Maritim ordbogBogstav B ottende del. Stikord fra BRT til bussoleOpdateret 16. april 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller
engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| BRT | |
|
Fork. for bruttoregistertonnage. Rummål i registerton à 100 cubic feet = 2,83 m3. Et skibs bruttoregistertonnag omfatter alle lukkede rum, bortset fra dobbeltbund, cofferdamme og casinger af forskl. art. Fra ca. 1990 benyttes nye måleregler, hvor enheden hedder bruttotonnage = BT. [DillSk.88, FtSF1994, VerV2] | |
| brud | |
|
(-det, -): Utilsigtet fejl, hvor materiale, redskab, instrument etc. fragmenterer. Revne: Udsivning: | |
| brudbelastning | |
|
(-en, -er): Største belastning et emne kan belastes med, før der sker brud. [ABC, SKT11, SØM22-40] | |
| brudgrænse | |
|
(-en, -er): Værdien af den kraftpåvirkning pr. arealenhed, som får materialet til at bryde sammen. [NAK] | |
| brudspænding | |
|
(-en, -er): Den kraftpåvirkning pr. arealenhed, som får materialet til at bryde sammen. [SAL, SKT38] | |
| brudstyrke | |
|
(-n, -r): Dss. brudspænding. Brudstyrke mod stræk: [ABC, NEM, SKT11] | |
| brudstyrketabel | |
|
(-len, -ler): Tabel for et materiales brudstyrker ved fx forskellige wirediametre, pladetykkelser etc. [SKT11] | |
| brudereb | |
|
(-et, -): på bomsejl. Foreløbig kun én kilde. Ikke fundet andre steder. Kilden kan ikke konsulteres pt. [ICW:A91070102p36] | |
| brugde | |
|
(-n, -r): Hajart beslægtet med sildehajen. Cetorhinus maximus = Selache maxima Gunnar. Største hajart, der kan blive 13-15 m. Længste fangst er 23 m. Den findes i alle oceaner, hvor den kan gå ned til 800 m dybde. [FISK90-720, Liebfis, ODS, SAL] | |
| brugsfartøj | |
|
(-et, -er): Fartøjer anvendt til serviceopgaver i havne som fx slæbebåde, vandbåde. Anvendes ikke om rene fragtskibe eller passagerfartøjer. Formodentligt ingen forskel på utility craft og work boat. [ODS, TS308] | |
| brunhaj | |
|
(-en, -er): Hajart af Carcharinidernes familie, eng. [FMK181, 9333p.333, ikke i ODS eller SAL] | |
| brunrødt | |
|
(sb.): " En slags rød okker, der kommer fra Sverige. Man blander det med den smørelse, som bruges til at behandle skibsbunden med. Det hollandske brunrødt er langt fra så godt som det svenske." [Röding har "red-oker"] | |
| bruntjære | |
|
(-n, -r): Dss. brunkulstjære. Et tjæredestillat af brunkul indeholdende en del paraffin. Det bruges meget som konserveringsmiddel af tømmer og tovværk. Kemisk består det af flere stoffer: hydrocarbonater, alkoholer, harpiksstoffer m.m. [CCD, -ODS, PSØM266, SAL] | |
| bruse | |
|
(vb): I udtryk som: havet bruser. [Röding] | |
| brusekasse | |
|
(-n, -r): Filterforsats ved ansugningsrummet, dvs. sugeenden af rendestenspumperne. Brusekassen skal forhindre, at fremmedlegemer bliver suget op i rørsystemerne og blokerer pumperne. [SKT301] | |
| bruser | |
|
(-en, -e): Indretning, der kan fordele en væskestråle i mindre stråler. Benyttet udenbords kaldes den: Benyttet indenbords i lastrum kaldes den: [HFM921] | |
| brushkarten | |
|
(?): Endnu ikke fundet definition. [UND280] | |
| bruskfisk | |
|
(-en, -): Lavstående fiskearter med skelet af brusk. Gruppen, Chondropteri, omfatter tværmundene hajer, rokker, og rundmundene lampretter og slimål. [FOH83, SAL] | |
| bruttodeplacementtonnage | |
|
(-n, -r): Forkortet i ældre litteratur til BDT. Kaldes i dag normalt bare deplacementet som totalen af skibets masse omfattende egenvægt, ladning og bunkers. [SODI p.21] | |
| bruttoregistertonnage | |
|
(-n, -r): Rumfanget af skibets målepligtige rum, dvs. alle rum under dæk med nogle få undtagelser. Inkluderet er lastrum, beboelsesrum, maskinrum, bunkersrum. Begrebet forkortes BRT. Bruttoregistertonnagen måles i enheden registerton a 2,83 kbm = 100 eng. cub. feet. Bruttoregistertonnagemålet blev anvendt i Danmark ved målinger indtil 18. juli 1982. BRT blev tidligre benyttet ved fastsættelse af besætningsstørrelsen. [8530 p.91f, ABC, MUG, MÅL, RuteT, SKT73] Se videre i Tonnage og ton. | |
| bruttotonnage | |
|
(-n, -r): Totale kubikindhold af alle lukkede rum i m3 x koefficient, der afhænger af størrelsen og varierer fra 0,22 for mindste til 0,32 for største kubik. Anvendes i Danmark ved målinger efter 18. juli 1982. Tallet er ubenævnt og forkortes BT. [8530 p.91f, ABC, DS89-910, MÅL] " [SFS-web 18/9 2008] Se videre i Tonnage og ton. | |
| Bruxelles konventionen | |
|
= Brysselerkonventionen. Der er tale om flere konferencer og konventioner afholdt i Bruxelles. De vigtigste skete i 1888, 1905, 1909 og 1910. På disse møder blev vedtaget internationale spilleregler for søtransportørerne og deres bjergning, begrænsning af rederansvar og andre fragtrelaterede forhold. Fx blev Brysselerkonventionen af 23/9 1910 om erstatning ved skibssammenstød gennemført i Danmark ved Lov nr. 103 af 29/4 1913. Efter IMOs etablering er mange af retslige forhold mellem redere og myndigheder og civilansvarspådragelser blevet forhandlet og gennemført i denne organisations regi. [BEF63, DSØp.184-188, H&S45-107, SØR127] | |
| bryde | |
|
(vb): Se brække og brod. bryde fjendens linje. bryde lasten. [Röding, Benzon] bølgen bryder. [Röding] isen bryder, bryde isen. søen bryder. [KOF, WOL] | |
| brydning | |
|
(-en, -er): 1. Bølgers brydning. I en meget stejl bølge bevæger vandpartiklerne foroven og forneden i bølgens cirkelbevægelse sig med uens hastighed. Den øverste vandpartikel bevæger sig med større hastighed end den nederste, og bølgetoppen vil »falde over«. Det kan matematisk beregnes, hvornår en bølge brydes, nemlig når stejlheden overstiger 1/7, men i praksis sjældent over 1/10. [NauMnyp.390] 2. Lysstrålers retningsforandring ved overgang fra et stof til et andet. | |
| brydningseksponent | |
|
(-en, -er): Dss- brydningskoefficient og brydningsindeks. Forholdet mellem en stråles indfaldsvinkel, målt fra lodsnoren og den brudte stråles vinkel målt til samme. [NAV6-133, SAL] | |
| brydningsforhold | |
|
(-et, -): Forholdet mellem sinus til indfaldsvinklen og sinus til brydningsvinklen, der er en konstant størrelse for et stof. Brydningsloven blev første gang formuleret af Willem Snell i Holland. [NAV4-117, SAL] | |
| brygge | |
|
(-n, -r): Brygge eller bro. I middelalderen dss. kaj og skibbro, men også anvendt om landgangsbro. I dag ofte i forbindelse med bestemte lokaliteter fx Kalvebod Brygge. I ældre sprogbrug også brugt om anlægsbroer. Bro bygget langs med el. ud fra strandkanten. Brygge kan også omfatte bebyggelsen på bryggen, fx som i Bergen. Der kendes danske regler for skibenes benyttelse af brygger fra 1282. Brygge, der løber vinkelret på kysten: [Benzon, KOB p.38, MOL, NMA, ODS] | |
| bryst | |
|
(-et, -er): 1. Den del på en træblok, der vender mod kovsen på stroppen, se blok. 2. Tværbjælke på forkant af en kanonrapert. 3. Afsats på rundholter etc. = skulder. Fx på sprydstager, hvor brystet stopper nokbarmen på sejlet. 4. Brystet på en kanonrapert. [DAH35, FUN, K056-47, ODS, Saint, SES70, WOL] | |
| brystblok | |
|
(-ken, -ke): Dss. skulderblok. [Benzon] | |
| brystbolt | |
|
(-en, -e): Bolt, med en udbredning eller anlægsflade. [Benzon] | |
| brystbændsel | |
|
(-let, -ler): Bændsel om en blokstrop for at holde denne stramt ind til blokken. Den sættes mellem blokhuset og stroppens kovs. [FUN] | |
| brystfortøjning | |
|
(-en, -er): Fortøjning, der går fra området agten for bakken eller foran for poopen og nogenlunde tværs ind på kajen. [FMK p.254] | |
| brystværn | |
|
(-et, -): Finkenettet og dets fyld af køjer, kork, gammelt tovværk etc., der på sejlskibe anvendtes som beskyttelse for mandskabet mod fjendtlige kugler og splinter etc. [KOF] | |
| brystværnmonitor | |
|
(-en, -er): Krigsskib af monitortypen med panserforstærkning uden om tårnenes nederste dele beskyttende nedgange og luger etc. " En Mellemting mellem disse [monitorer red.] Skibe og de søgaaende ere de saakaldte Brystværnsmonitorer, ovenpaa hvis lavtligende Dæk er bygget et bepandsret Huus. Paa dette er atter Taarnene anbragte, hvorved Kanonernes Axer løftes høiere over Vandet." En brystværnsmonitor: " Brystværnet eller Casematten er bygget paa Dækket, og ovenpaa denne findes 2 Skydetaarne samt et Commandotaarn." [LUS p.30 + 66] | |
| brystværntårn | |
|
(-et, -): Opbygning på krigsskib, hvori en kanon er anbragt. Tårnet er pansret for besætningens beskyttelse. [TUS181+219, WOL] | |
| bræ | |
|
(-en, -er): Dss. gletcher. En isformation på land, der langsomt presses nedad udad og som ofte afkaster, kælver, med stykker i vandet. Stykkerne betegnes isbjerge. | |
| bræis | |
|
(-en, -): Drivende is stammende fra en bræ. [HIS3-3111, SAL] | |
| bræjle | |
|
(vb): Fiskemetode fra Ringkøbing Fjords vinterfiskeri efter flynder. Metoden fordrer to huller i isen, hvor der i det ene hul sættes et net og i det andet pulses, dvs. larmes med en pulskølle. [OSA25] | |
| brækage | |
|
(-n, -r): = brækkage. Beskadigelse af ladning el. udstyr. [ODS] | |
| brække | |
|
(vb): 1. Bølge, der brækker, dvs. bølgens top vælter forover og ned i bølgedalen foran bølgetoppen. Brækkende bølge: [NauM32] 2. Brække ud i tovværk. Se brække ud. Brække af = holde op med at brække. Brække trompet i kabelaringen. [HAR, ODS] brække bugt: Bøje et tov rundt i bugter el. cirkler. [ODS] 3. Begynde at losse, bryde en komplet el. forseglet last for at udtage noget af denne: » brække lasten.« Brække anvendes gl. om = optage // udtage et skibs ballast. Brække lasten. [BES p.18] 4. Brække i stykker. [HAR] brække ankeret op af grunden: Slippe sit tag i bunden. [HIS2-11312, ODS, POS58, PSØM246, WOL] brække fjendens linje: Kæmpe sig gennem fjendens linie. [KOF] brække ind: Brække ind i et sejl vil sige at hale læ side af sejlet ind. [KOF] brække lasten, begynde at losse. [HAR] brække op: Hugge gammelt materiel op. [TuxSOS] brække trompet: Foretage opkortning af tov med et trompetstik, dvs. med tovet at lave en S-bugt (3 el. 5 gange fx) og afslutte med tampen i hver ende at lade et halvstik om alle parter i bugterne. [DMO, HAR, SAL] brække trompet i kabelaringen. [HAR] brække ud: Hale ind på en talje i fx et fald ved at holde den løse tamp om en klampe etc., mens en anden » brækker, som med en vægtstang « vinkelret på tovets retning (se også under bringe til). [Rigging/Brion Toss p44, WOL] brække ud i et sejl: Dss. bakke et sejl. [KOF] | |
| brækkebom | |
|
(-men, -me): Håndspiger gl. Stor håndspage, dvs. brækstok af tømmer. [Röding] | |
| brækker | |
|
(-en, -e): 1. Dss. bølgebryder på havneanlæg. 2. Dss. en brodsø. [DMO, ODS] | |
| bræksø | |
|
(-en ,-er): Dss. brodsø. »..., og kom der under tiden en bræksø, så syntes den at blæse bort over skibet (1839)«. » En bræksø tog både jolle og styrehus «. [MHT1/95-16] [FOLK, ODS(Blicher), SCH, SØF5/98] | |
| brændbar | |
|
(adj): Om materialer, der kan brænde. [Roro,5-16] | |
| brænde | |
|
(vb): Fortære af ild, dvs. iltning ved en så høj temperatur, at den kan vedligeholde sin egen reaktion i det brændende materiale. 2. Brænde en skibsbund: Efter kølhaling at afrense skibsbunden for begroning ved med viske af brændende grene. brænde et skibs bund. [HAR] ild og koste til at brænde bunden. [HAR] [FUN, HAR, KOF, MM 4/1992 p.439, ODS, OSS] 3. Diverse udtryk: brænde den af. " Det skete ret tit, at matroserne brændte den af fra arbejdet. Undertiden var næsten hele besætningen i land." [SØF41-42/2004 p.18 sp.6] brænde klart: [EST] brænde planker. Dvs. at opvarme dem for at kunne bøje og forme dem til skibsbygningsformål. [HAR, K113p10, ODS] brænde sine skibe (idiom.): Talemåde om at udføre handlinger, der forhindrer tilbagetog el. annullering af igangsatte handlinger. E: Stammer fra Plutarch, der i » Om Kvindernes Dyder« skriver, at Timarchos efter sin landing i Asien brændte sine skibe for at undgå, at soldaterne skulle flygte. Senere også bemærket af Fernando Cortes i Mexico i 16. årh. [Bev.Ord-Arlaud II-131] | |
| brændebrev | |
|
(-et, -e): Målebrev fra 18. årh., hvor rumindholdet udregnet efter hollandsk model med formlen (B1xB2xB3)xL. Navnet relaterer sig til målingens resultat, der blev brændt ind i skroget på et synligt sted. Drægtigheden blev angivet i kommercelæster. I visse situationer blev egen nations skibe målt en sjettedel mindre, men detaljerne ved dette nationalfiduseri er ikke verificeret. [KALK-V-134 fra 1695, Forordn. 1756, ODS] | |
| brændegalease | |
|
(-n, -r): Galease fragtende brænde til København omkring 1800. [SKisøen41+pl.XXX] | |
| brændekost | |
|
(-en, e): Buket el. knippe af kviste og grene anvendt som håndholdt fakkel til opvarming og afbrænding af bunden. [HAR] | |
| brændetid | |
|
(-en, -er): Tidsrummet, hvori et fyr er tændt.
[EfS45/94, WOL] | |
| brænding | |
|
(-en, -er): Bæltet af havet nær kysten, hvor bølgerne på det lave vand begynder at brække og derfra ind til kysten. brænding i havstrøm: brænding i strømrace. [HAR] brænding på grund. [HAR] brænding på kyst: [HAR] E: germ. brannian = brænde, bruse, bevæge sig kraftigt. [BEF23, DKS3/89, HAR, KOF, KortA, OSD, RednV5/94, Röding, TuxSOS] | |
| brændplade | |
|
(-n, -r): [HFM922] | |
| brændsel | |
|
(brændslet, brændsler): Materialer, der kan anvendes som brændstof. Se ogsåbrændstof. flydende brændsel " har i overvejende Grad raa Jordolie som Udgangsmateriale. Endvidere fremstilles Brændselsolier af Sten- og Brunkulstjære samt af olieholdige Skiferarter. Hertil kommer, at navnlig tyske Forsøg har virkeliggjort Bestræbelserne for at omdanne Kul til Olie enten ved Hydrering eller ved Synthese." (1940) [Haandbog for Maskinmestre, 2. udg., 1940 p. 221] | |
| brændselsolie | |
|
(-n, -r): Olier benyttet til skibets maskineri. [ABC, SKT77+87, ØST] | |
| brændselsolietransferpumpe | |
|
(-n, -r): Pumpe, der bringer olien fra tanke frem til forbrændingsstedet. [B-II-2-40, B-IX-1] | |
| brændselsrum | |
|
(-met, -): = bunkers. Rum, hvor fast brændsel til skibets fremdrivningsmaskineri opbevares. Normalt er der tale om kulbunkers. | |
| brændstof | |
|
(fet. -fer): Energikilden anvendt til skibets maskineri. Det har fra dampskibenes tid først været brænde og kul, derefter olie, benzin og gas. brændstofsbeholdning (-en, -er): Mængden af brændstof om bord [SKTO94] brændstofilter (-et, -): [ABC, SKT430] brændstofhane (-n, -r): [KSL] brændstofsmangel (-glen, -gler): [TfRed5/89] brændstofspumpe (-n, -r): [KSL] brændstofssystem (-et, -er): [NAV2ny1869] brændværdi (-en, -er): Energimængden i et brændstof udtrykt i enheden Joule. [Håndb.f.Mask.1940, NAK, NEM] | |
| brændstoftank | |
|
(-en, -e): [ABC95, LAB71, OLI9, SKT430] " På det miljømæssige område kan nævnes, at samtlige brændstoftanke er placeret i maskinrummet med et kofferdam ud mod skibssiden." [SØF39/2004 p.8 sp.6] | |
| bræt | |
|
(brættet, brædder [tømmer]; brætter [forarbejdede]): Udskåret tømmer, hvor dimensionerne normalt ikke - i tommer - overstiger 1,5 x 6 x 144. På engelsk skelnes der mellem to dimensioner. Brædder med en bredde under 7 tommer kaldes for Brædder med et normalmål på 3 x 9 x 72 tommer kaldes for Hvis længden er kortere end 72 tommer kaldes brættet for en Målene i USA afviger fra de engelske. Her kaldes et bræt med dimensionerne 2,5 x 11 x 144 tommer for I tømmerfaget i USA betegnes brædder med halv tykkelse - altså 1,25 tommer - som og brædder med den halve tykkelse kaldes for Brædder af eg. [HAR] Brædder af fyr. [HAR] E. Germ. tømmerimporten fra de tyske områder førte også de nævnte standardmål med til England. Da det importerede tømmer hovedsageligt var af fyr eller gran, så fulgte deraf, at betegnelsen deal oftest betegnede fyrrebrædder. bræt med afsatte mål på. [HAR] bræt til surfing: køjebræt: landgangsbræt. Simpel udformet landgang, fx en forholdsvis bred planke forsynet med tværgående lister: Skævt, vejrslået bræt: [HAR] [HAR, NEM, ODS, OED, SAL] | |
| brætsejlads | |
|
(-en, -er): Sejlads på sejlbræt. Dss. windsurfing. | |
| brætsejler | |
|
(-en, -e): Dss. windsurfer. [Sikkerhed for brætsejlere] | |
| brødkammer | |
|
(-kammeret, -kamre): † Dss. butleri. Rum, hvor skibs brødlager opbevaredes. [Röding] Stillingen som hovmesterassistent for brøduddelingen hed: [KOF, ODS, OSS, TUS92f] | |
| brødvinder | |
|
(-en, -e): " Et lille råsejl, eller mere et læsejl, som i godt vejr, og når man sejler for vinden, sætter på den øverste ende af mesanråen [på en latinerrå] eller under gaflen. Dette sejls skøde bliver sat over et rundholt, der placeres over sidegallerierne." [Röding] | |
| brøkdelsrig | |
|
(-gen, -ge): sejlbådsrigning, hvor stagene sidder fast et stykke under mastetoppen. Med de lavere forstag føres mindre forsejl. Bagstaget(-ene) sidder i vejen for storsejlet og må slækkes af ved hver vending. Dss. 7/8-delsrig el. fraktionsrig. »Brøkdelsriggen behøver ikke så kraftig masteprofil som topriggen og vejer derfor mindre«. [BÅD4/89+3/92-30, KSL, POS91] | |
| brølende fyrrer | |
|
Andet navn for det ofte stormende vestenvindsbælte på 40-50° S br. Udtrykket er ofte benyttet i fiktion, men sjældent i faglitteratur. I engelsk litteratur [OED] er det ikke registreret før 1883 og blev fra da også sjældent anvendt om tilsvarende bælte i Nordatlanten og ligeledes også benyttet om selve de kraftige vinde. [SøensF, OED] | |
| brønd | |
|
(-en, -e): 1. Høj smal nedgang el. rum til fx kæde el. skrue. Pansret brønd. Rorbrønd. 2. Åbent dæksrum mellem to opbygninger. Brønde bordfylder ofte, men skibstyper med brønd kunne under visse tonnageregler måles mindre med rummeligere lastrum. [LAB9, ODS, SAL, SCH, TuxSOS, WOL] | |
| brønddamper | |
|
(-en, -e): Skibstype. Dss. brønddækker. [ODS] " Gøres Hytten og Brohuset til en samlet Dæksopbygning kaldes Typen da enten Lang Hytte, [SODI p.31] | |
| brønddækker | |
|
(-en, -e): Dss. brønddæktype el. brønddamper. Skibstype med et el. flere del-dæk over hoveddækket. Brøndhullet var gerne foran for brobygningen af hensyn til trimmet, når skibet var fuldlastet, idet der i dampskibenes konstruktion herved blev taget højde for, at bunkersrum og skrueakselrum etc. gik fra ladningsrummene i agterskibet, og forskibet derfor blev lastet tungere. Konstruktionen havde en langskibs svaghed og senere gik man bort fra typen og opfandt shelterdæktypen. De delvise dæk talte ikke med i tonnagemålingen og skibene kunne derfor ofte lastes fordelagtigt. E. Registreret første gang 1888 i [OED]. [DDV240, OED, SAL] | |
| brønddæktype | |
|
(-n, -r): Se brønddækker. Skibstype med skrog, hvor dækket mellem poop og bro er hævet. [SKT61-57] | |
| brøndskib | |
|
(-et, -e): 1. Dss. brønddækker. Skib indrettet med brønd // brøndtank til føring af flydende ladning. 2. Fiskeskib, der er udstyret med dam med fri adgang til havvandet, og hvori der opbevares levende fisk (citat fra 1813). [MOL, ODS] | |
| brøndstopper | |
|
(-en, -e): 1. Dss. kædestopper. [FOLK, TuxSOS405] 2. Tap el. bolt, der er fastgjort lige inden ankerbrønden el. øverst, inderst i ankerbrønden, så et kædeled kan passere over boltens hoved og derved midlertidig afstoppes. [FUN, ODS] | |
| bråd | |
|
(-et, -) = brod: Bølger, der bryder voldsomt, brækker. Dss. brænding. Tilhørende verbum er bryde el. brække. [FISK125, ODSS2, OSA94, SAL, North Sea Pilot 1997 p.XI] | |
| brådsø | |
|
(-en, -er): Svær bølge, der bryder over forhindring i vandoverfladen, fx på et skær. [HAR, TuxSOS, SOS] Bråd og brand: Søens bryden på kysten. Få en brådsø helt over skib eller mole fx: a [OSS, SCHN] brådsø tværs over skibet. [HAR] | |
| brågstykke | |
|
(-t, -r) = brog: Trekantet tømmer i nederste del af bagstævnen. [KALK (Moth)] | |
| B-sejlads | |
|
(-en, -er): »... om en kapsejlads skal være 'hvid' A-sejlads eller en 'kulørt' B-sejlads med reklamer.« [Båd7/89,13] | |
| BT | |
|
Forkortelse for bruttotonnage, se denne.
Eksempel på varienrende anvendelse af BT: " 13 af ulykkerne skete på skibe over 10.000 BT. En ulykke skete på et skib mellem 3.000 og 10.000 BT." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.5] | |
| buanga | |
|
(?) = bonanga: Tomastet piratskib fra Malaya på ca. 30 m længde med 'måtte'råsejl og tre rækker robænke til hver ca. 25 mand over hinanden. Øverste række sidder yderst. Udrigger længere ude end årene og på udrigerne kunne sidde 20 padlere. Først set 1767 af fr. ekspedition. [DUD] | |
| bubble-sekstant | |
|
(-en, -er): Dss. boblesekstant. [H&S53-11] | |
| bucento | |
|
(?) = bucentaur, bucentoro, bucintoro: Venetiansk, middelalderlig og ornamenteret statsgalej, der blev benyttet af dogen på festdage som fx Kr. Himmelfartsdag, [DUD, MarK12-105, SAL] | |
| bue | |
|
(-n, -r): 1. Dss. som vinkel, gldgs. 2. Del af flåde, flådens tag. [EST] 3.. [Röding] | |
| bueminut | |
|
(-tet, -ter): 1/60 af en grad. | |
| buemål | |
|
(-et, -): Dss. vinkelmål: en vinkels størrelse udtrykt i grader eller radianer. | |
| buesekund | |
|
(-et, -er): 1/60 af et bueminut. [KortA, NT69] | |
| buenaventuramast | |
|
(-en, -er): Ekstra mesanmast, en fjerde mast, af begrænset størrelse anbragt så langt agterude som muligt. »I de spanske Galeoner saavel som i de største af vore hjemlige Kraveller, Pinke og Pinasser anvendtes en Overgang yderligere en Mesanmast, Buenaventuramasten, ogsaa med Latinersejl«. [CHS3] Fra 1592 og 1614 har [OED] citater med ordet betegnende en skibstype i Middelhavet. [StilD-IIp.96, CHS3p.81+102, OED, SMY] | |
| bufferterreb | |
|
(-et, -) Bufferter Reeb: Fjedrende installation, hvis betydning ikke er umiddelbart defineret. I hht. [ODS] er der ikke citater, der kan passe med søudtrykket: " Skibet slingrede voldsomt saa at Bufferter Reeb og alt hvad der ikke var surret blev kastet fra den ene til den anden Side ". [MHT1/1995 p.15 citat fra 1800-tallet begyndelse] | |
| bug | |
|
(-en, -e): 1. Midterste del af råsejl fra midten og nedefter mod liget. Den pga. vinden rundede del af sejlet. Midten af et sejls underlig. " Den matros, der ligger inde ved midten af råen og haler op i den midterste del af sejlet, når det skal bjærges, siges at ligge i bugen." Bugen bjerges, hales op, vha. givtove og gårdinger. Visse sejl havde en bugkovs i underliget, hvori der sad en bugophalerline. bunt = the middle part of a sail stowed 1 Sejlet syes med bredere sømme i top og fod end på midten, hvorfor sejlets midterdele er bredere end de vandrette sømme. [DHS, KOF, SAL, S&M] bugen af et sejl. " Herved forstår man den midterste del af sejlet forneden, hvortil buggårdingerne fæstnes, og som dækker omtrent 2/3 af sejlets bredde; man forstår også ved sejlets bug den krumning eller pose, som sejlet danner på midten af længden, når vinden fylder det. [Röding] 2. Dss. bov. | |
| buganker | |
|
(-eret, -re). Dss. bovanker, se anker. [MOL, ODS] | |
| bugbånd | |
|
(-et, -): 1. Dobbelt lag af sejldug i sejlets bug. [FMK106, TuxSOS] 2. Dss. bovbånd. [ODS] Buggivet sejl. Sejl, der er opgivet, så det hænger løst under råen med slækkede halse, skøder etc. og med buggårdingerne hevet tot, men før det er pakket og surret il råen. [FMK113] | |
| Buggivet sejl | |
|
Buggivet sejl er sejl, der er opgivet, så det hænger løst under råen med slækkede halse, skøder etc. og med buggårdingerne hevet tot, men før det er pakket og surret il råen. [FMK113] | |
| buggårding | |
|
(-en, -e): Tov fastgjort på et råsejls underlig i to eller fire huller, [DAH67, DDV143, FMK113, HAR, ODS(1808), SAL, TuxSOS, WOL] " Bug-Gaardingen [blindesejlets] er stukket i Seilets Under-Liigs Løyert med Gaarding-Steeg, og farer derfra op igiennem sin Blok paa Blinde-Dreye-Reeb, og ind paa Bakken, hvor den fastgiøres om Fange-Bielken." [Gynt p.102] " Bug-Gaardingen [fokkens] farer saaledes: Agter-Løberen. Farer fra faste Parten som staaer paa Bakken i en Krampe, fastgiort med Krænge-Steeg og Bændsel paa, op igiennem den Engelske Bug-Gaardings-Blok, derfra ned paa Bakken i en Fod-Blok, tæt ved den faste Part, hvor den er fastgiort. For-Løberen. Farer med Bugten igiennem den Engelske Gaardings-Blok, og begge Parterne igiennem en toeskived Blok paa den Agterste Tvær-Sahling, og tvende enkelte Blokke paa den Forreste, under Fore-Merset. Derfra farer den inderste Part igiennem en Blok paa Dreye-rebet, derfra igien igiennem en Lang-Hals, som sættes i den mitterste Løyert i under Liiget af Seilet, og hen i den næste Løyert ud efter, hvor den fastgiøres med Gaardings-Steeg. Den yderste Part farer igiennem en Blok paa Fokke-Raaen, derfra ned og fast ligesom Inderparten i Underliiget af Seilet, dog i næste Løyert længere ud efter, med Gaardins-Steeg." [Gynt p.110] | |
| buggårdingsbolt | |
|
(-en, -e): Forstærkninger af sejlet ud for de baner, hvor buggårdingerne kan skamfile sejldugen. [WOL, www] | |
| bugkovs | |
|
(-en, -e): Kovs el. ring som bugophalere el. buggårdinge løber igennem på nokken af ræerne. [ODS, WOL] | |
| bugline | |
|
(-n, -r): Tov, der med en hanefod er fastgjort i kovsene i råsejlets sidelig og anv. til at holde el. trække det luv lig mere forefter og op i vinden under bidevindsejlads. [HAR] fokkebugline. [Röding] forebovenbrambugline. [Röding] forebrambugline. [Röding] foremærsebugline. [Röding] Hale en bugline. krydsbrambugline. [Röding] krydsbugline. [Röding] luv bugline. [Röding] læ bugline. [Röding] storebovenbramline. [Röding] storebrambugline. [Röding] storebugline. [Röding] storemærsebugline. [Röding] fir buglinen. [Röding] Strække en bugline. støt buglinerne. [HAR] [DAH67, DDV143, DSF71, MOL, Röding, Saint, TuxSOS, WOL] | |
| buglineløjert | |
|
(-en, -er): Løjerter el. øjer på midten af sejlets sidelig, hvori buglinen el. buglinens hanefod fastgøres. [D/E, KOF, Saint] | |
| buglinesejsing | |
|
(-en, -er): Sejsing, der anvendes ved fastgørelsen af hanefod i løjerterne. [D/E] | |
| buglinspryd | |
|
(-et, -): Hanefoden, der er fastgjort i råsejlets sidelig og i buglinen. [HAR] Der kan være kort buglinspryd, der er en enkelt hanefod, el. dobbelt buglindpryd, der er en hanefod, der udgør det ene ben i endnu en hanefod, således at der er tre adskilte holdepunkter på sejlet for buglinens træk. [DMO, KOF, KUSK129, Röding, TuxSOS, WOL] | |
| buglinestik | |
|
(-ket, -) buglineknob: [Röding] | |
| bugløjert | |
|
(-en, -er): Dss. buglineløjert, se denne. [ODS, Saint] | |
| bugophaler | |
|
(-en, -e): Talje anvendt til at løfte et sejls bug, når deet bjærges og beslås. [ODS, WOL] | |
| bugsejl | |
|
(-et, -): Sejl, der er påriet underkanten af fx en fok. Der er variationer af brugen gennem tid. Blev der brugt to bonnetter under hinanden, hed den nederste: [BTS p.260 m.fl. + SEHA p.137 for bonnetters brug, FMK87] | |
| bugsejsing | |
|
(-en, -er): Line, der sættes om sejlets bug og råen, når sejlet er pakket på råen. [ODS, WOL] | |
| bugserassistance | |
|
(-n, -r): Dss. bjærgningsassistance. [SKT479] | |
| bugserbåd | |
|
(-en, -e): Dss. slæbebåd. Mindre, stærkt bygget skib med kraftig maskine, men uden rum til last benyttet til at manøvrere eller trække el. skubbe andre fartøjer. [IMK, KbhH1/90-11, OSD (1817), TuxSOS] | |
| bugsere | |
|
(vb): Trække, skubbe el. slæbe et fartøj ved hjælp af et andet fartøj. Forbindelsen mellem det slæbende og det slæbte kan være en trosse, kæde eller fast forbindelse. Et slæb er et el. flere skibe, der slæbes: a Tow kan sj. være anv. om det slæbende fartøj. Under bugsering skal både slæbende og slæbte fartøjer vise særlige signaler iht. søvejsreglerne. [BUGS7: def. og baggrund, HAR, IMK, MOL, OSD, SAL, TuxSOS] | |
| bugserfart | |
|
(-en, -er): Den fart, hvormed et slæb kommer frem gennem vandet. [SAL] | |
| bugserfartøj | |
|
(-et, -er): Dss. bugserbåd. [ODS] | |
| bugserhestekraft | |
|
(-kraften, -kræfter): Den maskinkraft, der anvendes til træk eller slæb af andet fartøj. Pullerttræk kan omtrent sidestilles hermed. Se engelsk sætning. [Specifications in Appendix II:] Engines shall be run at the manufacturer's recommended maximum continuous output. The propellers fitted shall be the proppellers used in normal operations. The length of the tow wire shall not be less than 300 m, measured between the stern of the vessel and the shoreline. The water depth at the test location shall not be less than 20 m within a radius of 100 m of the vessel. The vessel shall be able to maintain a fixed course for not less than five minutes. Der er i alt 18 punkter, der skal være opfyldt under testen, før certifikat kan udstedes. [SKT430, TOWp.124] Et omsætningstal mellem bremsehestekraft og pullerttræk er givet i [PRIMERp.223] som | |
| bugserhjælp | |
|
(-en, -): Assistance fra en slæbebåd til et andet fartøj. [SKT74] | |
| bugsering | |
|
(-en, -er): Slæbning af andet fartøj ved hjælp af bugserbåd. [DAH151+294] | |
| bugserjolle | |
|
(-n, -r): Dss. en slæbebåd, men af mindre størrelse. [ODS] | |
| bugserline | |
|
(-n, -r): Dss. bugsertrosse, men af mindre dimensioner. | |
| bugsermodstand | |
|
(-en, -e): Ved bugsermodstand forstås den samlede modstand mod skibets fremdrift. Den er summen af gnidningsmodstanden, luftmodstanden, hvirvelmodstanden og bølgemodstanden. [HIS3-2411, SKT429, SKTO94, SKT02p.289] | |
| bugserpullert | |
|
(-en, -er): Særlig kraftig pullert, der kan modstå kraften på en fastgjort slæbetrosse. | |
| bugserskib | |
|
(-et, -e): Dss. slæbebåd og bugserbåd. [KEN295] | |
| bugserspil | |
|
(-let, -): Trækspil med stor kraft monteret på slæbebåd til brug ved slæbning af andet fartøj eller tilsvarende tungt arbejde. " F.eks. skal der installeres bovpropel, bugserspil og kran for at skibet kan bruges til de opgaver, det er tiltænkt." [SØF10/2004p4sp3] | |
| bugsertjeneste | |
|
(-n, -r): Service udført af firmaer, der har slæbebåde, der kan udlejes hertil. [ODS] | |
| bugsertov | |
|
(-et, -e): Dss. bugsertrosse. bugsertov. [HAR] | |
| bugsertrosse | |
|
(-n, -r): Dss. slæberen. At friske slæberen er at fire lidt ud el. hale lidt hjem på den, så skamfiling over klys, pullerter etc. foregår et nyt sted. [ABC, OSD, SAL, SØF31/94] | |
| bugspryd | |
|
(-det, -) = bugspyd: Dss. bovspryd. »Corvetten have tre Master og Bugspyd ...« (1839).
[MHT1/95-22, MOL, SAL] | |
| bugstjært | |
|
(-en, -er): Dss. bugophaler. [WOL] | |
| bugstreg | |
|
(-en, -er): Dss. bugbånd. Ekstra sejldugsstrimmel el. -bane, der sys på råsejl tværs over bredden som forstærkning og forhindring af revner i at kunne flække hele sejlet. Bugstreg sættes ofte mellem rebknyttelserne og underliget, hvis rebknyttelserne sidder øverst mod søen, ellers går bugstregen ofte helt ned til underliget. " Sejlene fastholdtes kun af Bugstregerne." "... and made the [DMO, FUN, ODS, TAFMp.231=182 + 291+379, WOL] | |
| bugt | |
|
(-en, -er): 1. Dss. havbugt. Indfald af kysten, der danner en bue el. tragtformet del af havet. Havbugt. Vig. En lille bugt. a Flad krumning af kystlinien. Bund af bugt: [Röding] 2. Bøjning el. ring af tovværk. [HAR] Bugt af oprullet tovværk. Skyde et reb op i bugter. slå bugter med et tov. [Benzon] Bugten af ankertrossen bag pullerten el. beddingen. [KOF, Saint] bugt af ankertov i kabelrummet. [HAR] bugt af ankertov på dækket. [HAR] 3. Dss. bug (i sejl). bugten af et fuldt sejl. [HAR] E. germ. buhti-bucht = bøjning. [ABC, D/E, DHS, DMO, EL, HAR, KOF, K56-45, ODS, ORL411, OSD, SØS1-27, TUR, TuxSOS, WOL] | |
| bugte | |
|
(vb): Placere en trosse i slangelignende mønster på et dæk for at være klar til at lade trossen løbe hurtigt ud til fx en bådmand eller slæbebåd. [SAMO87] | |
| buk | |
|
(-ken, -ke): 1. To eller tre skrævende rundholter sammenholdt i top og afstivet med stag anv. som hejseværk. Det enkelte spir til en buk: 2. Redskab til understøtning af tunge ting. Den består af to skrævende ben i hver ende forbundet med en vandret overligger. [KOF, MOL, TuxSOS] | |
| bukaner | |
|
(-en, -er): Sørøver ca. 15-17. årh. i Vestindiske farvand. Oprindeligt franske kolonister, der kaprede andre skibe i øhavet. Dss. filibuster. E. WI. buccan = rist til at tørre kød på i solen. [FREM, SAL] | |
| buksepose | |
|
(-n, -r): Pose af form som et par bukser anvendt i visse fiskegarn. [FISK324] | |
| bukser | |
|
Trekantet sejl sat med underlig langs fokkeråen og trekantstoppen halet op langs fokkemasten. Brugt på skonnertriggede skibe. [FMK102, MASTp.222, SCHOONp.183] | |
| bukseknæ | |
|
(-et, -): V-formet tømmerkonstruktion, knæ, der anvendes på smalle steder i skroget som fx i stævnene, hvor bukseknæ forbinder dæksbjælker med bovsiden. [DMO, ODS] " For og agter benyttes saakaldte Buxeknæer, der ligger horizontalt og forbinde Dæksbaandet med den forreste eller agterste Bjælke, eller de forreste og agterste Bjælker med Skibssiden." [LUS p.54] | |
| bukseredningsstol | |
|
(-en, -e): Redskab, der anvendes ved redning af mennesker fra skib til kyst via en oprettet trosseforbindelse på hvilken der ved en tovværksløber kan sendes en bukseredningsstol frem og tilbage. Bukseredningsstolen består af en redningskrans ophængt i en firbenet hanefod på trosseforbindelsen med en blok eller rulle. Bukseredningsstolen kan trækkes frem og tilbage med løbertovet. På indersiden af redningskransen er der opspændt en sejldugsbuks med åbne benhuller, så en person kan sidde i redningskransen som i en babygynge og uden at falde igennem redningskransen. [H&S55-128] | |
| bukshorn | |
|
(-et, -) buxhorn: Dss. hage- el. krogbolt. Specielt om kroge, senere ringbolte - der anbringes med en på hver side af kanonportene til fastgørelse af kanonbrogen. [ARMp.139, FUN, DMO, ODS] | |
| bulber | |
|
(-en, -e): Benævnelse for yacht bygget med bulbkøl. [MEY] | |
| bulbform | |
|
(-en, -e): Torpedolignende forlængelse af stævn el. køl ragende frem under vandet foran den lodrette stævn og som forbedrer vandets forbistrømning af skroget og dermed en forøgelse af farten for samme brændstofforbrug. »Den er 6,5 m lang, 2,4 m bred og stikker 1,25 m med bulbkøl«. [BÅD3/92-27, H&S46-170, S&M] | |
| bulbjern | |
|
(-et, -): Jern- eller stålskinne hvis ene kant danner en cirkelformet fortykkelse. | |
| bulbkøl | |
|
(-en, -e): Køltype anv. på fritidsfartøjer, hvor en smal lodret køl forneden ender i et vandretliggende cylindrisk el. løgformet køllegeme, hvis vægt gør stabiliteten bedre og bevirker samtidig, at båden driver mindre. [POS72, SAL] | |
| bulbskinne | |
|
(-n, -r): Stålskinne, hvor den ene kant er fortykket med cirkel- eller halvcirkeltværsnit. [SKT89] | |
| bulbstævn | |
|
(-en, -e): Skibsstævn, hvor undervandsdelen er udformet som et rør med en kuppelformet forende. Bulbstævnens underkant flugter med kølen. Diameteren kan være omtrent halvdelen af stævnens dybgang. " En vigemanøvre var tæt på at lykkes, men bulbstævnen på kranskibet trængte agter om bb. igennem skroget på THOR R med lækage til maskinrummet til følge." [ABC, SKT70-143, SØF41--42/2004 p.3.sp5] isbrydende bulbstævn. " Fartøjet er bygget og klasset som olie- og kemikalietankskib IMO type II. Med isklasse 1A, en isbrydende bulbstævn og god maskinkraft er produkttankeren klar til at gå gennem en del is..." [SØF39/2006 p.8 sp.2] | |
| bulbvinkel | |
|
(-klen, -kler): Vinkeljern, hvis ene vinkel ender i en fortykkelse. [HFM935] | |
| bule | |
|
(-n, -r): I udtryk som: " Med buler på vandet giver det kun skum for boven, når søen slår op under den brede fenderliste ". Slang; tilsv. eng. slangudtryk ikke opledt. [SØF51-53/2004 p.12 sp.6] | |
| bulfanger | |
|
(-en, -e): Overtøj. Lang frakke med skøder anvendt af søfolk. »[Om jakker] ... De var forede og havde ofte lommer. I reglen var de korte, men længere søkjortler - i 1600-årene kaldet bulfangere med skøder og bælte og en lang række knapper brugtes også, mest i koldt vejr«. [H&S79-32, -ODS] | |
| bulk | |
|
(-en, -er): Ladning i løs form, tør el. flydende, uden indpakning. [FOLK] | |
| bulkcarrier | |
|
(-en, -s): Dss. massegodsskib el. styrtgodsskib (1979). Tørlastskib bygget til transport af ladninger uden emballage. Oftest er lastrummene uden mellemdæk og med store, grabvenlige luger, men er skibene bygget alene til tømning med sug, kan lugerne modsat være meget små fx cementskib. E. isl. bulki = last. 1962 i Dk. " Det er en ny type dobbeltskroget handymax bulkcarrier på ca. 53.000 tdw / 65.700 m3 opdelt i fem lastrum og gearet med 4 stk. 36 tons luffing-kraner." Designet har fået kodebetegnelsen DIAMOND-project. [SØF39/2004 p.8 sp.2] [ABC, FtfS1994, Ill.Skibsl88, LAB27, NYE] | |
| bulker | |
|
(-en, -e): Dss. bulkskib el. massegodsskib. " Bare et par måneder efter at Eitzen Bulk tog levering af bulkeren SIBULK TRADITION, er skibet blevet solgt videre ..." [SØF 41-42/2004 p.3 sp.4] | |
| bulkfart | |
|
(-en, -er): Sejlads med el. om bord på en bulkcarrier. [Konkyl.9/89] | |
| bulkhead | |
|
(-et, -s, delvis eng. bøjning): Det engelske ord for et skillerum eller skot i et skib. " Til gengæld har membran-skibene et problem med sloshing - dvs. at den flydende last kan begynde at skvulpe rundt i tanken, såfremt skibet sejler med partlaster, hvilket kan forårsage skader på skibets tanke. Dette problem kan afværges på konventionelle tankskibe ved at installere bulkheads, men på LNG-skibe er den eneste reelle løsning at sejle med næsten helt fulde eller helt tomme tanke." [SØF28-29/2007 p.14 sp.6] | |
| bulkladning | |
|
(-en, -er): Ladning lastet løst uden emballage i lastrummene. [ABC, LAB8] " Bulkladninger kan inddeles i uforskydelige, forskydelige og letforskydelige ladninger. Uforskydelighed opnås med sikkerhed kun, når lastrummene er helt fulde. I alle andre tilfælde vil en bulkladning være forskydelig. Korn er et velkendt eksempel på en letforskydelig ladning." [10615 p. 15] | |
| bulkparti | |
|
(-et, -er): Ladningsparti indtaget løst i lastrum uden emballage. [SKT72] | |
| bulkskib | |
|
(-et, -e): Dss. bulkcarier, massegodsskib. Skib hvis lastrum er indrettet til at føre uemballeret ladning, der fx kan losses med grab, suger eler på anden måde uden manuelt arbejde med ladningen. Typisk skibe, der fører kul, korn, malm etc. Skibe, der fører flydende ladninger er sjældent omtalt som bulkskibe. " Operatører af selvlossende bulkskibe". [SØF50/90] | |
| bulkstof | |
|
(-fet, -fer): Ladning ført som bulk - løst i lastrummet. [LAS1] | |
| bulkterminal | |
|
(-en, -er): Havn, der er specielt indrettet til at håndtere bulkskibe, dvs, store skibe, der kræver grab, sug eller mulighed for på kort tid at losse eller laste store mængder løs ladning. " Bulkterminalen på Prøvestenen har et bagland på 170.000 kvm, hvoraf de 122.000 er kajnært område." [KbhH1/90-5, SØF24-25/2004p8sp5] | |
| bulldog-klemme | |
|
(-n, -r): Bulldog-klemmer anvendes til at samle to wirer eller forme et øje på en wire. Metoden egner sig bedst til stationære rigningsdele som stag og barduner, da klemmerne ikke kan benyttes over ruller og blokke. Klemmerne består af en U-formet bøjle med gevind i enderne. De to wirer, der skal samles, lægges ind i bøjlen, og et topstykke med huller til bøjlens ben skydes ned over bøjlen og der strammes til med to møtrikker. Der anvendes per samling mindst tre klemmer med passende bredde efter wirens dimension, og bøjlerne skal vende, så deres nakke først fyldes af den korte tamp, og afstanden mellem klemmerne skal ikke være under seks gange wirediameteren. " [STÅL p.47] | |
| bullentov | |
|
(-et, -e): 1. " Et tov, der er fastgjort på fokkesejlets skødbarm, og hvormed man udhaler sejlets hals, når man sejler for vinden eller med bagstagsvind. Der bliver til dette formål udsat et spir på hvis yderste ende er fastgjort en blok gennem hvilket det bullentov, der haler sejlets hals ned, igen farer ind på skibet, hvor det gøres fast..." [noget længere forklaring er udeladt] [Röding] 2. " Det tov, hvormed man sætter jagtsejlets brigbom fast forrest, for at dette sejl ikke kan bomme , hvilket er at få vinden ind fra forsiden og slå tilbage, hvorved mange gange mennesker er blevet slået ihjel og kastet overbord. Bullentovet bliver sat fast omtrent på midten af bommen og halet an med en talje, der sædvanligvis fastgøres i pyttingvantet på stormasten." [Röding] | |
| bulsæk | |
|
(-ken, -ke): Eller bultsæk. Madras, som sømanden selv fyldte med tang, halm el. hvad der var for hånden ved påmønstringen. [H&S80-24] | |
| bulværkdæmning | |
|
(-en, -er): [Röding] | |
| bum | |
|
(?) (boom): Tomastet dhowtype fra Kuwait på 12-37 m med lodret lige forstavn og stadig i brug (med motor). Oprindeligt samlet ved syning af plankerne. Ligner dhangi-fartøjet. Flere typer beskrevet fra området. [AAK-Z, DUD, IMK] | |
| bumbåd | |
|
(-en, -e): Eller bombåd. Handelsbåd, der lægger an langs skibsiden og faldbyder proviant og varer. Opr. en slags skrallemandsbåd på Themsen. [DHS, DUD, ODS, Sømand,Fisk..-145, TuxSOS] " Bumbaadene roede stadig rundt omkring i Havnen og solgte disse Frugter foruden andre Snurrepiberier." Erindring fra Malaga. [SØL p.11] | |
| bund | |
|
(-en, e): 1. Skibets nederste udvendige del fra kølen og ud til begge sider til kimmingen. Også mere generelt om alt neddykket skrog. [HAR] E. lat. fundus = bund. [FUN, Röding, TuxSOS] fartøj med flad bund. [Röding] flad i bunden. [HAR] skarp i bunden. [HAR] 2. Havbunden. [HAR] Bunden inddeles efter materialetype i: lerbund. mudderbund. sandbund. skallegrund. slikbund. stenbund. [FISØ14+28, KOF, OSD, S&M, SØV68, TUR, VerV2] blandet bund. Havbund af fx sand og ler. [DDL1-137] blød bund Blødt bundmateriale som mudder. [DDL1-137, FISØ14, KortA] gå til bunds. eufemisme for drukne eller synke. [ODS] har De bund?. [WOL] hård bund. Hårdt bundmateriale som fx kridt og sten. [DDL1-137, FISØ14, KortA] ingen bund. Udtryk brugt ved lodning. [WOL] lodde bunden. Udfinde dybden af vandet på stedet vha. lod. [ODSS2, OED] rive bunden op. tage bunden. Gå på grund. " Få minutter efter udsejling fra lejet tog færgen bunden midt i renden på grund af dønning." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.12] trække ankeret klar af bunden. [OSD] | |
| bundafbildning | |
|
(-en, -er): Aftegningen af bunden på et ekkolod. [FISØ28] | |
| bundaftegning | |
|
(-en, -er): Dss. bundafbildningen. [Bi90-101, FISØ13+18] | |
| bundart | |
|
(-en, -er): Bundmaterialet beskaffenhed. Se under bunden. [BRE49, Nav1-50] | |
| bundbehandling | |
|
(-en, -er): Rengøring, skrabning og maling af skibsbunden. [ODSS2] | |
| bundberøring | |
|
(-en, -er): " Den cypriotisk flagede bulkcarrier fik omfattende skader i bunden i bagbord side, da det søndag morgen i Jammerbugten fik bundberøring." [SØF36/2006 p.2 sp.1] | |
| bundblæse | |
|
(vb): Rensning af kedler for aflejringer ved at sende trykluft igennem kedelrørene. »Kedlen skulle bundblæses engang imellem osv.« [SØF7/2003 p.15, TMO] | |
| bundbræt | |
|
(-tet, -brædder/-brættet): Sammensatte brædder, der danner dørken. [ABC, ODS, SKT61-126, TUR, WWW-udtog] [Benzon] | |
| bunddale | |
|
(-n, -r): Gl. for de indvendige løse bundbrædder i en båd. [Röding] | |
| bunddæksel | |
|
(-slet, -sler): Dæksel for en eller anden bund i en del af skib, båd eller instrument. [Nav2-11] | |
| bunde | |
|
(vb): Være i stand til at have hovedet over vand, når man står på havbunden. Vandhøjden er lavere end personhøjden. [D/E, ODS, OED] | |
| bundeftersyn | |
|
(-et, -): Eftersyn af bunden - oftest når skibet er taget i dok, men et eftersyn kan også foretages med dykker og evt. videokamera. | |
| bundekko | |
|
(-et, -er): Et ekkolods ekko fra bunden. [Nav4-12] | |
| bundet | |
|
(vb): I udtryk som: " SILVA, der nu har ligget bundet op i havnen siden oktober sidste år ". [SØF44/2004 p.5 sp.5] [Nav4-12] | |
| bundfarve | |
|
(-n, -r): 1. Dss. bundmaling. 2. Den malingsfarve, som skibsbunden har fået. [DAH373] | |
| bundfast | |
|
(adj): Om fyr, der er monteret på fast havbund. [Nav2, KortA] | |
| bundflak | |
|
(-ket, -): Dss. fladbundet. »... hans rekonstruktion af båden som et ... klinkbygget fartøj med rette stævne og bundflak vandt via W. Vogels Geschichte der deutschen Seeschiffahrt vid udbredelse,...«. [H&S65-p.97] | |
| bundfældingstank | |
|
(-en, -e): Tank til brændolie, hvor oliens urenheder får tid til at synke til bunds, så den rene olie kan pumpes til forbrugstank fra sug et stykke over tankens bund. | |
| bundgarn | |
|
(-et, -): Bundfast fiskenet bestående af en rad, dvs. et lineært opsat lodret net, der fører fisken ind i hovedet, hvor de fanges i en ruse. Evt. er der indskudt en kalv mellem hoved og rad. Baggarn: et hoved = ruse, der anbringes i den anden ende af en rad. I sammensætninger som: bundgarnslænke. bundgarnsnet. bundgarnsområde. bundgarnsplads. bundgarnsrad. bundgarnsstader. [D/E, Fisk298ff, KortA, Nav1-50, OSA57f, Ret&Skel, SAL, WOL] | |
| bundgarnering | |
|
(-en, -er): Den indvendige beklædning af et lastrums bund. [ABC, SKT70-153, SKT61-124] | |
| bundgarnsfællig | |
|
(-en, -er): Arbejdsfælle, der deltager i bundgarnsfiskeri på samme strækning. [H&S72-191] | |
| bundgarnskåg | |
|
(-en, -e): Dss. bundgarnspæl. Se også krejlerkåg. [D/E, H&S65-103, 9600Krejler-p.7] | |
| bundhavari | |
|
(-et, -er): Skade på et skibs bund. [SØF25/93] | |
| bundhenter | |
|
(-en, -e): Grab med to stålkæber med hvilke der kan optages bundmateriale til videnskabelige forsøg eller bare prøver af bundens beskaffenhed. [LIH] | |
| bundhul | |
|
(-let, -ler): Hul i en båds bund hvorigennem man kan lænse eller dræne det sidste vand ud efter båden er taget op af vandet. »Helt agterst i båden i 'kjalabordinum' = ved kølen, var bådens bundhul = nøgluhol, og bundtold =nøgla, anbragt.«. [DST, H&S57-148] | |
| bundhældning | |
|
(-en, -er): Vinklen mellem et fartøjs køl og det vandrette plan. | |
| bundis | |
|
(-en, -): Is, der forekommer i fast forbindelse med bunden uanset dannelsesmåden. [BalSice] | |
| bundklædning | |
|
(-en, -er): Et fartøjs udvendige beklædning af planker eller plader under bunden. [ODS] [Bureau Veritas Avis for byggekontrakt, Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj, Benzon] | |
| bundkobber | |
|
(-et, -e): Dss. kobberforhudning. [Benzon] | |
| bundkonstruktion | |
|
(-en, -er): Bunden indretning med fx bundtank, køl, kølsvin etc. [SKT302] | |
| bundkrøg | |
|
(-en, -er): Gammeldags ord for bundvinkel. [Benzon, ODS] | |
| bundlem | |
|
(-met, -me): Lem i bunden af et stenfiskerskibs eller sandpumper eller affaldsprams lastrum, så losningen kan ske momentant ved åbning af lemmen. »... kunne grabe materialer op i lasten og tømme disse via bundlemme«. [SØF25-26/94-2] | |
| bundline | |
|
(-n, -r): " Efter indhaling af ca. 20 meter bundliner på trawltromlen blev fiskeskipperens højre hånd fanget af redskaberne ..." [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.23] | |
| bundling | |
|
(-en, -er): Sammenføjning, pakning af ladning i passende bundter eller af passende omfang til slænging og lastning. | |
| bundløs | |
|
(adj): 1. Uden bund. Udtrykket benyttes fx ved lodning, når loddet ikke når ned til bunden. [ODS] 2. Om farvand med meget stor dybde. | |
| bundmaling | |
|
(-en, -er): »Den bløde rødbrune bundmaling er kobberbaseret - dog findes den også med tin ... De hårde bundmalinger hedder sådan, fordi de groft set består af et ret hårdt bindemiddel, hvori det bløde giftstof ligger i små hulrum ... Selvpolerende bundmaling« Selvpolerende bundmaling er tinbaseret, og det yderste giftige lag slibes hele tiden af, så begroning går med. Den supertynde bundmaling er tyndtflydende og kobberbaseret. Kobberbaserede malinger kan ikke anvendes på jern- og stålbåde. Under bundmalingen skal der altid en primer. »Er den gamle overflade sund, kan den nye anvendes direkte oven på, uanset om der er tale om tidligere tinbasis, ablative bundmalinger eller en af Hempels...« »Den kan bl.a. påsmøres direkte..., på ablativ bundmaling og på...«. [BÅD4/88, EST, NAF2/93-23, SØF4/93-3] " Den internationale konvention om kontrol med skadelige TBT-holdige bundmalinger på skibe trådte i kraft den 17. september 2008... Formålet med konventionen er at etablere et internationalt forbud mod brugen af det skadelige stof TBT (Tributyltin), der anvendes, for at skibenes undervandsskrog ikke skal blive begroet med organismer, der giver øget vandmodstand, større brændstofforbrug og dermed ekstra CO2-udledning." [Shipowners.dk 2009] | |
| bundmateriale | |
|
(-t, -r): 1. De materialer, sand- og stenarter, begroning etc., som havbunden indeholder. 2. Det materiale, som et skibs bund er fremstillet af. [SØF12/91] | |
| bundmine | |
|
(-n, -r): Krigsmine, der er forankret til bunden, eller ligger på bunden i hvilestillingen. [ORL336] | |
| bundmærke | |
|
(-t, -r): Farvandsafmærkning, der er bundfast. [POS148] | |
| bundplade | |
|
(-n, -r): Plade der er monteret på et skibs bund. [SKT71-64] | |
| bundplanke | |
|
(-n, -r): Træskibets yderklædning under bunden. [TuxSOS] | |
| bundprop | |
|
(-pen, -per): Indretning til at stoppe vandindtrængen i bunden af fartøj. Bundproppen er anbragt i bundhullet. [DST, MarE, TUR] | |
| bundprøve | |
|
(-n, -r): Prøve af havbundens beskaffenhed. Optaget med loddet: [Nav1-38] | |
| bundramme | |
|
(-n, -r): 1. Rammen forbinder maskinens hovedlejer og maskinstativerne, så det hele danner et samlet urokkeligt legeme. [SODI p.45, HFM p.926, SAL] 2. Fundamentet for fx et spil. [ANS p.97] | |
| bundrange | |
|
(-n, -): Række af plade, eller planker i skibets yderklædning under bunden. [SKT61-125] | |
| bundreference | |
|
(-n, -r): Referencepunkt for bunden anvendt i elektroniske navigationsinstrumenter, fx ekkolod. [Nav4-42] | |
| bundrejsning | |
|
(-en, -er): Hældningen, som bunden har, eller det sted, hvor bunden løfter sig ved siderne og bunden går over i siden. [EST] | |
| bundridder | |
|
(-en, -e): Diagonale jernbånd. Se under katspor. [Benzon] | |
| bundring | |
|
(-en, -e): I dampmaskine. [HFM923] | |
| bundsenter | |
|
(-teren, -tre): bundbåndet lige under bundstokkenes topender som understøtter bundstokkene. | |
| bundsikring | |
|
(-en, -er): Sikring af havbundens materiale mod strømflytning. [KbhH1/90-17, ODSS2] | |
| bundskade | |
|
(-n, -r): Skade på skibsbunden pga. grundstødning, is eller andet havari. [SKT87] | |
| bundslag | |
|
(-et, -): Under duvning, når bunden, løftet ud af vandet, igen rammer vandoverfladen med stor kraft. Se også gispning. [SKT71] | |
| bundslæbende | |
|
(adj): »fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttelseszonerne ...« » [EfS1/91-42] | |
| bundsmurt | |
|
(adj): Skibets undervandsareals maling: »Har været kølhalet og bundsmurt hvert år.« [SØF31/94, SØF51-52/03p.8] | |
| bundsokkel | |
|
(-klen, -kler): Konstruktionsdetalje i bunden af fiskeskibe. [FiskeriTid.12/6-97-6] | |
| bundstok | |
|
(-ken, -ke) = bundvæger (-en, -e): • Træskibe. Tværskibs tømmer; krummede bjælker, der danner en del af skibets skelet af spanter. De nedfældes over kølens midte, rækker forbi kimingen og forlænges opad skibssiden med oplængere. [HAR, Röding] På siden af bundstokke og oplængere boltes sitterser, der samles forskudt for oplængerne. Sitterser går fra kølen og op forbi bundstoksenderne. Bundstokkene i skibets stævne, hvor linierne bliver skarpere, og tømmeret får knæfacon, kaldes for og alleryderst, hvor bundstokkene består af to stykker tømmer, der boltes sammen hen over kølen, kaldes de for Halve bundstokke er lasket sammen af to stykker tømmer hen over kølen. De anv., når der var utilstrækkeligt tømmer [DMO]. • Stålskibe. anden oplænger. [HAR] bundstoksplade. fuld bundstok. første oplænger. [HAR] katsporets bundstok. [Röding] middelspants bundstok [Röding] plat bundstok. [Röding] rejsende bundstok. [Röding] sitters. [HAR] stødholt. [HAR] vandtæt bundstok. [ABC, HFM p.935, KOF, KUSK p.70, LAB p.9, MarE, OED, SAL, SKT61 p.64 / 70 p.136/ SKT p.78+87, TRÆ1 p.17-19, TuxSOS, VerV2] Spanterne i et træskib består af to tømmerlængder, der ligger parallelt og er forbundet. Når det produceres, ligger det ene lags tømmer plant og vandret, og det andet lag placeres på toppen. Når spantetømmeret er forbundet, rejses spantet op og bringespå plads i skibet. Et placeret spant kan beskrives således: " Det ene Lag, Underlaget, bestaaer af Bundstokken, som ligger paa tværs over Kjølen og er nedhaget over dennes Kam; 1st Oplænger, som støder til denne, 3die Oplænger, samt Hangeren. Det andet Lag, Overlaget, dannes af Zittersen, der møder Zittersen fra den anden Side paa Midten af Kjølens Overkant; dernæst 2den Oplænger og Støtholtet." [LUS p.51] | |
| bundstokkværk | |
|
(-en, -e): Indskæring i bundstokkens midte, for at den kan passe over kølplanken. [FUN] | |
| bundstoklinje | |
|
(-n, -r): | |
| bundstokvæger | |
|
(-en, -e): Tykke planker - tykkere end de øvrige - der danner inderbund oven på bundstokke og zitterser. Dss. kimingvæger. [FMK27, FUN, KUSK p.71] | |
| bundstrøm | |
|
(-men, -me): Strøm langs havets bund eller i en vis dybde under overfladen. [FOH62, NauM142] | |
| bundstykke | |
|
(-t, -r): Bundstykke i fiskegarn. [OSA57] | |
| bundsyn | |
|
(-et, -): Syn af klassifikationsselskab eller myndigheder for at konstatere bundens tilstand. Gøres normalt i tørdok. [Adm38, DS841] | |
| bundtank | |
|
(-en, -e): Tank i bunden af et skib. [ABC, SKT86+302] | |
| bundtilje | |
|
(-n, -r) - bundtellier = bundtillier: Løse bundbrædder over spanter og køl i både. Somme tider kun det agterste bundbræt. [DAH p.138, HIS2-2133, SKT61 p.126, SAL, TuxSOS] Bundtillie. " Det løse Gulv med eller uden Aabninger, som undertiden findes anbragt i Bunden af Fiskekvaser og mindre Fartøjer." [1867-instr. p.40] | |
| bundtold | |
|
(-en, -e): »Helt agterst i båden i 'kjalabordinum' (ved kølen) var bådens bundhul (nøgluhol) og bundtold (nøgla) anbragt.« [H&S57-148] | |
| bundtøj | |
|
(-et, -): Dss. bundbrædder. [ODS] | |
| bundtømmer | |
|
(-et, -): Tømmer anvendt ved bundkonstruktionen, specielt tømmeret bortset fra køltræet. »... samtlige Dybder og bredder optages da henholdsvis til Bundtømmernes Overkanter og Indtømmernes Inderkanter. [KEN264] | |
| bundundersøgelse | |
|
(-n, -r): Undersøgelse af bunden = bundsyn. [ABC] | |
| bundvand | |
|
(-et, -): 1. Vand i bunden af skibet langs køl ell. i rendestene. »Smage på bundvandet« = springe udenbords og drukne [Pontoppidan]. " Bundvand i Olietanke paavises ved Hjælp af Karamelpapir, som faas i Strimler og fastgøres til Pejlloddet. Karamelpapir er overtrukket med brun Sukkeropløsning, der er modstandsdygtig overfor Olie, men opløses i Vand, hvorved Papirets hvide Farve træder frem og markerer Vandhøjden." karamelpapir: [Haandbog for Maskinmestre, 2. udg., 1940 p. 234] 2. Havets nederste vand. » [ATT, FOH44, Kap44, NauM142, ODS, SEH76] | |
| bundvandsalarm | |
|
(-en, -er): Alarm, der skal give et hørligt signal i tilfælde af, at vandstanden i skibets indre overstiger et bestemt niveau. " Om eftermiddagen hørte fiskeskipperen, der stod ved garnhaleren og halede garn, et bip fra bundalarmen i maskinrummet. Han kunne se igennem styrehusvinduet, at alarmlampen for bundvandsalarmen lyste." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.34] | |
| bundvegetation | |
|
(-en ,-er): Havbundes flora. [Pjece 3] | |
| bundvending | |
|
(-en, -er): Blandingen af iltfattigt bundvand indeholdende svovlbrinte med højereliggende mere iltrigt vand. »Sådanne bundvendinger forekommer i mange beskyttede fjorde efter længere tids stille vejr, når bundvandet blandes med det overliggende vand«. [FOH66] | |
| bungay | |
|
(?): Mellemamerikansk sejlskib, der er skonnertrigget med to forsejl. På Jamaica en udriggerkano. Afvekslende stavemåde som bonggi, bungy, bonggy. [AAK-Z, IMK] | |
| bungel | |
|
(-en, -er/bungler): " Giøre en Bungel af Fokken - Bungel kaldes de nædhængende Skiødbarmer af Sejlet naar Bugen er beslagen." [Röding] [Falc](1780): | |
| bunke | |
|
(-n, -r): Dss. ladning. [DSH120] bryde bunke: Tage hul på ladningen = begynde på losningen [DHI2-106] | |
| bunkefejer | |
| (-en, -e): »Bunkefejer skyllende og ordnende fangsten, ... «. Stilling i fiskebåd. [DFiskT.51/93p31] | |
| bunker | |
|
(-en, -e) = bunkers: 1. Kulrum el. andet fast brændselsrum. " Andreasen blev ved med at holde damp med kul fra styrbord bunker. Bagbords bunkerdør var under vand." [ODS, SØF10/2004p15sp2] " Forneden i bunkeren var der en roterende knuser, hvor kullene blev knust til nøddestørrelse, inden de forlod bunkeren." [SØF26-27/2005 p.15 sp.3] 2. Fremdrivningsbrændstof. Ordet bunker kan også referere til et besæningsmedlem, der håndterer bunkersbeholdningen, fx en kullemper. [ABC, FtSF1994, LAB1, OED] | |
| bunkerklausul | |
|
(-en, -er): Klausul i et certeparti, hvor rederen betinger sig, at afskiberen eller befragteren skal afholde alle omkostninger til bunkersforbruget i skibet i den udlejede periode eller til den aftalte rejse. [BES p.18] | |
| bunkerkul | |
|
(-let, -): Dss. bunker. [ODS, SAL, SøensF] | |
| bunkerolie | |
|
(-n, -r): Bunkersolie. Oliebeholdningen om bord beregnet for fremdrivningsmaskineriet. [LAB5, OLI23, SKT63, SØF7/2002 ] | |
| bunkerskaj | |
|
(-en, -er): Særlig plads i en havn, hvor skibe kan indtage brændstof, fx en kulkaj eller oliekaj. [DANHAV p.21] | |
| bunkersklausul | |
|
(-en, -er): "... sluttet til USD 8.25 med en USD 130 bunkersklausul, ...". [SØF27/2004p.6sp.2] | |
| bunkerskonvention | |
|
" IMO's bunkerskovention fra 2001 træder i kraft den 21. november 2008. Konventionen fastsætter særlige ansvarsregler for forureningsskade forvoldt af bunkersolier ..." [Skipperen 7/2008 p.3 sp.1] " IMOs bunkerskonvention, der fastlægger regler om ansvar og forsikringspligt m.v. for skade som følge af bunkersolie, der undslipper fra alle typer af skibe, træder i kraft den 21. november 2008 også for Danmark." Alle skibe med en BT på 1.000 og derover skal have et certifikat, der viser, at skibet er ansvarsforsikret for den skade, der iflg. Bunkerskonventionen skal kunne afdækkes. [Skipperen Aug. 2008] | |
| bunkersrum | |
|
(-met, -): Opbevaringsrum for fremdrivningsbrændstoffet om bord. [SKTO13] | |
| bunkerstank | |
|
(-en, -e): Tank til opbevaring af bunkersolie. | |
| bunkerstanker | |
|
(-en, -e): Tankskib, der forsyner andre skibe med bunkersolie. " Der er ved at komme en større efterspørgsel på dobbeltskrogede bunkers-tankere, ..." [SØF30-31/2004p7sp5] | |
| bunkertankudluftning | |
|
(-en, -er): " De otte bunkertanke på i alt 1.000 kbm. har ikke selvstændige udluftningskanaler. De er indbyrdes forbundet med loops, og er alle koblet til på en og samme bunkertankudluftning." [SØF26-27/2007 p.14 sp.5] | |
| bunkeåre, bunkåre | |
|
(-n, -r): Stor, svær åre, der roes af flere (op til seks) mand og benyttes til fremdrift af skib el. større fartøj. »Årer i større fartøjer, som roes af tre eller flere mand«. »Lang åre med svær firkantet lom«. [Benzon, DHS, LIM, ODS, TuxSOS] " Karakteristisk for Briggerne vare de forholdsvis meget høje Rejsninger. De havde ligeledes Bunkeårer, som benyttedes til i stille Vejr at bringe Skibet frem med; de roedes gennem de smaa firkantede Huller, som bemærkes imellem Kanonportene." [JORD p.79] " Briggerne var armeret med 12 til 18 Kanoner og var foruden med Sejlrejsningen til Hjælp ved Fremdrivningen udstyret med de saakaldte Bunkaarer, der var saa store, at hver af dem fordrede flere Mands Betjening." [10302 p.55] | |
| bunkre | |
|
(vb): Indtage bunkers. | |
| bunkring | |
|
(-en, -er): Ombordtagning af bunkers. [IllusSk.L.88] | |
| Bureau Veritas | |
|
Klassifikationsselskab med hovedkontor i Paris. [ADM40, SKT70-105] | |
| burchio | |
|
(?) = burchi. Pramfartøj benyttet i flere floder og kyster i Italien, især om venetiansk rofartøj, senere sejlførende, anvendt som vandbåde ofte med et sejldugssolsejl over den midterste skrogsektion over lasten. [AAK-Z, CHS3] | |
| burknob | |
|
(-et, -): Dss. krængeknob el. bardunstik; knob med rundtørn, se denne. Enk. el. dob. bondeknob. Stik på en tamp fx for at forhindre denne i at løbe ud af en blokskive. [DAH27, FUN, ODS, Saint, TOP22] " Burknob." [Röding] | |
| burplatting | |
|
(-en, -er): Platting slået af nu kabelgarn. [Röding] | |
| Burster | |
|
(pl. -s): Kraftige vinde, der om sommeren blæser i Australien. [NauM56] | |
| Burdts loddemaskine | |
|
= Burt's loddeapparat. » Et par Eksemplarer af Burdts Loddemaskine vare alt anskaffede - « (1844). »Fejlen kan undgaas ved Benyttelsen af Burt's Loddeapparat, som bestaar af et aflangt, firkantet Stykke Træ, der paa to modsatte Sider har Sidestykker af Messing, imellem hvilke der er anbragt en fast Metal- eller Trærulle. Det ene af Sidestykkerne er fastnittet eller fastskruet til Træet, medens det andet er bevægeligt om Rullens Akse og fastholdes til Træet ved Hjælp af en Klemskrue, saaledes at Sidestykket kan drejes til Siden, naar denne løsnes. Paa den tredje Side er træet afrundet hen imod Rullen, og paa den fjerde er der anbragt en Messingfjeder, der ved Hjælp af en Skrue kan nærmes til eller fjernes fra Rullen. Endvidere hører der til dette Apparat endnu en Bøje, almindeligvis en trekantet Sejldugspose, der ved en Stjert er fastgjort til Apparatet i den Rullen modsatte Ende, og som, naar Apparatet skal bruges, fyldes med Luft, som indblæses igennem et i posens ene Hjørne anbragt lille Trærør, der er til at lukke med en Prop.«. Apparatet benyttes til at lade lodlinen løbe igennem. Mens loddet går mod bunden, vil sejldugsposen ligge dybere i vandet pga. lodlinens træk, mens posen, når loddet har nået bunden, vil ligge højere. Fjederen bevirker, at apparatet så vil forblive på det sted på lodlinen, hvor denne passerer vandoverfladen. Dybden kan derefter aflæses på den afmærkede line. [FSF1-36, NAV7-82] | |
| burknob | |
|
(-et, -): Dss. krængestik og bardunstik. [Benzon] | |
| Burmeister & Wain | |
|
Skibsværftet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri blev grundlagt i 1843. Skibsværftet blev anlagt i 1852. Gik i betalingsstandsning 29/6 1995. Lukket i marts 1966. [Vi bygger Skibe] | |
| burton | |
|
(-en, -er): Skibstype benyttet af engelske og bretonske søfolk i 16. århundrede.
[netdict. (1587)] | |
| bus | |
|
(-sen, -ser): 1. = buis, busen, busse, butse, buzzo, byssse: To- el. tremastet, kravelbygget middelalder skibstype på 17-24 m længde og 50-70 tons og med fast dæk. Lang udviklingshistorie i Middelhavet. Den nordeuropæiske type var oprindeligt med en rig lig koggen el. holken. Anvendt af de eng. og hol. fiskere, men noget senere end de skandinaviske fiskere. I dens sidst brugte form i brug 1886, og da med rund hæk, tre forsejl på langt bovspryd med klyverbom. Muligvis en videreudvikling af skibstypen knar - tidl. også anv. som krigsskib. Def i [CHS3 ord]. Jf. [FlFø p.134] høres der ikke om typen i Danmark efter 1520. E. lat. bucia, gl.fr. buce, germ. büse / bütse, hol. buyssen: opr. en galejtype. Harald Hårderådes saga oplyser om bygning af busse efter model af Ormen hin Lange. Senere har ordet tendens til at gå mod mere generisk at betyde skib, fartøj. Navnet busse først dokumenteret 1303 fra Kings Lynn om et Weserskib på besøg. [CHS3 p.120, CHS4, DDV p.32, DUD, FLFØ p.62, IMK, K-56 p.42, LEXS, NMA, ODS, StilD, SØK p.29, SØS1 p.96, TRÆ2 p.17] 2. Bug i sejl. [Benzon] | |
| buse | |
|
(vb): Duve og / eller sætte sig hårdt i søen. Skibet langskibs bevægelser vippende op og ned i søen. [Saint] anfører: to [Benzon, ODS, OED] | |
| busgat | |
|
(-tet, -ter): Varpeklys for hhv. i siden og agter. [Benzon] | |
| bushel | |
|
(pl. -s): Ældre eng. mål for korn og andre tørre varer = 8 gallons. En Imperial bushel var på 36,3487 l., mens Winchester bushel var på 35,2381 l og anvendtes før 1826 samt i USA (1875). For kul anv. i UK en bushel på 33,8683 kg, og før 1836 var 1 bushel kulmål = en og en toogtredivtedel Winchester bushel = 36,3393 l. Der var endvidere en vægtstørrelse for strøget mål og en for toppet mål. Definition allerede fra Magna Charta 1216 som 1/8 af a quarter = 62,5 lbs. [MMV, SAL] | |
| bushnell dykkerbåd | |
|
Tidlig æggeformet dykkerbåd fra ca. 1775 med to hånddrevne skruehjul og ca. 2,5 m i diam. Fartøjet var tænkt anvendt til at anbringe sprængladninger under vandet på skibsskrog, men pga. kobberforhudning var det for vanskeligt at anbringe ladningerne, og forsøget blev indstillet. [DUD. E. opkaldt efter David Bushnell 1742-1824, US] | |
| buslap | |
|
(-pen, -per): " En fordobling af plankerne forrest på skibets bov, der bliver pålagt i højden for isgangen." [Röding] E. Findes ikke i [ODS]. Se også isgang. | |
| busse | |
| (-n, -r): Se bus ovenstående. | |
| busseronde | |
|
(-n, -r) bosseronne: Bluse af ravndug som bæres af menige sømænd over deres blå arbejdsbluse. Ordet dækker forskellige klædelængder og snit. Busseronnen har i Danmark først været båret stukket inden for bukserne, senere blev den båret uden på bukserne - først med lidse rundt underkanten, så den kunne snøres ind i livet og senere hængende frit ned. Hvis blusen er åben og med løs krave, kaldes den Bluse af samme snit anvendt til børn. [SAL, TuxSOS] | |
| bussole | |
|
(-n, -r): Fransk for kompas. Ordet blev anvendt litterært i Danmark i 17-18. årh. E. arab. muassala = en pil. [SAL] | |
| Retur til hjemmesidens Forside | Videre til næste del af bogstav B-ordene |
| Opdateret d. 16.4.2012 | Retur til ordbogens indledningsside |