeller, Pris: 50 Øre, til Salg paa Foreningens Kontor.
distance tables.
[Dk Styrmandsf. Medl.Blad 1916 Nr. 10 p.155 sp.2]
afstandstamp
  (-en, -e): " I forbindelse med forlængelse af en afstandstamp fik en fisker sin hånd klemt mellem en hydraulisk styrestang og en styrering."
"In connection with extension of a bridle, connected to the port side trawl board, a fisherman got his hand squeezes between a hydraulically operated trawl pin and its guide ring."
[SFS Orientering Opklaringsenheden 2/2009 p.6]
afstandsvurdering
  (-en, -er): Meteorologisk afstandsvurdering af lavtryk ud fra tegn på himlen.
distance estimation.
[NauM211]
afstemme
  (vb): Justere.
tune.
»Antennen skal kunne afstemmes til frekvensen.«
[DS85-809, NAV4-94, SAL]
afstive
  (vb): support.
afstive en kedel. stay a boiler.
afstivningsribbe
  (-n, -r): stiffening rib.
afstivningsstøtte
  (-n, -r): shore.
Tømmerklods anbragt under foden for bedre støtte / vægtfordeling.
shole.
afstokke
  (vb): Afmontere stokken på et stokanker.
remove // unship.
»An anchor with a movable stock is called a shifting stock anchor or a close stowing anchor«.
afstoppe
  (vb): Dss. stoppe.
[ABC]
afstraffe
  (vb): " Straffe en Matros af." send a man to the capstern to be flogged, a punishment used in Dutch and French ships.
[Röding]
afstrege
  (vb): Mærke et tømmer før tilhugning.
line off // rule.
[Skibs- & Baadeb.Foren. 50 år, 1987]
afsvale
  (vb): Afkøle en kanon ved at tilføre vand fra kølebaljen på en klud for enden af stang, viskeren, der indstikkes i kanonløbet. Samtidig slukkes eventuelle efterladte brændende krudtsamlinger, inden den efterfølgende ladning indsætte.
cool the gun.
[Röding]
afsvovlingsanlæg
  (-et, -): Anlæg, der kan fjerne svovl fra olier, inde de bruges til forbrænding og derved forurener luften.
»... olieselksabernes villighed til at investere meget store beløb i afsvovlningsanlæg ...«
de-sulphuration plant.
[SØF7/2002p10sp4]
afsætte
  (vb): 1. Indtegne position i et kort.
plot (i.e. to mark by use of a parallel rule and dividers the position on the chart) // prick the chart // prick out on a chart // point in the chart.
Afmærke, om afmærkning i almindelighed. mark.

2. Indføre kurs i logbog. enter.
For 1. og 2.: [BOW2, DMO, DST, GLOS, NAV1-78, Röding, SAL]

3. Afsætte med kridt på et tømmer. lining.
[HAR]
afsætning
  (-en, -er): 1. Indsnævring på mast el. stang, lige over kæberne ved mærs og salling, hvorpå barduner, vanter o.lgn. gods, der afstiver masten, hviler.
hound.
Often an iron band is fitted around the mast to provide attachment for the shrouds: a hound band.
E. ON hunn; d'et er epenthetisk. Isl. = knob i mastetop. [ORI]
[DMO, SAL, TUSord.]
afsætning på rundholt, dvs. masten. stop.
[HAR]

2. Trappe. Afsætning på en rappert. Trappetrinsudhugninger på agterdelene af rappertens sidestykker, og hvorpå kiler kan placeres, der derved holder kanonens længdeakse i en bestemt stilling i forhold til vandret. Benyttes til kanonens indstilling efter skudlængde.
step of the cheeks of a carriage.
[Röding]
step of a gun-carriage.
[HAR]
afsøge
  (vb): Undersøge et område el. et skibs ladning.
search.
afsøgt område, fx for miner:
swept area.
aftage
  (vb): 1. Formindskelse af vindstyrke.
moderate // decrease.

2. Aftage, om månen: wane.
En aftagende måne. a waning moon.

3. Aftage om efterspørgsel. decline. »The demand for tonnage declined«.

4. Aftage, om dybde: decrease.

5. Aftage, om søen: calm // go down.

6. Aftage, om flodhøjde: fall. »The tides fall«.

7.. Aftage om udstyr, fx aftage roret. unship the rudder.
[HAR]
aftagning
  (-en, -er): Et skibs aftagning af grunden.
refloating.
aftakke
  (vb): Afskedige en søofficer. Se også afdanke.
[NJUF91+99]
aftakle
  (vb): Dss. afrigge. Et sejlskib blev efter et togt eller for vinteren rigget af. Dvs. alt løbende rigning stuvet af vejen, og alt andet, der kunne afmonteres, og som kunne tage skade af vejrliget, blev ligeledes bragt under dæk eller tag. Forsyninger og udstyr blev opmagasineret.
strip // unrig.
[HAR, Röding]
aftakle en mast, så der intet bliver tilbage. strip a mast.
[HAR]
aftaklet
  (adj.): Aftaklet skib. unrigged ship.
[Röding]
aftapningshane
  (-n, -r): drain cock.
aften
  (-en, aftner/aftener): Upræcist defineret tidsrum generelt strækkende sig fra begyndelsen af tusmørket til senest midnat, når talen er om bredder under ca. 60°.
evening.
Definitionen i [OSD]: »Evening: the time from about sunset to bedtime«
og i [WEB]: »Evening: the latter part of the afternoon and the earlier part of the night. Night: the time from sunset to sunrise«
E: OE æfnian = gå mod nat.
[GAB, NAV1-148-181]
aftenen falder på: twilight falls // night falls.
de lyse aftener: 1. Dss. de lyse nætter. —> nat.

2. lys aften pga. månens skin.
light evening.
at aftnes (gl). Dss. blive aften.
it is getting dark.
[ODS]
i aften: to-night.
i aftes: last night.
mod aften: towards evening.
om aftenen: in the evening.
[MOL, ODS]
aftenbløde
  (-n, -r): Dss. stærk aftenregn. »På morgenrøde følger aftenbløde«.
aftenbrise
  (-n, -r): Oftest dss. landbrisen.
land breeze // evening air.
aftendæmring
  (-en, -er): Dss. skumring.
twilight // dusk (the darker part).
[OSD]
aftenhimmel
  (-en, -er): Den vestlige himmel.
evening sky.
aftenluft
  (-en, -): Luftens beskaffenhed om aftenen.
night air.
aftenmørke
  (-t, -): darkness of the evening.
aftenrusk
  (-en, -): Dss. skumring.
[ODS]
aftenrøde
  (-en -r): after glow // sunset glow // sunset colours.
aftenskumring
  (-en, -er): twilight.
aftensol
  (-en, -e): evening sun // setting sun.
aftenstjerne
  (-n, -r): Planeterne Venus, Jupiter og Merkur, når disse ses mod aftenhimlen. I bestemt form: aftenstjernen kun anvendt om Venus.
evening star.
[GAB]
aftenvagt
  (-en, -er): Søvagten fra 20-24.
first watch.
afterglow
  Dss. efterglød.
afterglow.
[NAV4-88]
aftning
  (-en, -er) (gl): Den tid aftenen og aftenmørket begynder.
[MOL, ODS]
aftoppe
  (vb): Efterfyldning med nedsat hastighed af tank, indtil den ønskede ullage er nået.
top off. »Slow the loading rate to a safe limit when topping off«.
[LAB53, SKT325; ikke i ODS, ikke i TANK55]
aftræk, aftrækning
  (-ket, -), (-en, -er): 1. Åbning for luftstrøms passage.
outlet // ventilation.
[DMT, NAK]

2. Trække noget løs, fx trække et skib af grunden.
» ... at skibet skal lægtres for ca. 12.000 tons, inden et aftrækningsforsøg kan gøres«.
refloating.
[PRIMERp181, SØF45/03p.3]
aftrækskanal
  (-en, -er): air shaft // air duct.
[DMT, NAK]
aftønde
  (vb): Afmærke med sømærker (gl). —> afmærke.
[ODS]
afvanding
  (-en, -er): Funktion hvorved overskudsvand fjernes.
drainage.
afvandingsgrøft
  (-en, -er): Gravet rende for bortledning af vand fra lavtliggende områder til søen el. pumpestation.
drainage ditch.
[Fisk156, ODE, OSD, SAL]
afvandingskanal
  (-en, -er): drainage canal.
afvandingssluse
  (-n, -r): drainage sluice.
afvige
  (vb): Forandre retning; fjerne sig fra.
deviate // differ // diverge.
afvigelse
  (-n, -r): 1. Forandring af rejserute.
deviation (from intended voyage).

2. Den halvmånedlige afvigelse er tiden, som den fælles sol- og måneafhængige flodbølge er forud el. bagefter månebølgen.
phase inequality.
På eng. skelnes mellem afvigelse, når højvande indtræffer før månens meridianpassage:
prime,
og når højvande indtræffer efter månens meridianpassage:
lag.
[ADM148, MÅL16, NAV1-298, NAV5-69, TAN2-79]
afvigelsesrapport
  (-en, -er): Rapport om årsagen til rejseafvigelse.
deviation report.
afvigning
  (-en, -er): 1. Længdeforandring målt i sømil i retningen øst vest.
departure (westward/eastward) // Departure (towards the east/west) // easting // westing.
[HAR]
Afvigningen = længdeforskellen x cos. middelbredden.
[NAV1-2004 p.376]

2. Dss. misvisning -1900.
magnetic variation.
»Afvigning« og »afvigelse« er i mange tilfælde brugt synonymt.
afviserskib
  (-et, -e): Skib, der ligger vagt ved fx platforme og adviserer anden trafik om faren.
chase boat.
afviserværk
  (-et, -): Dss. ledeværk. Stærke konstruktioner af træ, sten el. metal, ved bropiller, moler etc., der skal beskytte hovedkonstruktionen mod følgerne af sammenstød.
dolphin.
Udtrykket er også anvendt ved dokporte etc. [WEB]
[SAL, SØF49/90, WEB]
AG
  Forkortelse for Arabian Gulf. —> Den Arabiske Bugt, tidl. Persergulfen.
[Søf4/91]
agat
  (-en, -er): Mikrokrystalinsk kvarts, SiO2. Anvendes som safir i kompasser. Agat er blødere end safir.
agate.
[Brochure]
agave
  (-n, -r): Slægt af narcisfamilien. Af arten Agave sisallana's trævler fremstilledes tovværk. Agavehamp er dss. sisal. Se også under sisal.
agave.
Tovværksfibrene fra agaveplanten.
sisal hemp.
[SAL]
AGC
  Forkortelse for automatic gain control (radar).
[NAV4-81]
agent
  (-en, -er): Person, der repræsenterer et bestemt firma, i hvis navn (principialen) vedkommende handler.
(ship's) agent // representative.
Bredere benyttes agent og mægler synonymt. —> mægler og kommissionær.
[ADM174, SAL314, STB]
agentur
  (-et, -er): agency.
Agetons metode
  Også kaldet Agetons tabel. Navigationsmetode til udregning af astronomiske stedlinjer vha. Ageton's tabeller. tabellerne kaldes også for H.O.211.
Ageton's method // Ageton's tables.
Opkaldt efter US Commander Arthur A. Ageton. 1. udgave udkom i 1931. Indgik 1972. Optrykt i [BOW2] i 1975.
[BOW2, FILE, VNR]
agn
  (-en, -): Madding af enhver art påsat fiskekrog og anvendt som lokkemad ved krogfiskeri.
bait.
[NOC, FMK172, SAL2]
agne
  (vb): 1. Påsætte agn på kroge.
bait.

2. Fiske med agn.
bait.
agnfisk
  (-en, -): Fisk, der anvendes som agn.
bait fish.
agnhold
  (-et, -): Modhage på fiskekrog.
barb on a hook.
agnholder
  (-en, -e): Primitiv form for fiskekrog.
agone
  (-n, -r): Linjer gennem steder på jordoverfladen, hvor jordmagnetisk deklination er lig nul.
agonic line.
E. gr. a+gonia = uden vinkel.
[GEO, MEY, NAVT, SAL2]
agten
  (adv): bagved. abaft // aft // astern.
Agten for skibet: astern of the ship.
Agten for midtskibs: abaft // aft of amidships // abaft the beam.
Agten for tværs: abaft the beam.
Agten for tværs om styrbord: abaft the starboard beam.
Agten for masten: abaft the mast (indenbords).
Agten fra: from abaft (indebords); from astern (udenbords).
Agten ind: from astern.
Agten om: astern of.
[EST, KAP84, POS16]
agter
  (adj., retnings- og steds-adv.): I eller nær skibets bagerste del.
A Brugt som adverbium:
abaft (altid anvendt relativt);
aft (generel brug).
US anvender aft som adj. jf. [NAVT5]; astern for det, der ligger uden for og bag skibet.
[OSS, TUS295]

A. Adverbielle sammensætninger:
agterefter: aft // pooping (gl).
Agter for: abaft (opposite to before) // aft (opposite to forward).
Agterfra: from astern.
Agterind: astern // pooping (gl).
Agter om: astern of.
Agterover: aft (indenbords) // astern (bevæge sig baglæns).
Agterud, agter ud: aft; to go aft // a-stern.
[HAR]
Fra for til agter: from stem to stern.
Agterude (for): astern off.
Ret agter: dead astern.
Agterst: aftermost // aftmost (indenbords) // sternmost (udenbords).
I retning af agterenden: aftward // afterward.

B. Adjektiv:
agter (komparation: agter, mere agter, agterst):
after.
Det agterste skib: the aftermost ship.
Engelsk har kun superlativ. Kompliceret etymologi —>
[OED1-236]
agterlig: quarterly // on the quarter.
En agterlig vind: a following wind.

C. Verbale udtryk og sammensætninger:

gå agterover: go astern.
ligge agterover: be down by the stern.
have fart agterover: make sternway.
slæbe agter: tow aft.
vinden drejer agterud: the wind is veering.
E. opr. aftward forvansket i OE til after+ward.
Nu også anv. i UK som afterwards korresponderende med US afterward.
Væsentligst brugt i dag som tidsadverbium. Gl Dk »akter; atter«; hol. »achter«.
Kilderne gælder også for alle sammensætningerne med substantiv etc.
[ABC, BRE30+122, DMT, DST, EYR, FMK24+65+88+114+254, FUN, HAR, HIS2-2132, HOF13+­18+19, KOF, KUSK69+70, LAB36+80, NAK, NAV2-51, NAVT, NEM, ODSS1, PSØM138, SEHA, SKT81-81, SktO­101, SML94-227, SMY, Søf16/91+2/92, SØK141, SØV30+­45, TUS382, URR]
agteranker
  (-et, -re): Anker anbragt i agterstævnen.
stern anchor.
agterbras
  (-en, -er): Bras, der viser agterud, el. bras for agterste ræer.
after brace.
agterbreast
  (-en, -er): " En eller flere agterbreast sættes som agterspring, hvor muligt."
after breast.
[SØF46/2004p.10sp.2]
agterbrystfortøjning
  (-en, -er): Fortøjning vinkelret ind fra skibets agterste halvdel.
after breast line.
agterbølge
  (-n, -r): Bølge, der dannes ved agterenden.
sternwave.
agterdel
  (-en, -e): Den del af skibet, der er agten for midtskibs.
after part // afterbody.
agterdelen af skibet. stern of the ship.
[HAR]
agterdæk
  (-ket, -): Dæk, gerne lidt løftet over hoveddækket, i agterste del af skibet.
quarter deck // afterdeck // aft-castle.
[SMY]
Skibstype med løftet agterdæk. Hvis skibets balance er ugunstig med et langt gennemgående hoveddæk, fordi der i skibets agterende ikke kan stuves tilstrækkelig ladning i det formindskede rum, hvor akselgang og måske en del af maskinrummet optager plads, så kan skrogformen ændres ved at løfte dækket agten for brohuset en halv dækshøjde.
Er dette ikke tilstrækkeligt, kan der anbringes en trunk oven på det løftede agterdæk.
raised quarterdeck // raised quarterdeck with trunk.
[SODI p.30]
agterebbe
  (-n, -r): Den sidste del af ebben.
end of the ebb-tide.
[Röding]
agterende
  (-n, -r): stern // after end.
Kølens agterende: heel of the keel.
agterfartøj
  (-et, -er): Fartøj ophængt i galger el. davider under spejlet.
stern boat.
agterflet
  Ordet er optaget i [Röding], men findes ikke i [ODS] eller andre opslagsværker, jeg har konsulteret. Jf. kilden betyder det om bord: " Endvidere forstår man ved Flet på et skib takkelagen og masterne, fx har et skib mistet sin agterflet, når den agterste mast med rigning er forlist."
Der er ikke givet engelsk oversættelse. ty. og hol. som Fleet // Fleth.
[Röding]
agterfortøjning
  (-en, -er): Trosse fra agterskibet agterud til kaj el. bøje.
stern line // stern rope.
agtergast
  (-en, -er): Søfarende, der udfører arbejde i agterskibet.
quarterdeck-man // after-guard.
[HAR]
—> [SEHA91f] for definitioner for engelske/kontinentale udtryk 18.-19. årh. Det sidstnævnte udtryk er nu oftest synonymt med officer.
I forbindelse med yachting benævnelse om ejeren og hans følge (gl). US også om snajegast.
[FILE]
agterhaler
  (-en, -e): Tov, der i den løbende rig anvendes til at justere el. bevæge sejl el. bomme agterefter.
back rope / guy // afterguy.
agterhånd
  (ingen bøjning): Sidst i en række el. at være bagud med sit arbejde.
at the tail end.
agterkahyt
  (-ten, -ter): aftercabin.
agterkant
  (-en, -er): afterside // sternside.
agterkappe
  (-n, -r): Nedgangsåbning til agterskibets opholdsrum.
aft companion.
[Benzon]
agterkastel
  (-let, -ler): after castle // stern castle.
[CHS3]
agterklys
  (-set, -): stern pipe // cat hole.
agterkompas
  (-set, -ser): after compass // stern compass.
agterlanterne
  (-n, -r): Dss. agterlys. Lanterne, der viser hvidt lys agterud i en vinkel på 135°.
stern light // overtaking light // poop lantern.
agterlast
  (-en, -er): after-hold // stern-hold.
[Röding, Benzon]
agterlastig
  (adj) gl.: [Röding] anvender udtrykket synonymt med styrlastig og oversætter det med a ship which is too much by the stern.
[Röding]
Styrlastighed er forskellen mellem dybgangen for og dybgangen agter.
agterlig
  (-et, -): Lig på et sejls agterkant.
aft leech rope // after leech rope.

2. som adj.
agterligere end tværs. abaft the beam.
[HAR]
agterlog
  (-gen, -ge): Se under loggen.
agterluge
  (-n, -r): after hatchway.
[HAR]
agterlæns
  (adv): Dss. baglæns, drive agterlæns (gl).
backwards // astern.
agterløber
  (-en, -e): Ankertovets inderste del, der er fastgjort til skibets bedding. Udtrykket kan også dække det sidste stykke ankerkæde, der er fastgjort til skibet i kædekasse el. last.
the innermost lenght of cable // after runner.
[HAR]
agtermand
  (-manden, -mænd): 1. Bagerste skib i linjeformation el. skibet bagved en selv.
the aftermost man // the sternmost ship // rear-ship.
[HAR, Benzon]

2. Bagerste roer i en båd. stroke-man.
[HAR]
agtermast
  (-en, -er): Generelt om agterste mast uanset skibstype.
after mast. Specifikt afhængig af skibstype.
agterpart
  (-en, -er): afterpart // after-body.
[Benzon]
agterpeak
  (-en, -) agterpeaktank // agterpiktank: Del af skibet, ofte en tank, under hoveddæk helt agter for agterste vandtætte skot. I træskibe den agterste del af lasten, under beboelseskvarteret.
after peak (tank).
[DMT]
agterpligt
  (-en, -er): Dss. agtertofte. stern sheets —> pligt.
agterperpendikulær
  (-en, -er): En lodret linje vinkelret på vandlinjen gennem centrum af rorstammen, hvor denne skærer sommerlastelinjen. Har skibet ikke en rorstamme, da trækkes linjen gennem agterstævnens agterkant.
after perpendicular.
agterpulpit
  (-et / -tet, -er / -ter): Gelænder af metalstøtter og vandret håndliste, der kan opsættes i et fartøjs agterende for at sikre mod personer falder over bord.
stern pulpit // US stern rail
[Bi93, SD].
agterrampe
  (-n, -r): Bevægelig plade, der fra agterskibet kan danne underlag for transport af køretøjer mellem skib og kaj. Oftest en hængslet port. Den kan være forsynet med drejeled, så den kan svinge også i det vandrette plan.
stern ramp.
agterrecess
  (-en, -er): Rummet fra pakdåseskottet forefter til akselgangen. Rummet har skibets bredde fra bundstokkene op til underste dæk - i højde med agterpeakens overkant.
stuffing box recess.
[SØM22 p.155]
agtersalon
  (-en, -er): Opholdsrum i agterskibet.
after saloon.
[Benzon]
agtersejl
  (-et, -): De sejl, hvis sejlcenter ligger agten for skibets resulterende sejlcenter.
aft sail.
[HAR, Röding]
»sails, of which the centers of effect lie aft of the resulting CE«.
[SSY p.44, URR p.18]
agtersidetakkel
  (-taklen, -takler): Mesanssidetakkel.
mizen tackle // mizen winding-tackle.
[Röding]
agterskarp
  (-en, -er): 1.
Dss. agterpeak.
after peak.

2.
Agterskibet indsnævrede område.
the run of a ship.
[Benzon]
agterskib
  (-et, -e): Bagerste del af skibet. Jf. [Röding] fra stormasten og agterud.
afterbody // hindpart of a ship.
[Röding, Benzon]
agterspant
  (-et, -er): Agterlige spanter. the after body.
[Röding]
I moderne brug: stern frame.
agterspejl
  (-et, -): Agterendens flade el. let afrundede næsten lodrette del.
stern.
stern-frame.
[HAR]
agterspejl med hønserumpe. lut stern.
[HAR]
agterspil
  (-let, -): Opretstående spil. Det opretstående gangspil eller kapstan var det almindelige spil i større sejlskibe. Ankerspillet var en kapstan og kunne have tromle på to dæk og roteret med samme akse, gerne agten for stormasten, hvorfor det også kaldtes for agterspillet. Sekundærspillet var mindre, stod forligere og havde kun en tromle. Jf. [Röding].
capstan.
Vandret spil: winch // windlass.
agterspring
  (-et, -): stern spring line.
agterstag
  (-et, -): Dss bagstag el. lænsebardun.
backstay.
[Maremindet, Röding]
agterstagsejl
  (-et, -): Se specielle stagsejl i
[Classic Boat, Apr. 1995 p8+10]. [Jeg er Sejler] eneste kilde.
agterstævn
  (-en, -e): I træskibe rettømmer, hvis underste del er tappet ned i kølens overkant og øverste del fastgjort til bjørnene el. hækbjælke og vorp.
sternpost.
[HAR, Röding]
I stålskibe en jerndrager anbragt nær det lodrette og ofte bæresøjle for rorets beslag.
stern // sternpost // stern frame (for stålskibe).
" Det Rettømmer, i Jernskibe den Jernramme, som staar pa Kølens Agterende, og paa hvis Agterkant Roret er anbragt."
[1909-instr. p.65]
" Det Tømmer, som staaer paa Kjølens Agterende, og paa hvis Agterkant Skibets Ror er befæstet, og hvis Høide naar op til tæt under Rorpinden."
[1867-instr. p.39]
» The earlier vessels had what is called a square tuck - a flat stern with a sharp edge where the bottom planks joined it«.
[Mr.Pepys Navy p42].
agterstævnens bagkant, agterdelen af agterstævnen.
back of the stern-post // back of the post.
[HAR, Röding]
agterstævnens hældning.
rake of the stern.
[HAR]
agterstævnens skjønsning.
bearding of the stern.
[HAR]
indre agterstævn, " kaldes den tredie Agter Stevn der sidder inden paa Mellem Stevnen og rækker op til underste Hæk-Biælke, den har Hag paa sig som griber over Vurperne."
[KOF]
inner stern post // false stern post.
[KOF]
op- og nedstående agterstævn.
a stem right down upon the keel.
[Röding]

" Agterstævn af støbestål. Der anbringes rorstoppere på agterstævn.
Beskyttelsesstykker af zink anbringes forsvarligt fastgjort på agterkant af skruestævn, særlig svære zinkstykker ud for skruebladenes spidser, alt til rederiets godkendelse."
(1954) (1954) [10542 p.30]

Agterstævnens form
Agterstævne på træskibe kan have flad stævn, elliptisk stævn, rundet stævn med flere typer. De tre nævnte er kaldet hhv.:
flat or square stern, elliptical stern and rounded stern. [Neptune, vol.55, 1995 p.252]
Den flade stævn er vinkelret på skibet længdeakse, men kan godt have en hældning i forhold til lodret.
Den elliptiske stævn danner i det vandrette plan en del af en ellipse med midterakse i diametralplanet.
Den rundede stævn danner en del af en cirkelbue med centrum et sted på diametralplanet. Også de to sidstnævnte former kan have en hældning i forhold til vandret.

Agterstævnens bygning i træskibe
" I Skrueskibe benyttes to Agterstævne: Rorstævnen og Skruestævnen, som imellem sig danne Skruehullet. Den sidste af disse bestaaer af en Forbindelse af flere Træer: Inderstævnen, Agterstævnen og Yderstævnen. Yder- og Agterstævnene samt Rorstævnen naae indtil øverste Dæk, Inderstævnen til Batteridækket.
Skruestævnene have udfor Skrueaxlen en større Tykkelse, for at der kan blive tilstrækkeligt Træ omkring det Metalrør, som omgiver Skrueaxlen.
Skruens Pander hvile i to Stole af Metal, som ere befæstede til Stævnene. Stævnene samles til Kjølen ved Tapper i denne og ved Agterstævnsknæet, desuden ved et svært Metalknæ, som omfatter dem alle tre, og endvidere er et Svalejern eller Stævnskinne anbragt melllem Kjølen og Rorstævnen."
[LUS p.50]

Agterstævnens bygning i jernskibe
" Agterstævnen blive i Skrueskibene forenede med den agterste Deel af Kjølen, saaledes at de i Forbindelse med et Topstykke danne en Ramme, som omgiver Skruehullet. I Almindelighed er hele denne Forbindelse sammensveiset, men ved meget store Skibe befæstes Skruestævnen med Svalerumpe i Kjølen.
Stævnene naae foroven til Batteridækket, til hvis Bjælker de ere samlede. I Skruestævnen er et Hul til Skrueaxlen, og Stævnen har derfor en større Tykkelse paa dette Sted; en lignende Udvidelse findes ogsaa paa Rorstævnen, naar Axlen har Pandeleie paa denne.
Til Rorstævnen ere Rorlykkerne smedede; den underste af disse er i Forlængelse af Kjølen.
Den Deel af Kjølen, som er mellem Stævnene, giver man en ringe Høide, for at Skruen kan faae en større Diameter. Den har tillige en betydelig Brede for at modvirke de Sidebevægelser, som fremkaldes ved Skruens Omdreininger."
[LUS p.60f]
agterstævnsbånd
  (-et, -): crutch.
agterstævnsfald
  (-et, -): agterstævnshældning. Den del af skroget, der rækker ud over kølens agterende:
rake of the stern.
agterstævnsknæ
  (-et, -): Tømmer, der forbinder køl og agterstævn.
heel knee // sternson.
[Benzon]
agterstævnspålæg
  (-get, -): Ekstra tømmer idsat i træskibes agterstævn.
false stern-post.
[Benzon]
agterstævnsskjønsning
  (-en, -er): bearding of the sternrope.
agtersæde
  (-t, -r): Agterste tofte i et rofartøj. bench or seat in the stern sheets of a boat // tern-sheets.
[Röding, Benzon]
agtertakkel
  (-kelen, -kler): Den del af den stående rigning, der fra en mast viser agterover. Agterbardun.
backstay.
[MHT1/1983p17]
agtertov
  (-n, -r): Dss. agtertrosse, agterfortøjning. sternfast.
[NAK]
agtertrappe
  (-n, -r): Trappe, der føører ned gennem agterkappen til opholdsrum i agterskibet.
companionladder.
[HAR, Benzon]
agtertrosse
  (-n, -r): Dss. agterfortøjning. stern rope.
agterthruster
  (-en, -e): En i et rør anbragt tværskibs skrue, der oftest drives af en el-motor.
stern thruster.
agtertræk
  (-et, -): Dss. tyskertræk.
agterudsejle
  (vb): Efterlade en sømand i havn ved afgang. Oftest kun om en søfarende, der uden at varsko det, udebliver.
leave astern // outsail // maroon a man.
" Nogle blev agterudsejlet, andre rømte og nogle gjorde sig så udtilbens, at ledelsen nok var glade for at mønstre dem af. "
[SØF41-42/2004 p.18 sp.6]
agtervagt
  (-en, -er): —> noten til agtergast.
agtervant
  (-et, -er): Agterste vant, der ikke er indsvigtet. swifter-shroud.
[HAR]
Agulhasstrømmen
  Sydgående havstrøm i Det indiske Ocean langs Afrikas østkyst. Løber som en fortsættelse af Ækvatorialstrømmen. Mellem Afrika og Madagascar kaldes strømmen Mozambiquestrømmen.
Agulhasstrømmen er på sit smalleste sted ca. 100 km bred og løber, afhængig af årstiden, med 0,4 til 1,2 knob. Det er en varm strøm med temperaturer på 15-20° C.
Agulhas Current // Mozambique Current.
E. port. = nålene = klipper og skær ved Afrikas sydspids =Cape Agulhas.
AHC
  Eng. forkortelse for Active Heave Compensation. System, der kobles på kraftige kraner, der skal hive på undervandswirer af betydelig længde, fx 3.000 meter for at kompensere for fartøjets bevægelser i søen.
[SØF8/2008 p.15 sp.2]
ahme
  (vb): Dss. —> ame.
ahorn
  (utæl., -et, -ene): Træart. Den europæiske hovedart, Acer Pseudoplatanum, er slidstærk, men ikke holdbar ved udv. brug og anv. sjældent i skibsbygning.
great maple // sycamore maple.
Af de amerikanske arter: sølvahorn, Acer Argentum, og sukkerløn, Acer Saccharum, anvendes sidstnævnte med et hårdt, tungt og lyst ved i New England bl.a. til spanter og helt nedsænkede konstruktionsdele.
sugar maple.
[K017, NAK]
AHR
  Eng. fork. for Average Hull Roughness // AHR.
" Testen viser, at skibets to typer gnidningsmodstande næsten ikke varierede over fem-året. Skibets AHR blev ganske vist en kende forværret ... Til gengæld faldt skibets MHR - den mest almindelige gnidningsmodstand."
[SØF9/2004p11sp1]
Ahrents skala
  Skala for pointsgivning i kapsejladser. Pointene beregnedes som (A + 1 - P) x 2, hvor A er antal både og P placeringen med første pladsen = 1.
Ahrents's scale.
Opkaldt efter kaptajn O. Ahrent, tidl. sekretær i KDY.
[POS149]
AHT, AHTS, AH-tug
  Forkortelse for ankerhåndteringsskib.
anchor-handling tug // anchor-handling tugs.
"... bl.a. steg raten for store AHTS'ere fra ca. 39.000 kroner til ca. 175.000 i løbet af få dage."
" det klares af bugserbåden ENGLISHMAN - en AHTS med et pæletræk på 132 tons."
[DkIllSk88-491, SØF13/2004p1sp4+p6sp3]
ahøj
  (interj): Varsko- el. prajeudtryk; opmærksomhedssignal.
a-hoy.
flere stavemåder anvendes.
airdraft
  (-en, -): Skibets højde over vandet.
air draft // vertical clearance.
»Typen er bygget til flodsejlads med en airdraft på kun 9,0 m«.
[Søf27/94, SØF44/03p.8]
AIS
  Forkortelse for Automatic Identification System. Kommunikationssystemets skibsstationer består af en beregningsenhed, en GPS-modtager og en VHF-sender.
Beregningsenheden modtager data fra forskellige skibssystemer samt positioner fra GPS-anlægget. Via systemets VHF-del udsendes som broadcast, dvs. radioudsendelse, en identifikation for skibet bestående af en statisk del som skibets IMO-nummer, dets kaldesignal, størrelse og skibstype; endvidere af en dynamisk del, som fx position, tidspunktet, kurs og fart; og endelig oplysninger om rejsen, som fx skibets dybgående, destinationshavn og ankomsttidspunkt samt event. om det medfører farligt gods.
Radioudsendelserne foretages kontinuerligt, og de kan modtages af forskellige typer modtagere, der fx omsætter det digitale signal, så det kan vises sammen med et elektronisk søkortsystem, et radarbillede eller på en pc. Modtagere er både andre skibe samt landstationer, der kan være drevet af myndighederne af kontrolhensyn.

Udviklingen af det internationale AIS-systemet er foregået under IMOs ledelse, og formålet har været at udvikle et system, der kan forøge sejladssikkerhed og miljøsikkerhed gennem udveksling af data til brug ved konkret undgåelse af sammenstød, for myndigheder at kunne følge en identificeret trafik og for trafikkontrolsystemer lettere at kunne dirigere skibene, som det fx foregår ved en VTS-tjeneste.
automatic identification system.
»Hvad AIS angår, er status videre den, at Farvandsvæsenet sammen med SMK og SOK står for projektet, der er programsat til at køre fuldt ud i 2005.« (citat1)
»... AIS i sig selv er VHF-baseret. ... Fravandsvæsenet har endvidere planer om at udbrede AIS nordover i Atlanten og planlægger således at starte en test med en landstation i Nuuk til næste år, for at se systemet i drift deroppe.« (citat2)
Per 2006 er planerne om et nordatlantisk AIS-system skrinlagt fra dansk side [iht. FRV 23/10-06].
[SØF19-20/2003 p.9(citat 1); SØF23-25/2003 p.9 (citat 2)]
akacie
  (-en, -er): Træarter. Flere arter - bl.a. Robinia Pseudoacacia - har været anvendt i skibsbygning i USA til begyndelsen af 20. årh. Træet er modstandsdygtigt mod svamp og skadedyr og kan anv. til undervandstømmer.
black locust.
[FMK18, 28, K017, ODS, SAL]
akker
  (-en, -e): Blæksprutteart, Ommatostrephes todarus.
squid // cuttlefish.
Nævnes ikke i [EB, Ency, Lieb etc.]
[FISK]
akkomodere
  (vb): 1. Underbringe med sove- og opholdsrum.
accommodate.
» Typen kan akkomodere 70 passagerer mere end SPRINGEREN «.

2. Afstandsindstilling af øjet.
E. lat. commodus = bekvem, tillempe, afpasse.
[ODS, Søf14/92]
akkumulator
  (-en, -er): Apparat, der kan danne, opbevare og frigive elektrisk energi. Det består af en beholder, celle, med en elektrolyt, hvori er nedsænket to elektroder. Mest anvendt er blyakkumulatorer, hvis elektrolyt er ca. 20% H2SO4 og elektroderne er Pb.
storage battery // accumulator [sj.].
akkumulatorbatteri
  (-et, -er): Batteritype. —> akkumulator.
storage battery.
[DS85-809]
akkumulatorrum
  (-met, -): Lokale, hvor batterier opbevares. —> akkumulator.
accumulator room // battery compartment.
[NAK]
akline
  (-n, -r): Linje gennem steder med magnetisk nul-inklination. Dss. magnetisk ækvator. Forløber i Sydamerika omkring 15° S og i Afrika-Asien på ca. 10° N.
aclinic line = magnetic equator.
E. gr. a+klinein = ej+bøjet.
[MEY, SAL, TVER]
akromatisk
  (adj): Evne til at lade lys passere eller reflektere, uden at det opløses i de enkelte farver.
achromatic.
E. gr. a+chroma = uden + farve, farveløst.
[BOW2, MEY, SAL, WEB]
akrostolion
  (-en, -er): Den udskårne, ornamenterede forstavn på antikke græske skibe. —> acrostolium.
acrostolium.
akse
  (-n, -r): En tænkt linje, omkring hvilken et legeme roterer, fx jorden omkring verdensaksen.
axis // axes (pl).
[BOW1-165, NAV2-11-68, NIC717, OSD]
aksel
  (-en/-slen, -sler): Roterende maskindel, der anvendes til overførsel af kraft fra én del af kraftmaskinen til en anden del el. anden maskine.
shaft // axle.
[ABC, DS836, FMK, KEN83, MSC, NAV2-186, ODS, Sch, SKT70-165, TMO]
akselbærer
  (-en, -er): 1. Understøtning for aksellejet uden for skibssiden, især på flerskruede skibe, hvor akselbærerne er dannet af to stivere, struts, der fastholder lejet.
A-bracket // shaft bracket.

2. Understøtning, der danner en fold el. udbygning på skrogformen.
boss.
» The main part of the boss is a spectacle frame with a wing-like structure carrying the bearing and completely shell plated.«

3. Især om akselbærere fra maskine til skroggennemførsel.
shaft bracket // shaft seat.
Om selve aksellejet: shaft bearing.
[HFM926]
akselgang
  (-en, -e): Lukket gang mellem maskinrummet og pakdåseskottet. Den indeholder som navnet siger skrueakslen og skal være stor nok til, at en maskinist kan tilse aksel og lejer. Mellem akselgangens ende og pakdåseskottet er der et udvidet område, agterrecessen, der går fra skibsside til skibsside. Den er nødvendig for at give plads til at udtage et stykke af drivakslen, for at man kan trække skrueakslen ind i skibet for eftersyn og samtidig gøre det muligt at fjerne skruen for eftersyn og reparation.
I forenden af akselgangen er tryklejet, der skal optage skrue - motor krafttrykket, da det er praktisk, at dette vigtige lejes eftersyn kan ske fra maskinrummet. Da tryklejerecessen er en del af maskinrummet, må maskinrumsskottet have en vandtæt adgangsdør ud til akselgangen.
shaft tunnel.
[SODI p.19f, HFM p.926]
akselgenerator
  (-en, -er): shaft generator // axle-driven generator.
akselhestekraft
  (-en, -kræfter): shaft horse power. Fork. SHP.
akselmotor
  (-en, -er): " Akselmotoren er en roterende elektrisk maskine, hvis aksel udgør en del af skibets propelleraksel. Akselmotoren er stor, typisk på 6-9 MW. Den er én af mange maskinkomponenter, der indgår i maskineriet til genvinding af hovedmotorens spildvarme, også kaldet Waste Heat Recovery. Den genvundne energimængde er stor. Den fremkommer som elektricitet svarende til 10-12 pct. af hovedmotorens ydelse."
shaft motor // shaft generator.
[Maskinmesteren Okt. 2007 p.14]
En del af hovedmotorens føres gennem en turbolader, hvorefter denne del sammen med den øvrige udstødsgas føres gennem en dampkedel, hvis damp anvendes i en turbine, der producerer elektricitet. Elektriciteten anvendes om bord til enten skibets eget forbrug eller til at fodre akselmotoren med.
akselstivhed
  (-en, -er): Den egenskab, at aksen af en frit roterende, friktionsfri gyro vil bibeholde sin rotationsakses retning uforandret.
rigidity of the spinner // rigidity of the axis.
[NAV2]
aksialrampe
  (-n, -r): Rampe anbragt i forlængelse af diametralplanet, således at den kan nå ind til en kaj, som skibet ligger med for- el. agterende imod.
axial ramp.
[CAA162, K130 (ikke i denne), SKT367]
aksiometer
  (-et/-tret, -tre): Dss. rorviser (-1920).
rudder indicator.
[FREM, MEY, SAL]
aktinograf
  (-en, -er): Instrument til måling af intensiteten af elektromagnetisk udstråling, især sådan stråling, der stammer fra fluoriscerende, termisk el. fotografisk proces; særligt anvendt om måling af stråleenergi fra himlens klarhed, solens varmekraft el. jordvarmens natlige udstråling.
actinograph.
[MEY, SCI, TVER]
aktinometer
  (-et, -metre): actinometer.
[MEY, SCI, TVER]
aktionsradius
  (-en, -er): Dss. virkningsradius. Den afstand et skib ved en bestemt hastighed (maskinkraft) kan udsejle på en fuld brændstofsbeholdning.
steaming range // cruising range.
Målet er ikke eksakt, idet der normalt ikke anføres forbehold for vejr og strøm, ligesom lastetilstand og trim spiller en rolle.
[ABC93, NAUM178, ODS, ODSS1, SCH, WOL]
aktionsturbine
  (-en, -er): impulse turbine.
[HFM925]
aktiv
  (adj): Aktiv koldfront —> koldfront. active cold front.
aktivror
  (-et, -): —> ror. active rudder.
[SKT70-149]
akustisk
  (adj): lydligt, men ikke nødvendigt hørbart for mennesker.
acoustic.
akustisk lodning: —> lodning (dybdemåling).
acoustic sounding.
akustisk log: —> log.
acoustic log.
akustisk mine: —> mine.
acoustic mine.
akustisk sky: Sky, der pga. temperaturdifference tilbagekaster lyd; akustisk sky kan bl.a. også fremkalde fata morgana fænomenet. Fejlbedømmelse af tågesignal kan skyldes akustisk sky.
acoustic cloud.
—> havvands akustiske egenskaber.
[MAS, ODSS1, SAL, TVER]
akvakultur
  (-en, -er): Dyrkning el. opdræt af planter el. dyr i aflukkede el. kontrollerede fersk- el. saltvandsom­råder.
aquaculture.
akvakulturanlæg
  (-et, -): aquaculture plant.
—> havanlæg.
[FISK332, MAS]
akvædukt
  (-en, -er): Kunstig vandledning. Oftest anvendt om de stenbyggede levn fra romertiden, idet dog både Mellemøsten og Ægypten havde anvendt akvædukter 500-600 år før romerne. New York anlagde akvædukter i 1839 og 1866.
Foruden akvædukter beregnet for forbrugsvand findes også akvædukter, der fører sejlbare kanaler frem over højdedrag.
aqueduct.

»Europas største akvædukt har bestået sin første seriøse test. Akvædukten, der krydser Elben ved Magdeburg, er på 918 meter og blev passeret af et såkaldt pramtog på 150 meters længde. Akvædukten ... tillader indsættelsen af skibe med op til 110 meters længde og en tilladning på 2.000 tons, 11,40 meter i bredden og med en dybgang på maks. 2,80 meter«.
[SØF41-42/2003 p.7 sp.3]
E. lat. aqua = vand + ductus = føring, ledning.
[EB, KortA, ODS, SOD/OSD]
aladdinknap
  (-pen, -per): Klampe, der kan monteres på wirestag etc. Fastgøres med bøjle rundt om wiren.
cleat for wire mounting // shroud cleat.
[Bi90/93, Caroline 117]
alamacantor
  (-en, -er): —> almucantar.
alarm
  (-en, -er): Apparat, der ved lyd el. lys afgiver et opmærksomhedssignal, når visse forudindstillede grænseværdier overskrides, fx temperatur, afstand, sigtbarhed, el. det påvirkes manuelt.
alarm.
" SafePage er nu mere end en personsøger med en dødemandsknap. Den er et mobilt alarmanlæg."
[SØF49/2004p.9sp.2]
Hørligt alarmapparat: buzzer // audible alarm.
slå alarm: activate the alarm // give alarm // raise the alarm // sound the alarm.
—> brand- og bådrulle, mønstring.
E. ital. all'arme = til våben.
[ABC, B-II-48, DKS4/89, DS814, NAV4-187+196]
alarmere
  (vb): alarm // alert.
[ABC, B-II-48, DKS4/89, DS814, NAV4-187+196]
alarmering
  (-en, -er): alarm.
[ABC, B-II-48, DKS4/89, DS814, NAV4-187+196]
alarmklokke
  (-n, -r): alarm bell.
[ABC, B-II-48, DKS4/89, DS814, NAV4-187+196]
alarmsignal
  (-et, -er): alarm signal.
[ABC, B-II-48, DKS4/89, DS814, NAV4-187+196]
alarmsystem
  (-et, -er): alarm system.
»IMO har udsendt en vejledning omkring installering og brug af de nye - terror - alarmsystemer alle skibe skal have om bord - som et sidespring til ISPS-implementeringen«.
[ABC, B-II-48, DKS4/89, DS814, NAV4-187+196, SØF44/03p.11]
alarmzone
  (-n, -r): guard zone.
[ABC, B-II-48, DKS4/89, DS814, NAV4-187+196]
Alaska-kriterierne
  " Spildevand, der har været gennem anlægget, opfylder Alaska-kriterierne og hvad man ellers kan forudse af skærpede miljøkrav til skibsfarten."
Alaska Criteria.
[SØF5/2005 p.14 sp.1]
alaskasej
  (-en, -er): Fiskeart, Theragra chalcogramma.
Normalt er sejernes familinavn Pollachius, bl.a. Pollachius virens = sej / gråsej =
coalfish og Pollachius pollachius = lubbe / blåsej =
pollack. Ej nævnt i [EB, Ency, Lieb. etc.]
[BEK792/94]
Alaskastrømmen
  1. Gren af Aleuterstrømmen, hvis N-gren danner Alaskastrømmen, der er V-gående langs Canada og Alaska. Temperaturer over 4°. Saltholdighed 32,6 ‰. Hastighed op til 1,9 knob.
Alaska Current.

2. Strøm, der løber vestover langs sydsiden af Aleuterne og er en forlængelse af Alaska Current.
Alaska Stream.
[EB, NauM146Ny278, TAQ50, TVER, US-LoTS]
albanosystem
  (-et, -er): Banesystem benyttet i rosport. Hver båd har sin afmærkede bane.
Albano system.
Opkaldt efter Albanosøen, en kratersø på 5 kvm SØ for Rom, hvor de olympiske lege afholdtes 1960.
[EB, ROS68]
albatros
  (-sen, -ser): Familien Diomedeida af stormfuglenes orden. Ca. 15 arter, der hovedsageligt er udbredt på den S-lige halvkugle. Største art er Diomedia Exulans, vandrende albatros, med et vingefang på op til 3,5 m.
wandering albatross.
Ungfuglen kaldes også for gony // gooney.
Andre navne knytter til albatros: mollyhawk = hol. for foolish gull; cape sheep =Cape of Good Hope; stinkpot el. blue bird (om sodfarvet a.-art).
E. usikker muligvis spansk alcaduc = brøndrør, hentydende til næbbets bygning.
Folkelig kendt fra Coleridges digt: The Ancient Mariner, 1798.
[EB, GSLA, HS63-133, Lieberk., MAS, Oss]
albedo
  (-en, -er): Mål for lysets refleksion fra et legemes overflade, især himmellegemers reflektion. Havets overfladealbedo er mellem 40° N og S omkring 6-11 %.
albedo // whiteness.
Astronomer deler albedo fra himmellegemer i to typer: normal albedo = overfladens relative refleksionsgrad betragtet vertikalt, og
Bond albedo, der er opkaldt efter US-astronomen G. P. Bond (1825-65). Bond albedo er specificeret over spektrets forsk. bølgelængder. Den angives som 0 = ingen refleksion og 1 = total refleksion.
Sne har fx. 0,78 og alm. jord ca. 0,08 som albedoværdier.
E: lat. albus = hvid.
[AST65, Astro.Alm, BOW2, NauM16, SAL, TVER. WWW oceanworld.tamu.eddu]
albue
  (-n, -r): 1. 360°-krydsning af to ankertrosser/-kæder.
elbow (in the hawse).
[ENK, HAR, KOF]

2. Bøjning i sejlløb el. på flod.
elbow.
[ENK, HAR, KOF]

3. Landgrund el. -tunge med en ca. 90° vinkel.
elbow.
[OED, SØS]
albuestykke
  (-t, -r): Agterste krumtømmer i yderklædningens rang lige under barkholtsrangen.
[FUN-1-23, eneste kilde]
Aldebaran
  Stjerne, alfa Tauri, st. 0,85m, dekl. N 16°. Rød stjerne pga. en mindre, rødlig følgestjerne.
Aldebaran // the Bull's Eye.
Stjernen sidder i Hya­derne. [GLOS] angiver arab. = the Bull's Eye, men det er ikke den korrekte arab. overs. Kaldes også »Tyreøjet« på dansk.
E: arab. Al Dabaran = følgesvenden; ant. pga. dens position efter billedet Pleiaderne.
[DNW, EB1, NAV1-176, STA250].
alder
  (-en, -dre): 1. Månens alder er det tidsrum, der er forløbet fra sidste nymåne.
age of the moon // the moon's age.

2. Tidevandets halvmånedlige afvigelse, der er tiden mellem månens halvmånedlige maksimale N el. S deklination og den maksimale effekt af deklinationen på højden el. hastigheden af tidevandet. Alderen kan beregnes ud fra de harmoniske konstanter.
age of diurnal inequality.

3. Tidsintervallet mellem månens perigæum og den maksimale effekt af parallaksen på tidevandet højde el. fart. Alderen kan beregnes ud fra de harmoniske konstanter.
age of parallax inequality.

4. Tidsintervallet mellem ny- el. fuldmåne og den maksimale effekt af disse faser på tidevandets højde el. fart. Alderen kan beregnes ud fra de harmoniske konstanter.
age of phase inequality // age of tide.
[BOW2, GLOS, SCH, US LoTC]
Aldislampe
  (-n, -r): Håndholdt elektrisk signallampe med topforspejlet pære. Lyset samles i den bagved pæren siddende, bevægelige spejlparabol.
Aldis lamp.
Opfundet af Arthur Cyril Webb Aldis (første citat 1917). Han opfandt også et artillerisigte. Pas på H. L. Aldis opfandt fotografisk linse 1902 - navnesammenfald.
[OED, OSS, SKT502]
" Opklaringsenheden har heller ingen eksempler på, at fiskeskibet før kollisionen har brugt aldislampe eller anden lyskilde i forsøg på at påkalde det andet skibs opmærksomhed."
[Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.10]
alen
  (-en, -er): Længdemål på 2 fod. Målet findes ikke på engelsk, men en sammenligning med yard ses, men en yard er 3 fod og relationen er derfor forkert. I gamle engelske tekster - især om import fra Kontinentet - ses omtale af mål derfra. De kan fx være kaldt » French ell « eller » Flemish ell « på hhv. 1,37 m og 0,69 m.
Om gamle mål i øvrigt se særlig artikel.
[KulLnM, MMV, ODS]
Aleuterlavtryk
  Lavtryksområde S for Aleuterne i N Stillehav. Trækker nordpå om sommeren, hvor dets styrke og udstrækning er lille. Svarer til Atlantens lavtryksområde ved Island.
Aleutean low.
[EB, FILE, NauM169]
Aleuterstrømmen
  Nordlig udløber af Vestenvindsdriften, der ved mødet med Nordamerika drejer op langs Alaska og Aleuterne og bliver vestgående. En del drejer ind i Beringshavet. Kold strøm med lavt saltindhold pga. udsmeltning af is.
Aleutean Current.
[EB, MAS, NauM146]
alfa
  Fonetisk benævnelse for bogstavet a.
alpha.
—> A
[FMK]
alfabet
  (-et, -er): —> flagalfabet og morsealfabet.
alge
  (-n, -r): Sporeplanter, bl.a. de fleste tang»planter«.
alga, algae (pl) (including marine seaweeds).
De er alle autotrofe. De fleste kræver lys (photoautotrof). 90 ‰ af al fotosyntese sker i alger. —> blæretang, tang, ålegræs.
E: lat. = havgræs.
[FoFl1-13, KortA, OSA­170, SAL, TVER]
alhidade
  (-n, -r) (alidade): 1. På sekstant o.lgn. instrumenter en drejelig, radial arm med omdrejningspunkt i centrum og aflæsningsviser el. -skrue på instrumentets gradinddelte bue.
index arm.

2. Sigteapparat (gl). Dss. pejldiopter.
alhidade.
Jf. [NAVT-10] stadig anv. på gyroer og peloruses.
E: ar. al'idada = drejelig lineal.
[DaSøSø-II-775, FILE, FMK233, K128, NAV1-107, NAV6-177, NEM, Randier, SAL, SCH, SØK25]
alhidadespejl
  (-et, -): Spejl anbragt vinkelret på alhidadearmen over omdrejningspunktet.
index mirror.
alimacanter
  (-en, -e): —> almucantar.
alkefugl
  (-en, -e): Gruppe af svømmefugle, Alcidae, med ca. 30 arter. Fuglene, der lever størstedelen af tiden på de N have, er dårlige flyvere og omfatter bl.a. arterne lomvie guillemot // murre (US), lunde = puffin, søkonge og tejst samt den uddøde gejrfugl.
alcidae.
[Lieber, SAL]
alkydmaling
  (-en, -er): Maling på basis af alkyder, der er reaktionsprodukter af fx glycerol og phtalsyreanhydrid. Det tilsættes linolie el. soyaolie som omdannelseskatalysator (og for tørrelse).
alkyd paint // resin paint.
[ABC, CCD, DMT]
alla sensile
  Middelalderlig (fra antikken) rometode, hvor galejroere på samme bænk roede med hver sin åre. Åregafler el. -holdere var anbragt side om side på en udrigger.
alla sensile.
[CHS2]
allehelgensdag
  (-en, -e): Kristen begivenhed, der falder den 1. søndag i november. I perioden fra ca. 900 var dagen fastsat til den 1. november. Fra 1770 indførtes i Danmark igen dagens festligholdelse til den 1. søndag i november.
All Saints // All Saints' Day // Hallows // Allhallows day.
Lat. Festum omnium sanctorum. Egentligt opstået som alle martyrers dag, men allerede i oldkirken ændret til a. Årsagen til festdagen var det stadigt stigende antal helgener og martyrer, der umuliggjorde en bestemt festdag til hver person.
Datoen er bestemt af pave Gregor III (731-741), der indviede et kapel til alle helgener i Peterskirken denne dato, senere udbredt til hele kirken under Gregor IV (827-844).
[NMA, OCY, ODS]
allemandstørn
  (-en, -): Arbejde, som hele besætningen deltager i. —> mands tov.
[ODS]
allesjælesdag
  (-en, -e): Kristen begivenhed afholdt den 2. november eller den 3., hvis den 2. er en søndag. Der afholdes messe for alle afdøde.
All Souls' Day // Soul-mass Day // Commemoration of the Faithful departed.

Dagens latinske navn er Commemoratio omnium fidelium defunctorum. Oprindelsen skyldes en pilgrim, der hørte de dødes klagesang fra Skærsilden og fik Cluny-klosteret til at afholde messe for de pinte en gang årligt. Skikken blev udbredt til alle Benediktinere og senere til resten af kirken, men hører ikke til de betydende begivenheder.
[OCY, ODS, SAL]
alling
  (-en, -er) (aling): Spinklere rettømmer, oftest af fyr, anv. til støtter og spær.
shore; også poppet, især US.
[HAR] oversætter quarter timber, hvilket ikke er verificeret. Eng. kilder har alle quarter timber som del af skrogkonstruktionen: » ... timber secured to the transom & ... framing collectively above the transom frame «.
E. ON. alen = underarm.
[CLF03-03, ENK, FUN, HAR, K113-74, K127, ODS, SMY. Ikke i DST]
alm
  (-en, -e): Træart Dss. elm.
almanak
  (-ken, -ker): Årbog indeholdende kalendarium med oplysninger om festdage o.a. tilbagevendende begivenheder. Den nautiske almanak indeholder tidspunkter for himmellegemers passager og positioner, tusmørke og tidsbestemmelseselementer. Almanakker er udkommet i Danmark siden 1570. Den eng. nautiske almanak er udkommet siden 1766 (for 1767). I USA siden 1855. De to sidstnævnte er siden 1958 produceret sammen, og øvrige lande kopierer generelt disse tabeller i nationale udgaver. Også omtalt i kronologiteksten under kalenderforudsætninger og under baggrund for længdeproblemerne.
almanac.
E. usikker, muligvis koptisk for kalender. [ODE] afviser dog denne rod, mens [AYTO] og [PAR] anerkender arab. rod. [OED] har lang artikel om roden.
[BOW2, DHI2-78 (tidl. type med indhold beskrevet fra 1649), KALEN, KRO, MAN, 'Man is not Lost' 1967, NAV1-185, SAL]
almanakelement
  (-et, -er): De enkelte oplysninger om et himmellegemes positionelle forhold.
ephemeral data // ephemeries // ephemerides (pl).
[Almanac for Computers. —> FILE]
Almindelig dansk Skibsførerforening
  «Almindelige dansk Skibsførerforening af 1874» er det oprindelige navn for Danmarks Skibsførerforening.
[DaSøSø2-272, LODS38, STYF12]
almucantar
  (-en, -er): 1. Lillecirkler parallelle med horisonten, skærende meridianerne ækvidistant; højdeparalleller.
almucantar.
[FALC] har også parallels of latitude, men ingen argumenter for brug af » lat. «

2. Kikkert forsynet med horisontalgrid og placeret horisontalt vha. libeller el. flydende i kviksølv. Instrumentet anv. til observation af stjerners op- og nedgang.
almucantar.

3. Matematisk instrument [ENK] med en 15° bue anv. til amplitudemålinger i forbindelse med deviationsbestemmelser (cit. fra 1706, 1876 og 1880).
almucantar staff.
[AON] har ordet i indeks, men ikke i tekst. Def. 2 er jf. [EB] opfundet af US atronom Seth Carlo Chandler (1846-1913).
E. arab. qantara = bøje, bro. Almukantar = solur. Varierer i stavemåde: alama-/alma-/almi-/.
[AON, DMO, EB, ENK, FALC, GLOS, HAR, MEY8, OED, SAL]
Alpheratz
  Stjerne, Alfa Andromedai, (Delta Pegasi), st. 2,15 m, dekl. N 29°. Kaldes også Sirrah (den lænkede kvindes hovede).
Alpheratz.
E. arab. = hestens hovede.
[STA98]
ALRS
  Forkortelse for Admiralty List of Radio Signals.
alt
  (pron.): I udtryk som fx:
alt vel!. all's well.
[HAR]
alt vel om bord. all well aboard. [HAR]
Altair
  (Atair): Stjerne, Alfa Aquila, st. 0,77 m. Dekl. N 09°.
Altair.
E. arab. = flyvende ørn.
[NAV1-176, STA106]
altazimuth
  (-en, -er): Instrument til måling af himmellegemers højde og azimuth. Dss. universalinstrument.
altazimuth.
Tidl. citat 1860.
[MEY, OSD, SAL]
alternere
  (vb): skiftes med nogen om noget, fx mellem dæks- og maskintjeneste.
alternate.
[EST, MED, SKR8. Ikke nævnt i ILO]
alterneringsarbejde
  (-t, -r): general purpose work.
alterneringsmandskab
  (-t, -): general purpose ratings.
alterneringstillæg
  (-get, -): general purpose bonus.
altertrin
  (-et, -): Afsatser på indersiderne i en tørdok. Tjener til understøtning af stivere og arbejdsplatforme.
altar step.
[FILE, NAK]
altimeter
  (-et, -e): Instrument til måling af højde. Inden for oceanografi og geodæsi bruges de til måling fra satellit af højde i forhold til gradnetsellipsoiden. Der måles i dag (2001) fra 1300 km's højde med en nøjagtighed på 3 cm.
altimeter.
[Net]
altitudo
  Dss. højde. Anv. om himmellegemers højde.
[MEY]
altocumulus
  (-en, -li; adj) (altocumulussky): Mellemhøje skyer; hvide el. grå, rundede, bølgeforme­de klode- el. lammeskyer i 2-6 km højde.
altocumulus.
[ICA] har omfattende forklaring. Som enkeltskyer kaldes de altocumulus lenticularis (lat. = linseformet).
[ARNE, ICA, NAUM70/87]
altostratus
  (-en, -ta): Mellemhøje skyer, grå el. blålige, ofte tynde og konturløse, lagdelte frontskyer; oftest af stor horisontal udbredelse.
altostratus.
E. lat. alto = høj; cumulus = dynge; stratus (pp. sternere) = dække, udbrede.
alt vel!
  —> vel.
all's well.
[DMO]
aluminium
  (-met / -et, -): Grundstof nr. 13, Al. Findes ikke frit i naturen. Udvindes oftest ved elektrolyse fra jordarten bauxite. Smeltepunkt 660°.
aluminium, (US) aluminum.
[CCD, NAK]
alv
  (-en, -e): Bådtype fremstillet af en træstamme. Generisk navn monoxylon.
alveus / canoe.
[ARNE] anfører »alveus navis«: den trugformede Gestalt af Skibsskroget, dss. Skibsskroget selv,... lidet Skib, Baad el. Iolle.
[ARNE, Ej i EB, SMY]
AM
  Engelsk forkortelse for amplitude modulation.
[LOR3/94]
A.M.
  (a.m.) Forkortelse for »Før middag«. Anvendes i eng. og amr. klokkeslætsangivelse, hvor døgnet deles i to gange tolv timer.
A.M.
E. lat. ante meridiem = før middag.
Amalfikoden
  Navigations- og søretslove gældende i Middelhavet. Koden blev dannet el. samlet i det 11. århundrede i Amalfi og var i brug til ca. 1570.
Amalphitan Code // Table of Amalphi.
[DNW, EB, SMY]
A-mast
  (-en, -er): Mast med to »ben« af form som et A.
bipod mast.
[ABC]
amberline
  (-n, -r): Ambroline. Treslået gerne tjæret hampetovværk af mindre dimensioner ned til marline.
hambroline // hamberline.
[Benzon]
ambolt
  (-en, -er): Skyformation af cirrusskyer, der ligner en ambolt.
anvil shaped clouds.
[D.danskeV. MET, NAK, NauM69/70]
ambra
  (-en, -): Afsondring fra kaskelothvalens (tidl. pothvalens) fordøjelsessystem. Findes i stykker af varierende størrelse i havet og skyllet op på stranden. Anv. i parfumeindustrien. Vokslignende stof med ubehagelig luft, når det er frisk. Smeltepunkt 60°. Massefylde 0,9.
ambergris.
E. lat. = vellugtende substans. E. (ambregris) fr. = grå amber. Amber blev senere ordet for rav: amber resin. [TVER] har yderligere: stammer fra blæksprutte»næb«.
[ODS, OED, OSS]
ame
  (vb) ahme: 1. Måle et skibs lasteevne. Se også " amme ".
make out the draught (draft US) // calculate a ship's capacity // measure a ship's capacity.
[ABC52, DaSøSø775, DMO, DS912, FILE, HAR, HS51-58, HS75-90, KUSK, MOV, NEM, OSS]

2. Dss. aflæse skibets dybgang for og agter, dvs. at tage amningen.
»Jeg startede med at pejle vore olietanke samt ahme skibet«. [SØF41-42/03p.19]
Ordet »ahme« findes ikke i [ODS] som opslagsord, men er opført som variant under »ame«. Under betydning 1. er nævnt, at man sætter mål på stævnene for hver læst à 4000 Pd, man laster i skibet - og altså ikke en fod eller meterskala.
Betydning 2. er ikke nævnt. I [ODSS] og [DORD] er ordet ikke optaget. I [MOL] er intet verbum med stamme »ame«, og under »Amning« er sat betydningen: afstanden fra skibets bund til havbunden.
ame
  (-n, -r): 1. Rummål for væsker (vand, vin) lig 4 ankre el. 160 potter à 0,965 l = 154 l (gl).

2. Vand el. vinbeholder rummende 1 ame (gl).
American Bureau of Shipping
  Forkortes AB og ABS. US klassifikationsselskab. —> ABS.
American Petroleum Institute
  Forkortes API. Handelsorganisation der bl.a. deltager i standardiseringsarbejder inden for olieindustrien. —> API.
American Petroleum Institute.
America's Cup
  America's Cup (Race) er en kapsejlads, der blev sejlet første gang 1851 i England. Den var arrangeret af the Royal Yacht Squadron. Den var åben for alle og arrangeret i forbindelse med Verdensudstillingen. Oprindeligt blev racet kaldt the Hundred Guinea Cup (også Amerikapokalen).
Første sejlads var mellem 15 engelske både og America fra New York Yacht Club (NYCC). Der blev sejlet rundt om Isle of Wight. Cup'en blev de næste 24 gange i 132 år vundet af NYYC.
Fra 1912 til 1957 blev der sejlet i J-klassebåde på 75 fod. Fra 1958 blev sejlet i 12 m både. Bådene er nu klasset i IACC = International America's Cup Class. Der sejles nu mellem den tidl. vinder og udfordreren eller udfordrerne, og vinder er bedste fire sejladser ud af syv, og hver sejlads løber over en 24 mils trekantbane.
America's Cup // American Cup Race.
[BÅD2/95, FMK188+194, OSS, POL15/3-97 (art. i ordliste), SAL, SD, SEJ]
amerikabåd
  (-en, -e): Passagerskib i rutefart mellem Amerika og (som oftest) en europæisk destination.
America liner // America passenger ship // transatlantic liner.
[ODSS1]
amerikatillæg
  (-get, -): Løntillæg udbetalt ved sejlads på USA-havne pga. dollarens kurs mod den danske krone.
USA allowance.
[EST]
amfibiebåd
  (-en, -e): Fartøj, der kan bevæge sig på land og vand. Det er forsynet med skrue og hjul el. det kan være et luftpudefartøj.
amphibious boat.
Udtrykket dækker normalt ikke luftpudefartøjer. [MOL] def. et amfibiedyr, som: »et Dyr, der kan stoppe vejrtrækningen under vand«.
E. gr. amphi = begge sider/måder + bios = liv.
[NEM, ODS]
amfidromisk
  (adj): Anvendtes om skibe i det 18. årh. bygget så de kunne sejle i begge retninger uden at vende. Udstyret med ror i begge ender.
amphidromic.
—> amphiproræ.
[DUD, NP100]
amfidromisk punkt
  (-et, -er): Sted el. område, hvor tidevandet er 0 el. næsten 0. Ud fra stedet stiger tidevandets højde. Et sådant sted findes i Nordsøen midt mellem Lowestoft og Amsterdam.
amphidromic point // amphidrome - a point of zero amplitude of tide.
[NP100]
Amfitrite
  Havets gudinde, Poseidons hustru, datter af Nereus og Doris, og en af deres 50-100 Nereider.
Amphitrite.
Anden kilde har yderligere: a 65 foot, six ton, shallow draft, inflatable boat used as a tender for diving operations.
[EB, HAVF138+160, HOR1990, OCD (under Poseidon 2), VNR, TVER, Ækvatordåb]
amme
  (vb) ame gl.: " En styrmand ammer skibet ved ankomst og afgang. Det betyder ... at han aflæser skibets dybgang på amningsmærkerne, der er malet på skibet."
[SØF28-29/2007 p.23 sp.4]
draught registration.
[Maremindet]
ammeral
  Dss. admiral 2.
[ODSS1, ODS, WOL]
amning
  (-en, -er) aming (gl.): Dss. et skibs dybgang.
draught // draft.
[HAR]
[MOL] har fejlagtigt: »Et Steds rette Middeldybde til Havbunden, som maales fra For- og Agterstævnen, og angives i Fod og Tommer«. [K109 (Schneider)] har: »Amning: Er et Steds rette Middeldybde. Den angives i lodret Dybgaaende paa For- og Agterstevnen i Fod og Tommer«, hvilket er lig med [MOL].
på rigtig amning: in right trim // good trim // properly trimmed.
ligge i dårlig amning: be out of trim.
amningsbrev
  (-et, -e): Dss. målebrev (gl).
draught bill.
amningslinje
  (-n, -r) (gl): Dss. lastelinje.
load line.
amningsmærke
  (-t, -r): Tal ang. et skibs dybgang påsat for- og agterstævn (event. også midtskibs).
draught mark.

" Amningsmærker indmejsles paa hver Side af For- og Agterstevnen, paa den ene Side i engelsk, paa den anden Side i fransk Maal. Fodmærkerne skulle være 6 inches høje, de franske 1 decimeter."
[B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905]
amningstal
  (-let, -) (gl): Tal indhuggede el. påsat en bjælke - ofte i storlugen - angivende skibets lasteevne.
tonnage mark.
amningstal på agterstævnen. marks on the stern-post. [HAR]
amningstal på forstævnen. marks on the stem. [HAR]
amperes
  »An ancient vessel, in which the rowers used an oar on each side at once«.
[SMY. Ikke fundet i andre kilder]
amphilepis-Pecten Vitreus-samfund
  (-et, -): Dss. dybvandssamfundet. Infaunaens dyre- og planteliv på bløde bundarter i 400-700 m dybde i Skagerak.
Opkaldt efter slangestjernen Amphilepis Norvegica og kammuslingen Pecten Vitreus.
amphilepis-Pecten Vitreus-society.
amphiproræ
  »Ancient vessels, both ends of which were prow-shaped, so that in narrow channels they need not turn«.
—> amfidromisk.
[ARNE]: - prora - skibets forstavn, og - puppis - dets bagstavn.
[ARNE, ej i EB, SMY]
amphiurasamfund
  (-et, -): Dss. blødbundsamfundet. Infaunaens dyre- og planteliv på bløde bundarter mellem 15 og 100 m dybde i Nord- og Østersøområdet.
amphiura society.
[DNA123+154, FOH23]
amplifier
  (-en, -e): Elektronisk element, der vha. energi tilført fra ydre kilde kan forstærke et modtaget radiosignal.
amplifier.
[NAV2-194, SCI]
amplitude
  (-n, -r): 1. I astronomi buestykket af horisonten fra Ø el. V om ad S el. N til et himmellegemes op- el. nedgangspunkt målt i grader. Også kaldet op- el. nedgangspejling. Komplement til azimuthen.
amplitude.
Blev især tidl. (fra 1535) benyttet til bestemmelse af misvisning. Metoden er dog behæftet med stor usikkerhed pga. refraktionen ved op- og nedgangstider.
Formlen for en amplitude er:
sin Z' = sin d : cos b, hvor b = stedets breddde, d er deklinationen og Z' er amplituden. For alle værdier er nord = + og syd = -.
[NAV1-2004 p.375]
E. lat. amplus = størrelse.
[FILE, NAV, ODS, OSS, SCI, SD, WOL]

2. I bølgebevægelse: top- el. bundpunktets afstand fra grund- el. ligevægtslinien. Det anvendes bl.a. i følgende forbindelser:
2a. I radioteknik om amplitude modulation. u.o.
2b. I maskinteknik om rorets a. Dss. rorets udsving fra midterstilling. u.o.
2c. Om tidevand: den halve højde af tidevandet. tidal amplitude.
Også andre def. forekommer: højde over kortdatum el. over og under middelvandstanden.
[GLOS]
2d. Om havbølger: den halve forskel mellem højeste og laveste bølgestilling.
wave amplitude.
[FILE]
amplitudekompas
  (-set, -ser) (gl): Kompas inddelt fra Ø el. V til direkte aflæsning af et himmellegemes amplitude vha. det påsatte pejldiopter.
amplitude compass.
[BOW2]
amplitudeobservation
  (-en, -er): Observation af et himmellegeme i op- el. nedgangsøjeblikket.
observation of amplitude.
[NAV1-212]
Amslers integrator
  Instrument til beregning af areal, moment og inertimoment ved skibskonstruktion. I familie med planimeter.
Amsler's integrator.
[SØM22-283]
amsterdamerfod
  (-foden, -fødder): Måleenhed på 28,3 cm anv. i skibsbygning 1500-1600.
[NA97-24]
AMVER
  Forkortelse for Automated Mutual-Assistance Vessel Rescue System. Amerikansk organisation, der koordinerer og yder støtte i eftersøgnings- og redningsaktioner.
AMVER blev grundlagt 1958 og underlagt US Coast Guard. Deltagerne i systemet melder rutespecifikationer til hovedcentret i N.Y., der i deres computer udfører bestikregning for skibenes sejlads, der således hurtigst muligt kan dirigeres til et nødstedt skib.

AMVER
[ABC, ADM144, CFR33, LOR3/94, MED, MET515, NtM1/xx, SØR47]

" 2.000 sømils-græsnen for de nye LRITS og AMVER-programmer baseres i øvrigt på, at det er den gennemsnitlige distance et skib vil udsejle på 96 timer, som igen er den tidshorisont alle udenlandske skibe skal operere med - med henblik på at afgive Notice of Arrival til en US-havn."
[SØF8/05 p.9 sp.2]
anabatisk
  (adj): Stigende. Anabatisk vind: en opstigende vind langs stejle kyster.
anabatic wind.
E. gr. ana+ bainein = op ad + gå.
[BOW2, GLOS, NauM]
Anadyomene
  Afrodites tilnavn: Den af havet opstigende.
Anadyomene. [epithet of Aphrodite].
[MEY, OCD, WEB]
analemma
  (-et, -er): 1. Dyrekreds afbilledet på visse solure, der også viser et steds bredde og længde.
analemma.

2. Astronomisk instrument lig et astrolabium.
analemma.
E. gr. = at optage.
[MEY, WEB]
analog
  (adj): I overensstemmelse med.
analogic // analogical.
E. gr. = stående i samme forhold til, lig i størrelse.
[NAV2-121]
analogstyremaskine
  (-n, -r): Styremaskine, der følger ratsignaler skridt for skridt.
analogic steering gear.
[NAV2-121]
analysekort
  (-et, -): Meteorologisk kort, ofte et isobarkort, der viser et givet tidspunkts konstaterede vejrforhold i kortets område.
analysis chart.
E. (analyse) gr. = opløse i bestanddele.
[MetM, NauM148]
anciennitet
  (-en, -er): Varighed, alder (i job).
seniority.
anciennitetsstander
  (-en, -e): Kommandostander for højere officerer.
senior officer's pendant.
[ODS, WOL]
anciennitetstillæg
  (-et, -): Lønsupplement pga. længerevarende tjenesteforhold.
seniority increments.
[SKR19, SML14]
The Ancient Mariner
  Poetisk figur. Titel på Samuel Taylor Coleridges (1772-1834) nok mest berømte digt (udg. 1798 i Lyrical Ballads sammen med W. Wordsworth), hvori drabet på en albatros bliver skæbnesvangert for en sømand. Digtet grunder sig på forsk. fortællinger om døde sømænds sjæle, der tager ophold i forsk. havdyr og havfugle.
The Ancient mariner.
[EB3-447, HS63-126, OSS]
ancrage
  (-n, -r) (gl): Dss. ankergrund.
[MEY]
andreje
  (vb): Stramme vha. drejere.
tighten.
[ODS]
Andromeda
  Stjernebillede på N-lige halvkugle. Bl.a. med stjernerne Alpheratz, Mirach og Almach.
Andromeda.
E. mytol. var Andromeda datter af Cepheus og Cassiopeia.
[FOF, GLOS, NAV1-175, OCD, STA98]
anduve
  (vb): Nærme sig land fra åben sø.
approach // make land(fall) // make the land // stand in for land.
»At løbe land i sigte«: to bear with the land (gl [Mount]).
E. hol. aandoen = ramme, komme til (vha. åretag).
[ABC, BOW2, DMO, DSH, DaSøII p.775, HAR, NAV4 p.124, ODS, Benzon]
" X anduvede bygden den 16. januar 2009 kl. ca. 16.45."
[SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.9]
anduvning
  (-en, -er): approach // making the land // making of the land.
[BOW1, NAV1 p.46, Benzon]
falsk sigte af land. cape fly-away. [Röding]
[OED 1863-1867]: A delusive appearance, of land, a mirage. Also quasi-proper name, Cape Flyaway.
anduvningsbøje
  (-n, -r): Dss. anduvningstønde.
[BOW1, SCH, TUS348]
anduvningsfyr
  (-et, -): Kraftigt lysende fyr med stor lysevne, der anvendes af skibsfarten under anduvning af land. Fyrkarakteren er ofte et roterende fyr, der viser blink hele horisonten rundt.
approach light.
[5011, BOW1, Kort1, SCH, TUS348]
anduvningskort
  (-et, -): Kort i mindre målestok, nemlig fra 1:150.000 til 1:600.000.
general chart.
[NAV1-46 - BOW1]
anduvningsmanøvre
  (-n, -r): Betjening af ror og maskine under anduvning.
landfall manoeuvre.
[SØF2/91-2]
anduvningsmærke
  (-t, -r): To el. flere genstande overet og hvis retningslinie angiver, hvor sikker indsejling kan foretages.
landfall range // transit mark.
»Det oprindelige håndskrevne materiale er forsynet med et utal af tegninger visende skibe, kortskitser over anduvningsmærker samt stjernehimmelen set måned for måned«.
[IALA, SØF37/03p.19]
" Midtfarvands-Puller og Skillepunkter mellem to Farvande afmærkes med spidse, rød og hvis stribede Sømærker. Naar Topbetegnelse anvendes, er denne en rød og hvid stribet Ballon paa rød og hvid stribet Stage.
Som Anduvnings-Mærker anvendes samme Sømærker som sidstnævnte."
buoy marking approach fairway.
[BOG402 p.III]
anduvningstønde
  (-n, -r): Bøje, oftest en større lysbøje i god afstand fra kysten.
approach buoy // entrance buoy.
[KortA, WOL, 5011]
anduvningsvager
  (-en, -e): Dss. a.tønde.
ane
  (vb): Ordet ikke medtaget i [ODS]. Om vind: en anelse vind rører på sig.
there is a cat's paw.
[Benzon]
E. Benzons kilde (1897) medtager ordet, der har været en indforstået forkortet måde at tale om en svag vind på.
anemometer
  (-et, -tre): Instrument, hvormed vindens hastighed måles. Oftest virkende ved at flere vertikalt anbragte skåle kan rotere omkring en fælles lodret akse. Vindens kraft får skålene til at rotere. Rotationen overføres gennem aksen til en generator. Den dannede strøm får et viserinstrument til at slå ud el. en printer til grafisk at angive vindstyrken = skålanemometer = kopanemometer. Andre systemer er bygget på principper om under/overtryk i væskefyldte rør, over hvis åbne ende vindens kraft passerer.
anemometer.
anemometrografen er et instrument, der grafisk optegner vindens kraft gennem en periode.
E. gr. amenos = vind + metron = måle. 1799-. [MEY] anfører: anemobarometer = vindmåler (1924).
[Casella1965, DMO, K128, NauM26, ODSS1, OSS, Randier, SD]
" Kopanemometret er nok det almindeligste instrument til rutinemæssig måling af vindhastigheder... Kopanemometret blev opfundet af den irkse astronom T. R. Robinson i 1846 og er, i mere eller mindre samme udformning, i brug den dag i dag."
I artiklen er også omhandlet anemometerfaktoren, der er den konstant, der anvendt på omdrejningerne skal give en hastighed ahængig af friktion og vindstyrke. En anden fejl, der ved meget nøjagtige målinger skal korrigeres for er overspeeding, der skyldes, at anemometret er hurtigere til at accelerere end til at decelerere.
[Vejret 78, feb/1999 p.29 sp.1]
aneroidbarometer
  (-et, -tre): Barometer, der fungere vha. en el. flere sammenbyggede, delvist lufttomme metaldåser udspændt mellem en fjeders ender. Lufttrykket virker på dåserne med sin varierende kraft, og forandringen i dåseendernes afstand fra hinanden overføres vha. et wire- el. kædetræk til en skala, hvorpå den benyttede lufttryksmåleenhed er afbilledet 1849-.
aneroid barometer.
E. gr. a+neros = uden væske. 'Aneroidograph (gl).
[DNW, NauM108]
angel
  (-en, -gler): Fiskekrog.
fishing hook // fish hook.
E. gr/lat. uncus = krog.
[KALK, MOL, Röding]
angelfisker
  (-en, -e): Person, der fisker med line og krog.
[MOL, KALK]
angelkrog
  (-en, -e): Dss. fiskekrog.
fishing hook.
[KALK, ODSS1]
angelkæp
  (-pen, -pe) (gl): Fiskestang.
fishing rod.
[KALK]
angle
  (vb): Fiske med line og krog.
angle // fish.
[MOL]
angrebsbugt
  (-en, -er): Oplægning af raketline i a. før udskydning (gl).
[Redn.Væsen]
anhage
  (vb): Dss. sætte krog fast i.
hook.
[Röding]
anhale
  (vb): Hale på skøder, hale på bugliner.
tally the sheet // haul tight the bowline.
[Röding]
anhold
  I udtrykket: Tage et anhold, dvs. holde fast med en trosse, ved at tage en tørn om en pullert.
take a turn.
[Benzon]
Anholt Rundt
  Havkapsejlads afholdt af KDY med start fra Gilleleje. Der sejles to forsk. distancer, en for IOR-både klasse I-IV, og en kortere for IOR-både klasse VI-VIII og DH-både. Banerne er 158 og 143 sm. Først sejlet 1958.
[KDY]
anhugge
  (vb): Fastgøre en vægt i en løftekrog.
hook.
[ABC, CAR, ODSS1, SKT369]
anhugning
  (-en, -er): hooking // picking up.
anhugningsmateriel
  (-let, -ler): Redskaber, der anv. til at fastholde ladningsdele (vægte) under transport mellem skib og kaj el. pram, såsom slæng, wirestropper, tøndehager.
cargo handling and slinging equipment.
anhugningspunkt
  (-et, -er): Øjebolt med ring, der fastgjort i den anhed, der skal håndteres, benyttes til anhugning af løftekrogen.
padeye.
[Harboe p.3.27]
aning
  (-en, -er): Svag vind; vindpust.
light air // breath of air // cat's paw.
[MetM, ODS, Benzon]
Opdateret d. 26.2.2012          Vælg nyt stikord Videre til næste del af  bogstav A-ordene
Gå til  kildefortegnelsen Retur til maritim indledningsside
Gå til  forkortelseslisten Retur til hjemmesidens forside