Maritim ordbog bogstav B 1. del

Maritim ordbog Bogstav B første del. Stikord fra B til ban Opdateret 3. januar 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

B
	1. Et-bogstavssignal jf. Den int. Signalbog: »Jeg laster, losser eller transporterer farligt gods«, tidl. betydn. var »... sprængfarlige stoffer«. I am taking in, or discharging, or carrying dangerous goods. Signalflag B, rødt splitflag. 2. Fonetisk udtalt »bravo«. 3. Morsetegn: - . . . (streg prik prik prik). 4. I kapsejlads er signalflag B protestflag. 5. Fork. for deviationskoefficienten for halvcirkeldeviation på kurs devierende øst; b (fork.) for den del af B, der skyldes fast skibsmagnetisme. b er den del, der skyldes flygtig magnetisme i lodret jern. 6. Fork. for opdriftscenter. centre of buoyancy. [Nav2,38+41, SKT] 7. Fork. for skibets bredde; i målereglerne er defineret som største bredde udvendigt ved måledækkets overside eller derunder. [DS89,910] 8. b bet. i stjernebilleder den andenklareste stjerne. Fx b Anquilae. anquilae.
B9W
	Kode i radiokommunikation for udsendelser af kombinerede telegrafi- og telefoniudsendelser: Composite emission, independent sidebands. [LOR3/94]
baartze
	(-n, -r): Sejlskibstype med en til tre master samt forsynet med op til 40 årer. Fartøjet er bygget næsten ens i begge ender og ligner en tidlig kogge. Anv. i hol. 14-16. årh. Jf. [Röding] er det et krigsskib, let bygget og med ror. baartze. [DUD, Röding]
babian
	(-en, -er) bavian, sj.: Vagtsmand for fartøjer fortøjet langs skibssiden af ankerligger. boat's keeper. [KOF, MEY, ORL422, TOP40, TUS131, VF278, WOL]
babycontainer
	(-en, -e): Container af mindre størrelse end standard 20-fods containeren. Et antal b. passer ind i standardmålene. babycontainer. [LAB154 (ikke fundet i 1990'er lit.)]
babystag
	(-et, -): Stag fra lidt under midten af forkant af formast til fordækket. Især anv., når der kun er et sæt undervanter. Babystag sættes tot og forhindrer masten i at pumpe under bevægelser i søen. baby stay // inner forestay. [BÅD2/92, POS97, SD, SEH192, SEJ]
BACAT-skib
	(-et, -e): Første del af navnet er fork. for barge aboard catamaran. To-skrogs skibstype, der medfører ladning i pramme, der enten vha. kraner el. elevatorer placeres på dækket el. surres mellem de to skrog - oftest med samlet, lukket bovparti. Se også LASH. Konceptet benyttet for havne med lange ventetider for kajplads ca. 1960-1980, men vandt aldrig fodfæste, idet containerisering i mellemtiden blev den altdominerende transportform for mindre og forarbejdede ladningspartier. BACAT-ship. [CAA, CHS12, HHH32, KNI20, SEAT24, TL]
back letter
	Dss. friholdelsesbrev og letter of indemnity. Afskibers garanti for at skibet ikke bliver erstatningspligtigt for evt. mangler el. skader på ladningen i forhold til konnossementets beskrivelse. back letter. [ADM221, SKbef2,62, TL]
bade
	(vb): Nedsænke i el. overhælde med vand. bath.
badeanstalt
	(-en, -er): bathing establishment. [KortA]
badeflåde
	(-n, -r): Flydende platform el. flåde, hvorfra badning finder sted. bathing pontoon. [ODS]
badelejder
	(-en, -e): Stige el. trappe, der på både, som regel fra agterenden, rækker fra dæk til et stykke under vandoverfladen. accomodation ladder // boarding ladder // swimming ladder. [POL, SD, YAW]
badestige
	(-n, -r): Dss. badelejder.
badestrand
	(-en, -e): bathing beach.
badskærer
	(-en, -e), el. gl. bartskær: Besætningsmedlem, der gjorde tjeneste som læge i 16.-18. årh. barber-surgeon. E: ty. bad + skærer. I UK var barber og læge job tidl. kombineret. Der er faglig forskel på eng. surgeon og physician, hvor sidstnævnte har højeste rang/uddannelse af de to. [D.Lov.4-1-14 (»Paa de Skibe, hvor Badskere findis, ...«), FALC, ODS, OSD, SUN48, WOW]
BAF
	Engelsk forkortelse for Bunker Adjustment Factor, der er det procentvise tillæg, som rederierne forøger prislistens containerfragt med afhængigt af oliepriserne stigen eller vekslen. [SØF37/2008 p.6 sp.1]
bagage
	(-n, -): Rejsegods, personlige ejendele medsendt skib. luggage.
bagagerum
	(-met, -): strong room // locker // luggage store. E: m.lat. bage = sæk. [LAB17, ODS, RoRo6-17]
bagagevogn
	(-en, -e): luggage van.
bagbord
	(sb, adv; »bagbords« er adj): Venstre side af skibet, når man vender ansigtet forefter. port. Tidl. også larboard.. Anvendt sidestillet med - port - i bl.a. [Saint] fra 1808 og [HAR] fra 1838. » Den side, hvor alle simple folk lægger til.« Officerer stiger om bord på stb side, der derfor bliver den fornemste. E. hol. bak = med ryggen mod, idet styreåren sad om styrbord. E. [ODS] oldn. bakbordi; oldeng. bæcbord. " opr. hvilede styreaaren i skibets højre side (styrbord) og den styrende vendte ryggen helt eller delvis mod den venstre." [KALK] medtager ikke ordet. [SMY] viser i gamle udtryk ortografien baw-burd i eng. kilder. [FALC] har larboard som det sædv., port som det specielle. [ENK] har mid.eng. ladde modsat styreåren. [BLAN] har allerede i 1755 brugt port: Port the helm signifies to put the helm to the left or larboard side. " The origin of the word - larboard - remains doubtful and the suggestions hitherto made are not convincing." [MM vol.14 1928 No. 2 p.180] Om de engelske udtryk er der yderligere oplysninger i Mariner's Mirror (Volume - nr. - sidetal) i følgende: 04 (2) 153 / 09 (4) 346 / 10 (1) 009 / 14 (2) 180 / 15 (1) 077 / 20 (1) 112 / 20 (2) 229 og 20 (3) 372. En sproglig debat blev i 2001 ført mellem Søren Thirslund og dr.phil. Bent Jørgensen om muligheden for at ordet stammede fra islandsk bakki. Se herom i Nyt fra Sprognævnet 1/2001 p.8ff., der er online på nettet. [ABC, DMO, EL, EST, HAR, HOF82, KAP55, KortA, KUSK324, ODS, Röding] Bagbord brugt i rorkommandoer: bagbord lidt. port a little. bagbord med roret. port the helm. bagbord om bord: Roret lægges helt i borde. hard to port. bagbord så småt. port easy. hårdt bagbord. hard aport. Til beg. af 20. årh. var betydningen af kommandoerne, at rorpinden drejedes til bb, hvorved rorfladen drejede til stb. og skibet svingede til styrbord. Da størsteparten af skibene efterhånden havde rat, blev brugen af stb./bb. forvirrende og brugen blev ensrettet til det nu universelt anv.: styrbord betyder, at rat, rorflade og skib bevæger sig til styrbord. bagbords båd. port boat // port side boat. bagbords halse: Dvs. ræerne er inde om stb., og vinden kommer fra bb. port tack. [SD] bagbords tønde. port hand buoy. [SD] bagbords vagt. Dronningens kvarter (lige besætningsnumre): port watch. bagbords vagt. larboard watch. [Röding] dreje bagbord over / dreje til bagbord. turn to port. drive bagbords over. drift to the port. ligge for bagbord anker. ride for the port anchor. ligge med bagbord halse. be on the port tack = gldgs. to be on larbord tack. [Saint] ligge på bagbord bov: Dvs. med vinden ind fra stb. lægge roret hårdt bagbord. put the helm hard to port. roret om bagbord = Bagbord med roret. port the helm. [HAR, Röding] ti grader om bagbord. ten degrees on the port bow. tre streger om bagbord. three points on the port bow. tværs om bagbord. abeam on the port side. [MOS1] vinden bagbord ind. the wind on the port side. om bagbord. to port // on the port side. om bagbord foran for tværs. on the port bow. I udtryk med det gemmeldags " larboard." bagbord som luv side. larboard tack. [HAR] bagbord som læ side. starboard tack. [HAR]
bagbåke
	(-n, -r): Den bagerste båke i en båkelinie. rear / upper beacon - in a series of leading beacons. [DUE19]
bageskude
	(-n, -r): Koggetype fra middelalderen anv. helt op til 19. årh. i skudefarten Norge - Danmarks vestkyst. Fladbundet, klinkbygget fartøj, der kunne løbe op på sandstrandene. [HS65-110, ODS etc.]
bagfyr
	(-et, -): Det bagerste af to eller tre enkeltfyr, der på linje danner en fyrlinje. rear light. Det forreste kaldes for forfyret = front light. [KortA, 5011, NP735, SCH]
baggala
	Dhow fartøjstype. Arab. tomastet båd på 100-400 t anv. i 16. - 19. årh. i Det indiske Ocean til fiskeri, fragt- og krigsskib. Havde settee sejl på stormasten samt en lille mesanmast. [Benzon, DUD, NatGeo]
bagge, baggemaskine
	(-n, -r) el. gl. bagger, baggert: Muddermaskine, mudderpram, uddybningsfartøj med spandekæde. Tidl. typer var hestedrevne, senere dampdrevne. dredging machine // dredger. E. ty/hol. baggermaschine. Hol. » baggern « entschlammen, dvs. fjerne slam fra bunden. Udt. anv. i Dk til ca. 1900. Ses endnu i tyske kort (+ Navionics). [FOLK, JUEL56, ODP, ODS, TUS] a large lighter furnished with wheels and large spoons by means of which they heave the mud or gravel from the bottom, in order to deepen or clean a port in a manner similar to that of the ballast-heavers on the Thames. [Röding]
baggermester
	(-mesteren, -mestre): Føreren af en baggemaskine. master who superintends the cleaning of a port. [Röding]
baggrundslys
	(-et, -): background lighting disturbing or interfering background lighting. [D/E, SØV15]
baghla
	Latinerrigget handelsskibstype i Røde Havet og rundt om Arabiens kyster. baghla. [FILE]
baghåndsknob
	(-et, -): Knobet er vist på tavle XX i [Fancy K.]. reverse knot // backhanded knot. [ABC, DAH25, Fancy K., HIS1-2112, KUSK14, PSØM20]
bagladebord
	(-et, -): Bordplade (brædt) på batteridækkets beboelsesområde. Pladen er ophængt i tove under dækket (loftet) i den ene eller begge ender. Anbragt mellem kanonerne, hvor det skulle kunne stuves af vejen, når disse var i brug. hanging mess table // suspended mess table(ikke verificeret JM) [FMK60, SCH]
bagladekanon
	(-en, -er): —> baglader 1.
baglader
	(-en, -e): 1. Dss. bagladekanon. Kanon, der lades fra bagenden. breech-loader // breech-loading gun. [WOL] 2. Skib, hvis aptering er anbragt i agterenden, og hvor lastrummene ligger i forenden af skibet. Udtryk også anv. mere specifikt om bulk carriers med mulighed for lasteoperationer via transportbånd eller suge/trykledning over agterenden. [ABC]
bagland
	(-et, -): Land beliggende bagved kystlandet og højere end dette. inland. [HAR, NP100/89-2.41, SCH]
baglast
	(-en, -): Forældet stavemåde for ballast - —> ballast. ballast. [HAR, Röding]
baglastbåd
	—> ballast
baglastfartøj
	—> ballast
baglastjern
	—> ballast
baglastport
	—> ballast
baglastsand
	—> ballast
bagluft
	(-en, -): 1. Den effekt, som får storsejlet på en sejlbåd under bidevindsejlads til at slå ud el. bule ud til luv side pga. for stort overlap mellem forsejl (genua) og storsejl el. pga. afstanden mellem de to sejl er gjort for smal, hvilket forårsager for stort et lufttryk i kanalen mellem de to sejl. backwind. [HOF94, POS78+109, SD] 2. Anv. om luften (vinden) bag en bidevindsejlende båd, når en bagvedliggende båd kommer for tæt på (i vindskygge af) den foranliggende. backwind.
bagmand
	(-en, mænd): Fisker, der arbejder agter i skibet, oftest ejeren. [LIM]
bagobservation
	(-en, -er): Måling af himmellegemers højde vha. instrument ved hvis betjening observatøren vender ryggen mod himmellegemet. backstaff observation. [STYR91]
bagolas
	(?): Små arabiske både. Måske samme type som baghala el. baggala. [Verden ifølge Hansen 1897, 7857 p39]
bagpunkt
	(-et, -er): Bagerste punkt i et mærke. rear mark // rear point. [BRE85, EN/NOMTo, NAV1-83]
bagsejl
	(-et, -): » Et af de bagerste Seil paa et Skib.« 2. » At faae Bagseil, kaldes til Skibs, naar Vinden pludselig springer om, og kaster Seilbugene mod Master og Stænger.« [MOL]
bagsidevejr
	(-et, -): Klart vejr med vindbyger og vindstød på bagsiden af en koldfront. rear side weather // weather behind a cold front. [DdkVejr, JM]
bagslag
	(-et, -): »... vil man ofte finde krap og uregelmæssig Sø, der skyldes »Bagslaget«, dvs. Søens Tilbagetrækning fra Kysten«. rebound of sea. [DAH155, SCH, WOL]
bagsmæk
	(-ken, -ke): Slang for bredt plant agterdæk velegnet til arbejdsdæk. [9403/17 Bådbyg-369]
bagspring
	(-et, -): Dss agterspring. stern spring line.
bagstag
	(-et, -): Afstivning med tov el. wire af masten agterefter fra mastetop til dæk. Staget kan være stift, oftest forsynet med en vantskrue til justering, el. bevægeligt og da gerne med en talje til opspænding. På skibe, hvor masten indgik som en del af lossegrejet anvendtes også enten et ekstra el. et særligt kraftigt stag til afstivning under ladningens håndtering. Sejlskibe med bom og gaffelsejl har ofte to bagstag, der kan slækkes el. sættes, efter hvilken side sejlet står til. Dss. hækstag og agterstag. Dog har nogle sejlbåde et hækstag fra mastetoppen til centerlinien på hækken samt et bagstag i hver side forløbende fra fokkegodsets højde til hver af bådens sider, men noget forligere end hækstaget. backstay // swifter // preventer shroud // runner. E. [Moth] & [FUN] har også »mantelstag«. —> bardun. [BÅD3/92p30, DAH170-176, DMO, FOLK, FUN, JegerSejler120, OSS, POS97, Saint, SCH, SEJ] bovsprydets bagstag. shroud of the bowsprit. [Röding]
bagstagsejl
	(-et, -): Trekantet sejl, der på bermudariggede fartøjer sættes med den spidse ende fra mastefoden og rækkende op til ca. 1/3 af agterstaget. Anv. i magsvejr. Har kun praktisk bet. på brigge, hvor agterbommen ikke går så langt agterud, så afstanden til agterstaget er stor. backstay sail. [DS]
bagstagsvind
	(-en, -): Vind, der kommer fire streger fra agten. quartering wind // quartering wind. [Röding]
bagstagsvis
	(adj + adv.): " Hvis man i et skib ser en genstand i den retning, hvorfra en bagstagsvind kommer, det vil sige ikke lige agten fra og heller ikke lige fra siden, men mellem disse to retninger, så siger man i søsproget: Man ser genstanden bagstagsvis." on the quarter. [Röding]
bagstavn
	(-en, -stævne): Dss. agterstavn. stern. [DS, FOLK]
bagstok
	(-ken, -ke): Vinkelmåler, dss. jakobsstav, men brugt med observatøren stående med ryggen til himmellegemet. backstaff. [KALKTill., OSS, TAN2-54, The Cross Staff]
bagstykke
	(-t, -r): 1. Agterste del på en mast. after fish. 2. Agterstykke på en kanon. breech of a cannon // thecannon from the pomiglion to the trunnions. [Saint]
bagsø
	(-en, -er): 1. Tilbageløbende sø; bølge, der efter at have ramt kysten, slår tilbage i havet. backwash // the receding movement of a wave // backrush. back-sweep of the waves. [Röding] —> backwater i [TVER] for andre former for tilbageløbende vand. [ODS - GEO, NP100-89, NAVT, WAVE] 2. Dss. bagvand [—> bagvand for fl. bet.]. Det vand, som en hjuldampers skovlhjul løfter med op på den rejsende del af hjulet, el. det vand, der kastes bagud af en skrue. backwash. [NAVT, ODS1]
baguio
	Lokalt navn for orkaner i Kinasøen og ved Philippinerne. baguio. [FILE]
bagvand
	(-et, -): Sprøjtet, som en åre sender forefter, når den sættes i vandet for et træk. backsplash. —> bagsø. [CHS2. JMs fordanskning]
bagvind
	(-en, -/-e): Vind, der påvirker bagsiden af et bomsejl, dvs. modarbejder sejlet. Optræder såfremt afstand og vinkler mellem forsejl og bomsejl er for små, da effekten af vinden i kanalen mellem sejlene presser bomsejlet ud af den gunstigste facon. backwind. —> bagluft. [BÅD3/92p30, SD] 2. Dss. medvind. a following wind. [KALK, ODS]
Bahamasstrømmen
	Andet navn for den N-lige del af Antillerstrømmen. Den løber på Ø-siden af Antillerne, Cuba og The Bahamas. Ud for Florida løber den sammen med Floridastrømmen og danner Golfstrømmen. Bahama Current. [NP70 (1971) p.28ff] anv. ikke Bahama Current, men alene The Antilles Current. [EB, NauMny 274, NP70 (1971) p.28ff, NP136, OC]
Bahnske flydemagneter
	Redskab til strygning af magnetiske miner. Bahn's floating magnets. E. navngivet efter dansk Orlogskaptajn H. J. Bahnsen, 1941. [JM, MHVT89]
bailer
	(-en, -e): Selvlænseanordning på joller. Den består af en lukbar åbning, ofte med rørform, anbragt i el. nær agterenden og i bådens bund. Åbningen kan med et spændemiddel lukkes. Under fart vil det forbistrømmende udenbordsvand frembringe et undertryk ved bailerens agteråbning, hvorved vand inde fra bådens bund vil blive suget ud. bailer. E. lat. bajulus = bærer, eng. bail = øse. [DS, HOF13+62, SEJ]
bai
	(-en, -er) baj, bay (gl): Dss. bugt. bay. [ODS] (P. E. Müller) har »kun om fremmede forhold, gerne omgivet af bjerge og med naturlig havn«, mens [MOL] har » en aaben Havbugt eller Vig«. [ODS] citater er fra 1729+1757. NB. baj, bay = groft uldent tøj [FOLK]. E. fr. bai = bugt. [FOLK, MOL, ODS, ODSS1, Röding]
bajonet
	(-ten, -ter): Det øverste stykke af masten over vant og stag - altså uden sejlføring og med fløjknappen øverst. B. er enten en del af øverste stang el. en selvstændig stang, sidstnævnte især i ældre sejlskibe. [LIM, SAL] " male skyskrabernes bajonetter." De øverste sejls stang. painting the skysail poles. [TAFM p.397 - 305]
bak
	(-ken/-ker) bakke: Sammensætninger med bak-, bakke-, baks- kan i nogle tilfælde være at finde under et af alternativerne. 1. Løftet dæk el. halvdæk i skibets forreste del. På renæssanceskibe også en fortlignende opbygning benyttet som kampplatform. Bakdæk er det seneste årh. anv. til anbringelse af ankerspil og fortøjningsgrej. Rummet under baksdækket blev op til ca. 1920 anv. som beboelse for mandskabet, hvilket ofte også blev benævnt » foran for masten .« Nu anvendes rummet til storesanbringelse, og der kan være placeret nødgeneratorer og pumper i det. forecastle udtalt [fouksel] // forecastle head. Ordene anv. om både rummet under dækket og yderdækket over baksrummet, idet [DST75] ordet head om et dæk anv. om dettes underside = loftet i det underliggende rum. Om udtrykket topgallant forecastle fork.: fxle // fcle // focle [MED], udtales: » t'garn fo'ks'l «, hersker der nogen usikkerhed i kilderne. [DST] har syn. forecastle head og monkey forecastle, som mindre bakker eller ankerdæk el. om en mindre, ekstra bak på en større. Topgallant forecastle er angivet som en større højere bak end de to førstnævnte [DST72+307 er modstridende mht. størrelse]. [GST] topgallant f. = forecastle. Topgallant er gledet ud fra ca. 1930. anchor deck er en meget kort bak [GST]. [SCHneider] def. bakken som: » fra Kulen og forefter.« [HAR] har på mindre skibe udtrykket beak-head. Udtrykket anv. normalt om området foran for forstævnens klædning, der på skibe op til 19. årh. havde udbygninger under bovspryd, og hvorfra ankre og sprydrig kunne håndteres. Endvidere var toiletterne anbragt her. Beak-heads forsvandt, da stævnpartierne ændrede sig til de mere udfaldende former og kort tid derefter bakdækkenes fremkomst. [ABC, BOM, FOLK, FUN, HAR, IMK, KOF, LAB41, MED, MOL, OSD, Röding, SKT70-170, WOL] forecastle card: Opslag i lukafet under bakken visende forhyringskontrakternes betingelser, som sømanden havde accepteret ved påmønstringen. [GST] lukket bak: Dvs. bakkens dæk med ankerspil m.m. er vejrbeskyttet lukket med en overbygning. Typen er meget anvendt på moderne skibe i polardrift og på passager- og fiskeskibe. closed forecastle. [JM, SØF1/95] under bakken: Udtryk der dækker hoveddækkets rum afskærmet af baksdækket. Indtil ca. 1920 blev området anv. til mandskabsbeboelse. Det engelske udtryk for mandskabs vedkommende er before the mast. 2. Spisehold bestående af gerne otte mand. Hoveds. anv. i marinens fartøjer, fx bådsmandsbakke, skibsmandsbakke. For officerer tales om messehold. mess. [Saint] har yderligere, at en spisebakke kan hedde bowl. [HAR, KOF, MOL, ODS, ORL82, Röding, Saint, SCH, SMY] " At fordeele Folkene til Bakkerne." mess together // associate as messmates. [Röding] bakkekammerat. massmate. [Röding] sygebak. mess of the sick. [Röding] Bakke. " Arealet mellem to kanoner, hvor det til en bakke hørende mandskab opholder sig, og hvor deres hængekøjer rigges op." birth. [Röding] 3. Landingsplads, fx ankerbakken: »Bakke« indgår i enkelte navne på grunde i Danske Farvande, fx Skallebakken, el. for høj strandbred: havbakke og strandbakke. E. »bakke« og »banke« har samme bet. -kk- er assimilation af -nk- [NMA1-305] [HS71-96] 4. Redskab, opsamlingsbeholder, specielt beholder i el. hvorpå måltidet serveres, spises el. hentes. [KALK, SøensFolk, Moth-Søkrigsart.] spisebakke. bowl or platter to hold the sailor's victuals. [Röding] 4a. Beholder til opsamling af spild, fx spildolie i maskinrum. tray. [LAB90] 4b. Beholder til opbev. af fiskekroge på liner, fiskebakke. » At fiske med bakker« [ODS/Pol 1901]. tray // basket. 4c. Fiskeredskab. Langline med kortere liner med kroge påsat. [HAFI120, ODS] 5. Dss. båke, sømærke. » Kongen gaf siden Ordre til at optage alle Bakker paa sine Strømme og ingen Fyr mere at tænde«.
bakalau
	(-en, -?): " Navnet på en kendt fisk, som i store mængder fanges på Terranovabankerne = Newfoundlandbankerne. Den tjener, når den er saltet og tørret ofte som føde på skibene." cod-fish. [Röding]
Baker's Old Rule
	Formel for beregning af vægttonnage. Formlen kom i brug i og efter 16. århundrede o glyder: kølens længde x bredden x dybden x 100 = antal tons lasteevne. [Hutchinson: Medieval Ships and Shipping, 1994, fra tekstbasen til OED]
bakgang
	(-en, -e): Maskinen går bak, skibet sejler baglæns. back // reverse. [SKT485]
bakke
	(vb): 1. Bevæge sig baglæns el. stoppe. Stoppe et motordrevet skibs fremdrift ved at slå bak på maskinen. go astern. Fuld kraft bak: full speed astern // reverse engines // go astern. [EST, MARS, WOL] beordre bak: ring the engine(s) astern. [EL, EST] gå bak: Ordre maskinen til at vende skruens omdrejningsretning el. ændre stigning på skruen fra frem til bak. go astern // put the engine(s) astern // reverse the engine(s) // work astern. [EST] slå bak: Dss. beordre bak. 2. Bakke et sejl = stoppe et sejlskibs fremdrift ved at bakke et el. flere sejl. Dvs. ændre sejlets stilling, således at vinden virker på modsat side af sejlet. back // lay a sail aback // be laid a-back // taken a-back (to sidste overs. fra 1808). [EST, KOF, OSA p.30, Röding, Saint, SCHN] bak sejl: Et råsejl, der har vinden ind på forsiden. aback sail. [DHS, Saint, TOP12] få bak sejl: to be taken aback = laid aback = to lie by the lee = to chapel [FALC, OED, Saint]. bakke fokken: Sætte fokken til luv side, så vinden modvirker fremdriften. back the foresail. [SUN27] bakke og fylde: Ved sejlads i modvind i snævert farvand skiftevis at bakke sejlene og sætte dem på normal vis for at få fremdrift. back and fill. [NAVT, SAL, SEW] bakke om: Standse farten ved at dreje skibet rundt. boxhaul. [SCH, WOL] bakke stortoppen: back the main top (gallant etc.). [EST] oversæt. er ukorrekt: back the main mast. På sejlskibe er toppen ikke dss. masten. brase bak: Indstille råsejl, så de har vinden ind på forsiden. brace aback // lay aback. Brase bak overalt: to lay all flat aback. [DHS, Saint, WOL] - Yderligere har [Saint] at bakke et stagsejl eller en mesan: to bag-pipe. ligge bak: På mindre fartøjer sættes fokken bak og storsejlet næsten midtskibs. lie aback. [JegerSejler, PSØM p.241] løbe bak: »Løb bak og fik vinden ind på den forkerte side af sejlene«. [SØF9/95]. På eng. back, backing om ændring i vindretningen i en retning mod uret. Udtrykket ikke bekræftet på dansk, men er nok ved at blive almindeligt - og harmuligvis været det tidligere. [Pilotbog fra Imray] store mærssejl ligger bak. main top-sail is taken aback. [Röding] 3. bakke op. Klargøre til spisning, rette måltid an, øse op til bakken. serve up. [ABC, D/E, ODS] 3a. Spise sammen, danne en bakke [XXIII, Stk. 2.] " Belangende Rantzon, saa skal til saa mange Folk, som af Bakker sammen æder eller af Staab sammen drikker, Bakker, Staab, eller andre Kar, leveres, som de og skal være forpligtede udi god Agt at have, efter den Anordning, som Skibs-Raadet derom giør, under Straf, som vedbør." (1797) [ART p.26] E. Staab gl. for drikkekrus. 4. Bakke et fyr. Holde en svag ild under kedlerne på et dampskib, så damptrykket kan sættes op hurtigt. bank the fires // bank up the fires // let the fires down. E. udtr. hentyder til en del af arbejdets udførelsen, idet de brændende kul bliver skubbet tilbage i fyret og friske kul eller aske lagt ovenpå, mens ventiler for lufttilgang bliver lukket ned; begge dele for at ilttilførslen kan blive formindsket]. [DHS, ODS, ORL p.409f, TOP p.12]
bakkeangel
	(-en, -): Dss. bakkefiskeri. [KALK]
bakkefiskeri
	(-et, -er): Dss. krogfiskeri el. langlinefiskeri, hvor der på en lang line, 100-1200 m, med mellemrum af 1-2,5 m er påsat kortere liner, kænser el. tavser el. tavsinger. shood // gangin, på 0,4-0,6 m længde, hver med en krog i enden. Anv. især til torskefiskeri. line // long line fishing. [DAS76, DkFisk54, FOLK, HAFI120, OSA46]
bakkepenge
	(-ne): Dss. prikkepenge. [KALK, ODS Forord. 1705]
bakkestok
	(-ken, -ke): Dss. beddingsbjælke. [TRÆ1-8] Bygning af vikingeskib. " Under bygningen lægges kølen på en række nedgravede stolper, kaldet bakkestokke. De giver et stabilt underlag for skibet under bygningen, samtidig med, at skibet er hævet over jorden, ..." [HEST p.21]
bakketorsk
	(-en, -): Torsk fanget ved bakkefiskeri. [FOLK]
bakluft
	(-en, -): Dss. modvind. fool wind. [D/E]
bakmanøvre
	back manoeuvre // reverse manoeuvre. [ABC, NAV4-12]
BA-kort
	(-et, -): Kort produceret af det engelske Admiralitet (Hydrographic Office). BA chart // Admiralty chart. » eller de [waypoints] kan overføres fra BA-kortet vha. elektronisk kortlæser ...«. [SØF7/92-8]
baksdreng
	(-en, -e): " Yngste matros, opløber eller dreng tilhørende en bakke, og som henter kosten til de øvrige i bakken." boy of a mess. [Röding]
baksdæk
	(-ket, -): Bakkens dæk. Udtrykket kan antagelig også findes brugt om messedæk. forecastle deck. [BOM, ODS]
baksdør
	(-en, -e): Dss. som baksport. " Paa Fregatterne, hvor ingen Baksdør haves, rendes en Syening af Arbeidsseisinger imellem de tvende Øiebolte." [Rosen p.2]
bakse
	(vb) (baxe gl): Indstille i sideværts retning, dreje vha. løftestænger, baksebomme, el. taljer, især om indstilling af kanoner. boom or square a gun // heave a gun for pointing // bow a cannon // traverse a cannon. traverse anv. af [CHS4-155]. Det er formodentlig det mest korrekte udtryk, men på p159 anv. »... including handspikes to point the gun«. [FALC, Röding] har bowse. [SG84] har "To travas [traverse] a peece [gun] is to turn her which way you will upon her platform." [K110p57] siger: work the cannons. [NAVT] har train = horizontal movement, the vertical movement = point. [DMO, FUN, HAR, KOF, ODS, SAL, WOL]
baksebom
	(-men, -me): Træstok el. brækstang til at bakse med, dvs. hjælpeværkstøj ved håndtering af svære byrder, fx kanoner. hand-boom // cross-bar // lever // large handspike. [HAR, KOF] Fra Benzons ms på H&S haves baksbom som udlæggerbommen sat vinkelret ud fra forskibet som jollebom. swingning boom.
bakseredskab
	(-et, -er): Udgøres af baksebom, hånd-spage og koben anv. til kanoners baksning. equipment for handling guns // ramrod. [FUN, JM]
baksetalje
	(-n, -r): training tackle. [WOL]
baksformand
	(-en, -mænd): Det ledende medlem af (mandskabs-)bakken. Seaman in charge of the mess. [ODS - JM ikke fundet dækkende udtryk på eng.]
baksgast
	(-en, -er): 1. Det medlem af bakken, der foretager til- og afrigning ved måltiderne samt henter maden. [DMO. JegerSejler1961] 2. Sømand, der deltager i arbejdet med ankre, fortøjninger og riggen på bakken og i formasten. forecastle man // forecastle hand // member of the forecastle crew. [HAR, TAFM43+61] Baksgast. castle-crew. [Röding]
baksjunge
	(-n, -r): Dreng, der udfører bakstørnen for en bakke, dss. baksgast. mess boy / mess man // boy of the mess. Flådesprog nu: wardroom waiter. [DMO, FOLK, HAR]
bakskammerat
	(-en, -er): Bakkemedlem. mess-mate. [DMO, HAR, ODS, SMY]
bakskiste
	(-n, -r): Kiste opstillet langs skibssiden på banjerdækket, hvori bakken kan bortstuve fødevarer og skaffegrej. Anv. også om det enkelte medlems personlige kiste. mess-chest. [DMO, ENK]
baksklampe
	(-n, -r): Klampe, træklods, på en raperts forkant. Baksklampen stod an mod skibssiden på de læ kanoner. chock? // block. [DMO, FUN, JM]
baksknæ
	(-et, -): Konstruktionsemne. Vinkeljern el. vinkeltræ, der forbinder skibsside med dæk el. bjælke på baksdækket. forecastle knee. [EYR, ODS]
bakskuld
	Navn på rødspætter fanget på langline (bakker). Også fiskearter som isingen og sletten er omfattet af begrebet bakskuld. "Paa Fanø drives Rødspættefiskeriet paa en egen Maade, nemlig ved Skuldgaarde, dvs. Gaarde af Risknipper, som sættes ved Kysten, og som røgtes ved Lavvande,... og Rødspætten fanges i dem enten ved et i Midten anbragt Garn eller ved en Strygeglib, som man stryger over Bunden. Ordet Skuld kommer af den tyske Benævnelse for Rødspætter - Scholle -. Skuldfiskeriet drives ogsaa ved Liner med Kroge, Bakker, hvoraf Benævnelsen Bakskuld). ) Bakskuld bruges dog ogsaa paa Fanø som Betegnelse for Sletten. Rødspætten benævnes der Lødskuld." [OSA] E. bak+skuld = bakke + ty. Scholle = rødspætte. [ODS ikke opført; OSA25] For opslaget skulle, skuld, skol i [ODS]: "se I. Skolle; m. h. t. bet.-udviklingen sml. Flynder, Plæde; især dial.) fællesbetegnelse for fladfisk, flyndere; spec. om rødspætte, Pleuronectes platessa... Flynder, Skulle, eller Butte, er en bred og ganske fladtrykt Fisk... en Slags smaa Fladfisk, - Skulder - eller - Botter -, der saltede og tørrede ristes paa Gløder, klippes i Stykker paa tværs af Benene og spises paa Smørrebrød... Ising, - Slette -, - Plæde - (fanges) sammen med Rødspætterne, og en Del sælges til Ørredfoder eller lufttørres og forsendes i Bundter under Navnet - Skuller -." For opslaget ising i [ODS]: "Ising, en. samt skrivemaaden Issing. flt. -er. (ænyd. d. s.; vistnok afl. af Is; sml. ty. scholle, isflage, rødspætte) flynderfisken Pleuronectes limanda L.; slette; plæde; tidligere vistnok ogs. brugt om rødspætte, P. platessa L." Fra Den danske ordbog Bakskuld: " saltet, tørret og evt. røget fladfisk, især ising, traditionelt pandestegt og serveret som frokost- eller middagsret i vadehavsområdet." " Ising. Op til 45 cm lang, brunlig fladfisk som langs oversiden har en linje der lige bag hovedet danner en bue over brystfinnen tilhører flynderfamilien, Limanda limanda." Fra Korpus 2000, citat fra avisen Aktuelt 1997-03-12: " Vil man prøve det lokale køkken, byder Cafe Nana i kroens nærhed på bakskuld- røget ising- samt en gang om ugen på den helt lokale og århundrede gamle traditionelle spise- Sakkuk- bygmelsrand med sprængt lamme og svinekød, hvide kartofler, sennep og sirup, serveret med varmt fedt og flæsketern. Hertil nydes varmt hvidtøl..." Fra Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog: " Skul(ler) = flynder, rødspætte (Platessa vulgaris)." For fanniker er " isinger en bakskuld og bakskuld kan kun være en isinger. En ising hedder en bakskuld fra syd og op til Hvidesande, så hedder den en ising." [citat fra kommentator] Den store danske encyklopædi: " bakskuld, saltet og tørret, undertiden røget ising (slette). Bakskuld er oprindelig en sydvestjysk konserveringsmåde, særlig knyttet til Fanø. Under navnet tørret jyde eller ræset flynder kendes desuden saltede, tørrede fladfisk fra Vendsyssel. Bakskuld spises enten rå, fx til kaffepunch, varmet på gløder og indsvøbt i vådt papir, eller udvandet og pandestegt." E. Der er ikke i ordet bakskuld etymologisk årsag til, at en særlig konserveringsmetode skulle være den oprindelige betydning, jf. [OSA p.25]
baksluge
	(-n, -r): Luge på bakken. Anv. om luge, der giver adgang til storesrum uner baksdækket el. om lastrumsluge til forreste lastrum. forecastle hatch // fore hatch. [SKT70]
baksmand
	(-en, -mænd): Dss. bakskammerat. [MOL]
baksmester
	(-en, -stre): Formanden for en bakke. master of a mess. [FOLK, Röding]
baksmønstring
	(-en, -er): Inspektion af beboelsesområdet. Baksmønstring afholdes iht. baksrullen og forekommer kun i orlogsskibe. [SCH]
baksplads
	(-en, -er): berth of the mess. [HAR]
baksningsskinne
	(-n, -r): Skinne på dækket som rapperten kunne bevæge sig på under baksningen. racer. Baksningsskinne med tænder. cog-racer. [WOL]
baksofficer
	(-en, -er): Vagthavende officer på baksdækket el. for mandskabet ved baksmønstring etc. mess officer on duty. [SCH]
baksplads
	(-en, -er): Området en bakke råder over til sove- og spiseplads. mess deck. Der ikke er helt synonymi, idet udtrykket ofte alene anv. om dækket på spisetidspunkterne [NAVT]. Nutidigt anvendes i handelsflåden udtrykket » messen «, messroom, som spisestedet og lukafer el. kamre, cabin, for soveområderne [DMO, IMK, SMY]
baksport
	(-en, -e): Dss. baksdør. Port el. luge, der fra øverste (batteri-) dæk giver adgang til gallionen på sejlskibe (17.-18. årh.). chase-port. [DMO, Saint]
bakspire
	(-n, -r): " En på bakken anvendt spir, der stikkes ud fra skibet mellem pullerterne og hvortil båden eller chaluppen fortøjes, når disse skal ligge langs skibssiden." outrigger of the boat's guess-rope. [Röding]
baksrulle
	(-n, -r): Oversigt over hver mands soveplads og tilhørsforhold i forbindelse med spisning, tøjopbevaring o.l. mess bill.
bakstag
	(-et, -): Dss. bagstag. [SBL67]
bakstørn
	(-en, -e): Til- og afrigning for bakken i forbindelse med måltider. carry out forecastle duties // be peggy // washing up. [EST, FOLK, SKR8, VF27]
bakturbine
	(-en, -er): Turbine, der benyttes ved skibets bakmanøvrer. reversing turbine. [HFM925]
bakviser
	(-en, -e): Instrument, der viser maskinens omdrejningsretning. tell-tale apparatus. [HAR, ODS, WOL]
balance
	(-n, -r): 1. Ligevægt, fx på spil el. vægt. balance. [PSØM112] 2. Krydshovedet på et spil, hvor den vippende eller nikkende bevægelse omsættes til en kraft, der kan gribe ind i palhjulenes roterende bevægelser. cross-head. [ANS p.97] 3. Ur- el. kronometerdel. Hjul, der svinger med urrytmen. Det er forsynet med flytbare vægte til afbalancering og kan samtidig være temperaturkompenserende. balance. 4. Være i balance mht. sejltryk, således at styringen bliver lettest muligt med evne til at fastholde en kurs med mindst mulig rorbevægele (uden luv- el. lægerrighed). Dss. at beliggenheden af centret for den resulterende vindkraft på sejlet og for centret for vandmodstanden er tilpasset hinanden. be in balance. E. lat. bilanx = med to vægtskåle = ligevægt. dobbelt balance: ophængt i dobbelt balance, fx kompas. double balance // suspended in gimbals. [NAV2-10]
balanceaksel
	(-slen, -sler): balance axis. [NAV2-11]
balancearm
	(-en, -e): Del i dampmaskine. side-lever. [HFM923]
balanceberegning
	(-en, -er): Dss. stabilitetsberegning. stability calculation. [SKT82+115]
balancebolt
	(-en, -e): Balancebolten i et vippespil eller nikkespil er omdrejningsakse for vippebevægelsen. cross-head-bracket. [ANS p.97]
balancebøjle
	(-n, -r): Dss. kardanring el. halvkardanring. gimbal. [ODS]
balancehjul
	(-et, -): Hjul på patentluge, som denne kan bevæge sig vha. Hjulet kan dreje omkring en ucentreret aksel, således at det underste punkt af periferien i den løftede stilling roterer på stedet uden berøring af hjulsporet på lugekarmen, mens det i sin underste stilling kører i sporet med lugesektion løftet fri af sine anlægspunkter. balance wheel. [ABC]
balanceledning
	(-en, -er): » For at effektivisere separeringen i sloptankene er disse indbyrdes forbundet med en balanceledning, der forbinder bunden af bb. sloptank med midten af stb. sloptank. balance pipe. [SKT81-309]
balancepunkt
	(-et, -er): Det punkt på ankerets læg, hvori tyngdepunktet af hele ankerts vægt befinder sig, ca. 1/4 til 1/2 oppe af læggen. Her anbringes event. en balancering. [FILE, NAVT]
balancelugger
	(-en, -e): Lugger med et luggersejl, gerne på en lang bom, rækkende omtrent fra for- til agterstævn. Uden bom er sejlet skødet til begge ender af fartøjet. Da sejlet går frem foran masten haves ikke altid yderligere forsejl. Op til en syvendedel af sejlets underligs længde kan føres foran for masten. balance lugger. [ENK, LEA-S87, SBL60]
balancering
	(-en, -e): Bøjle el. ring omkring ankerets læg. Anvendes til løftning af ankeret. —> anker. balance band and shackle // gravity shackle. [ENK, MAS]
balanceror
	(-et, -): Ror, hvor ca. en tredjedel af rorfladen er beliggende foran rorstammen. balance rudder (pivots about a point abaft the leading edge) // balanced rudder // equipose rudder. Halvbalanceror, der har mindre end 20% af rorfladen foran rorstammeakslen. semi-balanced rudder. [DAH195, ENK, EYR218, HS44-111, SD, SEJ, TUS]
balancela
	(-en, -er) (bilancella (it), balancelle (fr)): 12-18 m fiskebåd med skarpe stævne, overhængende agterstævn. To master med latinersejl. balancela. [LEXS, Sejl.Quizbog]
balancelle
	(-n, -r): Kystfartøj i Middelhavet med to master og latinersejl og klyverbom. Forreste mast er størst og hælder forover, agterste er nærmest en papegøjemast. balancelle. [IMK] har afvigende og forsk. typer for de forsk. landes nomenclaturer. [DUD, IMK, SAL]
balandra
	(-en, -er): 1. Sluprigget lastfartøj på 10-14 t. Anv. på S-Amerikas vestkyst. Spejlgattet med gaffel og to forsejl. balandra. [ENK, IMK] 2. En-mastet db. udrigger kano med sprydsejl og forsejl fra Philippinerne. balandra. [ENK, IMK]
Baldt anker
	Handelsnavn for stokløst anker (moderne ankertype). Baldt anchor. [VNR]
bale capacity
	—> ballekapacitet. bale capacity. [HAN, SØT15]
balener
	(-en, -e) (baleinier): Skibstype anv. i middelalderen i Frankrig og Sydeuropa. Typen er ca. 30 m lang uden bak og havde ringe dybgående og fremdrivning ved årer eller sejl. I 15. årh. sejlskib af størrelse mellem de mindre galiotter, barquer og caraveller og den større nef. Senere blev typebetegnelsen anvendt om hvalfangerskibe. Typen uden bakke havde firkantet sejl el. sprydsejl. Samme type også anv. af Hanseaterne. Ca. 160 ts. De to typer har antageligt intet med hinanden at gøre. balener // balinger. Se også ballinger. [CHS3, DUD, FILE, OSS]
balinger
	(-en, -e): Skibstype. —> balener. balener.
balje
	(-n, -r): 1. Kar, beholder. tub // half-tub // bowl [mindre] [Saint]. Fx til at lægge et fald i: top-sail halyard tub. balje til mærsesejlets fald. a half tub or a kind of cage on each side of the quarter-deck of several ships, to coil in them the remaining parts of the main-top haliards and keep them out of the way. [Röding] 2. Slang for havet. Falde i baljen = falde i vandet. fall in. 3. Slang for skib i dårlig stand. ? ? ?. 4. Vandløb (i Vadehavet) (gl). [HS84-74] loddebalje: beholder til lodline (og lod). half-tub for the lead. Se også under loddebalje. E. Det dk. udtryk fra eng. = fr. baille = lat. bajulus = bærer. [HS62-100, H&S84-74, ODS, OSS, Saint] luntebalje: match tub. [Saint]
balje
	(vb): Lænse, øse el. pumpe ud. bale out // bale // bail. » Nu og da måtte der baljes.« [HS84-74]. [HS62-100+84-74, ODS, OSS]
balk
	(-en, -e): Sammenskyllet revle af småsten og sand. [ODS, SØS]
ballakou
	(-en, -er): Skibstype med to master, bredbovet med udfaldende hæk for og agter skonnert uden topsejl. Stormasten med hældning agterover. Anv. i 19. årh. i Vestindien. ballakou. [Benzon, IMK]
ballam
	(-men, -mer) belem, vallam: Udhulet kano anv. af perlefiskere og linefiskere på Sri Lanka og Malaykysten. ballam. [DUD] har kun » belem « fra Iraq. [Benzon, DUD, FILE, IMK]
ballast
	(-en, -): Gld. stavemåder: barlast, baglast. Vægte indladet el. fastgjort til skibet som stabilitetssikrende vægt, især i lastskibe, når de ikke er fragtbærende. Slæbebåde, passagerskibe, krigsskibe har permanent ballast. Indtil bundtanke blev indført i skibene fra midten af 1800-tallet var ballast faste vægte som jern, sand, sten, mens skibe med bundtanke indtager vandballast. ballast. " Saa kom først en Del Ballast ombord, der bestod af renvaskede smaa Sten, da The-Last er for let at sejle paa, og saa kom Ladningen, de bekendte Kasser indsyet i Maatter og ombundne med Spanskrør..." [SØL p.73f] " Naar Baglasten skal lægges med den yderste Accuratesse, da bør aldeles intet være i Skibet." Se videre i [Gynt p.16] [Schn] definitionen » for at faae Tyngselspunktet dybere ned.« [MOL] har » baglast « og nævner » barlast « som gl. [KALK] o.a. har etym. usikker; første led muligvis fra bart = tom. Der skal forstås som den ladning, skibet har inde, når det ikke har fragtbærende ladning. [ABC, ADM p.160, DKilSKli 1988, DMO, HAR, HAV p.12, KALK, KAP p.44, LAB p.62f, MARNAV1/1993, MOL, ODS, OLI p.9+23+36, SCH, SKD5b, SKT p.63+71+321, SØF27/1995, WOL] We furled our mainsail, and ballasted our mizzen, [Dampier p.114] (1697) jf. [OED] en forveksling med balance. Pleasure vessels are considered to be in ballast by marine underwriters when they have no passengers on board. [FILE] ballasten er garneret med matter: the ballast is garnished with mats. [HAR] ballasten forskyder sig: the ballast shoots. [DMO, (1756)] ballastreret skib: Dss. skib med indtaget ballast. [HAV p.12] løs ballast: shifting ballast. [WOL] snavset ballast: dirty ballast. [OLI p.36] ballasten forskyder sig. the ballast shoots. [HAR] ballasten kaster sig fra den ene side i skibet til den anden. the ballast shifts. [Röding] indtage ballast: take in ballast // ballast. [OLI p.23, Saint] kaste ballast: heave out ballast // unballast. [Saint, SVH] kaste ballasten ud = skyde ballasten ud. unballast. [Röding] lempe ballast: trim the ballast. [KAP p.44] losse ballast: discharge the ballast // unballast. [WOL] opdele ballast: French the ballast. (1756) sejle i ballast: sail in ballast // go on ballast. [Saint, WOL] skibet er ladet med ballast. go on the ballast. [Röding] trimme ballast: trim the ballast. " Al løs ballast skal være omhyggeligt stuvet under dørk eller i rum, og ingen dødvægt må lempes." all movable ballast shall be properly stowed under the floorboards or in the lockers and no dead weight shall be shifted. [KAP p.44, 6377 p.117] "Saa kom først en Del Ballast ombord, der bestod af renvaskede smaa Sten, da The-Last er for let at sejle paa..." [SØL p.73] Fast ballast: " Fornøden Cementballast anbringes mellem Bundstokkene fra Stævn til Maskinskod." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
ballastafgift
	(-en, -er): Afgift for at indtage el. losse ballast i en havn. Anv. for fast ballast. ballastage. [ABC, SMY]
ballastbalje
	(-n, -r) (ballastballie): Beholder, hvori ballastsand el. ballaststen blev samlet før ombordtransporten. ballast-basket. [MarNav1/93-10, SMY]
ballastbonus
	(-en, -er): Ekstrabetaling til charterhyre for sejlads i ballast til lastehavn. ballast bonus. [SØF49/2004p.6sp.3]
ballastbro
	(-en, -er): Anlægsbro ved hvilken skibene indtog fast ballast. ballast pier // ballast jetty // ballast wharf. [ODS]
ballastbåd
	(-en, -e): Fartøj, der bringer det faste ballast materiale til skibet. ballast lighter. [ODS]
ballaste
	(vb): Indtage ballast. ballast. [KALK, SMY]
ballaster
	(-en, -e): Skibe, der tager mod gods som ballast (Chr.IV). [KALK]
ballastere
	(vb): " Først skulle skibet vendes, så boven pegede mod havet i stedet for stranden, og siden skulle skibet ballasteres om for at lette agterskibet." ballast (vb). [SØF28-29/2007 p.6 sp.3]
ballastgranat
	(-en, -er): Mortergranater fyldt med sand og lukket med træpropper og anvendt som ballast. Referencen findes i materialelisten til MYNDEN, som strandede 1718. ballast shell. [MHT 3/2004 p.12 - JM]
ballastgrus
	(-et, -): ballast shingles. [HAR]
ballastindtagelse
	(-n, -r): ballast // ballast loading.
ballastjern
	(-et, -): kentledges // pig // ballast iron. [DMO, FOLK, HAR, KØN p. 345, Saint, WOL] ballastjern til en båd. kentledges in straps. [HAR]
ballastkiste
	(-n, -r) baglastkiste gl.): " En kasse eller et af planker optømret aflukke på indersiden af et skib [på dækket?], og hvori man kaster ballast, når skibet krænger kraftigt mod vindsiden, eller hvis man i en havn ingen kranskib har, og man ønsker at krænge skibet noget over til en af siderne." bulkhead or inclosure of planks on the inner side of a ship wherein they keep the ballast, to help the ship down, when careening. [Röding]
ballastklæde
	(-t, -r): Baglastklæde gl. Portsejl. port sail. [Röding]
ballastkondition
	(-en, -er): Skibets stabilitetsforhold i ballastet tilstand. ballast trim. [SKT63, SMY]
ballastkøl
	(-en, -e): I sejlbåde en køl af el. med jern el. bly sat på skroget el. nederst på en lodret kølplade. Kølens vægtandel ligger i forsk. både på fra ca. 30 til 65%. ballast keel. » Ballastkøl monteret.« [FILE, FiskTid12/6-1997p4, IMK, JegerSejler1961, Benzon, MED, SEW]
ballastlinje
	(-n, -r) (ballastlinie): 1. Rørsystem, hvorigennem ballastvandet pumpes. ballast line. 2. Lastelinjemærke på skroget for ballastet tilstand. ballast line / mark. [ABC, IMK, SMY]
ballastlosning
	(-en, -er): ballast discharge // ballast unloading. [FOLK]
ballastmængde
	(-n, -r): ballast load // ballast weight. [SKT71,321]
ballastpenge
	(pl): Dss. ballastafgift. ballastage. [KALK]
ballastplads
	(-en, -er): Sted hvor det er tilladt at udkaste el. optage fast ballast. [DMO, FOLK]
ballastport
	(-en, -e): Åbning i skibsiden ca. midtskibs på sejlskibe, hvorigennem ballasten blev taget om bord båret el. vha. en kranbom hejst op til åbningen og styrtet. waist-port // ballast port. [DMO, FOLK, HAR, IMK, Röding, SMY]
ballastpram
	(-men, -me): Bred, fladbundet pram. ballast lighter. [DMO, FOLK, HAR, IMK, Röding, SMY]
ballastpumpe
	(-n, -r): ballast pump. [ABC, IMK, LAB63, MED]
ballastratio
	(-en, -): Forholdet mellem ballast og deplacementet udtrykt i procent. ballast ratio. [SD]
ballastrejse
	(-n, -r): Rejse med kun ballast indtaget i fragtskib. ballast trip // ballast sailing // ballast voyage // ballast passage. [DITA, FILE, LAB62, MED, SKT321]
ballastrum
	(-met, -): I sejlskib rum lige over bundstokkene beregnet til stuvning af ballasten. ballast space // ballast hold. [DITA, SKDSB]
ballastrør
	(-et, -): ballast pipe. ballastrørsystem: ballast pipe system. [LAB63]
ballastsand
	(-et, -): ballast pea // bllast sand. [HAR]
ballastskovl
	(-en, -e); Skovl med kort skaft og bred skovleflade med opadbøjede sidekanter benyttet til trimning af fast ballast af grus- eller sandtyper. ballast shovel. [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
ballastskot
	(-tet, -ter): Skot, der efter behov opsættes langskibs i et lastrum for at formindske den frie bredde, når der lastes ladning frit i rummet og ladningen er tilbøjelig til udskridning i slingerage. Benyttes ved fx kornlaster. ballast board.
ballasttank
	(-en, -e): ballast tank. Segregerede ballasttanke: dedicated ballast tanks. [ADM160, DITA, IMK, LAB54, SØF27/95] " Ballastsystemet i sig selv er også forbedret miljømæssigt, idet det er indrettet, så ballasttankene kan gennemskylles til søs i overensstemmelse med den nye ballastkonvention, der blev vedtaget i februar 2004 og forventes at træde i kraft i 2009." [SØF24-25/2005 p.13 sp.2]
ballastvand
	(-et, -): ballast water. Ballast water task force sets to work on alien invaders. Shipping moves over 80% of the world's commodities and transfers around 10 billion tonnes of ballast water each year. ... The problem arises when ballast water contains marine life. There are literally thousands of species that may be carried in ships' ballast; anything that is small enough to pass through a ship's ballast water intake pumps. This include bacteria, smal invertebrates and the eggs, cysts and larvae of various species (citat 1). [IMO News 3/2000 p.5 (citat 1), LAB64, OLI9] " Hvert år flytter skibsfarten rundt med 10 mia. tons ballastvand, og det indeholder på ethvert givet tidspunkt mere end 3.000 arter af planter og dyr som mikrober. ... Derfor kan det betale sig at interessere sig for anlæg, der kan slå mikroberne i ballastvandet ihjel, inden det pumpes ud. Det kan gøres på mange måder. Kemi er en af dem. Ultraviolet bestråling en anden. Og kvælning med ilt og kvælstof en tredje." [SØF 13/07 p.7 sp.2+6] " Og netop ozon er udpeget som et af midlerne til behandling af ballastvand, idet ozon indgår i en kemisk reaktion med havvand og udvikler jod og hypobromit, som effektivt dræber bakterier, virus og de fleste organismer." [SØF45/2005 p.11 sp.4] " Levedygtige organismer i ballastvand kan sprede sig til økosystemer... I 2004 blev der i IMO vedtaget en international konvention med bindende regler, der skal forhindre spredning af sådanne organismer ved, at ballastvandet enten skiftes ud undervejs, eller ved at det behandles om bord. Konventionen kan træde i kraft, når den er blevet ratificeret af tilstrækkeligt mange af de lande, der har været med til at vedtage den. [Ratifikationen] har imidlertid lange udsigter - f.eks. er Spanien og Frankrig de eneste EU lande, der indtil nu har ratificeret, hvilket må siges at være yderst kritisabelt. [Shipowners.dk 2009]
ballastvandkonventionen
	" Ballastvandkonventionen trådte i kraft i 2004. Tidshorisonten for at gennemføre den er omkring ti år. Skibe med ballastkapacitet på mellem 1500 og 5000 kubikmeter skal kunne behandle sit ballastvand inden 2014. Skibe med større kapacitet kan vente til 2016." [SØF 13/07 p.8 sp.5] ballast water convention.
balle
	(-n, -r): Gods emballeret el. omsnøret i oftest næsten kube- el. terningform, fx papirballer. bale. [LAB134]
ballegods
	(-et, -): Ladning i form af baller. bale goods. [HAR]
ballekapacitet
	(-en, -er): Det laderumfang, der kan udnyttes til stuvning af balle el. kassegod (stykgods). Opgives i kubikmeter eller tidl. kubikfod). Det måles fra indersiden af spanterne, underkanten af dæksbjælkerne og toppen af garneringen i lastrummets bund. bale capacity. [CHT, SEW, SKTO21]
balling
	(-en, -er): 1. Skibstype nævnt 1416 + 1461 i dk. og eng., men som der ikke høres om i Dk. efter 1520. Fremdrevet med årer og sejl på en el. to master. Størrelse på 25-120 ts. klinkbygget. bally. [FLFØ53+60+134] " Navnet på et bestemt engelsk og fransk krigsfartøj, der blev anvendt i middelalderen. [Röding] 2. Handelsskib på Philippinerne og Molukkerne. balling. [FILE]
balloen
	Thailandsk processionspram dekoreret, så den ligner et søuhyre. Fremdrives med 70-100 årer i hver side. balloen. [SMY] " Et Slags Skibe i Siam med mange Aarer." " En bestemt fartøjstype i Siam, der fører ca. 150 årer og er 100 til 120 fod langt og knap 6 fod bredt. Det har sædvanligvis form som et dyr og er for og agter bygget meget højt og med mange udsmykninger. I midten står et slags tårn."
ballon
	(-en, -er): Kugleformet legeme. 1. Anv. som topbetegnelse på sømærke. »Buret er afmærket med en orange ballon«. globe. 2. Som signalkugle på fyrskib. ball. 3. På strømmåler på bunden. air bag. [D/Et, EfS2/91*174 + 45/95, WOL]
ballonfok
	(-ken, -ke): Generisk ben. for forsejl på sejlbåde til læns i letvejr. Stor og bred fok, nu afløst af spilere og forsk. typer genoasejl. balloon head-sail // foresail // blooper // chute). [FILE, IMK, JegerSejler, Benzon]
ballonklyver
	(-en, -e): Let forsejl på mindre sejlbåde. Bredt og bredbuget sejl (gl). Anv. på rumskøds kurser. Nu afløst af nyere sejltyper som spiler. balloon-jib // ballooner. [IMK, ODS1914, SBL78+141, SES61, Spiler7]
ballonvager
	(-en, -e): Sømærke med topbetegnelse en ballon. globe buoy // buoy with globe top. [KAS26, 53]
bally
	(-en, -er), ballyer. Skibstype. Dss. balling. Engelsk udtryk Ballyhoo (of blazes) » Sailors' term of contempt for a vessel which they dislike for any reason.« Ingen forbindelse med stikordet fundet. [FlFø42+44ff+65+134, OED]
balmer
	(-en, -e): Enhed for elektromagnetisk stråling (fra 1951). balmer. E. navn fra J.J. Balmer 1825-1898. Tidl. enhed: kayser. [K44.]
balone
	balone (-n, -r): Fartøjstype fra Indokina 17-19. årh. med stævn og bov dekoreret. Anv. som luksuriøs processionsflodbåd ofte med en trone på midten. balone. [DUD]
balsa
	(-en, -er/s): Flåde el. mindre båd af siv el. balsatræ. Anv. i Sydamerika, hovedsag. på søer og floder. balsa // balsa raft. [DUD] anfører også balsaer af byggematerialer som ler, skind, bast m.fl. [DUD, ODSS1, Röding]
balsatræ
	(-et, -): Hurtigtvoksende træ, Ochroma lagopus, fra Sydamerika. Tørt træ vejer mellem 1/3 og 1/7 af bøg. Gode lydisolerende egenskaber og lav varmeledningevne. balsa (wood). [Båd3/89, K017, ODSS1, OSS]
baltcon
	Fork. el. kodenavn for certeparti anv. i kulfarten. Udarbejdet af BIMCO (1. udg. 1921). Baltcon. [IMK]
Baltic and International Maritime Council, The
	—> BIMCO.
Baltic and White Sea Conference
	Tidl. navn for BIMCO grundlagt 1905. —> BIMCO. [DaSø&Sø206]
Baltic Capesize Index
	(Eng.): Baltic Capesize Index er et fragtrateindeks for fragter ud fra Østersøen med skibe, der er så store, at de ikke kan benytte kanalerne men må runde Sydafrika. [SØF49/2008 p.5 sp.4]
Baltic Dry Index
	(Eng.) Fragtrateindeks for tørlaster fra Østersøen. Forkortes BDI = Baltic Dry Index. [SØF49/2008 p.5 sp.4]
Baltic Icebreaking Meeting
	Sammenslutning af isbrydertjenesterne i Østersøens lande. »Den russiske tilkendegivelse kom på det 20. møde i Baltic icebreaking Meeting, der er forum for de ansvarlige istjenester indenfor Skagen«. Baltic Icebreaking Meeting. [SØF44/2003 p.1]
BALTIME
	Kode el. kortnavn for tidscerteparti udarbejdet af BIMCO, 1. udg. 1939. Betingelserne heri er alm. anerkendte. BALTIME. [ADM207, DITA]
baltimoreklipper
	(-en, -e): Dss. baltimoreskonnert.
baltimoreskonnert
	(-en, -er): Dss. baltimoreklipper. Sejlskibe med en tonnage omk. 90-200 ts, bygget i og omkring og drevet fra Baltimore, USA, ca. 1760 til 1860. Typen var forløber for de rigtige klipperskibe. Baltimoreskonnerterne havde hældende master, delvis v-formet skrog, udfaldende stævne. Typens hovedperiode var krigen 1812-1814 til ca. 1850. Baltimore schooner // Baltimore clipper. [DSF170, DUD, IMK, OSS, TUS24]
Baltiske Strøm, Den
	Strøm, der fra Østersøen løber ud gennem de danske farvande og i Skagerak drejer op langs Norges kyst, hvor den forenes med Golfstrømmens udløber. Det er en ret stabil strøm, da der det meste af året sker en større vandtilstrømning i Bottenhavet end fordampningen udligner, hvorfor den resulterende højere vandstand søger ud gennem afløbet. The Baltic Current. [EB, NauM145/275]
bananfeeder
	(-en, -e): Køleskib, der fragter frugt mellem højsøhavne og småhavne. banana feeder // banana feeder ship. [SØF45/95]
bananjager
	(-en, -e): Hurtigsejlende kølebåd indrettet til at føre ladning af bananer. Se bananfeeder. [WWW]
bananskal
	(-len, -ler) (S): Dss. hængekøje. [SØF16/93,20]
bane
	(-n, -r): 1. Ruten, som en cyklon følger under sin udvikling. track. E. ty. bahn = jævnet vej. [NauM, WOL] 2. Kapsejladsbane: —> kapsejladsbane. course. 3. Himmellegemers rute i deres bevægelser. orbit // orbit of planet. [EL, WOL] 4. Torpedobane. run. [WOL] 5. Rosportsbane. course. [WOL] 6. Teknisk om maskindels bane. path. [D/Et]
baneafkortning
	(-en, -er): ændring af kapsejladsbane fx pga. vejret, hvilket kan angives ved hejsning af signalflag S på dommerbåd eller målbåd. shortening course. [SEG, SEJ]
banedata
	(utæl): orbit data. [NAV3,63]
banemærke
	(-t, -r): Afmærkning af kapsejladsbane. course mark // mark. [SD, SEG, SEJ]
baneparameter
	(-en, -tre): orbit parameter.
banesignal
	(-et, -er): Varselssignal (10 min.) før start af kapsejlads. Signalet angiver om rød eller grøn skal holdes på den ene el. anden side under løbet. race course signal. [SD, SEJ]
banestyring
	(-en, -er): Styring langs forud valgt kurslinie mellem to punkter. Anv. ved godkendelseskrav til selvstyrer. [SØF50/95]
bang-bang styremaskine
	(S): Ældre type styremaskine, hvis hastighed ikke kunne reguleres, hvorfor endestoppet i borde blev anslået med fuld hastighed, hvad der afstedkom lyden »bang!« [NAV2gl-121]
banje
	(-n, -r): Opholdsrum for besætningen på orlogsfartøjer. Tidl. oftest om banjerdækket, senere også om mindre aflukker under dæk. Som regel underste dæk i skibe m.fl. dæk. Banjedækket var ofte løst og bestod af luger, så man kunne komme til lasten under det. orlop. E. (orlop) hol. overloop = run over, dvs. dækket der går henover lasten. E. (banje) lat. balneum = bad = fr. bagnes med betyd. galejslavefængsel. [DMO, FUN, HS80-24, KEN75, KOF, ODE, ODS, ORL83, Röding, SAL, SCH, Schn, SØK54, TRÆ1-23, TUS, WOL]
banjerbjælke
	(-n, -r): Banjerdæksbjæke. Bjælken, hvorpå banjerdækket hviler. orlop beam. [KOF]
banjerdæk
	(-ket, -): I træskibe underste, der har lasten under sig og underste batteridæk over sig. orlop deck // lower deck. Se også under banje. " Efter flådeplanen fra 1815 ... indførte man en væsentlig forandring i forhold til tidligere: et fast, ubrudt banjerdaæk. Dette var første gang blevet indført i linieskibene af overfabrikmester Benstrup ved konstruktionen af Charlotte Amalie i 1731." [MHT1/1983p14, MHT4/1985p4]
banjoramme
	(-n, -r): Metalbøjle el. ramme uden om en to-bladet skrue i de tidl. maskindrevne skibe, der endnu også var udstyret med sejl. Skruen kunne frigøres fra skrueakslen og hæves i en brønd op over vandspejlet, så skruen ikke bremsede fremdriften under sejlfremdrivning. banjo frame. [JYL13] har kun » skrueramme.« [TUX] har intet om begrebet. [CHS6, JYL13, TUX]
banke
	(-n, -r): 1. Landløs grund, der ikke giver sejladshindring; ofte i forb. med fiskeriområder. Forhøjning af sand el. sten på havbunden. bank // fishing bank. Østersbanke: oyster bed. [HAR] opdeler efter størrelse: lille banke: flat. større banke: shoal. stor banke: bank. sandbanke. sandbank. [Röding] [DHS] har: » naaer Banke saa højt op til Vandets Overflade, at den kan røres af Skibenes Køl, kaldes den en Grund. Smaa banker kaldes Pulder.« [IMK] anfører 6-100 favne dybde. [HAR, KOF, ODS(Moth), SØS17, WOL] 2. Skybanke el. tågebanke. cloud / fog bank. 3. Siden af en flod el. kanal. Siderne benævnes højre og venstre set fra flodens udspring. Sidernes navngivning i kanaler kendes ikke. [Sohlman]
banke
	(vb): Anvendt i udtryk som: banke kedelsten. scale the boiler. [WOL] banke pæle: Skibet slår i høj søgang ned i en mødende sø, hvorved farten pludseligt aftager, og hele skibet ryster, skruen kan komme ud af vandet, og der kan ske både konstruktionsmæssige skader og personskader. Det engelske udtryk er ikke godt dækkende, men jeg kunne ikke ret nu finde et totalt dækkende. pitch. [Caroline] banke rust: beat rust // chip rust. " Når han om morgenen var færdig med vagten og havde spist frokost, gik han tit på dækket og gik i gang med at banke rust og male." [SØF 41-42/2004 p.19 sp.2]
bankefisk
	(-en, -): Klipfisk, stokfisk, der bankes, før den koges. [KAL, ODS]
bankefisker
	(-en, -e): Fisker, der udøver fiskeri på fiskebankerne i Nordsøen el. Atlanten. bank fisherman. [FOLK]
banker
	(-en, -e): 1. Slang for et gnisttelegrafiapparat. [SCH] 2. Fiskebåd, der fisker på bankerne (lig bankefisker). banker. [FOLK, LEXS]
bankestok
	(-ken, -ke): Dss. beddingsbjælken, kølunderstøtningen på en stabel. I bredere bet. også anv. om en bedding, stabel el. slæbebedding. slip // sliding way. [HAR] » When a ship is off the stocks « = søsat [KED44]. Stocks = The frame upon which a ship is built. [DAF93, DMO, DSH121, HAR, HS83-99, KED43, KOF, TRÆ1-9, TUS14]
bankskonnert
	(-en, -er): Dss. New Foundlandfisker; tonnage 30-70 ts. Newfoundlandschooner // banking schooner. [AAK-Z, IMK, LEXS]
bankskude
	(-n, -r): Ketchrigget fiskefartøj alene med undermast anv. til fiskeri på Bankerne. bank ship. Et dusin navneformer er anført i [AAK-Z]
banksætning
	(-en, -er): Placering af skib på lavvandet område med tidevand, således at skibet grundsættes ved lavvande. dry out. Hvilket er den overvejede viljeshandling til forskel fra ground, der er utilsigtet. [AMTI159, VerV1-28]
banner
	(-et, -e): Mærke af stof, gerne på fanestang el. tværpind. Også anv. om navnestander: et trekantet banner med skibsnavn påsyet. banner // ensign // standard. [Alverden8, FLAG]

Retur til hjemmesidens forside	Videre til næste del af bogstav B-ordene
Retur til maritim indledningsside	Opdateret d. 3.1.2012