Maritim ordbog

Stikord fra D til die
Opdateret 23. januar 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord.
Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord: Beskrivelse, definition, oversættelse:
D
  D: 1. Deviationskoefficient
D.
[NAV2ny-55]

2. Signalflag D som DELTA: Hold klar af mig, jeg har vanskeligt ved at manøvrere.
Keep clear of me - I am manoeuvring with difficulty.
Flaget er gult vandret delt med blåt midterbånd.
Bogstaveret benyttes delta for D.
Morsekoden er streg prik prik.
[S&M]

3. Dybden målt på den halve skibslængde fra oversiden af dækket i borde til ydersiden af klædningen ved kølen. Åbne fartøjer måles fra essingens overside til ydersiden af yderklædningen ved kølen.
[DS89-910]
Dacon Scoop-net
  " Dacon Sccop-net, der kan anvendes til plukning af skibbrudne, når vejret er for hårdt for FRB'erne ... Det gælder en såkaldt Dacon Scoop, der kort beskrevet er et særligt net, der kan hænges ud over skibssiden og som anvendes til personopsamling i så dårligt vejr, at man ikke kan anvende FRB'ere."
Dacon Scoop-net.
[SØF40/2004 p.9 sp.1]
dacron
  (-en, -): Kunststofmateriale anv. til sejl. Dss. Terylene. Polyesterfibre fra polyethylen terepthalat = tereftalsyre og ethylenglycol. Varemærke fra Du Pont-selskabet. Produceret fra 1953, men udviklet af Whinfield og Dickson under WW2.
dacron.
[CCD, FREM, H&Fart48, KSL, POS83]
DAF
  Fork. Incoterm. Forkortelse for »leveret ved grænsen«
delivered at frontier.
[DSSpeditørf.]
dag
  (-en, -e): 1. Det tidsrum, hvor Solen står over horisonten eller tiden mellem solopgang og solnedgang. Det modsatte af nat. Det er ikke let at sætte tidspunktet i relation til observatøren, idet Solen ses, indtil den kommer under kimingen, og dette tidspunkt afhænger både af refraktion, kimingdaling og øjehøjde.
day.
[ASAL, MOL, NAV1-146, ODS]

2. Dss. et døgn = middelsoldøgn på 24 timer begyndende ved midnat.
day.
Det til søs anvendte døgn kaldes et etmål. Det begynder klokken 12 middag.
nautical day.
I den klassisk græske inddeling skiftede dagene ved solnedgang, så et døgn begyndte med hele natten og sluttede med hele dagen.

3. Om nutiden.
today // usual. Oversættelserne afhænger af konteksten.

Udtryk med dag:
dagene længes.
the days are getting longer.
dagene længes og vinteren strenges.
as the days grow longer the cold grows stronger.
dagen hælder dvs. det går mod aften, solnedgangen er forestående.
[MOL]
dagens lys.
the light of the day.
ved højlys dag.
in broad daylight.
vore dages skibe: contemporary ships // ships at present // the ships of today // the ships of the day.

astronomisk dag. Stjernedag. Tiden, Jorden bruger til et omløb i forhold til stjernehimlen. Den astronomiske dag var anv. af astronomer op til 1927.
" Døgnet havde sin begyndelse klokken 12 middag, men den borgerlige tidsregning var midt i mandagens forløb, da sluttede det nautiske etmål mandagen, og samtidig så begyndte det astronomiske dag mandagen på dette tidspunkt."
astronomical day.
borgerlig dag. Tiden fra midnat til midnat.
civil day.
kalenderdag. Tiden fra midnat til midnat inkl. eventuelle tidszonetilpasninger.
calendar day.
middelsoldag
Tiden fra middelsolen passerer meridianen under polen, til den igen gør det. Middelsolen er en tænkt sol, der bevæger sig med jævn hastighed, så ure kan indstilles derefter. I løbet af et år er afvigelserne fra den sande Sol maksimalt 16 minutter, se tidsækvation.
mean solar day.
månedag
1. Tiden for en rotation af Månen omkring Jorden.
lunar day.
2. Tiden, som Månen bruger til et kredsløb om Solen, ca. 29 dage.
lunar day.
naturlige dag. Dss. en soldag eller et døgn.
natural day. Det modsatte er en artificial day, nemlig den tid, Solen er over horisonten.
sand dag. -.
[SCH]
skuddag. Dag, der indsættes i kalenderen for at den skal følge årstiderne. Se under kronologi.
intercalary day.
soldag. Tiden mellem to på hinanden følgende passager af Solen i meridianen. Da Solens bevægelse gennem tid ikke er konstant, er enheden uegnet til at styre ure - se middelsoldag.
solar day // apparent solar day.
stjernedag. Tiden mellem to på hinanden følgende passager af Ariespunktet i meridianen. Definitionen bruges ofte, men er ikke helt nøjagtig, da Ariespunktet har en egenbevægelse på ca. 3 sekunder per år. En bedre definition fås ved at sætte døgnreferencen til en fiksstjerne.
sidereal day.
Tycho Brahes dag.
unlucky day.
E. dag / day: fra ON og germ. dagr / dogor m.fl. former samt lat. dies.
[AMN, BOW1+2, D/E, EB, GLOS, NAV8, OCY, ODE, ODS, SAL]

4. Tamp eller tovende, som profossen benytter til afstraffelse. Forbryderen bliver sædvanligvis bundet til en kanon med daggen.
a rope's end for punishment.
[Röding]
dagafmærkning
  (-en, -er): Farvandsafmærkning uden lysafgivelse, fx bøjer med topbetegnelse.
day buoyage.
[H&S46-95]
dagaptering
  (-en, -er): beboelsesindretning til brug om dagen,dvs. uden sovemuligheder.
day accomodation.
»Fyrglimt har kun dagaptering og skal sejles af en besætning på op til fire personer...«
[SØF1/93p3]
dagarbejde
  (-t, -r): Arbejde, der udføres om dagen.
day work.
dagbog
  (-bogen, -bøger): Dss. journal eller logbog. Skibets log for de hændelser, der indtræffer. Skal i dag (med enkelte begrænsninger) føres i alle skibe for både dæk og maskine. En af de tidligste ordrer om dagbogsførelse er dateret 23.3.1711 om forseglede journaler.
official logbook // logbook // journal.
[Röding]
»He initiated ships' journals, doubtless inspired by his mercantile transactions (Columbus)«
»Ligeledes kan man ad den vej fra skibet overføre logbogsdata til myndigheder etc., hvis det er ønsket.«
[COD, KOF, MM4/92-392, MOL, NAV8, NJUF165, ODSS2, SØF34-35/2003p10sp2]
Anvendt om flere forskellige skibsbøger:
dæksdagbog: deck logbook.
kronometerdagbog: chronometer rate journal.
maskindagbog: engine logbook.
radiodagbog: radio logbook.
føre dagbog: keep a logbook.
indføre i dagbogen: enter into a logbook // enter in the log.
uddrag af dagbogen: extract of the log.
[NEM]
" K-Log er ikke bare en enkelt bog men består bl.a. af en skibsdagbog, maskinjournal, oliejournal og DP-journal til at føre optegnelser over operationer med Dynamic Positionering." DP-log. Eng. fork. for dynamic positioning log.
[SØF3/2008 p.9 sp.2]
dagbogsføring
  (-en, -er): Det at indføre hændelser i dagbogen. Der er for dagbøgerne ansvarshavende personer udstukket om bord under skibsførerens overordnede ansvar.
Logbook keeping.
[SØR23]
dagbræk, dagbrækning
  (-en, -er): Dagens begyndelse, hvor solen endnu ikke er stået op, men hvor der er mere lys end midt om natten.
dawn // daybreak.
[Bangsbo89p30, FOLK, HORD, MOL, NEM, ODS, ODSS2, SØK39]
dagbue
  (-n, -r): Den del af et himmellegemes bane, som ligger over horisonten, og som kan iagttages af en observatør på Jorden. Horisonten er ikke det samme som kimingen. Det modsatte af natbue.
diurnal arc.
[FOLK, NAV1-143, NAV6-124, Nem, NT79, ODSS2, WOL]
dagbænk
  (-en, -e): Solens skær i øst før, den står op. Gl.
[KALK]
dagbøje
  (-n, -r): Flydende sømærkeafmærkning uden lysudsendelse.
day buoy.
dagbølge
  (-n, -r): Radiobølgers bane om dagen under indvirkning af de af Solen dannede ioniserede lag i atmosfæren.
day wave.
dagbåke
  (-n, -r): faststående afmærkning uden lysudsendelse.
day beacon.
Kendetegnene kaldes - især i USA - for daymark.
[AMN-254]
dagcirkel
  (-cirkelen, -cirkler): Et himmellegemes bane parallelt med himlens ækvator på grund af Jordens rotation. Bevægelsen foregår fra øst mod vest. Himmellegemer med deklinationsforandring har ikke baner parallelle med ækvator.
diurnal circle.
[FOLK, NAV1-142, ODSS2]
dagcirkellinie
  (-n, -r): Den del af et himmellegemes bane, der kan iagttages om dagen fra Jorden.
[NAV6-121, NAV7-120]
dagdriver
  (-en, -e): Besætningsmedlem, der driver rundt uden at passe sit arbejde.
idler // loafer.
[HAR]
dagemot
  (-en, -er): Dss. et døgn, gl.
E. egt. det tidspunkt, hvor det ene døgn støder mod det andet.
[KALK]
dagfart
  (-en, -er): Rutefart med daglig afgang, eller om fart, som varer en dag = mens det er lyst, til forskel fra natfart.
day service.
[SCH]
dagfrost
  (-en, -): Frost, der vedvarer om dagen.
day frost.
dagfører
  (-en, -e): Dss. morgenstjernen eller Venus. Gl.
" Da hedder den [Venus] phosphorus eller dag-føreren."
[KALK]
daggry, daggryning
  (-et, -): Dss. dagbrækning, dagrand, dagskær og dagning.
dawn // daybreak.
[FOLK, MOL, ODSS2, SCH]
daghimmel
  (-himlen, -himler): Himlen om dagen.
daylight sky.
dagkikkert
  (-en, -er): Kikkert til brug om dagen. Tidligere, hvor prismekikkerter var sjældne, havde man måske en sådan om bord til nattjeneste, mens dagens kikkerter var mindre forstørrende og konstrueret uden prismer.
day binoculars.
[ODS]
daglig
  (adj. og adv.): 1. Det, der har med dagen eller døgnet at gøre, det som sker hver dag.
daily // diurnal.
Om tidevand: " diurnal = having a period or cycle of approximately one tidal day."
I udtryk som:
daglig arbejde.
day to day work.
dagligt olieforbrug.
daily oil consumption.
[EST]

2. Om det almindelige, dagligdags.
everyday.
som adv.: daily // every day.
daglig begivenhed.
everyday occurence.
daglig bevægelse. Himmellegemes daglige bevægelse.
diurnal circle // daily path.
[NAV1-135]
dagligt blåt. Beklædning i orlogsflåden. Den almindelige påklædning under almindelig tjeneste. Begrebet er vanskeligt at oversætte til ækvivalente termer, da de fleste søværn har ganske bestemte og afvigende regler, og farven blå indgår gentagne gange i beklædningsreglementet.
ordinary blue.
Betegnelsen svarer bedst til Royal Navy's uniform nr. 8:
Blue action working dress with blue badges on a white background, worn for normal working aboard ships and in shore establishments.
[ORL-92, RNL-97]
daglig forbindelse. Med fx ruteskib.
daily service. The mail steamer called daily at the fishing port.
[EST]
daglig gang. Kronometerets daglige tab eller vinding.
daily rate.
[ODSS2, SCH]
dagligt højvande.
daily high water.
Nogle steder, fx langs den Mexicanske Havbugt, findes kun et højvande per døgn:
diurnal high water.
daglig rotation. Dss. himmellegemernes daglige bevægelse.
diurnal circle // daily path.
[NAV1-135]
daglig tjeneste.
daily duties.
[SCH]
dagligt vande. Middelvandstanden, der inden for Skagen er danske søkorts niveauflade.
mean sea (tide) level. Fork. M.L. [KSL, ODSS2, SCH]
MTL = mean tide level er middelvandstanden mellem MHWS og MHWN samt MLWS og MLWN.
[BOW2, GEO, HMSO, SøfBEK439-8/6-90, KortA, NAV1]
dagliganker
  (-keret, -kre): " Kaldes det Anker der almindelig bruges og som først falder og hvorfra Skibet sidst gaaer seyl, hos os hænger dette Anker under den Bagbords Kran Bielke, men hos de Frandske og Engelske under den Styrbords."
Se videre under anker.
best bower anchor // common bower // working anchor.
[FUN, HAR, KOF, Saint]
dagligklyver
  (-en, -e): Forsejl, dss. daglig klyver til forskel fra den mindre stormklyver. Har skibet to klyvere, storklyver og dagligklyver, så er staget til dagligklyveren det bagbords.
daily jib // working jib.
[FUN, ODS]
dagligkæde
  (-n, -r): Ankerkæde, der anvendes sammen med dagligankeret, se dette. Kæden ligger i danske skibe om bagbord.
[FUN, ODS]
dagligtov
  (-et, -): Ankertov, der anvendes sammen med dagligankeret. De danske skibe havde stuvet dagligtovet om styrbord, men det blev iflg. [FUN] ført op om bagbord til bagbord klys.
best bower cable.
[FUN, HAR, KOF, ODS, Saint]
daglys
  (-et, -): Dss. dagslys. daylight.
[MOL, ODS]
daglængde
  (-n, -r): length of the day.
dagløn
  (-en, -): dagløn som afregningsmetode = daghyre. wages by the day.
En enkelt dags løn. a day's wages // daily pay // day-pay.
[NEM, TMO]
dagmand
  (-manden, -mænd): Besætningsmedlem, der ikke går vagt, men arbejder som i land fx 7-17. Bådsmanden er oftest dagmand.
dayman // daywasher // idler.
" Som ungmand gik jeg dagmand. Arbejdstiden var fra 0700 til 1700 med ½ times morgenmad klokken 8, middag fra 12 til 13, ½ times eftermiddagskaffe og så var der aftensmad klokken 1730 ". [SØF47/2004 p.11 sp.2]
[EST, H&S85-47, Nem, SKR10, SøensF]
dagmen
  (?): Dss. morgengry, gl.
[KALK]
dagmoder
  (-moderen, -mødre): Dss. morgenrøde, gl.
[KALK]
dagmærke
  (-t, -r): Dss. dagafmærkning. Afmærkningsbøje, der ikke er udstyret med lys-, lyd- eller radarafgivelsesmekanisme. »Dagafmærket grund«.
day buoy // beacon // day mark.
[H&S46-95, Komma, Nem, ODS, SCH, WOL]
" Dagmærkerne ere Vartegn, reises paa Kysterne eller paa tørre grunde til Veiledning ved Anduvning af Havne og Indløb, eller som ledende Mærker gjennem snævre farvande. Deres Udseende og Høide findes angivet i Fortegnelsen."
beacon.
[BOG398 p.3]
dagmåne
  (-n, -r): Det, man kan se af Månen i dagslys.
day-moon.
[D/E, ODSS2]
dagnavn
  (-et, -e): Navnene på ugens dage. Se også i kronologien.
name of weekdays.
[NMA]
dagning
  (-en, -er): Dss. dagbrækning eller daggry. dawn // dawning // daybreak.
[DORD, HAR, HORD, MOL, NAV5-135, ODS]
dagnummer
  (-nummeret, -numre):
Quantities that facilitate hand calculation of the reduction of mean place to apparent place. Besselian day numbers depend solely on the earth's position and motion; second-order day numbers, used in higher precision reductions, depend on the positions of both the Earth and the star.
[ASAL]
dagpenge
  (kun pl.): 1. Godtgørelse udbetalt til arbejdsløse eller syge personer tilknyttet arbejdsmarkedet.
maintenance // allowance.
Godtgørelse ved sygdom.
sickness benefits.
Godtgørelse ved arbejdsløshed.
unemployment benefits // be on the dole.

2. Godtgørelse ved udstationering i flåden. -.
[SCH]
dagrand
  (-en, -e): Dss. dagskær el. daggry.
[KALK]
dagregn
  (-en, -): Regn, der vedvarer dagen ud, eller længerevarende regnvejr.
steady downpour // all day rain.
[ODSS2]
dagrum
  (-met, -): Opholdsrum for mandskabet - deres »daglig-stue«. » ... alle besætningskabiner og dagrum fremtræder som nye efter ombygningen.«
dayroom.
[EST, SØF22-23/2004p8sp1]
dagsejlads
  (-en, -er): Sejlads, der foretages om dagen til forskel fra natsejlads.
navigation by day.
" Godkendt til dagsejlads med 30/20 PAX." " Afmærkning af farvandet til dagsejlads."
[ODSS2, SCH, SØF41-42/2003p19sp5]
dagside
  (-n, -r): Dagside af fx Månen: den side af Månen, der modtager Solens lys.
day side of the Moon // illuminated face of the Moon.
[FOLK]
dagsignal
  (-et, -er): Signaler, der kan aflæses om dagen; ofte flagsignalering, men lydsignalering er også et dagsignal jf. nødsignalerne.
day signal.
[HAR, KOF, NEM, SAL, SCH]
" Der er ingen konkrete oplysninger om forkert ført dagsignal, uanset at det er almindeligt kendt, at nogle fiskeskibe også fører dagsignal for fiskeri, når de ikke fisker."
[Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.11]
dagsignalfigur, betegner oftest kugler, diamanter og cylindre, som et skib bruger til at sætte søvejsreglernes signaler med om dagen.
daysignal figure.
[KSL]
dagsignallampe
  (-n, -r): Lampe, der udsender så kraftigt et lys, at den kan anvendes i dagslys og ses på stor afstand. Lampen skal desuden være udstyret med anordning til afgivelse af blinklys.
day signalling lamp.
Se Aldislampe.
[MEDB-II-1-95]
dagskær
  (-et, -): Lyset før daggry. Se daggry.
dawn.
eller lyset efter solnedgang.
twilight.
[KALK, MOL]
dagslys, dagsbelysning
  (-et, -): Solens lys, som det forekommer i dagtimerne. daylight.
dagslys display:
daylight viewing // bright display.
ved dagslys:
by daylight.
[DORD, NAV4-87, NEM, ODSS2, STCW4]
dagslyslanterne:
day light navigation light.
[FISK156]
dagslysradar: Radarskærm, hvis skærm er indrettet til at vise billedet, så det kan ses i fuldt dagslys, fx på en rasterskærm lig et tv.
day light radar.
[TfRedn.5/89]
dagslyslampe
  (-n, -r): Signallampe, der kan sende så kraftigt lys, at det på afstand kan ses ved højlys dag.
daylight lamp // Aldis lamp // day signalling lamp.
[FMK65]
dagsrate
  (-n, -r): "... skibet fortsætter i en meget lav charterhyre på 8.750 US$ om dagen målt med dagsrateniveau på mellem 20 og 30.000 US$ ..."
[SØF43/2004 p.1 sp.1]
day rate // day's rate.
dagsregn
  (-en, -): Dss. dagregn. Vedvarende regn.
day rain.
[DORD]
dagstjerne
  (-n, -r): Dss. morgenstjerne. Navn givet planeten Venus, når den ses på østhimlen om morgenen inden solopgang.
morning star
[MOL, ODSS2]
dagsætning
  (-en, -er): Dss. aftenstund.
[KALK = Moth.]
dagsømærke
  (-t, -r): Sømærke uden lysafgivelse.
day buoy.
[BRE161, SEH125]
dagtank
  (-en, -e): Tank, der indeholder dagsforbruget af brændstof til maskineriet.
" Et rør fra dagtanken til hovedmotorens brændstofsystem, der var monteret over hovedmotorens udstødsrør, var slidt igennem ved en rørbæring på grund af vibrationer."
day-tank.
[SFS, Brand i skibe, 29/05 2009, p.14]
dagtime
  (-n, -r): De timer i døgnet, i hvilke solen er over horisonten.
day hour.
[DKS4/89]
dagtjeneste
  (-n, -r): Arbejdstid om dagen til forskel fra vagttjeneste, der drejer døgnet rundt.
day duty // work days.
dagtø
  (-en, --): Tøvejr om dagen.
sunthaw.
dagvagt
  (-en, -er): 1. Den vagt, der gås om morgenen fra 0400 til 0800. Se videre under vagt.
day watch // morning watch // day-break-watch.
[FOLK, HAR, H&S67-168ff, HORD, NEM, ORL384, Röding, Saint, SAL, Schn, TUX]

2. Besætningsmedlem, der arbejder om dagen.
dayman.
[FOLK, TUX]

3. I orlogsskibe og gl. Bådsmandens el. takkelagemesterens medhjælper, der assisterer ved opsyn og udlevering med bådsmandsgods.
boatswain's yeoman.
[DMO, FOLK, Saint, SAL]

4. Daglig opsynsmand med et aftaklet og oplagt skib eller skib på værft.
ordinary // ordinary-man.
[HAR, KOF]

5. Opbevaringsrum for forbrugsgods (kun i SVN).
[S&M]
dagveksling, dagvexling
  (-en, -er): Dss. tusmørke, gl.
[KALK]
daktilioi
  (gr.) " Sådan kaldtes hos antikkens folk de sten med gennemborede huller, der lå i havnene, og som skibene blev fortøjet til med tovværk."
daktilioi.
[Röding]
D'Alemberts princip
 
-.
[SØM22-377]
dale, daling
  (-en, -er): 1. Oftest dss. kimingdalingen. Vinklen mellem det vandrette horisontplan og retningen til kimingen.
dip of the horizon.
dalingsvinkel:
angle of the dip.
[ODS, Saint, Styr91]

2. Om himmellegemernes nedgang i almindelighed. sink.
[D/E, SCH]
dam
  (-men, -me): 1. dæmning.
dam.
[SØS1-27]

2. = lille sø med opstemmet vand.
-.
[SØS1-27]

3. Afsnit af lastrum benyttet til opbevaring af levende fisk. Dammen har åbninger til søen, så frisk vand gennemstrømmer den.
welled fishing boat.
[SAL]

4. I bestemt form » Dammen « om Atlanterhavet.
[DSH, OO63, SøensF, VerV2, WOL]

5. Gl. for laske med tappe, der indgår i modpartens udskæringer.
scarf // dowel.
[KOF, WOL]

6. Mellemrummet mellem en bloks sider, hvori blokskiven sidder.
sheave hole // swallow.
[D/E, FUN, ODS]

7. Åbning i et skibs indre gennem bunden, så der som i en slags skakt kan foretages arbejder eller søsætninger / bjærgninger gennem denne. Se moonpool.
dambåd
  (-en, -e): Fiskefartøj med indbygget dam til opbevaring af levende fisk.
welled fishing vessel // well boat.
[D/E, FOLK, ODS, SAL, WOL]
damdæk
  (-ket, -): Dækket, der i en fiskedam med direkte tilløb af havvand danner bunden.
well-deck.
[TS3/1993 p.95]
damdæksbjælke
  (-n, -r):
well-deck beam.
[TS3/93-95]
damekahyt, damelukaf, damesalon
  (-ten, -ter): Kahyt, salon el. lukaf forbeholdt damer.
ladies' lounge // ladies' cabin.
[NEM, ODS, SCH]
damesejlads
  (-en, -er): 1. Sejlads for damer i en sejlklub.
ladies' cup.
[ODSS2]

2. Sejlads, der foregår i godt vejr med ringe vind.
fair-weather sailing.
[D/E, ODSS2]
damevejr
  (-et, -): Behageligt sejlvejr med ringe vind. "Damevind" udtrykker det samme.
E. anv. af Blicher.
queen's weather.
[D/E, ODS]
" Den 4de Juni ankom vi til Cardiff efter en nærmest Dameveirs Rejse, hvilket for saa vidt passede godt, da Kaptajnen, Anton J. C. Trolle, f. 1814, havde sin Hustru og Datter med paa Reisen dertil, ..."
[H&Sårbog1990 p.138]
damjolle
  (-n, -r): Fiskefartøj med indbygget dam med gennemstrømmende vand til opbevaring af levende, fanget fisk.
well dinghy // wellboat.
[D/E, KSL, ODS]
damkutter
  (-en, -e): Fiskefartøj med indbygget dam med gennemstrømmende vand til opbevaring af levende, fanget fisk.
-.
[DaSø&Sø731, VerV147+151]
damloper
  (-en, -e): " Et Slags Skib i Holland at sejle i Kanalene med."
a vessel navigated in the canals of Holland.
[Röding]
Dammen
  (prop.): Uformelt navn for Atlanterhavet. " Skoleskib skal atter tur over Dammen."
[SØF22-23/2004p2sp3]
damp
  (-en, -): Vanddamp.
steam.
Anden form for damp.
vapour.
ankre under damp.
[SCH]
blæse dampen af.
blow off the steam. [SCH]
damp på kedlen = dampen oppe.
steam up.
for fuld damp.
under full steam // with all her steam.
for sejl og damp.
under sail as well as under steam.
[D/E, SCH]
fortættet damp.
condensed steam.
fugtig damp.
moist steam.
gå for damp.
steam.
[SCH]
holde dampen oppe.
keep the steam up.
[SCH]
højtryksdamp.
high-pressure steam.
kontradamp.
back-steam.
kraftdamp.
live-steam.
mættet damp.
saturated steam.
overhedet damp.
superheated steam.
spildedamp.
exhaust-steam // waste-steam.
tør damp.
dry steam.
våd damp.
wet steam.
[NAV1-268, NEM, TMO]
dampavler
  (-en, e): Dss. kedde.
boiler.
[H&S74-8]
dampbarkasse
  (-n, -r): Mindre fartøj fremdrevet med en dampmaskine.
steam launch.
[NEM, SAL, SCH, TMO, WOL]
dampbåd
  (-en, -e): Mindre dampskib.
steamboat // steam-boat.
[FKT12, FOLK, HAR, KEN296, ODS, SAL, TMO, TUX]
dampchalup
  (-pen, -per):
steam launc.
[DDV208]
dampe
  (vb):
steam.
dampe afsted. boil along.
[EL, NEM]
dampejektor
  (-en, -er):
steam ejector.
[LAB64]
dampemaskine
  (-n, -r): Gl. for en dampkasse til opvarmning og fugtning af tømmer, der skal formes i facon.
damp machine.
[KOF]
Udtrykket var kun brugbart, indtil dampmaskinens fremkomst. Derefter blev den almindelige benævnelse for en dampkasse eller dampkedel på engelsk steam kiln // steam chest.
" En Dampemaskine til at blødgøre Planker med."
[JORD p.12]
damper
  (-en, -e): Dss.dampskib.
steam ship.
[DORD, ODSS2]
dampfart
  (-en, -er): Skibstrafik med dampskibe.
steam traffic.
[FOLK, ODS, ODSS2]
dampfartøj
  (-et, -er): Skib fremdrevet med dampmaskine.
steam-boat // steam vessel.
[D/E, FOLK, ODS, ODSS2]
dampfløjte
  (-n, -r): Skibssignalfløjte, hvor lyden frembringes ved udslip af damp langs bundkanten af en klokkeformet beholder, hvis størrelse betinger styrken af lyden og hvis højde betinger tonehøjden. Fløjten kan være indrettet med tre kamre af forskellige højde, hvorved der simultant kan frembringes en tretonet lyd.
steam-whistle.
[FOLK, NEM, ODS, SAL, SCH, TMO, WOL]
dampfærge
  (-n, -r): Færge fremdrevet med dampmaskine. Dampfærgernes tid falder sammen med jernbaners, hvorfor dampfærger typisk er forsynet med jernbanespor.
steam ferry.
[FOLK, ODS, SAL, SCH, TUX]
dampfærgehavn
  (-en, -e): Særlig indrettet havn for færgetrafik. Havnen har anlægslejer for færger, så ombordkørsel af jernbanevogne eller andre køretøjer kan finde sted uden brug af hejseapparater.
" I Strib blev en dampfærgehavn bygget i 1872 og i Nyborg i 1873."
steam-ferry port.
[DANHAV p.16]
damphastighed
  (-en, -er):
steam velocity.
[D/E, LAB82]
damphjul
  (-et, -): Skovlhjulene på et dampdrevet hjulskib.
wheel.
[HAR]
William Dampier
  Engelsk opdagelsesrejsende, hydrograf og circumnavigatør, der en tid forsørgede sig selv som sørøver i Vestindien, men senere deltog i flere engelske ekspeditioner til Sydhavet, hvor Dampier udforskede og gjorde hydrografiske optegnelser i farvandene omkring Nordaustralien og New Guinea, hvor Dampierstrædet er opkaldt efter ham. Han levede 1652-1715 og udgav værket Discourse of Winds, Breezes, Storms, Tides and Currents.
dampkanonbåd
  (-en, -e):
steam gun boat.
[ORL23, SCH]
dampkasse
  (-n, -r): Indretning til bøjning af tømmer ved hjælp af damp. Dampkassebad.
steam box.
[D/E, ODS]
dampkedel
  (-dlen, -dler): Kedel til produktion af vanddamp til dampmaskiners drift.
steam-boiler // steam plant.
[DORD, FOLK, HAR, MOL, NEM, ODS, SAL, TMO]
dampkorvet
  (-ten, -ter): Krigsskib fremdrevet med damp af størrelse som en korvet, dvs. mindre end en fregat. Størrelsesforholdene afhænger noget af, hvilke politiske formål, der forfølges, og hvilken impornatormodel, der anvendes.
steam corvette.
Den danske flådes første skrueskib var korvetten THOR fra 1850.
[MHT2/1983p25]
dampledning
  (-en, -er):
steam pipe.
[SØF45/94]
dampmaskine
  (-n, -r): Kraftmaskine, der fungerer ved omdannelsen af damptryk til roterende mekanisk bevægelse. Maskine, der omsætter varmeenergi til mekanisk energi.
steam engine.
[FOLK, HAR, MOL, NEM, SAL, TMO]
dampmaskinmester
  (-steren, -stre): Teknisk uddannet person, der kan vedligeholde og manøvrere med en dampmaskine.
master engineer (gl) // steam engineer.
[HAR]
damppibe
  (-n, -r):
steam pipe.
[TUS300]
dampsejlskib
  (-et, -e): Skib fremdrevet med damp og sejl.
" Grønlandske handels stolte damp-sejlskib HVIDBJØRNEN ...".
[ODSS2]
dampskib
  (-et, -e): Skib fremdrevet med damp. Efter dampmaskinens opfindelse i 1698 af Savery foregik talrige forsøg med at overføre maskinens kraft til et skibs fremdrift, men først med Robert Fultons dampbåd på Seinen og derefter på Hudsonfloden i 1807 kan man sige, at dampmaskinen var funktiondygtig i praksis som fremdrivningsmaskine til skibe. Fultons fart på Hudsonfloden var med CLERMONT.
steamer // steamship // steam vessel.
dampskib med sidehjul.
paddle-steamer.
dampskib med agterhjul.
stern-wheel steamer.
dampskib med skrue.
screw-steamer.
dampskib med turbine.
turbine-steamer.
[FOLK, HAR, MOL, NAV1-268, NEM, ODS, SAL, TMO, TUX, WOL]

" Udtrykket Dampskib indbefatter alle Skibe, der har tilstrækkelige Midler til mekanisk Fremdrivning, medmindre de er forsynet med tilstrækkeligt sejlareal til at kunne manøvreres ved Sejl alene."
the term steamer includes all ships having sufficient means for mechanical propulsion, except where provided with sufficient sail area for navigation under sails alone..
[IKL p. 55]
dampskibsbro
  (-en, -er): Dss. skibsbro.
steamer wharf // steamship pier.
[D/E, KOB]
dampskibsfart, dampskibsforbindelse
  (-en, -er): Skibsfart med dampskibe.
steamship trade // steamship service.
[FOLK, H&S77-128, NEM, SAL]
dampskibslanterne
  (-n, -r):
steamship navigation light.
[H&S45-93, SCH]
dampskibslinje
  (-n, -r):
steamship line.
[NEM, SCH]
dampskibsselskab
  (-et, -er):
steamship company // steam navigation Company.
[FOLK, Konkyl9/89, NEM, SCH, TMO]
dampskonnert
  (-en, -er): " KGH har solgt den gamle dampskonnert s/s 'Godthaab' til Færøerne, hvor den skal anvendes i fiskeriet."
steam schonner.
[SCH, SØF30-31/2004p15sp1]
dampsky
  (-en, -er):
steam cloud.
[LAB81]
dampspil
  (-let, -):
steam winch.
[SCH, SKT249, TMO]
dampstøvle
  (-n, -r): Dss. dampmaskinecylinder (1841)
steam-engine cylinder.
[H&S74-8]
damptryk
  (-ket, -):
steam pressure // pressure of steam.
[LAB53, SCH, TMO, WOL]
damptæt
  (adj): .
hermetically sealed // steam-tight.
[NEM, SCH, SKT400, TMO, WOL]
dampvarmeledning
  (-en, -er): I tanke, hvor ladningen skal holdes opvarmet nedlægges damprør i bunden.
steam heating pipe.
[SKT312]
dampyacht
  (-en, -er): Fritidsfartøj fremdrevet med dampkraft.
steam-yacht.
[TMO]
damstille
  (adj): Dss. dødstille, uden vind.
dead calm // quite calm.
[DSH, ODSS2, SCH]
damtragt
  (-en, -e): Det langskibs skot, der i en fiskedam i et fartøj danner det inderste aflukke for dammen.
well hatchway.
[D/E, TS3/1993 p.95]
danabåd
  (-en, -e):
-.
[TS24]
danabøje
  (-n, -r): Lille bøje bestående af et flydelegeme med en lodret rundstok igennem. Øverst vajer et trekantsflag og underst er påsat en stabiliserende vægt. Bøjen fæstnes ved redningskranse. I søen kan de lette spotning af en overbordfalden, der ligger lavt i vandet.
dan-buoy.
[KSL]
danforthanker
  (-keret, -kre): Ankertype med lange flade brede flige, der sidder tæt til læggen. Effektivt på sand og mudderbund.
Danforth anchor.
[KSL, S&M, VerV2]
dank
  Fiske på dank. Dvs. at have et ekstra net med, dvs. en ekstra part, der tilfalder enker el. fx Indre Mission.
" Dankesystemet holdt sig frem til omkring år 1900."
[Pol. 1991-10-13 p.9]
Danmark Rundt
  Kapsejlads på en rute rundt i Danmark. Sejladserne arrangeres af KDY.
-.
[KSL]
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
  Danish Institute of Fisheries and Marine Research.
Danmarks Fyrmuseum
  " Der er nu god gang i bestræbelserne på at åbne Danmarks Fyrmuseum i påsken 2005." Museet har til huse i Nakkehoved Fyr.
[SØF20/2004p16sp1]
Danmarks Havfiskeriforening
  Danish Seafishery Association.
Danmarks Museum for Lystsejlads
  Museum oprettet på Valdemar Slot 1996. Ophavsmanden Bent Aarre var også aktiv ved dannelsen af Dansk Foreningen for Ældre Lystfartøjer. Museet er en uafhængig selvejende institution.
-.
[POL. 1996-08-24]
Danmarks Rederiforening
  Arbejdsgiverorganisation og brancheorganisation for rederier, der driver større skib, hovedsageligt med en BT på 500 og derover samt borerigge og havanlæg. Medlemstonnagen er dansk registreret eller for offshoreanlæg står på dansk grund. Foreningen blev stiftet 17/1 1884 som Dansk Dampskibsrederiforening. Navneændringen fandst sted i forbindelse med 75-årsjubilæet i 1959.
Der optages associerede medlemmer, der driver rederivirksomhed med skibe uden for DAS / DIS registrering. Foreningen dækker omkring 95 % af den danske tonnage.
Adressen har siden 1922 været Amaliegade 33, København.
[SØF11-12/2005 p.8 sp.4, Danmarks Skibsførerforening 1959/1 p.4]
Danish Shipowners' Association.
[DS507, H&S Å 2009-artikel]
Danmarks Skibsførerforening
  Tidligere: Almindelig danske Skibsførerforening, stiftet 1874.
The General Danish Shipmasters' Association founded 1874-.
[DaSøSØ2-722, DKS4/89]
" Enhver farende dansk skibsfører, som er i besiddelse af det i sønæringsloven krævede bevis som skibsfører, eller sejler som sådan ifølge påtegning på sit styrmandsbevis, og som ikke er fyldt 60 år, kan optages som medlem af foreningen."
[10180 p.22]
Danmarks Skibskreditfond
  The Ship Credit Found of Denmark.
" Omlægningen af Danmarks Skibskreditfond betyder, at fonden udover - formentlig - et nyt navn også rykker kommercielt tættere på det erhverv, man opererer i. ... Det er endvidere tanken, at der via de frigjorte midler skal oprettes en ny fond - Den Danske Maritime Fond - kaldet. Den skal hjælpe Det Blå Danmark via støtte til uddannelses- og forskningsprojekter ".
[SØF3/2005 p.4 sp.1+6]
Danmarks Skibsmæglerforening
 Skibsmæglerforeningen er brancheorganisation for Danmarks skibsmæglere. Af dem er der i 2009 omkring 35. Det tidligere krav om eksaminering og certificering med myndighedskontrol faldt bort i 1990, hvorfor erhvervet nu er frit. Foreningen har efter 1990 indført en brancheeksamen og eget certificeringsprogram, der ikke har stor tilslutning til 2009.
Skibsmæglererhvervet blev første gang reguleret ved forordningen af 16/4 1681, hvorefter enhver mægler skulle være edsvoren.
Ved forordningen af 22/12 1804 blev mæglere - varemæglere, skibsmæglere, forsikringsmæglere og vekselmæglere - forpligtet til at danne en branchesammenslutning, Mæglerkorporationen, der blev stiftet den 11/1 1809.
Ved resolution af 10/11 1824 blev mæglerbestalling afhængig af bestået mæglereksamen, fra 1932 med en ændring, så mæglerne ikke længere var edsvorne men statsautoriserede mæglere.
Danish Shipbrokers' Association.
[SØF3/2009 p.8f, SØT131]
Danmarksslup
  (-pen, -per):
-.
[H&S65-110]
Danmarks Søfartsradio
  " Siden 1. maj 1936, men dog afbrudt i tiden 9. april 1940 - 17. oktober 1945, har Danmarks Søfartsradio været udtelegraferet til danske skibe.
Udsendelsen foregår 2 gange i døgnet over kortbølge-telegrafistationerne i Lyngby. Det daglige ordantal er gennemsnitlig ca. 400...
Pressens Radioavis har siden oprettelsen i 1936 påtaget sig at samle og redigere nyhedsstoffet i Danmarks Søfartsradio uden udgift for ministeriet eller for søfarten." [10180 p.35]
Dannebrog, danebrog
  (-en, -e): Flaget, der ifølge sagnet faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanis 1219. Flaget har fire røde felter adskilt af et hvidt kors.
Danish flag.
E. Danne = fra Danmark, broge = et stykke farvet klæde. Som egennavn staves ordet med stort D-. Uden at have haft korsformen kan ordet være brugt om andre faner ført af danerne inden 1219.
Yderligere tekst i separat fil Flage, Dannebrog, signalflag, flagsang
[ABC, DORD, H&S69-65, ODS, ORL14, SAL, Sådan bør..]
Dannebrog, D/S A/S
  " I året 1883 stiftedes A/S Dampskibsselskabet Dannebrog under ledelse af firmaet C.K. Hansen, hvis indehavere udgjorde selskabets bestyrelse.
Efterhånden som de skibe, selskabet havde bestilt ved sin oprettelse, blev færdige, trådte selskabet aktivt i funktion i 1884 med en flåde på ca. 5.350 tons d.w. (3 skibe)...
I 1896 stiftedes yderligere Dampskibsselskabet af 1896 og i 1901 Dampskibsselskabet Neptun, for hvilke firmaer C.K. Hansen ligeledes blev korresponderende reder...
I 1917 sammensluttedes de tre ovenfor nævnte rederier til eet, nemlig det nuværende A/S Dampskibsselskabet Dannebrog..." [10180 p.97f]
dansegulv
  (-et, -e): Området agter for slæbespillene på det åbne hoveddæk i ankerhåndteringsskibe.
-.
[SØF17/97p7]
dansemester
  (-steren, -stre): Passer med buede, udadkrummede ben, der kan måle indvendige diametre.
Passeren kan også have ben ud til begge sider fra omdrejningsaksen, og så vil det ene par ben være udadkrummede og det andet sæt indadkrummede. Det er sidstnævntes facon, der har en lighed med menneskekroppen, der har givet navn til instrumentet, der i denne form var et almindeligt urmagerværktøj.
inside calipers // inside callipers.
[FMK34, HMask1940, ODS, ODSS2, OED, SAL, TMO]
Dansk Center for Havforskning
  Centret blev oprettet 2010-01-01 og fik base hos DTU Aqua under DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby.
DTU havde overtaget driften af M/S DANA fra 2008-10-01.
Organisationen skal koordinere forskningen på havområdet og herunder deltage i samarbejde med Søværnet om brug af værnets skibe til forskningsopgaver, når muligt.
-.
[SØF 4/2010 p.3 sp.1]
E. centrets egen hjemmeside har 2010-01-30 intet engelsk navn.
Dansk Dampskibsrederiforening
  Tidl. navn for Danmarks rederiforening - se denne ovenstående. [DaSøSø p.723]
" Hovedorganisationsen for den større danske skibsfart - er stiftet den 17. januar 1884 med det formål at samle landets damp- og motorskibsrederier til fælles varetagelse af rederiernes interesser, og dens virksomhed er navnlig: at fremme sammenholdet og samarbejdet indenfor rederinæringen, at varetage rederiernes interesser i forhold til offentlige myndigheder og institutioner, at repræsentere dansk skibsfart på nationale og internationale områder...
Som medlemmer kan optages personer, firmaer og aktieselskaber, som driver rederivirksomhed her i landet med damp- eller motorskibe." [10180 p.37]
Danske Havnelods, Den
  -.
Danske Lods, Den
  Sejladshåndbog med anvisninger for navigatøren om forhold af betydning for besejling af et farvand. Den officielle danske lods udkom første gang 1843. Den første danske farvandsbeskrivelse udkom 1568.
Den Danske Lods.
[JM, NAV1-30]
Danske Maritime
  "... foreningen, der sidste år skiftede navn fra Skibsværftsforeningen. Sammen med navneskiftet ændrede foreningen videre identitet for at favne bredere i branchen også for leverandørvirksomheder til den maritime industri."
[SØF39/2004 p.9 sp.1]
Danske Maritime Fond, Den
  The Danish Maritime Fund.
" Omlægningen af Danmarks Skibskreditfond betyder, at fonden udover - formentlig - et nyt navn også rykker kommercielt tættere på det erhverv, man opererer i. ... Det er endvidere tanken, at der via de frigjorte midler skal oprettes en ny fond - Den Danske Maritime Fond - kaldet. Den skal hjælpe Det Blå Danmark via støtte til uddannelses- og forskningsprojekter ".
[SØF3/2005 p.4 sp.1+6]
Dansken
  Dansken eller Dansick er Benedichts navn for Danzig i Polen.
[BEN p.249]
Danske Rederes Retsværn
  " Danske Rederes Retsværn er stiftet den 25. november 1924 af en kreds af Dansk Dampskibsrederiforenings medlemmer som en selvstændig dansk Defence Club.
Foreningens formål er at bistå medlemmerne:
1) med at gennemføre disses retmæssige krav på fragt, dødfragt, liggedagspenge, erstatning for ukontraktmæssige ophold og bjergeløn..."
[10180 p.51]
Danish Shipowners' Defence Association.
[DKS 3/1989, HHH74 p.181, Skipperen 7/1988]
Danske Søfarendes Mindefond af 1945
  " Danske Søfarendes Mindefond stiftedes i henhold til lov nr. 480 af 1. oktober 1945 med en kapital, der for øjeblikket andrager ca. 2,3 millioner kroner, med det formål at yde hjælp til sådanne værdige enker efter og børn af danske søfarende og fiskere, der direkte eller som følge af krigen 1939-1945 er blevet økonomisk vanskeligt stillet, og som ikke omfattes af lovgivningen om hædersgaver eller om krigsulykkesforsikring, og til andre værdige og trængende personer, der tilhører sømands- og fiskerstanden." [10180 p.52]
danske søfartsblade
  Ved danske søfartsblade forstås tidsskrifter med jævnlige og faste udgivelser af tekster m.v. af maritime emner. Af landsdækkende betydende titler er der indtil ca. 1960 udkommet følgende:
  1. Archiv for Søvæsen, oprettet 1826 af kaptajn P.U. Bruun, 1753-1833, og kaptajn L. de Coninck, 1788-1840 og udgivet af Reitzels Forlag. Indtil 1845 udkom bladet uden statsstøtte. Udgivelserne skulle indeholde nyt om opdagelser og forbedringer vedrørende søvæsen for den dannede læser.
Bladet udkom ikke i 1832 og 1833 samt i 1866.
  1a. Fra 1842 til 1856 udkom bladet under navnet Nyt Archiv for Søvæsenet
  1b. I 1856 overgik bladet til Søe-Lieutenant-Selskabet og ændrede navn til Tidsskrift for Søvæsen. Udkommer stadigt under dette navn.
  2. Dansk Søfartstidende - Organ for Skibsfart og Fiskeri udkom fra 1893-09-22 med redaktør L. Drechsel som initiativtager. Senere overgik udgivelsen til Nautisk Forlag. Det gik ind ved udgangen af 1962. Søfartens Bibliotek harkomplet sæt.
  3. Dansk Sejlskibsrhederiforenings Medlemssblad udkom fra 1910, og udkommer idag under navnet Skipperen som medlemsblad for Rederiforeningen for mindre skibe.
  4. The Scandinavian Shipping Gazette begyndte at udkomme som ugeblad hver lørdag i 1917 på Nautisk Forlag. I 1950'erne havde bladet også redaktion i Norge.
  5. Vikingen - Havets - Havnens - Handelens og Hjemmets illustrerede Magasin blev grundlagt af forfatteren Christian Bogø i 1924. På et tidspunkt blev bladet udvidet med en mere teknisk afdeling under navnet Fra Værft, Rederi og Havn. Bladet udkom indtil 1975.
  6. Frivagten var rederiet J. Lauritzens personaleblad, der blev grundlagt i 1937 som kvartalsblad. Det fik senere også indhold om koncernens øvrige selskaber som Aalborg Værft A/S, Atlas Maskinfabrik m.fl. I 1980 reviderede rederiet sine udsendelser og firvagten indgik, mens den del af stoffet, der havde merkantil interesse overgik til rederiets øvrige udgivelser som fx JL News.
  7. Søfart er Foreningen til Søfartens Fremmes medlemsblad. Det udkom første gang i 1950 i april måned, i begyndelsen med fire numre per år. Senere blev udgivelsesfrekvensen hyppigere, og i dag er bleadet et ugeblad.
  8. Fragtfarten blev grundlagt i januar 1951 med Rederiforeningen af 1895 som udgiver. Bladet er ophørt, formodentligt med udgangen af 2006.
  9. Dansk Navigateur-Tidende udkom fra 1897 som medlemsblad for den første navigatørforening, Dansk Navigateurforening, og udkom indtil 1911. Fra 1901 var titlen ændret til Navigateuren. Foreningen ophørte også i 1911.
10. Medlemsblad for Dansk Styrmandsforening begyndte at udkomme som månedsblad samtidig med foreningens stiftelse i 1907. Bladet udkommer stadig og har flere gange skiftet navn: Navigatør Nyt, derefter Navigatør 1986 til 2006 og hvori indgik Danmarks Skibsfart (Skibsførerforeningens blad), senest til Søfartens Ledere. Heri i perioden 1986-1991 indgik Dansk lodstidende og Dansk havneblad.
11. Medlemsblad for Den almindelige danske Skibsførerforening udkom fra januar 1910. Bladet indgik i Navigatør fra foreningens sammenslutning med Dansk Styrmandsforening i 1991. De senere år også medlemsblad for Dansk Skipperforening.
12. Medlemsblad for Fyrvæsenets Forening udkom fra 1908 og ændrede senere (mellem 1949 og 1954) titel til Fyrbladet, der udkom indtil 1974 og muligvis efter.
13. Dansk Havneblad udkom fra oktober 1916 som medlemsblad for Foreningen af Havnefogder. Udkom som en del af Navigatør Nyt fra 1975 og senere i Navigatør indtil 1990 ved foreningernes sammenslutning.
14. Dansk Lodstidende udkom fra 1918 som medlemsblad for Dansk Lodsforening. Udkom også som del af Navigatør Nyt fra 1975 til 1979 og derefter som del af Navigatør osv.
NB. De første numre udkom også med titlen Dansk Lodsblad iht. KB/REX.
15. Tidsskrift for Redningsvæsen blev udgivet første gang i oktober 1923 af Foreningen af danske Redningsmænd. Udgivelsen havde et kortere stop i 1933, men begyndte at udkomme igen fra december 1933.
16. Medlemsblad for Dansk Skipperforening af 1942 medlemsblad fra marts 1944. Senere fik bladet undertitlen Coasterfarten (optræder i KB/REX fra 1968). Bladet indgik ved foreningens sammenlægning med Navigatørere i Navigatør Nyt.
17. GEORG STAGE Drenge, der dog hurtigt ændredes til GEORG STAGE Bladet begyndte udgivelsen i januar 1938 efter Foreningen af gamle GEORG STAGE Drenge / GEORG STAGE Foreningen var stiftet den 29. november 1937. Udgivelsen, der fra starten var på månedsbasis, blev senere til fire gange om året.
18. Horiont Udgives af Handelsflådens Velfærdsråd og udkommet fra grundlæggelsen i 1948 - først som duplikeret hæfte i to år, derefter som trykt blad med månedsudgivelse, senere som kvartalsblad. (Optræder i KB/REX fra 1951).
Danske Sømands Fond, Den
  " Den danske Sømands Fond begyndte med bogen Den danske Sømand, hvis overskud ved salg skabte fonden og stadig forøger dens kapital. Bogen blev samlet og udgivet af fabrikant J. Hjorth. Begyndelsen blev gjort og fondens første møde afholdt i besættelsestiden i året 1942, den 23. november, i samarbejde med en del af søfartsorganisationerne. Senere - ved udgivelsen - var alle søfartsorganisationer med i arbejdet: Den almindelige danske Skibsførerforening, Dansk Styrmandsforening, Radiotelegrafistforeningen, Maskinmestrenes Forening, Sø-Restaurationsforeningen, Søfyrbødernes Forbund, Sømændenes Forbund og Vestjydsk Fiskeriforening...
Bogen blev udgivet i 1946 ved en reception, hvor en meget stor og repræsentativ forsamling var til stede.
Den danske Sømands Find har nu i 1954 ved bogens overskud samlet en formue på 88.105,00 kroner, hvis renter hvert år i december måned uddeles til hjælp for de sømænd, der har været med i livsfarlige tildragelser og nu er kommet i nød og trang. Senere skal renten bruges som belønning for godt sømandskab og unge sømænds uddannelse.
Uddelingen af legatet blev påbegyndt i året 1952." [10180 p.48]
Danske Sømandsfond, Den
  " Den danske Sømandsfond stiftedes af Dansk Dampskibsrederiforening den 24. februar 1944. Fondens midler er tilvejebragt ved bidrag fra danske rederier, danske søforsikringsselskaber, danske havne m.fl. Fondens midler anvendes efter bestyrelsens beslutning til fordel for den danske sømandsstand, idet der fortrinsvis skal tages hensyn til de søfolk og søfolks efterladte, som er kommet i nød på grund af krigen 1939-45."
[10180 p.48]
Dansk Fiskeriforening
  Stiftet 1. juni 1887 ved en fusion af Foreningen til Fiskeriernes Fremme i Danmark og Bilande samt Dansk Fiskeriselskab. Begge de fusionerende foreninger var oprettet i 1884.
Danish Fishermen's Association.
[SAL]
Dansk Fiskerimuseum
  Dansk Fiskerimuseum lå i 1960'erne i København, Nørregade 7 over gården. Samlingen blev begyndt i 1888, men havde da skiftende udstillingslokaler, og først fra begyndelsen af 1930'erne fik museet lokaler i Nørregade.
[Søens Verden 1960-61 p.6ff, forfatter D. Yde-Andersen]
Dansk Forening for Lystsejlads
  -.
[SEH6]
Dansk Forening for ældre Lystfartøjer
  -.
[SEH26]
Dansk-Franske Dampskibsselskab A/S
  " A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab stiftedes på et møde i København 19. december 1902 mellem franske og danske interessenter og med en aktiekapital på 150.000 kr., som siden successivt udvidedes til 165.000 kr., og samtidig overførtes to dampere under navnene NORMANDIET på 1600 tons dødvægt og SLESVIG på 1300 tons dødvægt fra fransk til dansk register." [10180 p.38]
Rederiet blev ledet af kaptajn A.N. Petersen, og fra 1926 indtrådte sønnen, Eigil Hahn-Petersen i selskabet og i ledelsen fra 1933. A.N. Petersen døde i 1941.
Dansk-Fransk er ophørt i 1979.
Dansk Internationalt Skibsregister
  -.
[DAS89 p.141]
Dansk Lodsforening
  2 Dansk Lodsforening stiftedes 13. februar 1905. Foreningens formål er at varetage danske lodsers og deres efterladtes økonomiske og standsmæssige interesser samt iøvrigt varetage alt, som skønnes at kunne gavne lodsvæsenet.... Foreningens månedlige medlemsblad Dansk Lodstidende er udkommet siden 1918." [10180 p.40]
I 1905 stiftede 22 repræsentanter for det vestlige overlodsdistrikt Det vestlige Distrikts Lodsforening, som efter lodsvæsenets centralisering i 1912 blev til Dansk Lodsforening. Lodsforeningen er indgået i foreningen Søfartens Ledere.
Dansk Maskinbesætningsforbund
  -.
[SKR8]
dansk nationalitetsbevis
  Se nationalitetsbevis.
Dansk Navigationslærerforening
  -.
dansk normaltid
  -.
[NAV1-158]
Dansk Sejlerdag
  -.
[SEH25+322]
Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre skibe
  "... og nogle år senere, lige efter nytår 1897, var en del småskippere samlet i Århus på foranledning af skipper Mikael Nielsen, bedst kendt under navnet Danmarks Vovehals eller Vovehalsen med Sk. MARIE. Hensigten med sammenkomsten skulle være at danne en forening for småskippere, som mere og mere følte, hvor uheldigt det var for den enkelte skipper at stå alene overfor købmændene, som befragtede hans fartøj...
Dens navn blev: Dansk Sejlskibsrederiforenings Afdeling for mindre Skibe, og der dannedes flere kredselandet over med ialt 320 sejlskibe på tilsammen 8800 netto register tons...
Foreningen havde sæde i Svendborg indtil 1935... Foreningens kontor flyttede derefter i 1935 til København...
Foreningen har sit eget medlemsblad, Skipperen, der første gang udkom i 1910 under navnet: Medlemsblad for Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe, men i 1943 blev navnet ændret til Skipperen." [10180]
I 2010 er foreningens navn Rederiforeningen for mindre skibe, og den optager medlemmer med tonnageenheder på op til 8.000 tdw. Medlemsbladet Skipperen udkommer stadig. [JM]
Danish Sailship-owners Association.
" Dansk Sejlskibsrederiforening, holdt 19. november et overmåde interessant foredrag for op mod 300 medlemmer."
[DaSøSø723, SØF4/2004p19sp3]
Dansk Sejlunion
  Forkortes DS. Fællesforening for danske sejlklubber. Foreningen blev stiftet i 1913, og hed da Dansk Sejlerdag indtil 1949. DS varetager Danmarks internationale kapsejladsdeltagelser.
Danish Yachting Association.
[KAP9, KSL, Kuvert]
Dansk Skibsadoption
  " Dansk Skibsadoption blev stiftet i 1948-09-21 på initiativ af Foreningen til Søfartens Fremme.... Skibsadoptionen omfatter ca. 150 kontakter mellem skibe og skoler fordelt over hele landet. Såvel gymnasieskoler som folkeskoler og private skoler i købstæder og på landet deltager i arbejdet, ligesom 3 danske skoler i Sydslesvig har adopteret skibe." [10180 p.42]
Ideen til adoption var opstået i London i 1934 og havde herfra bredt sig også til udlandet. I Danmark har virksomheden i alle årene været administreret gennem Foreningen til Søfartens Fremme. I komiteen, der koordinerer arbejdet sidder repræsentanter for skoler, skoleledelser og skoleadministrationen foruden de søfarendes organisationer.
Dansk Skibsrederiforening
  [H&S47- p.118]
Dansk Skipperforening af 1942
  Foreningen oprettedes i 1942 og er faglig organisation for kystskippere og sætteskippere, og foreningen bestyrede en arbejdsløshedskasse. Foreningen indgik i 1992 indgik foreningen i Dansk Navigatørforening, den nuværende forening Søfartens Ledere.
[HHH57 p.216]
Dansk Styrmandsforening
  Danish Merchant Navy Officers' Association.
[Navigatør6/89]
" Den 27. Januar i Aar er det 10 Aar siden, at Dansk Styrmandsforening blev stiftet."
[Dk Styrmandsf. Medl.Blad 1917 Nr. 1 mellem p.4 og 5]
E. Foreningen afløste den første navigatørforening, der var stiftet 1897-02-27 med navnet Dansk Navigatørforening.
Sideløbende eksisterede Den Almindelige Danske Skibsførerforening, stiftet 1874, der optog alle navigatører med skibsførerbevis, selv om de ikke havde skib at føre. Kun et fåtal af styrmændene søgte optagelse i Skibsførerforeningen.
Dansk Søfarts Tidende
  " Den 22. September 1943 var det 50 Aar siden, at det første Nummer af Dansk Søfarts Tidende udkom...
Det var Redaktør L. Drechsel, der i 1893 grundlagde Dansk Søfarts Tidende; men allerede i 1902 blev Bladet omdannet til et Aktieselskab, hvis første Formand var Skibsreder Adolf Carl - den daværende Formand for Dansk Dampskibsrederiforening. I 1924 skete der en Del Ændringer i Dansk Søfarts Tidendes Ledelse, idet Dansk Dampskibsrederiforening overdrog Udgivelsen af Bladet til Aktieselskabet Nautisk Forlag, der tillige udgiver Scandinavian Shipping Gazette.
[Medlemsblad dk. Styrmandsforening Sep/1943 p.111]
Dansk Søforsikringskonvention
  [FOR11]
Dansk Sømandskirke i fremmede Havne
  The Danish Church Abroad - Danish Seamen´s Church.
" Dansk Sømandskirke i fremmede Havne er stiftet 12. november 1867 under navnet Den danske Forening til Evangeliets Forkyndelse for skandinaviske Sømænd i fremmede Havne.
Formål: At bringe kirken, hjemmet og et lille stykke Danmark ud til de ca. 15.000 søfarende, der som følge af deres erhverv må tilbringe størstedelen af livet langt fra vort land." [10180 p.49]
Per 1954 var der sømandskirker i: London, Hull, Newcastle, Antwerpen, Gent, Rotterdam, Hamborg, Göteborg, New York, Baltimore, Buenos Aires, Yokohama.
" 1. januar 2004 tager den nye enhedsorganisation Danske Sømands- og Udlandskirker sin begyndelse. Det sker som et resultat af en sammenlægning mellem Dansk Sømandskirke i fremmede Havne og Dansk Kirke i Udlandet."
[Havnen2/2003 p.19, HOR11/89]
Dansk Søredningsselskab
  Dansk Søredningsselskabs formål er med frivillig og ulønnet mandskab at yde service til fritidssejlere ved havari og anden form for uheld, mens søredningstjeneste ligger uden for selskabets område. Selskabet finanseres af medlemsbidrag og donationer.

" Dansk Søredningsselskab, DSRS, vil forsøge at oprette endnu en frivillig redningsstation - denne gang i Kerteminde... DSRS har allerede oprettet en station i Helsingør."
[SØF18/2008 p.4 sp.5]
Dansk Sø-Restaurations Forening
  " Dansk Sø-Restaurations Forening stiftedes den 12. november 1907 som organisation for søfarende hovmestre og kokke." [10180 p.50]
" Dansk Sø-Restaurations Forening (DSRF) blev oprindeligt stiftet i 1896. I 1905 blev foreningen af forskellige årsager nedlagt for at genopstå igen i 1907." [www.dsrf.dk]
Ifølge foreningens hjemmeside er medlemmerne cateringspersonale i skibe og på mobile havanlæg: " hovmestre, smørrebrødsjomfruer, buffister, kahytsjomfruer, stewardesser, cateringassistenter, passagerassistenter, supervisorer og oldfruer m.fl." Heraf fremgår det, at erhvervet kok eller skibskok åbenbart er gået af mode.
CO-SEA er en kartellignende sammenslutning mellem Dansk Sø-Restaurations Forening, Metal Søfart og Søværnets Konstabelforening. [www 2010]
Dansk Veteranskibsklub
  Forening til gamle skibes bevarelse stiftet den 19/4 1963. Udsendte medlemsbladet med titlen Dansk Veteranskibsklub. Medlemstal ca. 300, hvis hovedinteresse og -arbejde er med dampskibet SKJELSKØR.
[Medlemsbladet]
Danube Rule
  Danube Rule.
[DAH84]
Dardanellerne
  Tidligere kaldet Hellespont. Strædet mellem Anatolien på den tyrkiske side og Den thrakiske Chersonesos = halvø. Dardanellerne er oprindeligt betegnelsen på nogle borge, der lå på hver sin side af strædet. Strædet forbinder Ægæerhavet med Marmarahavet.
Dardanelles
[MEY, SAL, T.Atlas]
DASOKU
  DASOKU: Danske skibsofficerers Koordinationsudvalg. Dannet 1. september 1994 for mestre og styrmænd.
[SØF29/94]
dato
  (-en, -er): Tidspunkt i året eller epoken, kalenderdagen udtrykt med dagens nummer i måneden og årstallet. Se også om datering i kronologiteksten.
date // day of the month.
E. fra lat. "datum" af "dare" at give = det sikre.
[FREM, HORD, ODS]
datogrænsen
  (-n, -r): Datolinjen. Skillelinje for datoen, der ved ca. 180 grader længde skifter en dag frem eller tilbage afhængig af om linjen passeres kommende øst fra rejsende mod vest eller modsat.
date-line.
[DORD, OED, SAL, TANA2-66]
datotidsgruppe
  (-n, -r):
date-time group.
[DS709, RuteTp7]
datum
  (-et, -er): 1. Horisontal referencenet, der lægges over jorden. Der har været anvendt mange forskellige datum'er, idet mange nationer har haft deres egne. I dag anvendes et fælles internationalt datum til søkort, men der vil i nogle år endnu være områder, der er aflagt med et ældre nationalt datum.
Se også WGS84.
Horizontal Reference Datum.
E. lat. datum = givet, udtsedt med tilføjet dagen - ved underskrift på dokumenter.
[NAV, ODS, SAL, TEKNAV]

"Horizontal Datum. Nautical charts presently are constructed based on one of a number of horizontal datums which are adopted to best represent individual regions around the world. Horizontal datum, horizontal geodetic datum, and horizontal control datum are synonymous."
[USCG Pilot 5, 2002 p.15]

2. Vertikal referencedatum er den højde, til hvilke lodskud og højder på land henføres til brug ved et konstruktion af et søkort. Et almindeligt anvendt datum er det laveste middellavvande, bl.a. USA, der dog også har anvendt andre som fx lokale datum på De Store Søer og i Mexikanske Havbugt.
Fra IHO var der i 1919 på den internationale hydrografiske konference i London forslag om et internationalt " lavvandsdatum ", der lå så lavt, at lavvande sjældent ville falde derunder, men det er aldrig blevet aktivt.
Vertical Reference Datum // chart datum.

"Chart datum is the particular tidal datum to which soundings and depth curves on a nautical chart or bathymetric map are referred. The tidal datum of mean low water has been used as chart datum along the east coast of the United States and in part of the West Indies. It is presently being changed to mean lower low water, with no adjustments to soundings, shorelines, low water lines, clearances, heights, elevations, or in the application of tidal predictions for navigational purposes."
[USCG Pilot 5, 2002 p.15]
david, devis
  (-en, -er) davide, davit, devis, devit: Kranarm anv. til ophængning og udsætning af redningsbåde, ankre og joller etc. Der skal to davider til hvert fartøj.
» Davider har til Dels fortrængt det gamle Jollebom.«
davit.
[DSH, KOF]
Tidl. typer havde blokskiver for enden af armen til bådløberen. Davider kan også være anbragt over agterenden til at ophejse agterjoller el. i stævnen til håndtering af ankre.
ankerdavid = davidbjælke: til brug ved ankerhåndtering: anchor davit.
båddavid.
boat davit.
fast david.
fixed davit.
fiskdavid.
fish-davit.
drejelig david.
turning davit.
jolledavid.
boat davit.
katdavid.
cat-davit.
[SCH]
kipdavid.

[SCH]
redningsbådsdavid: lifeboat-davit.

2. Bjælke, der udlægges over agterspejlet af en barkasse til brug ved opfiskning af ankre.
E. oprindelse usikker. Devis antagelig fra eng. pl. form fordansket.
[ABC, DAH138-140, DORD, FREM, KOF, NEM, ODS, ROY1-414, Saint, SAL, Schn, Sejlsport4/91, SKT70-188, S&M, Søens F, TMO, TUR, TX, VerV2, WOL]

Davidsbjælke, penterbjælke.
" Et kort og noget krummet spær af stærkt tømmer i hvis ene ende, der er fastgjort en blokskive. Den benyttes, når et anker lægges i båden."
davit in a long boat.
[Röding]
davidsbom
  (-men, -me): » Hvorunder var ophængt en gig.«
[MarK12-8]
davidskogger
  (-en, -e): Kogger i en barkasse, hvori ankerdavidens nederste ende sættes, når der skal udlægges eller bjærges anker fra båden.
david chock.
[Röding]
davidsnok
  (-ken, -ker):
-.
[SKT70-188]
Davidsonstrøm
  Strømmen løber i Nordlige Stillehav i nordlig retning mellem Den Californiske Havstrøm og kysten af staterne California, Oregon og Washington i vintermånederne.
Davidson Current.
[NauM146]
daviot
  (eng): a kind of cathead for raising the anchor without injuring the ship as it ascends..
[Netord - ikke i OED]
Davis' kvadrant
  Se også kvadrant. Navigationsinstrument til måling af vinkler, fx mellem solen og kimingen.
Instrumentet består af to buer, der i alt udgør 90°. Det øverste buesegment er på 60° og over dette måles ved at himmellegemet gennem en sigtesprække eller en linse på buen giver et billede af himmellegemet på et spejl anbragt ved vinkelspidsen.

Med skyderen på buen kan man finjustere højdemålingen, så instrumentets stilling tillader, at man gennem spejlet en sigtesprække i spejlet kan se kimingen overet med underbuens skyder, der kan indstilles, så himmellegemets billede forbliver i spejlets centrum. De to buer udgør tilsammen himmellegemets højde.
Som navnet siger, skal man anvende instrumentet med ryggen mod solen.
back-staff // Davis's quadrant.

E. Opkaldt efter John Davis = John Davys, c.1550-1605. Navigatør og opdagelsesrejsende på bl.a. Grønlands vestkyst og Canadas nordlige dele på togt for at finde NW-passagen. Deltog også i Thomas Cavendishs ekspedition til Sydhavet, hvorunder Davis opdagede Falklandsøerne. Han udgav værkerne The Seaman's Secret i 1594 og The Worlds Hydrographical Description i 1595. Daviskvadranten er beskrevet i Seaman's Secret. Davis blev ved Malakkastrædet myrdet af japanske sørøvere den 27/12 1605.
[GEOM, Styr86, SAL, TANA2-55]
davit
  (-en, -er): Ældre stavemåde for david.
davit.
[DSH]
Davy's sikkerhedslampe
  (-n, -r): Lampe, der er indrettet, så en eksplosiv luftart kun vil forårsage en begrænset eksplosion i lampens forbrændingsrum, der er omgivet af et jerngitter, der vil bortlede varmen ved eksplosionen, før denne kan antænde den omkringstående luftblanding. Ved større koncentrationer af eksplosive luftarter vil lampen gå ud.
Davy's lamp.
E. Opkaldt efter den engelske kemiingeniør Humphrey Davy, † 1829, i 1814 til brug i kulminerne.
[MEY, SAL]
daycruiser
  (-en, -e): Bådtype. Motorbåd med stort opholdsareal, men mindre køje-plads. Beregnet på dagture.
daycruiser.
[BÅD12/92, KSL]
DBT
  Fork. for Double bottom tank.
[SKT63]
D-bøjle
  (-n, -r): Bøjle på mast med en bom.
D-bracket.
[ABC, JM]
dead beat kompas
  (-set, -ser):
dead beat compass.
[NAV2-12, NAV2ny22]
dead weighttonnage
  (-n, -r):
dead weight tonnage.
[DAH83]
debarkere, debarqvere
  (vb): Ilandsætte, fra skib. disembark.
debarkering.
disembarking.
[HORD, NEM, ODSS2]
Decca
  (-en, -er): 1. Kort- og mellemdistance, lavfrekvent, 70-130 MHz, radionavigationssystem, hyperbelstedlinjesystem efter fase-differensmålingsprincippet mellem en masterstation og en eller flere slavestationer. Normalt registreres stedlinjer mellem masterstation og tre slavestationer, hvilket giver tre stedlinjer, der kaldes den røde, den grønne og den violette, efter de symbolfarver som anlægget og deccakortene er tildelt.
Firmamærke for Decca Corporation i London. Selskabet The Decca Navigator Company blev dannet ved krigens ophør i 1945 og kunne i 1946 åbne driften af den engelske civile Deccakæde, og Danmark fik den næste kæde, hovedsageligt på grund af underdirektør H.G. Gardes, DFDS, arbejde for sagen. Det danske selskab, der skulle stå for udlejning og service af udstyr og system, blev dannet i 1947 under navnet Decca Navigator A/S og fik tilladelse til drift af radiostationerne af Marineministeriet, mens Søkortarkivet forpligtede sig til at udgive de særlige deccakort.
[10180 p.68]
Decca.
Radio navigation system which utilise hyperbolic position lines. Hyperbolic position lines are lines of equal difference of some quantity. The hyperbolae are lines where the signals are in phase and thus the measure of phase difference indicates the vessel's position within the lane.
E. Deccasystemet blev udviklet under og efter WW2, men med satellitternes fremkomst er systemet blevet overflødigt og deccastationerne er nedlagte. I Danmark 31. december 1999.
[ISM+I, KSL]
" Fredag den 15. Oktober 1948 aabnedes ved en Højtidelighed i Klintholm Havn paa Møen den danske Deccakæde, hvorved hele Nordsøen, de danske Farvande og en Del af Østersøen omspændes af Decca-Systemet."
[Da. Skibsførerforenings Blad, 1948, Nr. 10, p179]

2. Deccamodtager.
Decca receiver.
[BOW2, S&M, TekNav79, TUR]
deccadækning
  (-en, -er):
Decca coverage.
[RuteT5]
deccakoordinat
  (-et, -er):
Decca co-ordinate.
[NAV3"2"05]
deccakort
  (-et, -):
Decca chart.
[NAV3"2"07]
deccakæde
  (-n, -r):
Decca chain.
[Mar5, NAV3-92]
deccamodtager
  (-en, -e):
Decca receiver.
[RuteT13]
deccastedlinie
  (-n, -r):
Decca position line.
[NAV3,93]
deccasystem
  (-et, -er)
Decca system.
[NAV3-64]
december
  (-en, -e): Årets 12. og sidste måned med 31 dage. Gammelt navn er Kristmåned pga. Jesus fødsel, der er fastsat til denne måned.
December.
Navn fra romernes kalender, hvor måneden var den tiende, indtil nytår flyttedes til 1. januar. Se videre om månederne.
E. lat. decem = den tiende.
[DORD, FOLK]
decemremis
  (lat.): Græsk fartøj med ti robænke. Der er usikkerhed omkring anbringelse af bænkene i vandret eller lodret plan, men ti bænke i højden er umuligt, hvorfor en anden navnegivningsmetode må have været benyttet.
decemremis.
[RIC]
decennium
  (-iet, -ier): ti år. decennium.
E. lat. decem + annus = ti + år. Se også dekade.
[DORD, ODSS2]
decentreringsspole
  (-n, -r):
off-centering coil.
[NAV4-79]
decimalgrad
  (-en, -er): En hundrededel af afstanden fra ækvator til en pol med en længde på 100 km.
decimal degree.
E. Indført i Frankrig sammen med metersystemet, hvor afstanden fra pol til ækvator blev sat til 10.000 km. Den har ikke vundet indpas.
[SAL]
decimaltomme
  (-n, -r): En tiendedel tomme.
decimal inch.
[H&S74-35]
decometer
  (-teret, tre): Indikator for deccavisningen af en lanedecimalværdi.
decometer.
[NAV3-96]
Dectra
  (eng): Fork. for Decca Track and Range. Systemet blev oprettet i 1957 for især flytrafikken over Atlanten. Teknisk bestod det af to Decca slavestationer og en masterstation, der opererede på frekvenserne 70-130 kHz.
[JONvolXII-1959p289]
deep sea traders
  deep sea traders.
[SØT-C21]
deepwellpumpe
  (-n, -r): » Alle tanke har egen deepwellpumpe, der yder op til 1700 kbm/t.«
deep well pump.
[SKT306+358, SØF11/91p6+13/92]
defensionskommission
  (-en, -er): Kommission, der ledede Københavns sødefension i begyndelsen af 1800-tallet. Kommissionen havde medlemmer fra både land- og søforsvaret, og deres opgave var at sørge for kystbatterierne.
defence committee.
E. lat. af de + fendere = at støde bort.
[DMO]
defensionslinje
  (-n, -r): Flådeenheder udlagt som forsvarslinje foran et landanlæg som by eller havn.
defence line // line of defence.
[DMO, ODS]
defensionsskib
  (-et, -e): Handelsskib bygget med mulighed for udrustning med skyts - og ofte med statstilskud - og anv. i søværnsøjemed. Defensionsskibe lægges ofte ud som havnevagter eller havneblokader.
armed ship.
[DHI2-39 m. definition, DMO, DNH91+155, 7741Feldbæk87, FUN, H&S48-99+56-136+74-49, ODS, ODSS2, Saint]
defleksion
  (-en, -er): Lysets deflektion.
the angle by which the apparent path of a photon is altered from a straight line by the gravitational field of the sun. The path is deflected radially away from the Sun by up to 1,75 sec. at the Sun's limb.
[ASAL]
deflektor
  (-en, -e): 1. Instrument til undersøgelse af deviationen på et kompas. Der findes flere typer, men instrumente kan bestå af en gradinddelt ring , der kan anbringes oven på kompassets glaslåg. Oven på denne er anbragt to lodrette magneter, der kan bevæges indad eller udad i forhold til hinanden. Magneterne har forskellig pol nedad.
Ved at aflæse indstillingerne, som magneterne indtager ved forskellige retninger under en omsvajning, kan kompassets indstillingskraft udledes. Indstillingskraften har et bestemt forhold til kompassets stilling og deviationens indflydelse, og man kan med disse oplysninger efter bestemte formler udregne deviationen på de enkelte kurser.
Instrumentet af den beskrevne type kaldes for C. Clausens deflektor, opkaldt efter den flådeofficer, der konstruerede instrumentet.
deflector.
[DaSøSø521, NAV7-305, NEM, SAL, SCH, TANA3-21, WOL]

Hays deflektor, opkaldt efter nordmanden Ottar Hay, blev anmeldt med forklaringer i:
[Dk. Styrmandsfor. blad 1950 p.211ff]

2. På en motorbåd fremdrevet med vandjet betegner ordet et skjold, der kan bevæges ned foran vandstrømmen og vende denne i ønsket retning.
deflector.
[KSL]

Se længere artikel om deflektoren her.
[NAV12 p.4f]
dehle
  Gl. benævnelse for et bræt. " Branden opstod den 5te Juni Kl. 5 Morgen i den saakaldte Dehlehave, det vil sige: Bræde- og Brændeoplaget - Dehle er en gammel Benævnelse paa et Bræt."
[JORD p.8]
dejse
  (vb) deise, deyse: Mindske fart ved at løbe op i vinden med sejlskib.
Dejse agterud = sakke agterud = komme i agterhånd.
fall astern // make sternway // go astern // have stern-way.
[DMO, KOF, ODS, Röding, Saint]
dekade
  (-n, -r): Tidsrum på 10 år, 10 måneder, eller 10 dage.
decade.
Den danske og engelske sprobrug ækvivalerer, mens man på fransk ved en décade forstår en periode på 10 dage, mens en 10-års periode hedder une décennie. Under den Franske Revolutionen havde man fra 1793 til 1806 en ti-dages uge. Disse uger kaldtes for décadrier.
E. gr. dekas = et antal af ti. Se også decennium.
[DORD, SAL]
deklination
  (-en, -er) declination: 1. Himmellegemers højde, vinkelafstand, fra himlens ækvator målt lange en deklinationscirkel gennem himlens poler og vinkelret på ækvator. Svarer til geografisk bredde og længde på jorden. Deklinationen kan være nordlig + eller sydlig -, og den findes i deklinationstabeller eller almanakker.
declination.
The angular distance on the celestial sphere north or south of the celestial equator. It is measured along the hour circle passing through the celestial object. Declination is usually given in combination with right ascension or hour angle.
[HORD] har yderligere: "om jorden el. dens poler: forandre stilling i forhold til solen.
[DMO, DORD, FOLK, HAR, HORD, NAV1-135, NEM, NMA, ODS, ODSS2, SAL, S&M, Saint, WOL]

2. Dss. deviation - således er det defineret i [S&M].
deviation.

3. Dss. misvisning.
variation.
[DORD, ODS, TUS326]
E. lat. de + clinare = af + bøje / hælde.
deklinationscirkel
  (-kelen, -kler): Gradnet på himmelkuglen bestående af lillecirkler parallelle med himlens ækvator.
declination circle // circle of declination // hour circle.
[D/E, DMO, NAV1-135, NEM, ODS, ODSS2]
deklinationsforandring
  (-en, -er):
change of declination.
[NAV1-218]
deklinationsnål
  (-en, -e): Kompasnål, der kan svinge omkring en lodret akse og drejer i det vandrette plan = kompasnål.
declination needle // compass needle // magnetic needle.
[D/E, FREM, ODS]
deklinationsparallel
  (-len, -ler):
declination parallel.
[NAV1-135]
dekompressionstabel
  (-len, -ler):
decompression table.
[H&S46-49+54]
dekompressionstank
  (-en, -e):
decompression tank.
[H&S46-49+54, OO27, ODSS2]
delbefragtning
  (-en, -er):
-.
[BEF13]
deleskot
  (-tet, -ter): Skot opsat i større rum for at kunne fastholde ladning i bestemte områder og derved lette arbejde og give sikrere stabilitet.
joiner bullkhead // partition bulkhead-.
"... mulig tværskibs lastforskydning som følge af svigt eller brud på langskibs deleskotter og endelig ..." [SØF34-35/2004 p.4 sp.4]
[D/E, DS899h]
" Løse Deleskodder i Last af 32 mm Planker, med faste Støtter 125 x 125 mm i to Rækker ligeledes løse Planker til at anbringe paa Dækket for Sortering af Fangsten."
[Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
delestreg
  (-en, -er):
graduation mark.
[D/E, EL]
delfin
  (-en, -er): 1. Hvalart af hovedgruppen tandhvalerne. Der er tre undergrupper: buthovede, spidssnudede og floddelfiner. Det danske marsvin, spækhuggeren og grindehvalen tilhører de buthovede delfiner.
De spidssnudedes mest kendte art er delfinen eller springeren, Delphinus delphis.
Floddelfinerne findes i Ganges, La Plata og i Amazonas.
dolphin.
[FREM, ODS, SAL]

2. Håndtag på støbte kanoner anbragt på siden af løbet. De var ofte formet som springende delfiner - deraf navnet.
[MEY, ODS]
deling
  (-en, -er): mindre del af en større flådestyrke.
division.
[D/E, ORL278]
delingslinje
  (-n, -r):
dividing line.
[NAV6-178]
delladning, dellast
  (-en, -er): Ladningsmængde, der ikke kan fylde skibet totalt.
part cargo // partial consignment.
[LAB27, ODSS2]
delta
  (-et, -er): 1. Landområde, ofte trekantet af from, i flodmunding og ofte gennemskåret af flodarme og mindre afløb, tilløb. Grunden er opslemmet materiale. Det største delta findes ved Ganges og Bramaputra med et areal næsten to gange Danmarks. Det næststørste delta findes ved Mississippi og det tredje største ved Nilen.
delta.
» A tract of aluvial land enclosed and traversed by the diverging mouths of a river.
E. gr. efter fjerde bogstavs trekantede form, der lignede Nilens delta. Bogstavet "delta" betegner ofte differens = forskel.
[BOW2, DORD, FOLK, FREM, GEO, NP100, SAL]
deltaformat (adj).
deltaic.
deltatabel.
-.
[NAV1-20]

2. Fjerde bogstav i det græske alfabet.

3. Den nedre del af Ægypten fra havet til den Midlandiske sø. [HORD, ODS]
demagnetisering
  (-en, -er): Dss. afmagnetisering.
demarkationslinje
  (-n, -r):
demarcation line.
[FISK296]
demgording
  (-en, -er): Gl. for dæmpegårding.
top-sail inner leech line.
[KOF]
demisecharter
  (-et, -e):
-.
[BEF45]
demurrage
  (-n, -): Dss. overliggedagspenge. Betaling til bortfragter for de ekstra liggedage i havn, der skyldes langsom ekspedition ud over det i konnossement eller certeparti anførte. Betales af befragter, afskiber eller modtager. » Ventepenge, det samme som detention charge, når der er tale om containere.«
[SØT]
demurrage.
[EF23, DillS88, FREM, LAB17, SØF14/92]
Den danske Sømandsfond
  Den danske Sømandsfond blev stiftet af Dansk Dampskibsrederiforening den 24. februar 1944 og uddelte årligt understøttelser til trængende efterladte efter danske søfolk omkommet under krigen 1939-1945.
[Danmarks Skibsføreforening 1958/nr.4 p.107]
Deneb
  Stjerne. Alfa Cygni, stjerne i stjernebilledet Cygnus, Svanen, på den nordlige halvkugle. Størrelse 1,33 m.
Deneb.
[NAV1-176, STA156]
DENGERNETH
  Fork. for Denmark Germany Netherland. Navnet hentyder til den samarbejdsaftale om miljøulykkessamarbejde, der er indgået mellem de tre Nordsøstater i 2004.
[SØF18-19/2004p18sp6]
Dennetts bjærgningsraket
  Dennett's life saving rocket.
Dennetts raketapparat:
Dennett's rocket apparatus.
[FSF54, H&S55-128]
dens
  (lat.): Ankerflig; afbilledet med hage eller krog.
dens.
[RIC]
densitet
  (-en, -er): Densitet = (vægt i vaccum af X ml olie ved t=1 grad C) divideret med (vægt i vacuum af X ml destil. vand ved 4 grad C). density.
density.
E. fra lat. densitas = tæthed.
[SKT317]
depachebåd, depechebåd
  (-en, -e): Mindre og hurtigtsejlende orlogsfartøj, der foretager postbesørgelse mellem flådens enheder eller flåden og landbasen.
dispatch vessel.
[D/E, SCH]
deplacement
  (-et, -er): Et skibs vægt, der er lig opdriften og findes ved at gange vandets vægtfylde med rumfanget af den nedsænkde del af skroget.
Deplacementet deles i:
egenvægten, der er vægten af skrog og udrustning, samt
dødvægten, der er vægten af ladning brændselsolie, ferskvand, ballast, proviant og stores.
Deplacement opgives normalt i tons.
displacement.
Fra 1850c. kendes på engelsk også udtrykket Centre of Cavity, the centre of that part of the ship's body which is immersed. [NEM, ODS, ODSS2, OED, SKT02-I p.53, TMO, WOL]

deplacementets tyngdepunkt. " Deplacementets Tyngdepunkt er Benævnelsen for Tyngdepunktet af den bortskudte Vandmasse, eller af det Volumen, som optages af den i Vandet indsænkede Deel af Skibet. Dtes Beliggenhed afhænger derfor af Skibets ydre Form nedenfor Vandlinien, og da denne er symmetrisk med Hensyn til Diametralplanet, maa det, saalænge Skibet er paa ret Kjøl, ligge i dette Plan, medens det iøvrigt skifter Beliggenhed deels efter SKibets Krængninger og Duvninger og deels efter dets forskjellige Dybgaaende."
centre of gravity for the displacement of the ship.
[LUS p.6, KEN2 p.15f]
deplacementsberegning
  (-en, -er): Beregning af et fartøjs nedsænkede rumfang og dets vægt
displacement calculation // computation of the displacement.
[NEM]
deplacementsbåd
  (-en, -e): Fartøj, der sejler med en væsentlig del af skroget nedsænket og «skubber» sig frem gennem vandet. Til forskel fra planende båd.
displacement boat.
[HIS1-3216, KSL, S&M]
deplacementscenter
  (-teret, -tre): Dss. deplacementstyngdepunkt og opdriftscenter = det resulterende tyngdepunkt af et skibs fortrængte væskemængde.
displacement centre.
[DMO, HAR, ODSS2]
deplacementsfart
  (-en, -):
displacement speed.
"... 37'eren sejler behageligt i deplacementsfart."
[BÅD6/93]
deplacementsfærge
  (-n, -r): Færge, der er traditionelt bygget med enkelt skrog og skruefremdrevet til forskel for hydrofoil og katamaranskibe.
" To hurtige deplacements-færger til i dagtimerne at besejle Rønne-Ystad og i nattetimerne at sejle til Sjælland."
[SØF43/2004 p.4 sp.2]
displacement ferry.
[SØF34-35/2003p6sp4]
deplacementshovedstykke
  (-t, -r):
-.
[SØM22-294+300]
deplacementskurve
  (-n, -r):
curve of displacement.
[NEM, TMO, TUS43]
deplacementskølstykke
  (-t, -r):
-.
[SØM22-294+300]
deplacementsror
  (-et, -):
displacement rudder.
[SKT70-149]
deplacementstonnage
  (-n, -r): Deplacementet ved nedlastning til sommerfribordsmærket i saltvand.
displacement tonnage.
[ABC, DAH82, DillS88, ODSS2, SKT73, SKT02-I-p53, TMO, VerV2]
deplacementstyngdepunkt
  (-et, -er): Dss. deplacementscenter og opdriftscenter. Tyngdepunkt for den væske-mængde, som skibet fortrænger.
centre of displacement // centre of buoyancy.
[NEM, TMO, TUX]
deplacere
  (vb): " Efter Ombygningen deplacerede Skibet 44728 Kbfd."
[JORD p.53]
deplaceringsstrøm
  (-men, -me):
-.
[HIS3-2412]
depotskib
  (-et, -e): Hjælpeskib inden for orlogsflåden, hvori der opbevares reservestores, proviant og brændstof. Især ubåde har behov for tilknyttet depotskib, da de ikke kan rumme store lagre af forsyninger.
depot ship // store-ship.
" Ved krigsudbruddet i 1864 var skibets ophugning påbegyndt, men arbejdet hermed blev indstillet, og BELLONA blev anvendt som depotskib i Høruphav."
[MHT3/1985p7, NEM, ODS, ORL35, SAL, SCH, WOL]
depottank
  (-en, -e):
-.
»... krav om depottank, hvorfra vandet fra ammoniakvasketårnet kan opsamles til sikker dumpning på åbent hav. «
[SØF3/93p3,4+8]
depression
  (-en, -er): 1. En stjernes depression er dens negative højde, dvs. højde under horisonten. Horisontens depression er vinkelafstanden mellem horisonten og kimingen.
depression.
[NAV5-106, NAV6-123, NAV7-120, SAL]

2. Meteorologisk lavtryk.
[SAL]

3. Kviksølvs nedtrykning i et barometerglas pga. overfladespænding.
[SAL]

4. En kanons indstilling under vandret.
[SCH]
desarmere
  (vb): Udtage armeringen af et krigsskib. I sejlskibstiden desuden nedtagning af stænger o.a. rigdele, samt oplægning i flådens lejer.
lay up a ship.
[DMO, ODS, Saint, SCH, SUN123, TUX]
designated person
  (eng.): " Der er én Designated Peson (DP) i rederiet, som er DP for alle rederiets ni skibe. På samme kontor sidder rederiets vetting-inspektør, der også er godt inde i DP'ens opgaver."
designated person.
[SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.19]
designator
  (-en, -e):
designator.
[RuteT7]
designeret
  (adj): I udtrykket designeret person. En medarbejder, der er sikkerhedsansvarlig for ISM, ISPS, kvalitetsikring etc.
designated person.
" Skibsinspektør QA CSO Designeret Person - Til vor inspektions- og bemandingsafdeling søger vi en ISM ISPS ansvarlig ". (Fra stillingsannonce)
[SØF44/2004 p.12 sp.5]
" Umiddelbart efter blev rederiets designerede person kontaktet, og det blev aftalt at gennemsøge skibet igen og derefter kontakte relevante myndigheder, hvis ikke matrosen blev fundet."
[SØF 4/2010 p.4 sp.2]
despatch
  (-en, -er): Godtgørelse for hurtigere lastning el. losning end forudsat i fragtaftalen. Betales af bortfragter til befragter, afskiber el. modtager. Ofte er despatchen det halve af demurrage.
Den dusør, som en reder i et certeparti kan betinge sig, hvis lastning eller losning udføres hurtigere end aftalt. Til forskel fra overliggetid, som despatch er det modsatte af, er despatch ikke udførligt behandlet i søloven, men forholdet skal særskilt være aftalt i befragtningsdokumentet.
despatch.
[DillS88, LAB17]
"Despatch money is the remuneration paid to charterers - provided the charter-party contains a stipulation to this effect - if the loading or discharging operations are completed within the time allowed by the charter-party."
Despatch days are days saved in loading or discharging the cargo in relation to the agreed number of days for the same cargo operations.
[BES p.29, SKbgp p.80]
despatchpenge.
despatch money.
[EL]
despot
  (-en, -er): Skibsejer i antikkens Grækenland. Den tilsvarende romerske titel var dominus. Den latinske betegnelse for den person, der udnyttede skibet, var - enten det var ejer eller charter - exercitor navis.
despot.
[CAS-315]
destillermaskine
  (-n, -r): " En Destillermaskine af Kobber til at gøre Saltvand ferskt med. Og dertil hørende Svaletønde."
destillation plant.
[JORD p.12]
destination
  (-en, -er): Bestemmelsested for skib el. ladning.
destination.
" Fra Vestafrika steg raten til WS 77.5 for destinationer i Østen, mens der var WS 105 til Canadas øskyst (is)."
E. lat. destinare = fast el. bestemt.
[ODSS2, ODE, SKT321, SØF11/2004p6sp3]
destinationshavn
  (-en, -e): Havn til hvilken skib el. ladning er bestemt.
port of destination.
[BEF8, MARS, ODDS2]
destroyer
  (-en, -e):Mindre, hurtigtsejlende krigsskib, der anvendes til fx ubådsjagt.
destroyer.
[FREM, HIS1-3214, ODDS2]
detektor
  (-en, -e):
detector.
[NAV4ny84]
detritus
  (-en, -er): På havbunden: henfalden organisk materiale fra planter og dyr.
detritus.
[FOH16, LIH]
devanning
  (-en, -er): Eng. udtryk for tømning af container.
devanning.
[SØT]
deviation
  (-en, -er): 1. Magnetisk afvigelse af kompasset pga skrogets og udstyrets magnetiske felter. Foruden at være retningsforstyrrende har skibets jerndele også indflydelse på indstillingskraften.
Deviation udtrykkes i grader som vinklen mellem den magnetiske nord-sydlinie på stedet og kompassets nord-syd-retning. Deviationen varierer med kursen og opføres i en tabel og evt. en kurve. Deviationen kan være østlig eller positiv, og den kan være vestlig eller negativ. Tidl. blev deviationen også noteret i deviationsbogen, men den er nu afskaffet (før år 2000).
Ældre udtryk for deviation var lokalattraktion.
deviation; an nagular deflection. In particular the deflection of the direction indicated by the magnetic compass compared to the magnetic meridian.
[JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969, p.263]

The angle between the magnetic meridian and the axis of a compass card expressed in degrees.
E. lat. deviare = afvige. Deviation blev undersøgt fra begyndelsen af 1800-tallet, da jernskibe begyndte at blive bygget.
[OED] har tidligste årstal for brugen i denne betydning som 1834, men i Terrestrial Magnetism and Atmospheric Electricity, June 1947, side 228 i artiklen "Historical Notes on the Deviation of the Compass" af W. E. May, har forfatteren fundet brugen af ordet fra 1819: Captain John Ross i A voyage of discovery.... Andre forfattere i samme periode bruger på engelsk udtrykkene:
effect of ship's attraction.
effect of local attraction.
local attraction.
difference of variation.
deviated variation.
aberration of the needle.
Der viser, hvor usikker man indtil sidste del af 1800-tallet har været på behandlingen og baggrunden for deviation.
[BOW2, FREM, NAV1-18, NAV2-26, NEM, ODE, ODS, SAL, SøensF, TUR, TUX, VerV2, WOL]

2. Afvigelse på rejsen fra aftalt kurs el. bestemmelsessted pga. vejr, havari sygdom etc.
deviation.
[BEF30, DMO, SØT126]
deviationsbestemmelse
  (-n, -r): Dss. deviationsundersøgelse.
adjustment of the compass.
[NAV1-264, NEM]
deviationsbog, deviationsjournal
  (-bogen, -bøger):
deviation journal.
[ADM42, NAV1-280, ODS, SCH]
deviationbøje
  (-n, -r): En eller flere bøjer udlagt i et havneafsnit, hvor skibene kan rette deres kompasser, mens de er fortøjede til bøjerne. Fra stedet kendes forskellige mærker i land, der angiver retvisende retninger til sammenligning med kompassernes visning.
deviation buoy.
[ODS, SAL, SCH]
deviationbåke
  (-n, -r):
deviation beacon.
deviations duc d'albe
  deviations duc d'albe.
deviation dolphin.
deviationsforandring
  (-en, -er):
deviations ----.
[NAV1-264, NAV2ny-59]
deviationsformel
  (-mlen, -mler):
deviation formula.
[NAV2ny-57]
Deviationsformlen kan udtrykkes som:
deviationen på kursen = A x B x sin. K + C x cos. K + D x sin. 2K + E x cos. 2K; hvor
K = kursen og B = b + b og C = c + c .
[NAV1-2004 p.376]
deviationskoefficient
  Deviationskoefficienternes formler er:
A = (dn + dnø + dø + dsø + ds + dsv + dv + dnv) : 8
B = (dø - dv) : 2;
C = (dn - ds) : 2;
D = (dnø - dsø + dsv - dnv) : 4;
E = (dn - dø + ds - dv) : 4;
[NAV1-2004 p.376]
deviation coefficient.
[NAV2-27, NAV2ny-43]
deviationskurve
  (-n, -r):
deviation card.
[NAV1-18, SCH]
deviationstabel
  (-len, -ler): Tabel over deviationerne på fx hver tiende grad styret kurs.
deviation card // deviation table.
[NAV1-18, NEM, ODS, SCH, TUR]
deviationstønde
  (-n, -r):
deviation buoy.
deviationsundersøgelse
  (-n, -r):
deviation ---.
[NAV1-249, SCH]
devierende
  (adj):
deviative // deviating.
devierende kurs: compass course.
[NAV1, NEM, WOL]
devierende kurs
  Den kurs, som styres efter kompasset.
compass course // course by compass.
[EL, EST, NAV1-8]
devierende misvisning
  (-en, -er): Summen af deviation og misvisning.
-.
[NAV1"2"5, TUR]
devierende nordretning
  Devierende nord.
deviating north.
[NAV1-8]
devierende pejling
  compass bearing.
[NAV1-8]
devils klo
  (kloen, klør): Dss. dyvelsklo. Krog med to modsatstillede hager, hvis spidser kan føres forbi hinanden, så krogen er lukket, og det fastholdte ikke kan slippe af krogen.
[ODS]
devis
  (-en, -er): Dss. david, men i sejlskibe også brugt om en bom, der sættes med fodenden i et dæksbeslag og i toppen afstøttes med taljer til fokkemasten samt med gerder for- og agterefter. Under topnokken hænges så en tajle, der kan anvendes til bl.a. at manøvrere med sværankre.
davit // boom.
[DMO, HAR]

devis-agterhaler = davidagterhaler.
after-guy to the davit.
devis-forhaler = davidforhaler.
head-guy to the davit.
devis-surretoug = davidsurringstov.
davit-rope.
devis-toplent = davidtoplent.
guy-mast-head to the davit.
devis til barkasse: en kort bjælke, der lægges ud over bådens agterende. Bjælken har en blokskive i enden, hvorover tovet, der skal hales i for at frigøe ankeret fra bunden, farer.
[FUN, HAR - all four]
DF
  Eng. fork. for direction finder // direction finding, dvs. radiopejling, se denne.
[KSL, LRSvol3]
DGPS
  Eng. fork. for Differential Global Positioning System.
Systemet er udviklet for at forbedre nøjagtigheden af GPS-systemet, som der fra USAs side en overgang var overlagt med en kunstigt frembragt fejlvisning.
Systemet bestod af radiosendere på faste positioner, fx i fyrtårne. Sendepositionen modtog den fejlbehæftede satellittransmission og udregnede en korrektion for fejlen ud fra sin egen kendte position. Korrektionen blev udsendt i radiosignal, og bevægelige stationer kunne modtage signalet og sammen med satellitesignalet udregne en mere nøjagtig position end ved satellitten alene. I Danmark var der 1998 DGPS-udsendelse fra Blåvandshuk og Skagen.
[LRSvol3, NavNews 11-12/1998p5]
DH88 regler
  Se også under måling.
DH88 rules.
[POS131]
dhaw, dhow
  (-en, -er): Betegnelse for forsk. arabiske fartøjer med 1-3 master og med eller uden dæk. Fremdrives med sejl eller årer.
dhow.
[FMK129, SAL]
DHS
  Fork. for DampHjulSkib.
[SØM22-221]
diafon
  (-en, -er): Signalafgiver. En cylinder med en el. flere sprækker hvorigennem luft fra et i cylinderen gående stempel presses. Den sammenpressede luft, der pumpes ind i fløjte-cylinderen af en luftpumpe, giver en frekvens på omkring 180, der ofte afsluttes med en kortvarig lyd med lavere frekvens. Fork. dia. i søkort.
diaphone.
E. gr. diafonia = mislyd.
[BOW2, IMK, NEM]
diagonal
  (-en, -er): I en lukket form betegner ordet en linje, der ikke er en side, men forløber fra hjørne til hjørne. Linje i en figur mellem to vinkelspidser, der ikke er naboer. Ved manøvrering.
diagonal.
[FREM, OED, SiSø44, WOL]
diagonalt reb.
balance-reef.
[HAR]
diagonalbræt
  (-et, -ter): Hjælpemiddel ved flådemanøvrer. Redskabet består af en træplade, hvorpå der er tegnet linjer, som angiver enhedernes positioner i forhold til hinanden. Det var allerede gl. på [KOF]s tid.
naval square.
[KOF, Saint]
diagonalbygget, diagonalbygning
  (-en, -er): Beklædningmetode for skrog, hvor brædder eller finer lægges diagonalt uden på spanterne og (gerne) sammenklæbes i flere lag.
diagonally built // moulded plywood // cold moulded.
[ABC, DAH135, KSL, NEM, ODSS2, SCH, SKT61-127, S&M]
diagonalforbinding
  (-en, -er): Ståldragere, der diagonalt forbinder pladerne med spanterne.
-.
[TUX]

diagonalforbinding i skibets skrog: (1838) dagger-timber.
[HAR]
diagonalnåd
  (-en, -er): Sømmen på et forsejl, hvor endestykkerne af to sejldugsbaner mødes i en skæv vinkel.
mitre seam.
[KSL]
diagonalplade
  (-n, -r):
diagonal tie-plate.
[KEN56, NEM, SCH, WOL]
diagonalskinne
  (-n, -r):Jernskinne i skrogbygningen indsat diagonalt mellem spanter eller bjælker for at styrke et bestemt område.
diagonal iron rider.
[NEM, SØM22-149]
" skraatliggende Jernskinner paa Indersiden af et større Fartøj for Styrkens Skyld."
diagonal band.
[ILI p. 361]
diamant
  (-en, -er): 1. Kvadratisk flade med lodret diagonal.
diamond.
E. hybrid af gr. dia = gennem + fainein = skinne og lat. adiamante = den ubetvingelige. Adamaunt betød i 13"2"5. årh. på eng. også magnet.
[IALA, NEM, SØV34]

2. Det sted på ankerkrydset, der først rammer bunden, når ankeret falder.
diamond.
[KOF]
diamantafstivning
  (-en, -er): Afstivning af en mast ved at lade stag udgå fra masten og blive spredt af forholdsvis korte sallingshorn, hvorefter stagene igen samles på masten under sallingerne. Typisk metode på joller.
diamond-stay.
[Jollebogen 9, KSL]
diamantknob
  (-et, -):
-.
[KUSK25, PSØM59]
diamantplade
  (-n, -r): Svær plade der i lugekarmshjørner under dæksbjælkerne afstiver konstruktionen, så dæksstøtter kan undgås.
diamond plate.
[SCH, SKT70-142, SØM22-137]
diamantstag
  (-et, -): Stag, der afstiver øverste mastedel ved at gå fra toppen ud over nokken af strut el. salingshorn og tilbage til masten længere nede, derved dannende en diamantlignende figur.
diamond-stay.
[S&M, KSL]
diamantvant
  (-et, -er): Dss. som diamantstag.
diamond-shroud.
[SES53, SKO184]
diametrallinje
  (-n, -r):
fore-and-aft line // middle-line.
[EL, NEM, TMO]
diametralplan
  (-et, -er): Langskibs, lodret plan gennem skibets midte delende skibet i en styrbord og en bagbord halvdel.
centerline plane // centre-line plan // middle-line plan // centre-plane.
A vertical plane through the keel stem and stern.
[ABC, DMO, KSL, NAV1-22, NAV2-19, NEM, ODSS2, Schn, SKT78, S&M, TMO, TUR, TUX, WOL]
" Et vertikalt Plan lagt langskibs gennem Skibets Midtlinje."
[1909-instr. p.65]
diametralskot
  (-tet, -ter): Dss. længdeskot.
longitudinal bulkhead // centre-line bulkhead.
[TMO, TUX, WOL]
diekplus
  (gr): Flådemanøvre benyttet af grækerne, men overtaget fra fønikerne, hvor galejfartøjer tilsyneladende vil vædre et modstanderfartøj, men undviger og i stedet forbisejler det, samtidig med at dets årer beskadiges, for derefter at entre det manøvreudygtige skib agtenfra.

Manøvren mistede sin betydning med indsættelsen af kraftigere skibe, og senere romernes foretrukne angrebstaktik med entring af fjendens skibe. Sammenlign med periplus = envelopment, der var en omkringsejling for at udføre den samme aktion.
diekplus // break-through.
[CAS-280, OCD, SSA-75]
dierer
  -.
[DSF36]
dieseldyr
  (-et, -): Svamp, Amorphoteca resinae, der lever af og i olie og kan tilstoppe filtre etc. Kaldes også for dieselpest.
-.
[BÅD2/89]
dieselektrisk maskineri
  -.
[HIS3-2221]
dieselmotor
  (-en, -er): Motor, der som brændstof anvender dieselolie. Oprindeligt en motor konstrueret af Rudolf Diesel, 1858-1913.
diesel engine.
[EST, SØF5/98]
dieselolie
  (-n, -r): " Betegnelsen Dieselolie omfatter baade Solarolie og Raaolieresten samt Blandinger heraf, hvorfor en klar Definition ikke lader sig anføre..."
diesel fuel // diesel oil.
[LAB45, Haandbog for Maskinmestre, 2. udg., 1940 p.223f]
dieselseparator
  (-en, -er):
diesel separator.
[ABC]
Retur til hjemmesidens forside Videre til næste del af  bogstav D-ordene
Gå til   kildefortegnelsen Retur til Maritim indledningsside
Opdateret d. 23.1.2012 Gå til  forkortelseslisten