Maritim ordbog bogstav B 0-6. del

Maritim ordbog Bogstav B sjette del. Stikord fra bord til bram. Opdateret 29. februar 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

bord
	(-et, -e): 1. Bordklædning, bordlægning. Planke i skibsside. Planker, der ligger uden på spanterne og danner skibets yderhud. Ofte i sammensætninger, der ang. bordets placering el. funktion, fx skvætbord, kimingsbord. plank // board // boardage. Nogle yderklædningsplanker er tykkere end de øvrige, fx barkholtsrange: wale. 2. Bræt, planke. Brædder under 1,5" tykkelse. board // deal. Brædder over 1,5" tykkelse. [DNW] sætter skillegrænsen ved 2,5". plank. Brugt i sammensætninger som fx i slingrebord. 3. Skibsside, ræling. board // side. 4. Skibschefens bord. captain's table. [ABC, DHS, ENK, FOLK, HORD, KALK, KOF, MOL, ODS, SCH, SEJ, S&M, TUR] board er også benyttet om den kurs eller det ben, som et sejlskib følger på en hals, indtil det vender. [DST, SMY]
bord
	(adv): I sammensætninger og udtryk som: on board // in board // out board. [HORD, ODS] bord om bord, om to skibe, der ligger langs siden af hinanden. alongside. [Röding] drive om bord på hinanden. fall a-board of a ship. [Röding] fra borde, gå fra borde: Fjerne noget fra skibet el. dets side. Være væk fra skibet: »ligge fra borde« = sove i land. disembark // leave the ship // take off. [EST, ODS (DLov / Søkrigsartiklerne 1752), SCH] fra borde, sætte ... (vb). Sejle bort fra skibet. shove off. Sætte lodsen fra borde. drop the pilot. [ABC] fra borde, tage fra borde (idio). take off // the crew was taken off the ship. [EST] blive slået over bord. be washed overboard. falde over bord. fall overboard [Röding]. frit om bord. Om last. free on board. Forkortes: f.o.b.[ABC] glide ned langs skibssiden og i vandet. slip by the board. [DST, SMY] gå om bord. go a-board. [Röding] i borde (præp). Ved el. på el. ud mod skibsiden. in the side. Om rorkommando. hard over. [ABC, ODS, WOL] i borde, lægge roret i borde (idio). put the helm hard over. [ABC] inden borde (adv). Om bord i skibet. on board. [ABC] kaste en stang over bord. to spend a topmast. [Saint] kaste over bord. throw overboard. kaste vraggods over bord. jettison. [ABC] mod borde. Vendende mod skibsiden el. væk fra skibet. om bord (præp.led): I eller ind i fartøjet. on board, aboard. om bord på. on board // aboard. (adv) [ABC, WOL] om borde: Ved el. på siden af et skib. Dss. indenbords. [HORD, MOL, ODS] om bord, gå om bord. embark // go on board // go aboard // enter. [ABC, SMY] om bord, tage lods om bord. embark the pilot. [EST] over bord. overboard // by the board. [Saint] stormasten blev skudt over bord. the main mast is shot by the board. [Saint] til borde: Langs med el. tæt på skibsiden indvendig og udvendig. alongside. [ABC, TuxSOS] til borde, lægge til borde. come alongside. [ABC] under bord, dss. under dæk. below. [SAL]
bordacirkel
	= Bordas cirkel: Vinkelmålingsinstrument, der som sekstanten virker efter refleksionsprincippet. Instrumentet består af en gradinddelt cirkel, hvorpå der findes et flytbart nulpunkt og en centreret målelineal med en, to el. tre arme, således at en aflæsning finder sted to el. tre steder på cirkelgradringen. Efter første del af målingen vendes instrumentet, således at undersiden vender opad, og målingen gentages til modsat side af nulpunktet. Herved elimineres og minimeres de fleste af vinkelmålerens fejl pga. kollimation = afvigninger fra den rette lysgang i kikkert, indeksfejl og parallelfejl i blændglas. Borda's circle. Bordas cirkel blev opfundet af Tobias Meyer, men navnet tillægges Jean Charles Borda (1733-1799), der fremstillede de første brugbare instrumenter. De mest kendte blev fremstillet af eng. Edward Troughton. Troughtons indeksarm har tre ben, og der aflæses ud for alle ben. Der måles således på 6 sekstanter over to observationer. [H&S84-145, GEOM59, GLOS50+68, MarK25 -125, NAV6-175, TAN2-63]
Borda-Sané system
	Standardiseringssystem for flådeskibe, især deres dimensioner. Opkaldt efter Chevalier Borde og Jacques-Noel Sané (1784). Borda-Sané system. [CHS4ord]
bordducør
	(-en, -er): Dss. bordpenge. Kostpenge m.m. for officerer under udkommando. Dss. bordpenge. tablemoney. [DMO]
borde
	(vb): 1. at lægge til siden af et andet skib. run alongside // board // lye a board a ship // fall a board. [De to sidste er fra KOF] 2. Dss. at entre. » skibet blev bordet.« board // the ship was boarded. Folkene til entring = entrefolk: boarders. [ABC, EST, KOF, ODS, OSS, TuxSOS, 8029NavWarp75] 3. at belægge med skibssideplanker. board. [ABC]
bordée
	Kryds med sejlskib ved slag op mod vinden. track // board. [MEY]
bordflåde
	(-n, -r): Dss. tømmerflåde. raft. [ODS]
bordfylde
	(vb): Dækket op til lønningshøjde er vandfyldt fra søer, der er skyllet ind over skibet. I åbne både også, når hele båden er vandfyldt. be swamped // swamp // flood. [EL, ENK, EST, FOLK, ODS, SCH, SøensF, TUR]
bordgang
	(-en, -e): Vandret række af planker i skibets klædning. Bordgange nummereres med bogstaver A, B osv. fra kølen og opad, mens plader (el. planker) får numre 1, 2, osv. agtenfra og forefter. Præfiks P el. S for stb. el. bb. side. strake. [DDV20, DSF77, ENK, NEM]
bordhals
	(-en, -e): » Tre bordhalse fra styrbords bov.« [NA1991p192. Billedtekst til middelalderkogge]
bording
	(-en, -er): 1. Det at borde et skib, se borde (vb). board. [H&S47-119, IMK] 2. (bordink, bordinge) Skibstype, pramtyper. Små skibe der modtager ladning fra større skib for at lette dette, så det kan passere lavvandede sejlløb. bording. [HAN, ODS (1864)] bording. Skibstype. Fladbundet pram anv. på Weichselfloden indtil tidl. 1900-tal. bording. E. germ. byrding, ordet i brug fra 14. årh. I Hansetiden også om kystfragtskib i N-Tyskland. [DUD]
bordklædning
	(-en, -er): Skibets uden- og indenbords klædning. boarding // lining // planking // bordage. " Lining " kun om indvendig beklædning. Ved stålplader. plating. [DMT, NEM, ODS, SMY]
bordklæpen
	(?): Jernkrog anv. til anhugning af større krogfangede fisk, når disse skal trækkes indenbords, så fisken ikke slipper af fiskekrogen. Fangstkrog. [OSA100, NautiskUdstyr98-212]
bordlægge
	(vb): Påsætte skibssidens plankebeklædning. plank a ship. [Röding]
bordlægning
	(-en, -er): Skibets ydre klædningsplanker. »Bordlagte planker«. planking // skin. Planker med lige sider lægges parallelt, men der er også bygningsmetoder, der for større styrke anvender planker med en lige langside, mens den modstående er skåret ned mod enderne. Er nedskæringen fra midten til begge sider kaldes metoden: anchorstock planking. Er plankerne skåret ned med en tredjedel til den ene ende og to tredjedele til den anden ende kaldes metoden top-and-butt system. I begge systemer vendes hver anden planke 'på hovedet', og stødene må ikke stå ud for hinanden i de sammenstødende range. [ABC, DSF26+41, DST, ENK, ODS, TuxSOS]
bordningsskib
	(-et, -e): Betegnelse for et middelalderorlogsskib bygget og beregnet for kampmetoden entring. -. [MHT2/1990 p.28]
bordpenge
	(-, -ne): Dss. kostpenge, der udbetales under udkommando. Forsk. systemer har været gældende gennem tiden. Fx havde eng. captains op til 1686 table money. K055 har flere oplysninger herom. Se under hyre. table money // expenses // victuals allowance. [K055, WOL]
bore
	(vb): Frembringe hul ved roterende værktøj. bore // drill. bore kanoner: afdreje en kanons indre åbning. bore. [FALC] bore et skib i sænk. Oprindeligt med roterende bevægelser som at bore huller i skroget. Beskadige el. sænke et skib ved at vædre det el. beskyde det med artilleri. sink a ship // scuttle. [NAVT, NEM, ODS, WOL]
boreas
	Gr. navn for nordenvind og for nordenvindens gud, som var en af de guder, som grækerne tilbad. Boreas var søn af Eos og Astraeus, himlens (morgenrødens) og stjernernes gud = kommende fra himlen. Læs mere om dette under kartografihistoriens første del. boreas. [FREM, OCD, SAL]
borehul
	(-let, -ler): Boret hul for oppumpning af olie. bore hole. [D/Et, DMT]
borekølle
	(-n, -r): Klædekølle af stor størrelse anv. til klædning af tov over 6 tommer. mallet. [DMO, FALC]
boremusling
	(-en, -er): Muslinger af slægten Pholadidae. Der er tre danske arter, heribl. Pholas og Teredo = pæleormen. Muslingen gnaver gange i træ med deres hårde skaller og forbliver i tømmeret, som de ødelægger. De vokser i træet og kan ikke komme ud af egen borekanal (men gnave sig ud?). piddock // teredo. [SAL, TVER, UND247]
boreorm
	(-en, -e): Boremusling, —> pæleorm. teredo // borer . bore er et genetisk navne for mange arter. [MAS]
boreplatform
	(-en, -e): drilling rig // drilling platform // jack up. Den første engelske oversættelse benyttes om større rigge, og den sidstnævnte om mindre. [JL News, KbhH1/90-37, SML6]
borerig
	(-gen, -ge): drill rig.
borerør
	(-et, -): 1. Ca. 10 m lange rør, der sammensættes og som roterer i borehullet evt. samt dets kappe. drilling pipe // boring tube. [Søkortret.12/90] 2. Borehullets top med evt. overbygning, brøndens topende. well head // well casing. [KortA, MarS, OO, OSD]
boreskib
	(-et, -e): Skib, der er udstyret med en borerig samt med meget nøjagtige positionsinstrumenter og ekstra ankerfortøjningsudstyr. drill ship. [ABC, DkSkibsf.86p4, DS880, JL News]
boretårn
	(-et, -e): Faststående konstruktion på søen, hvorfra der bores i undergrunden, havbunden. derick // derrick // drill rig. [D/Et, ODS, OFF13+28+33+35]
borg
	(-en, -e): 1a. Hængetov. Kæde eller tov, hvori en underrå hænger omkring dens midte eller en gaffel omkring dens klos. 1b. Også om ekstra sikkerhedsophængning bestående af tov, wire el. kæde, der fastgjort på mastetoppen i en bugt hænger ned, og i hvilken råens midte er fastgjort ved en strop, kovs og kabelgarnssyning, og således holder denne fast til godset. Blinderåens borg går til bovsprydets æselhoved. Kædeborg blev ofte opsat før et krigsskib gik i aktion. Benævnelsen er også anvendt på en gaffelrigs klo. sling // chain // preventer [Röding]. Benævnelsen sling anv. også om den midterste del af en rå, hvor borgen blev fæstnet. » ... de mest erfarne i Borgen«, dvs. midt på råen. » ... most experienced stand in the slings« (or middle of the yard). [Benzon, DNW, KOF, NEM, ODS, SCHN, TAFM-33-21, TOP8, WOL] " Mesanens. Borgen farer med Bugten over Agter-Liiget af Mesanen, og Tampene hver paa sin Side igiennem en BLok, haget i en Kous som er i hver Ende af Borgstroppen om Ruen, naar Tampene ere igiennem Blokkene, da stikkes de begge samlede igiennem Borg-Talliens øverste Strop, med et Skoe-Steeg." [Gynt p.116] " Paa Masterne hænger Ræerne, de har om Midten et Beslag med Øje paa Overkant til Borgen, hvori Ræerne hænger, samt paa Agterkant en Jernbøjle med Øje, der passer til det paa Masten anbragte Rakkebeslag. Rakken tjener til at holde Raaen ind til Masten eller Stangen. Nogle Ræer hænger ikke i Borg, men i Fald, og heri kan de hejses op langs langs Stangen." [TOP p.8] borg og strop til underræerne. sling and strap to the lower-yards. [HAR] borg på vantet. stopper for the rigging made use of in time of action, when the shrouds or other ropes of consequence are cut by the enemy's shot. [Röding] jernborg at holde vantet. chains in which the yards are hung in time of action. [Röding] 2. Tov, der anv. til reparation af beskadigede vanter. [(fra bolt 4) FUN]
borgerlig
	(adj): Civil; hørende til borgerskabet. Anv. i sammensætninger som: borgerlig dag: Alm. dag fra midnat til midnat, 24 timer. A mean solar day commencing at midnight // Civil day. borgerlig tid: Almindelig tidsregning, med døgnet begyndende ved midnat til forskel fra astronomisk dag, der begynder ved middag. civil time. borgerlig tusmørke: Tusmørket fra solen går ned til den er 6° under horisonten. civil twilight. [BOW2, NAV1-148, NAV5-123, NAV6-151+153]
borgerskab
	(-et, -er): 1. † Civile befalingsmænd/underofficerer på et krigsskib. petty officers // warrant officers. 2. De besætningsmedlemmer der gik dagvagt: præst, bottelier, læge, tømmermand, sejlmager, kok, bager etc. (1650). idlers. [DHI2-170, DMO, TuxSOS269+TUS379]
borggivtov
	(-et, -): Givtov, der især anvendtes til opgivning af mesan og enkelte andre for-og-agtersejl, latinersejl etc., da sejlene (17. årh.) blev stuvet ind mod mast og gaffel eller rå, der ikke blev sænket. De står fast på agterlig eller yderlig og løber på begge sider af sejlet og kan have løjertbefæstigelser på selve sejlet, inden de når masteliget el. råliget. main brail // head brail // throat brail // peak brail of the mizzen. Den ovennævnte bjergningsmetode kaldtes: brayle // embrayl. [ENK, HAR, SMY] borggivtov. main brail // head brail. [HAR]
borghul
	(-let, -ler): Passagen i mærset for underråborgen. [FUN]
borgrå
	(-råen, -ræer): Reserverå. spare yard. [Benzon]
borgskøde
	(-t, -r): Kraftigt tov, hvormed fokkeskødet hales tot, for at skibet derved lettere kan falde af. preventer sheet. [Röding]
borgstag
	(-et, -): Støttestag, ekstra stag, der afstøtter et andet. [ODS] preventer-stay. [Röding]
borgstrop
	(-pen, -per): Tovring lagt omkring en rå el. et stag og anv. til fastgørelse af borgen el. fx en talje. sling and strap. Borgstrop til masten. masthead sling. Borgstrop til råen. yardhead sling. Råen var ofte udstyret med en jernring el. jernforstærkning, sling-band, hvori kædeborgen var fastgjort. [ENK, FUN, HAR, ODS]
borgtalje
	(-n, -r): Talje, der opefter understøtter ræerne, når disse anvendes som kranbomme til ombordtagning af tunge vægte. Borgtaljen sættes fra mastetop og ned til et lille stykke inden for nokkens yderste ende. sling. [FUN, ODS, TuxSOS] jigger-tackle. [Benzon] sætte en borgtalje på rorpinden. make a preventer tiller-rope. [Röding]
borgtov
	(-et, -e): " Borg-Tov eller Hielpe Tov at sætte en Stænge op med." a rope serving to take hold of the heel of a top-mast, to help the top rope, while the mast is hoisting up.. [Röding]
borgvanttov
	(-et, -e): " En fordobling af vanttovene, eller et par vanttove, der ved et skibs stærke slingren ud over de faste vanttove bliver lagt over mastetoppen og sædvanligvis bliver sat fast med en gie. swifter. [Röding]
borsig kæder
	Kædeled fremstillet af opviklede jernbånd, der varmes op og presses i form ved højt tryk. Det næste kædeled vikles inden i det første og presses, således at kædeleddene ikke skal sammensættes.. Systemet kaldes 'borsig'. chain link manufactured by the borsig method. [DAH97, HIS2-1322]
bortfragte
	(vb): Udleje skib til befargter el. ladningsejer for transport af ladning el. passagerer mod betaling af fragt. affreight // freight. [MOL, ODS, TMO]
bortfragter
	(-en, -e): Dss. fargtfører (SAL anv. forfragter). Reder der påtager sig transport af ladning el. passagerer om bord på sit skib. Ved aftalens indgåelse udfærdiges normalt konnosement el. certeparti. freighter. [ODS] har også gld. betydning som » den der betinger sig transporten udført« dvs. = befragter, kilde ang. som Harboe. [ADM205, BEF10, DkIllSk.1988, FtSF1994, LAB7, MOL, ODS, TL]
borthugge
	(vb): Dss. bortkappe med skarøkse. dub // dubbing. [HAR,SØR62]
bortkappe
	(vb): B. fx vraggods, så det ikke ødelægger skib. cut away. [EL]
bortlænse
	(vb): Lænse vand ud fra skibet. discharge to the sea // pump out. [SKT278]
bortsejle
	(vb): Dss. sejle væk, afgå. depart // leave // go to sea. [HORD]
bortskaffe
	(vb): dispose // remove. Bortskaffelse: disposal. [OLI11]
bortskibe
	(vb): † transportere væk på et skib. transport. [MOL, ODS]
boss
	(-en, er) (bos): Akselbærerudbygninger på skibets agterdel. »at tage propellen og proppe bossen af«. Særligt om udbygninger på flerskruede skibe med sideaksler. boss. The central part of the propeller connected to the shaft. boss // bossing: the bottom structure, boss frame, and plating, boss plate, supporting the shaft. E. eng. lån. [ABC, DMT, FILE, FMK44, NEM, ODSS2, SKT70-146, SØF27-28/94, arkiv lanemeter]
bosse
	(-n, -r): Lille holm eller smågrunde. [SØS17]
bosseronde
	(-n, -r): Henv. busseronde. [SAL]
boston beam
	- Ikke behandlet - [SØF31/94 ark. række]
BoT
	Fork. eng. Board of Trade. Se denne.
bote
	(?): Azorisk hvalbåd 7-9 m lang. Kravelbygget, enmastet og roet med 6 årer, mens padleårer anv. tæt på hvalerne. Bote-fartøjet havde både ror og styreåre. Mange typebetegnelser med præfiks bote de ... Navnet også anv. om op til 14 m lange latinerriggede både, der senere var gaffelriggede i Tejoflodmundingen. bote. [DUD, IMK, LEXS]
botelur
	(-en, -er): Dss. buttelur. bumkin // bumpkin. [DAH63, KOF, ODS, WOL]
botmeri
	(-et, -er): Dss. bodmeri. [KOF]
botleri
	(-et, -er) Botlerie: Bottelierens kahyt. steward's room. [Röding]
bottelier
	(-en, -e) = botteler: Dss. hovmester el. proviantforvalter. » Og de øvrige som spiste hos bottelier.« " Bottelerer paa et Skib - paa Krigsskibe Proviantskriver." [Röding] steward // purser // supply officer. E. lat. bottelarius - botelus = tarm el. pølse [ARNE] [DHI2-168ff, MEY, RNL, TMO]
botter
	(?): 1. Enmastet fladbundet fartøj op til 15 m med knækspant og sværd. Rigget med meget stort forsejl og lille gaffelsejl. Tidl. anv. i 16. årh. senere meget anv. i hol. farvande og også i Nordsøen til fiskeri med slæbenet. Var forsynet med dam. Nu ofte anv. som yacht. botter. [DUD, LEXS, OSS] 2. Race af pighvar. » saaledes i Sundet ... og ved Bornholm, hvor Pighvaren er af en egen race, de saakaldte botter«. turbot. [OSA41]
bottlenose
	(?): Uoversat navn fra eng. for næbhvalen, døglingen el. andehvalen. bottlenose // beaked whale. [NEM, SAL]
bottom-tracking
	(-en, -er): bottom-tracking. [Nav4ny49]
boucanier
	(-en, -s): Dss. bukaner. [FREM, SAL]
Boucherieske Metode
	" I de senere Aar har man forsøgt at conservere Træ ved Anvendelsen af den Boucherieske Methode, som bestaaer i at fortrænge Træsaften og at erstatte den med Opløsninger af forskjellige Salte af Kobber, Jern m.fl. eller med Kreosol og andre Stoffer. De presses ind i Træets Porer ved at trykke paa Træet med deres egen Vægt, og de uddrive da samtidig Træsaften. Denne Methode har ikke viist sig kraftig nok for Egetræet, men den benyttes endeel i Industrien, dog ikke saa meget ved Skibsbygningen, hvor den tillige kan medføre Ulemper." [LUS p.43]
Bouensbjærg
	Bouensbjærg er Benedichts navn for Bovbjerg på Jyllands Vestkyst. [BEN p.246]
boug
	(-en, -e): † Dss. bov. [HAR, MOL, ODS, TuxSOS]
bouge
	(vb): Bouge krananker af. Dvs. at optage et anker, der hænger under kranarmen, og placere det på dæk eller i røstet. [TUS404]
bougkanon
	(-en, -er): dss. bovkanon. prow gun // bow chaser. [TUS218]
Bouguer's halo
	Eng. udtryk: A halo surrounding a point in the sky diametrically opposite the sun. Called also Uloa's ring or white rainbow. [IMK far 1948]
Bouguer's teori
	Bouguer's teori/læresætning: Der beregner sejltrækkraft. A ship would go fastest when the tangent of the angle between wind and sail was double that between keel and sail // Bouguer's Theorem. Andre beregnere som Bourdé de Villehuet (1769), Steel (1794), Blunt (1824), R. Hall Gower (1808) og Caussé og Murphy (1849) benytter også direkte el. i tillempet form Bouguers læresætning. [SEHA61]
bourcet-malet
	(adj.): Fr. tomastet fiskefartøj fra Cherbourgegnen. Rigget med luggersejl og forsejl på en meget forlig stormast og en meget agterlig mesanmast. [LEXS]
bourdon-rør
	(-et, -): Rør med oval diameter, der er spiralformet. Under tryk vil det forsøge at rette sig ud. Anv. på kedeltrykmålere. Bourdon's tube. [CST, NauM18]
boussole
	(-n, -r): Fr. for kompas. sj. anv. på dansk i slutn. 19. årh. compass. [WOL]
bout
	(-en, -er): Dss. vending. » Efter et par bouter fik vi stille«. »Gøre nogle bouter gennem Skagerrak«. Bout skib = skib under vending. board // tack // reach. sejle på modsatte bove: be on contrary tack. stå en bout til søs: to stand of. stå en bout mod land: to stand in. E: af bov = krydse på snart den ene snart den anden bov. [Benzon, DHS, H&S61 p.33, H&S90 p.138, ODS, Saint, SøensF, WOL] " Vinden gik efterhaanden mere vestlig og vi maatte gøre nogle Bouter gennem Skagerak." [H&Sårbog1990 p.138]
boute
	(vb): Dss. krydse for sejl mod vinden og skiftevis ligge for stb. og bb. halse. beat up // ply to windward. [Benzon, KOF, MOL, Saint]
boutelle
	(-n, -r): - ikke behandlet - [DDV90, H&S43-100]
bov
	(-en, -e): 1. Skibets forreste del fra stævn og langs begge sider, hvor disse er rundede, indtil de lige sider nås. Runding ved stævn over vandet, fx udfaldende bov. bow. [HAR] Den krummede forreste del af skibets skrog på begge sider af forstævnen [KUSK73]. Skrogsider fra stævn til omkring fokkevantet. bow (ofte i pl). Cylindrical bow is a bow shape in which the fore end of the vessel resembles part of a large radius vertical cylinder. " Det har et meget slankt forskib med en bov af wavepiercertypen, der også fungerer som sonardome og et forholdsvis fyldigt agterskib, der rummer de to agterporte." [SØF50/2004 p.12 sp.5] 2. Skibsside. på stb. / bb. bov: på stb. el. bb. side. on the port bow // on the starboard bow. [ABC, KOF, MOL, ODS, SAMO87, S&M, TUR, TuxSOS, VerV2] luv bov// læ bov: weather bow // lee bow. bred bov // dårligt dannet bov: bluff bow. [HAR] for boven: before the bow. [HAR] fyldig bov: bow cuts a feather. [HAR] på boven: on the bow. [HAR, WOL] på modsat bov: on opposite bow // upon contrary tack. [Saint, WOL] på næste bov: ved kurser: on the next tack. [DAH189, EST] på samme bov: on the same tack. [WOL] ret op og ned bov: lean bow. [HAR] rund bov. bluff bow. [Röding] rundeste del af boven. luff of the bow. [HAR] skarp bov: clean bow. [HAR] skarp bov. lean bow. [Röding] skibet har en bred bov. a bluff bowed ship. [Röding] springende bov. " Bogen af et Skib som skyder forud." flaring bow. [Röding] strækbov (-en, -e): - ikke behandlet - styrbords bov: starboard bow. Ved kurser: starboard tack. [EST, TuxSOS] udfaldende bov: flaringbow. [HAR] øverste bovdel: luff of the bow // luffer loaf ???. [HAR]
bovanker
	(-keret, -kre): Dss. krananker. Anker, der hænger under boven. Dagliga. og tøja. Se anker. bower // bow anchor. [FUN, KOF, SKT61-100]
bovbølge
	(-n, -r): Bølger ved boven, dannet ved skibets fart gennem vandet. bow-wave. [DAH256f, HIS3-2227, SKT429, WOL]
bovbånd
	(-et, -): I træskib: svær tværsstillet tømmer (knæ) - el. stålkonstruktion indv. i boven. Bovbånd går tværs over kølen og op langs og indv. på inderklædningen og er boltet gennem denne og ned i bundstokke og spanter. Bovbånd monteres fra fokkemast og forefter til dæksbåndet på forstævnen. bow-knee. [HAR] bovbånd under klysset. hawse hooks [HAR]. I stålskib: trekantet indvendig forstærkningsplade vinkelret på boven. break hook = ved skinnestævn. // breast hook // fore-hook. [FMK29, FUN, HFM935, KEN88, Röding, SAL, SKT61-78, SKT70-145, SØM22-152, TuxSOS] breast hook. [KØN p. 329] Bovbånd ved jernskibsbygning " Bougbaand anvendes i de store Skibe til at forøge Sammenholdet melle Forstævnen og Spanterne. De ligge nedenfor Batteridækket og gjøres af horizontale Plader, som række fra Stævnens Inderkant til det forreste vandtætte Skod, og som ved Vinkler langs Kanterne forbindes til Skoddet, Spanterens Inderside og Stævnen." [LUS p.62]
bovbåndsbolt
	(-en, -e): breast hook bolt. [FMK29]
bovdør
	(-en, -e): I nye skibe dss. bovport. I træskibe også lille port i boven til indtagelse af lang ladning fx brædder. bow port. [MEDB II-1-19]
bove
	(-n, -r): † Grund med brænding. [KALK]
bove
	(vb): Gøre el. afbøde noget med boven el. klargøre på/ved boven som fx at bove et anker = klargøre det, så det hænger klar under boven. Se afbove. [ODS, ODSS2, TuxSOS] »Han har bovet en sø af« [H&S54-115]
boven
	(adv): 1. Dss. oven eller ovenover. 2. Hørende til røjel-niveauet på sejlskibsrigge. [DHS, ODS, SøensF.]
bovenblinde
	(-n, -r): Hørende til den rå eller det sejl, der sættes på bovsprydet på en af to måder. Den ældste metode, der blev brugt fra beg. af 1600-tallet, men ikke almindeligt efter 1715-1720, bestod i en kort mast rejst på yderspidsen af bovsprydet og på en rå, bovenblinderåen, på denne mast blev bovenblindesejlet sat. Det var vanskeligt at komme til, og der er nogen tvivl om, hvor meget dette sejl egentligt blev brugt. Den anden metode, der kom i brug fra ca. 1720, anvender for bovenblinden en ekstra rå under bovsprydets forlængelse, på enten klyverbom eller jagerbom, og længere forefter end blinderåen under selve bovsprydet. Bovenblinderåen kunne skydes ud langs klyverbommen. Braserne blev gerne ført op under den faste fokkemasts top, i stedet for langs stagene. Bovenblindesejlet blev skødet hen til blinderåens nokke. Fra omkring 1795 begyndte anvendelsen af pyntenetstok under bovsprydet, men denne nyskabelse, der gav god støtte nedad for bovsprydet, gav problemer for blindesejlene, og efter nogle år med en forskellige vinklinger på stagene for at undgå at forhindre blindesejlenes funktion gik brugen af blindesejl efterhånden ud, og stagene kunne sættes på den for sprydet mest fordelagtige måde. Bovsprydet med forlængelse kunne således have to ræer med to sejl, men denne rigning gik af brug mellem 1800 og 1850. bowsprit top-sail. [Röding] De to metoder har samme benævnelser for rigningsdelene. [7003 nr.14, BTS91, DSF, SEHA] bovenblindeagterhaler:spritsail topsail after guy. bovenblindebraser: spritsail topsail brace. bovenblindegivtov: spritsail topsail clew line. bovenblinderå: spritsail topsail yard. bovenblindesejl: spritsail topsail sail. bovenblindestang, kun ved den ældste metode: spritsail topsail mast. bovenblindetoplent: spritsail topsail lift.
bovenbovenbramsejl
	(-et, -): Dss. røjel eller røjl. Når bramsejlene var delt i et underbramsejl og et overbramsejl = bovenbramsejl, så kom det ovenoverstående sejl til at hedde bovenbovenbramsejl, der er lig med røjel, hhv. forebovenbovenbramsejl og storbovenbovenbramsejl. Hvis der var rigget med enkelt bramsejl, blev bovenbramsejlet lig med røjelsejlet. Der er også nogen uenighed i brugen af disse benævnelser. royal sail // mizzen royal sail. Der er stor variation i riggene, så nogle skibe havde dobbelte mærssejl og enkelt bramsejl, mens andre havde dobbelt af begge typer. Fx. havde CUTTY SARK dobbelte mærssejl, enkelte bramsejl og dertil både et røjelsejl og et sky-sejl = skøjsel. Benævnelser med - bovenboven - anvendtes især om rigningen på mesanmasten eller krydsmasten på orlogsskibe fra 17.-18. årh., således fx (kryds-)bommesan, krydssejlet, bovenkrydssejlet, bovenbovenkrydssejlet, hvor det sidste er lig med krydsrøjel = mizzen royal sail. [FUN, ORM32, VEJ]
bovenbovenkrydsbardun
	(-en, -er): Bardun til bovenbovenkrydsstangen. mizzen royal backstay. [SCH]
bovenbovenkrydsbras
	(-en, -er): Bras på bovenbovenkrydsråen. Fører fra råen over til storestængevantet og ned til dækket. mizzen royal brace. [FUN]
bovenbovenkrydsbugline
	(-n, -r): Line fra midten af sideliget på bovenbovenkrydssejlet over til storestængevantet og derfra til dæks. mizzen royal bowline.
bovenbovenkrydsdrejereb
	(-et, -): Tov, der anv. til hejsning af bovenbovenkrydsråen. mizzen royal halliard tye.
bovenbovenkrydsfald
	(-et, -): Faldet til bovenbovenkrydssejl. mizzen royal halyard.
bovenbovenkrydsgivtov
	(-et, -): Givtov til nedhaling af bovenboven-krydssejl. mizzen royal clew line.
bovenbovenkrydsrakke
	(-n, -r): Tov el. wire - med trisser på, der holder bovenbovenkrydsråen ind til masten og kan glide på denne under hesning. mizzen royal parrel.
bovenbovenkrydsrå
	(råen, ræer): Øverste rå på krydstopmasten el. hvis separat bovenbovenkrydsstang, da på denne. mizzen royal yard.
bovenbovenkrydssejl
	(-et, -): Øverste råsejl på krydsmasttoppen, over krydssejlet og bovenkrydssejlet. mizzen royal. [SØK54, WOL]
bovenbovenkrydsskøde
	(-t, -r): Skøde til bovenbovenkrydssejl. mizzen royal sheet.
bovenbovenkrydsstag
	(-et, -): Del af den faste rig. Wire el. tov fra bovenbovenkrydsstangens topende over til storestængeæselhovedet. mizzen royal stay.
bovenbovenkrydsstang
	(-stangen, -stænger): Hvis selvstændig stang, så stangen over bovenkrydsstnagen. Bovenbovenkrydsstangen kan også være en del af bovenkrydsstangen, hvor der så kun er en afsats til fastgørelse af bovenbovenkrydsriggens dele. mizzen topgallant mast // mizzen royal mast. [Benzon, WOL]
bovenbovenkrydsvant
	(-et, -er): Anvendes normalt kun, hvis bovenbovenkrydsstangen er en separat stang. mizzen royal shroud. [FUN - WOL]
bovenbovenstagsejl
	(-et, -): Stagsejl mellem krydsmastens bovenbovenstang og stormastens bramstang på tremastede skibe. mizzen royal staysail. [HAR]
bovenboventoplent
	(-en, -er): Toplent på bovenbovenkrydsråen. mizzen royal toplift. [TuxSOS]
bovenbændsel
	(-slet, -sler): " Normalt det bændsel, som den løse ende af vanttovet sættes fast på den stående tamp af vanttovet med. lashing of the shrouds and stays. [Röding]
bovenbram
	Anvendes i sammensætninger som præfiks. 1. Betyder enten dss. røjel anvendt om rigning og sejl over bramsejlene, eller, hvis bramsejlene er delt i underbramrigningsdele og overbramrigningsdele, da lig med 2. overbramriggen. Fx overbrambras: upper topgallant brace. Nedenstående definitioner er alle for røjelrigningen. [FUN]
bovenbrambardun
	(-en, -er): Bardun til bovenbramstang, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal mast stay // royal stay.
bovenbrambras
	(-en, -er): Bras på bovenbramræer, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal brace.
bovenbramdrejereb
	(-et, -): Tovet, hvori bovenbramråen hænger. royal tye. [Benzon]
bovenbramfald
	(-et, -): Fald til hejsning af bovenbramræer, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal yardrope // royal halliard // royal halyard. [Benzon, FMK p.73+81+87, VEJ, WOL]
bovenbramgivtov
	(-et, -): Givtov til bjærgning af bovenbramsejl, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal clewline.
bovenbramjolle
	(-n, -r): Talje anvendt i rigningen til at lette hejsning af bovenbramråen, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal top-mast rope. [HAR]
bovenbramlæsejl
	(-et, -): Læsejl, der sættes på siderne af bovenbramsejlet. Se læsejl. royal studding sail. [MHT4/1985p4]
bovenbramrakke
	(-n, -r): Rakken, der holder bovenbramråen til bovenbramstangen, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal parral rope. [Benzon, HAR]
bovenbramrå
	(-råen, -ræer): Normalt øverste rå på formast, stormast og krydsmasten, over bramråen eller overbramråen. Hvis skibet er rigget med skøjsel / skysail er det næstøverste rå. royal yard. Kajede bovenbramrå: crossing royal yard. [ODS, TAFM10-4, VEJ, WOL]
bovenbramsaling
	(-en, -er): Saling i forbindelse med røjelstangens rigning, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal cross-tree.
bovenbramsejl
	(-et, -): Øverste råsejl på bovenbramråen, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal sail. [DAH71, ODS, VEJ, WOL]
bovenbramsejlskuling
	(-en, -er): Svag vind el. brise, der tillader føring af bovenbramsejlene: enten overbramsejlene eller røjelsejlene. Nærmeste oversættelse er nok, idet udtrykket tillader alle sejl sat. gentle breeze. [ODS]
bovenbramsejlsgast
	(-en, -er): Lærling ansat til arbejde med bovenbramsejlene, når disse er lig med bramsejl. topgallant hand.
bovenbramskøde
	(-t, -r): Skøde, der anv. til håndtering af bovenbramsejlene, hvor de er fastholdt til bramræerne eller overbramræerne. royal sheet. [Benzon, WOL]
bovenbramstag
	(-et, -): Stag, der forefter støtter bovenbramstangen, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal stay. [Benzon, DAH p.58, WOL]
bovenbramstang
	(-stangen, -stænger): Bramstangens forlængelse opefter, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal topmast. [HAR, WOL]
bovenbramtoplent
	(-en, -er): Toplenter på bovenbramræerne, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal lift. [Benzon, WOL]
bovenbramvant
	(-et, -er): Vantet til røjelstangen, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. royal shrouds. [Benzon, HAR]
bovenbramæselhoved
	(-et, -er): Beslag med to huller for fastgørelse af bovenbramstangen til bramstangen. Beslaget sidder med det ene hul omkring toppen af bramstangen, mens bovenbramstangen går igennem det andet hul ca. en meter over dens fod. Der er her tale om bovembram = røjel - ellers se bovenbram-. royal cap. [BEL, H18-7]
bovenet
	(-tet, -): " Det øverste dæk, der i dokumenterne betegnedes bovenet altså et let dæk, blev nu til en kobrygge, altså et regulært dæk, der kunne bære kanoner, to pr. side på bakken ..." -. [MHT2/98 p.36]
bovengods
	(-et, -): Tovværket, der anv. ved manøvrering med bram- og bovenbramstængerne. topgallant rigging // royal rigging. [HAR]
bovenhytte
	(-n, -r): "... så vi er nødt til at bygge skibet, som det så ud efter ombygningen i 1630. Her blev der tilføjet en bovenhytte og rælingen blev forhøjet hele vejen rundt." -. [MHT2/98 p.34]
bovenjolle
	(-n, -r): Tov, der fører gennem en topblok på hovedet af den faste stang og anv. til at hejse bovenstængerne op på plads med. Oversættelse for hhv. faste stang, bramstang, røjlstang: topmast tackle // topgallant tackle // royal tackle. [FUN, KUSK, SEHA]
bovenklyver
	(-en, -e): Stagsejl, der i nogle småskibstyper førtes oven over klyveren, fx visse slup-typer. " Det staaer over Klyveren, strakt imellem Topen af Stangenog Enden af Bugsprydet, fra hvilken Seilets Underende er nogle Favne." [DMO] middle jib. [FUN, HAR, ODS, SAL]
bovenkrydsbardun
	(-en, -er): Barduner på bovenkrydsstangen og ned til agterkanten af mesansrøstet. mizzen topgallant backstay.
bovenkrydsbras
	(-en, -er): Braserne på bovenkrydssejlet; på et fregatskib med tre råsejl over gaffelsejlet på krydsmasten er det det næstøverste råsejl. mizzen topgallant brace. [FUN]
bovenkrydsbugline
	(-n, -r): Fra midten af bovenkrydssejlets sidelig over til storestængevantet og derfra til dæks. mizzen topgallant bow line.
bovenkrydsdrejerreb
	(-et, -): Kæde, der er fastgjort på råens overside og fører op gennem et skivgat på råens stang et stykke over råens øverste position. På agterkanten er drejerebet fastgjort i en blok, der er topblok i den tajle, hvormed man hejser bovenkrydsråen. mizzen topgallant tye. [FUN, KOF, KUSK, SSR, VEJ]
bovenkrydsfald
	(-et, -): Fald til ophaling af bovenkrydsråen. mizzen topgallant halyard.
bovenkrydsgivtov
	(-et, -): Givtov til bjærgning af bovenkrydssejlet. mizzen topgallant clew line.
bovenkrydsjolle
	(-n, -r): Talje, der benyttess ved hejsning af bovenkrydsstangen. tackle for hoisting the mizzen topgallant mast. [FUN]
bovenkrydsrakke
	(-n, -r): Rakken, der fastholder bovenkrydsråen til krydstoppens faste stang. mizzen topgallant yard parrel.
bovenkrydsrå
	(-råen, -ræer): Næstøverste rå på krydstoppen, svarer til bramræerne på stor- og fortop. mizzen topgallant yard.
bovenkrydssalling
	(-en, -er): Salling på krydsmasten, når denne har separat bovenkrydsstang. mizzen topmast cross-trees. [FUN]
bovenkrydssejl
	(-et, -): Næstøverste sejl på krydstoppen, svarer til bramsejlene på stortop og fortop. mizzen topgallant sail.
bovenkrydsskøde
	(-t, -r): Skøder, der anv. ved manøvreringen af bovenkrydssejlet. mizzen topgallant sheet.
bovenkrydsstag
	(-et, -): Tov, der forefter støtter bovenkrydsstangen. mizzen topgallant stay.
bovenkrydsstagsejl
	(-et, -): Det øverste stagsejl, der sættes mellem krydsmasten og stormasten. mizzen topgallant staysail.
bovenkrydsstang
	(-stangen, -stænger): Fortsættelsen opefter af krydsstangen = bramstangen på krydstoppen. mizzen topgallant mast.
bovenkrydstoplent
	(-en, -er): Toplent på bovenkrydsråen. mizzen topgallant lift. [WOL]
bovenkrydsvant
	(-et, -er): Vantet, der afstøtter bovenkrydsstangen og dens rigningsdele. mizzen topgallant shroud.
bovenlæsejl
	(-et, -): Dss. mærselæsejl. Læsejl på de øvre master og stænger. Noget ubestemt uden en relevant reference. upper studding sails.
bovenmesan
	(-en, -er): gaff-sail. [Saint]
bovenrå
	(-råen, -rær): Rå på en bovenstang. Noget ubestemt uden en relevant reference. royal yard. [HAR, ODS]
bovensejl
	(-et, -): Fællesnavn for bram- og bovenbramsejl el. de sejl, der er sat på bovenræerne. uppper sail. [TuxSOS]
bovenstang
	(-stangen, -stænger): Stang oven over bramstængerne. royal mast. [HAR, ODS]
boventalje
	(-n, -r): Den øverste af to taljer, der fungerer som en kraftmaskine. upper tackle. [FUN]
bovenvægt
	(-en, -e): Den del af skibets vægt, der ligger over skibets tyngdepunkt. top-hamper. [ODS, NuD, TUS231, TuxSOS]
bovenvægtig
	(adj): top-heavy.
bovhals
	(-en, -e): Ordet forekommer ikke i [ODS]. fore-hood. [Benzon]
bovjet
	(-ten,-s): Vandjet, der er anbragt tværskib i boven undervandlinien i stedet for en elektrisk bovpropel, men med samme funktion. bow jet. [SEJL7/87]
bovkanon
	(-en, -er): Også kaldet bovjager. Kanon, der er opstillet i boven af et skib. Bovkanoner kan skyde forefter og var gerne af mindre kaliber end bredsidens kanoner. bow gun // bow chaser. [Benzon]
bovkobling
	(-en, -er): " Den er udstyret med fem faldlemme til dumpning og bovkobling for ilandpumpning samt en såkaldt jetnozzle til regnbuelosning." [SØF43/2004 p.7 sp.4] bow coupling.
bovline
	(-n, -r): Fortøjningstrosse fra boven til fastgørelsessted uden for skibet. bow line. [FIFØ55]
bovmærke
	(-t, -r): " Bovmærke. Rederimærke på forstævn af svejst pladekonstruktion. Bundplade 9 mm, krans af 75 x 37,5 mm rundjern og flag af 13 mm stålplade, svejst langs kanten." bow mark // bow badge. (1954) [10542 p.55]
bovo
	Siciliansk, ital. skibstype lig en feluk. Typen blev anv. op til slutn. 19. årh. Tomastet fartøj på 12-18 m og op til 40 t med latinersejl på begge master, senere med gaffelsejl. Meget agterlig mesanmast med bom ud over agterenden. To forsejl på spryd. Også kaldet pareggia. bovo. [DUD, FMK129, IMK, LEXS, TuxSOS]
bov- og låringslinje
	(-n, -r): bow and buttock line. [SØM22-87]
bovport
	(-en, -e): 1. På krigsskibe: forreste kanonport, en på hver side. Dss. jager- el. jagtport. bow port // chase port // bridle port. 2. Mindre port i forenden af skib, hvorigennem lang ladning kan lades. bow port. I færger og ro-ro-skibe: del af boven der kan svinge ud el. løftes, så selvkørende ladning kan lades. bow port. [FOLK, FUN, SAL, SKT362, SøensF., TuxSOS] Bovport på sejlskib. " Skibet havde Bovporte. Disse vare almindeligvis brugte i det 17de Aarhundrede og det første Decennium af det 18de; derefter bortfaldt de og indførtes først atter i Slutningen af Aarhundredet; de betragtedes da, mærkeligt nok, som en ny Indretning og en stor Forbedring i Skibenes Konstruktion." [JORD p.29]
bovpropel
	(-len, -er): Tværskibsskrue i boven. bow propeller // bow thruster // hydraulic or electrical powered bow propeller. » Vorherres bovpropel.« [SØF27-28/94, arkv. v. bøjeskib]
bovpropelstigningsindikator
	(-en, -er): bow thruster pitch indicator. [ABC88+95, DKS4/89, NAV4-223, SKT477, YW5/94]
bovror
	(-et, -): bow rudder. [DAH194, SKT70-119]
bovrulle
	(-n, -r): Rulle anbragt ret for, og over hvilken et anker kan udsættes og bjærges. bow roller. [Boating Business 7/89]
bovsbræt
	(-et, -ter): Dss. bovspryd. [KALK (1611)]
bovsenter
	(-en, -e): støttetømmer, der fæstnes til spanter i boven. De er oftest langskibs og vandret anbragt, men andre retnnger for forbindelsestømmer har også benyttet ordet "senter". harpings. [Benzon]
bovskade
	(-n, -r): bow damage. [SKT446]
bovspryd
	(-det, -) = bugspryd, bovspred, bovspret, bovsprid, Bougspryt, Bovspryt: Skråtstillet, kraftigt rundholt, der stikker forud fra stævnen mellem judasørerne, og hvortil stag fra formasten er fastgjort sammen med underste fatsgøringsdel af forsejlene (indefra) stagfok og forestængestagsejl. På bovsprydets nok sidder æselhovedet, gennem hvis øverste bøjle klyverbommen er ført ud. På denne sidder klyver og jager - nogle rigtyper anv. både inderklyver og yderklyver og har en yderligere bom, jagerbommen, udover klyverbommen. Hvor fokkestaget står fast, er en klampe, kraven, der forhindrer staget i at glide indefter. Længere ude på bovsprydet er på større skibe på hver side en skildpadde, hvortil forestængestagene er ført. Bovsprydet fastgøres indad mellem kniberne, der er to lodrette bjælker tværs ud for hinanden og fastgjort til dæksbjælkerne på to dæk, og nedad - ca. en tredjedel fra inderenden - med vuvlingen eller vulingen, der er en tovværkssejsing rundt om sprydet og ned om skægget, stævntræet indenbords, og fastgjort udenbords med vaterstag, der består af kæder, der nederst er fatgjort i forstævnen. På tredækkede linjeskibe ligger bovsprydets rodende på mellemste batteridæk, på todækkede skibe på underste batteridæk og på fregatter på batteridækket. Til siderne støttes bovsprydet med barduner. Bovsprydet forlænges med klyverbom og/el. jagerbom, der stikkes ud gennem æselhovedet på bovsprydet el. klyverbommen. Stængerne fastgøres nedefter med kæder, der viser til underenden af pyntenetstokken. " Bardunstræbere gribe om Sprydet med en Klo og have i Nokken et Skivgat samt et Bryst til Godset. Pyntenet er befæstet til Sprydet ved en Fjederbøile med Hage i et Øie paa et Beslag om Sprydet. Nokken er som ved Bardunstræbere." [LUS p.88] bowsprit. [HAR] bovsprydets rejsning. steeve of the bowsprit. [HAR] »Trimbart bovspryd til genakkeren« - om genakkerbom, der med teleskopudtræk monteret på siden af stævnen i dækshøjde og skydes forud som et bovspryd, når i brug. Bovsprydet stikker for lodret op: the bowsprit steeps too upright // the bowsprit stands too upright. E. fr. beaupré, germ. bochspret. [BÅD9/98, DAH55+58+63, FMK86, KUSK111, ODS, Röding, SAL, TuxSOS, TUR, VerV2] Bovsprydet er behandlet yderligere her [Rosen p.1] Vulingen er behandlet yderligere her [Gynt p.5]
bovsprydsbånd
	(-et, -): " Bogsprytbaand." breast-hook of the bowsprit. [Röding]
bovsprydsbardun
	(-en, -er): Bovsprydbarduner sideafstøtter fra yderende til ca. under kranbjælken bovsprydet. bowsprit shroud. [FUN, HAR]
bovsprydskniber
	(-en, -e): " I Skibet findes forskjellige Støtter, der skulle afgive faste Puncter, og som af Styrkehensyn ere samlede og boltede til Bjælkerne i 2 Dæk. Blandt disse mærkes Bougsprydsknibere, som i Forbindelse med Klodsen modtage Sprydets Inderende. Endvidere Knegtene omkring Masterne, som bære Fangebjælkerne, Bedingsknegte, Pullerter m.m." -. [LUS p.55]
bovsprydstang
	(stangen, -stænger): Rundholt, der anvendes til udspiling af forsejlet, når fartøjet ikke fører klyverbom. boom used for a bowsprit in small vessels. [Röding]
bovsprydsstol
	(-en, -e): Nedre befæstelsestømmer for bovsprydet. Den består af en i skibets midterlinje skråtstillet bjælke, der med underenden er boltet til en dæksbjælkepå et underliggende dæk og med overenden er boltet til en dæksbjælke på et overliggende dæk. Bovsprydsstolens skrå vinkel skal være tættest muligt vinkelret på bovsprydets retning. For at modtage trykket indefter fra bovsprydet ligger stolebjælkens nederste ende agterefter mod en langskibs tømmerbolk fastboltet til det underliggende dæks bjælker. Bovsprydet har i rodenden en firkantet tap, som passer i den tilsvarende udskæring i bovsprydsstolen, og i yderenden en lignende tap til æselhovedet. [LUS p.87] step of bowsprit // pillow. [Saint]
bovsprydstap
	(-pen, -pe): - ikke behandlet -
bovsprydsvuling
	(-en, -er): Tovværksbændsling, der går omkring bovsprydets indre end lige foran for stævnen og nedad til stævntræet, hvor det er fastgjort gennem ring eller tømmer. bowsprit gammoning. [MOR120] bovsprydets vulingsblok. Lang blok med tre, fire eller fem toskivede blokke sammenbyggede i forlængelse af hinanden.. Der sidder en blok på hver side af bovsprydet og gennem disse farer de takler, der bruges til manøvrering af forsejlene. rack. [Röding]
bovsprydsæselhoved
	(-et, -er): bowsprit cap.
bovstag
	(-et, -): Stag, der holder bovsprydet. bowsprit shroud. [Benzon]
bovstopper
	(-en, -e): Dss. Kædestopper på fordækket til afstopning af ankerkæder. bow stopper // controller. [Benzon, DAH p.110, ODS, TuxSOS, WOL] " For at stoppe Kjæden, naar Bedingslaget skal aftages eller paalægges, benyttes en Stopper ved Klydset - Bougstopperen. Den almindelige Form af denne er en støbt Jernramme, gjennem hvilken Kjæden altid viser, og som ved en Bøile forhindrer denne fra at springe op, er boltet til Dækket. Paa denne Ramme er et Tværstykke med en Udskæring efter et af Kjædens Led. Jernstykket er forsynet med en mindre Udskæring. Det kan bevæges op og ned ved en Vinkelvægtstang og styres langs Tværstykkets Bagside ved Coulisserne paa Rammen. Naar dette Stykke er i sin øverste Stilling, er dets Overkant i Flugt med Tværstykkets, og Kjæden vil da frit passere, idet dens verticale Led følge den lille Udskæring i Stykket. Sænkes Stykket, ville Kjædens hosizontalt stillede Led tage mod Bagsiden af Rammens Tværstykke, og Kjæden derved stoppes." [LUS p.85]
bovstykke
	(-t, -r): " Indtømmer som udgør skibets bov og som rækker fra forstævnen til det forreste spant. Disse tømmerstykker står så tæt på hinanden, at de rører hinanden. Man lader dem være så brede, som de kan være for de andre tømmere. De er også lidt tykkere end de indvendige spanter med samme højde. De to bovstykker, der sidder på hver side af forstævnen kaldes for klystømmeret, fordi klyshullerne er udboret i disse tømmere. Bugstykkerne bliver indvendigt i skibet forbundet ved hjælp af bovbåndene og udvendigt ved hjælp af barkholtene og plankerne. Nederste endestykke af bovstykkerne er kilefprmede og hviler på forstævnen." hawse-piece. [Röding] [JUEL24]
bovstøtte
	(-n, -r): Støttetømmer, der rejses mod skibets bov, mens det står på bedding og er klar til søsætning. bow shores. [DMO, HAR]
bovsø
	(-en, -er): Sø, der kommer forind med en vis kraft. head-sea. [Benzon]
bovt
	Se bout. Sejladsdistancen el. om selve sejladsen mellem vendingerne under kryds. »Bovt for bovt«. tack // board. [H&S85-55, LIMord, TS242]
bovte
	(vb): Dss. boute. tack // beat to windward. [KOF] bovte sig op: beat up // turn to windward. [HAR] bovte sig til søs: beat to sea. [HAR] bovte sig ud: beat out. [HAR] » ... og vi havde tillige faaet Modvind, saa at vor Seylads bestod i at bovte.« [MHT4/2005p7]
bovthruster
	(-en, -e): Dss. tværpropel. »Der er desuden installeret en stern thruster og bovthruster.« bow thruster. [SØF50/90, SØF1/92p10, SØF7/92-5,5]
bovthrusterrum
	(-met, -): " Grundstødningen påførte skibet lækager i forepeaktanken, bowthrusterrummet og forreste vandballasttank i styrbord side." bow thruster room. [SØF34/2007 p.6 sp.4]
bovtræ
	(-et, -): Fyldetræ i træskibs bovparti. Sidder som en slags spanter foran de forreste kantspanter og spidsende til nedad som en slags vifte. [FUN, ODSS2 (SøLex 1808)]
bovvand
	(-et, -): Dss. bovbølge frembragt af skibets fart gennem vandet. [ODS, SAL]
bovåre
	(-n, -r): Den forreste åre i en båd. [ODS]
bow crossing range
	bow crossing range: Udtrykket bruges uændret på dansk. Ved radarplotning: den afstand som et sig nærmende skib vil krydse foran boven på eget skib. [NAV4ny147]
bow crossing time
	bow crossing time: Udtrykket bruges uændret på dansk. Ved radarplotning: den tid, som forløber til et sig nærmende skib vil krydse foran boven på eget skib. [NAV4ny147]
bowrider
	(-en, -e): Motorbådstyper, hvor fordækket er udformet, så der er plads til at solbade i stævnen. bowrider. [BÅD9/98]
Bowditch
	Kaldenavn for amerikansk navigationsbog samlet af Nathaniel Bowditch (1773-1838). Værkets korrekte titel er: The American Practical Navigator. [OSS]
bowthruster
	Se under bovthruster bowthruster.
box
	(-en, -e): Dss. container. » Der er eet stort lastrum, der er boxet og derfor virker som dobbeltskrog.« box. Ordet er nu bøjet på dansk, men har i professionelle kredse bevaret sit -x. [SØF48/92-6,3, TL - CHS4ord: boxhauling]
boxhold
	(-en, -??): Lastrum indrettet til at føre containere, der placeres i styr, så yderligere surring ikke er nødvendigt. » Ringkøbing-skibe indrettet med boxhold og diverse forstærkninger.« boxhold. Ordet er benyttet som dansk ord, men jeg har ikke set det i bestemt form el. pluralis, så bøjningen er usikker. [SØF49/90]
boxskib
	(-et, -e): Skib, hvis lastrum, boxhold, er indrettet til at føre containere. Også anvendt om lugeløse containerskibe. »... indkøbt det tyske box-skib 'Pax' til dansk flag.« » Verdens største lugeløse box-skib.« box ship // box vessel. [SØF44/90-3, SØF6/92]
boxere
	(vb): Forældet stavemåde for bugsere. tow. [KOF]
boyer
	(-en, -e): " Et fartøj, som specielt benyttes i Holland. Det har en mast med en smakkesejl, og på bovsprydet - og sommetider også på hækken - en lille mast og ligner på næsten alle måder en smakke. Den har som denne agter et ruf og forude en lukaf og også i begge sider sværd. Den er 70 til 75 fod lang, 18 til 20 fod bred og 7 til 8 fod dyb. Bunden er flad. I Chapmanns Architectura navalis finder man på planche 50 en afbildning af en svensk boyer." kind of Dutch sloop. [Röding]
boyle ventilator
	(-en, -er): Passiv ventilatortype med faststående hætte. Mellem ydervægge og indervægge kan yderluften passere. Ved den forøgede hastighed i det smalle mellemrum skabes undertryk, der trækker luft fra tilgangsrøret fra lastrummet op og ud gennem smalle åbninger til mellemrummet mellem ydervægge og indervægge. Boyle ventilator. [SKT70-173 tegning, SØM22-249]
boytenblinde
	(-n, -r): bowsprit top-sail // sprit-top-sail. [Röding]
BPO
	BPO: Fork. for eng. Baltic Pilot Organization. [SØF14/92]
bradbænk
	(-en, -e) bradebænk, brabænk: 1. Kølhalings- og kalfatringsplads el. bolværk langs hvilken skibe, mens de er i vandet, kan tvinges over på siden, så bunden er delvis frilagt og oven vande. careening wharf. [Röding] 2. Også om ophalingsplads, slæbested, hvor skibene kan tages på bedding samt om pladser, hvor skibene kan tage tunge vægte ud el. ind (master) el. hales op af vandet. careening place // capstan house // bratspill. [KALK] har eksempel på nybygget skib søsat fra bradbænk i 1565. E. germ. brakband af bragen = kalfatre og senere dk.: brade = tjære. På eng. brugt tidl. end 1697. [CHS3, DHS, KALK (1548), KOF, PSØM-112, SAL, SUN35, SøensF., TuxSOS, VerV2] " Benstrups KJØBENHAVN af 1744 sløjfedes 1786 til underste Batteries Bøssebænke og indrettedes til Bradbænk og Kølhalingspram for mindre Skibe til Brug paa det nysnævnte Værft." [JORD p.58]
braddyb
	(adj): Om farvand, hvor dybden inde ved kysten tiltager pludseligt » brat.« [MALM - pt ej identif.]
brade
	(vb): Kalfatre og tjære et skibs yderklædning. » Sted hvor skibe brades (brædes).« » ... hvor saadanne store Skibe kunde blive ' bradet ' = beget og tjæret.« [Jens Sørensen p.7] [CHR3F-187, HORD, KALK (1553), MOL, ODS]
bradspil
	(-let, -): Hånddrevet ankerspil med vandret, ofte konisk spiltromle. Spillet drejes med håndspager, der isættes en krans ved akslens ende(r) el. ved et pumpelignende arrangement oven på spillet. Spillets bevægelsesretning og spærring for returløb kontrolleres ved en pal-anordning. windlass. [HAR] Se også stopper til bradspil. E. gl. form eng. vindas. [Borger i ChrIV Kbh p.32+38, CHR p.53, DHS, FOLK, HAR, H&S77 p.77, Röding, SAL, TuxSOS] [Röding] har indgående forklaring på spillet. " Et Bradspil, Pompespil, af forbedret Construction, saaledes sommdet benyttes i vore mindre Krigsskibe [består af:] En Jernaxel kan frit omdreies i 3 Pander, en i hver af de 3 Spilfødder. Paa denne ere nogle Ringe samt Tromlerme fastkilede. Sidstnævnte benyttes til Varpning. Ringene have paa deres inderste Deel et Stop- eller Palhjul, medens den yderste Deel er glat. Et Palstykke med 4 Paler holdes til Ringen med et Jernbaand. Agtenfor Spillet er Opstanderen boltet til Dækket, paa hvilken Mufferne kunne vugge sig om en Bolt. Disse sættes i Bevægelse ved Svinglerne. Ved Trækstængerne ere disse forenede til Palstykkerne, og, naar Svingelen bevæges nedefter, ville Palerne glide ned langs Palhjulet og tage fat i dette, hvorved Svinglerne ved deres opadgaaende Bevægelse ville omdreie Hjulet og Axlen. Da de to Palhjul sidde paa modsatte Sider af Svinglernes Omdreiningspunct, vil Axlen under Bevægelsen erholde en jævn Omdreining... Paa Axlen kunne de 2 Kjædeskiver frit omdreies. De er forsynede med Udskæringer, og paa Ringen er en Stopper, som kastes ind i en af disse og derved tilveiebringe Forbindelse mellem Axlen og Kjædeskiven, saaledes at den sidste følger Axlens Bevægelse. Til Kjædens Viisning om Spillet tjener Hornene paa Spilfødderne." [LUS p.84f]
bradspilsbjørn
	(-en, -e): Tømmer på bradspil. To firkantede, lodretstående bjælker. chocks of the winch // chocks of the windlass. [FUN, HAR]
bradspilsstamme
	(-n, -r): Den vandrette aksel på et bradspil. barrel of the windlass. [FUN]
bradspilsstopper
	(-en, -e): Nagle eller spage, der sættes i et af bradspiltromlens håndspagehuller. Til stopperen fastgøres tovet, som man hiver ind på, så det ikke løber ud. norman // norman of a windlass. [HAR, KOF]
bradspilstøtte
	(-n, -r): 1. De to tværskibs støtter anbragt for hver ende af bradspilstromlen. De kaldes også for opstandere. carrick bitts. 2. Bradspilsstøtter under dækket betegner den bedding, der på større skibe findes på dækket under spillet og hvortil ankertovet fæstnes. standard bitts. [FALC, FUN, HAR, KOF] Bradspilsstøtte til palerne. pawl-bitts. [HAR]
bragozzo
	(?): Tomastet hel- el. halvdækket fiskefartøj fra Middelhavet, Adriaterhavet med lugger el. latinersejl på to pælemaster og et enkelt forsejl. bragozzo. [DUD, IMK, TuxSOS]
braile
	(-n, -r) (brile): Fiskemetode anv. på jyske fjorde, når de var isbelagte. Gennem en langagtig våge sænkes et ketcherlign. ned ned til bunden, mens der gennem et andet hul, plumphullet, nogle meter derfra bliver pulset, dvs. slået ned i vandet med et kølelignende redskab, bliver brailen trukket hen mod plumpehullet, og fisken svømmer opskræmt væk fra støjen og ind i nettet. [SAL]
brake cushion system
	(eng.): " Det gælder et forbedret overførselssystem mellem skib og flåde - et såkaldt brake cushion system og en ny type fortøjningssystem kaldet single bowsing technology. Brake cushion systemet betyder, at folk stoppes lettere og mere blødt, når de når enden af selve slisken.... Den anden forbedring er et system, der tillader hele evakueringssystem - flåde, sliske mv. - at blive holdt på plads af kun én person." [SØF22-23/2006 p.13 sp.2]
brakvand
	(-et, -): Vand med lavt saltindhold fra 0,017 % til 2,5 %. brackish water. [ABCord, D/E, HORD, KOF, MOL, Röding, TuxSOS] brakket (adj): brackish.
bram
	Bruges i sammensætninger: Hørende til sejl og rigning på bramstangen på et sejlskibs master. På en tredelt mast er bramstangen anbragt over undermast og faste stang. Anvendt om sejlene, er det sejlene i tredje vandrette række fra neden - oven over mærsesejlet og under røjlen. Bruges dobbelte sejl, vil rækkefølgen fra neden på fx stormasten blive: storsejlet, undermærsesejl, overmærsesejl, bramsejl - eller underbramsejl og overbramsejl. topgallant. »... betegner rig og sejl på den øverste del af en tredelt mast. Fra midt i 1800-årene blev bramsejl normalt delt i et over- og et underbramsejl« [Søens Folk] E. af bramme = prange ell. prale ell. pynte sig med noget. [DSH226, FMK73+78+86-92, KUSK131, SøensF., TuxSOS, VerV2]
bramafsats
	(-en, -er) (afsætningen): Det sted på mast eller stængers overender, hvor godset sidder fastgjort. For at dette ikke glider ned, er der enten påsat en fortykkelse på masten eller den er over afsatsen gjort noget tyndere, så der dannes en hylde. gallant head // gallant funnel // gallant stop. [KUSK123, VEJ]
brambardun
	(-en, -er): Bramstangens afstøtningswirer eller -kæder agterefter. De løber fra toppen af bramstangen til røstet, hvor de ansættes med en talje. topgallant backstay. [HAR] [DAH p.62f, DDV p.138, FUN, KUSK p.124, SAL]
brambras
	(-en, -er): Braserne på bramråen. topgallant brace. [KUSK124, SAL - WOL]
brambrasskinkel
	(-klen, -kler): Skinkel, en wireende fastgjort på bramråen og med en blok i den løse ende, hvor selve bras er skåret gennem. topgallant brace pendant. [KUSK124]
brambuggårding
	(-en, -er): Tov, der haler sidelig og sejlets bug op til råen, når sejlet bjærges. topgallant buntline. [SAL]
brambugline
	(-n, -r): Bugline på bramsejl. topgallant bowline.
bramdrejereb
	(-et, -): Tov el. kæde, hvori bramråen hænger og hejses. Den fører fra råen over et skivgat i bramstangen og fortsætter ned i en drejerebstalje i drejerebsfaldet. topgallant yard tye. [FUN] bramdrejereb. topgallant-tye. [HAR, Benzon]
bramdug
	(-en, -e): Sejldug til bramsejl. cloth for topgallant courses. [ODSS2]
bramfald
	(-et, .): Dss. bramdrejerebsfaldet. Tov hvormed bramråen ophejses. Bramfaldet er fastgjort til bramdrejerebet, efter det er skåret gennem skivgattet i bramstangen. " Bram-Fald det Toug hvormed Bram-Raaen og Seylet ophidses og affires." topgallant halyard. [HAR, KOF, WOL] »bramfald, skøder og givtove« = kommando til bemanding og klar for manøvrering af bramsejl. topgallant halyards and clewlines.
bramgivtov
	(-et, -): Tov i løbende rig, der anv. til bjærgning af bramsejl. Bramgivtovet bruges til at hale skødbarmen op til midten af råen. topgallant clewline. [SAL] topgallant buntline. [Benzon]
bramgods
	(-et, -): Rigning hørende til bramstang og bramsejl. topgallant rigging // gallantmast rigging. [KUSK123, SAL]
bramgårding
	(-en, -er): Gårding for bramsejlet. topgallant buntline. [Benzon]
bramjolle
	(-n, -r): Tov el. talje anvendt til opsætning af bramstang og bramrå fra dækket el. til at sætte den skrå. top-rope. [ODS]
bramlæsejl
	(-et, -): bramsejlenes læsejl. topgallant studdingsail. De var tidligere på engelsk også kaldet topgallant scuddingsail. [MHT3/1983 p.14, Benzon]
bramlæsejlsfald
	(-et, -): Fald til sætning af læsejlene på bramræerne. topgallant studdingsail halyard. [TAFM57-41]
bramlæsejlsnedhaler
	(-en, -e): Nedhaler til bramlæsejlene. topgallant studdingsail downhaul.
bramlæsejlsrå
	(-råen, -ræer): Læsejlet er nejet fast til læsejlsråen. Denne rås midtpunkt er fastgjort til et læsejlsspir, der skydes ud langs bramråen. Arrangementet kan også være, at læsejlspiret er fastgørelsespunkt for læsejlets underrig, bøjtenskøder og binnenskøder, mens læsejlråens midtpunkt er fastgjort under bramråens yderende. Nogle simplere rigningstyper findes også, hvor læsejlet direkte er fastgjort til læsejlsspiret. topgallant studdingsail yard // topgallant studdingsail spar. [FUN, SSR, VEJ]
bramlæsejlsskøde
	(-t, -r): Skøde til læsejl. De har hver to skøder: binnenskøde og bøjtenskøde eller inderskøde og yderskøde. topgallant studdingsail sheet.
brampyttingvant
	(-et, -er): Pyttingsvantet forløber fra sallingens underkant modsat bramstængevantets fastgørelse til den faste stang cirka dobbelt så langt under sallingen som denne er bred. topgallant futtock shrouds. [SEHA, VEJ]
bramrakke
	(-n, -r): Rakken, der holder bramråen til bramstangen. topgallant parrel rope. [HAR, Benzon]
bramrå
	(-råen, -ræer): Rå på bramstængerne. Den holdes med bramrakken, der gerne er en tovværksstrop, ind til masten, og råen kan hæves og sænkes op langs stangen ved at hale el. fire i bramdrejerebet. Visse større skibe kan have over og under bramræer. topgallant yard. [HAR, Benzon] " Vi tog vores bramræer og stænger til dæks og skød godset ned." [MHT3/1983p15] [MHT3/1983 p.15, KUSK p.123, SAL] " Bramræer og Bovenbramræer ere ottekantede ved Midten og ved Nokkerne. Bramræerne ere omlagte med Ringe med Øine til Stræktouget og have en Fjederbøile til Læseilsgodset. Bovenbramræerne have Trælister paaspigrede til Seilets Underslaaning... Alle Ræer have Nokklamper." [LUS p.88]
bramsaling
	(-en, -er): Bramstangens saling. topgallant cross-tree. [DAH58+71]
bramsejl
	(-et, -): Ofte næstøverste råsejl. Benævnes forebramsejl, storebramsejl, mesanbramsejl el. bovenkrydssejl. I store skibe kan sejlet være delt i et over- og under bramsejl også kaldet dobbelte bramsejl. topgallant sail. [HAR] [DAH71, SAL, SEJ, WOL]
bramsejler
	(-en, -e): Slang for flot pige (1778). [ODSS2]
bramsejlsgast
	(-en, -er): Mandskab til manøvrering af bramsejl og bovenkrydssejl. topgallant hand.
bramsejlskuling
	(-en, -er): Frisk kuling, hvor bramsejl kan føres, men ikke bovenbramsejl. [SAL] har Beaufort styrke 3 som værende passende styrke. Bramsejlskuling kan være laber, jævn og stiv. gentle - moderate - fresh breeze // topgallant gale. [DDV146, SAL, SøensF] bramsejlskuling. topgallant gale. [HAR]
bramsejlsskonnert
	(-en, -er): To-, tre- el. firemastet skonnert med under og overtopsejl og derunder bramsejl (evt. over- og underb.). Agtermasten på en tomastet bramsejlsskonnert er stormasten. topgallant yard schooner // two top-sail schooner. [DDV170, FMK131, SøensF., VerV1-158]
bramsejlstop
	(-pen, -pe): Flyvende bramsejls top eller stang. royal mast. [Röding]
bramskøde
	(-t, -r): Skøde, der anvendes ved manøvrering af bramsejl. Fra skødbarmen går skødetovet gennem en skildpadde på mærseråen til dennes center og derfra til dæks. topgallant sheet. [SAL]
bramstag
	(-et, -): Stag, der forefter afstøtter bramstænger. flying jib stay // topgallant stay // topmast stay. [HAR, KUSK p.122, SAL, WOL]
bramstagssejl
	(-et, -): Stagsejl sat fra bramstangen og skråt nedad forefter. topgallant staysail. Mesanbramstagsejl. jigger topgallant staygsail. [KUSK112, SAL, WOL]
bramstang
	(-stangen, -stænger): Forlængelse af masten opefter oven på den faste stang. Bramstangen sættes op gennem stængeæselhovedet med bramjollen og hviler med sin rodende, slutholtet, på tømmerværk på stænge- el. langsalingen. Gennem rodenden er et skivgat til bramjollen. Toppen har en afsats hvorpå bramgodset hviler. Er bram- og bovenbramstangen i et stykke har stangen to afsætninger og øverste del og tilhørende rigdele benævnes bovenbram-. topgallant mast // stump topgallant mast. På skibe ældre end ca. 1850 kunne bovenbramstangen være en separat stang. Øverst på bramstangen kan være en bøjle til skyskraberstangen. Hvis bramstangen og bovenbramstangen er i et stykke træ: pole topgallant mast. [HAR] [DAH p.55+58+71, HAR, KUSK p.123, SAL, SCHN, WOL] " Af Bramstænger medgives i Reglen en kort og en lang til hver Mast. Den nederste Deel er ottekantet og har et Paalæg paa Forkanten, i hvilket en Tandrække spigres, som passer til Palen paa Stængesalingen. Slutholtet bestaaer af 2 uligearmede Vægtstænger, som passe i Udskæringer paa Stangens Sider. I Rodenden er en Skive til Bramjolle. De lange Bramstænger have 2 Hummere med Bryst til Bram- og til Bovenbramgodset, og i hver Hummer en Skive til Faldene. De korte Bramstænger have kun een Hummer til Bramgodset. Over det øverste Bryst er Toppen rund og har en fiirkantet Tap til Knappen. Denne er af Eg og har Skiver til Signal- og Vimpelflad." [LUS p.87f]
bramtoplent
	(-en, -er): Bramræernes toplenter, der er tov eller wire, der går fra masten lidt over råens øøverste position og ude til råens ender. Når råen er affiret er toplenterne strakte. Når råen er løftet med sejlet sat, hænger toplenterne ned i bugter langs råen. topgallant lift. [KUSK124, SAL, WOL]
bramvant
	(-et, -er): Vant fra top af stang til hornene på stængesalingen. Bramvantet har ikke vævlinger; i stedet er gerne anbragt en jakobslejder på stangens agterside. topgallant rigging. [DAH62, SAL, TMO, WOL] bramvant. topgallant shrouds. [HAR, Benzon]
bramæselhoved
	(-et, -er): Topbeslaget på bramstangen, hvormed bovenbramstangens rodende fæstnes til bramstangens topende. cap of the topgallant mast. [FUN, VEJ]

Retur til hjemmesidens Forside	Videre til næste del af bogstav B-ordene
Opdateret d. 29.2.2012	Retur til maritim indledningsside