Maritim ordbog bogstav B 7. del

Maritim ordbog Bogstav B syvende del. Stikord fra bran til brown Opdateret 15. december 2011.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

brand
	(-en, -e): 1. Ildløs. fire. 2. Stærk som i brandstorm el. om bråd og brækkende søer, brandsø. [ODS] i brand (præp): on fire. [D/E, MarS] stikke i brand: set fire to. [EST] udbryde brand: a fire has started. [EST] være i brand: be on fire. [D/E, MarS]
brandalarm
	(-en, -er): fire alarm. [D/E]
brandbar
	(adj): Kan brænde. inflammable. [Roro5-16]
brandbekæmpelse
	(-n, -r): firefighting. [ABC]
branddetektor
	(-en, -er): Instrument, der kan give alarm ved visse omstændigheder som fx ved udvikling af røg eller forøget temperatur. fire detector. [B II-2-50]
branddragt
	(-en, -er): Dragt, der yder beskyttelse mod høje temperaturer og benyttes af især røgdykkere. protective fire-suit. " ... skibets beholdning af branddragter var fejlmærkede - og direkte livsfarlige at bruge i tilfælde af brand. Det viser sig, at dragterne ikke beskytter mod strålevarme." [SØF8/2004p2sp2]
branddræg
	(-et, -): † Dræg kastet fra et brandskib mod fjenden for at hage de to skibe sammen. [ODS] branddræg. fire-grapling. [HAR]
branddrøj
	(adj): Om materialer, der yder en vis resistens mod opvarmning og nedbrydning ved brand og derfor forsinker en brands udbredelse eller udvikling. Fx et drandrøjt skot: fire resistant bulkhead. [SKT70-116]
branddør
	(-en, -e): Dør, der er konstrueret, så den kan modstå gennembrænding i tilfælde af brand. Fx en B-30-dør, der kan modstå brand i 30 minutter. fire door.
brander
	(-en, -e): Udslidt fartøj, der lastet med brand- og eksplosionslette ting blev antændt og sendt ned mod fjendens skibe i håb om, at branderen skulle sætte fjendens styrker i brand. Brandere med tidsindstilet lunte blev først anv. af hol. under Den spanske Armadas togt mod England i 1586 og gik efter fredsslutningen i Ryswick i 1697 af brug, selv om typen blev anbefalet af Howe i ca. 1780, men uden afgørende betydning, da kamptaktikken i mellemtiden var ændret og ikke indbød til brug af brandere. [KOF] anfører i 1780: » finder sjældent anledning til Brugen af Brandere.« Brandere anvendes på to måder. Enten mod skibe til ankers el. i havn, hvor brandere med vinden føres ned mod skibe uden manøvremulighed, hvor de kan antænde fjendtlige skibe eller i det mindste skabe forvirring el. panik. Eller de anvendes i taktikken til søs, hvor de i formationer indtog plads på linjesiden væk fra kampen for at blive kommanderet frem, såfremt det så ud til at brandere var et gunstigt kampvåben, fx hvis et fjendligt skibs manøvredygtighed blev skadet, så en langsomtsejlende brander havde chance for at komme tæt på. Brandere blev enten sejlet el. bugseret på plads, og småfartøjer fra begge sider forsøgte ofte at afværge angrebet ved at skubbe brandere væk, gå om bord på dem og manøvrere dem væk etc. Besætninger på brandere var ofte bedre aflønnet el. fik udbetalt præmie for succes, da jobbet var yderst farligt. Skibene var almindeligvis mindre type fartøjer med få modifikationer, men ofte var kanonportene hængslet forneden, således at de »faldt« åbne, når ilden om bord havde overbrændt holdestropperne på portene. Endvidere var ræerne gerne ekstra lange for bedre at kunne række ind og hænge fast i fjendens skib og derved overføre ilden til dette. fireship. [HAR] [FUN, KOF, SØK60+68, TuxSOS, 8029NavalWarfare,p72] [Röding] har meget indgående forklaring på brandere. En detaljeret beskrivelse af en branders indretning for samtidig og hurtig antændelse findes i [JORD] siderne 64 og 65. [JORD p.64f]
branderkommandør
	(-en, -er): Chefen for et branderskib. fire-ship commander. [NJUF88]
brandfare
	(-n, -r): Risiko for brand under bestemte forhold, fx ved brændbare væskers og dampes tilstedeværelse, ophedning af materialer etc. danger of fire. [ABC] Brandfare og tobaksrygning [XXX, Stk. 1] " Ingen skal understaae sig, være sig Høye eller Lave, Over- eller Under-Officerer til Gemeene inclusive, nogen Tobak inden Skibs-Borde at røge, uden paa det øverste Dæk med Hytten paa Piberne, under To Maaneders Gages Fortabelse; dog at dermed varligen omgaaes, og de Uforsigtige i Tide paamindes og straffes, paa det at ingen Ulykke deraf kan være at befrygte." (1797) [ART p.30f]
brandfarlig
	(adj): Om materialer eller forhold, hvor forkert behandling eller anvendelse kan få brand til at bryde ud. inflammable. [D/E]
brandfri
	(adj): Uden risiko for at brand opstår i forbindelse med det tilknyttede substantiv. fire proof. [D/E]
brandgods
	(-et, -): Gammelt tovværk af mindre sværhed, der anvendes, hvor styrken ikke behøver at være så stor el. anv. til andet formål el. optændingsbrænde. Udtrykket stammer fra kasseret udrustning, der anv. på brandskibene. rombowline // galled rope // old rope. [DAH17, D/E, DHS, HAR, ODS, S&M, SØensF., TuxSOS]
brandhage
	(-n, -r): fire-boom. [Röding]
brandhold
	(-et, -): Indsatshold af brandfolk. fire group. [INS2.2.B.]
brandhæmmende
	(adj): Om vanskeligt antændeligt eller brandforsinkende materialer. fire retarding // resisting // flame retardant. [SKT70-116 - EL]
brandintensitetskurve
	(-n, -r): fire intensity curve. [BBS18]
brandjern
	(-et, -): Jernskabeloner til opspænding af smækkert tømmer, mens det opvarmes for at kunne blive bøjet i facon til skibsbygningen. fire irons to fashion planks. [KOF]
brandjolle
	(-n, -r): Talje til forskellig brug. gantline // girtline. [D/E]
brandklokke
	(-n, -r): klokke, der kan alarmere ved brandudbrud. fire bell. [D/E]
brandkontrolplan
	(-en, -er): Plan på et skib over brandslukningsudstyrets anbringelse og forbindelsen mellem de enkelte dele. fire control plan. [B II-2-81]
brandledning
	(-en, -er): Rørforbindelse i hvilken der frempumpes brandslukningsvand. fire main. [ABC, B II-2-11/12, SKT305]
brandmand
	(-manden, -mænd): Levende væsen, brænde-gople. Rød vandmand. Cyanea capillata. sea nettle // stinging jellyfish. [D/E]
brandmandsudrustning
	(-en, -er): " Røgdykkerudstyr og brandmandsudrustning." [SØF 41-42/2004 p.3 sp.5] fireman equipment.
brandmanøvre
	(-n, -r): Øvelse i at slukke brand. fire drill. [D/E] " En gang om ugen møsntrer hele besætningen til båd- og brandmanøvre. De besætningsmedlemmer, der er overtallige i forhold til sikkerhedsbesætningen, figurerer som passagerer." [SØF8/2005 p.8 sp.5]
brandmeldeanlæg
	(-get, -): Brandmeldesystem: fire reporting system // automatic fire alarm // fire detecting apparatus. [B II-2-49, Roro7-18]
brandmelding
	(-en, -er): Alarmering i tilfælde af brand, eller melding om udvikling el. bekæmpelsens forløb. fire reporter. [B II-2-42]
brandmodstandsevne
	(-n, -r): Evnen til at modstå antændelse ved høj temperatur. fire resistance ability. [B II-2-4]
brandpost
	(-en, -er): Sted på skibet, hvor brandudstyr og eller slukningsledelse findes. fire station. [EST]
brandpumpe
	(-n, -r): Pumpe, der er øremærket til frempumpning af vand i slukningsrørsystemet. Den kan være indrettet med egen kraftforsyning eller med mulighed for kraft fra forskellige kilder. fire pump. [ABC]
brandraket
	(-ten, -ter): Gammeldags udtryk, der dækker over pyrotekniske våben, der kan sendes mod fjendens skibe og sætte disse i brand. star-shot. [DMO, HAR]
brandrisiko
	(-koen, -ci): fire risk. [D/E]
brandrulle
	(-n, -r): Liste for besætningens opgaver i tilfælde af brand. fire bill // fire station. Se rulle for etymologi. [D/E, ORL371]
brandrør
	(-et, -): Tændsats med en let antændelig, krudtladning, der efter et bestemt tidsrum kan antænde en hovedladning i et våben. fuse. [Röding]
brandsikker
	(adj): Sikker mod antændelse. fire proof// non-inflammable // non-combustible. [D/E]
brandsikring
	(-en, -er): Forebyggende indretning ved brug af egnede materialer til af forhindre antændelse af brand. Brandsikringsanlæg. fire protection. [DS802f, Roro7-18]
brandsinkende
	(adj): Hæmmer en brands udbredelse, fx ved at skotter er af materialer, der ikke let opvarmes eller antændes. fire retardent. [D/E]
brandskib
	(-et, -e): Dss. brander. [ODS]
brandskot
	(-tet, -ter): Skot fremstillet af materiale, der under brandopvarmning modstår antændelse, forkulning el. smeltning i et vist tidsrum. fire proof bulkhead. [D/E]
brandslange
	(-n, -r): 1. Hul bøjelig cylinder, hvorigennem der kan pumpes vand. fire hose. [B II-2-13] 2. Tre-fire tommers tovværk, der er beget, tjæret og omviklet med hørtaver og indsyet i sejldug. Slangen anv. på branderskibe og er udlagt fra den brændbare ladning op i riggen, så ilden kan brede sig op i rejsningen hurtigt efter, den er antændt. [FUN]
brandslukker
	(-en, -e): Apparat indeholdende brandslukningsmiddel, oftest om en transportabel indeholdende vand, skum, kulsyre eller pulver. fire extinguisher. [EST]
brandslukning
	(-en, -er): fire fighting // fire extinguishing. [EST]
brandslukningsanlæg
	(-get, -): " Fast installerede brandslukningsanlæg med ildslukkende luftarter eller fintfordråbet vand har været brugt til brandslukning i knap 40 % af alle tilfælde." [SFS, Brand i skibe, 29/05 2009 p.6] fire extinguishing system. [KbhH1/90-26]
brandslukningsmateriale
	(-t, -r): fire fighting equipment. [KbhH1/90-33]
brandslukningsmiddel
	(-midlet, -midler): Slukninsmidlet kan være fx halon, vand, skum, pulver, CO₂. fire extinguishing agent. [LAB40]
brandslukningspulver
	(-et, -e): Pulveret indeholder ofte kaliumhydrogencarbonat eller natriumhydrogencarbonat tilsat et vandskyende stof samt antiklumpningsmiddel. Et andet pulver består af ammoniumsphosphat med tilsætning af magnesiumstearat eller ditto zink. eller kalcium-. Nyere pulvertyper markedsføres under navne som Multi-A pulver eller Maxi-A pulver. fire extinguishing powder // dry powder // dry chemical. [BBS27]
brandslukningsudstyr
	(-et, -): Brandpumper, rørforbindelser, slanger, strålerør, brandmandsudrustning, håndildslukkere etc. fire extinguishing equipment. [TfRed.5/89]
brandspand
	(-en, -e): Beredskabsspand til brug ved brandslukning til at hente og fordele vand med. Den eng. oversættelse er for den tidl. brugte spand af hårdt læder. leather-bucket. [HAR]
brandspjæld
	(-et, -): Lukkeanordning i ventilationskanaler, indsugninger etc., der skal forhindre ilttilførsel til en brand. fire damper. [B II-2-61, EL]
brandsted
	(-et, -er): 1. Stedet hvor der er ildløs. scene of fire. 2. Isoleret sted på et træskibsværft, hvor tømmer til skibsbygningen krummede og bøjedes i opvarmet tilstand. Opvarmningen sker i opspændt tilstand over bål eller i svedekasser, hvor dampen blødgør træet. [D/E, FUN, ODS]
brandstorm
	(-en, -e): Meget stærk storm. violent storm // blowing great guns. [D/E, ODS]
brandstrålerør
	(-et, -): Anordningen for enden af en brandslange. Strålerøret skal kunne give samlet stråle eller vandtåge. Hvis strålerøret kan tilsluttes skumslukningsanlæg, har det gerne en bred åbning, der tillader luften at blande sig med skumvæsken. nozzle. [Roro11-22]
brandstuds
	(-en, -er): Udtag på brandrørledningen for påsætning af brandslanger. fire hydrant. [B II-2-12, EST]
brandtæppe
	(-t, -r): Tæppe, der er fremstillet af glasvæv, tidl. også af asbest. Tåler temp. over 600°. fire blanket. [BÅD2/92]
brandvagt
	(-en, -er): 1. Besætningsmedlem, der afpatruljerer og observerer for at imødegå brand. fire watch // fire guard. 2. Et el. flere mindre skibe, der sejler og patruljerer i en afstand fra en flådes hovedstyrke for at observere fjendtlige aktiviteter og raportere disse tilbage til hovedstyrken. patrol duty. [D/E, ODS, SAL]
brandventil
	(-en, -er): Ventil på brandrørføringen. fire valve. [ABC]
brandvisningssystem
	(-et, -er): Brandvisningsanlæg: Instrument, der kan detektere og grafisk eller på anden måde vise, hvor en brand er brudt ud. fire detection system // fire detection indicating system. [B II-2-61, EST, Roro7-18, SKT61-373]
brandvåge
	(-n, -r): Hul gennem isen til brug ved vandforsyning ved brand. [HIS3-3229]
brandøvelse
	(-n, -r): Træning i at anvende brandslukningsudstyr og gennemprøve procedurer i forbindelse med brandslukning. fire drill. [D/E, EST]
brandårsag
	(-en, -er): Grunden til en brands opståen. cause of fire. [EST]
bras
	(-en, -er): 1. Tov el. talje, der er fastgjort på rånokken og i borde el. på andet steds hvorfra råen kan drejes vandret om sit center. Braser får navn efter hvilken rå, de betjener. brace. agterbras. after brace. berginebras. cross-jack-brace // brace of the cross-jack-yard. [Röding] borgbras. preventer-brace. [Röding] forebovenbrambras. fore-top-gallant-royal-brace. [Röding] forebrambras. fore-top-gallant-brace. [Röding] fokkebras. fore-brace. [Röding] forbras. fore brace. fore-mærsebras. fore-top-brace. [Röding] kontrabras. preventer brace. krydsbrambras. mizzen-top-gallant-brace. [Röding] krydsbras. mizzen-top-brace. [Röding] luv bras. weather brace. [Röding] læ bras. lee brace. [Röding] store bovenbrambras. main-top-gallant-royal brace. [Röding] store brambras. main-top-gallant brace. [Röding] storebras. main-brace. [Röding] store mærsebras. main-top brace. [Röding] " Brasen [fokkeråens] farer fra Faste-Parten, som er nayed heel oppe under Stag-Øiet paa Stor-Staget, igiennem Skinkel-Blokken paa Nokken af Fokke-Raaen, derfra igiennem Blokken nayed paa Stor-Staget, en Fod under Faste-Parten, og derfra ned og fastgiort i Kulen, igiennem en Fod-Blok om en Klampe." [Gynt p.106] E. gr.-fr. brachion = arm. [ABC, DAH63+65, DHS, FMK83, FREM, MOL, NEM, SAL, S&M, SøensF., TMO, TUR, TuxSOS, VerV2, WOL] 2. Anv. om læ skøde for sejl i lystfartøj. lee sheet. [Spiler12] 3. (bras / brasse) Fransk favn = 6 fod. brasse. Se videre i særfil om gamle mål. [MEY]
brasarm
	(-en, -e): spider // brace arm. [HAR, NAK, WOL]
brasbom
	(-men, -me): brace boom. [KUSK123]
brase
	(vb): Dreje ræer i det vandrette plan vha. braser. brace. [OSS] har særlige definitioner. E. lat. brachium = arm. [DAH60+65, EL, FMK109, FUN, POS123, Röding, SAL, SEJ, SøensF.] toppe og brase ræerne. square the yards. [HAR] brase af: 1. Brase ræerne så vinden går ud af dem, og de lever, mens farten går af skibet. Dss. brase ind. brace in // sharp. 2. Indstille ræerne, så sejlene igen trækker efter at de har været braset bak. haul off // fill a sail. [KOF, SAL] 3. fill the sails after they have been braced aback. [Röding] brase af for. Under stagvending med sejlskib kommandoen til at forsejlene skiftes (skødes) over til modsat side, når stævnen er kommet gennem vindretningen. brace about // counter brace // haul off // let go and haul. [KOF, OSS] brase af, når vinden rummer. round in the weather braces. [HAR- der er rettet i bogen fra brase op] brase an. brace the brails in or haul in the weather-braces. [Röding] brase bak. Dss. bakke. Stille sejlene således, at vinden virker på deres forside og derved stopper skibets fart. Kun nogle af sejlene blev stillet bak. brace aback // back the sails // bring to // brace the sail aback. brase bak. bring to. [HAR] brase bi. brace the brails in or haul in the weather-braces. [Röding] brase efter vinden. point the yards to the wind. [HAR] brase firkant. Stille ræerne tværskibs med braserne. Dss. at brede ræerne. square away // brace square // square the yards. [HAR] brase forkert. counter bracing. [HAR] brase forkert for, så skibet løber i vinden. boxing the foresails. [HAR] brase fuldt. Stille ræerne, så vinden fylder sejlene bedst muligt. trim sharp // brace full // fill a sail. brase i kryds og pik: se kryds 3.3. cockbill the yards // cross the yards. brase ind. Dss. skærpe. Stille ræerne så meget langskibs, som de kan ved at slække på luv og hale på læ braser. brace in // brace up // brace sharp. brase i vinden. brace the sails in the wind. [Röding] brase levende. Brase ræerne så meget mod vinden, at sejlene begynder at blafre, og vinden ikke trækker fuldt på dem. shiver a sail // shiver in. [HAR] brase om. Brase ræerne fra at være stillet med vind ind på den ene side, så vinden kommer ind på den anden. brace about // brace abox // brace round // counter brace. [HAR] brase op i en rå. brace to. [HAR] brase op, når vinden rummer. round in the weather braces. [HAR] brase sejlene på rand eller i vinden. Lade sejlene have slække skøder, så de står og slår i vinden uden at trække. Det forekommer, når vindretningen er parallel eller næsten parallel med sejldugsretningen. to shiver the sails in the wind. [Röding] [Saint] har yderligere: " brase om i en uglefangning." box a ship. [DMO, EL, FOLK, HAR, KOF, NEM, ODS, ODSS2, OSS, Röding, Saint, SAL, SCHN, SøensF., SØK126, TuxSOS, WOL] brase op: 1. Stille ræerne mere tværskibs ved at hale i de luv braser. brace in // brace to // haul in the weather braces. [HAR, Saint, SCHN] 2. Indstille nogle rær og sejl til at trække og andre til at stå bak, så skibet ikke får fart. » Lade et skib brase op«. bring-to. [Röding] Manøvren blev alm. kun udført med mærssejlene sat, hvor store mærssejl brases bak, mens fokkemærssejl og krydssejl trækker. [SCHN] Ligge opbrast = ligge stoppet med agterræerne skærpede og forræerne brast til modsat side. [MOL] anf. også = at ligge bi, men ved hjælp af samme manøvre. brace by (- in order to lie to // heave to). [KOF, MOL, SAL, SCHN, SKisøen92, TUS292, WOL] brase rundt. Dss. brase modsat. brace about. [NEM, SCH] brase og toppe. Dss. toppe. Se toppe 2.2 i [ODS]. [ODS2, TuxSOS] brase skarpt = brase bi-de-vind: Brase ræerne mest muligt langskibs, der for sejlskibe, c.1817, var ca. 2,5 til 3,5 streger. [SCHN]. trimming all sharp. [Röding]
braseblok
	(-ken, -ke): Blok anvendt i braserigningen. brace-block.
brasen
	(-en, -er): Ferskvands fiskeart af karpeslægten, Abramis Brama, også set som Cyprinus brama (i MOL). bream. [FISK90, MOL, ODS, SAL, WOL]
Brazil bed
	(eng.): Dss. hængekøje. Udtrykket benyttet fra 1597 i Royal Navy. Brazil bed. [www]
brasskinkel
	(-kelen, -kler): Tov, der udgår fra rånokken og i den løse ende har en brasblok, hvorigennem brasjollen er ført, således at braskraften halveres. brace pendant. [FMK83, HAR, KOF, ODS, WOL] brace-pendants of the yard arms. [Röding]
brassogast
	(-en, -er): Slang for sømand, der især var beskæftiget med messingpudsning i orlogsfartøjer. [www]
brasspil
	(-let, -): Brasespil. » Spil med koniske tromler, hvorpå brasens taljereb er fastgjort, således at når der fires i den ene side, hales ind i den anden. « brace winch. [FMK83, KUSK167, WOL]
brasmåtte
	(-n, -r): Dss. brasemåtte ell. matte. Måtte af flettet tovværk, der anbringes mellem rå og stående gods som vant el. stag for at undgå skamfiling. brace chafing mat. På [WWW] set, at de nejes på ræerne af samme årsag. [FOLK, FUN, HAR, ODS, TUS404]
brat
	(adj): Om kyst, hvis fald er stejlt. steep. [HAR]
bratspil
	(-let, -): Dss. Bradspil. [SCH]
brazzera
	(?): Også stavet bracera eller bratsera: Tomastet kystfartøj med latinersejl og uden forsejl med lugger- senere gaffelsejl og efter WW2 hjælpemotor. Fra Ægæerhavet. Også omtalt som et- el. tomastet luggerrigget fiskefartøj på 10-15 m og 15-80 t fra Adriaterhavet. Masten kunne lægges ned, kort bovspryd, spids hæk, buet forstævn. brazzera // bracera // bratsera. [DUD, IMK, LEXS, TuxSOS]
break bulk
	(Eng.): Bryde last. Åbne lastrummet el. containeren og adskille ladning til flere modtagere. Også betegnende en transportform. break bulk. » Det nye linjeoplæg skal betjenes af indchartrede skibe med såvel break-bulk som ro-ro og sværgods og give afgang ... «. [SØF36/03p4] » ... har startet en ny ugentlig break-bulk linieservice mellem Tuticorin, Mumbai og Kandla ... har specialiseret sig i break bulk laster ud af Sortehavet ... «. [SØF2/2005 p.6 sp.2-3] [SKT400, TL]
breast line
	(Eng.): Fortøjningstrosse eller wire, der sættes tværs ind fra skibet fra omkring det sted, hvor det forfra eller agterfra får sin fulde bredde. Breast lines should be orientated as perpendicular as possible to the longitudinal centreline of the vessel and as far aft and forward as possible. breast line // breast rope. [DAH219+223, SAMOM]
breast mooring
	(Eng.): Ledelinjen for breast moorings skal være så nær som muligt vinkelret på skibets for og agterlinje. breast mooring. [SAMO3]
breast trosse
	(-n, -r) breasttrosse: Fortøjning tværs ind fra skibet. breast mooring line // breast line. »... springer der en zap på en breasttrosse agter ...« [ABC, Nautica5/94 (arkiv. cargopumpe), SKT477] " En breasttrosse fra bagbords fortøjningsspil var sat gennem et rulleklyds til en pullert i land." " En breasttrosse, som sad på en depottromle, var sat for." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.9+12]
bred
	(-den, -der): Strandbred. Gå over sine bredder. seaside. Flodbred: bank. [FOLK, WOL]
bred
	(adj): Modsat smal. beamy. [OS]
bredbovet
	(adj): Bygget med bred bov. bluff bowed. [WOL]
bredde
	(-n, -r) (brede): 1. Det ene af de to geografiske koordinater, hvor længden er den anden og sammen giver en position på jordoverfladen. Måles i grader, minutter og sekunder = breddegrader, breddeminutter, breddesekunder, som afstanden fra ækvator mod polerne. Dss. meridianbuen fra ækvator til breddeparallellen gennem stedet. B. kan være nordlig el. sydlig 0-90 grader. latitude // - one of the Cartesian co-ordinates, the other being the longitude. [Röding] Lidt i ordvalg afvigende definitioner findes under geocentrisk m.flg. Den geocentriske bredde er lig vinklen mellem ækvatorialplanet og en linje fra observatøren til skæringspunktet mellem rotationsaksen og ækvatorialplanet, klodens centrum. geocentric latitude. Den geodætiske bredde er lig vinklen mellen det geodætiske ækvatorialplan og retningen af den geodætiske vertikal på stedet. den geodætiske bredde kan også udtrykkes som vinklen mellem normalen til omdrejningsellipsoiden på observationsstedet og det geodætiske ækvatorialplan. geodetic latitude. Den geografiske bredde bestemmes ved overfladeobservationer som værende lig komplementet til den synlige pols vinkelhøjde. geographic latitude. Forskellen mellem geocentrisk og geodætisk bredde er den lokale afvigelse mellem normalen til kugleformen og den lokale normal. Den bredde, som bestemmes i navigationen til søs kaldes også for astronomisk bredde, og den kan sættes lig med den geografiske bredde. astronomic latitude. Yderligere om bredde og længde historisk under breddeinformation og førstemeridianen. Astronomisk bredde på himmelkuglen angives i grader som afstanden fra Ekliptika til positionen målt langs rektascensionscirklen gennem positionen. bredde nord(lig): Bredde nord for ækvator. north latitude. bredde syd(lig): Bredde syd for ækvator. south latitude. sejle på bredde: Dvs. sejle øst-vest ved at navigere på samme breddeparallel. latitude sailing. affarende bredde: Bredden fra hvilken sejladsen påbegyndes. latitude sailed from. forandrede bredde: Dss. breddeforandringen. difference of latitude. gisset bredde: Anslået bredde, beregnet bredde - modsat observeret bredde. latitude by dead reckoning. komplementarbredde: = 90° - bredden. co-latitude. middelbredde: Middeltallet mellem største og mindste længde. mean latitude // middle latitude. platte bredde: Plat anvendes sammen med kort, der ikke er efter Mercatorprojektionen og derfor ikke tager hensyn til den voksende bredde. Gammeldags. ?. observeret bredde: Bredden bestemt ved observationer - modsat gisset bredde. latitude by observation. påkommende bredde: Bredden på hvilken sejladsen slutter. latitude arrived // latitude coming in . voksende bredde: Det forhold ved Mercators projektion, at breddegradernes mål på et kort vokser med afstanden fra ækvator mod polerne. Breddeminuttet vokser med »1 : cosinus til bredden«, hvilket er det samme forhold, hvormed længdeminuttet aftager mod polerne. increments of the meridian. Også udtrykket: meridional part. kan anvendes. [Saint] 2. Bredde som mål på genstande målt i længdeenheder. Vandret tværmål på noget. Hoveddimension målebrevsmål: bredde i konstruktionsvandlinien og middelspantplanet mellem spanternes ydersider. breadth moulded // tonnage breadth. Der er andre dimensionsudregninger - se hoveddimension. Bredden i ridset = moulded breadth. Største bredde midtskibs til spanterne. max breadth measured amidship to the moulded line of the frame. Største bredde på spant. breadth moulded // extreme breadth middle beam. Gldgs.: midship's beam. [Saint] Bredde over skærgangen: extreme breadth. [HAR] Bredde over stødholter: top-timber breadth. [HAR] [ABC, DMO, EL, EST, GLOS, HAR, KEN62, KOF, MÅL, NAV1-3+5+9+125, NAV2-77, NEM, NT58, ODS, Saint, SAL, SKT80, STYR29, TON, TUR, TuxSOS] bredde på skibet. breadth of the ship. [HAR] Kendingsbredde. registered breadth. [NEM] 3. Bredde på tømmer, materialedimension. width. [H&S47-100, H&S54-71, K113p95sp2] 4. (Adj): Bredbaget. broad in the beams // broadseated. (Adj): Bredbovet. bluff-bowed. (Adj): Bredbuget. full-bottomed. [DoS]
breddecirkel
	(-len, -ler): Dss. breddeparallel. Cirkler på jordkuglen el. himmelkuglen parallelt med ækvator. parallel of latitude. [DMO]
breddeeksamen
	(-en, -er): Styrmandseksamen. I ældre tid første del af navigationseksamenerne, hvor der blev overhørt i beregningen af breddepositioner. Den anden og sværere del blev betegnet længdeeksamen. Anvendt fra ca. 1840. [ODS (Drachmann), www]
breddefejl
	(-en, -): 1. Fejl i beregningen af bredden enten ved bestikregning eller ved observationer. latitude error. »He erred in his N-S DR because, ..., he still lacked the skill to measure his N-S position instrumentally, though he had attempted to, clearly from seeing Portuguese pilots doing so«. [MM4/92-392, NAV2ny-112] 2. Gyrofejl. Dss. dæmpefejl. Den forskel i gyroaksens nordretning og den retvisende nordretning på grund af dæmpningen af gyroens bevægelser. Dæmpepåvirkningerne forårsager en præcession, der får gyroaksen til at finde sin hvilestilling uden for meridianen. I nyere gyroer kompenseres automatisk for denne fejl, mens ældre gyroer skulle korrigeres manualt ved udregning af fejlens størrelse, der vokser med højere bredde. gyro error // latitude error. Yderligere gyrofejl under gyro. [BOW2, GLOS, NAV1, NAV2]
breddeforandring
	(-en, -er): Forskellen mellem affarende og påkommende bredde. Buen af den korteste meridian mellem to breddeparalleller udtrykt i vinkelmål. difference of latitude. [BOW2, KOF, NAV1]
breddeforskel
	(-len, -le): Dss. breddeforandring. difference of latitude. [BOW2, GLOS263, NAK, NAV1]
bredgang
	(-en, -e): Sætgang på vaterbordet. spirketing // planks between two ports. [Saint] bredgang. waterboard. [HAR] bredgangen indenbords på underste dæk. planks or lining between the ports of the gun-deck. [KOF] bredgangen på andet batteri. lining between the ports of the second deck. [KOF]
breddegrad
	(-en, -er): Breddegrader = vinklen målt mellem to breddeparalleller langs en meridian. degree of latitude. [HAR, ODS]
breddekreds
	(-en, -e): Dss. breddeparalleller. parallels of latitude. [ODS]
breddelinje
	(-n, -r): 1. Tegningslinje angivende et fartøjs eller skibs bredde forskellige steder mellem for og agter. breadth line // line of breadth. [DMO] 2. Bredde på tømmer. breadth line. [H&S47-100, H&S54-71] 3. Fork. udtryk for den del af styrmandseksamen, hvortil breddesejlads var grundpensum el. kompetencegivende. latitude examination. [ODS (Drachmann)]
breddemetode
	(-n, -r): Metode til udregning af stedlinjer efter astronomiske observationer. Ved denne metode beregnes en stedlinje efter himmellegemets meridianhøjde. Den anden metode kaldes for højdemetoden, og her beregnes den højde, himmellegemet ville have haft, hvis observatøren befandt sig i det valgte beregningspunkt. meridian observation method // latitude method. [BOW2, GLOS, NAV1, NEM]
breddeminut
	(-tet, -ter): En tresindstyvendedel af en breddegrad. minute of latitude // latitude minute. [BRE46, NAV1-3]
breddeobservation
	(-en, -er): Observation af et hiimmellegeme i meridianen, hvoraf kan udledes observatørens bredde, såfremt himmellegemets data er kendte. latitude observation // observation for latitude. [NEM, SCH]
breddeparallel
	(-len, -ler): Cirkler på jorden parallel med ækvator. parallel of latitude. [NAV1-3, NEM, TUR]
breddeparallelminut
	(-et, -er): Et breddeparallelminut = 1 sømil x cos. bredden. minute of latitude. [NAV1-2004 p.376]
breddeposition
	(-en, -er): Den del af en position, der udtrykkes ved breddegraderne. latitude position.
breddesejlads
	(-en, -er): Sejladsmetode, hvorved man på en sikker kurs sejler til den påkommende bredde og derefter følger en østlig eller vestlig kurs til påkommende sted. Metoden har været anvendt fra vikingetiden, da en breddeposition er forholdsvis simpel et konstatere, mens længdeberegninger kræver kendskab til nøjagtigt tidspunkt. parallel sailing. [ODSS2, TANs-55]
breddesekund
	(-et, -er): En tresindstyvendedel af et breddeminut. latitude second // second of latitude.
breddeskala
	(-en, -er): Skalaen eller gradrammen på et søkorts N-S-gående rammer. Skalaen, der måles langs en meridian. latitude scale. [PRAC]
bredding
	(-en, -er): Dss. bredning. broad. [ODS]
brede
	(sb): Gl. Dss. bredde.
brede
	(vb): Sprede. spread // square // broaden. bred for - brede ræerne: Kommando for at brase de forreste ræer firkant. square the head yards. [DMO, FOLK, SCHN, TuxSOS, WOL] bredde sejlene. brace the sails in when the wind veers aft. [Röding]
bredflab
	(-en, -e): Fiskeart af de armfinnede fisks familie med fire arter. Dss. havtaske også kaldet tudsefisk, Lophius piscatorius. 1-2 m lang fisk udbredt i Atlanterhavet og Middelhavet. monk // angler. [ODS]
bredfok
	(-ken, -ke): Råsejl, der sættes under bredfokråen på skonnerter o.a. småfartøjer og kun bruges ved rumskøds sejlads. Bredfokken fastgøres forneden med bredfokskøder til skibssiden og styres på råen med bredfokbraser, bredfoknedhaler, bredfokrå, bredfokrakke, bredfoktoplenter og bredfoknedhaler m.fl. udtryk med bredfok som præfiks. square foresail // crossjack sail // flying foresail. [DAH72, DSF157, FMK102, FUN, KOF, NEM, Saint, SCHN, StilD, SøensF., TuxSOS, VerV2, WOL] square sail of a sloop, schooner &tc.. [Röding]
bredgang
	(-en, -e): På krigsskibe; den indenbords, og udenbords, beklædning mellem portene. lining or short planks between the ports of the gun deck. Underste bredgang er indenbords foringsrangen lige over sætgangen. Udenbords er den klædningsrangen lige over barkholtet. [DMO, FUN, ODS, PAS, TUS36] bredgangen udenbords. strakes between the channelwale and gunnel. [Röding]
bredning
	(-en, -er): Farvandsområde af en bredere udstrækning end det tilliggende hav. broad. [POS26, SØS1-27, North Sea Pilot 1997 p.XI]
bredside
	(-n, -r): Skibets udenbords sider, mellem bove og stævne. Mere anv. som udtryk for retning: bredside kontra for/agter. broadside // broadside firing. » Det glatte lag «, dvs. affyre alle kanoner i den ene side på engang. Give en bredside: vende sig med bredsiden mod søerne. broach to. [NEM, ORL269, SAL, TuxSOS, WOL]
bredsidepanserskib
	(-et, -e): Panserforstærket skib, der kan affyre bredside med en række sideplacerede kanoner. broadside iron-clad. [WOL]
bredsidevægt
	(-en, -e): Vægten af de kugler, som den ene side af et krigsskib kan udsende ved et skud fra samtlige kanoner. " Den svenske fregats bredsidevægt var således betydeligt større end den danskes." broadside weight. [JM, MHT1/98 p.4]
bremenkog
	(-gen, - -): Skibsvrag af typen hanseatisk kog fundet i Weseren nær Bremen i 1962. Skibet blev slået til vrag i en stormflod inden det var helt færdigt. Vraget er restaureret på Bremerhafen Søfartsmuseum. Se kog. Bremen kog. [CHS3]
Bremiker's distancemetode
	Matematisk metode, hvor man ved hjælp af logaritmer reducerer de apparente vinkelafstand mellem månen og et andet himmellegeme til centralafstanden = centraldistancen. Bremiker's method. [NAV6-339+346; også Bordas formel]
bremse
	(-n, -r): brake. bremse ankerkæden: stop the anchor chain. [WOL]
bremseeffekt
	(-en, -er): brake effect.
bremsehestekraft
	(-kraften, -kræfter): Fork. BHK. brake horsepower // BHP. [EL]
bremsehåndtag
	(-et, -): Håndtag på fx spil, hvormed en bremseanordning kan aktiveres. brake lever. [ABC]
bremsekvadrant
	(-en, -er): Konstruktion af form som en kvartcirkel med en radius afhængig af skibets størrelse på mellem 0,5 og 3 m anbragt indvendigt i skibet ovenpå rorstammen. Kvadranten kan på omkredsen være forsynet med tandkrans, hvorpå en snekke i indgreb derved kan dreje rorstammen, eller rorkvadranten kan være hydraulisk bevæget. På rorstammen kan der være bremseanordninger som bremseklodser eller hydrauliske dæmpere. brake quadrant. [DAH194]
bremseskjold
	(-et, -e): En ofte firkantet plade anbragt agten for rorstammen og bevægelig, der fra skibet kan stilles lodret, tværskibs i vandet og ved sit tryk på vandet stoppe skibets bevægelse. brake shield // brake plate. [FKT99, JM]
bremsetromle
	(-n, -r): brake drum. [ABC]
bremsewire
	(-n, -r): Wire med blok eller talje, der bruges til at bremse bevægelse af forskellige skibsdele med. Fx kan der være sat en bremsewire på et ror, eller på en bom. releasing tackle. [ABC, AMS190]
brev af mærke og contramærke
	† Dss. kaperbrev. letter of marque. [DMO]
brickfielder
	(?): Tør fralandsvind langs Australiens sydkyst. Brickfielder. [NauM56]
bridge-dæk
	(-ket, -): Dss. brodæk. » Vasken er nemlig anbragt under bridge-dækket foran motoren, ...« bridge deck. [BÅD10/88-31, ark. af]
brig
	(-gen, -ger) (brik): 1. Tomastet skib med fokkemast og stormast, fuldrigget sejlskib på 140-340 BRT med et gaffelsejl, brigsejlet, på stormasten, hvis underrå ikke altid havde råsejl mainsail. Masterne er tredelte. Fra 1870-1900 blev topsejlene dobbelte. I handelsflåden blev typen anvendt mindre efter 1860, hvor skonnertriggen for mindre skibe og barkriggen for større skibe blev det almindelige. brig. [HAR] Skibstyperne brig, snau, brigantine, hermafroditbrig, skonnertbrig har gennem tid og sted afvigende definitioner. Forsigtighed med bestemmelse tilrådes, såfremt rigningstegning ikke kan konsulteres. brig // snow // brigantine // hermafrodite // true brigantine // brig-schooner // schooner-brig . Visse hovedtræk kan bestemmes. Således har en brig: 1) to master: en fokkemast og en højere stormast. 2) fokkemsten er rigget med råsejl. 3) stormasten har altid et bomsejl, brigsejlet. 4) under storråen har en brig sommetider et råsejl. 5) hermafroditbrig er lig med skonnertbrig og af og til lig med brigantine - set over perioden fra 1700 til 1920. 6) skonnertbriggen har ingen råsejl på stormasten. 7) snauen fører bomsejlet på en lille spinkel mast lige agten for stormasten, og sejlet er noget mindre end en brigs gaffelstorsejl. 8) brigsejlet er stort på brigantinen og hermafroditbriggen, mens briggens er lille, da den faste mast er kortere end hermmafroditbriggen, hvor stormærssejlene og storbramsejlene sidder højt. 9) brigantinen har ingen råsejl på stormasten og kaldes også for mærssejlsskonnert pga. fokkemastens sejlføring. En 1800-tals orlogsbrig førte sejlene: Forsejl: jager, klyver, forestængestagsejl. Fokkemasten: fok, fore mærsesejl, forebramsejl, bovenbramsejl. Stormasten: storsejl og brigsejl på bom, store mærssejl, store bramsejl, store bovenbramsejl. [MHT1/1983p23] Forskellen på en brig og en snau var, at snauen havde a) råsejl på stormastens underrå, og b) gaffelsejlet på en lille undermast ret agter for stormasten. Snauen kaldtes af og til for brig eller brigantine i litteraturen. [StilD] 2. Orlogsskib med et åbent batteridæk med 10-20 kanoner, senere også med to kanondæk. Anvendt i Royal Navy fra ca. 1770. E. fr. brigand = røver, sørøverskib. [DHS] ang. brig som fork. af brigantine. [CHS4, DAH71f, DHS, DSF155, DUD, ENK, FMK90+102+131, FUN, HAR, IMK, KUSK114f, LEXS, MOL, SCHN, SEHA, StilD, SøensF., TRÆ1-5, TuxSOS, USEJ77, 5945, 7866]
brigbom
	(-men, -me): Bommen til gaffelsejlet på agterste mast på en brig. main boom.
briggaffel
	(-flen, -fler): Gaflen til gaffelsejlet på agterste mast på en brig. trysail gaff.
brigkutter
	(-en, -e): " Et som brig bygget fartøj, som fører brigrigning." Her må fartøj forstås som et mindre eller lille skib, der alligevel har briggens rigningskarakteristika. brig-cutter. [Röding]
brigrigget
	(adj): Rigget som en brig. brig rigged. [SCH]
brigsejl
	(-et, -): Gaffelsejl på en brigs mesanmast. Dss. bommesan. main trysail // main boom sail // main sail. [HAR] har tilføjet spanker. [DUD] nævner også ordet brig sail. Trysail var nok mest om snauen, da dens gaffelsejl var meget mindre end briggens brigsejl. (1817) Nogle brigsejl bjærges ved at sænke gaffelen, andre ved at sejlet gives op langs masten, mens gaffelen forbliver i stilling. [SCHN] brigsejl. main sail // main boom-sail. [HAR]
brigsejlsbom
	(-men, -me): Bommen på briggens agterste mast, stormasten. spanker boom.
brigsejlsbånd
	(-et, -): hoops of a brig-sail which encircle the main-mast and slide up and downit, as the sail is hoisted or lowered. [Röding]
brigsejlsgaffel
	(-gaffelen, -gafler): Gaflen på briggens agterste mast, stormasten. spanker gaff.
brigsejlsgivtov
	(-et, -): Givtovet til brigsejlet på agtermasten af en brig. brail // spanker brail. [KUSK, SEHA]
brigtaklet
	(adj): Dss. brigrigget. brig rigged.
brigantine
	(-n, -r): Oprindelig hentyder ordet til skrogformen på 1. 1. (Brigantin) middelhavsskib, opr. halvdækket åre- og sejldrevet krigsskibstype med 8-12 årebænke og latinersejl. brigantine. 2. Også kaldet skonnertbrig. Tomastet skibstype. Fokkemasten er tredelt med råsejl, stormasten er todelt og har gaffelsejl. Se forklaring under brig. Mindre skib ofte anv. af sørøvere el. som spejderskib for større flådeenheder. brigantine // brig-schooner // schooner-brig. Hermafroditbrig er helt uden råsejl på stormasten (agterste), men betegnelsen skonnertbrig bruges også om typen. E. [IMK] - se def. for it. oprindelse + bergantin. [DHS] har: sydeuropæisk betydning for brig. Der er betydelig geografisk variation af navne på typen. [CHS2+3+4, DAH73f, DDV164, DHS, DFS155+181, DMK131, HORD, SAL, SøensF, SØK29, TuxSOS, VerV1-158, VerV2] " Brigantiner og Snauer vare en Klasse Smaaskibe, som meget lignede de senere Brigger; de havde intet Brigsejl, derimod Storsejl, hvilket ikke førtes af de første brigger, ligesom deres Rejsning i det Hele var lettere og deres Sejl mindre end paa disse." [JORD p.49]
brijling
	(-en, -er): Fiskeri efter østers med håndredskaber. »Uanset § 3 kan Fiskeridirektoratet meddele tilladelse til, at erhvervs- og bierhvervsfiskere driver østersfiskeri med håndredskaber (brijling).« [BEK nr. 788, 12/9 2003 §4]
brik
	(-ken, -ker): 1. Fiskeredskab, der består af en ca. 30 cm rund træplade med en ca. 25 cm opstander i centrum. Omkring opstanderen er viklet en fiskesnøre med krog, der hænger ned i vandet. Ved bid vælter pladen, snøren rulles af og fiskeren kan få hold i pladen på vandoverfladen. [SAL] 2. Træplade, der isættes ankerklyshul for at stoppe vandindtrængen. [WOL] 3. Træklods, der benyttes ved mandtal, ronderinger og optællinger. [SCH]
briks
	(-en, -e): 1. Ristværk el. platform i forrummet hvorpå ankertrosser kvajles. Anv. hvor der ingen ankerbrønd findes. cable stage. [KOF] 2. Platform, hvorpå ladning stuves, træunderlag. grating. [ODS, SCH + SøeLex1808]
bril
	(-en, -er) (brile): Fiskeredskab som en ketcher med en dyb pose. brail. [DAS49, ODS, OSA25+114]
brilgat
	(-tet, -ter): Det runde hul, der er skåret i lokumsbrættet i aftrædelsesstedet. the hole of the privy. [Röding]
briller
	(kun pl.): 1. Dobbelte kovse, der påsættes sejldug til fastgørelse af diverse løbende rig, især skødbarm. » Kovse og briller galvaniseres.« (1905) spectacles // ring clew iron. Se også skinkel. [K063-38] 2. Fisk el. krave af brædder, der påsættes ankerklyssene på dækket uden om ankertrossen for at forhindre vand i at komme op fra søen. Der kan stoppes ekstra med værk rundt brættet. bucklers. [ICW:A91070102-JLprojekt p37, KOF, ODS, PSØM76] brillerne for klysset. bucklers. [HAR] 3. Træforstærkning el. -beskyttelse, der pålægges skibssiden uden for ankerklyssene for at forhindre skamfiling af bordene. På dæk: deck flange for hawse pipe // bolster // flange // hawse piece. [DMO, K113, ODS, ODSS2, SMW-179, SMY]
brim
	(-men, -mer ?): Lyden fra havet, når det er uroligt.
brime
	(vb): Lydene, som havet afgiver i uro. [KALK]
brine
	(-n, -r): saltopløsning, der benyttes som kølemiddel. brine. [SKT417]
bringe
	(vb): bringe flot. Få et grundstødt skib til at flyde igen med vand under kølen. refloat. [SCH, JM] bringe til: Dvs. under haling el. brækning vinkelret ud i tovet at føre det slække hen til klampen, hvor hjælperen, anholderen, tager slækket hjem ved at holde en tørn om klampen, så han kan modstå de halendes kontratræk, men hurtigt hale hjem. give in. [DMO, SAL] bringe ud, bringe et anker ud: carry out // carry out an anchor. [HAR]
brink
	(-en, -e): Høj el. brat bred mod flod el. hav. cliff // bluff. [ODS]
brinkjern
	(-et, -): Dss. ålelyster med kun en åbning mellem to tandfingre. [6114p.15]
brise
	(-n, -r): Jævn vind af styrke 2-4 efter Beauforts skala. Gradueres som svag brise, let brise, jævn brise, frisk brise, stiv brise. gentle breeze // light breeze // moderate breeze // fresh breeze // strong breeze. » kun en let brise sprang op.« en pludselig kommende brise. flow. flov brise. light breeze. landbrise, aflandsbrise. En brise, der blæser fra land. land-breeze. søbrise, pålandsbrise. en brise, der kommer fra søen. sea-breeze. " Bris eller liden Laring som sees paa Søen udi Stille. catspaw. [Röding] E: fr. brise = vind. [FOLK, HAR, SEJ, TMO, TS63, TuxSOS, WOL]
brise
	(vb): Dss. at blæse svagt. breeze. [FOLK]
brisling
	(-en, -er): Fiskeart af sildefamilien, Sprattus Sprattus, (el. Clupea Sprattus / alosa) af længde højst 170 mm og oftest kun 120 mm. Arten er kun udbredt langs Europas kyster og i Østersøen. Dens nordgrænse går ved lofoten. Se også under sild. Benævnes også ansjoser [FOLK], hvassild og skarpsild. Fisken ligner sild, men har bugfinner, der sidder tættere mod hovedet, og bugen er savtakket. sprat. [FISK5682, FISK90, FISØ24, FMK181, FOLK]
Bristol fashion
	Betegnelse for et skibs vedligeholdelsesstand, når denne er eksemplarisk og alt er rent, pudset og nymalet. »shipshape ag Bristol fashion«. Bristol fashion. [H&S99 p.147]
British Corporation
	British Corporation Regulation eller British Corporation Register. Britisk klassifikationsselskab grundlagt 1890 af den skotske redersammenslutning Clyde and West of Scotland Shipowners and Shipping Organization i Glasgow. [ADM103, DAH82 (trykfejl i grundlæg.år som 1980), HIS1-5212, IMK, MED, WSH283]
Britisk regel
	Måleregel definition. Alle rum medregnes i BRT, og det inkluderer maskinrum, kedler, akselrum etc. Hvis målet af maskinrum, kedler og øvrige rum, der normalt ikke føres ladning i, udgør mellem 13 og 20 % af BRT, gives der et fradrag i BRT på 32 % af BRT. Flere specielle betingelser for hjuldampere og skibe, hvor maskinrummene fylder mere ens 20 % af BRT. British Rule blev delvis anvendt i Danmark også. Målingsreglerne stammer fra George Moorsom, 1849, og blev indført i Merchant Shipping Act fra 1854 og senere ændret flere gange. British Rule. Regelorganisationen sammensluttes med Lloyds i 1849. Reglernes historie er yderligere behandlet i [8943p.8ff]. Se også i ordbogen under Moorsoms System. [HIS1-5222, KEN260, PSØM153, WHSp283]
bro
	(-en, -er): 1. Oprindeligt et åbent, løftet dæk, hvorfra skibet kommanderedes. Senere blev broen udstyret med læ og hus på. Hus på broen blev især bygget under verdenskrigene for at mandskabet kunne have en beskyttelse mod beskydning. Dss. kommandobro. bridge // navigation bridge. Øverste bro: monkey bridge. [SKT76, TuxSOS, USC, WOL] 2. Konstruktion af træ, metal el. sten, der fører over vand, således: bjælkebro: timber bridge // timber bridge with iron girder. buebro: arched bridge. drejebro: swing bridge. flyvende bro. flying bridge or ferry boat. [Röding]s forklaring er lang, men kortfattet: på en flod er to skibe lasket sammen, og over dem er placeret et dæk, hvorpå fire vogne kan placeres. De to skibe er forankret et stykke op ad strømmen med et bundanker. Færgeskipperen kan med sit ror nu bevæge skibet fra side til side i floden. På bredderne er kajanlæg, hvorover færgeskibets ladning kan rulle af. hængebro: suspension bridge. hænge-færgebbro: transporter bridge. klapbro: bascule bridge. løftebro: lift bridge. pontonbro: pontoon bridge. skråstagsbro: cable-stay bridge // cable-stayed bridge. skydebro: draw bridge. svingbro: swing bridge. vippebro: bascule bridge. »Soundings and clearances of bridges in feet.« [USC] Spor af oldtidsbroer bygget på nedrammede pæle el. hvilende på flydende underlag forekommer ret sent: Pons Aemilius fra 179 f.Kr. er nævnt af Livius. Pontonbroer blev anv. under militæroperationer, mens flodbroer blev konstrueret af træ på stensøjler, hvor materialets længde begrænsede spændet, således Trajans bor over Donau, 98-117 AD, der havde en længde på 1120 meter. Themsen blev brolagt af Romerne [OCD]. Fra Norge kendes - pga. vedligeholdelsesaftaler - elvbroer fra 1170. Slå bro over (vb): bridge. [Løgstør Grunde p13] E. ie. bhreu = bjælke, stok. Bro og brygge er af samme opr. fra fælles germ. Bro forekommer i stednavne som Bolbro, Stokbro etc. [NMA].< [KbhH1/90-15+17+21+22] 3. Forbindelse mellem skib og land. Landgangsbro. gangway // gang-plank. [D/E] 4. Anlægsplads for fartøjer udbygget langs kysten. Se anlægsbro, skibsbro. landing stage // wharf // pier // jetty. [KOB, MOL, ODS] 5. Langstrakt grund, oftest på tværs af et farvand, også kaldet tærskel. [SØS17]
broache
	(vb): » Rumskøds sejlads i stormstyrke kræver en meget erfaren rorsmand ... Lige før hækken søen rammer hækken skal han falde af i tide. Når han det ikke, inden hækken løftes, er han næsten sikker på at » broache «. » Du må normalt kun slække i læ spilerskøde, hvis båden broacher til luv.« »Under friskere vindforhold er det vigtigt at være i stand til at aflaste sejlene hurtigt, hvis en 'broaching', kæntring, er under opsejling«. broache. [SEJL12/87, BÅD6/93, SEJL12/87]
broadcast
	(-en, -): » Trafiklister udsendes på broadcast.« broadcast. [RADS1988-29]
Broadfootske pumpe
	Dobbelt sugepumpe anvendt omk. 1870. " Denne er en dobbelt Sugepompe, hvor begge Pompecylindrene tilligemed Fodventilerne ere indesluttede i en fælleds Metalkasse. Stemplerne vandre vandtæt i Cylindrene ved Læderpakninger. Fodventilerne og Stempelventilerne ere af Metal med Læderpakning; de sidste styres ved Stangens [lodret tap på toppen af stemplet] Bevægelse i sit Hylster... Stemplernes Bevægelse tilveiebringes ved den horizontale Axel, som har tvende bøiede Krumtappe, der vandre i de aflange Aabningenr i Stemplernes Overdeel. Mandskabet sætter Axlen i en rokkende Bevægelse ved at virke paa Trægrebene på Enden af Jernarmene, som gribe over Axlens Tapper med 2 Hylstere. Armenes Bevægelse begrændses af Træklodserne [fodstøtter med stopklods]." -. [LUS p.82] E. Pumpen må ikke forveksles med en nyere konstruktion patenteret af opfinder med samme navn: John T. Broadfoot i USA i 9/7 1963. Patent No. 3.180.272.
brobygning
	(-en, -er): Beboelseskonstruktionen med kommandobroen på et skib. bridge building. [SKT365]
brobåd
	(-en ,-e): Ponton el. båd, der tjener som fundament for en flydebro. bridge pontoon. [FOLK, ODS, ODSS2]
brod
	(-en, -): 1. Dss. bråd. Stærkt brydende sø på lav vanddybde. »Søen brækker«. breaker // surf. 2. Øverste del af en bølgetop, der tipper over. Se også bråd. [DAH p.154, SAL]
Broderkredsen på Havet
	Broderkredsen på Havet er et selskab stiftet i 1899 for udbredelse af det kristne budskab blandt søfolk. Medlemmerne var troende skibsførere, men senere blev der også åbnet for tilgang af medlemmer uden for skibsførerkredsen. Selskabet startede sømandsskole i Svendborg i 1907. Initiativtageren var styrmand og navigationslærer Wilhelm Rasch. Kendingsmærket for kredsen er et blåt flag med en hvid due. Flaget blev normalt hejst i skibene, når kaptajnerne afholdt gudstjeneste i fremmede havne, som tegn på at andre besætninger var velkomne om bord til servicen. [SØF3/1999]
broderskabet
	Betydning til søs: sammenslutning af en del personer, der driver forretning sammen, el. sejler sammen i en el. anden anledning. [ODS, SØR p.46]
brodisciplin
	(-en, -er): Organisationen og procedurerne for at brovagten afvikles på forsvarlig måde. bridge disciplin. [SØF3/91]
brodsø
	(-en, -er): Se brod, bråd, brådsø. kraftig brydende sø. surge // breaker // ground sea // pooping sea. [EL, HIS3-2427, KOF] rolling wave of the sea. [Röding]
brodæk
	(-ket, -): Det dæk på brobygningen, hvor kommandobroen befinder sig. upperbridge deck. [ABC, EL]
brofag
	(-et, -): Afsnit af en bro mellem to bropiller fx. bay // span. [Søf.BEK 439 8/6-91]
brofartøj
	(-et, -er): Dss. brobåd. Båd brugt som underlag for en flydebro. bridge pontoon. [MOL]
broflag
	(-et, -): Flag, der sættes før en bro, der kan åbnes, for at tilkendegive, at skibet ønsker at passere broen. I Danmark er broflaget oftest signalflaget N. bridge flag // passage flag. [ODSS2]
brofoged
	(-en, -er): Person, der leder vedligeholdelse og trafik i og omkring en bro, herunder åbning og lukning af broen. bridgemaster.
brofortøjning
	(-en, -er): Fortøjning mellem en bådebro, hvor båden ligger vinkelret på broens længdeakse. Brofortøjning har ofte fjedre indsat i fortøjningerne. bridge mooring. [SEH88]
brog
	(-en, -er): Også stavet broge el. bråg. Den generiske betydning støtte, forstøtning. 1. Svært tov med et øje i hver ende fastgjort i ringbolte = tidl. buksbolte - på skibssiden på hver side af en kanon og tovets bugt gående gennem en bøjle, sjækkel el. sjækkel stroppet til kanonens drue, cascabel el. pumelion og/el. gennem bøjler på raperten for at forhindrende denne i at løbe for langt bagud, når kanonen affyres. breeching // breeching of a gun // gun tackle. [HAR] » Brogerne hales an.« Broge på fast stag: collar of a main stay. [Saint] Skyde i stive broger: fire with the breeching shortened. [Saint] Brogens samling ved kanonsurringen: frapping of the breeching. [HAR] [DMO, FMK207, HIS2-2131, H&S48-110, KOF, ODS, Röding, WOL] 2. Strop el. bred sele med hvilken fx fartøjer og redningsbåde surres til skibssiden, når de er løftet klar af vandet. Brogerne kan være samlede under båden og trukket tot med en talje mod skibssiden og evt. forsynet med en slipanordning til hurtig frigørelse. boat sling // gripe // span. [ABC, D/E, Röding, S&M, TuxSOS] 3. Lodhivers sikkerhedsbælte, når denne står uden på røstet og hiver. breast band. [ABC, ORL417] 4. Forstærkning af sejldug på standerliget af et flag. strengthening lining. 5. Brogen på et ror. Tjæret sejldug fastgjort indv. i rorbrønden omkring rorstammen for at forhindre vand i at løbe ind i skibet. canvas coat of the rudder // helm-coat // rudder-coat. Næstsidste fra [Saint] og sidste fra [Röding] Rorstammen kan enten gå op agten for klædningen - den ældre model - og der skæres et hul gennem gillingen, broghullet, the helm port transom, i den lodrette klædning, hvorigennem rorpinden føres ud og fæstnes til rorstammen. Konstruktionen er sårbar over for medløbende sø, der har let ved at oversvømme dækket inden for broghullet, og gøre broghullet mindre begrænses rorets udsving. I den yngre konstruktion går rorstammen lodret op gennem skibets klædning og dæk gennem borghullet i gillingen, the helm port. Denne konstruktion kræver mindre hul i yderklædningen og anvendes fra sidst i 17. årh. Begge typer huller dækkedes af broger. canvas shroud // rudder coat. [ARM13, FALC, FUN10-1-Q, KOF, SCHN, 8026Bounty-p10] 6. Støttetrosse, der før et skibs stabelafløbning føres rundt agterenden = hækbrog, for at medvirke til at bremse skibets fart, når det glider ud i vandet. Brogen er fastgjort i land med til fx en kædevægt, der kan glide med udad, men har bremsende effekt. ground tackle // ground rope. [DMO, FUN, HAR, ODS] " Brog til Skibets Ophaling." large span used in dockyards to haul a ship up. [Röding] 7. Stærk trosse, der anvendes til at løfte forliste skibe med under bjærgning. lifting wire. 8. Broger på sejl: Givtov på stormmesansejl fra agterliget til blokke på gaffelens klo og derfra til dæks. clew line. [ODSS2, SCHN] mesansbrogen = Besans-Brogen. throat-brail of the mizzen. [Röding] 9. " Således benævnes et stykke imprægneret sejldug, som bliver udspændt foran eller over et hul for at regnvand eller søerne ikke skal komme ind i aflukket bagved. En sådan brog bruges fx i udforingen af stykporte og hennegat." coat. [Röding]
brogbøjle
	(-n, -r): Bøjle på agterkanten af kanonrapert og hvorigennem kanonbrogen føres. breeching ring. [FUN, HAR, SCH]
brogennemsejling
	(-en, -er): Gennemsejling af en bro, både en bro, der kan åbnes, og en bro, man kan passere under. passage of a bridge.
brogheks
	(-en, -e): Dss. brogsjækkel. breeching shackle. [HAR]
brogsvøbe
	(-n, -r): lanyard of the breeching. [HAR, OSS, SCHN]
brogtalje
	(-n, -r): whip of the throat-brail. [Röding]
brohoved
	(-et, -er): Den yderste del af en bro, der er landfæstet, eller den yderste frie ende af en anlægsbro eller fortøjningsbro, der stikker ud i søen. bridge head. [SCH]
brohus
	(-et, -e): Det aflukkede rum, der ligger på brodækket af en brobygning. bridge house. [EST, CHFM935]
broinstallation
	(-en, -er): Generelt om de instrumenter og kommunikationsmidler etc., der er installeret på broen. bridge installation. [NAV2-119]
brokaper
	(-en, -e): Skibsmæglerassistent, der ved skibes ankomst står klar på kajen til at opnå en aftale om klarering eller andre former for service. (1795) [KLAR118, ODSS2]
broken stowage
	1. Lastrum, der er uudnyttet pga. dårlig stuvning. 2. Ladning, det er nødvendigt at omladning el. håndtere på anden vis, fx på grund af godsets særlige facon. 3. Ladning, hvoraf en del losses før resten. broken stowage. [TL]
broklap
	(-en, -er): 1. klap på en fast bro, der forbinder to landområder. bascule // leaf of a bridge // moving span. [KortA, D/E] Klapbro: weigh bridge. 2. Klappen på en bilfærge, hvorover køretøjerne lastes og losses. ramp // bow ramp // stern ramp. »Der er direkte fjernbetjening af vandkanon, broklapper og radiolink til den computer i land, der registrerer passagerantallet om bord. [CHT-60, SØF23-25/2003 p.7]
broklæde
	(-n, -r): Sejldug anbragt på åbne broers forkant over rækværket el. i brovingerne på skibe med lukket bro for at give lidt læ til mandskabet. bridge screen. Læsejl på broens forkant. a canvas dodger. [NAK, ODS, OSS] " Septere til Skjulsejl og Broklæde samt Kalescher til Broerne." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905]
brokompas
	(-set, -ser): Kompas anbragt på broen, så der kan styres efter det. bridge compass // steering compass. [ODS]
brokontrolanlæg
	(-get, -): Kontrolanlæg på broen. Der kan være forskelige kontrolanlæg, fx brandkontrolanlæg, maskinkontrolanlæg, vandtætinddelingskontrolanlæg etc. bridge control system. [NAV4-224]
brolinie
	(-n, -r): Områder af kyst og vand, der strækker sig på begge sider af broen. bridge line. [SøfBEK439 8/6-91]
brolog
	(-gen, -ge): Log, der kan aflæses fra broen på et display, der er tilsluttet rælingsloggen agter eller bundloggen. Eller en log, der kan sættes fra broen. bridge log display // bridge log. [ORL429]
bromanøvre
	(-en, -er): Manøvrer med skibet udført fra broen. Det kan være direkte manøvrer med maskinkraften, eller det kan være ved at give maskinmandskabet ordre til manøvre gennem maskintelegraf. bridge manoeuvre. [SØV28]
Brooke's loddeapparat
	Loddeapparat til dybdelodninger. Loddet består af en kugle med et lodret rør ført gennem kuglens midte. I røret er anbragt en lodret jernstang, der er længere end kuglen og i bunden har en fordybning til talg til bundprøve. Lodlinen er fastgjort i jernstangen, der øverst har et vippeled med en hage. På hagen hviler kuglens ophængssnor. Når loddet når bunden, vil stangen ramme først, og vippeleddel vil tippe, så kugleophænget glider ned ad hagen, og kuglen glider ned på havbunden, hvor den bliver liggende. Apparatet er opkaldt efter den amerikanske søofficer J. M. Brooke og konstrueret tidligere end 1879. Brooke's sounding apparatus. [TUS339]
broorganisation
	(-en, -er): Organisationen på kommandobroen, der skal tjene til en forsvarlig afvikling af skibets sejlads. bridge organization. [NAV4-219]
bropenge
	(-, -ne): Afgift opkrævet for at benytte kajanlæg. »... blev opkrævet af fartøjer, opgjort efter BRT/BT, som lagde til ved skibsbroen, samt på gods ført over broen (ca.1550).« wharfage // quayage // bridge toll. [7741Feldbæk45, HAR, MOL]
bropille
	(-n, -r): Understøttelse af en bro. pier.
broprocedure
	(-n, -r): proceduren for forsvarlig afvikling af vagten på broen og de dermed forbundne arbejder og kommandoerne for at disse bliver udført, logning og vagtafløsning etc. bridge procedure. [NAV1-55]
broressource
	(-n, -r): De til rådighed stående informationskilder og informationssystemer på en kommandobro. Om SOLAS kapitel V/15: »2) en effektiv og sikker broressourcesikring«. bridge resource. [SØF45/03p.16]
brosignal
	(-et, -er): Signal afgivet fra en fast bro omhandlende passage af broen. bridge signal. [KortA]
broskib
	(-et, -e): Dss. ponton til pontonbro. bridge pontoon. [MOL]
brosme
	(-n, -r): Fiskeart af torskeslægten med kun en art. Brosmen har kun en rygfinne, en gatfinne og en skægttråd. Fisken går dybt på 200-400 m vand. Den er udbredt fra Nordatlanten mod syd til England og mod nord til Island og findes i det nordlige Kattegat, ved Grønland og langs Amerikas kyst til Cap Cod. Brosme Brosmius brosme. tusk // busk // cusk. E. på sv. også en brasen (braxen) [NMA]. [FISK90, NMA, ODS, WOL]
brostag
	(-et, -): Maskinudtryk. bridge stay. [HFM922]
brotjeneste
	(-n, -r): Tjeneste på broen: styrmandens vagt, rortørn, udkigstjeneste. bridge duty // watch on the bridge. [NAV4ny213]
brotoilet
	(-et, -er): bridge toilet. [SØF28-29/2004p8sp4]
Brottsjösild
	(-en, -): Kulinarisk frokostdelikatesse konsumeret i salonen på S/S MARTHA. "Brottsjösild eksisterer skam. Sildene er ikke bare en fiks rekvisit opfundet til lejligheden i filmen S/S MARTHA ... Sildene ... produceres hos Lykkeberg A/S ..." [SØF39/2004 p.12 sp.1] Brottsjö herring.
brovagt
	(-en, -): Brovagtstjeneste: watchkeeping // watchkeeping on the bridge. [ABC, DS622, STCW4]
brovagtalarm, brovagtsalarm
	(-en, -er): " Ifølge Opklaringsenheden kunne kollisionen kun have været afværget, hvis brovagtalarmen på X havde været aktiveret. Brovagtalarmen ville have aktiveret skibets generalalarm." bridge watch-alarm. [SØF34/2005 p.4 sp.1] " X har godt trekvart år før de nye iMO-regler omkring obligatorisk brovagtsalarm på alle skibe over 150 BT (samt alle passagerskibe) sikret sig den sidste vigtige klassegodkendelse af sin model Y." bridge watch alarm. [SØF nr. 46 19/11 2010 p.7 sp.1]
brovinge
	(-n, -r): Brodækket fra brohuset og ud til skibssiden. bridge wing. Brovinge bruges også om siderne i helt lukkede broer. [DS85-809, NAV2-19] " Efter sydeuropæisk tradition har X ikke lukkede brovinger, hvilket er et brud med de senste mange nybygninger til dansk indenrigsfart." [SØF32-33/09 p.13 sp.5]
Brown's patentspil
	Capstanspil med kabelarhjul for kæde. Nederst har spillet en frabrækker og opstandere, der leder kæden til kædekassen. Spillet er enten håndbetjent med bomme, håndspager, eller det er dampdrevet. Det blev konstrueret tidligere end 1879. [TUS97]

Opdateret d. 21.1.2012 Retur til hjemmesidens Forside	Videre til næste del af bogstav B-ordene
Retur til Maritim indledningsside