Maritim ordbogStikord fra ankomme til aå.Opdateret 26. februar 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller
engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| ankomme | |
|
(vb): Nå et mål, indløbe. ankomme til: [ADM148, LAB21, SKT192, SØR152] | |
| ankomst | |
|
(-en, -er): ved ankomst: [BES p.7f] [NEM, ODSS1, RST] | |
| ankomstadvis | |
|
(-et, -): Meddelelse om ankomst fra skib til mægler el. ladningsmodtager. | |
| ankomstdag | |
|
(-en, -e): | |
| ankomsthavn | |
|
(-en, -e): | |
| ankomstkondition | |
|
(-en, -er): Skibets stabilitetstilstand ved ankomsten.
[SKT192, MSC135] | |
| ankomstnotits | |
|
(-en, -er): Skibsførerens besked til afskiber el. modtager om, at skibet er klar.
| |
| ankomstrapport | |
|
(-en, -er): Rapport afgivet af skibe deltagende i AMVER systemet.
[ADM148, BOW1-734] | |
| ankomsttidspunkt | |
|
(-et, -er): test ankomst >ETA. [LAB21] | |
| ankule | |
|
(vb): Begynde at blæse, friske op. [MetM, ODSS1] | |
| anligge | |
|
I udtryk som: anliggende kurs. Den kurs, skibet styrer. [Benzon] | |
| anluve | |
|
(vb): Dreje sejlskibets forende op imod vinden. [DMO, HAR, ODSS1] " At luve an." anluvning. | |
| anlægsbro | |
|
(-en, -er): Konstruktion af sten el. træ strækkende sig ca. vinkelret ud fra kysten; anv. som anlægsplads (kaj) for fartøjer. Sj. også om kajer parallelt med kysten. [KOB, KortA, North Sea Pilot 1997 p.XI] | |
| anlægsflade | |
|
(-en, -er): Materialeflade, der anbringes i kontakt med andet materiale, således at fladerne ligger tæt op adhinanden. Fay anvendt - på nær et citat - alene om træmaterialer i [OED] [KEN110, NEM] | |
| anlægsplads | |
|
(-en, -er): Kajplads, anløbsbro eller andet sted, hvor et skib kan få fast forbindelse med land. [North Sea Pilot 1997 p.XI, Benzon] [OED] definerer jetty med mole, pier, der løber ud fra kysten og beskytter el. afbøjer strøm. Under pier er definitionerne de samme. >skibsbro. | |
| anløb | |
|
(-et, -) (gl): Løbe til, om vand. [ODSS1] | |
| anløbe | |
|
(vb): 1. Gå ind til, besøge fx en havn. Tidl. især med betydningen »kort ophold«.
»Når visse tankskibe anløber dansk havn«: » Sj. og gl. i bet. angribe. [BRE p.129, Benzon, DMO, KALK, NEM, TUS, WOL] 2. Metals oxidering. temper især om hærdet stål og også i bet. at hærde jf. [OED, DEt] anløbe for ordre: anløbe kaj: anløbe land: [HAR] | |
| anløbsbro | |
|
(-en, -er): Dss. anlægsbro. [KortA, ODSS1, North Sea Pilot 1997 p.XI] | |
| anløbscertifikat | |
|
(et, -er): Certifikat udstedt til skib før værftsophold angivende, at det er fri for eksplosionsfarlig gas og gasdannende olierester.
[ADM115, SKT106, TANK115] | |
| anløbshavn | |
|
(-en, -e): Havn, som skib anløber for losning eller lastning.
[KEN9, MOL, RUTET] | |
| anløbsplads | |
|
(-en, -er): Dss. anløbshavn. [Benzon] | |
| annotinae | |
|
Romersk fartøj, der fremførte proviantforsyninger. | |
| anomali | |
|
(-en, -): Vinklen et himmellegemes radiusvektor danner med apsidelinien regnet fra periheliet.
anomalistisk måned: Tidsenhed for månens omløbstid fra perigæum til perigæum passeres igen. Den er på 27d 13t 18m 37s. anomalistisk omløb: Tiden fra anomalien vokser fra 0 til 360°. Det anomalistiske omløb er for planeter større end det sideriske omløb. anomalistisk omløbstid: anomalistisk år: Tidsenhed for jordens omløbstid om solen fra perihelium til perihelium passeres igen. Det er 4m længere end siderisk år og er på 365 dg 6 t 13 m 53 s. [BOW2, LDS, MEY, NAV5-89II, NAV6-150+161, SAL, VÆG] | |
| anordning | |
|
(-en, -er): Bestemmelser udstedt af den udøvende myndighed (til forskel fra love fra den lovgivende myndighed).
issued by a government department under powers bestowed by Act of Parliament. [OED] [MÅL18, NEM, OED, STCW28] | |
| anqvina | |
|
På romerske fartøjer det tov, hvormed latinerråen blev halet ind mod masten.
| |
| anråbe | |
|
(vb): Påkalde sig opmærksomhed vha. stemmen.
| |
| anråbningsord | |
|
(-et, -): Dss. feltråb fra fx Søkrigs Artiklerne.
[MOL, WOL] | |
| ansa gubernaculi | |
|
Rorpinden i romerske fartøjer.
| |
| ansejle | |
|
(vb): Sejle hen imod.
" Ansejle. Når et skib under sejl løber mod et eller andet, så siger man, at det har ansejlet noget. | |
| ansjos | |
|
(-en, -er): Sildelign. fisk, Engraulis Encrassicholus og Engraulis Ringens, 10-15 cm lang. Den findes i de fleste have.
Nedsaltet kaldes den sardel, der kan lagres i mere end 10 år. De første år formodes smagen at forbedres. [FILE, HAFl, MAS, NEM, OSA202, WOL] | |
| anslagskontrol | |
|
(len, -ler): [NAK] | |
| anslagspille | |
|
(-n, -r): Særligt stærke piller på søsiden af en kaj, hvorpå fendere er påsat.
[HAV196] | |
| anslå | |
|
(vb): I udtryk som: "At anslaae Sejlene." Fastgøre sejlene til ræerne med bændsler og råbånd. | |
| anstryger | |
|
(-en, -e): Dss. malepensel.
[ABC, KALK] | |
| anstrømning | |
|
(-en, -er): Dss. tilstrømning af væske til et sted.
»De to halve dyser øger effekten på propellen ved større aksial anstrømning til og giver mere jævn strømningshastighed over propellen.« [SØF17-18/93,10] | |
| anstødsværk | |
|
(-et, -er): Det inderste af et færgelejes sider mod skibet, hvor disse er forstærket med kraftige tømmerkonstruktioner. Uden på disse kan fendere være anbragt.
E. anstød = sammenstød [KALK P. Resen] [Det, HAV78, KALK] | |
| ansvarsbegrænsning | |
|
(-en, -er): Betingelse indsat i et certeparti eller andet befragtningsdokument vedrørende parternes ansvar i tilfælde af skade, ulykker eller anden utilsigtet forhold. Ansvarsbegrænsningen sætter et maksmumbeløb for erstatning, der kan forlanges per kollo eller anden mængdeenhed aftalt.Haguereglernes artikler er aftalt mellem parterne i fragtkæden, og samme regler styrer sager, der ønskes behandlet efter disse regler. " [BES p.106] | |
| ansætningsapparat | |
|
(-et, -er): Apparat, som jeg ikke har fundet konstruktionen af endnu. [SCH] har fransk oversættelse som ridoir, ordet er i øvrigt oversat som = ansætningsskrue. Derudover er ordet kun fundet i [ODS] | |
| ansætningskovs | |
|
(-en, -e): Kovs i tampen af et tov og hvorigennem et sytov går. Med sytovet hales et vant etc. tot.
[DMO, FUN] | |
| ansætningsskrue | |
|
(-n, -r): Dss. vantskrue. Metalrør af oftest 10 til 50 cm lg. med venstre gevind i den ene ende og højre gevind i den anden. I enderne passer to bolte med modsat gevind. Boltene ender i øjer eller gafler passende til sjækler. Når midterstykket drejes, vil skruen enten forkortes el. forlænges.
[ABC, DAH42, HIS1-2117, TUS, VIS383, WOL] | |
| ansætningstalje | |
|
(-n, -r): Dss. skræddertalje. [DMO, FUN, NEM, SMY] | |
| ansætte | |
|
(vb): 1. Sammentrykke en krudtladning i en kanon vha. ansætterstok eller ladestok. [HAR, Röding, WOL] 2. Hale tov, wire eller kæde tot vha. taljer el. vantskruer. ansætte et vant: [ABC, DNW, FMK84, HAR, TUS, WOL] " At ansætte Vanter &c." 3. Nærme sig for sejl (gl): » Skibet kom ansættende for fulde sejl « [MOL] » ... sejlere, som med stor iver for vinden kom ansættende, ... « [MHT1/95,5]. | |
| ansætter | |
|
(-en, -e): Ladestok til en forladerkanon. En stang i hvis ene ende er en kolbe, der passer i kanonens løb, og hvormed dens krudt og kugle presses ned i bunden af løbet. I den anden ende kan der være en visker.
[DMO, HAR, Röding] | |
| Antares | |
|
Stjernen Alfa Scorpii i stjernebilledet Scorpius på S-lige halvkugle. Str. - 5,0. Dkl. S 26°. Rød overkæmpe med en diam. 300 x solens.
[DMO] anfører »i Skorpionens Hjerte«. [NAV1-176, STA240] | |
| Antarktiske Strøm | |
|
Dss. Vestenvindsdriften. Havstrøm der i Ø-lig retning flyder omkring Antarktis N for den S-lige Polarkreds. En kold, dyb og hurtigløbende strøm, hvis reservoirfunktion som ilt- og fødelager for verdenshavene er af stor betydning.
E. gr/lat. anti+arktos = modsat+bjørn. [FILE, MAS.] | |
| antarktiske konvergens | |
|
Område mellem 50 og 60° S, hvor det kolde overfladevand med lav saltholdighed fra Antarktis møder det varmere vand fra det tempererede område. Mødet sker på et meget smalt område, hvorfor forskel i temperatur opleves meget stærkt.
Tidl. kaldet Meinarduslinien efter tysk forsker, død 1902. [FILE, MAS, OSS, TAO] | |
| Antelesien | |
|
Antelesien er Benedichts navn for Andalusien i Spanien. [BEN p.243] | |
| ante meridiem | |
| > a.m. | |
| antemon | |
|
" Efter Nicol. Perotus var det hos romerne navnet på et sejl, som blev anvendt under kraftig storm, og som der let kunne vendes med. Måske er det det samme som på ældre italienske galejer kaldtes for artimone. Lilius Gyraldus [d. 1552] derimod, mener det er et lille sejl, som blev påsat et større sejl som en slags bonnet."
| |
| antenna, antemna | |
|
(latin, -ae, fem.): Navnet på råen på antikkens fartøjer. Råens ende kaldes på latin for cornu (-us, neutrum). | |
| antenne | |
|
(-n, -r): 1. Elek. ledende konstruktion af wire el. metalprofil gennem hvilken radiobølger afsendes og/el. modtages.
Benævnes også efter formen på konstruktionen som I-, L- el. T-antenner. Rundstrålende antenne: E. (antenna) lat. = sejlstang, rå, [ABC, NAV3-1, NAV4-54, NAV4,63+69, NEM, ODSS1] 2. Radarantenne: Antenne med ringe vertikal udstrækning, men bredde afh. af radarens bølgelængde. Roterende og udsendende radarsignalet, hvis ekko a. senere opfanger. 3. Rå på sejlskib (gl). Latinerrå hos [Röding]. [KOF, MEY, Röding] " Sådan benævntes hos romerne en rå, mens grækerne gennemgående kaldte råen for keraiai eller kerata, hvad der egnetligt betyder horn. Råens yderender eller nokker kaldte grækerne for akrokereia, mens latinerne kaldte dem fo cornua." [Röding] | |
| antenneanlæg | |
|
(-et, -): [DS809] | |
| antennemine | |
|
(-n, -r): [FMK214] | |
| antenneomskifter | |
|
(-en, -e): Dss. TR-celle.
| |
| antennestag | |
|
(-et, -): Såfremt staget kan benyttes som fald: [FMK93] | |
| antenneudtag | |
|
(-et, -): Forbindelse mellem antenne og instrument.
[NAV4-59] | |
| anticirkumpolær | |
|
(adj): Anvendes om himmellegemer, hvis hele rotation foregår omkring den nedsænkede pol på den usynlige halvkugle. Anticirkumpolære himmellegemer står aldrig op og er usynlige for observatører. Se om cirkumpolære.
»Revolving about the depressed pole«. [BOW2] nævner kun circumpolær. [BOW2, NAV1-143] | |
| anticlutter | |
|
(-en, -e): Det eng. ord anvendes på dansk om tre forskellige forhold i forb. med brug af radar. Kaldes også for Birefleksspærrer. 1. Anticlutter gain: Nedsætter radarens følsomhed nærmest skibet, hvorved bølgeekkoer formindskes. Tidl. anv. ord: glitterspærrer. [NAV4] 2. Anticlutter rain: Formindsker modtagne ekkoer, der er sammenhængende er større end den afgivne impulslængde, ved at afbryde spændingen til PPI (skærmen), og derved forhindres fx regnbyger i at dække et udbredt område af radarbilledet. [NAV4-81] 3. Anticlutter sea: Følsomhedsjustering der forhindrer ekkoer fra bølger i at forstyrre billedet. Ekkoerne formindskes ved en sænkning af ekkospændingen. Derved kan også andre ekkoer formindskes el. forsvinde. [BOW2, NAV4-84] | |
| anticyklon | |
|
(-en, -er): Vindsystem med størst tryk i centrum. Det er dannet af varm luft på lufttryksbølgetoppe (i højtryksområder), fra jordoverfladen til ca. 500 hPa niveauet i atmosfæren. Systemet er højredrejende på N-lig halvkugle og har oftest svage vinde (i sammenligning med cykloner).
E. gr. cyklos = ring. Adj: anticyclonal [Imray Pilotbog, MAS, MetM132, NauM243, ODSS1, OSS, SD, SEJ] anticyklonisk krumning: Krumning af isobarer omkring et højtryk. [NauM48] | |
| antifouling | |
|
(-en, -er): Maling, der forhindrer begroning af undervandsskrog. >AF-maling for malingsindhold.
»Soft antifouling paint has to be applied immediately before launching«. [ABC, CCD, OSS, SD, SEJ, SKT70-40] | |
| antiheeling | |
| > antirulletank. | |
| antikollisionsradar | |
|
(-en, -er): Radar udstyret med plottefaciliteter, der muliggør udregning af kurs og fart samt opfølgning af og erindring om ekkoer fra objekter i nærheden. Event. også forsk. alarmfunktioner for kollisionskurs og klos hold.
[LDS28] | |
| Antillerstrøm | |
|
Vestindisk strøm, der danner den Ø-lige del af den atlantiske N-lige ækvatoriale strøm. Den flyder mod NW langs Bahamas NØ-kyst og løber sammen med Floridastrømmen og bliver en del af Golfstrømmen.
[FILE, NauM143 (gl)] | |
| antilogaritmetabel | |
|
(-len, -ler): Tabel, hvori indgangen er med en, oftest, 10-tals logaritme giver det naturlige tal repræsenteret af logaritmen. > logaritmetabel.
[DNW, SAL] | |
| antipassatvind | |
|
(-en, -e): Passatbæltevind, der i højder fra et til to tusinde meter blæser modsat passaterne.
[DNW, ENK, SAL] | |
| antipiratradar | |
|
(-en, -e): radaranlæg anbragt på skibets agterende og specielt indrettet til at detekte fartøjer, der nærmer sig agtenfra, hvor de normale navigationsradarer og koliisionsradarer ofte har blinde vinkler.
» Radarantennen anbringes på agterdækket og detekterer selv små mål i hovedradarens "blinde" område. Antennen bør belyses af hensyn til den præventive effekt «. [SØF 18/2003 p.15] | |
| antipodepunkt | |
|
(-et, -er): Punkt på modsat bredde og længde af iagttageren.
På eng. opereres med flere udtryk: Punkter med samme br., men 180° længdeforskel kaldes E. gr. anti+podos = modsat fod. [ENK, Tids.f.Søv. 1889,135] | |
| antirulletank | |
|
(-en, -e): System af forbundne tanke anbragt i skibets sider. Tankenes styring er helt el. delvis automatisk, således at fyldning og tømning modvirker skibets naturlige rulningsbevægelser i søen.
Kaldes også Anlæggene blev udviklet 1874-, senest install. 1922 i BREMEN (lyder betænkeligt). IMK har hist. udredning. Bl.a. nævnes Dr. Frahm. [ABC95, ENK, FILE, IMK, Søf47/94] | |
| antiscorbutic | |
|
(adj): Mod skørbug. Skørbughindrende lægemiddel el. føde, der indeholder de nødvendige vitaminer til forebyggelse af skørbug.
[DST, WOL538 (eneste dk kilde)] | |
| antlion, antlia, antlon | |
|
" Sådan kaldtes skibspumpen hos grækerne; latinerne kaldte den for haustrum, tolleno eller tollena."
Latinsk haustrum = vandhjulets skål, der optager vandet. Ordene med -toll- fra tollo = hæve. [JM] | |
| Antorp | |
|
Antorp er Benedichts navn for Antwerpen. [BEN p.243] | |
| antændelsespunkt | |
|
(-et, -er): Temperatur, ved hvilken et materiale danner tilstrækkelige med brandbare dampe til at materialet efter antændelse brænder i mindst 5 sekunder.
| |
| antændelsestemperatur | |
|
(-en, -er): [BBS12, EL, NEM, Offshore51] | |
| anvende | |
|
(vb): Anvende i en fart eller rute.
[EST, SEJ] | |
| anvisning | |
|
(-en, -er): En sømands anmodning om udbetaling fra sin konto til anden person gennem rederiets kasse.
Modtage Deres anvisning på beløbet... I betydningen ordre el. vejledning: [DES, SKR28, WOL] | |
| aperiodisk | |
|
(adj): Uden regelmæssighed. aperiodisk kompas: Kompas, hvor rosens bevægelser er dæmpet, så pendulagtige udsving formindskes, fx vha. kompaskoppens væskeindhold. Fra 1879. > kompas. [NAV2-12, NEM, OED, RAN, WEB] | |
| aphelium | |
|
(apheliet, -er): Det punkt på en planetbane (omdrejningslegemet), der er fjernest fra solen.
aphelia i eng. pl. »The point in a planetary orbit that is at the greatest distance from the sun«. E. gr. ap + helios = fra + sol. Dannet af Kepler efter apogæum fra den ptolemæiske astronomi 1618-. Adj. form aphelian. [ENCY, JOHN, MEY, NAV1-128, OED, RAN] | |
| aphlaston | |
|
(gr.) aphlasta: Agterstævnsudsmykning på biremer og triremer. Agterstævnen gik op til eller igennem aphlaston.
| |
| API | |
| (fork): > American Petroleum Institute. | |
| API-grad | |
|
(-en, -er). Måleenhed angivende oliers massefylde. API-grad udregnes ved hjælp af væskens specifikke massefylde (målt med et hydrometer) indsat i formlen: (141,5 : sp. massefylde) - 131,5. Benævnelsen er API.
[CCD70, EB17-574, OED, OFF4+5, SKT316] | |
| API-gravity | |
|
Måleskala strækkende sig fra 0,0 (= spec. massefylde 1,076) til 100,0 (sp. massefylde 0,6112).
| |
| aplanatisk | |
|
(adj): Fri for sfærisk aberration (om linser). Linsen kan være sammensat af to akromatiske linser.
»Free from spherical aberration or divergence of rays of light from the focus« (1794-) [OED] E. gr. = ikke omflakkende. [FREM, MEY, RAN, WEB] | |
| apobathrai | |
|
(gr.): Gangvej, gangbro, brugt til forbindelse mellem skib og land eller mellem to skibe.
| |
| apogeia | |
|
(gr.): Fortøjningstrosse. Latinsk navn var retinaculum.
E. Lat. ord egt. - hvad der holder tilbage -. [JM] | |
| apogæum | |
|
(-et, -er): Det punkt på månens, en planets el. en satellits bane, der er fjernest fra jorden. Hovedsageligt anv. om månen, men populært også om øvrige himmellegemer.
E. gr. apo + ge = fra + jorden. Opr. fra Ptolemæus' astronomiske system. Analogt hermed dannes om Jupiters måner apojuvium og om Saturns aposaturnium (fra 1594). [FISK61, MEY, NAV1-146, OED] apogæisk tidevand: Tidevandet i den del af måneden, hvor det er af mindre styrke pga. månens position i el. nærved apogæum. Værdien kan udregnes vha. de harmoniske konstanter, men er uden praktisk betydning, hvor tidevandet overvejende indtræffer to gange i døgnet. Udtrykket kan også anvendes om den tilsvarende strømningshastighed: [ATT] | |
| apostis | |
|
(gr.): Udrigger, hvorpå årepinde el. -gafler på galejer var anbragt.
| |
| apostlene | |
|
(det danske ord ikke fundet). » The two large bollards fixed to the main deck near the bows ... around which hawsers or anchor cables were belayed« [OSS]. »A knighthead, esp. one having its top projecting and used as a bollard« [RAN]. E. gr. = a messenger. [OED, OSS, RAN, WEB, -OED] " Sådan kalder hollænderne bovtømmeret eller bovstykkerne. Det bør her bemærkes, at disse af franskmændene kaldes for apotres og af italienerne for apostoli. [Röding] | |
| apparance | |
|
"Der var ingen apparance at bjærge folket eftersom det kulede hårdt, så at moxen alt folket omkom." E. "apparence" (sb.) = sandsynlighed for. "Moxen, moksen" (adv.) = a) øjeblikkelig, straks, b) næsten, omtrent. [ODS, HORD] [MHT1/95p.5sp.2] | |
| apparent | |
|
(adj): Tilsyneladende. | |
| apparente halvdiameter | |
|
Den vinkel, som synslinien til et himmellegemes midtpunkt danner med synslinien til dets rand. [NAV7-157] | |
| apparente horisont | |
|
+ apparente horisontplan. Dss. kiming. | |
| apparente højde | |
|
Et himmellegemes højde som set med øjet. Den er således forskellig fra dets målte højde med værdien af rettelserne for instrumentfejl (hvilket giver observeret højde) og kimingdaling. [Astron. Almanac (Glossary)] omtaler E. lat. aparere = komme til syne [OED 1645-]. > lokale højde, observerede højde og centrale højde. [AMN, GLOS, MARI(K077), NAV1-169ff, NAV6-3+7+135f, NEM, NT65, OED, OSS] | |
| apparente kiming | |
|
Grænsecirklen for synskredsen, hvor himmel og jordoverflade mødes. Pga. lysets bøjning er dette punkt fjernere end den sande kiming.
[GLOS, NAV6-7] | |
| apparente kimingdaling | |
|
Kimingens afstand afhænger af øjenhøjden, og den er - udtrykt i minutter lig kvadratroden af øjenhøjden i fod - eller - såfremt andre måleenheder anvendes - ligefrem proportional med kvadratroden af øjenhøjden [NT3]. Atmosfærens tilstand har indflydelse på kimingdaling. Dip afviger fra sand kimingdaling med refraktionens størrelse. Sand kimingdaling hedder: [BOW2, NAV1-169, NAV6-135] | |
| apparente linje | |
|
Dss. synslinje. [NAV7-88] | |
| apparente tid | |
|
Tiden beregnet på basis af solens virkelige stilling, dvs. sand tid. Forskellen til middeltid er tidsækvationen.
| |
| apparente vind | |
|
Den resulterende vindretning om bord på et skib i fart. Eng. anv. herudover apparent i forb. med time (sand tid) og skruens slip [SØM22]. > afstand. [OSS, WEB] | |
| appendixmålebrev | |
|
(-et, -e): Def. ikke klar. [SAL] har for appendix: Skibsbygningsudtryk, der anv. som Fællesbetegnelse for de Dele af Skroget under Vandet, der ligger uden for det egentlige Skibsskrog, f.eks. Ror, Skibsskrue, Slingrekøle. [DS905, NEM] | |
| applatissement | |
|
(-et, -er): Himmellegemers fladtrykning pga. akseomdrejningen, dvs. forsk. mellem himmellegemets største og mindste radius divideret med den største radius. Jordens forhold er ca. 1000:996,5. Formlen er f = (a-b):a, hvor a er største og b mindste radius.
E. fr. = fladtrykning. Den eng. oversæt. er ikke i slægt med det fr. ord. [AMNI+637, MOO44, NAV6-3+7, NAV5-261, (ej i OED), WEB.] | |
| approbation | |
|
(-en, -er): Godkendelse. " Værftet forelægger en Linietegning og Apteringstegning til Approbation." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| april | |
|
Årets fjerde måned, længde 30 dage. Gl. fåremåned, dvs. måneden hvor lam fødes. E. lat. aprilis - aperire = at åbne (jorden for at så). Anden forkl. er stammende fra apero = den bagefter, idet årets tidl. (indtil 153 f.Kr.) begyndte 1.3. [FREM, OED, ODS] | |
| aprilsvejr | |
| (-et, -): Dss. som ustadigt vejr. | |
| apside | |
|
(-n, -r): De punkter på et himmellegemes bane, hvor det er nærmest el. fjernest fra tiltrækningscenteret. For jordens vedkommende kaldes de to punkter perihelium og aphelion, mens månens banepunkter kaldes perigæum og apogæum.
[ATT, Röding] | |
| apsidelinje | |
|
(-n, -r): Ret linje, der i et himmellegemes bane forbinder apogæum og perigæum (de to apsider). Månens a. roterer en gang på 8,85 år, planeters a. roterer meget langsomt. E. gr. apside = krumning, hvælving, hjul. [ATT, NAV6-331, OED, Röding, SAL] | |
| aptere | |
|
(vb): Indrette. | |
| aptering | |
|
(-en, -er): 1. Indretning og udstyrelse af kahytter o.a. beboelsesrum. 2. Dss. beboelsesafdeling. E. lat. aptare = tilpasse, gøre tjenlig. [ABC, MARS, NAK, SKT-20+86] " Viser inddelingen ved skotter i kahytter, kamre, lastrum og andre rum i skibet. Er almindeligvis vandrette snit, der viser de enkelte dæk, f.eks. banjerdækket." [RA info nr. 3, 1994, p.7] " [Survey Report 1947-01-27 fra Savage & Sedgwick, UK, p.8] form = bænk uden ryglæn. | |
| apteringshus | |
|
(-et, -e): Opbygning på skibet indeholdende beboelsesafdelingen. | |
| apteringstegning | |
|
(-en, -er): Plan visende dækkenes indretning, oftest er apteringstegningen på: [NAK] | |
| aqua | |
| (sb): Dss. vand. > akva. | |
| aquamaster | |
|
(-en, -e): Aquamaster-propeller = fremdrivningsskrue, der kan drejes 360 grader og overflødiggør ror. [SØF23-25/2003 p.7] | |
| Aquarius | |
|
Dss. Vandmanden. Stjernebillede på S-lige halvkugle Dyrekredsens 11. tegn; periode 21/1-20/2.
[STA104] | |
| araberskib | |
|
(-et, -e): Nedsættende udtryk for skib af ringe standard og med dårlig hygiejne.
uønsket oversættelse. [ODSS1] | |
| Arabiske Bugt, Den | |
|
Tidl. Persergolfen. Smalt hav, ca. 100 km langt og 55 til 340 km bredt, mellem den Arabiske Halvø og Iran. Den har udløb mod SØ gennem Hormuzstrædet, smalleste sted ca. 20 sm, og Omanbugten. Arealet ca. 240.000 km2. Middeldybden 40-50 m. Temp. 15-32°. Salinitet er pga. fordampningen høj, ca. 40 i overfladen. En årstidsafhængig strøm på 0,4-1,7 knob løber ind i bugten. Der er rige olie- og gasfelter i det meste af bugten.
[NauM, SØF4/91-2, TAO] | |
| Arabiske Hav, Det | |
|
NV-arm af det Indiske Ocean V for midterhøjderyggen i det I.O. Det Arabiske Hav har to dybe bassiner: De Arabiske og Somaliske bassiner delt af Carlsbergkæden. S-grænsen regnes til Ækvator. Dybderne i det Arabiske bassin er 3000 til 4000 m. I Somali bassinet over 5800 m. Temp. 22-28°. Saliniteten er høj over 36. Fra nov. til mar. giver NØ-monsunen lette vinde og lidt regn. Apr. til okt. giver SV-monsunen mere vind og regn.
[MAS, NauM, TAO] | |
| aramidfiber | |
|
(-fibren, -fibre): Polyamider udtrukket til fibre af stor styrke og modstandsdygtige for høj temp. Forhandles under navnet Kevlar.
[BÅD3/90-42, RAN] | |
| A-ramme | |
|
(-n, -r): Opbygning over fx agterstævnen af form som et versal-A, der tjener som ramme for kranværktøjer, taljer etc.
[SØF34-35/2003 p.7] | |
| arbejde | |
|
(-t, -r): 1. Beskæftigelse, ansættelse. » et stykke arbejde « (tæl). Generelt om arbejde. arbejde med en større fysisk indsats. [de tre sidstnævnte eksempler er utæl.] 2. Fysisk/mekanisk arbejde. The work done during a given time, i.e. the rate at which work is done or energy expended, expressed in watts (W). 1 watt is the power of an energetic system at which 1 joule of energy is transformed at a constant rate of 1 joule per second. Before the SI was adopted, power was expressed in kg metres per second or in horsepower 0 735.5 W. 1 british horsepower = 745.7 W. [Design of Sailing Yachts, P. Gutelle, 1984] godt arbejde: » ... naar man ligger og bovter imod Vinden, i stærkt Veyr, er Skibets Arbeyde, og den Knagen og Bragen, som sligt foraarsager saavel i Tømmeret, som ved Canonerne.« [MHT4/2005p17] | |
| arbejde | |
|
(vb): 1. Udføre noget konkret el. abstrakt ved brug af legemelig el. åndelige evner for at opnå en værdiforøgelse, udført i andens tjeneste (for kompensation).
2. Bevæge sig. skibet arbejder i grunden: arbejde hårdt i søen: arbejde sig læk: arbejde sig løs: arbejde på forsagt: Dss. a. på akkord. arbejde sig i vinden: Vha. kryds bevæge sig op mod vindretningen. [DaSøSø775, DMO, HAR, LDS, ODS, Röding] skibet arbejder. [Röding] | |
| arbejde | |
|
(vb): Fysisk definition: produktet af kraft en og dens bevægelseslængde.
Enhed Joule. | |
| arbejdsbelastning | |
|
(-en, -er): [ABC, NEM, SKT11, SØM22-40] | |
| arbejdsbeskyttelseslov | |
|
(-en, -e): [D/Et, LAB138, SKT267] | |
| arbejdsbåd | |
|
(-en, -e): Mindre fartøjer, der anvendes som arbejdsplatform, fx ved arbejde med havneanlæg, opmudring, broarbejder. [Benzon] Work boat er det moderne udtryk. De øvrige er for ældre litteratur. [JM] | |
| arbejdsbådsmand | |
|
(-manden, -mænd): Dss. skibmand. [SUN89] | |
| arbejdscertifikat | |
|
(-et, -er): Dss. anløbscertifikat.
[ADM115, SKT106] | |
| arbejdsdeling | |
|
(-en, -er): | |
| Arbejdsdirektoratet | |
|
[ATP] | |
| arbejdsfartøj | |
|
(-et, -er): Fartøjer som havnerensningsbåde, flåder benyttes som platform for arbejder udenbords, bøjeudlægningsbåd etc. »Arbejdsfartøjet SPOVEN sælges. Byggeår 1969. Skrog og overbygning glasfiber. Længde 9,02 m ... Bruttotonnage 7,58 t«. [EfS45/94, SØF37/03p.19] | |
| arbejdsflåde | |
|
(-n, -r): [Benzon] | |
| arbejdsfrekvens | |
|
(-en, -er): Radiofrekvens, hvorpå den almindelig kommunikation udveksles på til forskel fra fx kaldefrekvens og nødfrekvens. Arbejdsfrekvens anvendes dog også til opkald, jf. efterfølgende citat. »Man skal blot kalde op på en af arbejdsfrekvenserne.« [SØF3/04 p.5] [HRO, Instr.fRtlf37, NAV4-13] | |
| arbejdshandske | |
|
(-n, -r): Beskyttelseshandske mod mekanisk - fysisk påvirkning eller mod kemikaliepåvirkning af huden. Der findes mange typer a. De opføres typisk i værnemiddelskemaer. [ISSA] | |
| arbejdshygiejne | |
|
(-n, -r): [LDS] | |
| arbejdskanal | |
|
(-en, -er): Radiofrekvens, på hvilken almindelig trafik afvikles.
» Disse fartøjer kan kaldes på VHF kanal 16. Arbejdskanal 11 el. 10 «. » Channel used for the broadcast «. [EfS12/93-199, RuteT] | |
| arbejdskort | |
|
(-et, -): 1. Kort anv. under opmålingsarbejde.
2. Dss. stedliniekort. | |
| arbejdslys | |
|
(-et, -): Alm. benævnelse for dækslys til forskel fra navigationslanterner.
"... hvor de med klar sigt i morgengryet så THOR R med kraftigt arbejdslys tændt og af den grund først sent fik øje på en rød sidelanterne." [IMK, SØF41-42/2004 p.3 sp5, SØV45] | |
| arbejdsløshedshyre | |
|
(-n, -r): [SML74] | |
| arbejdsmand | |
|
(-en, -mænd): [HAR] | |
| Arbejdsmarkedets Feriefond | |
|
[ATP] | |
| Arbejdsmarkedets Tillægspension | |
|
Forkortes ATP. [ATP] | |
| arbejdsmiljø | |
|
(-et, -er): [SKT267] | |
| Arbejdsmiljøfondet | |
|
[ATP] | |
| arbejdsmiljølov | |
|
(-en, -e): | |
| Arbejdsmiljørådet | |
|
I Danmark: [ATP, BEK339,31/5-93] | |
| arbejdsmiljøtjeneste | |
|
(-n, -r): Den organisation, der i praksis udfører Arbejdsmiljørådets fastlagte aktiviteter og driver den daglige virksomhed under Rådet. [BEK339,31/5-93] | |
| Arbejdsministeriet | |
|
[ATP] | |
| arbejds- og hviletidsbestemmelser | |
|
Ikke redigeret. [SØF5/91,4] | |
| arbejdsområde | |
|
(-t, -r): [SML16] | |
| arbejdspladsvurdering | |
|
(-en, -er): " Et system med nye fyldestgørende arbejdspladsvurderinger (APV) var under opbygning... Om bord blev udkast til skriftlige APV'er udarbejdet af overstyrmanden. APV-en blev derefter drøftet med besætningen og overstyrmanden tilrettede APV-en i overensstemmelse med denne drøftelse. Til sidst blev APV-en taget op i sikkerhedsgruppen og godkendt." [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.18, JM] | |
| arbejdsrisiko | |
|
(-risikoen, -risici): | |
| arbejdssejl | |
|
(-et, -): Standardsejlene til et fartøj til brug i moderat vind (til forskel fra letvindssejl og stormsejl). | |
| arbejdssejsing | |
|
(-en, -er): Øjesejsing. [D/E, DMO, HAR, Benzon] | |
| Arbejdsskadestyrelsen | |
|
| |
| arbejdsslag | |
|
(-et, -): Maskinteknisk slag. | |
| arbejdssol | |
|
(-en, -e): Armatur til et antal pærer i en reflektor, der anv. som arbejdslys i lastrum.
| |
| arbejdsspage | |
|
(-n, -r): Håndspage, der bruges som brækstang eller løftestang ved forskellige arbejder. [Benzon] | |
| arbejdsspænding | |
|
(-en, -er): | |
| arbejdstid | |
|
(-en, -er): [EST, HAR, IMK, LAB17] | |
| arbejdstalje | |
|
(-n, -r): Firskåren talje, gerne med anhugingskrog. [DMO, FUN, HAR] [Benzon] | |
| arbejdstryk | |
|
(-ket, -): [NAK, SCH] | |
| arbejdsulykke | |
|
(-n, -r): [LDS] | |
| ARCC | |
|
(fork): Center oprettet af den nationale redningsmyndighed (SAR), og som anv. i forbindelse med INMARSAT jord-stationer til viderebringelse af nødmeldinger. > SAR, INMARSAT. [CES] | |
| Colin Archer | |
|
(-en, -e):: Bådtype konstrueret af Colin Archer til brug i den norske lods- og redningstjeneste.
Colin Archer, 1832-1921, var medstifter af Norsk Selskab for Skibbrudnes Redning 1891. Han konstruerede flere fartøjstyper, bl.a. FRAM anv. til polarekspeditioner. [BÅD3/93, SAL] | |
| architalassus | |
|
(gr.): Klassikkens admiral. Romernes navn var præfectus classis.
[Röding] | |
| ARCS | |
|
Fork. for Admiralty Raster Chart Service. Begrebet anvendes også om selve det rastrerede digitale kort, der er en nøjagtig skannet kopi af papirkortet. »Admiralty ECDIS Service baserer sig på en kombination af ENC-standarderne med ARCS-kortene fra UKHO.«. [SØF41-42/03p.14] | |
| Arcturus | |
|
Stjerne på N-lige halvkugle i billedet Bootes (Bjørnevogteren), del af det større billede Store Bjørn. Størrelse 0,24 m.
[NAV1-174, OED, STA114] | |
| arcon | |
|
(gr.): Fønikisk krigsskibstype med langt og smlat skrog, jf. Bochart.
| |
| areal | |
|
(-et, -er): Omfanget af overfladen af et område. | |
| arealmoment | |
|
(-et, -er): Areal gange længden af kraftens arm. » Moment = force x length of lever «. E. lat. area(l) = frit landstykke i byen. > moment. [MSC21, SKT129] | |
| argandlampe | |
|
(-n, -r): Petroleumslampe med ringformet, hul væge. Anv. til fyrlampe (1830).
E. opkaldt efter schweizeren Aimé Argand, 1755-1803. [HS42-66, HS60-68, NOC, WEB] | |
| argonaut | |
|
(-en, -er): Antik heltemodige søfarende. Fra gr. folkesagn. Argonauterne sejlede i fartøjet ARGO til Colchis (land i Kaukasus ved Sortehavet) under Jasons kommando for at bringe det gyldne skind tilbage til Grækenland. I togtet deltog mange helte bl.a. Pollux og Hercules. Argonauterne er tillige anv. om rejsende til Californias »Gold Rush« (1849).
Fra den arketypisk fortælling: helten henter helligdom, udstår farer, det gode sejrer. [HORD, OCD] | |
| argonite | |
|
(-n, -r): " Inergen og Argonite er blandinger af inaktive atmosfæriske luftarter bestående af f.eks. for Inergens vedkommende af 52 % nitrogen, 40 % argon, 8 % CO2 og for Argonites vedkommende af 50 % Argon og 50 % nitrogen. De anses for relativt ufarlige at anvende som brandslukningsmiddel i lukkede rum, idet personer kan opholde i rummet kortvarigt uden storrisiko. Disse gasblandinger virker ved at fortrænge iltindholdet i rummet til et lavt niveau - ca. 10-12 % - hvor forbrændingen stopper." [SFS, Brand i skibe, 29/05 2009, p.30] | |
| argosy | |
|
(eng.form. pl. -ies): Karrak, skibstype fra Middelhavet. Deltog bl.a. i den spanske Armada. [OED] citater omfatter hoveds. store skibsstørrelser og fint udstyrede skibe. [E/D] anv. overs. »snekke«. E. it. ragusa - transposition til argusa / argosy. Ragusa = Dubrovnik er en havneby i Adriaterhavet. 1500- . H. Moss i The Birth of the Middle Ages, FS, 1998, p.005, bruger ordet om romernes skibe, der fra ca. Augustus' tid eller omkring begyndelsen af vor tidsregning havde erfaret monsunernes skiften og i argos-typer sejlede til Indien fra Det røde Hav. [FILE, OSS] | |
| argument | |
|
(-et, -er): Variabel værdi, indgangsværdi i tabeller fx i de astron. elementer i en almanak.
| |
| Aries | |
|
Stjernebillede, Vædderen, på N-lige halvkugle. Dyrekredsens første tegn med bl.a. forårsjævndøgnspunktet og stjernen Hamal (alfa arietis). E. forbundet med myten om Argo. [NAV1, STA110] | |
| Ariespunktet | |
|
(kun bestemt): Det punkt, hvor ekliptika krydser himlens ækvator fra S-lig til N-lig halvkugle et v.v. Solen står i Ariespunktet ca. 21.3. Fra Ariespunktet måles øst over på ekliptika et himmellegemes længde og på ækvatorgradnettet måles vest over et himmellegemes SHA (Sidereal Hour Angle). Ariespunktet flytter sig baglæns i ekliptika (fra Ø mod V) omk. 50,3 buesek. pr. år. Bevægelsen kaldes præcession. [GLOS163, NAV1,114-134, NEM] | |
| ark | |
|
(-en, -er): Stort overdækket fartøj uden master og sejl. Oftest i forb. med Noahs Ark. Jf. Bibelen var Noahs ark bygget af cyprestømmer og havde en størrelse på 150 m x 25 m og 15 m høj. I US anv. ark om fladbundede fartøjer til flodtransport.
Arkformet skib er et skib uden skarp kiming og en type anv. 1930-40. [DUD, IMK, KALK, NMA, ODS, ODSS1, OSS] | |
| ARKAS | |
|
Forkortelse for firmaet Dansk Automatisk Ror-Kontrol A/S's selvstyreranlæg. " Allerede i selskabets stiftelsesår 1946 var de første ARKAS selvstyreanlæg færdigbyggede og blev installeret i danske skibe... ARKAS selvstyreanlæg var i modsætning til tidligere kendte anlæg konstrueret til brug i forbindelse med et magnetkompas, men kunne naturligvis også anvendes i forbindelse med et gyrokompas." [10180 p.36] | |
| arke | |
|
(-n, -r): Ty. fartøjstype i brug på Elben i 1700-tallet.
| |
| arkeli | |
|
(-et, -) (archelie): 1. Dss. tøjhus. Opbevaringssted for våben. 2. Våbenkammer på agterste del af underste batteri- el. banjerdæk. I mindre skibe blev området også anv. som officersmesse. [KALK,I-74] anfører også til opbevaring af krudt, mens [MOL] udelukkende anfører » krudtkammer «. E. fr. forvansket form af artilleri. [CHS4, FALC, FMK p.40, HAR, HS54 p.104, HS62 p.101, KOF, NOC, ODS, Orlogsfl. p.119, Röding, SAL, SCH-K109, SUN p.14+20, Benzon] 3. Skyts med tilbehør og ammunition (gl) 1611. [KALK] | |
| arkelikaptajn | |
| (-en, -er): > arkelimester. | |
| arkelimester | |
|
(-en, -tre): Stilling, hvortil hørte opsynspligt med våbenforsyningen. Betegnelsen blev senere ændret til kanonér. Titlen også benyttet om den overordnede arkelikaptajn. Overarkelimester, arkelimester og underarkelimester:
Dss. overkanoner. [Röding] underarkeliemester. [Röding] [KALK] har også »laboratorieofficer« som definition. | |
| arkeliport | |
|
(-en, -e): Porte i agterspejlet, ofte med isatte vinduer pga. den dobbelte benyttelse som våbenopbevaringsplads og officerslokale. [CLF-03.08] [Röding] [Benzon] | |
| Arkimedes' lov | |
|
Fysisk læresætning for opdriftsberegning opkaldt efter Arkimedes: Et i væske nedsænket legeme taber så meget i vægt, som den fortrængte væske vejer, hvilket også kaldes opdriften. E. Arkimedes gr. 287-212 f.Kr. [FREM, SAL] | |
| arkipelag | |
|
(-et, -): Øhav; gruppe af talrige øer. Den specifikke betydning var »Ægæerhavet« og i det 17.årh. anvendtes på engelsk betegnelsen E. gr. arkhi + pelagos = hoved + hav. [AYTO, FREM, Röding, WEB] | |
| Arktiske Ocean | |
|
Hav N for Asien og Amerika ca. 14.056.000 km2 med største dybde ca. 5400 m. Dybderne langs Sibirien dog op til 15 m. Under Nordpolen ca. 4000 m, dog 2.743 m jf. [OSS]. Havet er delvis isdækket og om sommeren med op til 1,5 m tyk is drivende, og om vinteren med op til 9 m fast is [OSS] og kan kun delvis besejles. Under isen er der kun lidt liv pga. mangel på lys. | |
| Arktiske Strøm | |
|
Strømmen løber fra Davis Strædet S på langs Labrador og Newfoundland og langs USA Østkyst inden for Golfstrømmen. [FILE, IMK] | |
| arm | |
|
(-en, -e): 1. Bugt, temmelig smal, af havet, der skærer ind i kysten.
[DMO, FILE] 2. Ende af knæ anv. som forbindelse i skibsbygning. 3. Del af anker. > ankerarm. 4. Del af ruser og net. [OSA20+48, WOL] | |
| armada | |
|
(-en, -er): Flådestyrke; bredere brugt om en større samling fartøjer: » ... indchartring af en armada af private rederiers skibe ... «. Specielt anv. om den spanske kong Filip II's flåde sendt mod England 1588 » The Invincible Armada «. E. fra arme = væbnet magt. [SAL, Gr. Enterprise, FS 1978/2099, M.Lewis SP. A: 6587, OSS, SØF10/91-1, 50/90, SØK58] | |
| armadilla | |
|
(-en, -er):: 1. Lille flådestyrke, der særlig refereres til i Vestindiske farvande til sikring af handelen for piratovergreb. [Röding] 2. Lille armeret fartøj (toldfartøj). [SAL] | |
| armatur | |
|
(-et, -er): 1. Dele tilhørende en maskine el. et apparat, fx ventiler på en kedel. [DMO, HS56-147, OED, SAL, TUS, WOL] 2. Beskyttelse på kabler, armerede kabler: 3. Blødtjern, der anbringes over de åbne poler på en hesteskomagnet. > armere 3. [OED] 4. Dss. våben, oftest håndvåben. » Arkeliet...benyttes til Opstilling af Haandvaaben og andet Armatur.« [TUS] | |
| armament | |
|
(-et, -er): Et krigsskibs artilleri. [DMO, ODSS1] | |
| armbrøst | |
|
(-en, -e): Dss. flitsbuen. Instrument til måling af solhøjder opfundet af Edmund Gunter 1623. På en bue, graddelt fra 0 opad og nedad, sidder to sigtesprækker; sollyset falder gennem den øverste ned på horisontsigtet anbragt på centerenden af en radiusstav, der udgår fra midten af buen. Observatøren ser gennem det nedre buesigte via solpletten ud på horisonten. Målingen aflæses som summen af de to buestykker. Andre inddelinger, der muliggjorde direkte aflæsning af bredden, såfremt deklinationen forud var indstillet på horisontsigtet, fandtes også. [TAN2-57] nævner instrumentet som omtalt i John Seller 1669. I Cotters A History of the Navigator's Sextant, 1983, p.84 er Gunter's egen publicering omtalt + illus. I J. B. Hewson A History of the Practice of Navigation, 1951, 2.Ed. 1983, p.80 nævnes the mariner's bow opfundet af Thomas Godfrey (Amerikaner), men der er tale om en forbedring. I denne kilde nævnes opr. kilde for Gunter's cross-bow som Edward Weavers Description and use of the Sector, London 1624. Kilden angiver ikke om Gunter's navn er nævnt her. Det er sandsynligt, at Gunter arbejdede på grundlag af Edward Wright's Certain Errors in Navigation, 1610, hvor et tilsvarende instrument kaldet Wright's sea-quadrant blev nævnt. | |
| armere | |
|
(vb): 1. Udstyre med våben, udruste. På eng. armeres et lod med talg: 2. Gøre sprængklar, fx armere en mine. 3. Vedr. magnet. Forbinde polerne med et blødtjernsstykke. E. lat. arma = våben. [DMO, MARI, NAV7-15, OSS, WOL] | |
| armeret kabel | |
|
[WOL] | |
| armeret skib | |
|
Skib, der tjener som servicefartøj for admiralen: [HAR, OSS] | |
| armillary | |
|
(?): Dss. armillarsfære. Instrument kendt fra oldtiden til bestemmelse af himmellegemers plads. Det findes både som ækvatorial- og ekliptikainstrument. Det består hoveds. af et system af bevægelige metalringe, der afbilder himmelen med sine gradnet, en skeletmodel, med jorden i centrum. Ofte er de kunstnerisk udsmykkede genstande.
E. lat. spherea + armillaris = ring + kugle [FILE]. [OSS, Randier-K128] | |
| armstage | |
|
(-n, -r): Træstang, der hjælper med at holde arm af net i stilling.
[DFiskT51/93-32, JM] | |
| armstok | |
| (-ken, -ke): Stang, der i lodret stilling på vod holder armen udspændt under dræget. [HAFI] har ingen overs. | |
| armstopper | |
|
(-en, -e): Ankerkædestopper best. af en hængslet arm, der klemmes ind mod kædens led og det bagved liggende faste underlag og derved fastholder kædeleddet. Bevægelsen kan event. foretages via en talje, der strammer stopperarmen. [IMK] har nævnt den, men ikke vist den. [FUN, NAR144, ODS] | |
| ARPA | |
|
(fork): Radar udstyret med fuldautomatisk plotteudstyr til bestemmelse af andre objekters kurs og fart, nærmeste passagepunkt og passagetid. Reglerne for skibe, der skal være udstyret med ARPA-anlæg findes i en IMO Resolution, oprindeligt i A.422/1979. [NAV4-162] | |
| arpax | |
|
Katapultmaskine, der stod på antikkens krigsgalejer. Den kunne slynge entrinshager eller stenvægte ud. Arpaxen var udviklet, mens Agrippa var flådechef ca. 30 f.Kr. [GRANT p.49] E. gr. og lat. udtryk anvendt i sin oprindelige form også i moderne sprog. Set med forsk. pl. bøjning. | |
| arrangementstegning | |
|
(-en, -er): Skibskonstruktionstegning, der i plan og snit viser indretning og udstyr med vægten lagt på lastrum og lossegrej, men apteringens rumfordeling er oftest også vist, også kaldet apteringsplan.
[FMK25, SKT] | |
| arrest | |
|
(-en, -): Tilbageholdelse af skib el. gods.
E. (embargo) lat. im + barra = i + stang, dvs. indesluttet. 1602-. [DNT, NEM, SØR109] | |
| arrestbøjle | |
|
(-n, -r): Fodlænke i form af en jernstang fastgjort på gulvet og forsynet med to el. flere bøjler, der omslutter arrestantens ankler.
[HAR, Benzon] E. (bilbo) ukendt opr. ordets rod er fra Bilbao. 1557. E. [Benzon] har formen "arrestbøje". | |
| arrestere | |
|
(vb): > arrest. [SØF50/90] | |
| arriergarde | |
|
(-n, -r): Bagtrop. Den agterste af de tre afdelinger en flådestyrke traditionelt opdeltes i (17.-20. årh.).
E. (arrier) fr/lat. ad + retro = tilbage. [DEL, FREM, Röding, WOL] | |
| artemon | |
|
(eng.form): 1. Navn på lille råsejl under et næsten lodret bovspryd på rom. handelsskibe (200 f.Kr.-400 e.Kr.). " Det lader til, at grækerne herved har forstået et mærssejl. Ordet benyttes bl.a. i Apost.Gern. 27-40." [Röding] I Ap.Gern. 27-40 står i 1931-autoriserede: " Derpå kappede de ankrene og lod dem blive i søen, og samtidig løste de rortovene og satte forsejlet til for vinden og holdt ind mod strandbredden." Hvilket er en del af historien om Paulus' stranding på Malta undervejs til Rom. Ordet også anvendt om en formast på de romerske skibe. Sejlets formål var at støtte styringen. Generisk om antikke skibes storsejl. [DSF30] 2. Et bisejl, som anbringes over storsejlet, sædv. bramsejl. [ARNE275] 3. En talje (tertia trochlea). [ARNE275] | |
| artemonmast | |
|
(-en, -er): Mast opsat i stævnen i stedet for bovspryd (12.-15.årh).
E. I 19. årh. blev den agterste af fire master på eng. også benævnt artemon mast, men denne betegnelse var taget fra samtidig fransk mât d'artimon. [KOF, OSS] | |
| artikelbrev | |
|
(-et, -e): Dss. søkrigsartikler. [DaSøSø720, DSH] [Röding] har en længere liste over flere nationers søkrigsartikler. For Danmark er således nævnt Frederik Vs for forskellige dele af tjenesterne fra 1752, 1756, 1771, 1776, 1788, 1790. For guinesisk og vestindisk tjeneste fra 1738. Frederik IIIs artikler fra 1657, Ostinidk Kompagnis fra 1680, Christian Vs fra 1688, Frederik IVs fra 1699, 1700 og 1729 og fra samme for Ostindisk tjeneste. For Christian VII for Grønland og fiskerierne fra 1776, og for enrolleringen fra 1770. | |
| artilleri | |
|
(-et, -): Bevæbning af større kalibre samt læren om og anv. af bevæbningen.
Videnskaben om artilleri: E. lat. ars + tollendi el. arcus + telum. [ORL25, SAL, WOL] | |
| artileriarbejder | |
|
(-en, -e): [WOL, lyder betænkeligt] | |
| artillerikorps | |
|
(-et, -): | |
| artilleriofficer | |
|
(-en, -er): [WOL] | |
| artillerisalve | |
|
(-n, -r): E. (volley) fr. à la volée = i flugt. | |
| artilleriskib | |
|
(-et, -e): I [JANE] er det danske artilleriskib NIELS JUEL (1918) overs. med: | |
| artilleristik | |
|
(-ket, -): Også kaldet selestik. Øje slået på et tov ved at krænge bugten af et underhåndsstik over en af parterne i øjet og under rundtørenen. [LUND p.30] | |
| aræometer | |
|
(-et, -tre): Flydevægt. Apparat til bestemmelse af væskers vægtfylde. Se også hydrometer. Ordet anv. i særdeleshed for olier o.a. væsker med densitet under 1,0.
E. gl. gradestok. Gr. araios = svag / tynd. [HAN, NauM127] | |
| a scaloccio | |
|
(?): Rometeode anvendt i middelalderen og antikken, hvor galejroere på samme bænk trak på samme åre, oftest fire el. fem per åre. Erstattede » alla sensile « metoden. [CHS2] | |
| ascoma | |
|
(lat.): læderet, som åretollene blev beklædt med i romerflåden. [Röding] | |
| ASD | |
|
Fork. for [SØF46/2004 p.10 sp.3] Slæbebåd: " X er bygget med dobbeltpropeller og uden bovthruster, hvor de foretrukne typer i dag er med ASD = Azimuth Stern Drive." [SØF17/2005 p.7 sp.3] | |
| ASDIC | |
|
(fork): Skrives også på eng. [CHS9] afviser forkortelsens to sidste led, men giver ikke alternativer. [CHS9, FILE, FMK201+216, MHVT96] | |
| A-sejlads | |
|
(-en, -er): » ... om en kapsejlads skal være " hvid " A-sejlads eller en " kulørt " B-sejlads med reklamer «. [Båd7/89,13] | |
| asfalt | |
|
(-en, -): Mørkebrun, halvfast stof bestående af højmolekylære kulbrinter. Forekommer naturligt sammen med olie el. udvindes ved destillation af olie. Smeltepunkt ca. 93° C. | |
| asfaltcement | |
|
(-en, -): Cement iblandet bitumen-produkter. Asfaltcement optager bedre rystelser end ren cement. Anv. til maskinfundament og til bund og sider i kædekasser.
[IMK, SØM22-24] | |
| asfaltmaling | |
|
(-en, -er): Maling indeholdende bitumenprodukter.
[SKT27] | |
| asfaltskib | |
|
(-et, -e): Skib indrettet til transport af asfaltprodukter. Lastrummene (tankene) forsynet med opvarmningsanlæg for at holde asfalten flydende, så den kan pumpes i rørledninger. | |
| as is | |
|
(fork): » Som værende « dvs. i den forefundne tilstand. » Til salg as is langs kajen «. [Søf31/94+36/91] » Køber har overtaget skib as is, where is - og til endelig overdragelse medio september. « [SØF33/2007 p.4 sp.1] | |
| asimuth | |
| (var): Dss. azimuth. | |
| ask | |
|
(-en, -e): 1. Træsort, Fraxinus excelsior, med smidigt, hvidgråt ved. Anv. til redskaber fx årer.
2. Lille fartøj, rofartøj, benyttet 5.-9. årh. Også anv. om vikingeskib. " Af de store Skibe, som Angelsakserne og de Danske kaldte Asker, bleve Vikingerne benævnte Ascomanni. Hos Frankerne kaldtes disse Skibe Barker. Langskibe synes derimod først at forekomme i Kilder fra en senere Tid." [10024-1p.353] E. navn fra materialet ask. oak nævnt i [DUD] fra tysk esche = oak, hvilket ikke giver meing, da ege-roden på tysk er Eiche jf. Kluge. [DUD, FMK28, FlFo, HAN, NAK, ODS, SKT70-22, TRÆ1-12] | |
| aske | |
|
(-n, -): Pulveragtig forbrændingsrest. | |
| askeejektor | |
|
(-en, -er): | |
| askegrav | |
|
(-en, -e): Rummet under fyrristen. | |
| askehejs | |
|
(-et, -): | |
| askeport | |
|
(-en, -e): | |
| askepøs | |
|
(-en, -e): 15" i diam. 22,5" i dybde jf [IMK]. | |
| askespil | |
| (-let, -): Dss. askehejs. | |
| asketragt | |
|
(-en, -e): [ADM88, DS837, FMK152, NAK, NEM, ODS, SCH, Sejlskibsfolk219, TMO, WOL] | |
| asp | |
|
(-en, -e): 1. Træsort af poppelslægten, Populus tremula.
2. Karpefisk, Aspius rapax Leske. [NAK, ODS] | |
| aspekt | |
|
(-et, -er): Synspunkt, synsvinkel om 1. Relativ pejling af eget skib observeret fra et andet.
[NAV4,137+142+162+188, NOC, OSS] 2. Forholdet mellem forlig og underlig på et trekantsejl. [OSS] 3. Himmellegemernes indbyrdes stilling set fra jorden, fx konjunktioner, oppositioner og kvadraturer af himmellegemer. Benyttes især inden for astrologien. [SAL] | |
| aspirant | |
|
(-e, -er): Person under uddannelse til styrmand, skibsofficer eller maskinmester.
E. lat. ad + spirare = stræbe efter. [EST, ODS] | |
| aspiration | |
|
(-en, -er): Mekanisk udskiftning el. udsugning af luft.
| |
| aspirationspsykrometer | |
|
(-et, -tre): Psykrometer, hvor temp.faldet for det våde termometer sker ved at en af en ventilator frembragt luftstrøm passerer termometret.
E. lat. aspiratio = stræbe efter. [NauM61+128, ODS, SKT414] | |
| assessment | |
|
(eng.): Vurdering, værdifastsættelse, afklaring om handlingsplan. » De er af rederiet udpeget til at agere SSO'ere (Ship Security Officer) og skal som sådanne selv lave deres de assessments ude om bord, som ...« [SØF38/2003 p.7] | |
| assurance | |
|
(-n, -r): Dss. forsikring. Risikooverdragelse til et forsikringsselskab mod at betale en vis sum penge (præmien) til dette.
| |
| assurandør | |
|
(-en, -er): Person, der aftaler og udregner forsikringer.
[DMO, HAR] | |
| astatisk | |
|
(adj): Uden fasthed, »flydende«. Om magneter, når jordmagnetismens virkning næsten er ophævet pga. af andre magnetkræfter.
[NOC, SAL] | |
| asteroide | |
|
(-n, -r): Dss. planetoide. Lille planet. Der kendes flere tusinde asteroider. Den største er Ceres, diam. 765 km. Tidl. blev ordet også anv. om stjerneskud.
E. Ordet dannet af F.W. Herschel, d.1822 fra gr. lat. aster + oid = stjerne + lignende. [AST69, NOC, ODSS1, SAL] | |
| astigmatisk | |
|
(adj): Anv. om lysbrydningsfænomen i linser. Fænomenet viser sig ved at lys efter gennemgang af linsen ikke danner et punktbillede, men får en vis udstrækning - større jo længere væk fra linsens akse, lyset brydes. Anv. om afbildningsfejl.
E. gr. a + stigma = uden/ikke + punkt. [ODSS1, SAL] | |
| ASTM | |
|
Engelsk forkortelse for [SKT316] | |
| astral | |
|
(adj): Dss. stjerneagtig. E. lat. = stjerne. [MEY] | |
| astrokompas | |
|
(-set, -ser): Kompas, der fungerer ved hjælp af himmellegemernes stilling mod meridianen. Benyttes især i flynavigation. | |
| astrolab | |
|
(-en, -er) astrolabium, astrolabus: Også kaldet »den astronomiske ring«. Instrument til måling af himmellegemers højde. Flere typer af forsk. konstruktion blev anv. ca. 1300-1700. Nævnt som opfinder har været Hipparch(us) (gr. 160-125 f.Kr.). Den maritime astrolabium består af en graddelt cirkelskive i metal med en holdering øverst. Gradskalaen kan event. udskiftes efter observatørens breddeposition. Vinkelret på instrumentplanet er anbragt en centreret, drejelig sigteanordning, hvorigennem lysstrålens retning fra himmellegemet kan bestemmes.
Der findes også astrolabier for søbrug med udskiftelige breddeskalaer. Astronomiske astrolabier er konstrueret med koncentriske cirkelringe på en globuslignende grundramme, der afbilder himmelkuglen. E. gr. astrer + lambano/labin = stjerne + tage. [BOW2, CHS p.3, DNH p.35f, FALC, GEOM p.43, HS52 p.108, HS44 p.135, OSS, RandierK128, SAL, SØK p.25, TAN1 p.48] [En tidlig beskrivelse af astrolabiets brug findes i Blundeville: Mr. Blundevil His Exercises, containing Eight Treatises, 1636, som findes på H&S. Som indledning til læsningen af Blundevilles tekst kan læses David Waters tekst om samme emne i The Art of Navigation in England in Elizabethan..., 1958 / 1978.] " 5. spetember fandt piloterne med astrolaben af solhøjden, at vi nu allerede var kommet på 1° sydlig bredde og således, Gudskelov, var kommet 15 mile ind i verdens sydligste del." [COR p.60] | |
| astrologi | |
|
(-en, -): Læren om forudsigelser af jordiske begivenheder vha. himmellegemernes indbyrdes stillinger. [NOC, ODSS1] | |
| astronomi | |
|
(-en, -): Læren om himmelrummet og dets himmellegemer. | |
| astronomisk | |
|
(adj): vedrørende himlen. | |
| astronomisk dag | |
|
Før 1925 begyndte den astronomiske dag kl. 1200 og varede 24 timer. Efter 1925 begyndte den samtidig med den civile dag kl. 0000. [BOW2, GLOS, NAV5-123] | |
| astronomisk enhed | |
|
Fork. AE. = 149.597,87x103 km. Enhed inden for » System of astronomic constants « fra 1976. Størrelsen af og anerkendelse af brugen af den astronomiske enhed varierede med tiden. > fyldig behandling i AST2/95p.14ff. Nøjagtigere afstandsbestemmelser beh. i EB1-656b. [EB, MÅL] | |
| astronomisk navigation | |
|
Navigationsmetode, der benytter himmellegemerne til positionsfastsættelse. [BÅD4/92-31, NAV1-129, SEJ] | |
| astronomisk sted | |
|
Himmellegemes position udtrykt ved fx lg. og br. som en observatør ser det, dvs. før rettelser for refraktion m.m. er udført. Mere alment om en position bestemt ved astronomisk navigation. [SAL] | |
| astronomisk stedlinje | |
|
Stedlinie bestemt vha. a. navigationsmetode. [NAV1-185, NEM] | |
| astronomisk tid | |
|
Tidsmåling, der anvender den astronomiske dag som referenceramme, dss. vor almindelige tidsregning. > astronomisk dag. [ATT] ordforklaring har følgende: " Time formerly used in astronomical calculations in which the day began at non rather than at midnight. The astronomical day commenced at noon of the civil day of the same date. Up to the close of 1924, was in general use in nautical almanacs. From 1925 the American Ephemeris and Nautical Almanac abandoned the astronomical time and adopted Greenwich civil (mean) time for the data given in their tables. " [ATT, WOL] | |
| astronomisk trekant | |
|
Sfærisk trekant, hvis sider løber mellem den ophøjede pol, zenith og himmellegemet. [FILE, IMK] | |
| astronomisk tusmørke | |
|
Tidspunktet fra solen er 12 til 18° under horisonten, morgen og aften. [BOW2, NAV1-148] | |
| ASV | |
|
Engelsk forkortelse for Skibstype, der er indrettet til at servicere boreplatforme og andre offshoreinstallationer med forsyninger og besætningsskifte. ".. nemlig ombygningen af det tidligere ro/ro- og kabellæggerskib KRAKA til en ASV-enhed." [SØF16/2008 p.3 sp.6] | |
| Athene | |
|
Gr. gudinde for skibsbygning. Hun rådgav og beskyttede endvidere > Argonauterne. [OCD, OSS] | |
| ATD | |
|
(fork): FIATA koden for | |
| Atlanten | |
|
Eller Det atlantiske Ocean: Hav beliggende mellem N&S Amerika mod V og Europa-Afrika mod Ø. Mod N afgrænset af Grønland og Ishavet og mod S af Det sydlige Ocean omkring Antarktis. Jordens næststørste hav dækkende 20 % af jordens overflade, i alt 82.217.000 km2. Det deles af ækvator i det N og S Atlanterhav. Største dybde 9.560 m (Puerto Rico). [ODSS, OSS] | |
| atlanterhavsdamper | |
|
(-en, -e): Passagerskib, der sejler mellem Europa og N-Amerika. [SCH] | |
| atlanterhavsdrift | |
|
(-en, -): Havstrøm. Del af Golfstrømmen mellem Amerika og Europa.
| |
| atlanterhavslaks | |
|
(-en, -): Fiskeart, Salmo salar.
| |
| atlantkøje | |
|
(-n, -r): Køje med særligt høje sider og temmelig smal, så det er muligt at kile sig fast i dårligt vejr.
» Alle har enekammer med særlige Atlantkøjer. « [SØF1/95] | |
| Atlantis | |
|
Mytologisk fantasiø i Atlanten. I Platos skrifter nævnt første gang. | |
| atlantokvote | |
|
(-n, -r): Begrænsninger i tildelte fiskemængde, der må optages fra bestemt område. »… 1997-kvoten på 45.500 tons atlantoskandiske sild …«. [FiskeriTid. 26/6-97 p7] | |
| atlantskib | |
|
(-et, -e): Skib, der befarer Atlanten. Mere specielt brugt om KGHs og senere RALs skibe, der gik i ruterne fra Danmark til Grønland, til forskel fra skibene, der alene besejlede de grønlandske havne. » KISTA ARCTICA, Royal Arctic Lines ældste Atlantskib, er efter et motorhavari 75 sømil fra Reykjavik slæbt til samme havn ... «. [SØF43/03p.4] | |
| atlas | |
|
(-set, -ser): 1. Kortbog, samling af land- el. søkort i bogform. Navngivet efter Mercators værk fra 1595, hvor halvguden Atlas anv. til frontispice. 2. Græsk halvgud, der bærer himmelkuglen på sine skuldre. Beskrevet af Homer som » kender af havets dybder«. [FOLK, OCD, OSS] | |
| atmosfære | |
|
(-n, -r): 1. Luftlag, der omgiver et himmellegeme. Oftest anv. om jordens luftrum på ca. 1000 km tykkelse. Atmosfæren er opdelt i forsk. lag fra jorden udefter: troposfæren, stratosfæren, mesosfæren, ionissfæren el. termosfæren samt magnetosfæren. Atmosfæren består af ca. 78 % kvælstof, 21 % ilt og 1 % andre stoffer. 2. Måleenhed for tryk, fork. A. 1 A = 1 kg/cm2 - i eng. mål 14.69 pound/inch2. Teknisk atmosfære er en måleenhed, fork. at = 98066,5 N/m2. Måleenheden en atmosfære fork. atm. = 760 mm HG = 760 Torr. Måleneheden ato. = 101325 N/m2; den sidstnævnte anv. til måling af tryk over 1 at. E. gr. atmos + sfaira = damp + klode. [BRE58, DMO, DDanskeVejr, NauM9+227, NAV1-148] | |
| atol | |
|
(-len, -ler): Koralø; en ringformet ø af koraler med en lagune i midten. Diam op til 12 km. Oprindelse omdiskuteret. Ant. bygget på tidl. vulkankegler. E. malajisk: adal. [MAS, ODSS1, OSS, Röding] | |
| ATOMOS | |
|
»ATOMOS ... Forkortelsen står for Advanced Technology to Optimize Maritime Operational Safety eller avanceret teknologi til forbedring af den maritime sikkerhed og har undertitlen 'det intelligente skib'«. [SØF45/03p.16] | |
| atomskib | |
|
(-et, -e): Skib fremdrevet vha. energien fra en reaktor, der afgiver varme, der i form af damp driver et turbine- el. dampmaskineri. Nukleare handelsskibe har ikke vundet frem. US SAVANNAH og tilsv. i en række andre lande er ikke længere i drift. Isbrydere og flådeskibe findes med atomar fremdrivningskraft. Skibstypeforkortelsen er NS. | |
| atomar fremdrivning | |
|
[ABC, CHS11, EB] | |
| atomur | |
|
(-et, -e): Ur, der gangreguleres vha. et bestemt grundstofs elektromagnetiske resonanssvingninger (fx cæsium), der er konstante og derfor kan tælles, og et vist antal svingninger kan således benyttes som tidsenhed.
[EB1-677b, MÅL-K44+82, TAN3-53] | |
| atomtrawl | |
|
(-et, -): Fisketrawl, der kan indstilles til at fiske i en bestemt dybde = flydetrawl. [ODSS1] | |
| atomubåd | |
|
(-en, -e): Forkortelse brugt af US er SSN = | |
| AtoN | |
|
Fork. " Lodseri og AtoN - Lodsfunktionen - eller piloting som det kaldes - gælder muligheden af, at lade AIS-systemet fungere som en overordnet trafikstyringssystem - i et eller andet omfang. ... Endelig er der Aids to Navigation-modulet, der bl.a. kan benyttes af Farvandsvæsenet til udsætning af virtuelle bøjer og andre elektroniske fif, der kan hjælpe trafikken."
[SØF5/2005 p.10 sp.4] | |
| AT-skyts | |
|
(-et, -): Antitorpedoskyts. »Skibets mindste kanoner, det såkaldte A-T skyts« 1922. [TOP11] | |
| attackere | |
|
(vb): Dss. angribe. » ... at komme under sejl for fjenden udi orden at attackere « 1710. [MHT1/95-5] | |
| atterage | |
|
(-n, -r): Dss. landkending. E. fr. at + terrer = til land. [MEY] | |
| Attwoods formel | |
|
Formel til bedømmelse af stabilitetsmomentets størrelse ved en udført lille krængningstilstand: delta GZ = q x hh1 +/- delta BG sin theta, hvor hh1 er den vandrette komposant af den flyttede vandkiles opdriftscenter. Øvrige størrelser henvises til stabilitetsberegning. (Se manus for yderligere notation af formel). E. Opkaldt efter E. L. Attwood. [BAS67+495, SKT132, SØM22-331] | |
| audit | |
|
(-en, -er): Kontrol og eftersyn. " IMO har besluttet at indføre et frivilligt auditeringssystem af medlemsstaterne... Medlemsstaterne vil også blive opfordret til at stille kvalificerede auditorer til rådighed." [SØF2/2006 p.10 sp.4] | |
| augmentation | |
|
(-en, -er): Udtryk for forøgelsen af den tilsyneladende halvdiameter af et himmellegeme, når dette ses fra jordoverfladen i stedet for jordens centrum. E. lat. augere = forøge. Rettelsen benyttes, når himmellegemet er tæt ved zenith [IMK]. [ASA, IMK] | |
| august | |
|
Årets 8. måned med 31 dage. Måneden er opkaldt efter kejser Augustus (63f.K.-14 e.K.).
August hed indtil år 8 e.K. Sextilis (= den sjette). Lejligheden til navneændringen var Augustus' forordning om udskydelse af 4 skuddage, som fejlagtigt var indsat i kalenderen (skuddag hver 3. år fra Cæsars død i 44 f.K., fordi præsteskabet, der i den periode stod for udregningen af kalenderen, talte det sidst forekommende skudår med som år 1). Se også artikel om kronologi.
[CHRON, EB, Kult.N.M., OCD, SAL] | |
| aurora | |
|
(-en, -er): Morgenrøde. Anv. specifikt i udtrykkene »aurora borealis« = nordlys og »aurora australis« = sydlys. > nordlys.
E. lat. boreas = nordenvind, personificeret i guden Boreas, søn af Eos og Astraeus. E. (australis) lat. = syd. Nat.Verd1979/41 | |
| auscultant | |
|
(-en, -er): Lærling på Søkadetakademiet, når eleven er avanceret til konstruktionslæren. [9369p41] | |
| australsk øjesplejs | |
|
Øjesplejs på wire. > splejs - for detaljer. Nøjagtig metode er beskrevet i [ABC-43]. Metoden ikke fundet i eng. kilder. [ABC43, AMS61f, BOM63+66, DAN441f, KNO, NIC-24ff, SET92] | |
| auteretai | |
|
(gr.): " Hos grækerne navnet på søfolk, der måtte forrette blandet tjeneste som soldaterknægt og sømand. Først senere - hos Thykudid - blev der indført en typedeling af søfolkene.
[Röding] | |
| auto | |
|
(adj): Automatisk = uden menneskelig indgriben, som i autoalarm, autopilot, autostyring.
[NAV2-122, SKT70-52] | |
| autoalarm | |
|
(-en, -er): Radiomodtagerfunktion, der tilslutter en hørlig alarm i skibet, når der modtages signaler af bestemt frekvens og de telegrafiske morsetegn (prikker og streger) udsendes med bestemt interval.
[IMK] | |
| autophortoi | |
|
(gr.): " Autophortoi holkades. Lastfartøj eller købmandsfartøj, som med alt gods er sænket eller taget som bytte.
[Röding] | |
| autopilot | |
|
(-en, -er): Dss selvstyreranlæg. | |
| autorisation | |
|
(-en, -er): Bemyndigelse som fx til at afprøve redningsflåder el. installere el-anlæg. E. lat. auctorizare = ophavsmand. [NAV1-247] | |
| autoxyla = ploia monoxyla | |
|
(gr.): Fartøj bygget af en udhulet træstamme. Grækerne anvendte sådanne fartøjer i 677 f.Kr. De havde kendskab til dem fra slaverne, der især brugte dem - ordet: monoxyla. [Röding + www.amoriumaxcavations.org] | |
| AUV | |
|
Engelsk forkortelse for [SØF37/2004 p.14 sp.1] | |
| avance | |
|
(-n, -r): Retningen som et urs regulator stilles i for at opnå en hurtigere gang. [MEY, ODSS1] | |
| avancere | |
|
(vb): Bevæge sig fremad el. mod noget. » Avancere op mod vinden el. strømmen.« E. fr. = gå frem. [SCH, Skibbrud115] | |
| avant-duc | |
|
Spundsvæg. [MEY] | |
| avantgarde | |
|
(-n, -r): Fortrop, forreste flådeafdeling i slagorden. E. fr. = foran. [Röding, WOL] | |
| aventure | |
|
[DMO] | |
| aventureskib | |
|
(-et, -e): Smuglerskib bevæbnet til forsvar (mod myndigheder). E. formodentlig kaperlignende fartøj, [JM]. [MEY, ODSS1] | |
| averi | |
|
(?): Dss. havari. [Chr.V.Lov, KALK, MEY. VSO har averi] | |
| avertissementskommando | |
|
(-en, -er): Forberedende styrke, forløber for hovedstyrke. [SCH, WOL] | |
| avisodamper | |
|
(-en, -er): Hurtigsejlende dampskib til fremføring af signaler og efterretninger. Også anv. til opbringning af handelsskibe.
E. lat. ad + viso = til syn. [HAN, NOC, ODSS1, SCH, SØK204, WOL] | |
| avoirdupoisvægt | |
|
(-en, -e): Handelsvægtsystem især benyttet i UK og US. Enhederne i systemetet er: ton (long ton) = 2240 pounds = 200 hundredweights (cwt). 1 pound (lb) = 16 ounces (oz) = 256 drams (dr) = 7000 grains. 28 pounds = 1 quarter = 2 stones. I US anv. 100 pounds = 1 short hundredweight og 2000 pounds = 1 short ton. 1 pound = 0,453592 kg. Pundet er første gang defineret 1340 og har siden haft samme størrelse. Foruden avoirdupoisvægtsystemet er troy anv. til vejning af ædelmetaller (12 ounces til 1 pound) og apothecaries system for medicin etc. Sidstnævnte nu udgået helt af UK Pharmacopoiae. E. lat. habere + pensum = have + det, der vejes - fr. = det, der har vægt. [VÆG] | |
| AWES | |
|
(fork): [BÅD9/95] | |
| awningdæk | |
|
(-ket, -): Lettere opført dæk over hoveddækket på lastskib, hvilket giver et stort kubikindhold, der kan anv. til let ladning. Det er ofte et helt gennemgående dæk, men enkelt kilde (KUSK) anfører også kortere dæk som awningdæk.
E. eng. awning = solsejl. Fra solsejlet, der var udspændt over hoveddækket på Østen for at give skygge til arbejder og passagerer. [DAH79, DDV240, DNW, ENK, GST, HAN, OSS, SCH, SKT61-56] " Det egentlige Skibsskrog har 3 Dæk, nemlig Awningdæk, Hoveddæk og Mellemdæk. Paa Awningdækket findes forskellige Opbygninger; forude en Bak, midtskibs og agter Dækshuse. Over den midterste Del af Awningdækket findes Promenadedækket og over dette igen Baaddækket." [DSB-1936 p.225] | |
| awningdækker | |
|
(-en, -e): Skib med awningdæk og højt fribord, beregnet til lettere ladning.
E. awning også anv. på sejlskibe om agterdækkets fremspring over dørene fra kahytten og rattet med nathus, som rorgænger kunne stå i læ under. [OSS] | |
| axiometer | |
| (-teret, -tre): Hen. aksiometer. | |
| axyle | |
|
(-t, -r): » Med en rækkevidde på ca. 12 km er axyle foreløbig det eneste system i verden, der har en positionsnøjagtighed inden for 30 cm«. [VES5/92,14. Eneste kilde. Ingen navig. bøger er det set i. JM] | |
| azimuth | |
|
(-en, -er): Pejling, især af himmellegemer. Azimuth er den vinkel, en vertikal el. højdecirkel danner med 0-meridianens plan. Regnedes tidl. fra N el. S mod Ø el. V. I dag anv. 360°-notation. Astronomer anv. def. vinkelafstand målt med uret langs horisonten fra referencepunkt (fx N) til skæringen med storcirklen (fork. Zn i formler) gennem zenith og et himmellegeme. Formlen for en azimuth er: Zn = v x 180° = tan-1 (sin LHA : (cos LHA x sin b - cos b x tan d)) + p x 180°, hvor b er bredden, d er deklinationen, begge med nord + og syd -, LHA er den lokale timevinkel vest. [NAV1-2004 p.375] [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969, p.261] Azimuth anv. også på engelsk om en strøms retning, den flyder imod og regnes gerne fra nord. E. arab. as-sumit = vej el. retning. [AstroAlm., ATT, DMO, FILE, GLOS, NAV1-141, NAV4-117, OSS, SAL, SCH] tage en azimuth: [ENK] | |
| azimuthalcirkel | |
|
(-klen, -kler): Azimuthalkvadrant. Astronomisk el. nautisk instrument, der kan måle azimuth (og højde). Flere typer. Der er nogen navneforvirring i kilderne - og gennem tiden. | |
| azimuthalprojektion | |
|
(-en, -er): Kortprojektion, hvor azimuthlinier/-cirkler er rette linier ud fra et centralpunkt.
[BOW2, LSD] | |
| azimuthalur | |
|
(-et, -e): Solur, hvor skyggepinden flyttes efter solens deklination. Om en direkte oversættelse kan anv. er usikker. Ikke fundet i eng. kilder. [JM, NOC] | |
| azimuthcirkel | |
|
(-klen, -kler): 1. Storcirkel gennem zenith og nadir og vinkelret på horisonten. 2. Dss. azimuthspejl. | |
| azimuthkompas | |
|
(-set, -ser): Kompas opstillet og anv. til at tage azimuther fra. Også anv. om digitale kompasser: »Danaplus introducerer til 92-sæsonen et såkaldt digitalt azimuth-kompas til sin quadro-serie...«. Dss. pejlkompas. [BÅD2/92,5, GEOM31, TAN2-29, WOL] | |
| azimuthkurve | |
|
(-n, -r): [NAV1-213] | |
| azimuthmotor | |
|
(-en, -er): Motor i gyroens følgesystem. [NAV2-125] | |
| azimuthobservation | |
|
(-en, -er): Udførelsen af en pejling af himmellegeme. [NAV1-265] | |
| azimuthpejling | |
|
(-en, -er): Pejling af himmellegeme. [Ex-bevis1856] | |
| azimuthpropeller | |
|
(-en, -e) azimuthalpropeller: Fremdrivningsskruer, der kan rotere i det vandrette plan og derved drive fartøjet frem i alle retninger. Herved overflødiggøres et ror. [Skibst.Selskab, SØF16/91+3/91,4] " Azimuth-thrusteren. Propellen drives direkte af en elektromotor, der er anbragt i en vandtæt gondol under skibets bund. Hele enheden kan dreje om sin lodrette akse og derved virke som ror. Inertien i systemet er væsnetligt mindre end i et konventionelt maskineri med motor og propelleraksel. Det giver hurtig reaktionsevne. Tiden mellem frem og bak er minimal." [SØF45/2007 p.22 sp.3] | |
| azimuthsignal | |
|
(-et, -er): Gyrosignal, der afgives, når skibet drejer. [NAV2-125gl] | |
| azimuthspejl | |
|
(-et, -): Instrument til måling af himmellegemers pejling. Det påsættes kompasset og ved hjælp af en sigteanordning med prisme kan himmellegemets lysstråle enten fås til at være overet med kompasinddelingen eller observatøren kan sigte himmellegemet og vha. prismet få kompasaflæsningen i samme sigteretning for øjet. Hvis instrumentet ikke er en cirkel, men en slags lineal kaldes det eller mere generisk for [BOW2, GLOS, IMK, NAV2-29, NAV1-84] | |
| Azimuth Stern Drive | |
|
(?): Fremdrivningprincip for især slæbebåde. »Slæbebådene er af fire forskellige typer: Conventional, Azimuth Stern Drive, Tractor og Fin-First Voith Tractor«. »Der er tale om en Azimuth Stern Drive-type med 60 tons pæletræk og 34 meter i længden«. [SØF3/2004 p3, SØF34-35/2004p8sp5] | |
| azimuthtabel | |
|
(-len, -ler): Tabel, hvori solens pejling er udregnet til forsk. bredde og deklinationer, oftest med 4 minutters mellemrum.
[GLOS, SCH] | |
| azimuththruster | |
|
(-en, -e): Fremdrivnings- el. styringsapparat, der vha. en skrue (ofte i et rør el. dyse) el. en vandstrøm, der kan drejes 360° medvirker til at styre el. positionere et skib. Se også under azimuthpropeller.
[DMT, SØF24/92] | |
| azimuthtorquer | |
|
(-en, -e): Elektromagneter i gyrokompas. De opfanger signaler fra gyroens drejebevægelse og sender dem videre til opfølgningssystemet.
[NVV2-116] | |
| azipod-propeller | |
|
(-en, -e): » Azipod - et rorpropellersystem, der indtil nu har været anv. på to ishavstankere og en isbryder - kommer nu til at stå bag fremdrivningen af to af verdens største krydstogtskibe.« [Sea Breezes 2/98, SØF45/95] | |
| azorerhøjtyk | |
|
(-ket, -): Subtropisk, stationært højtryksområde med årstids forskydning og centrum i det østligste N. Atlanterhav.
[NauM46+169. Detaljer under højtryk] | |
| Azovske Hav | |
|
Bihav i Sortehavet. 38.000 km2, Gns. dybde 14 m. Floden Don m.fl. mindre afvander til A. og forårsager lav saltholdighed. Islagt om vinteren. Der kan forekomme tidevandsforskelle på op til 5 m. Næringsholdigt vand giver stor produktion af alger, derfor mange fisk (80 arter), men sommeren giver ofte iltsvind med stor dødelighed. | |
| Opdateret d. 26.2.2012 | Retur til toppen af siden. |
| Vælg nyt stikordsbogstav | Videre til bogstav B-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |