Maritim ordbogBogstav B niende del. Stikord fra but til bå.Opdateret 29. februar 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller
engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| but | |
|
(-en, -er): † Den længde ankertrosse, der er stukket ud, når skibet er ankret. At 'stikke but' el. 'korte but' er hhv. at fire ud el. tage hjem på ankertrossen. [ODS] | |
| butlask | |
|
(-en, -e): Afstumpet lask. [Benzon] | |
| butleri | |
|
(-et, -er): Rum, hvori provianten afvejes og uddeles til besætningen i krigsskibe. E. fr. bouteillier = kældermester. [SAL, TuxSOS] [Benzon] | |
| butpreger | |
|
(?): Fiskeredskab af form som en greb med 5-10 ben med modhagere på. Anv. til fladfiskestikning i Vadehavet. | |
| butse | |
|
(-n, -r): Dss. busen, se denne. [DSH123+214] | |
| butteler | |
|
(-en, -er): Gldgs. Proviantforvalter. Regnskabsfører for provianten, især i orlogsskibe. [DMO, ODS] | |
| buttelur | |
|
(-en, -er) botelur, botteluur, boutteluer: 1. Støttetømmer, der er udlagt fra boven el. gallionens lønning midt imellem bovsprydet og kranbjælken i en vinkel på 25-45 ° med stævnen. Den er afstøttet agterefter med en jernkrog og forefter med to buttelurskinkler til skægget. På yderenden sidder en blok, som fokkehalsens reb løber igennem og spændes ud med, når den er brast. Herved kan fokkehalsen strammes længere ud, end det er muligt med halsblokken på lønningen. [Benzon, HAR, KOF, SCHN] " Bouttelurerne. Lægges Vatterpass i Gallionen, paa 45. Grader, eller midt imellem Bougsprydet og Kran-Bielken, een paa hver Side. Paa Enden af hver Bouttelur lægges Blokken til Fokke-Hals. Skinklerne sættes unde for Fokke-Hals-Blokkene, om Enden, med tvende Halvsteeg. Diss Skinkler haver en Kous i hver Ende. Tallierne hages i Skinklerne paa Bouttelurerne, og i Skinklerne som er i Bougen og i Skiægget af Skibet. Hvilke Skinkler hages i Øie-Bolterne, som staaer der til i Skiægget og i Bougen af Skibet. Hver Bouttelur haver tvende Tallier og trende Skinkler, saaledes: En Skinkel med en Kous i hver Ende paa Boutteluren, og en Skinkel i Bougen, og en i Skiægget af Skibet." [Gynt p.87-88] " Sådan hedder en slags stærke spir, som forude på begge sider af gallionen i skibets længderetning ligger ud over boven till at have [= støtte] fokkeråen. På den noget bøjede eller nedadbøjede forende sidder en blok, hvorigennem fokkehalsen farer, og hvorved sejlets hals hales tot, når man sejler for vinden..." [Röding] 2. Afviser el. kort bom på låringen el. agter over skibsskruen for at beskytte denne. 3. Bardunstræber for klyverbardunerne og/eller jagerbardunerne. Metalbeslaget udgår fra kranbjælkerne. [DHS, DMO, FMK88, HIS1-4113, KUSKp.228, SAL, S&M, TuxSOS] | |
| buttelurblok | |
|
(-ken, -ke): [Benzon] | |
| buttelurskinkel | |
|
(-kelen, -kler): Tov el. kæde, der - sammen med buttelurkrogen - støtter butteluren nedad. [Benzon, DMO, TuxSOS] [Röding] buttelurskinkel. [HAR] | |
| butterfly | |
| Sejle butterfly: sejle læns med forsejlene ude til den ene side, mens storsejlet - og mesan - er sat til modsat side. | |
| butterflyventil | |
|
(-en, -er): Ventil, hvis lukkeplade har samme form og diameter som røret, den bevæges i. Med et håndhjul uden på røret kan skiven drejes om sin midterakse, så lukkepladen står mere eller mindre vinkelret på gennemstrømningsretningen. Står pladen tværs på rørets længdeakse, er ventilen lukket. [DMT, SKT312] | |
| butterworthapparat | |
|
(-et, -er): Tankrensningsapparat, der lader varmt vand under højt tryk strømme ud af en eller to jetdyser, der selv roterer ved vandtrykket og således kan lade det varme vand ramme alle tankens sider. [ABC, DMT, LAB66] | |
| buxere | |
|
(vb) gl. for bugsere. [Röding] | |
| buxhorn | |
|
(-et, -): Dss. Bukshorn. [Röding] buxhorn. [HAR] | |
| Buys Ballot | |
|
Buys Ballots lov om vindens afbøjning omkring et lav- el. højtryk pga. jordens rotation. Står observatøren med ryggen til vinden, har denne det laveste tryk på sin venstre side på nordlig bredde. E. Opkaldt efter Christoph Heinrich Buys Ballot, en hol. meteorolog, 1817-1890. [CST, NauM38, SAL] | |
| BV-skib | |
|
(-et, -e): Skib med klassecertifikat fra firmaet Bureau Veritas. [SØF15/94] | |
| byfogden | |
|
Slangnavn for rakkertallierne. [KOF13,WOL] [Röding] | |
| byge | |
|
(-n, -r): Pludselig kommende kraftigere vind evt. med nedbør, men af kortere varighed. [HAR] Når bygen indeholder regn benyttes gerne shower, når vinden er det væsentlige, bruges gerne squall. [DHS, EST, KOF, NauM69, NAV1-248, SAL, SES134, TuxSOS] [Röding] byge med luft i. haglbyge. [Röding] hård byge. [Röding] regnvejrsbyge. [Röding] " Unvejrs Byge, Torden-Byge". [Röding] » [Pilot] | |
| bygesky | |
|
(-en, -er): Se ovenstående under byge. [NauM69] | |
| bygevejr | |
|
(-et, -): Vejr, hvor vindens styrke og nedbør veksler med de passerende byger. [HAR, ODS] | |
| byggebedding | |
|
(-en, -er): Plant areal, der skråner mod vandkanten og ender ude i vandet, og hvorpå skibe bygges indtil søsætningen. [ODS, MOS1 p.14] | |
| byggekontrakt | |
|
(-en, -er): Kontrakt mellem skibsreder og skibsbygmester eller skibsværft om bygning af et skib. " Rederiet betaler for nævnte Skib Kroner 90.000 og erlægges saaledes: 10% naar Kølen er lagt, 20% naar Skibet er spantereist, 20% naar Garnering og Dæk er lagt, 20% naar Skibet er sat i Vandet, 30% ved Afleveringen." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| byggekurs | |
|
(-en, -er): Den retning, som et skibs diametralplan har under bygningen. [ODS] | |
| byggenummer | |
|
(-nummeret, -numre): Værftets nummer på et skib under konstruktionen. Værfterne anvender gerne fortløbende nummerserier, og byggenummeret benyttes i omtale af skibet, før det har fået et navn. Efter navngivningen benyttes nummeret ved fx genbestilling af udstyr, som oprindeligt var leveret efter byggenummer. Nummeret må ikke forveksles med IMO-nummeret. [NJUF16] | |
| byggespant | |
|
(-et, -er): Spantemodel, efter hvilken skabeloner optegnes og udskæres på spanteloftet. Skabelonerne anbringes på spantetømmeret eller spantejernet, der skæres efter dem. [ENK, FUN, ODS (-def.), SKT86] | |
| byggeværft | |
|
(-et, -er): Værft, der bygger skibe; til forskel fra reparationsværfter. [ADM55, LAB63, SKD5a] | |
| bygningsattest | |
|
(-en, -er): Dss. bilbrev. [DS p.115, ODS - Sale&Purchase, Packard, 1988, Fairplay] " Ved registrering af et nybygget skib udkræves en bygningsattest fra det værft, der har bygget skibet, indeholdende de fornødne data til identifikation af skibet samt en bevidnelse af, at skibet er bygget for bygherrens regning, og at ejendomsretten til skibet er overgået til denne." [BEK nr. 416, 12/7 1988] | |
| byldepest | |
|
(-en, -): Orientalsk pest, bubonpest. [ODS, SEH58] | |
| byrding | |
|
(-en, -er): Skibstype. Lastskib fra tidl. middelalder med lige høje sider, dvs. højere end krigsskibe af langskibstypen, men ellers meget lig knarren med 10-12 mands besætning, senere op til 30 mand. Efter 14. årh. er typen betegnet som bording. E. ON. af bord = bræt. [DDV32, DHS125, DUD, FOLK, H&S44/109, ODS, StilD] | |
| byrkelange | |
|
(-n, -r): Torskefisk af langeslægten. Lat. navn er Molva byrkelange. Den er noget slankere end den almindelige lange. Kan blive omkring 1 m lang og lever over det meste af Nordatlanten på stor dybde omkring 1000 m eller mere. [FISK, LIBfis] | |
| bysse | |
|
(-n, -r): 1. Fork. for kabys. [SøensF] 2. (buss, byse). Skibstype, fartøj mindre end kog anvendt til sildefiskeri. Dss. bus. [DHI2-15, DNH113, HORD, KOF, MarK12-96, ODS] | |
| bægerelevator | |
|
(-en, -er): Elevatoranlæg til losning af skibe, hvor ladningsbeholderen har form som et bæger, der kan indeholde fx korn og sand. [ÅHAV p.10] | |
| bæk | |
|
(-ken, -ke): Vandløb mindre end en å. [FOH60] | |
| bækørred | |
|
(-den, -der): Ørredfisk, der forbliver i sit vandløb. En slægtning til havørreden, men mindre end denne. Bækørreden bliver sjældent 0,5 m og 1 kg. Dens latinske navn er Salmo trutta forma fario. Ørrederne er udbredt over hele Europa og noget ind i Asien. Den har været eksporteret til Australien. [FISK5682-21, LIBfis] | |
| bælg | |
|
(-en, -e): Fartøjets midterparti af bund og sider. Skibets yderside omkring midtskibs. Midterste del af skibsskroget. Især anv. rumligt. [ABC, H&S59-30, KUSK73, ORL408, SMY, SØK31, TUR, VerV2] | |
| bælgmørke | |
|
(-t, - / adj.): Fuldstændigt mørke. [H&S46-60] | |
| bælgvantepejling | |
|
(-en, -er): Pejling uden pejlinstrument, foretaget med hånd el. fingre. Unøjagtig pejling. Hvorvidt det engelske udtryk er dækkende er tvivlsomt. En bedre oversættelse kan være [TAN2-30] | |
| bælt | |
|
(-et, -er): Smalt farvand, der forbinder to større farvande. Dss sund el. indsnævring i et farvand. Tidl. også anv. om Kattegat (op til 1550) og Bælterne, der kaldtes bæltsunde. [Nav1-46, SAL, SØS1-27] | |
| bæltfartøj | |
|
(-et, -er): Fartøj benyttet til krydsning af et bælt, færgebåd. [OSA68] | |
| bæltsbåd | |
|
(-en, -e): Fiskefartøj anv. til sildefiskeri i Storebælt. [VerV1-156+2] | |
| bæltgarn | |
|
(-et, -): Fiskegarn, bundgarn el. drivegarn, anvendt i bæltfarvand. [ODSS2] | |
| bæltskonnert | |
|
(-en, -er): " Den første bæltskonnert blev søsat fra Nyholm i 1828 og fik navnet DELPHINEN. Besætningen blev normeret til 25 mand og senere til 17 mand, og skibet var kun udrustet med 2 stk. 3-pundige kanoner og 2 stk. 1-pundige falkonetter. Skonnertens dimensioner var 18 meter i længden og 5,5 meter i bredden." [MHT1/2000 p.12] | |
| bæltsmakke | |
|
(-n, -r): Færgefartøj på Storebælt. [ODS] | |
| bæltsø | |
|
(-en, -er): Dss. bælthav. I Danmark omfatter det generelt hele Kattegat til Darsser Ort-Gedser (1915-51), men i daglig tale forbindes kun selve bælterne og Sundet med ordet. [ODSS2] | |
| bælttold | |
|
(-en, -): Se Sundtold. [SAL] | |
| bæltepanser | |
|
(-et, -e): Panserplader opsat langs et skibs vandlinieparti. [ODS] Hvor det generelle udtryk for et tidligt pansret krigsskib er [CHS7] | |
| bændeltang | |
|
(-en, -): Havvandsplante af vandaksfamilien, slægten Zostera. Havbændeltang = ålegræs: Zostera marina. [DDL1-137, OSA170, SAL] | |
| bændsel | |
|
(-selet, -sler): 1. Tynd line anv. til sammenbinding af fx to tove el. belægge tovender el. splejsninger med, for at de ikke opgår sig el. for at holde parterne sammen. [Röding, Saint] har også 2. Med bændselline at befæstige rigningsdele eller andet på skibet. bændsel med krydstørn. dobbelt bændsel. endebændsel. [WOL] [Saint] hellebændsel. Sammenføjning af to varptrosser. Gldgs. udtryk. [DMO] hellingbændsel. [HAR] hjertebændsel. Det inderste bændsel, der på en nok fæstner et sejl til denne. [HAR, Saint, WOL] midterste bændsel. [HAR] nokbændsel. Det yderste bændsel, der på en rånok fæstner et sejl til denne. [WOL] Bøyten bændsel eller Binden bændsel [Saint] opsejsingsbændsel. [SAL] røringsbændsel. [HAR] svaberbændsel. Dss. opsejsingsbændsel. [SAL] tusindbensbændsel. [WOL] vantbændsel. Dss. dobbelt bændsel. [ABC, DAH33, DHS, DMO, EL, KUSK53, PSØM40, S&M, SøensF, TuxSOS, VerV2] | |
| bændselgods | |
|
(-et, -): Dss. bændselline. [ODS] | |
| bændselline | |
|
(-n, -r): Treslået hampereb med 5-8 mm diam. [KUSK4] | |
| bændsle | |
|
(vb): Sammenføje to ting ved hjælp af tynd line, der omsnøres begge dele. [EL, Saint] | |
| bændsling | |
|
(-en, -er): Dss. bændsel. | |
| bænk | |
|
(-en, -e): 1. Grund i havet af form som en bænk, en langstrakt bank. [KALK(Moth), ODS, SØS17] 2. bænk i båd. [WOL] bænk i agterenden af barkassen eller sluppen. [Röding] 3.. " Bænk i Horizonten." " En tyk skybræmme, som især ved solnedgang viser sig på den vestlige horisont, og sædvanligvis er forvarsel om dårligt vejr. [Röding] | |
| bænkevælling | |
|
(-en, -er): Ikke særlig respekteret kost til søs. " Den daglige Kost var der ikke meget Afveksling i. Den første Dag stod den paa Ærter og Flæsk - den anden Dag paa salt Kød og Bænkevælling = Grynsuppe, den tredie Dag paa Vandgrød og Stokfisk, og saa om igen og om igen. Nutidens udmærkede Daasemad kendtes ikke dengang." (fra ca. 1870) [DSB-1933 p.39] | |
| bære | |
|
(vb): 1. Løfte, holde oppe. »Båden kan bære alle mand«. bære oppe = holde sig flydende. 2. Have retning i mod om fx kanoner. Også om kursen: styre op mod noget. 'Bære fri' af fx andre skibe. 'Bære ned' dvs. mere væk fra vinden. [DMO, ODS] 3. Vindretning. Bære fra = vinden blæser væk fra. [DMO] bære af: Dreje væk fra vinden med sejlskib for at undgå en fare. [DHS, DMO, ODS, SøensF, TUR, TuxSOS] bære fri af: bære ned på. bære oppe: bære overet: Tovværk, der sammen bærer en byrde og er udsat for lige stort træk. bære rundt: [DHS, DMO, FUN, TuxSOS] | |
| bærebølge | |
|
(-n, -r): Den grundlæggende radiobølge, hvorover kan lægges forskellige andre bølger, fx modulationsbølger. [FISK261] | |
| bæreevne | |
|
(-n, -r): Dss. dødvægtstonnagen. Skibs kapacitet målt i vægtenheder. Lasteevene, dødvægtstonnage for fragtskibe. "- ringere bæreevne som følge af skrogform - og mulig lastforskydning agterover af samme grund." [ABC, EST, SES p.16, SKT73 p.370, SKT02-I p.53, SØF34-35/2004 p.4 sp.4, SØT p.29, TuxSOS] | |
| bæreflade | |
|
(-n, -r): I en dampmaskine. [HFM p.923] | |
| bærekraft | |
|
(-kraften, -kræfter): Skibs opdriftskraft. | |
| bæreleje | |
|
(-t, -r): Maskindel, der optager tryk fra fx roterende aksel. [ABC, HFM926] | |
| bærestrop | |
|
(-pen, -per): 1. Tov el. wirestrop, der holder redningsbåd til david. [ABC] 2. Tovværksstrop til at ophænge en kvejl (opskudt) tov i. [ODS] | |
| bærestyrke | |
|
(-n, -r): Dss. lasteevne. [LAB139] | |
| bæretap | |
|
(-pen, -pe): Tap der bærer roret. [ODS] | |
| bæring | |
|
(-en, -er): 1. Dss. opdrift. »Den ret store bredde gav den bæring«. [KLAR88] 2. Dss. pejling. [KOF] 3. Føre som fx i bære fra mig, dvs. vinden el. et skib fjerner sig fra iagttageren. [KOF] 4. Bredde. Dss. største bredde af et skib. [KOF] | |
| bøddelknob | |
|
(-et, -): Et løbeknob som brugtes til hængning og i dag til brillesnor. [BÅD5/93, KNOp.72, -ODS] | |
| bøde | |
|
(vb): Reparere, istandsætte garn. [DkFiskf.i.65, ODS, WOL] | |
| bødegang | |
|
(-en, -e): »Styrehus og bødegang i skibets styrbord side er totalt udbrændt«. [DFT6/91-14] " Bedstemanden hentede en tamp i bødegangen til noget arbejde forude, og kokken skulle hægte en kort kæde til bagtrækket med en slipkrog." [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.16] | |
| bødehal | |
|
(-len, -ler): Stort lokale, hvor net og garn repareres og garn kan spredes ud. [Havf17/1-91] | |
| bødenål | |
|
(-en, -e): Bennål eller trænål hvormed garn bødes. | |
| bødker | |
|
(-en, -e): Håndværker, der forfærdiger og reparerer tønder og fade. [DMO, HAR, MM4/96-436] | |
| bøffe | |
|
(vb): »... lokke hele besætningen op og bøffe til luv«. Benytte besætningens vægt til stabilitetsformål i en sejlbåd. [BÅD8/98] | |
| bøg | |
|
(-en, -e): Træsort. Bruges til køl og sjældent til nederste bord. Bøg kan tåle vand, men rådner i fugtig tilstand, når det udsættes for ilt. Massefylde 0,77. [BÅD8/93, SKT70-22] | |
| bøje | |
|
(-n, -r): 1. Dss. søtønde, tønde, vager. Flydende, fast anbragt beholder anv. til afmærkning af sejlrute i farvand. Bøjer kan være af forsk. form, være udstyret med forsk. top og have forsk. farve, der muliggør identifikation af type og betydning for passageside. Bøjer inddeles i: drueformet bøje: fløjtetønde: klokketønde: konisk bøje: [HAR] lysbøje: mærkebøje: navigationsbøje af stor størrelse: solcelledreven bøje. [SØF34-35/2003 p.10] spidsbøje: [HAR] " Spidse Bøje, Havnetønde." spirtønde: stumptønde: tøndebøje: tøndebøje: [HAR] vager: varpebøje: I elisabethansk England benyttedes bl.a. to typer bøjer: tøndeformede, der kaldtes for Udtryk med ordet bøje at strømme en bøje. Dss. at lade den flyde for at konstatere dens tæthed. [DMO] blind bøje: Siges om en bøje, der af strømmen er trukket under vandoverfladen. [FUN] bøjen vager: Siges om en korrekt flydende bøje. [FUN] udlægge en bøje: 2. Flydende genstand, der afmærker et emne på fx havbunden. Beholder fastgjort til fx et udlagt anker for at afmærke dette. »Mærkebøje« kaldes af den simple mand for »skomager« [DMO] » [Proudman Leaflet, 1995 arkiv.havbund] E. gr. boeiai, lat. boia = stropper af okselæder el. halskæde. Germ. baukna = tegn, bavn. [KLIPNP134, NAV1-29, SAL, TuxSOS] 3. † Dss. redningsbælte. [ODS] 4. sætte i bøjen: Straffe ved at fastgøre den dømte med jernbøjler om ankler. »Hvis ikke han netop sad i bøjen for optøjer«. [Drachmann] Sidde i bøjen: [DNW, H&S53-45, Søkrigsart.1752] 5. vende tilbage til bøjerne. Dvs. blive genoplagt igen i bøjer på et afsides og billigt sted. " Omkring påske topper reeferraterne normalt, og samtidig med at de begynder at falde, vender de ældre kølebåde, som kun sejler i højsæsonen, tilbage til bøjerne." [SØF28-29/2004p6sp1] | |
| bøje | |
|
(vb): 1. Bøje et anker el. ankertov vil sige at fastgøre bøjer til anker el. tov. [FUN] 2. vride. [K113-10, SKT33] 3. Bære oppe, holde flydende: [DI1] 4. Afmærke et farvand med bøjer. | |
| bøjebånd | |
|
(-et, -): Jernbånd, der holder tøndestaverne sammen. Skal forstås fra et tidspunkt, da bøjerne var fabrikeret som trætønder. [HAR] | |
| bøjefortøjning | |
|
(-en, -er): » ... fastgøres bøjefortøjningen på selve kablet inden affiringen ...«. [DS85-713] | |
| bøjehåndtering | |
|
(-en, -er): »Der installeres en kran på agterdækket til bøjehåndtering«. [SØF31/94] | |
| bøjekattestjert | |
|
(-en, -er): Tov i bøjens overende, der anvendes, når den hales ind. [FUN] | |
| bøjekutter | |
|
(-en, -e): Fartøj beregnet til udlægning og vedligeholdelse af afmærkning. »Nybygning nr. 221 - bøjekutter JENS SØRENSEN«. Se også bøjeskib og bøjelastskib. [Coasterfarten, SØF11/94] | |
| bøjelastskib | |
|
(-et, -e): Fartøj beregnet til udlægning og vedligeholdeselse af afmærkning og større end en bøjekutter. »... et såkaldt bøjelastskib. Sibet skal især arbejde i de indre danske farvande«. Se også bøjeskib og bøjefartøj. [SØF50/91] | |
| bøjeline | |
|
(-n, -r): Dss. bøjereb. Forbindelse mellem ankerbøje og ankerkryds. [DNW] | |
| bøjepenge | |
|
(-, -): Afgift for at fortøje ved en bøje. En afgift, der ofte forekommer sammen med fyrpenge og andre lignende afgifter: Udtrykket var i brug i England fra 16. århundrede Jf. Waters i [AON]: [ODS, Saint] " Havnepenge, Bojepenger. En under dette javn kendt afgift, som skibe, der passerer tønder og båker må betale til et lands regering for disses vedligeholdelse. [Röding] bøjepenge. " Afgivt til Varderne paa Land." [HAR] | |
| bøjereb | |
|
(-et, -): Reb, der forbinder bøje (2) med fx anker. [HAR] trendse bøjerebet: [ODS, Saint, TuxSOS] | |
| bøjerebstik | |
|
(-ket, -): Stik om ankerlæg og ankerflige, hvor tampen najes til lægge, og der tages et dobbelt halvstik med et stik om hver flig. Den løse tamp føres til bøjen. [FUN, KUSK19, PSØM257, SES90] | |
| bøjert | |
|
(-en, -er): Mindre fartøj af jagttypen. Dss. boier. [ODS] | |
| bøjeskib | |
|
(-et, -e): »... en tiltrængt fornyelse af bøjeskibene er i gang, og væsenet har med JENS SØRENSEN fået skib med de teknikker, der ... har fire thrusters til afløsning af ... »vorherres bovpropel«. Begrebet er, at skibet kaster anker til luv for en bøje, og derefter lader vinden og søen presse bøjeskibet til arbejdspladsen«. Se også bøjelastskib og bøjefartøj. [DkSkibsf3/88, SØF27-28/94] | |
| bøjestjert | |
|
(-en, -er): Line i en bøje til at hale denne ind med. [HAR] | |
| bøjestrop | |
|
(-pen, -per): Strop om en tøndebøje for at kunne fastgøre bøjerebet til den. [FUN, ODS] [HAR] | |
| bøjetamp | |
|
" ... at bedstemanden - inden skipperen var kommet ind i styrehuset - havde ladet gå fortøjningen fra skibet til ankeret og var gået med bøjetampen over bord - antagelig fordi han uforvarende havde trådt i en kinke på bøjetampen." [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.20] | |
| bøjle | |
|
(-n, -r): I udtryk som: bøjle til at bevare gallionsfiguren. [HAR] bøjle til at bevare lanterne. [HAR] klyverbomsbøjle. [Röding] klyverbomsbøjle. [HAR] lugebøjle. [Röding] læsejlsbøjle. [HAR, Röding] mastebøjle. [Röding] mastebøjle. [HAR] pumpebøjle. [Röding] | |
| bøjning | |
|
(-en, -er): Formforandring af et emne, så en af akserne bliver vinklet. Når bøjningen er ødelæggende for emnet kaldes det på engelsk for: [SKT57] | |
| bøjningsmoment | |
|
(-kurve). Kølløftende bøjningsmoment og kølsænkende bøjningsmoment. I sammensætniner som bøjningsmomentkurve. [SKT47+61, SØM22-73] | |
| bøjningspåvirkning | |
|
(-en, -er): [SKT362] | |
| bøjle | |
|
(-n, -r): Beslag af form som ring, lukket skinne el. lign., hvorpå fx sjækkel el. skøde fastgøres og evt. kan glide. [TuxSOS] | |
| bøjse | |
|
(-n, -r): " Navnet på en kendt sejlskibstype, der er udrustet til sildefiskeri. Det har to master, en stor og en lille mesanmast, der står agterligt på dækket, derpå fører den et stort sejl, til stadighed et mærssejl, en stagfok og et lille halvt mesansejl, der sidder på en rå, og ved hjælp af hvilken man styrer skibet under fiskeri..." [Röding] [OED]: | |
| bøjten | |
|
(adv): † Ydre i mods. til indre. Anv. kun i sammensætninger som bøjtenfald og bøjtenskøde fx for underlæsejl. E. hol. buiten. [DHS, DMO, KOF, SAL, TuxSOS] | |
| bølge | |
|
(-n, -r): 1. Overfladebølger i vand. Bølger er forstyrrelse af vandoverfladen, der er under kontinuerlig indflydelse af den vind, der skaber den. Bølger er forstyrrelser fra en ligevægtstilstand. [NauM] [Röding] Her om bevægelse af vandpartikler i havets øverste vandlag. Med tilstrækkelig havdybde er bølgebevægelsen oscillerende, og vandpartiklerne flytter sig rundt i en cirkelbane og føres ikke fremad med bølgerne - til forskel fra strømbevægelse. Denne påstand er ikke helt korrekt, idet der er en meget lille fremføring af en vandpartikel, idet den roterende bevægelse ikke er en fuldkommen cirkel, og vandpartiklerne i toppen bevæger sig en smule mere forefter, end partiklerne ved bølgebunden. Denne fremadskridende transport kaldes for: En vandpartikel følger på sin bane periferien af en roterende cirkel, hvis diameter er lig med afstanden mellem bølgedal og bølgetop. Alle bølger kan betragtes som progressive, idet energi flyttes gennem eller over emnet. [Wave] 2. Elektromagnetisk bølge. Forandringer af den elektriske og magnetiske feltstyrke, hvorved der sker en forplantning af elektromagnetisk energi gennem rum. [FOH41, NauM148, ODS, SKT70p.402, SØM22-390, SØF 36/2003 p.14, TOP7] FORSKELLIGE BØLGETYPER OG UDTRYK MED BØLGER anløbning af bølgerne. [Röding] , bagslag - bølgers fra landet er tilbageslaget af en sø, der har ramt landet først og nu slår tilbage. [Röding] brydende bølge (1.) Brydende bølger ved en strand - en surfbølge - kaldes [WAVEp.29] bræksø. [Röding] centimeterbølge (2.) Radiobølgelængde anv. i forbindelse med radar. [NAV4-46] decimeterbølge (2.) Radiobølgelængde anv. i forbindelse med radar. [NAV4-46] direkte bølge (2.) En bølge, der ikke er reflekteret, men udbreder sig i en ret linje fra sit oprindelsespunkt mod observatøren. Udtrykket bruges også om bølger, der følger jordens krumning. [NavIII-4] divergerende bølge. Når et legeme bevæges med jævn hastighed gennem vand, opstår der en uendelig mængde bølger, der breder sig ringformigt ud i vandet. Den divergerende bølge er bølgetoppen, der forløber langs tangenten til den første og efterfølgende bølger. Med andre ord er det den bølge, man kan se brede sig ud til siderne fra et skib, der bevæger sig gennem vandet. [SØM22-390] dybvandsbølge. Bølge, der befinder sig på vanddybder større end bølgens dobbelte bølgelængde. elektronisk bølge. Dss. radiobølge. [NAV3-1] grundsø er en bølge, der har oprørt havbunden, så sand og mudder er hvirvlet op i vandet og har gjort det uklart. [Röding] gruppehastigheden (1.) er den hastighed med hvilken en gruppe bølger bevæger sig, hvilket er den halve bølgehastighed. [NauMnyp.385] hundredeårsbølge (1.) En særlig stor bølge, kæmpebølge, som statistisk kan beregnes til at indtræffe én gang per 100 år. Begrebet bruges ike videnskabeligt. Det eng. udtryk »giant wave« er bedre. kapillarbølge er bølger i havoverfladen med bølgelængder under ca. 17 mm. Kraften, der holder disse bølger sammen, er overfladespændingen, og de dannes på spejlblankt hav ved små vindstyrker. kort bølge. [Röding] lang bølge. [Röding] oscillerende bølge. Bølger, hvor vandpartiklerne ikke flytter sig varigt i horisontal retning. [SKT432, SØM371] overfladebølge. Bølge, der bevæger sig på et emnes overflade. [WAVE] " Sejle tvertsover Bølgerne." [Röding] sejle tværs over bølgerne, sejle på tværs af bølgerne. [Röding] skråbølge. Bølgesystemet frembragt ved skibets forende og agterende under fremdrift, og som udbreder sig efter en linje skråt ud fra skibets ender. stampesø er en sø, som skibet banker ned i. [Röding] stor bølge. [Röding] stående bølge. En stående bølge er summen af to lige kraftige progressive bølger udbredt i modsatte retninger. [WAVE] trochoidal bølge (1.) Bølge, hvor en vandpartikel bevæger sig rundt langs periferien af en cirkel - en rullende bølge. [SØM22-374] translatorisk bølge. Bølge, hvor en vandpartikel flyttes horisontalt som fx en tidevandsbølge i et stræde. [SØM22-371] tværbølge. 1. Buede bølgetoplinjer mellem de to tangentiale bølgetoplinjer dannet efter et legemes bevægelse gennem vandet. [SØM22-390] 2. Bølger, der dannes ved forskib og agterskib, og hvis bølgekamme er vinkelret på bevægelsesretningen. [SKT70p.398] vindskabt bølge. »Den har - ligesom alle vindskabte bølger - startet sit liv som små krusninger på havoverfladen.« [WAVEp.10] pløje bølgen: Dss. sejle. [MOL, OED, citat 1658] | |
| bølgeamplitude | |
|
(-n, -r): En bølges amplitude er det halve af bølgehøjden. [SAL, SKT435, WAVE] | |
| bølgebassin | |
|
(-et, -er): Testbassin eller øvelsesbassin, der simulerer havbølger, og hvori man sikkert kan træne personer eller afprøve materiel under forhold, der ligner virkeligheden. [SØF34-35/2003 p.10] | |
| bølgebevægelse | |
|
(-n, -r): Den bevægelsesform, som vandpartiklerne har i en bølge. [FOH41, SKT69+432, WAVE] | |
| bølgebjerg | |
|
(-et, -e): »... løftede stavnen for et kommende bølgebjerg« [24/8766p.20] | |
| bølgeblik | |
|
(-ket, -): Havblik, helt stille vandoverflade. Gldgs. [KALK(Kingo-Chr.V-Lov-Anhang)] | |
| bølgebryder | |
|
(-en, -e): 1. Mole. Beskyttende mur el. dæmning foran indsejling eller havn for at bølgeslaget brydes og få smult vande inden for. breakwater. »An artificial [DST]. 2. Kant el. bjælke på fordæk fra centerlinje og skråt bagud til hver side for at vand, der er taget indenbords med søerne kan ledes ud over siden. Også over luger og åbninger på fritidsfartøjer. V-formet plade på fordæk for bortkastning af søer. [ABC, D/E, EST, Jollebogen 8, ODS, S&M, SKT61-102] | |
| bølgedal | |
|
(-en, -e): Mellemrum mellem to bølgetoppe. [EL, NauMnyp.385, NAV1-296] rummet mellem to søer. [HAR] | |
| bølgedannelse | |
|
(-n, -r): [DAH269, WAVEp.11] | |
| bølgedata | |
|
(-): Information om bølgers karakteristika som fx bølgelængde, bølgeperiode etc. [NauM161] | |
| bølgedimension | |
|
(-en, -er): Data for en bølges størrelse, dvs. højde, længde, frekvens etc. [NauM151] | |
| bølgedæmper | |
|
(-en, -e): Pose el. anden beholder indeholdende olie, der langsomt frigives til havet, hvor det lægger sig på overfladen og derved ændrer overfladespændingen og dæmper bølger og bølgekæntring. [FOLK, ODS, SAL, WOL] | |
| bølgedæmpning | |
|
(-en, -er): Fx med olie. [DAH279, SAL] " Rør til Bølgedæmpning. I Rummet foran Folkerummene anbringes i hver Side et lille Jernrør i Forbindelse med en Oliebeholder paa c. 200 Potter til det ovennævnte Øjemed. Rørene føres ned til nær Vandlinien og udmunder gennem Yderklædningen paa hver Side agten for Forstevnen." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] | |
| bølgeenergi | |
|
(-en, -er): Energi indeholdt i en bølge er af to former: kinetisk og potentiel. Den normale formel for en bølges komplette indhold af energi er: 1/8 x tyngdeaccelerationen x vandets massefylde x bølgehøjden2 udtrykt i hhv. kgm3, ms2 og meter, resultatet i Joule per m2. [NauM149, SØF40/91, SØF 36/2003 p.15, WAVEp.21] | |
| bølgefelt | |
|
(-et, -er): Et mindre områdes bølger, der ikke er helt ens, da vindens kraft er vekslende, og søerne derfor har lidt forskellig størrelse. [MET2p.350, NauM196, NAV3-2] | |
| bølgeforhold | |
|
(-et, -): Angivelse af bølgernes styrke og retning. [RuteT] | |
| bølgefrekvens | |
|
(-et, -): Bølgefrekvensen er antallet af bølgetoppe eller bølgedale, som passerer et bestemt punkt per sekund. Bølgeperioden er således den reciprokke værdi af bølgefrekvensen. [WAVE] | |
| bølgefront | |
|
(-en, -er): En bølges forreste kant, bølgens stejleste side, og der hvor den brækker fra. [FISØ46] | |
| bølgegang | |
|
(-en, -e): Dss. søgang og bølgebevægelse. [MOL, SAL] | |
| bølgegruppe | |
|
(-n, -r): Et antal bølger med et fællespræg, der betragtes samlet. I en bølgegruppe bevæger de enkelte bølger sig hurtigere end hele systemet, således at en enkelt bølge vil flytte sig fra bagenden af gruppen til forenden af gruppen for der at forsvinde. De højeste bølger mødes i gruppens midte. Gruppens hastighed kaldes for: [NauM149, WAVEp.19] | |
| bølgehastighed | |
|
(-en, -er): Hastigheden, som en bølgeprofil bevæger sig med. " Nyt anløb med fart lidt over bølgehastigheden, ca. 20 knob." [DAH270, SFS Opklaringsenhedens Orientering 2/2009 p.23] | |
| bølgehest | |
|
(-en, -e): Poetisk navn for et sib. [FOLK] | |
| bølgehøjde | |
|
(-n, -r): Den totale vertikale afstand mellem en bølgedal og den efterfølgende bølgetop. [DAH269, NauM150, SKT428, WOL] " Bølgehøjdemæssigt opererede man med to muligheder: 2,5 m eller 5,5 m - Nordatlanten - og fartkriterierne var hhv. 18 og 25 knob." [SØF50/2004 p.12 sp.4] bølgehøjdemåler: Måleinstrument, der kan registrere de passerende bølgers højder. [Munro brochure] signifikante bølgehøjde er gennemsnittet af den højeste tredjedel af en gruppes bølger. [NauMny.p.395, WAVEp.13] | |
| bølgekam | |
|
(-men, -me): Bølges øverste kant. Hvis en bølge har en hvid top, skyldes det, at vinden driver bølgens top frem hurtigere, end resten af bølgen kan følge med til. Den hvide kan kaldes på engelsk for: [SAL, WAVEp.11] | |
| bølgekort | |
|
(-et, -): Oversigtskort visende et farvands bølgesystemer med højde og bevægelsesretning samt tilsvarende for dønninger. [MetS, NauM187, NauMny.p.408] | |
| bølgekraftværk | |
|
(-et, -): »Bølgekraftværft vil med tiden kunne dække 10-20 % af vores energibehov« [SØF40/91] | |
| bølgeleder | |
|
(-en, -e): Radioteknisk begreb. Forbindelse mellem sender og antenne i radaranlæg. Rørformet metalskinne med rektangulært tværsnit. [NAV4-54, ny68] | |
| bølgelængde | |
|
(-n, -r): 1. For radiobølger kan bølgelængden udregnes som: f= 3 x 108 : lambda, hvor lambda = bølgelængden, og frekvensen = f. [DAH269, NAV4-46, ny58, NAV10.p.7] 2. Havbølgelængde er afstanden mellem to på hinanden følgende bølgetoppe eller bølgedale. [NauM11, WAVE] | |
| bølgelængdelinie | |
|
(-n, -r): Linje i forbindelse med skibets dannede bølge under fremgang. Linjen går tværs på bølgens retning. [SKT443] | |
| bølgemodel | |
|
(-len, -ler): Tænkt bølge konstrueret i et edb-program eller direkte skabt mekanisk i fx prøvetank. [SØF 36/2003 p.15] | |
| bølgemodstand | |
|
(-en, -e): Den energi, der går til at danne et skibs bovbølge og hækbølge ved fremdriften, kaldes bølgemodstand, og energien til bølgen tages fra skibets fremdrivningsmaskine. [HAV22, HFM926, NAV2-125 ny156, ODS, SKT428, SKT70p398] | |
| bølgemødeperiode | |
|
(-n, -r): Tidsforløbet for et skib i fremdrift mellem to på hinanden følgende kollisioner med en bølge. Perioden vil være lig med bølgeperioden, hvis bølgerne rammer tværs, den vil være hurtigere, hvis bølgerne kommer ind forfra, og langsommere, hvis bølgerne kommer agtenfra. [MET2p.378, SKT443] | |
| bølgemønster | |
|
(-tret, -trer): »... til at følge alle bølgemønstre imellem de to yderpunkter«. [NauM149, SØF19/94(ark.slæbefisk)] | |
| bølgeparameter | |
|
(-tren, -trer): Forhold som højde, længde eller hastighed, der har indvirkning på en bølges bevægelse. [SØF 36/2003 p.15] | |
| bølgepassage | |
|
(-n, -r): En bølges løb forbi et skib. [SKT444] | |
| bølgeperiode | |
|
(-n, -r): 1. Om havets bølger. Tidsrummet fra en bølgetop til den næste bølgetop passerer samme sted målt i sekunder. [DAH270, ODS, SKT432, SØF 36/2003 p.15, WAVE] 2. Om radiobølger. Tidsrummet fra en bølgetop til den næste bølgetop passerer samme sted målt i tid. [NAV10.p.7] | |
| bølgepige | |
|
(-n, -r): Mytisk kvindeskikkelse, som søfolk så i forbindelse med bølger. En slags havfrue. [ODS] | |
| bølgeprofil | |
|
(-en, -er): Den form, som en bølge har, fx stejl eller flad. [NauM149, SKT432] | |
| bølgeryg | |
|
(-gen, -ge): Dss. bølgetop. [ODS, SKT70p.402] | |
| bølgeskala | |
|
(-en, -er): Gradueret liste over bølgeforhold, fx styrke. [S&M] | |
| bølgeskråning | |
|
(-en, -er): En bølges hældning eller stejlhed. [KEN168] | |
| bølgeskvulp | |
|
(-et, -):
| |
| bølgeskærm | |
|
(-en ,-e): Beskyttelsevæg, der kan forhindre bølgesprøjt ved et havneanlæg i at ramme den bagvedliggende kaj. [HAV89] | |
| bølgeslag | |
|
(-et, -): Enkel bølges bevægelse el. om selve bølgens bevægelse. [NauM102, SAL] " Forsøget måtte dog afbrydes, efter at en del af drejningen var gennemført: bølgeslaget i strandkanten betød, at to af tre slæbetrosser samt en af tre fortøjninger sprang." [SØF28-29/2007 p.] | |
| bølgeslik | |
|
(-ket, -): Småbølgers fremløb ad stranden. [ODS] | |
| bølgespredning | |
|
(-en, -er): Bølger med større bølgelængde bevæger sig hurtigere end bølger med mindre bølgelængder, hvorfor de førstnævnte vil give dønning et bestemt sted, før de sidstnævnte. [MET2p.355] | |
| bølgesprøjt | |
|
(-et, -): Vandpartikler, der transporteres bort fra en bølgetop af vindens kraft. [HAV89] | |
| bølgestejlhed | |
|
(-en, -er): Bølgestejlhed er bølgehøjden divideret med bølgelængden. [HÅS17, NauMnyp.385, WAVE] | |
| bølgesug | |
|
(-et, -): Vandets tilbageløb fra forstrand efter en bølge. [ODS] | |
| bølgesystem | |
|
(-et, -er): Samling af bølger, der ikke behøver at være af samme styrke, men som har en vis relation til hinanden. [NAV1-297, POS73, SKT428] | |
| bølgetog | |
|
(-et, -): En række af successive bølger. [FISØ8, NauM148] | |
| bølgetop | |
|
(-pen, -pe): Øverste del af en bølgebevægelse. Den del af bølgen, der er over det stillestående vands niveau, men ofte brugt alene om bølgens højeste punkt. [NauM34, oceanworld.tamu.edu, SKT428, SØF 36/2003 p.14, TforRedn.5/89, WOL] | |
| bølgetype | |
|
(-n, -r): Bølger inddeles efter art i fx dybvandsbølger, kapillarbølger etc. For radiobølger inddeles de fx efter frekvensi bånd som højfrekvente, lavfrekvente, eller eftre fx modulation. [Instr.RadioT.11] | |
| bølgeudbredelse | |
|
(-n, -r): Udbredelsen gennem rum af enten havbølger eller radiobølger. [SKT432, WAVEp.16] | |
| bølgometer | |
|
(-teret, -tre): »bølgometeret har i hurtigfærgesammenhæng vundet pænt frem som hjælpemiddel.« »Wavex-systemet er teknisk set bygget op om en radar med hurtigroterende scanner og et PC-program ... De signaler, der anvendes er i realiteten dem der »kvæle« i seaclutteren«. »... et bølgometer, der skal kunne afsløre for vagthavende navigatør, om skibet laver for store bølger.« [Søfart p34/98 ark. u. Færger i KLIP gr.13b 12/6 98. SØF48/96] | |
| bønnebog | |
|
(-bogen, -bøger): Betegnelsen på de skuresten af form som mursten, som benyttedes i skibe med trædæk til renholdelse af disse. Dækket blev strøet med sand, og stenen blev skubbet frem og tilbage på sandet, der således sleb træet. Arbejdet kunne udføres liggende på knæ, eller stenen kunne være monteret med skaft. Der var forskellige stenstørrelser. De mindste kaldtes for De større kaldtes for De helt små til hjørner og kroge kaldtes En noget usandsynlig forklaring på de hellige navne er, at de første sten var ituslåede gravsten. Mere sandsynligt er forklaringen om, at arbejdsstillingen mindede om knæfaldet i kirken. [H&S65-182, TAFMp.192-151] | |
| bør | |
|
(-en, -er): Vind. Både om medbør og modbør (1795). [H&S53 p.102, LøgstørGrunde p.12, MOL, ODS, SAL, Benzon] | |
| børfast | |
|
(adj): Forhindret i at sejle pga. vindretning el. -styrke. [Benzon, MOL] | |
| børløs | |
|
(adj): Dss. vindstille. [MOL] | |
| børt | |
|
(-en, -er): 1. Fartøj, der benyttes ved færgetrafik over Storebælt = børtsmakker. 2. Den orden, i hvilken overfartsfartøjerne, bæltsmakkerne, skulle afgå = taxaorden. [MOL, ODS (Moth)] | |
| børtfart | |
|
(-en, -er): Linjetrafik mellem to el. flere provinsbyer (1851). [ODS S2] " Børtfart med Dampskibe... Mellem Assens og Aarøsund. Dampskibet MAAGEN afgaaer daglig mellem disse Steder og tilbagelægger Touren i circa 65 Minutter, den ordinaire Tid er fra Assens: Eftermiddag Kl. 6, fra Aarøsund: Formiddag Kl. 5; dog kan den anførte Afgangstid variere efter Posternes Ankomst." [Brev-, Comptoir- og Formularbog, Haldur R. Grüner et al., 2. udg., Philipsens Forlag, 1852 p.744] | |
| børtfragt | |
|
(-en ,-er): Fragtfart mellem to byer = linjefart. [DASØ&SØ p.28, DMO, KLAR p.94] | |
| børtjagt | |
|
(-en, -er): Skibstypen jagt benyttet i børtfart. [DMO] | |
| børtskipper | |
|
(-en, -e): Børtmand, Børdmand. Fører af børtfartøj. " Sådan kalder man en skipper, der sejler fra Amsterdam eller Bremen til Hamborg, eller den modsatte vej. Skipperen tilhører et lav, der har forpligtet sig til kun at ligge for ladning i 14 dage for derefter uden ophold at begive sig af sted på rejsen." [ODS] [Röding] | |
| børtsmakke | |
|
(-n, -r): Fartøj af smakketypen anv. til bæltoverfart. [DMO, ODS] | |
| bøsning | |
|
(-en, -er): Foring i leje, og hvori der går en tap el. aksel. bøsning. [HAR] bøsning i blokskive. [KOF, TuxSOS] bøsse. " Et bly- eller kobberrør. Således har man fx en blybøsning i klysgatterne og kobberbøsninger i spygatterne." [Röding] | |
| bøsse | |
|
(-n, -r): Tidl. navn for kanon. Kanoner anv. først i et slag ved Firenze i 1326, i Frankrig i 1338, ved Aachen i 1347 og i Danmark fra 1360'erne (Ribe 1372). København forsvaredes med kanoner i 1428. Her er tale om landkanoner, men da de var små og kunne bæres, kan de have været anvendt på skibe også, men ingen dokumentation herfor. [NMA] | |
| bøssebænk | |
|
(-en, -e): 1. Underste karm i en kanonport. " Hvor Spanterne overskæres af en Kanonport, bliver en Planke, Bøssebænken, indskudt i de 2 Spanter, som danne Portens Sider, og de mellemliggende Spantetømmere støde imod denne. Portens Overside dannes af en anden Planke, Drømplen, paa hvilken de mellemliggende Spantetræers Forlængelser hvile med en Tap." [LUS p.51] [Röding] [Hard-e] 2. Tværtømmer mellem to klampehorn. [FUN60 p.9, KOF, TuxSOS] | |
| bøsseskytte | |
|
(-n, -r): Tidl. (middelalder) ben. for en kanonerer. [NMA, SUM24] | |
| bøtte | |
|
(-n, -r): Beholder til fx maling, tjære, olie. [LAB113] | |
| bøttevod | |
|
(-det, -): Dss. ålevod. »... benytte pulsvåd eller bøttevod uden for Limfjorden«. [MarK12-160, ODS, OSA22+87+92] | |
| båd | |
|
(-en, -e): Fartøj mindre end et skib ofte helt el. delvis uden dæk, men dog også benævnelse for skibe som ubåd, rutebåd, Oslobåd, fiskebåd, motorbåd, patruljebåd etc. Der er ikke ækvivalens mellem sprogene og mellem forskellige egne inden for samme sprogområde og ikke set gennem tid. Ordet - båd - betyder flere steder en særlig bådtype. Se nærmere definitionsdiskussion efterfølgende. Bådtyper er de ældst kendte fartøjer, og de tidligste har været udhulede stammebåde med el. uden udriggere, skindbåde, barkbåde etc. og omfatter typer som kanoer, kajakker, katamaraner etc. Rofartøjer blev ofte navngivet efter antal årer: færing = med 4 årer (i to par). Seksring: 3 par årer; båden kunne evt. have mast og sejl. Tilsv. navn for otte til tolv roere. Norge og andre lande, der har været meget afhængig af vandvejstrafik, har meget udbyggede navnestandarder for både i [NMA]. De tidlige nordiske krigsskibe var både, hvis vi inddeler efter dæk, og benævnes fx drage, skeid (No) og snekke. Osebergskibet nævnes i kilden som en 'karfi'. Kanonbåde er egt. skibe med dæk. Fra 1300-tallet bliver de større bådtyper omtalt som skibe. Kombinationer med -båd som andetled er også anv. om historiske fartøjer som Nydambåden, mens fx Ladby og Skuldelev forbindes med skib. Om skibsbådens udvikling kan bl.a. læses i Conway's History of the Ship [CHS4p142], men næsten alle bøger, der følger søfartens udvikling, indeholder definitioner på og udviklinger af både og bådtyper. Se litteraturkoderne herunder. På engelsk er der ligeledes forskellige definitioner på båd. Tidsskriftet Navigation, Nov/Dec 1998, stillede spørgsmålet om foskellen på båd og skib. Det simpleste svar var, at et skib kunne bære en båd, mens en båd ikke kunne bære et skib. Mere seriøst er det engelske kollektive navn for et fartøj I sømandssprog af ældre dato var a I USA bruges - boat - hovedsageligt om ikke-kommercielle fartøjer, idet en del love har en sådan definition. Reglen om dæk i fartøjet er ikke en fast forskel på båd og skib, selv om fx fiskere i Danmark i slutningen af sejlskibstiden og lidt efter betragtede en »fiskebåd« som et fartøj uden heldæk, mens en »fiskesmakke« havde gennemgående dæk. Fremdrivningsmetoden kan heller ikke benyttes som parameter, da begge typer kan bruge alle typer af fremdrivningsmetode: sejl og motor, mens roning nok bortset fra vikingeskibe er forbeholdt både. Skibes bådudstyr. For orlogsflåden og delvis handelsflåden i sejlskibstiden med de noget sjældnere forekommende gode kajanlæg var både en meget vigtig udstyrsdel til et skib, og en hel række bådtyper benyttedes af skibene. Se liste A. Om bådenes dele - se liste X. Nærtrafik. En anden type både benyttedes i nærtrafik og trafik på floder og indre vandveje. Sådanne arbejdsfartøjer kunne med benævnelsen I forhistorisk tid, i Ægypten, i Antikken og blandt folkeslag i andre verdensdele benyttedes en mængde forskellige både. En meget stor del af sådanne er opført i fx. Dictionary of World's Watercraft af Basil Greenhill, Chatham, 2000. og for ældre sejlbåde i Sailing Boats from around the World af Henry Coleman Folkard, Dover, 2000 (1st Ed. 1906). Nogle væsentlige er nævnt herunder i liste C. Lystfartøjer. Endelig er der en stor og meget varierende og hurtigt forandrende antal lystfartøjer i vore dage, der selv om benævnelserne eller handelsnavnene ændrer sig hurtigt, dog rent typemæssigt ikke ligger så langt fra hinanden. Nogle af disse er nævnt i liste D herunder. Liste A: Nogle både benyttet af og på sejlskibe og motorskibe. Sejlskibe. Når bådene ikke benyttedes var de hejst om bord og normalt stuvet med de mndre inden i de større. Jollerne kunne også hænge under agterstævn eller - senere i davidder i siden. Orlogsskibe: otte-årers jolle. [HAR] seks-årers jolle. [HAR] fire-årers jolle. [HAR] barkasse. »bør kunne bære et af skibets sværankre«. En barkasse var stor nok til at kunne føre en kanon og det dertil nødvendige mandskab. Fremdrives med årer og er luggerrigget med to master. [HAR] chefens hvalbåd = giggen, der kun er til chefens brug. Fremdrives med 6-8 årer. chefens chalup. Mindre end travaljechaluppen. chefschalup. [HAR] jollen. Der er gerne flere joller i et skib. Længde ca. 16-20 fod. Fremdrives med 4-10 årer. slup. Ofte beregnet på de øvrige officerers brug. storbåd. Navnet viser, at den var stuvet i davidder klar til brug. sukkerfadebåd i Vestindien. [HAR] travaljechalup. Næststørst efter barkassen. Rigget med tre master: fokkemast, stormast og papagøjemast. Handelsskibe: båd, der er klink indvendig og kravel udvendig. [HAR] chalup. Fremdrives med 6 årer. fiskerjolle. [HAR] færgebåd ved en flod. [HAR] gig. [HAR] jolle. Fremdrives med 2-4 årer. lystbåd. [HAR] lystbåd i Middelhavet. [HAR] redningsbåd. [HAR] ro- og sejlbåd i Middelhavet. [HAR] skibsbåd. " Det største af alle fartøjer, som et skib medfører. Den er foran meget bred, og tæt ved forstævnen er anbragt en skive over hvilket bøjerebet kan fare, når ankeret skal udlægges. Portugiserne, italienerne, franskmændene, englænderne, og ofte også svenskerne og danskerne bruger i stedet for en barkasse. Denne adskiller sig fra en skibsbåd derved, at den forreste del er noget smallere og i stedet for barkholter, som skibsbåden har, kun er omgivet af lister eller senter." [Röding] skonnerttaklet båd. [HAR] storbåd Til laste- og lossearbejde og til udlægning af ankre. Motorskibe Motorskibe medførerr normalt kun redningsbåde. redningsbåd. Liste B: Nogle bådtyper benyttet i nærtrafik og kysttrafik. pram. sampan. fiskebåd. paketbåd. Liste C. Nogle bådtyper benyttet i antikken og forhistorisk tid. ege. Forhistorisk udhulet træstammebåd. trirem. Græsk rofartøj med årer i tre rækker over hinanden. Nok nærmere et skib, da fartøjerne var dækkede. langskib. En af vikingeskibstyperne. pramtyper. Liste D. Nogle bådtyper benyttet i nutidig lystsejlads. Flying Dutchman. optimistjolle. kutter. kølbåd. E. ordstammen bet. 'kløve', kløvet og udhulet træstamme og har været anv. om de tidl. bådtyper. [AakZ, ANC, BMW, BRS, CAS, D/E, DUD, EB, ENK, IMK, MarS, NMA, SAB, SD, TuxSOS] Udtryk med båd: alle er i samme båd. per båd. [SØR59] ret båden! [Röding] selvrejsende båd. [RED25] Liste X - bådenes dele hæk. [HAR] pligt. [HAR] bræt, der skiller agtersædet fra hækken. [HAR] tofte. [HAR] fast tofte. [HAR] løs tofte. [HAR] bundtille = bundtillie. [HAR] rippe = ribbe. [HAR] spændholt. [HAR] tollepind. [HAR] tollegang. [HAR] ræling. [HAR] skvætbord. [HAR] øserum. [HAR] mastebøjle. [HAR] klyverbomsbøjle. [HAR] knæ, der forbinder forstævn med ræling. [HAR] | |
| bådanliggende | |
|
(-t, -r): Vedrørende både. [Pol. 30/12-89] | |
| båddæk | |
|
(-ket, -) = bådedæk: 1. På et skib: dækket hvor båddavider og redningsbåde er anbragt. 2. På en båd: Da både normalt kun har et dæk er det dss. bådens hoveddæk. [ABC] | |
| bådebro | |
|
(-en, -er): Mindre anllægsbro for små fartøjer. [KbhH1/90-14, KOB] | |
| bådebygger | |
|
(-en, -e): Person udlært i bådebyggerfaget. [KAP48] | |
| bådbygning | |
|
(-en, -er): Håndværket at kunne bygge en båd. | |
| bådehavn | |
|
(-en, -e): Mindre havn for mindre fartøjer. [IMK, KOB75, KortA] | |
| bådejer | |
|
(-en, -e): [SEH154] | |
| bådelag | |
|
(-et, -): Forening af bådejere, der sammen fx ejer en havn. [K56-58] | |
| bådeløb | |
|
(-et, -): Farvand afmærket for sejlads af både, fx en gravet rende til en bådehavn. [D/E] | |
| bådeoptog | |
|
(-et, -): Optog i havnebyer, hvor der ved festlige begivenheder blev ført en båd med søfolk gennem byen, ofte med et indsamlingsformål til dårligt stillede inkluderet. [Optog9] | |
| bådepram | |
|
(-men, -me): »Endvidere udstyredes fartøjerne med 1 stk. 4 m bådepram -norsk pram- samt en Carley-redningsflåde til max. 20 mand«. [MHT1/91-16] | |
| bådeselskab | |
|
(-et, -er): Fra lodsvæsenet. Sammenslutning af lodser, der driver et bådselskab, der sørger for de nødvendige fartøjer til lodseriet. [Lods46] | |
| bådespil | |
|
(-spillet, -spil): " Et bådespil med håndsving passende til davidder og som kan drives af transportabel luftmotor leveres for hver redningsbåd. En transportabel luftmotor med slange leveres. Luftledning føres til båddæk midtskibs. Nødvendige lederuller for jolleløbere, så det er muligt at anvende lossespillene på spilhus agter som bådespil for både agter." (1954) [10542 p.64] | |
| bådfolk | |
|
(-et, -): 1. Generelt om fritidssejlere, der ejer båd. [SEH154] 2. Om folkeslag, der lever i både eller i et samfund, hvor båddrift er en overordentlig vigtig del af deres tilværelse og erhverv. | |
| bådformand | |
|
(-manden, -mænd): Den ledende sømand i en båd. [EST, RED29] | |
| bådfører | |
|
(-en, -e): 1. Person, der er øverstkommanderende om bord og som sådan underlagt sølovens bestemmelser om en fører af et fartøj uanset størrelse. 2. Person, der har bestået en prøve, der giver ret til at føre både op til en vis størrelse. [ABC] | |
| bådgalge | |
|
(-n, -r): Dss. båddavid. [Benzon] | |
| bådhastighed | |
|
(-en, -er): Et fartøjs fart enten gennem vandet eller over grunden. [B&G brochure 1/1988] | |
| bådhviler | |
|
(-en, -e): Lejerne eller klamperne til en båd, der er stuvet på dæk eller luge. [Benzon] | |
| bådjolle | |
|
(-n, -r): Blok eller talje, der anvendes ved udsætning af både. [ENK, NAV4-232] | |
| bådklampe | |
|
(-n, -r): Dss. bådsklampe. Beslag som en båds underdel kan hvile i, når båden er anbragt om bord eller i land. Klamperne støtter også ved siderne, så båden ikke vælter. [ABC, PSØM140] | |
| bådklump | |
|
(-pen, -per): »Når store bådklumper nærmer sig et mærke eller en hindring, som de alle skal runde eller passere næsten samtidig, ville der opstå helt ukontrollable og vanvittige situationer«. [KAP77] | |
| bådkompas | |
|
(-set, -ser): Kompas bygget til brug i både. I ældre tid gerne et mindre grydekompas med en glasdiameter på op til 5 tommer. I nyere fritidsfartøjer gerne et kuppelkompas. [BRE17, NAV2-12, NAV2ny23] | |
| bådlak | |
|
(-ken, -ker): Lak beregnet til både. Lakken skal være af en type, der bedst muligt kan modstå det våde miljæs påvirkninger samt tåle saltvand. [SEH78], KSL | |
| bådlængde | |
|
(-n, -r): Længden af en båd fra forstævnens forreste punkt til agterste skrogpunkt uden at medregne bovspryd eller andet løst udragende. I kapsejlads er en bådlængde et mere diffust mål, der svarer til cirkalængden på de deltagende både. [KAP71] | |
| bådløber | |
|
(-en, -e): Den wire eller det tov, som en båds taljer er skåret med til brug ved udsætning eller optagning af både ved hjælp af båddavider eller kran. [ABC, ENK] " Der var tørner i bådløberne, så vi turde ikke tage båden helt op med folk i den. Bådsen fik med et koben gang i svirvelen på løberblokken, og båden kom på plads uden særlige skader af turen." [SØF1/2006 p.19 sp.5] | |
| bådmand | |
|
(-manden, -mænd): 1. Person ansat ved fx en havn eller et lodseri til at forrette bådtjeneste. Bådmænd assisterer også skibe ved fortøjning, når trosser skal føres i land eller til bøjer. »Udover problematikken med bådmændene nævnes grænsen dels mellem sølodser indbyrdes ... «. [SØF46/03p.5] 2. Hjælpere på kaj el. i trossebåd ved skibes fortøjning, hvor de sørger for trossernes fremføring til pullert. [IMK, MarS, OSD] " [Halifax Port sirectory, 1973 p.54] | |
| bådmandskab | |
|
(-et, -er): I [HAR] er nævnt følgende stillinger: [HAR] kvartermester. [HAR] agterste mand. [HAR] pligthugger. [HAR] bavian. [HAR] øvrige mandskab. [HAR] | |
| bådmanøvre | |
|
(-n, -r): Øvelser med et skibs redningsbåde. [ABC, SKT495] " En gang om ugen møsntrer hele besætningen til båd- og brandmanøvre. De besætningsmedlemmer, der er overtallige i forhold til sikkerhedsbesætningen, figurerer som passagerer." [SØF8/2005 p.8 sp.5] | |
| bådring | |
|
(-en, -e): " Det er to ringe eller ringbolte, hvoraf den ene sidder i forstævnen og den ande i agterstævnen på en båd; i disse ringe hugges bådløberne an, når båden skal udsættes eller indtages. [Röding] | |
| bådroer | |
|
(-en, -e): Person med bevis som bådroer, eller en person, der kan ro en båd. [DS85 p.837, EST, SML p.14] [SOLAS29 p.39] | |
| bådrulle | |
|
(-n, -r): Liste over besætningsmedlemmers positioner og opgaver i forbindelse med håndtering af redningsbådene og redningsflåderne. Se rulle for etymologi. [ABC] | |
| bådsejl | |
|
(-et, -): Spids bådsejl. [HAR] | |
| bådshage | |
|
(-n, -r): Krog påsat et skaft. Anv. til at holde både fast i kaj etc. med. I robåde håndteres bådshager af forreste og agterste mand. [ABC, Röding, SKT70-185, S&M, SøensF, TUR, TuxSOS, VerV2] | |
| bådshageknop | |
|
(-pen, -per):
[HAR] | |
| bådsklampe | |
|
(-n, -r): Underlag på dæk, hvorpå bådes køl og underbord hviler, så båden ikke vælter. [Röding, TuxSOS, Benzon] | |
| bådsknob | |
|
(-et, -): Kusk anfører selv, at det er sjældent anvendt. [KUSK14] | |
| bådskrappe | |
|
(-n, -r): Brog til et sidefartøj. [Benzon] | |
| bådskrave | |
|
(-n, -r): " Baadskraver. Tove hvormed den i sine bådsklamper på dækket stående båd bliver fastgjort. Bådskraver består egentligt af et dobbelttov i hvis ene ende er fastgjort en krog og iden anden en jomfru. Krogen fastgøres i en ringbolt i dækket, og jomfruen farer over båden, hvor der fra bådens anden side kommer en tilsvarende bådskraves jomfru, hvorfor man kun behøver at sy et taljereb i de to over for hinanden stående jomfruer." [Röding] | |
| bådslap | |
|
(-pen, -per):
[HAR] | |
| bådslæb | |
|
(-et, -): Slæbewire eller trosse benyttet som forbindelse mellem slæbt fartøj og det slæbende fartøj. [TfRedn.5/89] [Röding] | |
| bådsmand | |
|
(-manden, -mænd): 1. »Første Matrosunderofficer om bord, der tillige er Regnskabsfører for alt Tougværk«. The [OSS, HAR, Röding, TuxSOS] " [VNR] " [NAVT] 2. Almindelig kjove. Stercorarius parasitucus. En af de fire arter rovmåge med kileformet halefjer udbredt i nordlige Europa, Asien og Amerika, men trækker om vinteren mod syd og er set på New Zealand. E. I ældre litteratur er fuglens latinske slægt opført som Lestris. [E/D, Lieberp.1072, OSD] bådsmandens dagvagt. [HAR] bådsmandens hellegat: Rum i lasten på træskibe, hvor tovværk m.m. under bådsmanden opbevares. [HAR, TuxSOS] | |
| bådsmandsbakke | |
|
(-n, -r): Mandskabskategori af bådsmænd, der har fælles kostregnskab.
[HAR] | |
| bådsmandsfløjte | |
|
(-n, -r): Dss. bådsmandspibe, se denne. »... skipperen øverstbefalende ... som værdighedstegn bar de en bådsmandsfløjte af sølv«. [CHR4F24] | |
| bådsmandsgast | |
|
(-en, -er): Sømand, der assisterer bådsmanden. [Röding] [HAR] | |
| bådsmandsinventar | |
|
(-et, -): Leveret til en sletskonnert med cirka 20 mand på dækket: dybdelod, håndlod, sekundglas, 4 korkfendere, 6 træfendere, 3 begskrabere, 2 sejlmagerhandsker, 6 sejlmagernåle, mergelspiger, klædekølle, b3 ballastskovle, pejlstok, 2 håndspager, 4 skovle, 3 tjærepøse, 6 dækspøse, 3 dæksskrabere, 6 farvepøse, 6 malerpensler, 3 dæksskrubbere, 6 tjærepensler, tjærepøs, beggryde, begske, 4 piasavakoste, 2 levanger med stel, slibesten, almindeligt håndværktøj for tømmer, 2 kalfatrejern, 2 kalfatrehamre, hampeslanger i flere længder. [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| bådsmandsknob | |
|
(-et, -): [Benzon] | |
| bådsmandsmat | |
|
(-en, -er): Dss. underbådsmand. [HAR, Röding, TuxSOS] | |
| bådsmandspibe | |
|
(-n, -r): Fløjte eller pibe af sølv el. andet metal med langt skaft og lydhulrum af kugleform - bøjen. Mundstykket kaldes for kanonen, ringen for sjæklen, og bladet for kølen. Bådsmandspiben anvendes til at afgive signaler om personer, der går om bord el. fra borde, honnørsignaler, flagets hejsning el. til kommandoafgivelse for mandskabet. Der findes bestemte signaler for forskellige funktioner. Op til Tudortiden var bådsmandspiben et kommandotegn for Første Admiralen, men har i dag kun ceremoniel betydning [OSS]. A whistle somehow resembling a smoker's pipe which is ussed to attract attention before a command is given. It has two notes both of which can be trilled. Parts are: [DNW]. »To obtain the maximum number of notes from this whistle ... it is essential that the bulb of the whistle is located in the centre of the palm of the hand and bridged between the thumb and first finger, with the remaining fingers outstretched. The notes can then be varied by slowly closing the fingers over the sound by slowly closing the fingers over the sound aperture. The closing of the fingers will lower the note and the stretching out of the fingers will raise the note«. [Acme brochure] E. bådsmandspiben kendes fra korstogstiden i 1200-tallets engelske flåde. Frembringelsen af toner Fra et aktstykke uden kildeangivelse haves følgende: Piben holdes mellem pegefingeren og tommelfingeren med denne på eller tæt ved sjæklen. Bøjen hviler mod håndfladen, og fingrene lukkes over kanonen og bøjen, så man i den mængde, det ønskes, kan lukke for luftudslippet fra bøjen. Der er to hovedtoner: den lave og den høje, og tre mellemtoner: den normale, den bøjede og den skingre. Den lave frembringes ved at blæse støt ind gennem kanonmundingen uden at røre bøjehullet. Den høje tone laves ved at lukke hånden løst om bøjen og bøjehullet. Mellemtoner frembringes ved at lukke mere eller mindre om bøjehullet. Den bøjede tone frembringes ved at blæse i en række stød, ligesom kanariefuglens signal, medens den skingre frembringes ved at vibrere tungen, ligesom når man på engelsk udtaler bogstavet R. En udredning om bådsmandspibens historie findes i Tidsskrift for Søvæsen årgang 129, 1958, af OK Janus Sørensen. [ABC, HAR, H&S85-60, Röding, S&M, SUN32, TuxSOS] | |
| bådsmandsshop | |
|
(-pen, -per): Bådsmandens udleveringssted af værktøj og stores som pensler, tovværk, skrabere etc. [SØF50/2004 p.11 sp.4] | |
| bådsmandsskab | |
|
(-et, -e): Aflukket rum, hvor bådsmanden opbevarer de storesartikler, som der notorisk ellers går svind i om bord. [EST] | |
| bådsmandsstige | |
|
(-n, -r): Der menes sikkert hermed en jakobslejder, en reblejder med trætrin. [TfRedn5/89] | |
| bådsmandsstol | |
|
(-en, -e): Træsæde for en mand, der skal udføre et arbejde til vejrs. Sættes med en hanefod fast på en topjolle og knobes til jollens løber, og således kan en mand hejses til vejrs, når arbejde skal udføres i rig el. på lodret væg el. i mast. [ABC, KUSK52, MUSTO, SKT70-185?, S&M, SøensF, TUR, VerV2] A two feet [OSS]. | |
| bådsurring | |
|
(-en, -er): Tov eller wire, der fastholder en båd. [Benzon] | |
| bådtalje | |
|
(-n, -r): Den talje, som en båd hænger i under udsætning eller optagning. " Derefter lod vi os drive agterover, til vi var under bådtaljerne. Vi fik fat i dem og huggede an efter at have viklet lejderen ud af den forreste løber. Derefter var vi klar til at blive løftet ud af vandet." [SØF1/2006 p.19 sp.4] Skære en bådtalje. [EL] | |
| bådtjeneste | |
|
(-n, -r): Service udført af enten skibets egne fartøjer eller af fartøjer fra land, når et skib fx til ankers på reden har behov for transport mellem skib og land. [EST] | |
| bådtype | |
|
(-n, -r): Se under båd samt under de enkelte bådtyper. [KAP12] | |
| bådudlejning | |
|
(-en, -er): [Pol.30/12-89] | |
| bådudstilling | |
|
(-en, -er): [Pol.30/12-89] | |
| bådvasker | |
|
(-en, -e): Apparat til vaskning af bådes undervandsskrog efter bilvaskerprincippet. [BÅD3/98] | |
| båke | |
|
(-n, -r): Afmærkningskonstruktion, der er anbragt på fast grund, i land eller på undervandssokkel. Opbygning af træ, jern el. murværk med et karakteristisk kontur, der kan anvendes som stedsbestemmelsesmærke for forbisejlende skibe. Ofte anv. på ensformige kyster og grunde fx langs Jyllands vestkyst, eller hvor fyr ikke etableres fx i Grønland. Topbetegnelserne veksler således, at navigatøren kan tælle sig frem ved sammenligning mellem observerede båke og kortets signatur. I ældre tid er ordet også anvendt om bøjer udlagt ved havneindløb og på banker ved indsejlinger. Havnemærke, båke. dagmærke: bagbåke: forbåke: [BOW1, BRE85, DHS, KortA, NP134-Klip, Röding, S&M, TuxSOS] " Havnemerker og Baker." [Röding] E. Baker = båker. | |
| båkelinje | |
|
(-n, -r): To båker, der skal holdes overet under navigation, danner en båkelinje. | |
| båketønde | |
|
(-n, -r): Flydende båke, altså nærmest et almindeligt sømærke. [KortA] | |
| bånd | |
|
(-et, -): 1. I skibsbygning. En konstruktionsforbindelse af metal mellem to emner. [H&S57-144] 2.I afmærkning. Farvet bånd på fyr, båker, bøjer. [ALL] | |
| båndbredde | |
|
(-n, -r): Radioteknisk udtryk for en frekvensbredde af et vist omfang. [FISK262] | |
| båndbremse | |
|
(-n, -r): Bremse, der virker ved at et tyndt bånd strammes omkring den roterende tromle som fx på et ankerspil. [ABC] | |
| båndgræs | |
|
(-set, -): »Det virkelige søgræs kan deles i tre slags, det grønne, det brune og det røde ... En af de almindeligste vækster er det grønne båndgræs, hvis tråde sjældent findes ret langt under vandlinien. Båndgræs kan blive meget langt og kan ses i vandet som et grønt tæppe langs hele skibssiden«. Den i vand voksende plante med de meget lange blade benævnes nu som ålegræs. Se behandling af ordet i næste artikel. Båndgræs betegnes i [DSDE] som en af to græsarter, der vokser på landjorden, nemlig Phalaris arundinacea og som ældre navn for slægten Phalaris. [D/E] ordbogen har under båndgræs oversættelsen [HIS1-5113] | |
| båndstrop | |
|
(-pen, -per): Polyesterstrop med fladt tværsnit og enten endeløs ring eller med endeøjer. [Harboe p.4.4+6] | |
| båndtang | |
|
(-en, -): »... den, der for Dyrelivet aabenbart spiller den største Rolle i vore Farvande, er den saakaldte Bændeltang, ogsaa kaldet Baandtang, eller Græstang, Zoestera ...«. Plantearten Zostera marina vokser i vanddybder på op til 10-15 meter. Ålegræs er flerårig med grenet jordstængel og græslignende blade med en bredde mindre end 10 mm og en længde op til 200 cm. Der er, som citatet viser, brugt forskellige navne til arten jf. også den ovenstående artikel om båndgræs. Således siger [SAL-XXIIIp.70] at Zostera ofte kaldes for bændeltang, men retteligt bør kaldes for ålegræs. Autoriteten på området er [PLA p.838], der nævner mange navne for planten: langbændel, tangbændel, strimmeltang, tang, madrastang, strandtang, søhalm, strandgræs, bændelgræs, græs, havgræs, marehalm, ålegræs, græsræ, eve, tege, kledder og klydder. Kusk Jensen nævner det i sin Sømandskab p.349 som »Søgræs (Sargassotang)«. I [FOFl-1p.13ff] omtales tangens spor i litteratur, og bogen nævner bl.a. følgende navne: strandgræs (1594), bændel (1688), havgræs (1726), marehalm (1761), bindetang (1811), violinstrenge (fra Nordlangeland). Konklusionen må blive, at det i dag bedste navn er ålegræs. [DNA3p.63, OSA170] | |
| Blå Bånd | |
|
Atlantens Blå Bånd. Oprindeligt benyttet i hestesporten. Prisvinderen fik det blå bånd. Senere også om det hurtigste skib over Atlanten fra Europa til USA: Forskellige udgangspositioner og ankomstpositioner har været gældende. Se yderligere under Blå Bånd. [Bev.Ord54] | |
| Retur til hjemmesidens Forside | Videre til næste bogstav C-ordene |
| Opdateret d. 29.2.2012 | Retur til ordbogens indledningsside |