Maritim ordbog bogstav Dif-drn

Maritim ordbog Stikord fra dif til drn Opdateret 2. marts 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder.
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

differenstransformer
	(-en, -e): -. [NAV2ny125]
differenstalje
	(-n, -r): Kaldes også patenttalje og Westons talje. Den består af to blokke, den øverste er den faste blok, der har to skiver af uens størrelse, og den nederste, der har en skive, ender med en krog, hvorpå byrden anbringes. Mellem de tre blokskiver løber en endeløs kæde. Hales der en omgang på løberen omkring det største øverste tandhjul, er der samtidig udløbet en kædemængde lig med det lille tandhjuls omkreds, derved er byrden løftet et stykke. Kraften kan udregnes som K = byrden x (R-r) : 2 R, hvor R og r er radius på store og lille tandhjul. differential pulley purchase. [DAH50, HIS1-2124, NEM, SAL]
differential-GPS
	differential-GPS er en GPS-modtager med facilitet for modtagelse af signaler udsendt fra stationære, jordbaserede stationer, der udsender korrektioner til den satellitbaserede position. Fork. DGPS. differntial GPS. [BÅD3/92]
dige
	(-t, -r): 1. Vold af jord, sand eller sten, der i lavvandede områder regulerer en vandstrøm eller farvand, så det ikke oversvømmer nærliggende områder, der ønskes holdt tørre. Se også dæmning. dike // levee. " A dike restrains water within an area that is normally flooded." [DORD, FOLK, ODSS2, SAL, TMO] 2. Jordvolde, der holder et vandløb el. en kanal inden for bestemte rammer og regulerer dets løb. embankment. " An embankment, bank, confines a river within its bounds." 3. training wall. " Training wall, is a mound - often of rubble or stones - along a channel to direct the tidal stream through the channel in order to keeping it free of silt. A training wall is often submerged or partly submerged." E. ON. dik = dyke = dike. [BOW2, D/E, DMO, NP100, OSD] 4. Dæmning eller kunstig vold anlagt for at beskytte en havn mod søen. bank // pier // mole. Udtrykkene er kun fundet hos [KOF] og derfor gl.
dige
	(vb): Slå dige. embank. [D/E, FOLK, Turist74-5]
digebrud
	(-det, -): breach of a dike. [D/E, FOLK]
digekam
	(-men, -me): top of a dike. [D/E, FOLK]
digt
	(-et, -): Dss. værk, der bruges til kalfatring. [ODS]
digt
	(adj): Tæt i udtryk som: holde digt = holde tæt = være vandtæt. [ODS] digt skib. a tight ship. [Röding] digt til vinden = tæt til vinden. closehauled // close to the wind. hold tæt til vinden.keep her to // keep her as close, as she will lye. sejle tæt til vinden. Et skib, der fører råsejl kunne i 1700-tallet gå omkring 6 streger fra vindes retning. Et skib, der fører bomsejl kunne gå ca. 5 streger fra vinden. keep the luff // keep the wind // keep close to the wind // close hauled. styre tæt til vinden.keep the luff // keep the wind // keep close to the wind. [DMO, HAR, KOF, ODS, Röding, Saint]
digte
	(vb): †, dss. tætne, kalfatre. Stoppe værk i nåderne og derefter overhælde fugerne med flydende beg, hvor det overflødige beg, når det er størknet, skrabes af, så siden eller dækket er plant. caulk // to caulk the seams. E. fra ger. dichte = tætte. Iflg. [KALK] stadig i brug til søs (c.1880). [DMO, DSH, FUN, HAR, KALK, MOL, NAV7 p.403, NEM, Röding, Saint, Schn, S&M, TUX] chinse. [KØN p. 331, Benzon]
digtehammer
	(-meren, -mre): Dss. klaphammer -. [FUN]
digtekiste
	(-n, -r): Lille kiste til opbevaring af redskaber, småt tømmer etc. Benytes af tømmermænd som arbejdsunderlag. [FUN]
digtning
	(-en, -er): caulking. [NEM, SBL39]
dikrotos
	(gr.): Fartøjstyper i de græske og romerske flåder. Typebetegnelsen blev knyttet til alle fartøjer, hvor roerne var bænket i to højder i hver side. dikrotos. [CAS-78]
dimension
	(-en, -er): Størrelse, tykkelse. dimension. I skibsbygning også: scantlings. Bygget efter største materialedimensioner: built to full scantlings. [NEM, SKT p.250] " Hoveddimensioner: Engelsk Maal. Øvrige Dimensioner er i danske Maal." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
dimmeldag
	(-en, -e): Dagene før påske, eller kun onsdag til fredag. Analogt: dimmeluge = ugen før påske fra palmesøndag (1523). [KALK, HORD, MOL]
dimmer
	(-en, -e): dimmer. [NAV2-13]
dinette
	(-n, -r): Indretning af fritidsbådes kahyt, således at et bord med sidebænke kan sammenstilles til en dobbeltkøje. Aptering med tværskibs sofa. dinette. [KSL, TUR, VerV2]
dingle
	(-n, -r): Dss. jolle. dingy. [SCH, TUR, VerV2, WOL]
diopos
	(gr.): Skibsofficer i antikken. Hans rolle var at bistå kaptajnen, og der er muligvis tale om samme stilling som den tidligere titel toicharchos. Der var forskel på titlens jobfunktioner i orlogsflåden og i handelsflåden. diopos // toicharchos. [CAS-320]
diopter
	(-eret, -tre): 1. Sigteredskab på pejlskive etc. Instrumentet består af en vandret lineal med to oprette plader i enderne. Den plade, der er nærmest øjet, okularpladen, har en smal sigtesprække, mens den anden plade, objektivpladen, har en bred spalte med en udspændt sigtetråd i samme plan som sprække og linealens centrum. Man sigter ved at holde sprække, tråd og objekt overet. diopter // sight // sight vane. E. lat. dioptra fra gr. Se også pejleskive. [BRE90, FREM, KSL, NAV2-15, NAV2ny-28, NEM, ODSS2, SAL, S&M] 2. Vinkelmålingsinstrument - se [OED, RIC]
dioptri
	(-en, -er): dioptre. » Indstilling af dioptri kan i øvrigt foretages således:« [OED, Sejl3/92-31]
dipning
	(-en, -er): -. »... påføre evt. bemærkninger i kystvagtens skemaer ... være forhold omkring dipning af tanke, logbogsføring ...« [Fiskeritidende 26/6-1997-5]
dipol
	(-en, -er): dipole. [NAV3-1, OED]
direktionskraft
	(-en, -kræfter): -. [NAV5-16]
Direktoratet for Søfarende
	Direktoratet for Søfarende blev oprettet 1973-01-01 til at udføre forvaltningen af en række sociale forhold i henhold til søfartslovgivningen. Det var administration af sømandsloven, mønstringen af søfolk, ferieloven, sygesikringen, dagpengeordningerne og forhyringen, der blev henlagt under direktortet, der indgik i Søfartsstyrelsen ved dennes oprettelse i 1988.[HHH74 p.175]
dirk
	(-en, -e): Tov, hvormed yderenden af en bom højdereguleres. derrick haliard // peck haliard gl. bomdirk: topping lift. [Röding] [Röding] stavet " Derek." dirk på mesanen. topping lift on the mizen-yard. E. hol. derrick = en galge. [HAR] har tilskrevet: Dirk = Boom. [DSH, KOF, Saint, SCH] " Mesans-Ruens. Dirken farer fra faste Parten op igiennem den øverste Blok paa Toppen af Mesans-Masten, oven fra og ned efter, derfra udi Plat-Blokken paa Ruen, Agter fra og For efter, derefter op igiennem den underste Blok paa Mesans-Masten, oven fra og ned efter, og endeligen igiennem Biørne-Gangen og ned paa Hytten i sin Knægt." [Gynt p.115] " Tovet, hvormed mesanråens øverste ende eller mesangaflen bliver toppet. peak-halyard of the mizzen. [Röding] gaflens dirk. peak-halyard of a gaff. [Röding]
dirke
	(vb): I udtryk som: dirke op = løfte en boms agterende med bomdirkene. " at løfte Storbommens Agterende med Bomdirken." top a boom // raise by topping lift. [ILI p. 361, FUN, Saint, SES p.124, TUX, Benzon]
DIS
	Fork. for Dansk internationalt Skibsregister. Danish International Ships Register. [DkSkibsf6/88, DKS4189] "... dispensation fra kravet om, at skibsføreren i skibe under DIS skal være EU-borger, og dermed kan XXX indflage skibene og samtidig beholde deindiske skibsførere, der pt. bemander skibene." DIS. [SØF30-31/2007 p.1 sp.1]
dis
	(-en, -): Om sigtbarheden, når denne er 1-10 km. Dis kan skyldes vandpartikler = våddis, el. støvpartikler = tørdis, i luften. »Let tåge« [TUX]. mist. [DDanskV, NauM67, NAV1-248, NEM, TUX] disbanke: tågebanke. [MOL]
disciplin
	(-en, -er): " Disciplin i flåden. En veldisciplineret organisation er en organisation, hvis medlemmer samarbejder med en begejstring, villighed og glæde som individer og som gruppe for at løse organisationens opgave med forventning om succes. ... Disciplin er en funktion af kommandoføringen. Yngre såvel som ældre må gøres ansvarlige og være sig dette ansvar bevidst. Chefer kan ikke delegere eller overdrage deres eget ansvar." discipline. [Tids.f.Søv. 1961, p.370f]
disig, diset
	(adj): Om nedsat sigtbarhed. Se dis. Den letteste form for usigtbart vejr. misty // hazy. disig horisont: foggy thick horizon. Hos [KOF] disig vejr: foggy // misty. Første overs. hos [KOF] [DMO, KOF, NEM, Saint, Schn, TUX, WOL]
discard
	? discard. » Forbud mod discard. Det er helt uanstændigt at forurene havet med de meget store mængder fisk, der må smides ud...« [DFT27/12-90]
discardfisk
	(-en, -): discarded fish. [Havfiskeren17/1-91]
diskantsirene
	(-n, -r): Sirenetype, der udsender lyd af højere frekvens sammenlignet med en bassirene. Visse skibe kan være udstyret med både bas- og diskantsirener. -. [DDL1-132]
diskvalificere
	(vb): I kapsejladser: dømme deltager for ikke at have opfyldt kravene til båd, udstyr, sejlads eller andet ifølge et sæt regler for konkurrencen. disqualify. [KAP11, KSL]
dispache
	(-n, -r): Opgørelse for en søskade. Dokument udstedt i forbindelse med havari grosse og partikulært havari angivende, hvorledes skaden er opgjort, og hvem der skal deltage i dækningen af tabet herunder assuranceselskabet. average statement // average adjustment. [DMO, DSØ174, FREM, NEM, Schn, SØR62, WOL]
dispacheforretning
	(-en, -er): De aktiviteter og funktioner, der er forbundet med en skadebehandling, og som udføres af en dispachør. -. [DMO, H&S51-12]
dispacheprotokol
	(-len, -ler): -. [H&S51-12]
dispachør
	(-en, -er): Person, der bedømmer de økonomiske forhold omkring havarisager. En dispachør er beskikket af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. general average adjuster // average-stater. [DMO, DS637, EL, NEM, SØR62, TMO, WOL] judge appointed to decide upon matters of average. [Röding]
dispergering
	(-en, -er): Spredning. Om de funktioner, hvor man ved fx et miljøskadeligt olieudslip med kemikalier forsøger at sprede og opløse olien til mindre mængder, der kan optages i naturen ved fordampning, nedbrydning, størkning eller nedsynkning. -. [FOH82]
dispergeringsmiddel
	(-midlet, -midler): Kemikalie, der kan nedbryde eller opløse olieprodukter, så de spredes, hvorved koncentrationen falder, eller et produkt, der får kemikalierester til at synke til bunds. -.
disponere
	(vb): Disponere et skib vil sige at sælge en transportydelse med skibet til en afskiber. -. [SØF2/91]
dissel
	(dislen, disler): Økse, hvor skæret sidder vinkelret på skaftet. Skæret kan være buet, så der kan skæres konkave forme = " en hul Disel.". adze // hollow adze. [Röding]
dissele
	(vb): Arbejde med en dissel. dub . [Röding]
distance
	(-n, -r): Den strækning, der adskiller to punkter, linjer eller flader. Afstand, der kan måles langs en kompaskurs eller langs en storcirkel. Til søs målt i sømil (og evt. kabel-længder). Bemærk mål før ca. år ???? kan være i hele gamle mil = 4 sømil à 5900 danske fod. distance // range. E. [MM4/1992 p.387] indeholder definitioner af gl. mål. [DMO, DORD, FOLK, NEM, MM4/92, Röding, TUX] apparante distance: distance udregnet fra jordens centrum til forskel fra udmålt fra overfladen. apparent distance. [DMO] beholdne distance: Den distance, fartøjet udsejler målt over grunden - til forskel fra gennem vandet. distance made good // distance over the ground. [NAV1 p.25] etmålets distance: daily run. [WOL] generale distance = bestikkets distance: direct distance. [NAV7-75-77, Saint, SCH] gisset distance. [SCH] kompaslinjedistance. " Ved kompaslinjedistancen, eller blot distancen, mellem to steder forstås det antal sømil, der langs kompaslinjen er fra det ene sted til det andet." rhumbline distance. [BRE p. 14] på en afstand af: at a distance of. [NEM] sejlet distance: -. [NAV1-25, SCH] storcirkeldistancen. " Ved storcirkeldistancen mellem to steder forstås det antal sømil, der langs storcirklen er fra det ene sted til det andet." greatcircle-line distance. [BRE p. 14] tage distance: observere eller fastlægge en distance. [DMO] udløben distance: distance run // distance covered. [NAV1 p.97, NAV7 p.111, NEM, SCH] voksende distance: -. [NAV6 p.19]
distancefragt
	(-en, -er): Den del af fragten, som kan beregnes forholdsmæssigt, når en søulykke har tvunget skibet til en anden havn end destinationshavnen. Dss. afstandsfragt. Normalt er fragten først skyldig, når varen har nået det aftalte bestemmelsessted, men hvis havari, krig, is eller andet uovervindeligt, der ikke skyldes bortfrageteren. distance freight. [BEF p.38, HAN, NEM, SAL2, TL] distance freight is paid for the distance which the vessel actually has carried a cargo discharged at a port other than the original port of destination because of a neccessary deviation done by the ship on account of ice conditions, engine trouble or other unforeseen circumstances. The freight payable will depend on how much cheaper the rest of the distance to the original detination can be carried out and deducted the costs for transshipment. [BES p.30]
distanceindikator
	(-en, -er): -. [NAV4-26, NAV4ny51, SCH]
distancekapsejlads
	(-en, -er): Kapsejladser, der foregår uden for korte baner. Sejladsen kan fx gå rundt om en ø eller et sømærke og retur. 'Sjælland Rundt' er en distancesejlads. distance-race. [KSL, POS138]
distancemil
	(-en, -): Dss. breddeminut. Også udtrykket distanceminut anvendes om breddeminuttet. minute of latitude. [KSL, S&M]
distancemåler
	(-en, -e): For artilleri og torpedo etc. udryddelseapparater: distance gear // telemeter. [NEM, SCH]
distanceobservation
	(-en, -er): Udregning af en distance mellem sol og måne til brug ved længdebestemmelse. Jf [DMO] blev den første distanceobservation foretaget i 1514. -. [DMO, SCH]
distancesejlads
	(-en, -er): Længere kapsejlads. distance race. [LAP12, SCH]
distancetillæg
	(-get, -): -. [EfS51/94]
distancetælleværk
	(-et, -): -. [NAV4-24]
distinktionstegn
	(-et, -): 1. Særlige uniformstegn, der viser indehaverens rang og plads i en organisation. Tegnene kan være en uniform, eller antallet af vinkler eller striber på samme = ærmedistinktioner. 2. Særlige tegn som fx flag eller lys, der på et orlogsskib angiver kommandoindehaverens rang eller organisationsplads. distinction sign. [Alverdens11]
distributionsfart
	(-en, -er): Fart mellem en oceanterminal og mindre havne med fragt, der er losset fra en langdistancefart. distribution trade. "For LPG-tankerne i europæisk distributionsfart gælder, at der er ret stille ..." [SØF41-42/2003p6sp3, SØF37/2004p6sp1]
distriktsregistreringskontor
	(-et, -er): -. [DAH84]
diviere
	(vb) fejlstavning af: deviere. " ... der i en artikel påstod, at danske skibe havde fået ordre til at diviere for at undgå flygtningeskibene." [SØF38/2004 p.14 sp.5] deviate.
division
	(-en, -er): Del af en flådes skibe med op til ni enheder (1780); derover kaldes enheden en eskadre. division // squadron. Heraf afledte navne: divisionchef, divisionsmandskab, divisionsordre. [DMO, KOF, Saint, SØK72]
Dixon Kemp's formel
	Formel til måling af lystfartøjer: L x SA (tons) SA = sejlareal. -. [KDY1966-56]
diæta
	(Lat.) diaeta, diaita: Telt, der blev indrettet i skibets agterende til brug for føreren. Senere lukaf med samme formål. diæta. [CAS, RIC]
djonke, djunke
	(-n, -r): Kinesisk fartøjstype med 1-3 master og mellem 50 og 500 tons. Skrogformen er med stort spring. junk. [NEM, SAL, SCH]
djunkesejl
	(-et, -): Sejltype anvendt på djunker. Sejlet er luggerform med flere sejlpinde, der udgår næsten radielt fra mastesiden. junksail. [KSL, NEM, SAL]
djævel
	(-elen, -ler): Slang for nådden mellem yderste dæksplanke (the devil) og skibssiden, der blev kalfatret hængende over skibssiden. »between the devil and the blue sea.« [FILE]
djævelsplanke
	(-n, -r): De planker, der bruges til at etablere et langskibs slingreskot shifting board. [Benzon]
DKCPC
	Eng. fork. for Danish Cable Protection Committee. " Oprettelsen af DKCPC er sket efter engelsk forbillede, hvor UKCPC gennem flere år har stået for at indsamle og udgive materiale om placeringen af undersøiske kabler og rørledninger." [SØF25/2007 p.26 sp.1]
DL
	Forkortelse for Dansk Lasteliniemærke. DL // Danish Loadline mark. [H&S47 p.72]
DMU
	Fork. for Dansk Motorbådsunion. Unionen er integreret i Dansk Sejlunion. [KSL]
dobbe
	(-n, -r) dobber: Se dobber. [FOLK]
dobbeltaffutage
	(-n, -r): » Der er tale om to styks af de 150 mm dobbeltaffutager, der fungerede som krydserens sekundære bestykning.« [MHT1/91-16, SØF11/91p11]
dobbeltbalance
	(-n, -r): Dss. kardansk ophængt. gimbal suspension. [EL, JM, WOL]
dobbeltbarometer
	(-teret, -tre): Barometer med to væsker, fx kviksølv og finsprit. Barometerets nederste rørdel er fyldt med kviksølv og øverst i et noget indsnævret rør er der fyldt en lettere væske som farvet sprit, idet sidstnævnte lettere væske vil give et større udsving på barometeret ved en given trykændring. double barometer. [FOLK, SAL]
dobbeltblok
	(-ken, -ke): Blok med to blokskiver på samme pind. double block. [KOF, SCH, S&M]
dobbeltbund
	(-en, -e): Skib, hvis bund består af to lag pladeskal med et mellemrum imellem, der kan anvendes som bundtank eller cofferdam. double-bottom. cellesystem dobbeltbund: cellular double-bottom. dobbeltbund system langskibs spanter: cellular-double bottom with continuous girders. [ABC, EST, FOLK, NEM, SCH, TMO] Om hopperbegrebet se under hopper i trunkskibe. " Da chartere og redere ønskede en meget høj steel coils loading - 2 lag 25 t/coil - valgte Carl Bro at ændre dobbeltbundstrukturen og hoppertankklædningen til højstyrkestål - NV32 - for at undgå unødig tab af dødvægt." [SØF39/2004 p.8 sp.4] " Skibet bygges med dobbeltbund fra spant 13 til kollisionsskottet, den indrettes til dieselolie og/eller vandballast, smøreolie og ferskvand. Kofferdamme rundt om smøreolietank samt mellem ferskvands- og brændselsolietanke." (1954) [10542 p.30] " Skibet bygges med dobbelt Bund fra Storlastens Forskod til Maskinrummets Agterskod, inddelt efter Længden i 3 Afdelinger, hvoraf de to forreste indrettes som Vandballasttanke og den agterste som Beholder for Ferskvand til Kedlernes Fødning." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905]
dobbeltbundstank
	(-en, -e): Tank i bunden af et skib mellem yderklædningen og tanktoppen. double-bottom tank. [OLI20, SKT63+87]
dobbeltbundskonstruktion
	(-en, -er): Skibsbygningstype, hvor skibets underside er delt i to lag med et mellemrum. Nederst er skibsbundens yderklædning og øverst tanktoppen. Mellem de to vandrette lag er der en afstivning med bundstokke eller anden form for vertikal afstivning. Rummet mellem yderbund og inderbund er oftest vandtæt og benyttes til tank for olie eller ballast. Se også under dobbeltbund. double bottom construction. [SKT89]
dobbeltbænket
	dobbeltbænket fartøj er et rofartøj med to roere per bænk. double banked. [FOLK, FUN, ORL416, TUX] dobbeltchalup. double barge. [KOF] dobbeltslup. double banked boat. [Saint]
dobbeltekko
	(-et, -er): double echo. [FISØ13]
dobbeltender
	(-en, -e): » Typen minder om Tycho Brahe på HH-overfarten som såkaldt dobbeltender«. » Værftet hat stor erfaring med at bygge dobbeltender-færger til de mange norske indenrigsruter.« double-ender // double-ender ferry. [SØF45/95, SØF21/2004p.7sp.5] "... kontrakt med græsk værft om bygningen af den dobbeltender, der skal indsættes på ruten mellem Samsø og Jylland." [SØF26-27/2007 p.7 sp.1]
dobbeltfløjet klapbro
	Klapbro med to bevægelige modstående klapper. -. [FISK138]
dobbeltfregat
	(-en, -er): double-frigate. [9362 Hohlenberg p59]
dobbeltfyr
	(-et, -): To fyr, der operer sammen, fx som fyrmærke med et forfyr og et bagfyr. double-light. [TMO]
dobbelthage
	(-n, -r): Dobbeltkrog. -. [DAH40]
dobbelt halvstik
	(-ket, -r): Også kaldet bådsmandsstik. Knob eller stik anvendt til fastgøring omkring støtte eller pullert. clove hitch. dobbelt halvstik med slippestik. slipped clove hitch. [LUND p.46] dobbelt halvstik om egen part. clove hitch around standing part. [DAH40, KSL, SCH]
dobbelthelling
	(-en, -er): Et knob. midshipman's bend. [Benzon]
dobbeltkikkert
	(-en, -er): Kikkert med to okularer. binocular. [FOLK, NAV7-155, NEM]
dobbeltkranmetode
	(-n, -r): Lastemetode, hvor to kraner deles om en byrde. double crane method // tandem crane method. [FOR95]
dobbeltkrum linje
	Linje, der er krum i mere end en retning. -. [NAV1-7]
dobbeltlig
	(-et, -): Dobbelt ligtov lagt omkring skødbarmen på et sejl. clue-rope. [HAR]
dobbeltlinje
	(-n, -r): -. [SEH89]
dobbeltløft
	(-et, -): Løft af ladning i to bomme samtidigt. -. [ABC]
dobbeltmærke
	(-t, -r): Navigationsudtryk; stedsbestemmelse ved mærker, hvor skibet befinder sig i to mærkers skæringslinje. double mark. [DUE43, NAV1-89]
dobbeltpropeller
	(-en, -e): To propeller på samme skib el. to propeller på samme aksel. Dss. dobbeltskruet. twin propeller // twin screws. [ABC, MARS]
dobbeltpullert
	(-en, -er): Pullert med to opstandere. -. [ABC]
dobbeltrat
	(-tet, -): Styreanordning, hvor der på ratstammen eller ratakslen er sat to rat på, eller hvor to rat begge er forbundet med kædetræk etc. til en fælles ratstamme. double-wheel. [SCH]
dobbeltsculler
	(-en, -e): Rofartøj anvendt til kapsejlads. Båden ros med to årer per mand. Besætning 2 mand. Længde 10,5 m, bredde 38 cm, vægt 37 kg. double-sculler. E. Fartøjet har fået navn efter det engelske ord for den åre, der ros med. Den er lettere end en robådsåre, og bladet er rundet eller hulet. Der er ingen kendt oprindelse af ordet. Formodentligt hentyder det til årebladets form af et trug eller kar. Kendt fra 1345 i [OED]. [DORD, FREM, OED]
dobbeltsejl
	(-et, -): Om sejlføring, når mærssejl og bramsejl er delt op i oversejl og undersejl. double sail. [Div.sejlbøger]
dobbeltskin
	(-net, -): Dss. dobbeltskrogskonstruktion. » Dobbeltskin-konstruktionen er særdeles isolerende«. double hull construction. [SØF50/90] E. i betydningen skind = overdækning.
dobbeltskrog
	(-et, --): Skib, der er bygget med dobbelt skrog med et mellemrum mellem yderskrog og inderskrog. Dobbeltskrog anvendes nu i alle tankskibe for at formindske faren for udslip ved lækage, kollision etc. »Dobbeltskroget giver samtidig en god isolering.« double hull ship. [SØF50/1990 p.1] " Ved Lovens Ikrafttræden havde Søværnet netop anskaffet sin første Undervandsbaad - DYKKEREN - fra det italienske Firma Fiat-San Giorgio i Spezia. DYKKEREN var en lille Dobbeltskrogsbaad af Fiat-Laurenti-Typen og deplacerede 105 t og 132 t. i udykket, henholdsvis nedddykket Tilstand." double hull . [10302 p.142]
dobbeltskruet
	(adj): Om skib med to skruer. twin-screw. [NEM, SKT454]
dobbeltskåret
	(adj): Om taljer, hvor løberen skæres to gange gennem blokkene, så trækket i den halende part derved formindskes. -. [SCH] "Kranen løfter op til 200 tons med dobbeltskåret wire og med dobbeltskåret wire er der kun til 1.000 meter vand," [SØF34-35/2003p7sp2]
dobbeltspant
	(-et, -er): double frame. [Skibs&Bådeb.1987: ark. i klipgr16, NEM]
dobbeltstjerne
	(-n, -r): To stjerne, komponenter, der er så tæt på hinanden, at de ses som en, men med vekslende lysstyrke afhængig af om de i deres rotation dækker for hinanden eller fordobler lysstyrken ved at være synlige ved siden af hinanden. double star // binary stars. Sidstnævnte kun når de to stjerner indgår i fælles rotation. [DORD]
dobbelttransportør
	(-en, -er): -. [NAV5-89]
dobbelttrawle
	(-et, -): Trawling med ?? double trawling. [Havfisk17/1-91]
dobbeltåre
	(-n, -r): Om årer, når der roes med to årer fra samme tofte. -. [DMO]
dobber
	(-en, -e) dobbe: Dss. bøje. Ordet benyttet fra c.1545 om bøje på ankertov og benyttes i Frederik IIs Søret, Cap. 58. Ankerbøje. [FOLK, KALK]
Dobbie McInnes tank teledep system
	Dobbie McInnes tank teledep system. [SKT70-367]
dobling
	(-en, -er): Område ved klyssene, hvor pladerne lægges dobbelt for større styrke. doubling. [ABC]
doblingsplade
	(-n, -r): Forstærkningsplade. Fx forstærkningsplade uden om klys: doubling plate. [NEM, SKT70 p.172] " Såfremt skibene forsynes med fast skanseklædning, bør denne afstives med støtter, der anbringes på en doblingsplade af størrelse 90 x 10 mm og fastsvejses til dækket midt over bjælkerne." doubling plate. [10615 p. 69]
DOC
	DOC: Fork for eng. drop off charge. Omkostninger der betales containerudlejer for tilbagelevering af containere i havne med ringe omsætning, så de skal stå i længere tid ubenyttede. [DillS88, SØT]
dodshoved
	(-et, -er): Se dukshoved. heart. [KOF] bowsprit cap. [Benzon]
dogge
	(vb): Med sejlskib at ligge stille eller for små sejl kun at holde styrefart. Især orlogsbrug. [SAL]
dogge, doggeskude
	(-n, -r): Fiskefartøj i Nordsøen, gl. c. 1690. [KALK]
Dogger Banke
	Fiskebanke i Nordsøen mellem 54 og 56° bredde. Dybde 12 til 40 m, ca. 150 x 650 sm i udstrækning. Tidligere fiskerigt farvand for særligt torskefisk. Dogger bank. E. hol. = dogger = kabliau = torsk. Dk.: duggeri - doggre = ligge stille og fiske. [FOH52, SAL, SØS1-55] dogger: Fiskefartøj, fiskekvase fra England og Holland. dogger // dogger boat. [KOF] " Et Fiskerskib som fisker paa Dogrebanken." a Dutch dogger or dogger-boat. [Röding]
Doggett's Coat and Badge
	Doggett's Coat and Badge. [ROS6]
Doghouse
	(eng): Overbygning på motorbåd og sejlbåd omkring styrepladsen med ekstra høje sider og ofte udsyn forefter gennem ruder. doghouse. E. fra eng. slang. [KSL]
dogre
	(vb): fiske i en doggerbankebåd. fish in a dogger-boat. [Röding]
dok
	(-ken, -ke) dock: 1. Flydedok. Konstruktion med bundtanke og to sider, der kan sænkes ned i vandet, så et skib kan flyde ind over den, hvorefter vandet pumpes ud, og dokken løfter sig med skibet stående på toppen af dokkens bundkonstruktion. Ofte forsynet med kraner på sidetoppene. floating dock. [BOW2, DORD, FOLK, FUN, HORD, IMK, MOL, NEM, Saint, WOL] 2. Tørdok. Udgravning med fast bund og sider og lukbar åbning mod søen. Med åben port kan et skib sejle ind i dokken, hvorefter dokporten lukkes, og vandet pumpes ud, hvorefter skibet hviler på dokkens bund afstøttet til siderne. dry dock. "A drydock with an artificial basin is called a graving dock." [BOW2, DMO, HAR, KOF, NEM, Saint, Schn] "Almindelige Dokker, ogsaa kaldet Tørdokker, i Modsætning til Havnedokker ved Kyster, hvor der findes stærk Ebbe og Flod, er i Reglen udgravede basiner, hvis Bund og Vægge dannes af Betonstøbning med Stenbrolægning og Stenklædning. Bunden bør saavidt muligt være flad og ikke, som i flere ældre Dokker, hvælvet, hvilket vanskeliggør Anbringelsen af Stilladser og Stiger. Siderne er dannet som høje Trappetrin, der giver Anlæg for Tømmer til Skibets Forstøtning." [VED p.28] 3. Havnebassin, havnedok, specielt i områder med stor tidevandsforskel, hvor dokporte sørger for ensartet vandstand i havnen, der så enten kun besejles ved bestemte vandstande, eller ved hjælp af sluseanlæg. dock // wet dock. " Artificial basin or enclosure for reception of ships and provided with installation for loading and unloading. It may have means for controlling the waterlevel and may be closed by gates or a lock." mellemdok, bassinet mellem to dokbassiner. junction-dock. [DMO, IMK, MARS, NEM, Röding, SAL, S&M, SøensF, TMO, TUX] 4. Hydraulisk dok, der også omtales som løftedok. Nyere af konstruktion end skruedokken, men nok ikke længere i brug pga. skibenes størrelse. Den virkede som skruedokken ved at en tømmerkonstruktion, eventuelt med en ponton over, var sænket ned i vandet, så skibet mellem to sidevægge kunne sejle ind over pontonen, der derefter med hydraulisk kraft løftede ponton og skib op. Pontonen blev tømt for vand, og dens ventiler lukket. Derefter sænkedes den bærende underdel, indtil ponton og skib flød, hvorefter de kunne bugseres ud, og dokken genbruges til at løfte det næste skib. [TUX9, SAL] 5. Løftedok. Dok indrettet med to broer, hvor imellem skibet sejler, hvorefter der med skrugang løftes nogle tømmerbjælker op under skibet, så det hviler på disse, der løfter det ud af vandet. [FOLK, SAL]. gå i dok: dock // berth // bring or receive a ship into a dock. [IMK] [DMO] omtaler en skruedok, hvor der på bassinbunden er anbragt kraftige donkraftskruer, der kan skrues op under en skibskøl og derved løfte dette ud af vandet.
dokbassin
	(-et, -er): Havnebassin aflukket med dokporte. dock // wet-dock-basin // basin of a dock. forbindelsesdok = mellemdok, bassinet mellem to dokbassiner. junction-dock. [FOLK, HAV61, Röding, WOL]
dokbund
	(-en, -e): flat of a dock // bottom of a dock. [SKT103, TMO, WOL]
dokbænk
	(-en, -e): De afsatser af trappetrinsform, som er bygget indvendigt i en tørdok til skibsbygning, og hvorpå og hvorfra man afstøtter skibsskroget under bygning. bank of a dock. [Röding]
dokdæk
	(-ket, -): -. [SKT106]
dokeftersyn
	(-et, -):Kontrol - reparation - klassifikationsefter-syn: dock inspection // dock overhaul // dock survey. [ABC]
dokhavn
	(-en, -e): Havnebassin aflukket med dokporte. Dss. dokbassin. wet dock = an enclosed dock into which vessels are admitted at highwater and kept afloat by confining the water level by gates which are closed when the tide falls. wet-dock-basin. [FISK155, FOLK, HAV40, NEM, OSD, WOL]
dokkapacitet
	(-en, -er): -. [SØF9/95]
dokke
	(vb): Anbringe og tørsætte et skib i en flydedok eller tørdokke, doksætte, gå i dok. dock. uddokke: undock. [DMO, EST, FUN, NEM, Röding, Saint, TMO, TUX] " Losningen gik i gang mandag morgen og blev afsluttet onsdag, og det forventedes at X ville dokke i går torsdag." [SØF5/2005 p.6 sp.2]
dokklods
	(-en, -er): "I Dokkens Bund findes langs Midten, Dokklodserne, der i Reglen er af Egetræ, 2-3 Gange ovenpaa hinanden. De skal bygge saa højt op, at man kan komme til at arbejde under Bunden af Skibet, og de skal være til at fjerne, for det Tilfælde, at man skal reparere Kølen. Undertiden findes tillige en Række Kimingsklodser paa hver Side." dock block // dock chock. [VED p.29]
dokkøl
	(-en, -e): docking keel. [SØM2-126]
dokliste
	(-n, -r): -. [ADM114, SKT107]
dokmester
	(-teren, -tre): dockmaster. [ADM125, SCH, SKT103, TMO]
dokning
	(-en, -er): -. [SKT73]
dokningsinterval
	(-let, -ler): -. [DkSkibs4-5/88, SØF9/95]
dokoi
	(gr.): Bjælke i almindelighed i skib. dokoi // beam. [CAS-220]
dokophold
	(-et, -): [SØF9/95] " Jeg havde tilsyn på skibet under det meste af dokopholdet i Ålborg." [SØF1-2/2008 p.23 sp.4]
dokplads
	(-en, -er): -. [MARS]
dokport
	(-en, -e): 1. Indgangen til dokken: dock entrance. 2. Dokkens portdøre: dock entrance // dock gate // caisson. [HAV61, NEM, Saint, SCH, TMO]
dokshoved
	(-et, -er): Dss. dukshoved. Træskive fastgjort til skibet. I skiven er der et hul, hvorigennem der kan føres et tov - en simpel blokfunktion. [FOLK] " En slags blok med et rundt eller aflangt hul i midten, men uden blokskive. De største af denne slags blokke kaldes også for stagblokke og benyttes til at sætte et stag tot med. En af disse blokke er nemlig fastgjort i stag-tovet og en anden for enden af røstet. Gennem disse to dokshoveders huller, der også kaldes for doksmandsøjnene, skæres et godt smurt taljereb, hvormed staget totnes." dead-block. [Röding - tekst oversat direkte fra tysk] " Dokshovederne i Fokkestag og Fokke-Hielpestag, skal være omtrent 3. Fod fra hver sit Dokshoved paa Bougsprydet, naar Tallie-Rebet første Gang skiæres." [Gynt p.38]
dokshovedøje
	(-øjet, -øjne): Hullet i et dokhoved. eye of a dead-block. [Röding]
doksluse
	(-n, -r): dock gate. [HAV64, NEM]
doksætning
	(-en, -er): " Derefter slæbes havaristen til doksætning i Fredericia." docking // dock a ship. [EST, LAB65, NEM, SØF12/91, WOL]
doktelegraf
	(-en, -er): -. [FKT111]
doktor
	(-en, -er) doctor: 1. Læge, skibslæge. I både handelsskibe og krigsskibe i 1800-tallet udmønstrerede - afhængig af størrelse - en overdoktorer og en eller flere underdoktorer, der har ansvaret for skibets sundhedstilstand og behandling af syge og sårede. I søværnet fik de udleveret medikamenter og fra Søkvæsthuset de kirurgiske redskaber. surgeon // doctor. " doctor " er anført af [HAR]; [DMO, HAR, Saint] doktorens lukaf: surgeon's cabin. [HAR] doktorens lukaf til forbinding: lobby // cockpit. [HAR] 2. Øgenavn for kokken: " kokken, hvis titel er doktor." doctor. [TAFM21, eng.11]
doktærskel
	(-kelen, -kler): Passere en doktærskel. sill of the apron of a dock // sill of a dock. [NEM, SKTO53+94, WOL]
dolator
	(lat.): Sømand, tømmermand, soldat på et romersk fartøj dolator. E. Lat. af dolare = at hugge. En person, der havde redskaber til at hukke med, fx økse, så enten soldat eller tømmermandsfunktion. [CAS-312]
dolbord
	(-et, -): " norsk Benævnelse paa Klædningsplanken nærmest Essingen." gunwale. [ILI p. 361] E. tysk ord: Dollbord.
doldrums
	(eng): Udtryk for stillebæltet el. kalmebæltet ved Ækvator, hvor der er ringe el. ingen vind. De findes især over oceanernes østlige del, og de har gerne relativt lavt lufttryk og høj luftfugtighed. doldrums. [GEO, SøensF]
dolfin
	Dårligt oversat eng. udtryk dolphin for ducd'albe. dolphin. [SøensF]
dolhaler
	(-en, -e): smækker line på tung blok for at forhindre denne i at falde ned og forårsage ulykke, hvis blokkens fastgørelsesanordning skulle svigte. "... staar fast paa Hagen af Giernes svære Underblok til at hale den ned med, eller paa Overblokken for at bære den oppe, om Tovet, hvori den hænger, skulde springe". [DMO, DSH, FUN, SCH, TUX] " et tyndt Toug, hvormed svære Blokke tilvejrs kunne holdes oppe, hvis det Toug, de ellers hænge i, skulde springe." -. [ILI p. 361]
dolkfisk
	(-en, -): Fiskeart, Aphanopus schmidti. -. [DSH, TUX]
dollenbåd
	(-en, -e): " en letbygget Kaproningsbaad, hvor Aarerne hvile i en Tollegang, der er hævet et Stykke op fra Essingen." [ILI p. 361] E. opr. tysk. Nutidige ordbøger har ikke udtrykket, men anfører det tyske ord i dag som lodsbåd og patroljebåd. pilot boat // patrol boat.
dolon
	(Lat.): 1. Oprindeligt en nødrig med navnet akateion, der fra ca. 275 f.Kr. ændrede navn til dolon. Dolon omfattede både en nødmast, rå og sejl. Den blev placeret på stedet, hvor den normale mast havde stået. [CAS-238] 2. Fra betydning "1" fik dolon efterhånden betydningen lille mast og sejl, og det blev ofte anført om et lille forsejl som førtes på eller under et stærkt hævet bovspryd, som senere blindesejlet. dolon // bowspritsail. [CAS-238, RIC] 3. Bramsejl, sejl ført over hovedsejlet og et over det sat mærssejl i romerske fartøjer. [GRmyt]
dolphin striker
	Eng. udtryk for pyntenetstok. dolphin striker. [VerV2]
dome
	(eng): Kuppeldække over en antenne, fx radarantennen. dome. [KSL]
dommekraft
	(-en, -e): Dss. donkraft. hand-screw // jack. [Röding]
dommerskib
	(-et, -e): Skib, der fungerer som opholdssted for dommere under en kapsejlads. Mållinjen - og eentuelt også startlinjen - er gerne en linje med dommerskibet som den ene afslutning og en udlagt bøje som den anden ende. committee vessel // umpire's boat. [KAP30, KSL, SAL, WOL]
Donauregel
	(-reglen, -regler): Regel som skibe måles efter. *********** Donau Rules. [DSØ14, KEN261, PSØM153, SKD7]
donkeykedel
	(-len, -ler): Dampmaskine, der frembragte damp til dæksspil o.a. hjælpeapparater om bord. donkey-boiler. [FMK152, OED, OLI21, SAL, SøensF, TMO]
donkeymand
	(-manden, -mænd): Besætningsmedlem i maskinen, der sørger for damp på hjælpekedler til spil, varme etc. Senere i motorskibene også motormændenes leder. donkeyman. E. fra eng., hvor " donkey " var betegnelsen for den første hjælpekedel, der skafede damp til spil på dækket. [ABC, DORD, TMO, WOL]
donkraft, dunkraft
	(-en, -er): 1. Donkraftpram. Pram udstyret med en kran el. galger med kraftige gier monteret. Den bruges til at løfte svære vægte i. [Schn] har tillige, at prammen i Kbh. anvendes ved udlægning af ankre til afmærkningen i løbene (1817). handscrew // jack. [FUN, Röding, Schn, TUX] 2. Transportabel redskab til at løfte tunge ting med. Oftest med en skruespindel eller hydraulik som kraftkilde. Almindeligt arbejdsredskab også i sejlskibe. jack // jack-screw // hand-jack // lifting jack. [FUN, NEM, SAL, Schn, WOL]
dopper
	(-en, -e): Redskab til at lapsalve og tjære med bestående af en håndfuld tvist eller klude, der omvikles med sejldug og snøres fast på en pind eller stang. topping. [KOF]
dopplereffekt
	(-en, --): Frekvensændring fra sender til modtager pga. at sender el. modtager el. forplantningsmediet bevæger sig i forhold til hinanden. Signaler vil blive opfanget med højere frekvens, når senderen nærmer sig os, og med mindre frekvens, når det fjerne sig fra os. doppler effect. E. opkaldt efter østrigsk fysiker Christian Doppler, 1803-1853, der publicerede beskrivelser af effekten i 1842. [AST98, FISØ51, NAV3-68, NAV4-28, NAV4ny42f, SAL]
dopplerfrekvensskifte
	(-t, -r) dopplerskift: Forandring i tone pga. lydkildens relative stedforandring. doppler shift. [NAV3-129]
dopplerlog
	(-gen, -ge): Loggen udsender en lydbølge med konstant frekvens. Når skibet bevæger sig i forhold til omgivelserne vil frekvensen i sibets modtager være ændret. Ændringen kan omsættes til et mål for bevægelsen retning og størrelse. Log with measuring speed through Doppler effect. " It relies on the fact that a moving transmitter which transmits at a consequent frequency will appear to the receiver to change frequency as the transmitter changes position. The change in frequency is dependant upon: transmitted frequency, speed of propagation of radio wave, rate of change of position of transmitter (speed)." [ISM+I, NAV2ny187, NAV4-8+30, NAV4ny, POS215, TekNav53]
dopplersonar
	(-en, -er): Sonarinstrument, der virker efter dopplerprincippet. doppler sonar. [NAV4-30]
doradeventil
	(-en, -er): Ventil i ventilationssystemet på en båd. Doradeventiler lader luft komme ind, men vand er forhindret i at flyde med pga. vandskjold (rør med forhøjet kant), der er ført op over dækket nogle centimeter. dorade vent. [JegerSejler, KSL]
Doris
	Doris? Dorien. -. [H&S65-112]
Dorresteins nomogram
	Nomogram anvendt ved forudsigelse af bølger på dybt vand. Et nomogram viser relationer mellem tre eller flere variable og tegnes som et antal kurver eller skalaer, der er arrangeret, så variable værdier kan aflæses langs skalaens linjer. Dorrestein's nomogram. [MET2p355]
dory
	(-en, -er): Jolle med flad bund. Doryen blev oprindeligt brugt til fiskeri, hvor de under sejladsen til fiskebankerne var stuvet inden i hinanden på dækket af moderskibet. dory. [KSL, S&M]
double-sculler
	(-en, -e): Kaproningsfartøj, hvor to personer samtidig betjener årene. double-sculler. [ROS18]
doublere
	(vb): 1. Doublere fjenden; i kamp at kunne beskyde fjenden med kanonerne fra begge skibsider på en gang jf. [DMO, TUX] 2. Jf [DMO] at omsejle skibe, så de kan beskydes på begge sider samtidig fra flere skibe. Den første betydning udføres ved at besætningen i styrbords side skyder med en kanon, der er en forskudt i rækken i forhold til den bagbords kanon, der affyres samtidig, hvorefter der skiftes, så to kanoner over for hinanden ikke afskydes samtidig. doubling upon the enemy. [DMO, FUN, HAR, TUX]
Douglas skala
	(-en, -er): Skala for angivelse af søens tilstand. Skalaens værdier er sammensat af to cifre, hvoraf det første (tierne) viser bølgetilstanden forårsaget af den aktuelle lokale vind, mens det andet ciffer (enerne) viser dønningens tilstand forårsaget af tidligere og/eller fjernere vind. Douglas scale. Skalaen blev konstrueret i 1921 af den engelske flådeofficer H. P. Douglas (captain), og skalaen blev vedtaget til brug på den internationale meteorologiske konference i København i 1929. Skalaens første ciffer inddeler bølger pga. aktuel vind således: 0 = calm 1 = smooth 2 = slight 3 = moderate 4 = rough 5 = very rough 6 = high 7 = very high 8 = precipitous 9 = confused Andet ciffers inddeling for dønning er følgende: 0 = no swell 1 = low swell, short or average 2 = low swell, long 3 = moderate swell, short 4 = moderate swell, average 5 = moderate swell, long 6 = heavy swell, short 7 = heavy swell, average 8 = heavy swell, long 9 = confused swell Begrebet er ikke nævnt i de danske meteorologilærebøger til navigationsskolerne; ej heller er det medtaget i de engelske meteorologibøger for samme læsergruppe, som jeg har til rådighed (gennemset 4). I ordbøger er det sjældent med (gennemset 13). Det er beskrevet i Encyclopædia Britannica (15 Ed, 1991 printing) og i Dictionary of Nautical Terms (Facts on File) by Thompson Lenfestey (1994), hvor der i sidstnævnte kun omtales det ene ciffer, mens det i Eric Sullivan's Marine Encyclopaedic Dictionary (6 Ed. 1999) nævnes som opslagsord uden forklaringer. [EB, FILE, MED]
Douwes metode
	Douwes metode bruges til at kalkulere bredden vha. to højdemålinger uden for meridianen. Douwes method. [MarK25 p.137, MM2/1992]
dovenmandskrog
	(-en, -e): En krog, der virker som en forlængerarm og bruges af havnearbejdere til at fange rebene i en strop med, når de skal anhugge en kasse. -. [ÅHAV p.12]
downburst
	(eng.): Meteorologisk udtryk for kraftig nedadrettet luftstrøm med bygeskyer. downburst. [DDanskV]
Downton's pumpe
	(-n, -r): Sugepumpe opkaldt efter Jonathan Downton fra Blackwell og patenteret i 1825 eller 1826. Pumpen opererer med tre over hinanden siddende stempler med ventiler. Håndsvinget betjener en krumtapaksel, der er i indgreb med pumpens underste stempel, der derved får en op-og-nedadgående bevægelse. Vandet suges op gennem ventiler på stemplet og indesluttes nu i mellemrummet mellem det nederste og midterste stempel. Ved næste stempelslag vil vandet i mellemrummet blive presset op i næste, overstående kammer af den nye mængde vand, som andet stempelslag suger op. Ventilerne er alle indrettet til kun at tillade vandet at stige op. Ved tredje stempelslag presser den nye vandmængde på de foregående, og det først oppumpede vand vil nu blive presset op over øverste stempel og blive afledt gennem udpumpningstuden. Downton's pump. [LUS p.81] [TUS p.97] E. Billede i kilden og i The Engineer's and Mechanic's Encyclopædia af Luke Hebert, London, 1836-37 / 1849.
DPP
	Eng. fork. for Dirty Petroleum Products. [SØF 39/07 p.10 sp.4]
DP-system
	(-et, -er): DP-system. [NytfSøf4/90]
drabant
	(-en, -er): Dss. biplanet eller satellit. -. [MEY, NAV1-129, SCH]
drabler
	(-en, -e): Dss. vatersejl. Sejl, der sættes under en bonnet, der er anbragt under et bomsejl, altså det underste af tillægssejlene. En engelsk kilde anfører det kun ved råsejl, hvor det sættes under bonneten. save all // drabler // watersail. [KOF-199, KUSK-216]
dracone
	(-n, -r): Genstand, der slæbes og som næsten malflyder og er uden egen bevægelsesmulighed. dracone. [SØV35]
draft
	(-en, -): " På Mariager Fjord ... er der lodspligt for alle skibe med længde over 60 m eller draft på mere end 3,5 m." draft. [SØF 41-42/2009 p.4 sp.1]
draftindicator
	(-en, -e): Engelsk for dybgangsviser. draft indicator. [SKT315]
drag
	(-et, -): 1. Løb el. rende, sejlløb. [SØS1 p.27] I [North Sea Pilot 1997 p.XI] glossariet, oversættes drag med isthmus. 2. Reb til at hejse en rå med, gl c.1570. E. af drage = trække. [KALK] 3. Gl. Dss. dræg, bådanker. [KALK] 4. Et vindpust, et blaf, et drag, kort brise. slatch of wind. [Benzon] 5. Brænding. surf. [Benzon]
dragbånd
	(-et, -): Jernbånd sat uden om en raperts hjulaksler og derved fastholder akslerne til vangernes underkant. -. [DMO, FUN]
drage, drageskib
	(-n, -r): 1. Lystbådstype med en mast og tre mands besætning, der benyttes til kapsejlads. Længde 8,9 m, bredde 1,96 m. Sejlareal på 24 m². Dragebåde deltog i De olympiske Lege fra 1948 til 1972. Bådtypen er tegnet af nordmanden Johan Anker i 1928. -. [DORD, DSF61, FMK186, KSL, POL30/12-98, TS254] 2. Vikingeskib. Dss. drageskib. Største ledingsskibstype med 60 el. flere årer. Navnet er mest fra digteriske kilder og givet pga. af stævnudsmykning med fabeldyr. drake. E. navn efter udskåret stævnfigur af form som drage. Fra ON: dreki. [DORD, DSF61, FMK186, FOLK, SAL, TS254, TUS12, TUX18]
dragebardun
	(-en, -er): »... en dragebardun over strutsaling.« Bardun der går fra mastetop over et tværskibs, men lidt forefter pegende salingshorn og igen ind til masten ca. lige så labgt under salingen som det fører over salingen. Ill. i kort. -. [SES53]
drageline
	(-n, -r): -. [DAS56]
dragemaskine
	(-n, -r): -. [K-56-54]
drageskib
	Se drage 2.
dragesnekke
	(-n, -r): Dss. drageskib og drage. [SØK30]
drager
	(-en, -e): Langskibs del af spantekonstruktionen. Forstærkningsjern, skinner etc. i den langskibsopbygning af stålskibsskrog ikke nøjagtigt defineret. girder // stringer. drager over luge eller lem: strong-back. [ABC, SCH, TMO] 2. Forbindelsesled mellem rorpind og en løjbom, som rorpindens ende kan glide på. gooseneck of the tiller. [Röding]
draghytte
	(-n, -r): -. [H&S85-214]
dragskude
	(-n, -r): Trækskøjte. Fartøj, der kan trækkes med kraft fra land. [FOLK]
dragvod, dragvåd
	(-det, -): Gl. Fiskegarn, våd, der kan trækkes gennem vandet til forskel fra stationære garn. [FOLK, KALK]
drakonistisk omløbstid
	(-en, -er): Omløbstid for -. [NAV5-98II]
dravat
	(-en, -er): Pludseligt optrædende hvirvelstorm, især på troperne. Godtvejrsbyger, der pludseligt rejser sig. Sø, der pludselig slår ind over skibet. sudden squalls. E. hol. travaat fra port. travados. [FOLK, H&S53 p.97, H&S88 p.22, KOF, NU-d] " 12. januar overfaldt nogle dravater os ved blikstille og klart vejr. Det er hurtige vinde, som kun i lys og stille luft kommer farende så rasende som et lyn, med sådan kraft, at master og sejl vilde være tabt, hvis man ikke i forvejen havde et bestemt tegn i en lille mørk sky, der viser sig omtrent i størrelse af et hoved, hvorpå man strak beslår sejlene." [COR p.91]
dravattøj
	(-et, -): -. [H&S79-7]
dreadnought
	(-en, -er): Krigsskib. Panserskib bygget i 1905 i England gav navn til en type slagskibe med stærkt panser og en forenklet armering med meget store kanoner, 30 cm, og en gruppe mindre til torpedo- og ubådsbekæmpelse på 76 mm. Fart over 20 knob med turbinedampmaskiner. dreadnought. En mindre type, men med større fart kaldes for dreadnought-krydser. [SAL]
drej
	(-et, -): Retningsændring. " Gå i drej." turn. [NAV2-125, NEM]
dreje
	(vb): 1. Svinge, ændre retning. turn. dreje bagbord over: turn to port. dreje bak: Positionere sejlføringen, så skibets fart standses. Dvs. brase nogle af råsejlene bak, så vinden kommer ind fra forsiden og fx lade forsejl blafre parallelt med vindretningen eller nedhale dem. [DMO] farttab under drejning: -. [DAH241, EST, TUX] dreje toppen af masten ved for stor sejlføring: wing a mast. vinden drejer, vinden springer: wind chops around // wind shifts. vinden drejer mod solen = mod uret: wind backs. vinden drejer med solen = med uret: wind veers. Se også svinge og vende. [HAR, WOL] 2. forløbe om tid. 2a. Om liggedage. En vagt drejer, hyren drejer. turn. [DSH, DSØ63, SøensF] 2b. Om hyrens optjening. Måneden drejer = der optjenes hyre under rejsen. [DMO, SAL] hyren drejer. the wages count . [Benzon] 3. Dreje af. bear away // pay off. [NEM] dreje bi = lægge sig fx bi. Dreje til vinden og brase bak. [DSH, FOLK] dreje bi: Dreje op i vinden og derved stoppe farten. lie to // lie by. [ABC, DMO, FOLK, HAR, S&M, TUR, TUX] Dreje bi. bring to. [Röding, Benzon] " Dreje bidevind ... og ligge for smaa sejl". "Dreie bi di Vind" " Er fra at have seilet rumskjøts at dreie tæt til Vinden." [Schn] dreje et tov forkert eller imod runden. twist a cordage the wrong way. [Röding] "Dreie for di Vind" " At dreie med Forenden af Skibet fra Vinden af." [Schn] dreje bort fra: take a sheer away (from ...). [EL] dreje plat for vinden = dreje lige op i vinden. [FOLK, H&S85-187] dreje tatter = dreje snoningerne i et tov under rebslagningen. twist the strands of a rope. [Röding] dreje til vinden: Ændre kurs fra rumskøds til nærmere bidevind. haul the wind // head to wind // coming to. To sidstnævnte oversættelser er fra 1800 [HAR]; [DMO, HAR, Saint] dreje til = dreje under: Lægge sig sådan for vinden, at mindst mulig skade på skib indtræffer, fx med vinden ind på en bov og for små sejl el. langsom maskine. " Dreje til " og " dreje til vinden " har i kilderne noget forskellig betydning afhængig af kontekst, men alle betydningerne befinder sig mellem at sejle fra rumskøds til bidevind og helt op i vinden og stoppe skibet. heave to. [ABC, DAH281, DMO, FOLK, S&M, TUR, TUX, WOL] dreje under: Lægge skibet så tæt til vinden og for mindst mulig sejlføring under storm. heave to // bring to. »... drejede de under vinden for at tage båden op«. [DSH, EL, EST, FOLK, H&S54-30, NEM, TMO, WOL]
drejebasse, drejbas
	(-n, -r): Mindre kanon, der er fastgjort på et drejebeslag. swivel-gun // pedrero. [Röding]
drejebom
	(-men, -me): Spir eller tømmerstav, som anvendes i en spansk vinde. handspec to twist any rope. [Röding]
drejecirkel
	(-len, -ler) drejningscirkel: Den cirkel, et skibs kurs følger, når roret lægges helt i borde, og skibet drejer gennem 360° med konstant hastighed. Drejecirkeldiametre ligger mellem 6 skibslængder for enkeltskruede skibe til 3-4 længder for dobbeltskruede skibe. Drejecirkeldiamter er også defineret som diameteren i den cirkel, skibets kurslinje danner fra roret er lagt i borde, til skibet stævner på modsat kurs. I [SKT] kaldes kurven, der beskrives af kurslinjen, fra roret lægges i borde, til skibet stævner på modsat kurs, for evolutionskurven. turning circle. " The path aproaching the form of a circle described by a vessel with the rudder at its maximum angle turning 360° at full speed. [DAH242, DNW, IMK, NAV4-239, NAV4ny218, NEM, SKT, WOL] Drejecirklens formel er: ROT = U : R, hvor ROT = rate of turn, drejehastighed i grader per minut; R = radius i drejecirklen; U = skibets beholdne fart; For drejecirklens svinghastighed er sammenhængen: ROS = L x 60 : R, hvor L = skibslængde i meter; R = drejeradius i meter; ROS = Rate of swing, drejestørrelse i grader per udsejlet skibslængde; Sammenhængen mellem de to udtryk er: ROS = ROT x L : V, hvor L = skibets længde i meter, V = skibets hastighed i meter per sekund;
drejeeffekt
	(-en, -er): turning effect. [MarS]
drejehastighed
	(-en, -er): " Det betyder, at brugerne udover kurs kan aflæse fart, drejehastighed og bevægelsesmønster i søen." turning speed. [NAV2-103, NAV2ny156, SØF34-35/2003p10sp2]
drejehastighedsindikator
	(-en, -er): Viserinstrument for hastigheden som et skib drejer med. rate of turn indicator. [NAV4 p.240]
drejemanøvre
	(-n, -r): -. [NAV4ny134]
drejemekanisme
	(-n, -r): Drejemekanisme for lugedæksellukke. -. [SKT305]
drejemoment, drejningsmoment
	(-et, -er): Produktet af en kraft og den arms længde, som kraften virker på målt vinkelret fra omdrejningsaksen. moment of turn. [FREM, NAV2ny154, OED]
drejeprøve
	(-n, -r): Kontrol af et skibs drejevne. turning tral. [NEM]
drejepunkt
	(-et, -er): turning point. [DFT2/1-92, NAV4ny134]
drejer
	(-en, -e): 1. Redskab til brug ved lægning af bændsler eller tothaling af andre linearbejder. Drejeren har form af et aflangt rundet træstykke med let tilspidsede ender og en længde på mellem 35 og 60 cm. Drejeren anvendes som en slags vægtstang. Bændseldrejer. Rundstok med spidse ender, der anv. under forsk. tovværksarbejde. Drejeren kan også have form som en håndspade med et fladt anlægsstykke, hvori der er et hul, som linen kan trækkes gennem og ved omvikling af skaftet holdes fast med hånden, når der strammes. heaver. E. løftestang kendt i nautisk litteratur siden [FALC] 2. Klædekølle. [For 1., 2. og 3.: ABC, DMO, FALC, KOF, KUSK58, PSØM30, S&M], TUX] 4. Håndsving, som fx bruges til at dreje en slibssten med. winch. [Röding] 5. " En cirka 2 fod lang rundstok eller knippel, der er spids i begge ender. Riggeren bruger dette redskab som en drejebom, og desuden bliver rigningens dele krydet med denne.". fid. [Röding]
drejeradius
	(-radien, -radier): "... tæt passage af Hatter Barn-fyret om styrbord og dermed en snæver drejeradius ca. 80 grade fra ca. nord til østnordøst ofte med kraftig strømsætning - og så er der kun ca. 800 meter til Hatter Rev mod nord!" turning radius. [SØF46/2005 p.4 sp.1]
drejereb
	(-et, -): Tov eller kæde, hvori en rå hænger. Drejerebet går gennem et skivgat i stangen og i tovets anden ende er evt. en mantelblok el. en talje, der kaldes et fald, og hvis halende part føres til dæk. Drejerebet bruges til at tage ræer op el. ned med. De største ræer hænger i to drejereb, de mindre i et reb. De får navne efter hvilken mast og rå, de betjener. tye // runner. mærseråens drejereb. topsail tye // tye of the topsails haliard. bramråens drejereb. top-gallant haliard. røjlens drejereb. royal halliard tye. stængevinderebsgie: top-tackle. underdrejerebsgie: jeer. [DAH60+63+65, DDV141, DMO, DSH87, FMK106, FUN, HAR, HIS1-2131, KOF, KUSK67+129, NEM, Röding, Saint, Schn, SøensF, TUX, WOL] " Dreye-Rebet tages midt om Raaen, den ene Ende For og den anden Agter om, med et Dreye-Reebs-Steeg, naar der først er skaaren igiennem den dobbelte Strops Doks-Hoveder, hvilken Strop lægges om Bougsprydet paa Raaens Plads, og haver et Doks-Hoved i hver Ende. Raaen hænges under Bougsprydet, to Fod fra Fokke-Hielpe-Stage-Strop ud efter." [Gynt p.73]
drejerebsfald
	(-et, -): Mindre treskåret talje, der sættes i den halende part på et drejereb, når råen skal hejses op. -. [FUN]
drejerebsblok
	(-ken, -ke): Blok i drejerebets ende modsat råen. tye block // ballock block. [Saint, SCH, TUX]
drejerebsgie
	(-n, -r): Større talje, gerne femskåret, der benyttes ved ophaling af de større ræer. Taljen fastgøres med sin ene part i dækket, og den anden part fastgøres til drejerebets halende part. tye block. [FUN, SCH]
drejerebsslået
	(adj): Tovværk, der er slået med fire kordeler og med kalv. -. [DMO, FUN]
drejerebsstik
	(-ket, -): Det knob, hvormed drejerebet gøres fast omkring råen. hitch on the bight round a yard. [Benzon, DMO, FUN, Schn]
drejesaling
	(-en, -er): Ved bomarrangement. [SKT70-327]
drejesignal
	(-et, -er): Signal, der afgives af skib ved drejemanøvrer. Der gives en kort tone med fløjten ved drejning til styrbord og to toner ved drejning til bagbord. turning signal. [NAV2ny116]
drejetal
	(-let, -): Omdrejningstal for skibsskruer. -. [SØF14/92]
drejetøj
	(-et, -): Anordning til ændring af skrueblades stigningsgrad. -. [ABC]
drejl
	(-et, -): Gl. Tov, hvormed fartøjer trækkes af sted fra landbaseret trækkraft. [KALK]
drejlsjakke
	(-et, -): Jakke syet af drejlstøj, der er et sejldugsagtigt stof, som kan tåle kraftig slitage. " Vi iførte os korte drejlsjakker". we put on short duck frocks, and .... [TAFM57, eng. 41]
drejning
	(-en, -er): turning. [NEM, WOL]
drejningsakse
	(-n, -r): -. [NAV2-70]
drejningscirkel
	(-len, -ler): Dss. drejecirkel. turning circle. [SKT458]
drejningsdiameter
	(-ren, -re): Den største diameter, som et skib ved en given hastighed afskærer på en hel drejning 360° turning diameter // diameter of turn. [DAH242, HIS3-2316]
drejningseffekt
	(-en, -er): Den effekt en drejningsmanøvre har på skibets bevægelser og energiforbrug. turning effect. [ABC]
drejningsmoment
	(-et, -er): -. [NAV2-70]
drejningspåvirkning
	(-en, -er): -. [SKT492]
dreng
	(-en, -e): 1. Knudetov ved båddavider. Tovet kan benyttes som en slags lejder for entring af fartøjet. -. 2. Korte træstøtter under skibets bund i dok samt de støtter, der afstiver forstævnen på byggebeddingen og under afløbning. -. 3. Besætningsmedlem af yngste klasse, nybegynder til søs. boy. [ABC, DAH139, DMO, FOLK, FUN, HAR, ORL417, S&M, TUX]
drengekammer
	(-kammeret, -kamre): " Jeg blev indlogeret i et 2-mandskammer sammen med mkoksmathen i et af de to drengekamre, som lå på forkanten af den store midtskibsbygning i bagbords side. I det andet kammer boede kammerdrengen og salondrengen." [SØF38/2004 p.14 sp.2] boys' cabin.
drengeskinne
	(-n, -r): preventer plate // preventer bolt. [Benzon]
drev
	(-et, -): Dss. værk, tætningsmateriale. »... digtning, dvs. tætning, og tjæring af nåder, når drevet, pakkematerialet, var faldet af i solens hede, ...«. -. [DHI2-35, DMO]
drift
	(sb / vb): 1. Flytte sig utilsigtet; om skib, der er inoperativt og fx driver for anker el. med stoppet maskine. leeway // drift. at gå i drift: go adrift. [WOL] at rage i drift = ankeret ripper. i drift: a drift // drive // drift. [Saint, WOL] ude af drift: inoperative // working of the vessel. [EL, KSL, NAV4ny129+189, TUX] 2. Dss. værk (1634). [DHI2-31] 3. Afstand mellem to jomfruer i riggen. Den afstand, taljerebet er spændt ud over mellem top- og bundjomfuren.
drifte
	(vb): Dss. drive. drift. " Vind og især strøm tog tankskibet, der driftede ind på grunden øst for kajanlægget ved Skanseodde ". [SØF46/2004 p.10 sp.1]
drifter
	(-en, -e): Letvejrsgenua med en ret dyb bug - temmelig hul - og skødebarmen tæt ved dækket. Ben. i vindstyrker 0-2 m/sek. drifter. [KSL, S&M, TUR]
driftsbesætning
	(-en, -er): Den til skibets drift nødvendige besætning. Det vil ofte også være den sikkerhedsnødvendige besætning, men kan være større end denne. -. [SØF13/2004p8sp5]
drikkebæger
	(-eret, -re): . dipper. EL, [SKT70-186]
drikkevand
	(-et, -): Ferskvand af en kvalitet, der kan drikkes. drinkable water // fresh-water. [DS834, TMO]
drikkevandspumpe
	(-n, -r): -. [DS834]
drikkevandstank
	(-en, -e): -. [DS834]
drille
	(vb): 1. Øve (med kanoner). drill. [SUN27] drille med kanoner. exercise of the great guns. [Röding] drille med roret. work at the steering wheel. [Röding] drille = save i metal med en sav el. nedstryger. cut off iron with a hack-saw. [Röding]
driv
	(-et, -): Gl. Dss. værk, opplukket tovværk brugt til kalfatring. [KALK]
drivaksel
	(-akslen, -aksler): 1. Dss. skrueaksel for et skib. propeller shaft. 2. Akslen, der fra en kraftmotor fører til forbrugsmaskinen. driving shaft. [NEM, TMO]
drivanker
	(-et, -kre): Enhver form for flydende redskab udsat fra en af fartøjets ender for i stormvejr at stabilisere det ved at holde det op i vinden og søen, så bølgerne ikke brækker tværs ind over fartøjet. Oftest benyttet om en konisk, bundløs sejldugspose holdt åben af jernringe og fastgjort i en hanefod med den største åbning mod skibet. I den anden, smallere ende er fastgjort en indhalerline. sea anchor // driving anchor // floating anchor // sea drogue // Sheer-sail (gl). " The sea anchor is streamed in the towing line and pulled back by the tripping line." Et drogue (drag US) kan være et drivanker, men ordet relaterer mere til funktionen 'nedsætte hastigheden' af en båd i stormvejr. Det er dog ikke alle kilder, der opretholder distinktionen. " With an Attenborough Sea Drogue you keep control of your craft and the situation." [YW4/89p22] [DAH286ff, EST, FALC15, IMK, KUSK, MARE1, MEDB, SAL, SKT486, S&M, TMO, TUR, TUX] Se også anker II. Desuden har [Röding] en længere udredning med historiske oplysninger om emnet under Anker. 2. » Et trekantet sejl, der udspændes foran boven paa et skib, og som holder skibet oppe mod søen i haardt vejr.« [TUX]
drivbolt
	(-en, -e): Bolt, der bruges til at få drevet en anden bolt ud af sit sæde. drift-bolt // drive-bolt // setbolt. drive en bolt. drive a bolt. [DMO, FUN, HAR, Saint]
drivbom
	(-men, -me): Bom fra forenden af fiskefartøj, hvortil drivvoddets ene side fastgøres. [H&S61-66]
drive
	(vb): 1. Bevæge sig uden at være under kontrol. Drive for vind el. strøm. Drive for sit anker, når dette ikke holder i bunden. drift // drive // be adrift // drag // fall to leeward // sack to leeward // make leeway. [DMO, DSH, KOF, NEM, Saint, TUX181, WOL] Et skib driver, når det ikke gør tilsigtet fart gennem vandet. drive. [Röding] I udtryk som: drive af. Om sejlskibsbevægelse: drive utilsigtet mod læ og bort fra planlagte destination. drive off // go adrift. [KOF, WOL] drive agter ud. go a-stern // fall a-stern. [Röding] drive for ankeret = drive til ankers. Udtrykket dækker både, når ankeret ikke holder, og i [DMO], når ankertovet er sprunget. drag the anchors // ship drives when anchors give way. [KOF, Mount, NEM, Saint, SCH] drive for takkel og tov: drive i stormvejr med bjergede sejl. -. [DMO] drive for top og takkel. scud under bare poles. [Röding] drive i land: drift ashore // drive upon the coast // drive on shore. [DORD, EST, Saint] drive med strømmen [DORD] drive ned ad flod: fall down a river. [HAR] drive ned ad flod med ebben: drop down a river. [HAR] drive ned eller op ad flod med ebbe eller flod: drive with the tide. [HAR] " Drive om Bord paa et Skib." Om et skib, der driver utilsigtet af i en havn eller på en red og derved kolliderer med et andet skib. fall aboard a ship // drive aboard a ship // run foul of another ship. [Röding] drive op med flodtid: tide it up a river. [HAR] drive på grund: drift aground. [EST] drive sørøveri: privateer. [SCH, WOL] drive til havs [DORD] drive til sejls: drive med sejlene sat bak eller opbrast. [DMO] drive tværs i land: drive bodily upon a coast. [Saint] drive ud af kurs: drive out of the course. [WOL] drive ud til søs: drive from the anchors. [Saint] plads til at drive på. sea room // room to drive // drive-room. [KOF, Saint] 2. Slå værk ned i en sammenføjning mellem planker, et nåd, for senere at kalfatre det. -. [DMO, DSH, SCH]
drivende
	(adj): drifting. [MarS, D/E]
drivenedgarn
	(-et, -): -. [OSA p.76]
driver
	(-en, -e): Sejl, der sættes på agterkanten af et gaffelsejl i godt vejr. Der er illustrationer af sejlet som lidset parallelt med gaffelsejlet, og i [FUN & KOF] er det vist som råsejl på egen rå, der er hejst op under gaffelens ydernok. Nederst har dette sejl en underrå, der er fæstnet på bommen. Sejl der sættes agter for at holde skibets stævn op mod søen [SAL]. driver // ring-tail. [DMO, FUN, KOF, Saint, SAL]
driverbom
	(-men, -me): Bom, der anbringes på mesanbommen, og hvorpå driveren udstrækkes. driver boom // ring-tail boom. [Benzon, DMO, HAR, Saint, Schn]
driversejl
	(-et, -): sejl, der sættes på mesanbommen. driver // ring-tail. [HAR] anfører, at det er mest korrekt at bruge " driver " da " ring-tail " benyttes om papegøjen.
driverum
	(-met, -): Plads, som et skib kan drive på, når det af vind el. strøm bevæges i et område. sea room // room to drive // drive-room. [DMO, KOF, Saint, SAL, TUX, WOL]
drivetorpedo
	(-en, -er): -. [TUS165]
drivermast
	(-en, -er): -. [FMK74]
drivert
	(-en, -er): Besætningsmedlem, der arbejder som dagmand, dvs. uden at gå vagt. idler. [TAFM16, eng.8]
drivesand
	(-et, -): Bevægelig sandbanke i søen. drifting sand. [Röding]
drivflaske
	(-n, -r): -. [FOH112]
drivgarn
	(-et, -): Fiskegarn, der udlægges frit svævende i vandet hængende lodret ned fra en overline med tilstrækkeligt flydemiddel fastgjort, så garnet bestandigt er i den ønskede afstand fra overfladen. Når garnet er udlagt trækkes det sammen som et rør og bunden snøres sammen, så garnet tage form af en gryde, hvori man forhåbentligt har indesluttet en del fisk, som bjerges med nettet. Kendes allerede fra Skånefiskerierne i 1200-tallet. drift-net. [FISK297, NEM, NMA]
drivgarnsfisker
	(-en, -e): drifter. [EL, NEM]
drivgarnsfiskeri
	(-et, -er): drift-net fishing. [FISK297, NEM]
drivgods
	(-et, -): Flydende gods el. udstyr fra forlist skib. E. flotsen = flotson dannet analogt med jetsam fra float. Jetsen = jetson dannet fra jettison = at kaste overbord. debris // driftage // flotsam // floatage. Jetsam = goods thrown overboard to save a ship in distress. [NEM, STCW5]
drivis
	(-en, -): Al havis, der ikke er fast, men flyder i vandet. Drivis er hoveds. dannet af havis dannet ved frysning af saltvand og gletcheris, der er dannet på land, men flydt ud i vandet. pack ice // floating ice // drift ice. sammenfrosset drivis: consolidated pack ice // compact pack ice. spredt drivis: very open pack ice. drivissamling: ice path. [IMK] har » unattached pieces of floating ice where water preponderates over ice. Also called sailing ice.« [BalSice, D/E, DMO, GEO, HIS3-3111, ISSY, NauM131, NEM, NP100 (nævner ikke drift ice), MarS]
drivisansamling
	(-en, -er): Drivis, der danner et sammenhængende område mindre end 10 km i diameter. path of drift ice. [HIS3-3111]
drivissamling
	(-en, -er): ice path.
drivhammer
	(-meren, -mre): Hammer, der benyttes til at slå på drivjern med. caulking mallet. [K054]
drivjern
	(-et, -): Værktøj af form som en kile på hvis brede ende, der slås med en drivhammer, og hvor den modsatte, spidse ende sættes mod emnet, der skal bearbejdes. chisel. [K054]
drivkort
	(-et, -): -. [NauM143]
drivkraft
	(-kraften, -kræfter): motive power // driving power // driving force // moving force. [DS120, LAB90, NEM, TMO]
drivkvase
	(-n, -r): Fiskebådstype, hvor et bundskrabende garn udsættes fra to bomme over for-og agterstævne. Mens fiskeriet pågår driver kvasen med vinden ind tværs. Anv. hoveds. til ålefiskeri i danske farvande fra slutn. af 19. årh. Rigget med stormast og mesan, delvis dækket båd. Forsk. typer og udviklinger i de ca. 400 byggede. Omk. 1920 var alle motoriserede og havde fået trækkevod, der sattes over agterstævn. Under WW2 blev en del drivkvaser stadig anv. pga. brændstofmangel. -. E. kvase kommer af dammen til fiskene. [DkFiskeriføri50, H&S61-49, Pol30/12-90, VerV2, Vestkystfiskeren2/1988]
drivkvaserig
	(-en, -er): -. [DkFiskeriføri p.50, H&S61 p.49]
drivmine
	(-n, -r): -. [SØK p.179]
drivpose
	(-n, -r): Dss. drivanker. -. [DAH p.287, JegerSejler, KUSK p.262, SES p.137]
drivskrue
	(-n, -r): Skrue i et motordrevet skib. propeller // screw propeller. [B-II-1-56, ABC, SKT p.429, TMO, TUX]
drivsky, driversky
	(-en, -er): Sky, der driver. send // scend. [HAR] - oversættelsen findes ikke i [OED] med betydningen en sky, men er i denne helt særlige betydning benyttet om bølger, der kommer " sendende " fra havet til skibet. Kendes særligt fra 19. årh.
drivtryk
	(-ket, -): thrust of propeller // forward pressure. [SKT p.57+72, TMO]
drivtømmer
	(-et, -): Tømmer og andet, der driver på havet. -. [DORD, NauM p.143, TUX]
drivvod
	(-det, -) (drivvåd): » Vod sat mellem klyverbom og drivbom agter i drivkvase, der herefter trækker voddet ved at drive sidelæns i vandet. Voddet ca. 40 m langt.« -. [DaFiskeriføri p.50, DAS p.49, DDL p.56]

Retur til hjemmesidens forside	Videre til næste del af bogstav D-ordene.
Gå til kildefortegnelsen.	Retur til ordbogens indledningsside.
Opdateret d. 2.3.2012	Gå til forkortelseslisten