Maritim ordbog bogstav B 3. del

Maritim ordbog Bogstav B tredje del. Stikord fra bedding til BHP. Opdateret 27. februar 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

bedding
	(-en, -er) beding: 1. Fastgørelsesindretning for trosser i forreste del af skib, gerne agten for fokkemasten, i skibe fra 17. årh. dog også foran for fokkemasten [SUSAN-59]. Beddingen består af to lodrette, tværskibsstillede bjælker, beddingspullerterne el. beddingsknægtene, der er solidt fastgjort til dækkets bjælker og går ned gennem underliggende dæk og ender i et spor på bundrangene. Mindre skibe kan have en spinklere konstruktion. Beddingerne rager, med en vandret afstand af 100-200 cm, 60 til 120 cm op over dækket. Beddingsknægtenes forende er afstøttet af beddingsknæene af træ el. jern. På pullerternes agterkant, et lille stykke fra toppen, er anbragt en kraftig vandret bjælke, beddingsbjælken, der i begge sider rager lidt uden for pullerterne. [Schneider] kalder den vandrette bjælke for beddingspuden. [HAR] anvender »bedding« alene om den vandrette bjælke. Hovedet er den del af beddingspullerten, der stikker op over beddingsbjælken. Større sejlskibe kan have to beddinger foran hinanden, mens mindre skibe fra 19. årh. ofte anvender bradspillet som bedding. [FUN] I clippertypen fra sidst i 19. årh. var beddingerne erstattet af bradspillet agten for bakdækket, mens capstan og pullerter stod på bakdækket. Senere blev stålbeddinger, pullerter = riding bitts, anbragt foran for capstanen. Disse pullerter havde ingen tværbjælke og stod to og to langskibs. Til riding bitts blev ankertovet fastgjort, når ankeret var ude. Mindre beddinger af traditionel udformning kunne stå på bakdækket til brug for fortøjningstrosser. [BRACLIP-108+139] bitt // cable-bitt (anv. oftest i plur.: bitts). [TMO] har udtrykket carrick bitts, se 2. " Bedingen er en svær, verticalt stillet Tømmerforbindelse, som ligger imod Agtersiden af en Dæksbjælke, og hvis Underkant er boltet til Forsiden af en Bjælke paa det nedenfor liggende Dæk. Den afstøttes forefter ved et Træ- eller Jernknæ ovenpaa Dækket, og den er omgiven med en støbt Jernsnegl til Kjædens Viisning." [LUS p.83] Da jernkæder som forsøg indførtes i Royal Navy i 1811 og i almindelighed fra 1817 blev beddingerne modificeret med jernbeslag, så de kunne modstå kædernes skamfiling. Bjælkens beslag benævnes: chafing plates og hovedernes chafing hoops i [SMW]. Senere blev stålbeddinger el. pullerter til fortøjning det alm. deck-bitts. Beddinger benævnes efter deres brug: riding-bitts // towing-bitts // quarter-bitts. Visse lystfartøjer har på fordækket en bedding, der er en stærk, opretstående tømmerbjælke, der går gennem dækket og er fastgjort til dæksbjælken og i den nederste ende til forstævnen el. et spant. Hvis bjælken kun afstøtter bovsprydet, kaldes den for beddingen. Afstøtter den også ankerspillet, kaldes den en palstøtte [SES47]. Udtryk afledt af bedding: rouse and bitt = rise and shine = (S) stå op [ENK]. Kablet inderste del, der er fastgjort til beddingsstøtterne nedre ender under dæk og stykket derfra op til beddingen på dæk kaldes: bitter end. bradspilbedding. carrick-bits. [Röding] palbedding. paul-bits. [Röding] tværbedding. topsail-sheet-bits and the like. [Röding] E. germ./hol.: Opr. ukendt. [ARM-50, BEL-48, DMO, ENK, FALC, FUN, HAR, KOF, LAWHILL-81, LEV, NEM, ODS, Pol14/3-98, Röding, SCH, SD, SES47, SMW-175, SOLI2-112, TMO, WOL] Udtryk med bedding (1.): beddingen selv. cross-poece of the bit. [HAR] hale på bedding: Draw a vessel from the water // lay down a vessel, hvilket er et specielt udtryk. kaste fra bedding: to unbitt. kaste til bedding: to bitt (the cable). »... the chain is passed through ... and bitted.« 2. Skråtstillet underlag, hvorpå skibe bygges. Beddingens yderste ende, slagbeddingen, fører ud i vandet, således at det færdige skib ved hjælp af smørelse og sin tyngde kan glide ned ad slisken og ud i vandet. Faldet er gerne mellem 1/10 og 1/20 [4º 46' efter K104]. På underlaget er opbygget en sliskebane af kølblokke = stabel-blokke. slip // stocks // slipway // patent slip // building berth. [HAR] " Selve Beddingen, der er bygget saa langt ud under Vandet, at Skibet kan flyde ind over den, har et Fald af ca. 1/20 og er forsynet med 2 eller flere Rækker Skinner og en Palstang nedad Midten. Paa Skinnerne kører en Vogn, bygget af svært Tømmer eller af Staal og forsynet med et stort Antal Ruller. Den er ofte delt i 2 Dele, hvilket kan have Betydning ved Forlængelse af Skibe. Paa Vognens Overside er anbragt Kølblokke nedad Midtertømmeret og Kimingsklodser, der vandre paa tværskibs Bjælker, og som ved et Kædetræk kan trækkes ind og ud. Kæderne fastgøres til Opstandere, der naa op over Vandet, naar Vognen er ude. Paa dens Underside findes nogle Paler, der hindrer Vogn og Skib i at gaa tilbage under Opsætningen, idet de falde i Indgreb med oven omtalte Palstang. De kan løftes ved Hjælp af en Kæde." [VED p.33f] US også: marine railway. »A slip is a dock with a slanting floor«. Beddingen kaldtes tidl. bankestok el. helding el. stabel. Anvendes beddingen også til reparation, således at skibe kan trækkes fra søen op på beddingen, kaldes den også ophalerbedding el. ophalerslip el. slæbebedding. For at lette ophalingen kan der uden for den faste beddingsdel være anbragt en bevægelig synkebedding, der kan tilpasses bedding, skib og vanddybde, så sliskebanen forlænges. [DEt, DMA, ENK, FUN, HAR, KOF, NEM, TMO, WOL] Udtryk med bedding (2.) stå på bedding: be on the slip // be on the beach. »Two ships are hauled out of the water on John C's slip«. sætte på bedding: haul up a ship. være på bedding: be on the slip // be beached. 3. Plankeunderlag i bunden af en båd el. lastrum, hvorpå ladning anbringes, så denne er beskyttet mod kontakt med bundvand. bed // bedding. [OSS] 4. Det vandrette underlag, bænken, i hoftehøjde rundt om en mast med huller til kofilnagler og hvorpå løbende rigning fastgøres. fife-rail. [Benzon] 5. Bedding i et spil eller akselstøtternes eller spilrammens opstående støtter. side-bitt. [ANS p.97]
beddingsbjælke
	(-n, -r): Beddingens vandrette bjælke. crosspiece (of the bitt) // cross beam. [Benzon] Bedding på bradspil. strongback.
beddingsbjørn
	(-en, -e): Dss. beddingsklampe.
beddingsblok
	(-ken, -ke): Dss. kølklods. keelblock.
beddingsbolt
	(-en, -e): Svære aftagelige bolte el. nagler, der sættes horisontalt gennem beddingshovedet og vertikalt gennem beddingbjælkens yderende og derved forhindrer trossens tørner i at glide af beddingsbjælken. bitt pin // bitt-bolt. beddingsbolt. bit-bolt. [HAR, Benzon] Bitt-bolts benyttes også til sammenføjning af beddingen. " Bedingbolten." long iron bolts thrust into holes in the bits, to keep the cable from starting off. [Röding]
beddingshoved
	(-et, -er): Øverste ende af en bedding over tværbjælken. head of the bitt // bitt pins' head. [Benzon]
beddingsklampe
	(-n, -r): Træklampe fastgjort på beddingsbjælken.
beddingsklods
	(-en, -er): Trækiler, der under et skibs bygning på en skrå byggebedding sættes under kølen for at holde skibet på plads indtil afløbningen. " De sidste klodser blev fjernet under skibet, så kun et par donkrafte holdt det tilbage fra at løbe ned over stranden." (1968) [SØF34/2007 p.19 sp.3]
beddingsknæ
	(-et, -): 1. Beddingspullerternes afstøtningsvinkler forefter. standards of the bitts // bitt-knee. horisontalt knædel. bitt-spur. [HAR] vertikalt knæ. bit-knee. [HAR, Benzon] Knæets tykkeste del har ofte et hul til fastgørelse af stopperen. [Saint] " Betingknæer." standards of the cable-bits, or spurs of the bits. [Röding] 2. I et nikkespil de træknæ, der i det lodrette plan afstøtter bjørnene forefter, hvor det store træk er, når der hales på en ankerkæde. standard-knee. [ANS p.95]
beddingsknægt
	(-en, -e): Dss. beddingsknæ, dog har [Röding] bitpins. [FUN] har dss. beddingspullert.
beddingspude
	(-n, -r): Beskyttelsesbrædder, der er slået på beddingsbjælken for at forhindre den i at blive slidt af trossernes bevægelser på bjælken. bolster // doubling // firlining of the bits. [HAR, Saint, Benzon] " Tværbeting eller Bedings-Puden." cross-piece of the bits. [Röding] beddingspude. fir-lining of the bits. [Röding]
beddingspullert
	(-en, -er): Opretstående bjælker, hvorpå beddingsbjælken er fastgjort. bitt-pin. beddingspullert. bit-head. [HAR] Toppen af bitt-pin er: bitt-head.
beddingsslag = beddingslag
	(-et, -): Ankertrossens el. -kædens tørner på beddingen. Trossen fører fra klydset agterud, under beddings-bjælken, op om agterkanten og inden om beddingspullertens top og over beddingsbjælken og uden om pullerttoppen og agterefter til storlugen. Der kan tages et el. to slag på beddingen. Efter beddingen sættes stopperen (se ankerstopper). bitter // bitter of the cable // turn around the bitts // turn about the bitts. [HAR] aftage beddingsslag. unbitt the cable (chain). gøre / tage beddingsslag. bitt the cable // take a turn round the bitt. [HAR, Benzon] gøre beddingsslag om begge beddinger. double bitted. Gøres et ekstra tørn omkring beddingens hoved benævnes det. weather bitted. [Saint, TAFM 55+75] " Bedingslag." a bitter of the cable. [Röding, Benzon]
beddingssliske
	(-n, -r): bilgeways // sliding ways.
beddingsspil
	(-let, -): Spil til at hive et fartøj op på en bedding med. heaving up winch. [Benzon]
beddingsspor
	(-et, -): step of the bit-pins. [Röding]
beddingsstiver
	(-n, -r): Dss. beddingsstræber, beddingsstøtte. shore // dogshore. Two stops called dogshores held everything back until the last minute, when they were knocked out ... [Pepys Navy55].
beddingsstopper
	(-en, -e): Tovende gjort af kabelgarn, der fastgjort til dæk el. beddingsknæ omvikles ankertrosse og fastholder denne agten for beddingen, så beddingsslaget ikke opgør sig. Også brugt til midlertidig fastholdelse af trossen, indtil mere solid fastgørelse finder sted, i hvilke tilfælde beddingsstopperen føres fra sit fastgørelsespunkt under beddingsbjælken og omsnøres ankertrossen foran for beddingen. bitt-stopper. [HAR, Benzon]
beddingsstøtte
	(-n, -r): 1. Dss. beddingsknæ. bitt-standard // bit-standard. [HAR] Skråstivere fra dæk til beddingsbjælken for at afstøtte beddingen mod træk forefter. spur. [Röding] 2. Støtter, hvorpå bradspillet står. carrick-bitts. [HAR]
beddingsvogn
	(-en, -e): Den vogn el. det bevægbare stillads, som skibet hviler på og støttes af under opholdet på slisken. cradle.
bede
	(vb): 1. Fiske med madding, mede. fish. 2. Dss. kroge: Sætte madding på kroge til fiskeri. bait. [5679-Kystf, OED]
bedeni
	(?): Arabisk en- el. tomastet dhow fra Oman & Makra anv. i kysthandel. Skroget er uden spring og med høj agterstævn. bedeni. [IMK]
bedstemand
	(-manden, -mænd): Øverste, første matros el. på småfartøjer den mest betroede efter skipperen. leading seaman // second hand. [DE, EL, HAR, ODS, SML94 p.19, SØF31/1994]
beduang
	(-en, -er): Dss. peduang. Plankebygget tomastet op til ca. 16 m langt handelsfartøj med to udriggere fra det NØ-lige Java. Formasten er lav og sat helt fremme i boven, mens stormasten er flytbar og med latinersejl. beduang. [IMK]
bedække
	(vb): † Dække for fx solen. obscure // cover. bedækkelse (-n, -r): † B. af solen. occultation. [SIH, WOL]
beenøkse
	(-n, -r): † Dss. bindeøkse. Økse med æggen parallelt med skaftet. Ben. i 15-19. årh. til udhugning af planker til skibsbygning. axe // carpenter's axe. [DE, FUN, HAR, TRÆ1-11]
befalingsmand
	(-manden, -mænd): Dss. officer. Overordnet søfarende i modsætning til menig søfarende. Officerer inddeles i —> officerer og —> underofficerer. officer. [KEN6, ODSS1, SAL]
befalingsmandselev
	(-en, -er): Elev under uddannelse til officer. cadet // apprentice.
befare
	(vb): færdes på (vandet). Sejle på et bestemt sted el. område el. med et bestemt skib. navigate // ply // trade on a place // trade between places. [FALC] har to ply is to make progress against the wind. [DMO, ENK, FALC, HAR, NEM, Nud] " Have befaren en Plads." to be a good pilot for a certain place. To be acquainted with the bearings and soundings, settings of the tides &c. of any particular shore. [Röding]
befaren
	Befaren mand. En sømand, der har sejlet til søs i udenrigsfart i længere tid, og som har lært faget til bunds. Dss. fuldbefaren. I krigsartiklerne af 1752 blev søfolk opdelt i klasserne: befarne, halv-befarne og søvante. Omkr. år 1900 blev søfolk på sessionen betragtet som befaren, hvis han havde sejlet mindst to rejser til steder V for Texel-Lindesnes el. Ø for Rügenwalde-Kalmar. Ved indkaldelsen blev de yderligere opdelte i: halvbefarne og helbefarne, hvor de sidstnævnte skulle have gjort den dobbelte sejltid af de halvbefarne. Omkr. 1950 skulle en befaren sømand have mindst 18 måneders sejlads. able seaman // able body // ablebodied seaman. [Röding] oversætter ca. 1780 befaren sømand som: weather beaten sailor // hardened to sea // veteran sailor. [NJUF], der betragter tiden ca. 1660-1714, anfører, at » befaren « er ikke defineret eksakt, men er forsk. fra en søvant ved at have sejlet på langfart med større enheder. Der opereres med klasserne søvant, befaren og orlogsmand = orlogsvant. [Caroline, ENK, HAR, NJUF115, ODS, Röding, SAL, TUX, WOL]
befragte
	(vb): Indgå fragtaftale. charter. befragte et skib. freight a merchant ship. [Röding]
befragter
	(-en, -e): Person, der indgår fragtaftale med bortfragter, fragtfører, om leje af skib el. skibsplads til transport af ladning. charterer // freighter. [SKbef2-9+38] the merchant who loads a ship or freights her, to convey a cargo to some distant place. [Röding]
befragtning
	(-en, -er): Lejeaftale om skibstransport til gods el. passagerer. Aftalen nedfældes i et certeparti. Når ladningen er modtaget om bord udfærdiges et el. flere konnossementer på den hele el. den opdelte ladning. chartering // affreightment // freighting. [BEF-8, DE, DS89-1301, DSØ52, EL, For.t.Søf.F.1994, HAN, NEM, Röding, SAL, SØF31/94+50/92p5, TL, WOL]
befragtningsaftale
	(-en, -er): » Nævnet kan foreskrive, at befragt-ningsaftaler og rejser skal godkendes...«. fixture // charter.
befragtningsagent
	(-en, -er): Dss. mægler. chartering agent.
befragtningskontrakt
	(-en, -er): Dss. certeparti. charter party.
befragtningsmægler
	(-en, -e): chartering agent. " Et af de nye maritime erhverv var stillingen som befragtningsmægler, der tilbød både en karriere som funktionær og åbnede mulighed for en dag at starte som selvstændig." [MK 34 p.77]
Befragtnings- og Klareringsrådet
	" Klarerings-overenskomsten af 1. juli 1953 blev oprindelig stiftet den 1. januar 1901, idet der i slutningen af forrige århundrede var opstået en voldsom konkurrence på klareringstaksterne, såvel mellem mellem de beskikkede mæglere og skibsagenter, som mellem mæglerne indbyrdes... Som en følge af en ny næringslov af 1931 og efterfølgende ministerielle bekendtgørelser, hvori der er givet bestemmelser vedrørende mæglerne, var det nødvendigt at forny overenskomsten, og forhandlingerne herom blev afsluttet den 1. juli 1933. Iflg. denne er alle de beskikkede skibsmæglere underskrivere... Dennes [aftalens] formål er i første række overholdelse af de af Handelsministeriet approberede takster, og at mæglerne skal besørge klareringen af skibene for shipping-firmaerne, som til gengæld opnår visse fordele. Til afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål med hensyn til beregning af taksterne eller disputer herom eller tvistigheder underskriverne imellem har bestyrelsen - RÅDET - bemyndigelse. Senere blev også specielt kurtagespørgsmål i forbindelse med befragtning henlagt til RÅDET, som derefter benævnes Befragtnings- og Klareringsrådet. [10180 p.24]
befragtningspool
	(-en, -s): Et antal skibe samlet for befragtning hos en skibsmægler, der normalt kan vælge at opfylde sine kontrakter med mest hensigtsmæssige skib i poolen. freight pool // charter pool.
delbefragtning
	(-en, -er): part charter.
rejsebefragtning
	(-en, -er): trip charter // round charter // run charter.
tidsbefragtning
	(-en, -er): time charter.
beg
	(-en, -): Sort el. brunt klæbrigt, harpiskagtigt materiale udvundet ved inddampning af tjære. Alm. sort beg, skibsbeg, anvendes til tætning af fugerne mellem plankerne i skrog og dæk efter at værket er banket på plads, kalfatrede. Før anvendelsen opvarmes beg, så det i flydende tilstand fra en begske kan hældes i nåderne el. med en begkost kan påsmøres. Når begen er stivnet, bortskrabes det overskydende med et skrabejern. pitch. [Röding] Begede sømænd (S): tars. Udtrykket pitch in (S) betyder: A. work earnestly, B. beat a person violently. [KOF]: til lapsalving benyttes beg blandet med mel-kalk. E. lat.: pix. [ABC, DE, DMA, DMO, ENK, FALC, HAR, H&S64-143, JM, JUEL-57, KOF, ODS, SAL, SD, SKT70-57, SMY, TMO, TUX-SOS, VerV1-96, WOL]
bege
	(vb): påføre beg. pay // pay with pitch. bege en nåd, bege et nåd: pay a seam. [HAR]
beggryde
	(-n, -r): Jerngryde til opbevaring og opvarmning af beg. pitch-pot. Den mindre beholder, begen bæres rundt i: pitch-kettle.
beghus
	(-et, -e): Mindre bygning ved en havn, værft eller fiskeplads. Bygningen var udstyret med en stor ofte fast moteret gryde over et ildsted. I gryden blev begen til brug ved skibsbyggeri opvarmet. Huset kunne også på havekajen bruges som kogehus, idet åben ild om bord i træskibstiden ikke var tilladt i havnene. pitch hut.
begine
	Dss —> bergine. [HAR, DSF-125-173]
begive sig
	(vb) (gl.): » eller give sig, er at vige fra hinanden, saasom plankerne i dækket, skodderne eller klædningen, naar skibet arbejder i søen.« [TuxenSOSord] Løsnen af tømmerdele i skrog fx i forbindelse med havari [HAR] strain violently so as to open in several places. [Röding] strained " strained in ... and seams." [DE, HAR, TUX]
begkedel
	(-kedlen, -kedler): Dss. beggryde. Se denne. pitch kettle. [Röding]
begkost
	(-en, -e): Halvstiv børste el. pensel til påsmøring af beg. pitch-mop.
begkugle
	(-n, -r): Person uden stor hjernekapacitet. thick-headed or stupid person // blockhead. [Benzon, OED] Det engelske udtryk har en alternativ maritim betydning: upright rounded piece of wood, near the stern of a whale-boat, for catching a turn of the line to. [SMY]
begnåd
	(-en, -er): Mellemrum mellem planker i et skibsdæk, der kalfatres med værk og overhældes med flydende beg.
begpram
	(-men, -me): Pram hvorpå beggryden opvarmes. pitch-boat. [KOF] har: a boat furnished with a pitch pot. [HAR] har: pitch-prahm.
begravelse i søen
	burial at sea. [SØR35 - DE, WOL]
begroning
	(-en, -er): Planter og dyr som fx alger, tang, skaldyr, der sætter sig fast på skibets undervandsareal. fouling. »Encrusted with marine growth as barnacles and sea acorns.« [ABC, DAH370, DE, ENK, NuD, ODS, SKT-26-107, SMY]
begrænsningsbeløb
	(-et, -): limitation amount. [FOR82, JM, OSD]
begrænsningslinje
	(-n, -r): Linje i et søkort o.lgn. der afgrænser et område. limit // limit line. [KortA, Søkortrettelser 12/90p7]
begrænsningsmærke
	(-t, -r): Bøje udlagt på en kapsejladsbane til afgrænsning af baneområdet el. kapsejladsområdet. mark eg inner line mark. [KAP34, Rule 1978-92No.6c]
begrænsningsskot
	(-tet, -ter): Skot, der indgår i visse tonnagebereg-ninger. boundary bulkhead. [MÅL31]
begrænsningstonnage
	(-n, -r): Tonnagestørrelse for skib udregnet efter Sølovens bestemmelser for ansvarsbegrænsning i forb. med olieforurening. limitation tonnage. [DS911, Sølovens 10. og 12. kapitel gælder samt CIR59.15/5-84, IMO473-Civil Liab.]
begske
	(-en, -er): Tragtlignende ske, der bruges til i en tynd stråle at ihælde begen i nåderne. pitch-ladle // paying ladle. [HAR, Röding]
begsnude
	(-n, -r): (S) Spøgende om en sømand. tar. [H&S64-7, ODSS1]
begsyder
	(-en, -e): Begkoger. pitch-boiler. Øgenavn for en skibstømrer. [KALK1-201, HAR]
begtamp
	(-en, -e): Dss. begsnude.
begyde
	(vb): Fugte et sejl fx for at modvirke løs vævning i sejldugen, der vil tillade vinden at gå igennem sejlet. wet // wet the sails. [Röding]
begyndelseskurs
	(-en, -er): initial course.
begyndelsesposition
	(-en, -er): initial position.
begyndelsespunkt
	(-et, -er): starting point // point of origin. Begyndelsespunkt i koordinatsystemer: origin.
begyndelsesstabilitet
	(-en, -er): Et skibs stabilitet inden for de første få graders krængning. initial stability. [ADMNavMan-315, Derrett S.Stab.-162, NAV3-10+4-10, SKT-140]
begøse
	(-n, -r): Dss. begske. [HAR]
Behaim, Martin
	Tysk-portugisiskk opdagelsesrejsende, 1459-1507, der 1484-86 udforskede Afrikas kyst for Portugal. Skabte den første globus, der viser hele jordkloden, Nürnberg, 1492. Se videre om Behaim på hjemmesiden via indeks. [LSD, MM4/92-401, OSS, SAL]
behold
	(sb anv. kun i faste udtryk): » Ankomme i god behold.« arrive safe and sound.
beholde
	(vb): Forblive uændret. keep. beholde dampen oppe. keep the steam up. beholde i samme kompasstreg. keep in the same bearing. beholde i sigte. keep in sight. beholde landet. † keep the land well aboard. beholde luven. keep the luff and weather. beholde sin fart. keep the headway // keep her way. [DE, EL, EST, HAR, KOF, WOL]
beholden
	(adj)(-dent, -dne): Det virkeligt opnåede. beholden distance: den virkelige distance målt el. sejlet over grunden. distance made good // distance over the ground. beholden fart: den virkelige fart målt over grunden. speed made good // speed over the ground. beholden kurs: kurs over grunden, dvs. kursen rettet for dv., mv., afdrift og strøm. course made good // track made good // course over the ground. beholden kurs. oblique-course. [HAR] [BOW2, DE, DHS, EST, FILE, MAR, NEM, Nicholl1-299/300, ODS, SAL; SCH, SOS, SøFolk, TUR, WOL]
beholder
	(-en, -e): 1. Beholder til ladning. container // vessel // case. 2. Vandbeholder, fx på bygning. cistern. [KortA] 3. Oliebeholder i fx en lampe. reservoir. Større beholder til flydende last. tank. 4. Modtageanlæg, modtagebeholder for fx affald. receptacle. [DE, KortA, Roro7-18]
behugge
	(vb): † Tilhugge tømmer. bevelling (timber) // trimming a rough tree. [HAR]
behørig
	(adj): Ordentlig, omhyggelig. proper. behørig udkig. proper look-out. [STCW-5]
bejte
	(sb) Dss. madding til fiskekroge. bait. [WOL]
bekaje
	(vb): 1. Dreje en rå i det vertikale plan, så råen står i en skæv vinkel i forhold til mast og dæk: » toppe en ende. « top // canter. Udtrykket benyttes også om det at brase en rå, dvs. dreje den i det horisontale plan. Når en rå tages op i vertikal stilling, og den på sin bestemte højde skal vendes horisontalt, tværskibs anv. udtrykket: to cross a yard. [FAL]: »to top a yard is to draw one of the extremities of it higher than the other, by slacking one lift, and pulling upon the opposite to place the yard at a greater or less obliquity with the mast«. Ophalingen af råen kaldes to sway up a yard. At vende råen tværs, horisontalt kaldes også for: sway across. 2. Nedhale, om bestemt sejl, fx store- og foremærselæsejl.
bekajer, kajereb
	(-en, -e): 1. Tov til at dreje (brase) en rå med. topping lift // peak-haliard // peak rope. [HAR, Röding] Sidstnævnte udtryk især for visse rundholter el. spec. formål. [FUN] anfører for bredfokkeråen på jagter o.lgn.: " De tjene tillige som braser og fare derfor gennem kovse på yderenden af klyverbommen." mærslæsejlets bekajer. down-haul of the top-studding-sail. [Röding] bekajer på en smakke. braces of the square-sail yard in sloops, smacks &c. [Röding] 2. Nedhaler til læsejl. Nedhaler til store- og foremærselæsejl, som under rumskøds sejlads anbringes på siderne af mærsesejlene. Bekajeren står fast i øverste og inderste hjørner, farer derfra på sejlets agterkant gennem en kovs i det yderste og nederste hjørne og derfra til dæks. [DMO] har: » førhen kaldtes læsejlenes Nedhalere for Bekaier.« tripping line. [Benzon] 3. Bekaier til et luggesejl. lug sail brail. E. germ. bekaien. [DMO, FALC, FUN, HAR, IMK, KOF, MAR, MEY, MOR120, NAR-124+207, RØD, Saint, SEHA-29, SAL, SOS] " Mesans-Ruen. Paa Nokken lægges 1. Giærder-Skinklerne. 2. Bekaieren. Signal-Falds-Blokkene nayes uden for Bekaieren paa Nokken af Raaen, og Ophaler-Blokken til Borg-Gittouge, midt imellem Signal-Falds Blokkene. Mesans-Cordel-Blok nayes paa halv Raae eller Mitten af Raaen. Nogle Mesans-Ruer vil efter dette Mærke ikke hænge vel, men naar Cordels-Blokken sættes to Fod og Stroppens Brede mere For efter, hænger de bedre. Enhver bruge i dette Tilfælde hvad best kan skikke sig. Paa den Mitterste tredie Deel af Mesans-Ruens Agterste Deel, - fra Masten af Agter efter - spredes Dirken, saaledes: at Enden er det Yderste, hvilken sættes om Ruen med et Tømmersteeg." [Gynt p.78f]
bekasse
	(-n, -r): Spansk 10-13 m lang, 1-mastet båd med et enkelt »viking« råsejl. Buttet bygget med høj stævn, men uden dæk. Båden kunne også roes af 10-16 mand. Anv. i 19. årh. becasse. [DUD, KOF24/299]
bekendtgørelse
	(-n, -r): Anordning el. bestemmelse udgået fra et ministerium el. anden statsmyndighed. executive order // order. [MÅL-18, RuteT, SAL, STCW-2]
bekendtmand
	(-manden, mænd) (gldgs.): Dss. kendtmand. Stedkendt person, der uden lodsens ansvar, tilbyder at hjælpe et skib gennem et farvand. coasting pilot. Oversættelse som pilot vil i dag ikke blive benyttet om en ikke-lods. [HAR, KOF, SAL, TuxSOS]
beklæde
	(vb): Dss. klæde. Omvikle et tov med sejldug og/el. smækker line, læder - evnt. bly - for at sikre det imod skamfiling. En wire omvikles først med sejldug før den beklædes. serve // face // line // cover // cloth. beklædningskølle: serving mallet. Fx beklæde med bly / læder: cloth with lead // cloth with leather. [DMO, EST, HAR, LSD, tmo, TuxSOS] " Beklæde et Skib med Planker uden paa Indholten." plank a ship. [Röding]
beklædning
	(-en, -er): 1. Uniform el. tøj el. beskyttelse og dækning af materialer, oftest i sammensætninger. 2. Dække, beskyttelse for skibsbund. sheathing. Kedel- el. cylinderbeklædning: boiler clothing // cylinder clothing. Matrosbeklædning: sailor's dress // sailor's uniform. [EL, EST HAR, LSD, MarK12, TMO, WOL]
beklædningskølle
	(-n, -r): Dss. klædekølle. serving mallet. [Benzon]
bekneb
	(sb): I udtryk som være i bekneb. " Ved en ulykke var det en medvirkende faktor, at trossen gik i bekneb på en spilkop." " Da man ville slække yderligere på trossen, var trossen gået i bekneb på pullerten, så den kørte rundt den forkerte vej. Derfor blev der i stedet hevet på trossen." jammed. [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.6+12]
beknebsklampe
	(-n, -r): Klampe med en enkelt arm, der er anbragt i en vinkel med fastgørelsesstedet, således at afstanden mellem fastgørelsesemnet og armen formindskes mod fastgørelsestedet. Et tov vil i dette mellemrum kunne klemmes fast, når vinkelafstanden bliver mindre end tovdiameteren. cleat // self jamming cleat. "The rope got nipped in the gap." [ABCord, Bi93, FUN, RWO, TMO]
beknebtørn
	(-en, -er): Enkelt tørn, man tager med et reb for at kunne holde en kraft, der er større end armmuskler alene kan holde. nip. [Benzon]
beknibe
	(vb): 1. Sætte fast, fastgøre fx en tovende. jam a rope. Beknibe en talje: choking the luff. 2. Komme el. sidde i klemme. jam. Et beknebet tov. a jammed rope. [ABC, DHS, DMO, HAR, LAB52, ODS, SAL, TUR, TuxSOS] beknibe. the cable runs foul upon the windlass, or the cable is pressed between the utmost bight and the carrick bit. [Röding]
bekræfte
	bekræfte sit flag: affirm the colours. [HAR]
bekvemmelighedsflag
	(-et, -): Registreringsland, der ikke kræver samme afgifter og skatter, el. som ikke har samme regler omkring sikkerhed, sociale forhold og kontrol som andre lande, hvorfor redere af økonomiske årsager er fristet til at registrere deres skibe under sådanne for søfolk ubehagelige flag. flag of convenience. A loosely-used term, but generally describing the flag of registry of a ship owned and operated by foreign nationals and/or corporations who, nevertheless, derive financial benefits from so doing. [EL, FtSF1994, IllSkL.88, NYE, TL, Sales & Purchases, Packard, 1988 Fairplay]
belan
	(?): Plankebygget enkelt-udriggerkano med rejst agterstævn fra Solomonøerne og Molukkerne. belan. [IMK]
belastning
	(-en, -er): Resultanten af de ydre kræfter, der påvirker emnet, fx blokke og tov etc. load // stress. belastningsfordeling (-en, -er): load distribution // sharing and shedding of load. belastningskurve (-n, -r): load curve. belastningsmåler (-en, -e): stress meter. belastningsprøve (-n, -r): load test. belastningsudløser (-en, -e): load release. [ABC, BIII-54, BÅD1/89, EL, ODS, SAL, SKT60, TMO]
belemre
	(vb): Være i vejen for, hindre bevægelser, » dækket er belemret.« encumber // lumber up. [HAR, ODS, TMO]
Belfast bov
	(-en, -e): Bov, der hælder forover over vandlinien for at give plads til mere ladningsrum. Belfast bow. E. design benyttet af skibsbyggere i Belfast. [FILE]
Belfast rigning
	(-en, -er): Fuldrigget rigtype, hvor for- og stormast har over- og underbramsejl, og mesanen har enkelt bramsejl. Belfast rigging. E. Type, som især blev bygget hos Harland+Wolff. [FILE, IMK]
beliggende
	(adj): Vedrørende position. situated.
beliggenhed
	(-en, -er): Position. position. Kystens beliggenhed: Bearing of the coast. [BRE-10, EST, HAR]
Bellatrix
	Stjerne og stjernebillede. b Orionis er den næstkraftigste stjerne i billedet Bellatrix, »Den kvindelige kriger«. Dekl. 7° N. Bellatrix. [FALC, SAL]
Bellini-Tosiantenne
	(-n, -r): Krydsrammeantenne. Fast antenne, der har to cirkelformede, vinkelret på hinanden anbragte rammer med en diam. ca. 50-100 cm. Når antennen anv. som radiopejlerantenne er den tilsluttet et goniometer. Bellini-Tosi aerial // »A fixed directional cross-loop aerial with a goniometer. The two loops are set at right angles to each other«. [NAV3-31, SD, TAN3-60]
Belt
	Belt er Benedichts navn for Storebælt. [BEN p.244]
belyse
	(vb): illuminate // light. Belyse med projektør: floodlight.
belysning
	(-en, -er): illumination. Belysning af farvand: lighting. [SØK67]
belysningsgrænse
	(-n, -r): illumination limit // boundary.
belyst
	(adj): lighted // luminous // illuminated. [D/E, KortA, NAV1-149, NAV4-18, NAV5-102]
belægge
	(vb): 1. Ombinde et tovs tamp med tynd line el. garn, så kordelerne ikke opgår sig. Dss. takle en tovende. whip // stop a rope. [HAR] belay a rope. [Röding] 2. † Gøre et tov el. en trosse fast. Dss. fortøje. make fast. 3. † Dække en åbning, fx en luge, el. revner i dækket med sejldug. parcel. [HAR] [DHS, DMO, ODS, SAL]
beløb
	(-et, -): † Dss. forløb, længderids. »Den ene tegning var over spanterne, den anden over beløbet på et skib.« longitudinal section // longitudinal drawing. [D/E, JUEL65. ikke i Kalk el. ODS] " Beløb." rising of the ship's floor afore and abaft. [Röding]
bemalle
	(vb): " Lægge en skabelon på et stykke tømmer og på dette overføre skabelonens form eller omrids. to mould a piece of timber. [Röding]
bemande
	(vb): Forsyne el. udruste et skib med mandskab. Føreren er ikke en del af mandskabet i Sølovens betydning, men i andre sammenhænge indgår alle ombordværende i begrebet. man. [HAR] Bemande en prise: man a prize. [HAR] [DMO, KALK, ODS, Röding, Tuxen, SOS, SØV10, WOL]
bemanding
	(-en, -er): 1. Dss. besætning. Et skibs besætningsmedlemmer, som regel ekskl. føreren. crew // ship's company // manning (of a ship) // all hands. [Röding] bemandingen prima plan. complement. [HAR] » Det var bleven bemandet med 318 Mand, det er efter den mellemste Bemanding til et Orlogsskib af 50 Canoner.« For et skib af GRØNLANDs størrelse i 1761 var de tre bemandinger på hhv. 280, 318 og 356 mand. 2. Dss. forhyring (sj). [DMO, E/D, HAR, KOF, MHT4/2005p6, NAV4ny-217, ODS, SAL]
bemandingschef
	(-en, -er): Leder af et rederis bemandingsafdeling. Sørger for ansættelse, udsendelse, afregning, certifikater og tilladelser, arbejdsskader etc. head of human resource department. [SØF22-23/2004p18sp1]
bemandingsfastsættelse
	(-n, -r): Et skibs besætning fastsættes iht. regler, hvor tonnage, maskinkraft, fartsområde, passagerantal, ladningens art m.m. indgår. Myndighederne, fra 1986 Søfartsstyrelsen, fastsætter derudfra besætningens størrelse ved nyt eller indkøbt skib. Under Styrelsen er et bemandingsnævn, der tager sig af klager og dispensationer. statutory manning requirement. [SBC-E-15, SØF 41-42/03p.4]
bemandingsliste
	(-n, -r): Liste over alle ombordværende med navn, stilling, mønstring etc. crew list.
bemandingsnævn
	(-et, -): Et af energiministeren nedsat nævn på 19 medlemmer til behandling af klager over afgørelser om bemanding af havanlæg (1990'erne). For skibes vedkommende er det besætningsnævnet under Erhvervsministeriet - Søfartsstyrelsen, der udfylder disse funktioner. manning board. [DS89 p.876] " Bemandingsnævnet består af en formand, der beskikkes af handelsministeren, samt 1 repræsentant for hver af de søfarendes organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes organisationer, der alle beskikkes af handelsministeren efter indstilling af de pågældende organisationer." [SKT Med nr. 198, 31/1 1968, p.6]
bemandingsregel
	(-gelen, -gler): Officiel liste el. skema, der angiver antallet af besætningsmedlemmer per besætningskategori (dæk, maskine, catering) i specifikke skibstyper og størrelser og farter. På orlogsskibe også bemandingsreglement. table of complement of a ship // manning regulations. bemandingsreglement. roule of complement. [HAR]
bemandingsskema
	(-et, -er): Liste, der tidl. blev udfærdiget af mønstringsbestyreren over alle personer antaget til tjeneste = forhyret på et skib. crew list. [SML-9-14]
bemaste
	(vb): Forsyne et skib med master. mast // fix or place the masts of a ship. [ODS, OSDny, Röding]
ben
	(-et, -): Støtte, stang el. pæl, der fastholder noget i dets position. bracket // shore. Støtte for skrueaksel: propeller shaft support // strut. Støtte på udenbordsmotor: bracket // boss // supporting leg. [D/Et, KEN82, Redn.Væsen5/95] 2. Krydsben: distance, der under kryds med sejlfartøj sejles med vind ind på samme side. leg. [BÅD]
Benedicht, Lorenz
	Lorenz Benedicht, hvis fødselsår ikke kendes, var bogtrykker i København og aktiv i perioden 1551-1601. Han oversatte fra hollandsk og fik trykt det første danske søkort, der var i bogform og egentlig et læsekort og havde titlen Søkartet offuer Øster oc Wester Søen: Udi huilcken mand finder paa det allerflitigste aff de beste Piloter optegnet oc Bescreffuen all Søens leylighed oc skickelse ..., Prentet i Kiøbenhaffn aff Laurentz Benedicht. 1568. Benedicht fik den 23/5 1565 et femårigt privilegium for tryksagen. En genudgivelse af søkortet ved Johannes Knudsen udkom i Tidsskrift for Søvæsen 1914-1915 og som særtryk med den originale titel ved Johannes Knudsen, 1915. Originalværket blev trykt på 31 kvartark, og der er tekst på de 243 sider. Kortbladene i bogen er træsnit. Bogen blev i revideret form udgivet sidste gang 1608, derefter havde udviklingen forældet denne form for kombineret sejladshåndbog og søkort. Bogens indhold kan deles i fire afsnit: Første del er indledningen. Anden del består af sejladsforskrifter fra Gibraltar til Trondheim inkl. Island, England og Skotland samt Østersøen til Finske Bugt. Tredje del indeholder sejladsanvisninger for Zuidersøen i Holland. Fjerde del er en lille navigationslærebog med forklaringer og billeder af navigationsinstrumenterne astrolabium, jakobsstav = baculus jacob, kvadranten, flitsbuen og sluttelig en tekst om paskort. For yderligere interesserede er der i artiklerne i Tidsskrift for Søvæsen gjort rede for de mulige hollandske forlæg og litteraturen om emnet op til 1915 er nævnt. [Lorenz Benedicht, R. Paulli, FfBogh., 1920; DSH-II-354-374; Søkartet offuer Øster oc Vester Søen ..., v/Jakob Knudsen, Udg. Tids.f.Søvæsen, 1915]
benfisk
	(-en, -): Klassebetegnelse for fiskearter med benet skelet. Klassen indeholder over 95% af alle fisk inkl. alle væsentlige industri- og konsumfisk. Latinsk nomenklatur: Teleosti. bony fish. Visse referenceværker anv. også Osteichthyes, der ikke er nævnt i [EB] og [OSD]. [EB, FOH-83, ODS, OSD, SAL, VIS]
Benguelastrømmen
	Langsom nordgående strøm langs Afrikas østkyst ud for Angola. Benguelastrømmen løber ind i Den sydamerikanske Strøm. Benguela Current. [FILE; NauM-145, SAL]
benthal
	(adj): Eller bentonisk. Vedrørende havbunden, især om dens fauna og flora. benthal. »benthonic plants«.
benthos
	(-en, -): Havbundens fauna og flora. benthos. > E. gr. = (i) havets dybde. [FOH10, LIH, FREM, LSD, MEY, OSD]
bentingsvant
	(-et, -er): Tov, der afstøtter mastestangen. Det står med en hanefod fast i pyttingsbolten, og den anden ende står med en talje fast i modsatte side af skibet, og bentingsvanter krydser således hinanden tæt agten for masten. bentinck-shroud. [HAR, Saint]
bentingssejl
	(-et, -): Lille trekantet stormsejl, der nu er afløst af et stormstagsejl. bentinck // trysail.
bentingsbom
	(-men, -me): Bom, der holder et forsejls skødsbarm strakt og løftet. Brugt i hvalfangerbåde, så synet forud ikke blev blokeret af sejlet. bentinck-boom. Opkaldt efter J. A. Bentinck, captain RN, 1737-1775. [DMO, FILE, HAR, IMK, OSS]
Bents dag
	Opr. Sankt Benedikt. Den 21. marts. Bents dag omtales i forbindelse med gamle vejrvarsler om vinterens ophør og forårets komme. Saint Benedict's Day. [KALK-154] har Bents drift = streng eftervinter. [Dyst-15, -SAL, Helgener, Gad, 2127-75, KALK-154]
benøkse
	(-n, -r): Dss. bindøkse. Økse hvor bladet er parallelt med skaftet (til forskel fra en skarøkse). carpenter's axe // axe. [D/E, HAR, H&S61-94+78-157]
beredskab
	(-et, -): preparedness. Alm. beredskab over for ulykker: emergency measures. være beredt: be prepared.
beredskabsøvelse
	(-n, -r): emergency drill. [DS880, D/E]
beregning
	(-en, -er): Udregninger af fx stedlinjer. calculation.
beregningslængde
	(-n, -r): 1. Den længde, der tages udgangspunkt i ved astronomiske stedlinjer efter højdemetoden. chosen lattitude. 2. I skibsbygning den længde, der anvendes ved udregning af tonnagen efter det Moorsomske system. modified length // reduced length.
beregningspunkt
	(-et, -er): Valgt position, nær gissede sted, benyttet ved udregning af stedlinje. chosen position. » Den højde himmellegemet ville have dersom iagttageren befandt sig i et valgt punkt , beregningspunktet, som vælges lig med el. i nærheden af det gissede sted.« [8102TonnageM, AMN2-92, KEN-266, NAVT-222, NAV1-198]
bergantine
	(-n, -r): 1. It. rofartøj el. sejlfartøj fra 17. årh. med en mast og latinersejl og med op til 16 mands besætning. bergantine. 2. Ro- og sejlfartøj med en el. to master og galejlignende opbygning og rig. Fartøjet blev anvendt som skibsbåd og medbragt adskilt for at blive samlet på brugsstedet. bergantine. [DUD, OSS]
bergenfarer
	(-en, -e): Lübeckere og andre Hansakøbmænd, der sejlede i fart på Bergen, hvorfra de kontrollerede en stor del af det norske torskefiskeri (1400-1500). bergenfahrer. [Web, Addition to OED]
bergensjolle
	(-n, -r): Let klinkbygget jolle af gran el. fyrretræ med bred forstævn og smal, spids agterstævn. Benyttet som fartøj i handelsskibe. bergensjolle // Bergen dinghy. Fartøjet må ikke forveksles med middelalderfund af Bergenskib. [DUD, LODS-46, ODS, ODSS1, Raft, SAL]
bergfisk
	(-en, -): Eller bergefisk. Dss klipfisk. Saltet og tørret torsk, der inden kosttilberedning udblødes i en potaskeopløsning (kaliumkarbonat). Indgik ofte i skibskosten fra 1500-1900. bergfisk // dried cod. E. gl. bærenfysk (1506) af bjerg pga. tilhørsforhold i Norge. [DAS-20, HORD, NJUF114, NMA, ODS, SAL]
berggylt
	(-en, -er): Brislingefisk. Læbefisk af familien Labridae, Labrus Berggylte. Alm. fisk fra Middelhavet til Norge (Bergen). ballan-wrasse. [5682FISK, ODS, OSA-189, SAL, WOL]
bergine
	(-n, -r): Også stavet som: begine, birgine eller bagine: Anvendes i udtryk om det, der på sejlskibe med tre eller flere master hører til agtermastens underste rå. På firemastede barker dog på den næstagterste, krydsmasten. [PAS, SMY]
berginebras
	(-en, -er): Bergineråens braser. crossjack brace. [PAS, Benzon]
berginerakke
	(-n, -r): Bergineråens rakke. Tov der holder råen fast til masten. crossjack parral. [FUN]
berginerå
	(-råen, rær): 1. Underste rå på agterste mast. Råen bærer ikke altid sejl, men anv. til fastgøring af mesantopsejlets skøder. crossjack yard. udtales [crojeck-jard] [HAR, PAS, SMY] 2. Rå på formasten af forskellige småfartøjer, hvorfra en bredfok blev sat under medløbende vind. cross-jack yard. [Röding]
berginesejl
	(-et, -): Bergineråens råsejl. crossjack // cross-jack-sail. [HAR] » Sejl på ældre sejlskibe (før 1800) dannet som et underlæsejl.« Denne form er speciel. [HAR]
berginetoplent
	(-en, -er): Bergineråens toplenter. » Faste part smøges om nokken af råen, hvorefter tampen ledes gennem sadelblokkene på siden af mesanmastens æselhovede, derfra ned til mesanslangremmen, hvor de fastgøres, når råen er på sin plads.« crossjack lift. [DAH-58-71, DSF-125-173, FUN, HAR, KUSK, ODSS1, SCH, SEHA, SMY]
Beringshavet
	Randhav til Stillehavet. Det afgrænses af Aleuterne mod S, Amerika mod E og NE og af Rusland mod W og NW. S-delen er dybest, omk. 4000 m, dybeste sted 5369 m, N-delen er omk. 100-150 m dyb. Saltholdighed 32-35 ‰. Strømmen er N-gående i den E-lige halvdel, i Beringsstrædet og det E-lige Chukchi Sea. Den N-lige del fryser til om vinteren. Bering Sea. Vitus Bering, 1681-1741, han besejlede Beringshavet i 1728. [EB, FILE, LSD, SAL]
berkholt
	(-et, -er): Dss. barkholt, bergholt eller krumholt. wale. [Röding] [KALK] hævder forkert sammensætning af bergholt og krumholt.
Berlinx
	Berlinx er Benedichts navn for Berlengasøerne i Atlanterhavet ud for Portugals kyst. [BEN p.245]
Bermuda
	Britisk koloni i Nordatlanten 900 km ESE for Cape Hatteras (32° 20' N, 64° 50' V). Øgruppen består af fem større og ca. 150 delvis ubeboede små koraløer; i alt 54 km². Hovedstad Hamilton. N-S udstrækning 39 km, E-W 1,6 km. Bermuda. Bermuda- i sammensætninger som typebetegnelse for flere mindre sejlskibe/bådtyper, se efterfølgende.
Bermuda cat
	Bermudarigget båd uden forsejl og med en ret forlig mast. Bermuda cat.
Bermuda cutter
	Bådtype med bermudastorsejl og klyver og fok. Tidl. typer havde gaffelstorsejl, som senere blev erstattet af bermudasejlet. Bermuda cutter.
Bermuda ketch
	Tomastet bådtype med stormasten højest og mesanmasten langt tilbage, normalt med to forsejl. Bermuda ketch.
bermudarig
	(-gen, -ge): Rig med trekantede bomsejl som fokke-, stor-, og mesansejl. Opr. en ret høj rig på lidt agterhældende master, også kaldet Marconirig i USA. Typen anv. i småfartøjer omkring Bermuda og må ikke forveksles med Bermudasluppen. På kapsejladsbåde blev rigtypen introduceret i UK 1911-1912 og er nu den foretrukne rig på alle kapsejladsbåde. Bermuda rig // Marconi rig // jib-headed rig. [BÅD4/89, DAH-75+170, DUD, EB, ENK, FILE, FMK-99, FREM, IMK, SD]
Bermuda skonnert
	Tomastet skibstype med fokkemast og stormast. Bermuda schooner.
Bermuda slup
	1. Også kaldet Jamaicaskib. Etmastet heldæks-fartøj med meget langt bovspryd og jagerbom. Masten hældende agterover. Typen førte gaffelsejl og gaffeltopsejl og tre forsejl og var alm. i 17.-19. årh. som kaper og smuglerfartøj. Bermuda-sloop // mugian sloop. 2. Etmastet lystfartøj med bermudastorsejl og et forsejl, uden bovspryd. Riggen kan være til mastetop el. brøkdelsrig. Bermuda sloop.
Bermuda yawl
	Tomastet fartøj med kort mesanmat og et el. to forsejl. Bermuda yawl.
bermudasejl
	(-et, -): Dss. marconisejl (i US). Trekantet bomsejl. Bermuda sail. Nedsættende (S) kaldes sejlet » spidssejl.« [BÅD4/89]
bermudatakling
	(-en, -er): Dss. bermudarig. bermuda rig.
Bermudatrekanten
	Område i Nordatlanten, hvis grænser ikke er nøjagtigt fastlagt, men området afgrænses omtr. af den amerikanske kyst, Bermuda og De store Antiller. Ingen videnskabelige undersøgelser har hidtil underbygget teorier om skibes forsvinden i området. Bermuda Triangle. [EB]
Bermuda kapsejlads
	(-en, -er): Havkapsejlads sejlet siden 1906, og siden 1926 i de lige år. Siden 1936 sejles der 1020 km fra Newport, Rhode Island, til Bermuda. Fra 1986 sejles i to klasser efter de to målings-/handicapsystemer. Bermuda Race. [SEH-296 - EB, SD]
Bernlisten
	Benævnelse for forskellige lister for alle internationale radiokaldesignaler på skibe og radiostationer. Udgivet af Den internationale Teleunion, ITU. Bern list. [FILE]
Bernoullis læresætning
	Læresætning om forhold mellem tryk og hastighed i luft og væskers strømninger. Bernoulli's theorem // Bernoulli's effect. Jakob Bernoulli, 1654-1705, og broderen Johann Bernoulli, 1667-1748, gjorde opdagelser inden for differentialregning og har lagt navn til de bernoulliske tal: bernoulli numbers. Daniel Bernoulli, 1700-1782, søn af Johann Bernoulli, gjorde opdagelserne om hydrodynamikken. Hans opdagelser ligger tæt op ad opdagelser gjort af G. B. Venturis, 1746-1822. Disse opdagelser har givet navn til venturieffekten. [DAH-159, EB, SAL, 8067Dev.Rudder-195]
berth
	(eng.): Kajplads, (ankerplads). berth. [SØT, TL]
Bertonsbåd
	(-en, -e): Sammenfoldelig flåde el. båd bygget af et træskelet med malet sejldug og anv. som tidl. redningsbåd. Bherton boat // Berthon. Opkaldt efter Edward Berthon, 1813-1899, og anbefalet af Plimsoller. [SCH - ENK, OSS]
besan evert
	(-en, -er): Se evert. evert.
besejle
	(vb): 1. Sejle (på), især i udtryk som » besejle en havn el. et farvand.« navigate. besejle en kanal: negotiate a channel. [ODS - EL] 2. † Udføre prøvesejlads. test trial // to work a slip †. 3. Forsyne med sejl. equip with sail. Underslå sejl: bend the sails. [BRE-129, EL, HAR, LEV, ODS, SØV-9] 4. " Besejle et Skib." join a ship at sea. " At indhente et skib eller nå op til det." [Röding] besejle et skib. work a ship. [HAR]
besejling
	(-en, -er): 1. Sejlads, togt. navigation. 2. † Gå på besejling. Dss. prøvesejlads. trial trip // trial test. [CHR4F-117, DMO, EST, NAV1-46, ODS, ODSS1, SAL]
besejlingsforhold
	(-et, -): Betingelserne vedrørende navigation, meteorologiske forhold samt de menneskeskabte forhold, som myndighedsbehandling og miljøforhold. navigation condition.
besejlingskommission
	(-en, -er): † Prøveturstilsynskommission.
besejlingskort
	(-et, -): Navigationskort. navigation chart.
besejlingsområde
	(-t, -r): " Selv om begge skibe i god tid var opmærksomme på, at de ville komme tæt på hinanden i et smalt besejlingsområde, hvor de begge skulle dreje, tog ingen de nødvendige og påkrævede forholdsregler." navigable area. [SØF18/2006 p.9 sp.2]
besejlingsprøve
	(-n, -r): Dss. prøvesejlads. " I Maj 1731 blev der foretaget en Besejlingsprøve med de ovennævnte 2 Skibe, bl.a. sammen med Linieskibene SOPHIE MAGDALENE og PRINS FRIDERICH." trial test. [10302 p.35]
besejlingsøvelse
	(-n, -r): Træning el. simulering af gennemsejling af et vanskeligt farvand. navigation drill // simulation.
besigtigelse
	(vb): Undersøge, kontrollere fx et skibs el. varepartis tilstand ved hjælp af sagkyndige vurderingsmænd. Synsforretning. survey / inspection. [HAR, SAL, SØT-83] begæring om besigtigelse. application / requisition for survey or inspection. åbne for besigtigelse open out for inspection / survey.
besigtigelsesmand
	(-manden, -mænd): Dss. søkyndig skønsmand el. synsmand el. assurandør udsendt af forsikringsselskab. surveyor. [HAR, KOF, NEM, ODS, SK-bef-80, SØR-32]
beskadige
	(vb): Ødelægge.damage // spoil. beskadiget gods: damaged goods. Beskadiget af vejret: weather beaten goods. [HAR]: » En mand, der har døjet ondt«: a weather-beaten fellow. [HAR, LAB-24]
beskibe
	(vb): † Indlade ladning, laste (1658). load. [KALK]
beskyde
	(vb): Affyre kanon- el. bøsseskud mod noget. shell // fire at // cannonade. beskyde et skib langskibs. to rake a ship // enfilade a ship. [HAR] beskyde et skibs skrog. to hull a ship. [HAR] beskyde et skib på låringen. to play on the quarter of a ship. [HAR] [KOF, NEM]
beskyttelse
	(-n, -r): Varetægt, sikre mod beskadigelse. protection // custody // screening. Sammensætninger med beskyttelse - se også sikkerheds-
beskyttelsesbeklædning
	(-en, -er): 1. Påklædning, der skal beskytte personen mod skadelige påvirkninger fra det omgivende miljø. protection clothing. 2. Ektra planker eller stålplader, der påsættes et skib på steder særligt udsatte for slitage eller skader. bordage // covering // casing // planking.
beskyttelsesbrev
	(-et, -e): Officielt udstedt brev om bærerens ærinde og lovlighed. Beskytter mod vilkårlig opbringning etc. letter of indemnity // licence of indemnity.
beskyttelsesbriller
	(kun pl.): Briller, der bæres under arbejde, hvor fremmedlegemer kan risikere at ramme øjnene. safety glasses / goggles. [ABC, MedB,III-2, EST, Work.Env.Manual]
beskyttelsesdragt
	(-en, -er): Navn på forskellige former for dragter, der bæres under arbejde, der forurener, eller for ikke selv at forurene, eller for at beskytte mod ekstreme temperaturer. Som redningsdragt skal den kunne bevare legemstemperaturen længst muligt. Den kan betragtes som en arbejdsdragt, der fx bæres af mob-båeds personale. Se også overlevelsesdragt og redningsdragt. protective clothing // anti exposure suit // AES. [ABC, EST, LSA-manual 2007, MedB,III-2, Work.Env.Manual] En " beskyttelsesdragt er en vandtæt dragt, der hindrer bæreren i at komme i direkte berøring med vandet i tilfælde af overbordfald eller lignende." protective suit. [K059 p.21]
beskyttelseshandsker
	(kun pl.): Handsker, der skal beskytte mod mekanisk, termisk eller kemisk påvirkning af hænderne og huden på hænderne. safety gloves. [ABC, MedB,III-2, EST, Work.Env.Manual]
beskyttelseshjelm
	(-en, -e): Hjelm af hårdt materiale, der skal beskytte hovedet mod nedfaldende objekter. Sjældnere brugt om hjelme, der beskytter mod termisk eller kemisk påvirkning af hovedet. safety helmet // hard hat. [ABC, MedB,III-2, EST, Work.Env.Manual]
beskyttelsesmiddel
	(-midlet, -midler): Termiske beskytelsesmidler kaldes de pser eller dragter, der anvendes under redningsoperationer, hvor der er risiko for lave kropstemperaturer. Dragterne skal derfor beskytte mod afkøling af legemet. thermal protective aid // TPA. [LSA-manual, 2007]
beskyttelsesområde
	(-t, -r): Område, hvor det er sikkert at færdes eller opholde sig, til forskel fra det omkringværende område, hvor der udføres arbejde, der ved færdsel kan indebære en risiko for helbredet. safety area. [ABC, MedB,III-2, EST, Work.Env.Manual]
beskyttelsessko
	(-en, -): Sko, hvor næser og hæl samt eventuelt sål er særligt kraftigt udført, fx med stålinsats i næsen, eller skridsikker sål. safety shoes. [ABC, MedB,III-2, EST, Work.Env.Manual]
beskyttelsesstøvler
	(kun pl.): Dss. som for sikkerhedssko. safety boots. [ABC, MedB,III-2, EST, Work.Env.Manual]
beskyttet havn
	Havn, hvor skibe under dårligt vejr kan ligge sikkert beskyttte mod vind, bølger og dønning. sheltered harbour. [EL, SCH, STCW-3]
beskøjt
	(-en, -er): Dobbeltbagte el. hårdt bagte rug el. hvede-tvebakker el. kavringer. ship's biscuit. Slang (Flådesprog): at give beskøjt = bedømme, give karakter efter øvelser. E. hol. beschuit = biskuit. Folkeetymologi har: bis coctus = to gange kogt. [H&S76-15+77-142, HAR, ODS, ODSS1, Søens F.]
beslag
	(-et, -): 1. Forskellige former af metalprofiler el. træprofiler og træbøjler, evt. tovværk, anv. som forbindelse mellem el. tilbehør til forsk. indretninger og apparaters fastgørelse. fitting // mounting // band. beslag for jomfruer: binding. [Benzon] blokbeslag: strap. kedelbeslag: boiler mounting. rakkebeslag: truss-hoop. rortappebeslag: pintle-strap. tapbeslag: gooseneck. [HAR, LOF, NEM, TMO, TuxenSOS, WOL] 2. Tilbageholdelse af et skib, arrest el. embargo. arrest. [WOL]
beslagblok
	(-ken, -ke): Blok, der har en eller anden form for beslag eller strop påsat til brug ved blokkens fastgørelse. strapped block. [Benzon]
beslagbændsel
	(-dslet, -dsler): Bændselline brugt bændsling af forsk. beslag, øjer og klamper. furling-line.
beslagline
	(-n, -r): Liner til beslåning af et sejl. Man kan til samme funktion benytte beslagsejsinger. furling line. [Röding]
beslaglægge
	(vb): Beslaglægge et skib. lay embargo on shipping. [Röding]
beslagsejsing
	(-en, -er): Til fastgørelse af sejlet til råens jackstag. Fladt af kabelgarn flettet line, hvis en ende løber ud i en spids og den anden har et øje. gasket // furling line. [Röding] bøjten sejsing: yard arm gasket. [Saint]
beslå
	(vb): 1. beslå et sejl Når sejl er bjærgede, givet op eller halet ned, rulles el. pakkes de sammen og beslås, dvs. bindes fast til rå, bom, stang el. stag med beslåsejsinger. stow // furl // hand a sail with gaskets after the sail has been taken in. Det modsatte: at fraslå. unbend a sail. [DMO]: Et sejl opgives i givtovene og gårdingerne. De stående lig hales fra nokken af råen til midten, hvor der brækkes i bugt. Sejlet hales op til råen i små duge. Yderst med en glat dug. Hvorpå sejsingerne lægges om. beslå med stutgarn. Dvs. at beslå med svage kabelgarn, der springer ved håndtering. Sætning af sejlene kan således ske fra dækket, så det undgås at sende folk til vejrs. fasten sails with rope-yarns. forstærke beslåningen. mend the furl of sail. 2. beslå en blok beslå en blok. strap a block. [Benzon] beslået med jernbeslag. iron bound. 3. Beslå et flag: make up a flag. [Bådnyt8/1993, HAR, KOF, ODS, SAL, Søens F, TMO, TUR, TuxSOS, WOL]
beslåsejsing
	(-en, -er): Tovende til ombinding af sejl, der fastgøres til rå etc. efter pakning. Beslåsejsinger til ræer skal være fire gange råens omkreds. sea-gasket // gasket. [HAR] beslåsejsing i sejlets bug: bunt-gasket. [HAR] beslåsejsing på nokken: arm-gasket. [HAR] beslåsejsing på kvartrå. quarter-gasket. [HAR] beslåsejsing, der slanges fra nokken til bugen. furling-line. [HAR] På større ræer anv. fire til seks sejsinger. På mindre ræer anv. to sejsinger, som er faste på hver nok og slanges el. snos rundt om sejl og rå ind mod masten, hvor tampen fastgøres. I lystfartøjer kan sejsingerne være strimler af sejldug, gummistropper el. burrebånd. Sejsingerne bindes på småbåde med slipstik.
besmøre
	(vb): pay a vessel's bottom with tallow, sulphur &c. after having breamed her. [Röding]
Besselsk år
	Det tidsforløb, som solen bruger til et gennemløb af sin bane, fra den står på et bestemt sted i forhold til stjernerne, til den igen kommer i samme position. Det besselske år begynder, når solens ekliptikalængde er 280°. Besselsk år anvendtes i stjernetabeller, men er fra 1984 erstattet af det Julianske år. I sidstnævnte notation angives et år fx som: J2000.0, der betyder den første dag i det julianske år 2000.0 The period of one complete revolution in right ascension of the fictitious mean sun, as defined by Newcomb. The beginning of a Besselian year, traditionally used as a standard epoch, is denoted by the suffix '.0'. From 1984 the Julian year is used and indicated by the prefix 'J'.. [ASAL]
bestemmelse
	(-n, -r): Regel, forordning. instrument // order // regulation.
bestemmelseshavn
	(-en, -e): port of entry.
bestemmelsessted
	(-et, -er): Rejsens mål. destination. [DMO, RuteT, STCW-4, WOL]
bestemt
	(adj): I udtryk som: bestemt rejse. intended voyage. bestemt for en havn. bound for. [EST, HAR] bestemt til udlandet. foreign bound. [Benzon]
bestik
	(-ket, -): 1. Beregning af et skibs position ved at summere kurser og distancer udsejlet i en periode. Bestikregning anv. især, når observationer ikke har kunnet opnås, men også som kontrol på andre stedsbestemmelsesmetoder. dead reckoning // day's work // the calculation of position or course from track or ground speed or, in the instance of waterborne craft, from a past knowledge of course made good and water speed. [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969 p.266] Forkortet på engelsk til D.R. bestikhold eller regning. account. [HAR] " Bestik." day's work, or the ship's place as pricked on a nautical chart. [Röding] bestik fra middag til middag: day's work. [HAR] bestikkets bredde: latitude by dead reckoning. bestikkets plads: Dss. gisset plads eller gisset sted. position by dead reckoning // D. R. position. regne bestikket: to calculate the day's work. sejle på bestikket. navigate by dead reckoning. sætte bestik, passe i kortet. prick the chart. [Röding] udsætte bestikket. Udsætte sin bestikberegnede plads i søkortet. plot the D. R. position in the chart // prick the ship's place. være agten for bestikket = " Være forud med Bestikket.". be astern of the reckoning. [Röding] "Være tilbage eller agter ud med Bestikket." be ahead of the dead reckoning. [Röding] være forud for bestikket. be a-stern of one's reckoning. [Röding] 2. Dss. målestok. » et søkort over Kattegattet...udi stort bestik.« † scale. [NJUF152, SCH] 3. Bygge på bestik, dvs. at bygge uden tegning, men anv. traditioner og tommelfingerregler; at bygge på klamp. [ABC, DHS, DMO, DUE-39, EL, EST, FSF-72, HAR, KOF, NAV1-82+159+213, NAV4-224, ODS, ODSS1, OSS, Saint, SAL, SCH, SEJ, SøensF, TRÆ1-15, TUR, TVER, WOL]
bestikfejl
	(-en, -): error of dead reckoning.
bestiklukaf
	(-et,-er): Hus agten for en åben bro eller et rum bag ved broen anv. til navigations-formål. chart house // chart room. [Benzon]
bestikregning
	(-en, -er): Beregningen af bestikket ved sammenlægningen af de enkelte vektorer eller distancer udsejlet i søkortet eftr logvisning og kompasaflæsninger, men uden observationer. work out the reckoning // dead reckoning // account. [Benzon]
bestikseddel, bestikregningsseddel
	(-dlen, -dler): » Hver dag klokken 12 leverer hver styrmand chefen en bestikseddel.« report on the ship's reckoning at noon. [Benzon]
bestiksejlads
	(-en, -er): Sejlads efter udregnet bestik, til forskel fra observationssejlads. "Hele turen var tilbagelagt på bestiksejlads, men alligevel viste det sig, at vi kun var 15 sømil fra det beregnede, da det endelig kunne lykkes at få en præcis position ved hjælp af sekstant." dead reckoning sailing. [SØF26-27/2004p4sp3]
bestiktabel
	(-len, -ler): Tatil udregning af breddeforandring og længdeforandring ud fra sejlede kurser og distancer. traverse table. [Benzon]
bestiktavle
	(-n, -r): Tavle, hvorpå der kan anbringes pinde i huller eller skrives kurser og distancer udsejlet for senere at sammenregne disse til en vagt el. periodes resulterende sejlads enten som kurs og distance el. som længde- og breddeforskel fra affarende plads. traverse board has holes for pegs and shows courses and speed made good. A traverse table is a trigonometrical table showing the sides of any right-angled triangle and from which can be deducted the difference of lattitude and departure i.e. difference in longitude measured in nautical miles.
bestuve
	(vb): 1. Dss. stuve, anbringe ladning i lastrum, så den ligger forsvarligt og fast og fylder mindst muligt. bestow. [HAR, ODS] 2. Angivelse af et skibs ombordværende ladningsmængde (udtrykt i kommercelæster à 2 registerton (rummål)). »Hvad kan skibet bestuve?«. cargo carried. [SAL] 3. Fylde lastrummet fuldstændigt »pakket«. fill the cargo hold. [KOF]
bestykning
	(-en, -er): Skibsudstyr af kanoner. armament // ordnance. Bestykningen opdeles i primær bestykning og sekundær bestykning, hvor den primære er de kraftige offensive kanoner, mens den sekundære er fx antiluftskytset. " Til sammenligning var VASAs deplacement på 1300 tons og dets bestykning på 72 kanoner ". [MHT2/1992 p.21] [NEM, SØF11/91-11]
bestyrelse
	(-n, -r): " Skibets Bestyrelse eller Føring." the art of conducting or steering a ship. [Röding]
bestyrende reder
	Reder, der klarer driften af et skib uden at have ejerskab til skibet, ofte er den bestyrende reder dog også parthaver i skibet. managing owner. [TL]
besæt
	(sb): † Indeklemt (i is) og ude af stand til at manøvrere. » At komme i besæt i isen.« ice-bound. [DHS, H&S50-93, ODS, TMO]
besætning
	(-en, -er): 1. Bemanding. Skibets mønstrede personer, dvs. oftest uden at inkludere skibsføreren; i krigsskibe dog alle inkl. chefen. crew // complement. " Der var faste spilletider for officererne og for den øvrige besætning, som regel lørdag aften klokken syv og klokken ni. Det var utænkeligt at man kunne se film sammen." [SØF6-7/2005 p.14 sp.4] " De kommanderende overofficerer var: den ædle og mandhaftige kaptajn... den ædle højagtbare overkøbmand... overskipperen... overstyrmanden... underskipperen... understyrmanden... De følgende officerer var: den velædle, mandhaftige kommandør... over tre underofficerer og 50 musketerer; højbådsmanden med sine undergivne; skibmanden med sine undergivne; konstabelen med sin tømmermand og sine fire kvartermestre; en profos og 64 matroser; en trompeter; en tambur; 8 tjenere og drenge; præsten; overassistenten, skriveren; botteléren og kokken." [COR p.42] dæksbesætning: deck-hands // deck crew. reduceret besætning: reduced crew. reglementeret besætning: complement. skibsbesætning: ship's complement. stambesætning: Skibets faste besætning, modsat løsarbejdere el. udskiftningsmandskab, der for kortere tid arbejder om bord. nucleus-crew. 2. Dss. belægning på en tovende. whipping. [Saint]
besætningsfastsættelse
	(-n, -r): manning regulation.
besætningskabine
	(-n, -r): Dss, mandskabslukaf. crew cabin. [SØF22-23/2004p8sp1]
besætningsliste
	(-n, -r): crew list.
besætningsnævn
	(-et, -): Besætningsnævnet består af en af erhvervsministeren udpeget formand samt en repræsentant for hver af de søfarendes organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes organisationer. Nævnet behandler klager over Søfartsstyrelsens fastsættelse af besætningers størrelser og mandskabet kvalifikationer. manning committee // crew board // crew committee.
besætningsoversigt
	(-en, -er): crew list. [ADM-193, DKS3/89, DS-602+606, HAR, KAP15, ODS, PSØM37, SAL, SKR-56, SML94-45+57+123, WOL]
besætningsskema
	(-et, -er): Dss. besætningsliste og besætningsoversigt. crew list.
besætningsskifteskib
	(-et, -e): Skibstype indrettet til mandskabstransport fra offshoreinstallationer til land. " Flere opgaver i bl.a. Norge har nu øget logistikpresset så meget på Esvagts besætningsskifteskib X, at der nu kommer en beta-version." crew ship. [SØF8/2008 p.3 sp.5]
besætte
	(vb): 1. Bevikle enden på tovværk, så kordelerne ikke opgår sig. » Besætte et garn.« whip. 2. Lægning af bændsel på et knob el. et tov. crowning of a knot // crowning of a rope. [HAR, HIS1-2136, KOF, KUSK-45, ODS, Saint] 3. " At besætte et Bændsel." to fasten, or to belay the end of a lashing or seizing. [Röding]
beta
	Andet bogstav i det græske alfabet. Anv. bl.a. til deviationskoefficient og angivelse af stjerne af andenstørrelse i et billede. beta. [NAV2Ny-61]
Betelgeuse
	Alfastjernen i billedet Orion, Alfa Orionis, dkl. 7° N. Betelgeuse // Betelgeux. E. beteigeuze = tvillingernes hus. [ENK, NAV1-175, STA-214]
betelflag
	(-et, -): Hvidt flag med en gul og blå stribe og med en gylden sol i midten. Anv. om bord på betelskibe. Bethel flag.
betelskib
	(-et, -e): Skib indrettet til gudstjeneste, bibellæsning og opbyggelige foredrag for søfolk. Bethel ship. E. hebræisk, betel = gudshus. [SAL]
betonskib
	(-et, -e): Dss. cementskib. Skib, hvis skrog er bygget af beton på et jerntrådsskelet. ferro-cement boat // ferro-cement ship // concrete ship. [LSD]
betrygge
	(vb): Sikre. » For at betrygge store skibes sejlads gennem danske farvande...«. » with the object of ensuring the safety of navigation of large ships passing through Danish waters.« Lov om skibsfartens betryggelse: Merchant Shipping Safety of Navigation Act. [ODS, NEM, RouteT]
bette
	(sb): Middelhavs 6-7 m langt rofartøj og sejlfartøj lig en dory med flad bund, udfaldende stævne og latinersejl. bette. Flat bottomed with hard chine and straight flaring sides. [IMK]
Beuesier
	Beuesier eller Beuersier er Benedichts navn for Beachy Head - forbjerget på den engelske Kanal. [BEN p.245]
beusing
	Dialekt for høj sø, der ikke brækker. [9403 p.17 + Bådebyg p.383]
bevogtningsfartøj
	(-et, -er): guard-ship // patrol boat. [NEM, ORL-35+28]
bevægelse
	(-n, -r): Stedsforandring. motion // movement. daglig bevægelse af himmellegemer. daily movement. direkte bevægelse. Et himmellegemes bevægelse i solsystemet modsat uret rundt i sin bane som set fra ekliptikas nordpol eller for et legeme observeret på himmelkuglen med bevægelse fra vest mod øst, resulterende fra den relative bevægelse af objektet og jorden. direct motion. [ASAL] relativ bevægelse. relative movement. sand bevægelse. true movement. skibet har hårde bevægelser. the ship moves rough // the ship moves stiff // the ship moves heavy // the ship has rough movements. [NAV1-130, NAV4-79+Ny91, NEM, SCH]
bevægelsesmønster
	(-tret, -tre): De formler eller kurver som bevægelsen styres eller foregår efter. movemnet pattern. [SØF34-35/2003 p.10]
bewpers
	(eng.): Vævet stof brugt til flag. Senere på engelsk ben. —> bunting. [FAS]: flags ... These were usually made of the hardwearing woollen fabric (normally of rather loose plain tabby weave) which was known in the 17th cent. as » bewpers « but which later came to be called » bunting «.
bezaanjacht
	(-en, -er) (bizan): Lille ketchrigget jagt fra 17. årh. bezaanjacht. E. hol. [CHS4ord, DSF-156, OSS]
BFO
	Fork. for stødtoneoscillator. beat frequency oscillator. [Sejl2/92,41]
BGAN
	Eng. fork. for Broadband Global Area Network. " I dag anvender de fleste producenter af Inmarsatterminaler vores software i deres produkter, hvor særligt vores BGAN protocol stack - regelsæt for overførset af data - er en stor succes..." [SØF25/2007 p.24 sp.6]
Bgs
	Eng. fork. for sække. bags. [LAB-164]
BHP
	Eng. fork. for bremsehestekraft. break horse power.

Retur til hjemmesidens Forside	Videre til næste del af bogstav B-ordene
Retur til Maritim indledningsside /A>

Opdateret d. 27.2.2012