Maritim ordbogStikord fra Dro til dåOpdateret 2. marts 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| dromon | |
|
(-en, -er) dromo: Skibstype særlig kendt fra den byzantinske periode omkring 300 e.Kr. og op mod årtusindet, hvor de efterhånden bliver til middelalderens galejer. Typen havde i begyndelsen kun en række roere i hver side, men med disse fartøjer blev et afgørende slag over triremer i 324 e.Kr. vundet, og de beviste derved deres overlegenhed pga. farten. Senere fik de roere i to rækker over hinanden, hvilket kendes fra en håndbog omkring år 900, hvor fartøjer med 2 x 25 roere per skibsside er beskrevet. Da man igen gik over til at bygge med roere i to etager, blev typerne efter deres størrelse kaldt for ousiakos, når de avde en besætning på 100 mand. De blev kaldt for pamphylos, når de førte mellem 120 og 160 mand, og de største med 200 mand kaldtes dromon. De mindre fartøjer, der fortsat blev bygget med alle roere i samme etage fik typebetegnelserne moneres og galea. Dromonfartøjet havde kun dæk i enderne, løbebro i centerlinjen og to gangveje ved skibssiderne. Sejlføring på en formast og en stormast og muligvis en mesanmast, der alle var udstyret med latinerrig. E. Lat. dromon = hurtigsejlende. dromonarius: en roer i en dromon. En dromonion er en lille dromon. En dromonarium var en galejtype i dentyrkisk-arabiske flåde. [CAS-148ff, DSF52, RIC, Röding, SSA-96ff, SØK31] | |
| dromoskop | |
|
(-et, -): [K128Randier] | |
| dronefartøj | |
|
(-et, -er): Ubemandet fartøj, der kan manøvreres fra ledsagebåd eller land. " Den første af to dronefartøjer. ... De to sidste MK I-enheder er lige som forgængerne udstyret med en primæropgave. For deres vedkommende gælder det rollen som ubemandet minerydningsdrone. Altså en større og opdateret udgave af Søværnets eksisterende drone-enheder." [SØF28-29/2007 p.5 sp.1-2] | |
| dronningens kvarter | |
|
Den del af mandskabet i et krigsskib, der har kvarter om bagbord, modsat kongens kvarter, der bor om styrbord. Ved dæksarbejde indtager de tilsvarende pladser i hhv. styrbords og bagbords sider. † larboard er gl. [DMO, DSH, HAr, Saint, TUX, WOL] | |
| dronningevind | |
| (-en, -e): [SCH] | |
| drop down ledning | |
|
Lasteledning i tankskibe, hvorigennem ladningen pumpes direkte fra land ned i tanken uden om skibets pumpesystem.
[SKT307] | |
| droppe | |
|
(vb): " Vi droppede ned ad Floden og ankrede udenfor Flodmundingen i aaben Sø, antagelig c. 1 a 2 Sømil fra Land." [SØL p.55] | |
| dropventil | |
|
(-en, -er): "... og herudover er 3-lasten udstyret med store, såkaldte drop-ventiler for hurtigt indtag af ballastvand." [SØF39/2004 p.8 sp.5]
| |
| dros | |
|
(-set, uden pl.): Bundfald af fx tjære. | |
| drue | |
|
(-n, -r): Knoppen i bagenden af en kanon. På forladerkanoner er druen både den kugleformede afslutning og dens forbindelseshals til kanonens bundplade. [DMO, FMK207, FUN, HAR, KOF, Saint, Schn, WOL] | |
| druebøjle | |
|
(-n, -r): Bøjle over eller sammen med druen på kanonens agterpart, og hvorigennem brogen føres. [DMO, FUN, SCH] | |
| druehals | |
|
(-en, -e): . [DMO, FUN, SCH] | |
| drukne | |
|
(vb): Miste livet i vandet ved kvælning eller udmattelse. [NEM] | |
| druknehul | |
|
(-let, -ler): " Det var på ca. 4.000 bruttotons, havde 4 luger, hvor 1-lugen var placeret i et såkaldt druknehul." [SØF41-42/2004 p.18 sp.3] " Dersom man i et Skib med Bak, Bro og Hytte forlænger Broen hen over II- og III-lugen, vil der ved I- og IV-lugen dannes korte Brønder - Druknehuller; Skibet kaldes da en Brønddækker." [Lærebog i Praktisk Sømandskab, Knud Hansen, Høst & Søn, 1948 og 1962 p.99] E. Eneste citat i [ODS] med dette ord er fra M. Andernsen Nexø: Pelle Erobreren fra 1906-udgave. Oprindelse ikke fundet. | |
| drumpel | |
|
(-pelen, -pler): Se drømpel. [KOF] | |
| druknehul | |
|
(-let, -ler): [PSØM99, SKTO119] | |
| druochon | |
|
(gr): Kølen på et skib.
[Röding] | |
| dry index | |
|
(eng.): " Dry index beregnes som den samlede faktor for dagsrater opnået for alle segmenter på 26 af verdens vigtigste bulkfarter." [SØF 18/2007 p.6 sp.4] | |
| dræg | |
|
(-et, -): 1. Lille anker med tre el. flere flige, men uden stok. Dræg er ofte konstrueret, så enten alle fligene, el. fligene to og to, kan foldes ind, når dræget ikke er i brug og kaldes så patentdræg. Se anker II. » Fire drægger hugget fast i tvende store isskodser.« branddræg = råhage. Dræg med fire arme, men uden flige, men med klør. Branddræg sidder på en brander fast på ræernes ender, så de kan fastholde det andet skib, som branderen er ført ned imod. [FUN] tilføjer, at branddræget kun har to arme. bådsdræg med fire arme og flige. dræg til bundtræk for eftersøgning eller opfiskning. entredræg med fire arme og klør og med en kort kædelængde som forfang. Det kastes over i et fjendtligt skibs rigning, hvorved de to skibe kan fastholdes sammen under en entringsmanøvre. Ved kampens start ligger de klar på underræernes nokke: fiskerdræg = fiskerdræg, der benyttes til at søge efter genstande på havbunden med. hånddræg, der benyttes til at søge efter genstande på havbunden med. kastedræg, der er det samme som et entredræg. patentdræg, der kan foldes. Enten foldes dræget sammen ved at to af de fire arme danner en enhed, der kan forskubbes op ad den firkantede læg, der højere oppe er runddannet. Her kan de to arme drejes 90° og sænkes ned på den firkantede del af læggen, så armene nu to og to ligger over hinanden, og dræget kan ligge fladt. Den anden metode er en sammenklappelighed som for en parably. [ABC, DAH p.92+342, DMO, FOLK, FUN, HAR, H&S54 p.32, KOF, MOL, Saint, Schn, S&M, SøensF, TUR, TUX, VerV2, WOL, ZAH] 2. Gl. Lille våd, fiskenet. [KALK - Moth] 3. Gl. Lille sejl - ikke specificeret hvilket i [KALK - Moth]. | |
| drægge | |
|
(vb): 1. Slæbe et dræg langs bunden for at søge at opfiske noget på bunden, fx en ankerkæde.
[FOLK, HAR, KOF, Röding, TMO, TUX] 2. Siges om et dræg, der ikke holder, men slæbes med fartøjet analogt med et anker, der ikke holder. [KOF] drægge kabler for miner: [WOL] | |
| drægklo, drægklør | |
|
(-en, -): Spidserne på et drægs arme. [Benzon] | |
| drægtig | |
|
(adj): Rummelig, om skibs lasteevne. [DORD, DSF p.77, MOL, Saint] Som laster godt. [Benzon] | |
| drægtighed | |
|
(-en, -er): Laste- el. bæreevne. Rumfanget af det indre rum, der er beregnet til føring af ladning. Det blev tidligere beregnet i læster eller kommercelæster og derefter i registerton. I dag som et ubenævnt tal, mens ladningens vægt udtrykkes i tons. Se registertonnage. Det skulle allerede efter [FUN] 1852 indhugges i storlugen. [Röding] Den foretrukne engelske form er nu " burden ", men "burthen" anvendes stadig ofte for et skibs lasteevne. » Udtrykket bruges også om registertonnage.« » bæreevne, der angives i engelske tons à 2032 danske pund. Stuverummet angives i engelske Register tons à 100 engelske kubikfod«. [S&M] definerer det som = deplacement. [Schn] giver 1 Commercelæst = 5.200 pund (1817). [FUN]: »... et Skibs Evne til at kunde rumme og bære en Last, og denne Evne kan da angives enten ved Størrelsen af dets Deplacements Cubus, eller ogsaa ved det Antal Commercelæster, som Skibsmaaaleren, ifølge de befalede Opmaalingsmethode, finder t Skibets indvendige Rum beløber sig til, ...« [DMO, DS209, FUN, HAR, KOF, OED, SKD2, Schn, S&M, Saint, TMO, TUX, VerV2] | |
| drægtov | |
|
(-et, -e) dræggetov: Tov til et dræg - svarer til ankertov. [DAH p.138+156, DMO, FOLK, FUN, KOF, Saint, WOL] [Röding] [HAR] | |
| drænprop | |
|
(-pen, -per): [SKT p.409] | |
| drænventil | |
|
(-en, -er): » En drænventil forrest i U-båden var ikke lukket, og skvalp under bugseringen trængte ned i U-bådens rendestene.« [SØF7/92-4sp4] | |
| dræt | |
|
(-ten / -tet, -ter / -): Træk med fiskenet for fangstoptagning. E. af drage = trække. [DORD, MOL] | |
| drøgbræt | |
|
(-brættet, -bræder): Firkantet rmme af tømmer med udspændt sejldug i åbningen. Herpå anbringes fugtigt krudt, der skal tørres i et særligt tørrerum om bord. [FUN] | |
| drøge | |
|
(vb): Tjære især tovværk. Gl. udtryk. drøgekedel: tjærekedlen. drøgeri: det sted, hvor tjæringen foregår. [KOF] | |
| drømpel | |
|
(-pelen, -pler) drumpel: Kanonports overkantstømmer. Drømpelens underkant er stykportens overkant. På drømpelen hviler de øvre spanters nederste ender, der er er afskåret i kanonportens overkant. Drømpelen rækker fra yderklædning til inderklædning. [DMO, FUN, KOF, Saint, Schn, TUX] " Hvor Spanterne overskæres af en Kanonport, bliver en Planke, Bøssebænken, indskudt i de 2 Spanter, som danne Portens Sider, og de mellemliggende Spantetømmee støde imod denne. Portens Overside dannes af en anden Planke, Drømplen, paa hvilken de mellemliggende Spantetræers Forlængelser hvile med en Tap." [LUS p.51] | |
| drøn | |
|
(-et, -): Siges om et rofartøj med god opdrift. Dvs. at det fortsætter fremdriften noget efter, roningen er ophørt. » Et sejlskib bjergede sejlene og gik til kaj 'for sit drøn' eller 'på drønet'. Det kaldes i dag for opskuddet«. [BÅD, DAH221, DSH, SCH] | |
| dråbe | |
|
(-n, -r): [NatVerden 1978 - om dråbenedslag ark. i kortene] | |
| DSC | |
|
1. Eng. fork. for digitalt selektivt opkald, som er en teknik med anvendelse af digitale koder, der sætter en radiostation i stand til at etablere kontakt med og overføre information til en anden station. I VHF-båndene er kanal 70 forbeholdt DSC. Med sammenkobling af radio og GPS overføres positionen ved et nødopkald automatisk til redningstjenesten.
" Digital selective calling has been introduces on VHF, MF and HF maritime radios as part of the GMDSS." Radio nød- og sikkerhedssystem, der automatisk udsender et nødopkald, men hvor der også manuelt kan kaldes op. " A technique using digital codes which enables a radio station to establish contact with, and transfer information to, another station or group of stations, and complying with the relevant recommendations of the (CCIR). [KSL, LRSvol3, P&Tpjece, SØF47/90] 2. Eng. fork. for [ARPAManual] | |
| DSS | |
|
Fork. for dampSkrueSkib. [SØM22-221] | |
| dualofficer | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlem, der har gennemgået en kombineret maskinmester- og navigatøruddannelse. Se nærmere i den separate artikel. "Kun få rederier udnytter dualernes kompetencer." Se også artiklen titler. | |
| dualuddannelse | |
|
(-n, -r):
[SØF19-20/2003p3sp2 + 40/2003p8sp1] dual watch: 1. Vagt, der gås af officer med næringsbrev til både maskine og dæk. 2. På radiokommunikation: vekslen mellem to kanaler, så man ved brug af en kanal, alligevel kan modtage en anden kanal. [FISK262, KSL] | |
| Dubhe | |
|
Ursae Maioris. Stjernen Alfa Ursa Major - Store Bjørn, det nordligste baghjul i Karlsvognen. Størrelse 1,95 m.
[NAV1-171, STA260] | |
| dublere | |
|
dublere forbjerget [SØK10] dublere linjen [Saint] | |
| duc d'albe | |
|
(-n, -r) dukdalbe: Fortøjningspæl, strømpæl. En el. flere pæle nedrammet og sammenholdt for oven og med hovedet tilpasset, så skibe i havn eller på reden kan fortøje ved duc d'alben. Duc d'Albens midterste pæl kaldes for kongen og står lodret, mens de øvrige stilles skråt med hovederne pegende ind mod fælles centrum, hvor de samles og fæstnes til hinanden. Antallet af pæle er gerne mellem 6 og 12. E. Opkaldt efter hertugen af Alba, Fernando Alvarez de Toledo, 1508-1582. Spansk general, der var hol. statholder 1567-1573. Anekdoten siger, at han gik i land i Holland ved sådanne pæle, men dokumentation for dette postulat, har jeg ikke fundet. [ALL, DMO, EfS2/91*17, HAV213, KortA, KSL, SAL, S&M, TUR, TUX, VerV2, VF-II-283, WOL] Dukdalben. [Röding] E. I hht. [Röding] bruger holl., sv. og dansk ordet duc d'albe, mens øvrige nationer ikke har antaget dette navn som synonym for fortøjningspæle i en havn. | |
| ducting | |
|
[NAV4ny120] | |
| dueflag | |
|
(-et, -): Missionsflaget, der ofte i 1800-tallet blev sat fra et skib, når der blev afholdt gudstjeneste om bord, hvortil alle var velkomne. [Journalsager 48/1967, brev af 30/11 1967] | |
| duelighedsbevis | |
|
(-et, -er): Bevis på gennemførelse og bestået eksamination af duelighedsprøven med test af færdigheder i navigation med flere discipliner for at kunne beherske et fartøj forsvarligt under sejlads. [DORD, KSL] | |
| duelighedsprøve | |
|
(-n, -r): Prøve afholdt for opnåelse af duelighedsbevis - se ovenstående. [DORD, DKS3/1989, DS 605, EL, EST] | |
| duelsejlads | |
|
(-en, -er):
[Sejlsport 11/1989] | |
| dug | |
|
(-gen, -): 1. Vanddamp i luften, der fortætter. Fortætning af vanddråber på en overflade på grund af nedkøling af luften. [8690 p.115] duggen falder: [DORD, GEO, MOL, NauM77, WOL] | |
| dug | |
|
(-en, -e): 2. Sejldug à bredder på 0,5 m [S&M]. Sejl angives ofte i antal duge som breddemål. [SAL] har ordet synonymt med en bredde på et sejldug. [DAH60, HAR, KOF, KSL, Saint, SAL, TUX, WOL] duge i et sejl: sejlets størrelse angivet ved det antal sejldugsbredder, der skal anvendes til sejlet. [FUN, HAR] duge op = duge sejlet godt op i bugen: Dvs. at hale et sejl op på råen med hænderne og glatte ud for at beslå det. [DMO, DSH, FUN, Saint, TUX] | |
| duge | |
|
(vb): 1. Sætte sejl, gammeldags udtryk. [KALK] 2. Binde roret og lade skibet drive. Bruges også om at rebe sejl. Gammelt udtrk. [KALK] 3. Under beslåning af sejl den håndtering, hvor sejldugen samles i lag på råen. [DMO] Fange sejldugen og samle den sammenmed hænderne, når det skal beslås. [Benzon] 4. Duge et sejl op. [WOL] " Duge sejlene op. Lægge sejlene i deres folder, lægge dem sammen, for at kunne stuve dem væk, eller for under land at kunne bringe dem til sejlmageren." Sejlene er altså fjernet fra ræer og stag. [Röding] Den engelske overs. benyttes også for sejl, der er underslået ræer og stag. | |
| dugpunkt | |
|
(-et, -er): Temperaturen som luften skal afkøles til for at være mættet, dvs. luftfugtighed på 100. Ved yderligere afkøling fortøtter vanddampen. Dugpunktet kan bestemmes med et hygrometer og en tabel over sammenhængen mellem temperatur og luftfugtighed.
[DDanskV, DORD, GEO, LAB10, SKT278] | |
| dugpunktsmåler | |
|
(-en, -e): [NauM59+62 , SKT280] | |
| dugregn | |
|
(-en, -): Gl. Finregn. [KALK] | |
| dugt | |
|
(-en, -er): Dss. kordel. Et antal garn, der er spundet sammen, former en kordel. Til et kabeltov = ankertov anvendes 9 dugter. Til trosser anvendes 3 eller 4 dugter. [ABC, DMO, FUN, HAR, NEM, Saint, TUX] Se en dybere udredning under kordel. | |
| Duinkirche | |
|
Duinkirche er Benedichts navn for Dunkerque på den franske side af Kanalen. [BEN p.250] | |
| Duins | |
|
Duins er Benedichts navn for de hvide klinter ved Dover på Englands sydkyst. Klinterne er udløbere af landskabet The Downs. [BEN p.250] | |
| dukke | |
|
(-n, -r): Hovedet, enden af akslen, hvorom der tages tørn på et gangspil. [Benzon] | |
| dukkert | |
|
(-en, -er): [POS50] | |
| dukshoved | |
|
(-et, -er) dodshoved, dokshoved, durhoved, duxhoved: Jomfru med et enkelt stort hul sættes fast i fokkestag og storstag og taljerebet føres gennem dukshovedets enkelte hul. De var begyndende gl. i [DMO], og [FUN] skriver: " nyere Skibe bruger kjæbede Jomfruer" - Pl.34fig.1+13. [Schn] skriver " ere nu tildeels afskaffede, de brugtes i Etagene." I [FUN] er vist afløseren, der er " kæbede jomfruer", hvor en firhullet sidder i stagets ende, mens en femhullet sidder fast på stagbrogen. [DMO, FUN, HAR, K054, KOF, SCH, Schn] dukshoved. [HAR] Se også dokshoved og dokshovedøje. | |
| dulm | |
| (-et, - + adj): Gl. Tyk tåge; uigennemsigtigt om vejret. [KALK] | |
| dumpe | |
|
(vb): 1. Dumpe en kanon: anbringe kanonen tværskibs. [Saint, SCH] 2. Anbringe en kanon uden sine indstillingsanordninger, så den står med mundinge skråt opefter. Sædvanligvis dumpes kanoner på underste batteridæk, inden de skal surres i faste taljer. [DMO, FUN] | |
| dumpning | |
|
(-en, -er): 1. Tilsigtet bortskaffelse i havet af affald fra skibe. » Dumpning på åbent vand.« 2. Lande ladning i slæng, der forbliver om /på godset. [LAB148, SØF3/1993 p.8, USC] | |
| dumpningsområde | |
|
(-et, -er): " Dumping grounds are also areas that were established by Federal regulation. However, these regulations have been revoked and the use of the areas discontinued... Spoil areas are for the purpose of depositing dredged material, usually near and parallel to dredged channels; they are usually a hazard to navigation. [USCG Pilot 5, 2002 p.19] | |
| dungaree | |
|
(eng.): Egentligt navnet for et simpelt indisk bomuldsstof, der blev anvendt til arbejdstøj. Nu også i flertal om arbejdsbukser. E. Citat i OED fra Kipling fra 1891. [H&S79-26, OED] | |
| dunkirkerfribytter | |
|
(-en, -e): Kaper fra byen Dunkirk i Frankrig i 1600-tallet. " I 1600-tallet behøvede betegnelsen - dynkircker - ikke en uddybning. Det var i sig selv en rigeligt dækkende betegnelse for den gruppe af spansk-flamske fribyttere fra Dunkerque, som gjorde søfarten usikker i hele Nordatlanten. Dunkirkerne havde fået tildelt vide beføjelser af deres spanske konge til at spolere søfarten for den spanske konges fjende: de syv nordligste nederlandske provinser, kaldet Generalstaterne." [MHT2/2000 p.29] | |
| dunkraftfartøj | |
|
(-et, -er): Pram med et kraftigt dæk, hvorpå er anbragt en udliggerkranarm eller flere, hvori der hænger kraftige taljer, der viser ned i vandet uden for prammens side. På prammens dæk er der spil, der kan bruges ved taljernes sætning. Dunkraftfartøjer anvendes til at manøvrere sluseporte og dokporte med eller til at hæve sunkne fartøjer. [DMO, HAR] | |
| dunnage | |
|
(-n, -): Stuvetræ. Træ, der anvendes ved stuvning af ladning.
"... udover gængse bulklaster kan laste f.eks. stål-coils-enheder på 25-ton stykket på et træ-dunnage underlag." E. ordet mødt før 1497 [MM vol.35p291] [ABC, LAB84, SØF7/2004p3sp5, SØT22] | |
| Dunthornske længdemetode | |
|
(-n, --): Navigationsmetode til udregning af en positions længde. [MarK25 p.165, STYR191] | |
| duodecimaltomme | |
|
(-n, -r): [NAV6-68] | |
| duoviri navales | |
|
(lat.): Embedsmand valgt til at forestå forsvaret af egne kyster samt opsyn og vedligeholdelse med hjemmeflåden, der formodentligt ikke var større end ti skibe. Kendt fra 311 til 150 f.Kr. [OCD] | |
| dup, dop | |
|
(-pen, -pe): Kompasrosen centrumsleje, der hviler på den i bunden fastsiddende pinds spids. [NAV2-11, SCH, WOL] [Röding] | |
| duration | |
|
(-en, -er) el. (eng.): Varighed. [NAV1-320] | |
| durhoved | |
|
(-et, -er): Dss. dukshoved. Jomfru med et enkelt stort hul benyttet til fokkestag og storstag.
| |
| durkslag | |
|
(-et, -): [DAH102] | |
| duster | |
|
Forkortelse for det engelske The Red Duster: Det engelske flag af typen = Red Ensign.
[SØF33/94] | |
| DUT1 | |
|
Fork. for: | |
| dutchman | |
|
(dk/eng): 1. bådtype. 2. Sejlbjærgningssystem konstrueret af hol. Martinus van Breems. Fra bomdirk og bom går der lodret gnnem sejlet i zigzag fra side til side gennem små huller en tynd wire ned til bommen. Når sejlet bjærges, glider sejlet i pæne zig-zagbugter ned på bommen og kan lettere pakkes der. [S&M] | |
| duve | |
|
(vb) due: Op- og nedgående bevægelser af et skibs for- og agterende i søen. Langskibs bevægelser. Drejning af skibet om vandret tværskibsakse forårsaget af sø og vind. [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969, p.261] duve agter. [Röding] duve an = anduve. duve bort. [Röding] duve i søen: duve om - vende skibet 180 °. [Röding] duve op for en havn: styre mod en havn for at anduve den. [Schn +] duve roret i læ. [Röding] duve rorpinden til luvart. [Röding] duve sine master overbord: duve stærkt: [Benzon] [DMO] definerer "nedduvning" som værende, når forskibet har nedadgående bevægelse, mens "opduvning" finder sted, når forskibet bevæger sig opad. [ABC, DAH273, DMO, EST, FOLK, FUN, HAR, KOF, MOL, Saint, SAL, Schn, SKT12+44+, TUX, WOL] | |
| duver | |
|
(-en, -e): Om skib, der duver meget. [Röding] | |
| duvning | |
|
(-en, -er) duening: Skibs - bløde - bevægelser om en tværskibs akse. For- og agterender 'går op og ned'. Er bevægelserne hårde ben. de hugning, el. man siger, skibet stamper i søen. [DSH, OO47, KOF, Saint, TMO, TUR, VerV2] | |
| duvningsbevægelse | |
|
(-n, -r): [SKT70-409] | |
| duvningskardanring | |
|
(-en, -e):Kardanske ringe, der optager skibets duvningsbevægelser. [NAV2-152] | |
| duvningsmotor | |
|
(-en, -er): [NAV2ny212] | |
| duxhoved | |
| Dss. dukshoved. | |
| dvalegrund | |
|
(-en, -e): Grund, der ikke er stationær, men ændrer udstrækning ved påvirkning fra vejr og strøm.
[KOF] | |
| dvejl | |
|
(-en, -er): Svaber eller træstok med et bundt klude fæstnet på enden anv. til at vaske el. aftørre en båd med. Dss. kuttenlikker (S). E. hol. dweil. [DSH, SCH, TMO] | |
| dvæl, dvælg | |
|
(-et, -): Træskaft med klude svøbt om den nedre ende benyttet som kost eller skrubbe til rengøring. " et Kosteskaft med Klude paa Enden til at tørre op med." [ILI p. 361] E. holl. = dweil. [Benzon, DMO, HAR, KOF, MEY, TUX] | |
| DW | |
|
DW: 1. Fork. for [BRE67] 2. Eng. fork. for [SKT73] | |
| DWT | |
|
Eng. fork. for dødvægttonnage. [SAMO87] | |
| dyb | |
|
(-et, -): 1. Sejlløb med dybde tilstrækkelig til at større fartøjers sejlads. Er større end en rende el. et løb.
Dyb = havdybde væsentligt under det omliggende havs. Se også dybhavsgrav. E. ON. djup = dyb. [DMO, GEO, MOL, NEM, SØS1-27, ZAH] 2. (adj): Modsat lav. Ligge dybere i vandet. [DORD, EL] ligge for dybt: [TMO] på dybt vand: [DORD, WOL] stikke dybt = være dybt lastet: [DORD, NEM] 3. Om lyd. Dyb tone [NEM] | |
| dybde | |
|
(-n, -r): 1. Kendingsmål. Hoveddimensionen for et skibs dybde, sidehøjden, er for tonnagemåling den lodrette afstand fra kølens overkant til undersiden af øverste dæk i borde. Kaldes også for "dybden på kølen". Det øverste dæk er det heldækkende dæk, der er udsat for søen og kan lukkes vandtæt. Da hovedparten af skibene i dag har dobbeltbund, og det nævnte mål kun går til tankens top, så er den totale dybde af skibet fra hoveddæk til underste punkt væsentligt større. Der er andre dimensionsudregninger - se hoveddimension. [TMO m.fl.] skibets dybde. [Röding] 2. Dybde i lasten. Forskellige definitioner findes: Højden fra kølens overkant til underkant af dæksbjælke målt langs skibets centerlinje. Lodrette afstand fra kølens overkant til underkant af øverste dæk i borde. " Dyb i Lasten fra Dæksbjælkens Retlinje til Overkanten af Spundingen i Kjølen". Med flere dæk regnes fra det underste batteridæks dæksbjælke. [FUN] [FUN, HAR, Saint, TMO] dybden imellem dækkene. [Röding] lastens dybde. [Röding] fribordsdybde. lodde dybden: mindste dybde: [ENK, EST, KortA, MÅL, Saint, SKT02-I-p55, TON, TUX, USC] " Dybde, maalt fra Dæksbjælkens Retlinie i Borde til Spundingens Underkant paa Kølen 13 Fod." [Bureau Veritas Avis for byggekontrakt, Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] 3. Havdybde. Lodret afstand fra vandets overflade og nedefter. dybden målt ved lodning. dybde uden bund: Lodde dybde: læg dybde: mindste dybde. [North Sea Pilot 1997 p.XIII] [DMO, DORD, MOL, NAV1-53, NP100, OO53, SKD5a] " Hermod på 3.750 t.dv. (satte) sig, sidste lørdag fast på firemeterkurven ved Randers Fjords munding mod Kattegat." [SØF8/2005 p.6 sp.4] " The controlling depth of a channel is the least depth within the limits of the channel; it restricts the safe use of the channel to drafts of less than that depth... The midchannel controlling depth of a channel is the controlling depth of only the middle half of the channel [USCG Pilot 5, 2002 p.1] 4. Dybden af et sejl er højden fra underliget til råliget målt på sejlet midte. Benyttes måske kun om mærssejl jf. [FUN] dybden af et sejl = højden fra rålig til underlig. [Röding] E. ON djupr. [DMO, FUN, KOF, Saint, TUX, WOL] | |
| dybdealarm | |
|
(-en, -er):
[BI90-101] | |
| dybdeanker | |
|
(-eret, -re):
[DAH92, HIS2-1312] | |
| dybdebombe | |
|
(-n, -r): [ORL349] | |
| dybdeforhold | |
|
(-et, -ene): [NAV1-53] | |
| dybdeforringelse | |
|
(-n, -r):
[DS715] | |
| dybdekontur | |
|
(-en, -er):
[B-V-14/1992] | |
| dybdekurve | |
|
(-n, -r): 1. I søkort: linjer gennem punkter med samme dybde, isobather. [BOW2, KSL, NAV1-53, S&M] 2. På sejl: udposning af en del af sejlet pga. vindens tryk. D. har gerne sit centrum i den forreste tredjedel af sejlet. Er d. stor kaldes sejlet hult. Er d. lille kaldes sejlet fladt. [KSL, S&M] | |
| dybdelod | |
|
(-det, -der) dyblod, dybslod: Konisk vægt anvendt til måling af havdybder. Vægt 10-20 kg, [DMO] giver for krigsskibe vægte på 12 til 60 pund. Dybdeloddet har øverst enten et hul el. øje, hvori lodlinen fastgøres. I bunden kan være en hulning, hvori talg kan placers, således at noget af bundmaterialet vil blive medbragt om bord, når loddet hales ind. [DMO, FOLK, HAR, KOF, NAV1-38, NEM, TMO, TUX] | |
| dybdemonitor | |
|
(-en, -er): [B&G] | |
| dybdemåler | |
|
(-en, -e): Den simpleste dybdemåler er en stage, som man kan måle en begrænset dybde med. Dernæst et lod med en afmærket line, eller for større dybder en line med lod og en dybdemåler som beskrevet herunder. Moderne dybdemålere er fx ekkolod. For at undgå at skulle hale et tungt lod op fra en meget stor dybde kan loddet være indrettet, så det frigøres fra lodlinen, når det rammer bunden. Leblancs dybdemåler. Sigsbees dybdemåler. Kaptajn Rungs dybdemåler. Sir W. Thomsons dybdemåler. Walkers dybdemåler. Kaptajn Clausens dybdemåler. kontroldybdemåler: [FOLK, K128 Randier, NAV5-7-II, NAV7-84, NEM, WOL] G. Rungs patentlod blev konstrueret ca. 1875 og blev anvendt af opmålingsfartøjer under kortlægningen af Danmarksstrædet. Patentloddet surres fast til lodlinen med selve lodvægten nederst. Dybdemåleren består af et lodret glasrør, der er lukket foroven og i underenden forsynet med en ventil, der holdes åben med to vinge-vægte, mens loddet sænkes ned. Når loddet hales ind, falder vægtene ned, og ventilen lukkes derved. Vandsøjlen i røret bliver derved et mål for dybden, der direkte kan aflæses på en skala holdt mod glasrøret eller graveret på rørets hylster. [H&S instrument 1984:0069] Sir William Thomsons Dybdemåler " Dybdemaaleren var den første, der blev anvendt i Marinen. Den bestod af et Rør [lukket i den øverste ende og åbent i den underste ende og nedsænket lodret, så vandets tryk vil sammenpresse luften i røret, og vandet vil stige op i røret]... for at mærket det sted, hvortil Vandets Overflade steg under Lodningen, var det indvendig belagt med et Farvestof, der affarvedes, naar det kom i Forbindelse med Søvand. Røret som var af ens Diameter over det hele - kalibreret - blev indesluttet i et Metalrør, som derpaa blev lukket og fastgjort til Loddet. Aflæsningen foretoges ved Hjælp af en løs Skala. Afstanden mellem Inddelingerne aftager, naar Dybden tiltager." [TOP p.79] De kalibrerede glasrørs farvestof er en kromsur sølvmasse, der giver rørene en brunrød farve, der ved kontakt med søvand ændres til en tågegrå tone. Den til apparatet hørende skala er aflagt til et bestemt lufttryk, normalt 760 mm. Ved et lufttryk på 755 skal der adderes en fyrretyvende del, er lufttrykket 762 mm, skal der adderes en tredivtedel, for 775 mm en tyvendedel, og for 787 mm en femtendedel. [NAV12 p.6] Kaptajn Clausens Kontroldybdemåler "... Kaptajn C. Clausens Kontroldybdemaaler, der ligesom Thomsons Dybdemaaler er baseret paa Mariotts Lov... Rørene, der er nemlig to af hinanden fuldstændig uafhængige Dybdemaalere for at give Kontrol, er her bøjede Glasrør, hvis aabne Del kaldes Tilløbsrørene, den lukkede Maalerørene. Forbindelsesrørene mellem Tilløbsrør og Maalerør er snævre og bøjede." Måleren fungerer nu ved, at vandet i det ene tilløbsrør med diameter 6 mm ved 10 meters dybde har presset al luften over i den lukkede rørbøjning, og vandet begynder at løbe over i dette rør. Ved 20 meters dybde sker det samme for det andet tilløbsrør med en diameter på 9 mm. Begge målerørene har samme diameter på 7 mm. Ud for rørene er sat skalaer inddelt med dybder i meter. Dybden kan således aflæses på vandsøjlerne, når måleren er taget om bord igen. For at tømme måleren for vand i målerørene, er der i de lukkede ender ventiler eller haner, der kan åbnes. [TOP p.79] | |
| dybdeprofil | |
|
(-en, -er): » til optegnelse af dybdeprofil, efter hvilke undersøgelser ...« [FiskeriogSøkabler i KLIPgr15] | |
| dybderor | |
|
(-et, -): [ORL274] | |
| dybdeskala | |
|
(-en, -er): [NAV4-12] | |
| dybdestrøm | |
|
(-men, -me): [NauM142] | |
| dybdetal | |
|
(-let, -): Dss. lodskud. [KortA] | |
| dybe | |
| (-n, -r): Sandbanke. | |
| Dybet | |
|
Dybet er Benedichts navn for og en oversættelse fra hollandsk for den franske by Dieppe. [BEN p.250] | |
| dybgang | |
|
(-en, -e): Dybgangen, som hoveddimension for målingsregel, er afstanden fra skibets underste punkt til sommerlastevandlinjen. Der er andre dimensionsudregninger - se hoveddimension. Afstanden fra kølens underkant til vandlinjen. " CMP har besluttet at øge dybgangen for anløb ved Prøvestenen." " Dybgang til full scantling er 17.40 m." Aflæse dybgangen. Dybgang for // agter Dybgang til kølens overkant. Dybgang ved afgang. Hæmmet på grund af sin dybgang. Med lille dybgang. Middeldybgang. Stor dybgang. Største dybgang. I forbindelse med fartøjer med udenbordsmotorer benyttes udtrykkene: Endelig tales der også om dybgang opad, der kaldes E. Den engelske stavemåde er normalt draught, mens USA benytter draft. [ABC, BII-1-3, DORD, EST, LAB p.21, MarS, NAV4 p.239, NEM, RuteT-5, SKT p.468, SKT p.188, SKT02-I-p.55, S&M, SØF1/1995+4/1995, SØF24-25/2004 p.8 sp.5, WOL] " The ten-fathom line is, on rocky shores, as before mentioned, another warning, especially for ships of heavy draught." [K108 p.30] " [BES p.159] | |
| dybgangsbegrænsning | |
|
(-en, -er): [EST] | |
| dybgangsforandring | |
|
(-en, -er): [SKT83+231] | |
| dybgangsforøgelse | |
|
(-n, -r): | |
| dybgangsmærke | |
|
(-t, -r): Dybgangstal, amning. Påmalede målestreger på skibets forende og agterende angivende, hvor dybt skibet stikker i vandet. Skalaerne har altså nulpunkt ved skibets underste kant. Dybgangsmærker var tidligere aflagt i for og tommer, men er i dag generelt aflagt i decimeter. Forskellen mellem dybgang for og agter kaldes for styrlastigheden. Dybgangsmærker er brugt så tidligt som 1500-1600. [BAS p.22, DS p.803, NA97 p.17, NEM, SAL, SKT p.215, TMO] " Dybgangsmærker indhugges og påmales på for- og agterstævn. Mærker forude til 0,50 m over lastelinjen og 0,75 m over lastelinjen agterude. Decimetermål på BB side med arabiske cifre og engelske mål på SB side med romerske cifre." (1954) [10542 p.23] " Dybgangsmærker og Fribordsmærker. Fra 300 mm under let Vandlinie til 300 mm over lastet Vandlinie hugges og males Dybgangsmærker, paa Stb. Side i engelsk Maal paa Bb. Side i Metermaal. Fribodsmærker indhugges og males paa begge Skibssider efter Dansk Lovs Fordringer." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| dybgående, dybtgående | |
|
(sb og adj): dybtgående. Afstanden fra kølens underkant til vandlinjeplanet ved. Dss dybgangen. Se også dybgang.
[FUN] specificerer nærmere: "lodrette Afstand fra Vandlinjen til Straakjølens underkant agter og for." Uden nærmere angivelse formodes det af Funch at være største dybgående, der er det samme, som skibet er konstrueret til og bliver derved en af hoveddimensionerne. dybtgående i ballast dybtgående med last dybtgående med last dybtgående på middelspantet = dybde over livet: [DMO, DORD, EL, FUN, KOF, NEM, Saint, SAL, TMO, TUX, VerV2, WOL, ZAH] " Dybtgaaende er den vertikale Afstand fra Kølens Overkant midtskibs til den paagældende Inddelings-Lastelinie." [SOLAS29 p.107] | |
| dybhav | |
|
(et, -): De områder af havene, der ligger så dybt, at der gælder særlige forhold for opretholdelse af liv pga. temperatur, tryk og lysforhold. [DKS3/89, DORD] | |
| dybhavsgrav | |
|
(-en, -e): Havdybde væsentligt under det omliggende havs. Aflang grav, der sænker sig under oceanets havbund. De findes oftest langs øgrupper tæt ved kontinentalsoklerne, og hvor der er foldebjerge. Fx Marianergraven. Se også dyb. [FOH31, GEO] | |
| dybhavsreje | |
|
(-n, -r): Dss. dybvandsreje. Pandalus borealis. | |
| dybhavsslam | |
|
(-met, -): Lavtstående dyr af foraminifererordenen i klassen slimdyr, hvis skaller i store mængder danner havbund. Kornstør. fra 2 til 20 mm. I Dk kendes ca. 40 arter. E. eng. har lat. rod: globe = kugle + geo = bæ. [BOW2, KortA, SAL1.] | |
| dybhavsslette | |
|
(-n, -r): [FOH31] | |
| dyblastelinje | |
|
(-n, -r): [ABC] | |
| dybspant | |
|
(-et, -er): Dybdespant. [NEM, SKT61-73] | |
| dybsvod | |
|
(-det, -): [OSA20] | |
| dybsøkabel | |
|
(-let, -ler): »Dybsøkabel udlægges på vanddybder større end 1100-1300 m. ...« [Fiskeri&Søkabler, KLIPgr15] | |
| dybtank | |
|
(-en, -e): For at forøge mængden af medført vandballast eller flydende ladning i et tørlastskib kan det være udstyret med dybtanke. De er gerne placeret fra tanktoppen til mellemdæk eller hoveddæk og ofte i hele skibets bredde eller delt med et centerskot i diametralplanet. Dybtanke placeres i konventionelle skibe ofte foran maskinrummet eller både foran og agten for maskinrummet. [BES p.156, LAB p.80] | |
| dybtliggende | |
|
(adj.): Skib nedlastet kraftigt og med ringe fribord. Også om læk skib, der på grund af vandindtrængning ligger dybt. [NEM] | |
| dybvandsbølge | |
|
(-n, -r): Overfladebølge med dybde mindst 2 x bølgelængden. [SKT433] | |
| dybvandsdykker | |
|
(-en, -e): [ORL356] | |
| dybvandshavn | |
|
(-en, -e): Havn med så stor dybde, at de største oceanskibe kan anløbe.
" De første skibe sejler allerede til den nye dybvandshavn Jade-WeserPort i Wilhelmshaven ... den 430 m lange, 58 m brede JADEEXPRESS med en dybgang på 16 meter står lodsen ..." [SØF9/91 + 36/2003p12sp1] | |
| dybvandsreje | |
|
(-n, -r): Dss. dybhavsreje. Pandalus borealis.
[FISK5682, FISK90] | |
| dybvandsrute | |
|
(-n, -r): [IALA, Komma] | |
| dykke | |
|
(vb): Bevæge sig under vandoverfladen med eller uden åndedrætsapparatur.
dykke ned: dykke ud: [DORD, KOF, NEM] | |
| dykkedybde | |
|
(-n, -r): [DS634+636] | |
| dykker | |
|
(-en, -e) dukker: 1. Person, der er udstyret med åndedrætsapparat, således vedkommende kan arbejde under havoverfladen i længere tid. [FOLK, KOF, Röding, SAL] dykker, let: Enhver anden dykker udrustet med andet end tung dykkerudrustning. [DORD, DS627, NEM] dykker, tung: Tung dykkerudrustning er en udrustning alene egnet til ... ophold på fast underlag» [DS627, FOLK, ORL352] dykker, svømmedykker: Dykker enten med åbent system = presluft, eller i lukket system = iltapparat. [ORL352] 2. Redskab. [ABC, OSA114, TUX] 3. Søm med intet eller ubetydeligt hoved. [DMO, FUN, HAR] | |
| dykkerapparat | |
|
(-et, -er): Åndeapparat med enten slangeforbindelse til overfladen eller ludt fra medbragte trykflasker. [NEM, TMO, WOL] | |
| dykkerarbejde | |
|
(-t, -r): [DS631, KbhH1/90] | |
| dykkerassistent | |
|
(-en, -er): [DS632] | |
| dykkerbåd, dykkerfartøj | |
|
(-en, -e): [KbhH1/90, SAL] | |
| dykkerdragt | |
|
(-en, -er): [H&S46-27+38, NEM, SAL, TMO, WOL] | |
| dykkerflag | |
|
(-et, -): Signalflag A, der om dagen skal føres fra fartøj, hvorfra dykker opererer. Flaget skal altid være udspændt, hvilket ved vindstille betyder, at der må sættes en stiver på eller flaget må males på en stiv plade i korrekt størrelse. [KSL, S&M] | |
| dykkerklokke | |
|
(-n, -r): Tidligste former var en klokkeformet beholder, der er lufttæt i toppen og i bunden har en arbejdsåbning. Langs kanten kan en eller flere personer stå. Vandets tryk nedefra på luften i beholderen vil give forøget tryk i klokken, men også forhindre vandet i at stige nævneværdigt op i klokken, og således kan personerne udføre undervandsarbejde, så længe iltindholdet tillader nedsænkning, hvilket er ganske kortvarigt, såfremt klokken ikke forsynes med trykluft fra overfladen. » Dykkerklokken og Kratzenstein's svømmekjole eller luftrør « fra Chr. Gottlieb Kratzenstein 1723-1795. 1752 professor i physisk exp. (fra D.B.Lex) E. Dykkerklokker kendes fra ca. 1300, og de er omtalt i Skibbruddets Saga i 1719. [DKS3/89, DMO, H&S46-27+38, KOF, NEM, NytfSØF4/90, OO30, SAL] | |
| dykkerleder | |
|
(-en, -e): [DS632, FISK310] | |
| dykkerlejder | |
| (-en, e): | |
| dykkernæringsbevis | |
|
(-et, -er): [H&S46-27+38] | |
| dykkerpram | |
|
(-men, -me): Pram fra hvilken dykningsoperationer foretages. [H&S44-124] | |
| dykkerpumpe | |
|
(-n, -er): Pumpe, der forsyner en dykker med luft. [TMO] | |
| dykkersyge | |
|
(-n, -): [H&S46-54] | |
| dykkersystem | |
|
(-et, -er): [DS631, Nyt fSØF4/90] | |
| dykkerudrustning | |
|
(-en, -er): [DS631, WOL] | |
| dykkested | |
|
(-et, -er): [DS634+636] | |
| dykning | |
|
(-en, -er): Alm. dykning kaldes også luftdykning. Vanskeligere dykkeropgaver foregår ofte som mætningsdykning, hvor dykkeren ånder ern blanding af helium og ilt og opholder sig i særlige kamre og kan forblive under tryk i længere tid, maksimum 20 dage, hvorefter han ike må komme under tryk i lige så lang tid.
[NEM, NytfSØF4/90] | |
| dynamisk | |
|
(adj): [OO37, SAM03] | |
| dynamisk reststabilitet | |
|
[SKT289] | |
| dynamisk stabilitet | |
|
[SKT289] " Dertil kommer skibets egne stabiliseringssystemer. Det er dels Dels er der det vandrette stabiliseringssystem, og det er nyt. Det virker ved to systemer af ballasttanke i borde med pumper imellem. Det suppleres af brændstoftankene, hvor brændstoffet også kanpumpes fra side til side og således være med til at modvirke krængninger, når kranen arbejder." [SØF35/2006 p.7 sp.3] | |
| dyne | |
|
(-n, -r): Dss. klit. [TUX] [Röding] | |
| dyppe | |
|
(vb): " Kaldes det på mindre fartøjer, når de stamper for meget i søen."
[Röding] | |
| dyrekreds | |
|
(-en, -e): Smalt bælte - ca. 16 grader bredt - omkring ekliptika, hvori solen og planeterne på nær Pluto bevæger sig. Dyrekredsen deles i 12 områder opkaldt efter de stjernebilleder, der befandt sig i de enkelte sektioner, gradbuer, à 30 grader for ca. 1000 år siden. Solens bevægelse gennem en 30 graders sektion sker på omkring 2160 år. Dyrekredsens benævnelser passer derfor ikke i dag til de stjerner, der ses i hver sektion. De 12 tegn er: Dyrekreds -- -- -- -- -- horoskopdato -- -- -- Solen i stjernebilledet Vandmanden / Vandbæreren 21/01 til 18/02 -- -- 17/02 til 11/03 - Aquarius Fiskene 19/02 til 20/03 -- -- 12/03 til 18/04 - Pisces Vædderen 21/03 til 20/04 -- -- 19/04 til 14/05 - Aries Tyren 21/04 til 21/05 -- -- 15/05 til 21/06 - Taurus Tvillingerne 22/05 til 21/06 -- -- 22/06 til 21/07 - Gemini Krebsen 22/06 til 22/07 -- -- 22/07 til 11/08 - Cancer Løven 23/07 til 23/08 -- -- 12/08 til 17/09 - Leo Jomfruen 24/08 til 23/09 -- -- 18/09 til 31/10 - Virgo Vægten 24/09 til 23/10 -- -- 01/11 til 23/11 - Libra Skorpionen 24/10 til 22/11 -- -- 24/11 til 30/11 - Scorpio Slangeholderen bruges ikke i horoskoper -- -- 01/12 til 18/12 - Ophiucus Skytten 23/11 til 21/12 -- -- 19/12 til 19/01 - Sagittarius Stenbukken 22/12 til 20/01 -- -- 20/01 til 16/02 - Capricorn [ALM42, OCY p.883, EL, WOL] | |
| dyseror | |
|
(-et, -): [NEM, SKT70-148] | |
| dystløb | |
|
(-et, -): Konkurrence mellem et antal hold, der kæmper fra fartøjer, hvor ikke alene farten er afgørende, men eventuelt er der i løbet også indlagt chikaner. [DYST17] | |
| dyvelsklo, dyvelsklør | |
|
(normalt kun pl.): To flade kroge, dobbelthage, med fælles toppunkt, men vendende spidserne mod hinanden, så de kan gribe om en genstand. [ABC, DAH40, KSL, PSØM11, S&M, TUR, TUX, VerV2] | |
| dæk | |
|
(-ket, -): 1. Et el. flere plane, vandrette adskillelser, der opdeler fartøjet i lag, der kaldes dæk. Et skibs etager. Ordet dæk benyttes både om selve adskillelsen mellem to etager og om rummet mellem to dæk. Forskellige sædvaner for benævnelsen af dæk har afløst hinanden genem tid, og orlogsskibe og handelsskibe har ikke benyttet samme terminologi. Om bygning af skibe - dækskonstruktion ca. 1870 Her omtales dæksbjælker, dæksbånd, dæksknæ med tå, læg og kværk. " Dækkene. Den vigtigste Bestanddel af disse er Bjælkerne, der næsten udelukkende gjøres af Egetræ. Da man sjældent kan erholde dem i saadanne Længder, som svare til Breden af store Skibe, blive de dannede af 2 eller 3 sammenlaskede Træer. De nedsvales med Enderne i Underslagene og støde mod Spanternes Inderside. Afstanden mellem dem retter sig efter Placeringen af Luger, Spil, Master, Skortsten m.m., og er i Reglen mellem 3 og 3œ Fod. For og agter lægges et Krumtømmer eller Knæ af Bjælkens Høide oven paa Underslaget. Dette kaldes Dæksbaandet og har sin Midte i Diametralplanet samt støder med sine Arme mod begge Enderne af den forreste eller agterste Bjælke. Det tjener samtidigt til Anlæg for Dæksplankernes Ender og til Afstivning af Skibssiden. Bjælkerne fastholdes yderligere til Skibssiden ved Jernknæer, Dæksknæer, som ere af megen Betydning for Skibets Styrke... Ved Knæerne benævnes den horizontale Arm Taaen, den vertical Læggen, og disse mødes i Qværken. Af Knæer haves rette og forkerte. De rette vende Læggen nedefter, Taaen ligger langs Bjælkens Side, og Qværken fuges mod Underslaget. Paa de forkerte vender derimod Læggen opefter, og de have da gjerne en kort Nakke, som viser nedefter. Disse benyttes paa Banjerdækkene, fordi der ikke i Lasten findes en indenbords Klædning, til hvilken Læggen kan fuges. Knæerne have Huller til Bolte, som gaae gjennem Skibssiden og Bjælken, og undertiden have de ved Qværken smaa Læpper, Øren, i hvilke Boltehullerne ere borede." [LUS p.53f] I et klassisk dampskib år 1890 til 1930 forstod man ved øverste dæk, I Skibsregistret benævnes dækkene under øverste dæk nedefter som andet, tredje, fjerde osv., men i normal omtale som mellemdæk, og underste dæk. På træskibe - og især i orlogssprog kan det allernederste dæk benævnes banjerdæk, [SODI p.26] dæksform Skibets øverste dæk har normalt en dobbeltkrum form, som en saddel, [SODI p.26] Forskellige dæksnavne Her følger nogle dæksnavne med oversættelser. De nævnes fra underst i skibet, sådan at første adskillelsesdæk er nummer 1, næste nummer 2 osv. 1. banjerdæk, I mindre skibe kunne der i stedet for et fast banjerdæk være et løst plankesdæk kaldet platformdæk = I handelsskibe: tviskendæk = mellemdæk [HAR] = 2 underste dæk = batteridæk = kanondæk = I skibe med kun to dæk bliver det også 3 andet dæk = batteridæk, eventuelt 2. batteridæk = I skibe med tre dæk bliver det også øverste dæk = 4 øverste dæk = Efter de gennemgående dæk fra for til agter har nogle skibe i forenden bakken = agterude, agten for stormasten til agterstævnen skansen = I større skibe kan der ovenpå skansen agten for mesanmasten være endnu et rum kaldet poopen = I [MM, Vol.1, 1911] findes nogle oversigter over benævnelse af dæk i engelske skibe til forskellige tidspunkter og med referencer til nogle af de kendteste maritime opslagsværker. Dækkene i linjeskibet HMS VICTORY er fra underste dæk således: Mellem bund og første indbyggede dæk kaldes rumfanget for Underste dæk, der ligger under vandlinjen og ikke har bevæbning, kaldes Næste dæk, der har bevæbning kaldes Derover ligger Det øverste dæk, der ud for midtskibet ikke er lukket oventil, kaldes I den agterste del af skibet ligger derover Øverst og helt agter og åbent uden dækshuse ligger som loft over quarter deck [VICTORY papers] agterdæk. andet dæk: andet nederste dæk, hvorpå der føres kanoner i et sejlskib. [KOF, Röding] andet dæk. Mellemste dæk på en tredækker. [Röding] ankerdæk. [TMO] awningdæk. [TMO] bakkedæk = baksdæk: dæk, der ligger over hoveddæk eller øverste batteridæk og går fra boven og omtrent til fokkemasten. banjerdæk: dæk under batteridækket eller -dækkene. [HAR] banjerdæk på handelsskib. [HAR] banjerdæk på fregatskib og mindre skibe. [HAR] batteridæk: et eller flere dæk over banjerdækket. Batteridæk benævnes underste, mellemste og øverste batteridæk. brodæk. [TMO] brønddæk = welldæk. båddæk. fordæk = bakken. fordæk = dækket foran for midtskibs. gennemgående dæk: dæk, der strækker sig over hele skibets længde. glatdækket. [Röding] halvdæk: dæk, der ikke strækker sig i hele skibets længde. [KOF, TMO] Halvdæk kan være raised både som fordæk og agterdæk. halvdæk, skansen. [Röding] heldæk: gennemgående dæk, der ikke er afskåret under bakken eller skansen. [HAR, KOF] hoveddæk: skibets gennemgående øverste vandtætte dæk. kanondæk - på fregatter: kobrygge = kobrygsdæk: dækket mellem stormast og fokkemasten på et trækrigsskib. løftet dæk. [MÅL29, SCH] løst dæk. [Röding] mellemdæk = tviskendæk (i handelssejlskibe) = Imellemdæk [Röding]. Mellemdækket i sejlførende træskibe bestod ofte kun af dæksbjælker uden dæksplanker: sjældnere på nyere skibe. [DMO] målingsdæk. orkandæk = awningdæk: orlopdæk. overdæk. [TMO] panserdæk. platformdæk. [FUN, MM Vol. I, No.3, 1911 p.76ff] pligtdæk. poopdæk: dæk over hoveddækket i skibets agterste ende. promenadedæk. [TMO] salondæk. shelterdæk = beskyttelsesdæk. skansedæk: dækket på træskibe der ligger over øverste batteridæk eller hoveddæk fra omkring stormasten og til agterenden. hvis dækket ligger højere end det øvrige dæk. [HAR] skilpaddedæk. [TMO] soldæk, åbent dæk på især passagerskibe, hvor man kan ligge og sole sig: soldæk = regndæk. [TMO, WOL] spardæk. stormdæk = orkandæk. [TMO] tovdæk, dæk af tovværk, der skal forhindre fjenden i at entre skibet. [Röding] tredje dæk eller øverste dæk. [Röding] trunkdæk. turretdæk. underste dæk = underdæk: i trækrigsskibe er det dækket over banjerne. Underste kanonførende dæk i krigsskibe. [KOF, Röding, SCH] I handelsskibe betegner det blot det lavestligende dæk, der oftest er det samme som tanktoppen. vogndæk, dæk beregnet til biler, der selv kan køre om bord. øverste dæk: det øverste dæk, hvorpå der føres kanoner og som er et heldækkende dæk - i sejlskibe. [KOF, SCH] åbent dæk. [Röding] på dæk; på dækket: skure dæk. [WOL] spule dæk. [WOL] tage til dæk: Føre en line til dækshøjde. [TUS306] uden dæk, om fartøj. under dæk. øverste dæk. [MÅL28] 2. Langskibs planker lagt oven på dæksbjælkerne dannende en sammenhængende flade. I lystsejlads oftest kun det udvendige dæk. An approx. horizontal plating or planking, continuous or partial, covering the interiour of the hull. It serves as a floor and is a principal component of the ship's structure. kahytsgulv. [KUSK72, TMO] 3. Især i erhvervssøfart også om undersiden af et dæk. Den indvendige del af et dæk kaldes i apteringen for dørken. [Röding] 4. Generisk navn for dæksbesætningen, gerne i bestemt form: 'dækket' contra maskinen. Se dæksbesætning. 5. eller dæks. Fork. og slang for dæksdreng. [SØF47/90 arkiv.jumbo] [for alle: ABC, DORD, DSH, MOL, NEM, Röding, Saint, SAL, SCHN, S&M, SØF47/90, TUX, WOL] | |
| dækfisk | |
|
(-en, -): Dæksplanker, der løber mellem de midterste skærstokke og hvori masterne sættes gennem udskårne åbninger. | |
| dække | |
|
(vb): tage vind fra en anden sejlbåd. [S&M] | |
| dækmole | |
|
(-n, -r): Afskærmningsvold eller mur foran en havn. " Dækmoleforlængelsen på den S-lige del af den eksisterende dækmole er afsluttet." [DORD, EfS2/91*162+45/94, FISK125] " Dele af projektet, kystsikring, 1.100 meter dækmole og miljøbassin, der har kapacitet til ca. 300.000 kubikmeter materiale fra havnebassinerne over de kommende år, er allerede færdiggjorte." [SØF8/2005 p.7 sp.1] | |
| dækningsområde | |
|
(-t, -r): [NAV3-70] | |
| dæks | |
|
(-en, -er): Slang for dæksdrengen. [SØF47/90] | |
| dæksafstivning | |
|
(-en, -er): [HOF19] | |
| dæksarmering | |
|
(-en, -er): Kanoner, der er anbragt på et dæk. [MHT2/1983p25] | |
| dæksbelægning | |
|
(-en, -er): [DAH377ff] | |
| dæksbesætning | |
|
(-en, -er): Skibets personale, der er beskæftiget på dækket, dvs. foretager søklaring, rengøring, maling, fortøjning, udkik og rortjeneste etc. under styrmændenes ledelse. [ABC, DORD, EST, NEM, SØF29/94, WOL] | |
| dæksbjælke | |
|
(-n, -r): Tværskibs tømmer, hvorpå dæksplankerne, vaterbord, livholt, fisken og skærstokke hviler, og som samtidig giver tværskibs styrke. Trædæksbjælkernes ender kaldes for dæksbjælkehoveder. Dæksbjælkernes ender ligger an mod spanternes inderside og er med udskæring, nedsvalet, i dæksvægerens overkant. " De tværskibs fra Borde til Borde gaaende krumme Bjælker, paa hvilke Dæksplankerne ere befæstede." [1909-instr. p.65] dæksbjælker under bedingen. dæksbjælkernes runding. dæksbjælkevæger. forreste dæksbjælke. midtskibs dæksbjælke. underste dæksbjælke. [HAR] underste dæksbjælke. [KOF] underste dæksbjælke agter. [HAR] øverste dæksbjælke. [KOF] [ABC, DMO, FUN, KUSK71, LAB9, MÅL30, NEM, Saint, S&M, TMO, TUX, VerV2, WOL] | |
| dæksbolt | |
|
(-en, -e): Bolt, der holder dæksplanker fast til dæksbjælkerne eller underlaget for dækdplankerne. A | |
| dæksbredde | |
|
(-n, -r): [MÅL30] | |
| dæksbue, dæksbugt | |
|
(-n, -r / -en, -er): Dækkets tværskibs bueform med sit højeste punkt i diametralplanet. Bugten måles fra dæksbjælkens retlinje i borde til det højeste punkt i diametralplanet. [FUN, HAR] | |
| dæksbåd | |
|
(-en, -e): Båd med dæk. [Bangsbo89p20, DORD, FUN, NEM, RED24, Saint] | |
| dæksbånd | |
|
(-et, -ene): Tømmerkonstruktioner indvendigt i skib tværskibs forbindende stævne med skibsider og dæk og med overkant i samme højde som dæksbjælkerne. [FUN, TUX] [DMO] siger: bovbånd, der ligger umiddelbart under dækkene. underste dæksbånd, " et af Baandene i Bougen af et Skib der har Fem Bug-Baand og er et Træe der lægges uden paa den indenbords Klædning tvers over Slemholtet saa at det ligger Horisontal under Vaterbordet af underste Dæk." [KOF] [KOF] | |
| dæksdrager | |
|
(-en, -e): Langskibs vandret bjælke under dæksbjælker. [SKT70-141] | |
| dæksdreng | |
|
(-en, -e): Yngste medlem af dæksbesætningen med under et års sejltid. [DORD, NEM] | |
| dæksfisk | |
|
(-en, -): Træskibs dæksbjælker mellem midterste skærstokke. Igennem fisken går lugerne og mastehullerne. Fiskens planker er kraftigere end de omgivende dæksplanker. dæksfiskplade. [DMO, NEM] | |
| dæksglas | |
|
(-set, -): Glasprisme indbygget i dæk for at give lys til underliggende dæk og stærkt nok til at tåle alm. trafik ovenpå. [SøensF, TMO] | |
| dækshus | |
|
(-et, -e): [ABC, KSL, LAB41, NEM, SKT70-171, TMO] | |
| dækshøjde | |
|
(-n, -r): 1. Højden fra vandoverflade til vejrdæk. 2. Højden mellem to dæk. [LAB120, MHT3/1985p8, TMO] | |
| dækskanon | |
|
(-en, -er): Kanoner, der føres på et dæk. [MHT2/1983p25] | |
| dæksklædning | |
|
(-en, -er): | |
| dæksknæ | |
|
(-et, -): Vinkel af træ el. stål, der forbinder skibside el. spant med dæksbjælken. Knæene kan vendes vandret eller lodret; de lodrette kaldes for nedhængende knæ. På småskibe kan der være dæksknæ anbragt over dækket ud for røsterne for at afstøtte mod disses træk indad i skibet. Dæksknæenes vandrette del boltes til siden af dæksbjælken, mens den lodrette arm boltes til skibssiden. Hos [FUN] er knæene af jern. Den lodrette del kaldes for læggen, mens den vandrette kaldes armen eller tåen. " De vinkeldannede Knæer, som forbinde Dæksbjælkerne med Indtømmerne. I Jernskibe kaldes de Knæplader." [1909-instr. p.65] bovknæ under dækket. dæksknæ, horisontalt. dæksknæ på underste dæk. [KOF] dæksknæ, vertikalt. forkert knæ = knæ over dækket. halvt dæksknæ ved luger. underste dæksknæ, knæ der under dækket forbinder dæksbjælkerne med skibssiden. [KOF] øverste dæksknæ. [KOF] [DMO, FUN, HAR, KUSK71, TUX] | |
| dæksknæk | |
|
(-ket, -): [SØM22-363] | |
| dækskontor | |
|
(-et, -er): [SKT405] | |
| dækskran | |
|
(-en, -er): [ABC] | |
| dækskravel | |
|
(-en, -ler): Korte tømmerstykker indsat langskibs mellem dæksbjælkerne, så deres overkant flugter med disse. Dækskraveller har mindre dimensioner end dæksbjælkerne. [KUSK72] | |
| dækskurve | |
|
(-n, -r): Den kurve et dæk har i et tværsnit, hvor det højeste punkt er i midterlinjen. [KSL] | |
| dækskåg | |
|
(-gen, -ge): Krejlbåd med dæk. [9600Krejler-10] | |
| dæksladning | |
|
(-en, -er): [LAB41] | |
| dækslast | |
|
(-en, -er): Ladning der stuves i det fri på et dæk. Farligt gods, brændfarligt gods, container og meget stort gods føres ofte på åbent dæk. Hvis ladningen er let og fyldte rum ikke laster skibet ned føres også ofte dækslast. [ABC, DORD, NEM, TUX, WOL] dækslast klausul. kaste dækslast, [LAB p.137, NEM] " Der findes ikke nærmere detaljerede forskrifter for surring af dækslast i skibe, der ikke er forsynet med de særlige trælastelinjemærker. [1968] [10615 p. 18] " Dækslasten var tilsyneladende surret på traditionel vis, og det er oplyst, at der var anbragt sliphager mellem surringswirerne over dækslasten. Det er oplyst, at man har forsøgt at kaste en del af dækslasten over bord, men at dette måtte opgives." [10615 p. 35, ENK p.258] | |
| dækslayout | |
|
(-et, -er): [POL30/12-89] | |
| dækslinje | |
|
(-n, -r): Overkant af den vandrette streg, der anbringes lige over lastelinjemærkets cirkel, angiver overkanten af det dæk, hvorfra fribordet måles. Friborddækkets niveau i borde, midtskibs. [ABC, ADM55, KEN355, SKT95+134] " Dækslinien er en vandret Linie 300 mm lang og 25 mm bred. Den afsættes midtskibs paa begge Sider af Skibet, og dens øverste Kant skal skære det Punkt, hvor Fortsættelsen af Fribordsdækkets Overside skærer Klædningens Yderside." [IKL p.57] | |
| dæksluge | |
|
(-n, -r): Luge gennem et dæk. [FUN] " Og den 30-årige skibsassistent sad på hug på kanten af dækslugen, hvor han for at sikre kæden var nødt til at læne sig ud i borde mod kæden." [SØF51-52/2008 p.4 sp.2] | |
| dækslys | |
|
(-et, -): Lamper, der er anbragt på vejrdækket, så de kan give arbejdslys om natten. [KSL, NAV4-232] " Thor R var for indgående med navigationslys og fuldt dækslys tændt, placeret i styrbords side af sejlløbet, ..." [SØF43/2004 p.1 sp.3] | |
| dækslærred | |
|
(-et, -er): [SKY10] | |
| dæksmand | |
|
(-manden, -mænd): [EST, DH, MarE1, NEM] | |
| dæksmandskab | |
|
(-et, -er): [SML94-14] | |
| dæksmaskineri | |
|
(-et, -er): [SKT301] | |
| dæksnåd | |
|
(-den, -der): Samlingerne mellem planker både for langsider og endesider. Se også nåd. [DMO, FUN, NEM] | |
| dæksofficer | |
|
(-en, -er): på krigsskibe: [SCH, WOL] " [VNR] " [NAVT] Samme forkortelse på engelsk bruges også om: " [RNL] | |
| dækspassager | |
|
(-en, -er): [EL, NEM, TMO, WOL] | |
| dækspersonale | |
|
(-t, -r): Crew members who are chiefly employed on deck, contrary to engine and catering crew members. [SCH] | |
| dæksplade | |
|
(-n, -r): | |
| dæksplads | |
|
(-en, -er): Passagerbefordring uden egen kahytsplads, men med fælleslokale til beskyttet opholdsrum. " Det var på 1031 tons dødvægt og bygget i Helsingør i 1959. Det kunne tage tolv passagerer på dæksplads og havde en besætning på atten mand." [SØF10/2007 p.15 sp.2] | |
| dæksplan | |
|
(-en, -er): 1. Det plan, som et dæk danner, fastlagt uden en eventuel bjælkebugt. 2.Konstruktionstegning for fartøj, hvor dækket tegnes set fra oven. [KSL, LAB p.22, MHT1/1983 p.10, SKT p.82] | |
| dæksplanke | |
|
(-n, -r): Træplanker, der danner dækket. Dæksplanker lægges gerne langskibs parallelt med centerlinjen, bortset fra det el. de yderste bord, der lægges, så de følger skrogets runding. De fastgøres med bolte, der skrues ned i dæksbjælkerne, og hvis hoveder dækkes med træpropper. Materialet kan være fyr, eg, teak m.fl. Det almindeligste trædæk var på sejlskibene af fyr, mens lystfartøjer og finere skibe var udstyret med teaktræsdæk. Kanondækkenes dæksplanker var oftest egetræ. Plankerne er op til 20 cm brede. I mange stålskibe, hvor et finere eller robust resultat ønskes, dækkes ståldækket med et træplankedæk. dæksplanke, kraftig. sværere dæksplanker, skærstokke. [HAR] [DMO, HAR, FUN, KOF, NEM, SAL, SKT70 p.154, TMO, TUX] E. [Röding] = Dækplanke. Træskibsbygning. Alle de bærende bjælker, som dæksplankerne skal lægges på, skal danne en jævn flade. Det er tømmere som: Dæksbjælker, ribber, kraveller, stikbjælker, livholter og livholtskraveller m.fl. Dæksplanker: " Af disse er Vaterbordet yderst, som er nøddet*) over Bjælkerne og boltet til disse... Imellem Bjælkerne drives horizontale Bolte gjennem Livholtskravellen, Vaterbordet og Skibssiden. Livholtet ligger ovenpaa Bjælkerne og støder til Vaterbordet med en vinkelformet Naad, som her anvendes for bedre at faae Kalfatringen til at holde sig under Skibets Bevægelser. Indenfor Livholtet anbringes nogle Range almindelige Dæksplanker ovenpaa Bjælkerne, dernæst 2 Range Skærstokke, som komme ved Kanonaffutagernes Agterdeel, og som have en større Tykkelse og ere derfor neddammede**) over Bjælkerne. Indenfor disse komme atter almindelige Dæksplanker, og derpaa 2 Range Skærstokke. Den midterste Deel af Dækket, Fisken, bestaaer af sværere Planker, som ogsaa neddammes over Bjælkerne. Da den er gjennembrudt af Lugerne, Hullerne til Master og Pomper m.m., ere Plankerne her i kortere Længder... Plankerne lægges saaledes, at deres Ender (Støde) komme paa Bjælkerne, og Stødene i de forskjellige Range fordeles paa en saadan Maade, at de give en god Forløbning." *) Fra [ODS]: " (efter holl. neut; jf. III. nøde; skibsbygn.) udskæring i kanten af et stykke tømmer, hvori underfladen af et krydsende stykke tømmer, der er forsynet med et tilsvarende hag, nedlægges. Funch. MarO.I.39. SkibsbygnK.487." **) Fra [ODS]: " (skibsbygn.; nu l. br.) de ophøiede Stykker (paa to træstykker, som skal sammenlaskes) . . kaldes Laasene . . Fordybningerne . . i det modsvarende Træ, hvori Laasene skal passe, kaldes Dammene. Funch. MarO.I.35. OrdbS." [LUS p.54f] | |
| dæksprop | |
|
(-pen, -per): [TMO] | |
| dæksribbe | |
|
(-n, -r) dæksrebbe: Tømmer, der er anbragt mellem dækskravellerne og parallelt med dæksbjælkerne mellem disse. Dæksribber kan også være anbragt langskibs mellem dækskraveller. Dimensionerne er mindre end for kravellerne. Se ribbe. [DMO, FUN, HAR, K054] | |
| dæksrunding | |
| (-en, -er): | |
| dækssalon | |
|
(-en, -er): Salon på dækket af et skib. [TMO] | |
| dækssol | |
|
(-en, -er): Stor lampe med flere pærer, der kan lyse et lastrum op fx under ladningsbehandlingen. [NEM] | |
| dæksspring | |
|
(-et, -): Dækkets langskibs bue. Dækkets spring måles i diametralplanet som forskellen mellem overkanten af middelspantets dæksbjælke og den forreste eller agterste dæksbjælkes overkant. [FUN, SØM22-363] | |
| dæksstringer, dækstringerplade | |
|
(-en, -e): vaterbordsplade. I stålskibe langskibs vinkel, der forbinder skibssideklædningen ved barkholtsrangen med bjælkeenderne og hvorimod den yderste dæksplanke el. dæksplade ligger an. Dæksstringerplade. [KUSK p.89, PSØM22 p.83, TMO, WOL] Dækstringerpladerne er fastgjort ved en langskibs vinkel til yderklædningen, hvor spanterne ikke passerer igennem dækket, mens stringerpladen i de øvrige tilfælde er forsynet med udskæringer for spanterne og fastgjort med korte vinkelstykker til klædningen, men med en kontinuerlig langskibs vinkel tl spanterne. [SODI p.15] | |
| dæksstøtte | |
|
(-n, -r): Vertikale støtter mellem dæksbjælker fra et dæk til et andet. Lastrumsstøtter. Der kan være en centerrække el. flere rækker ved fx siden af luger. [DMO, FUN, NEM, SKT70-141, TMO, TUX, WOL] | |
| dækstank | |
|
(-en, -e): Tank placeret fast på dækket i fx et gastankskib. [SKT353] " Et moderne LPG-skib, der er traditionelt udrustet med en dækstank, kan naturligvis kun have et opgasningsprodukt om bord." [SØF26-27/2007 p.13 sp.4] | |
| dæksudrustning | |
|
(-en, -er): [LAB120] | |
| dæksvejen | |
|
(-): I bestemt form synonym med en uddannelse til søs på dækket, fx menig, navigationsskole, styrmand, kaptajn. | |
| dæksventil | |
|
(-en, -er): [NEM] | |
| dæksvinkel | |
|
(-elen, -ler): [LAB8] | |
| dæksvæger | |
|
(-en, -e): Indvendige, kraftige, vandrette planker langs skibsiden, og hvorpå dæksbjælkernes ender hviler, såfremt der ikke er anvendt underslag = særlig kraftig vandret planke - som dæksbjælken er svalet ned i. . Dæksvægerne er den tykkeste del af skibets indvendige foring eller fortømring. De tager navn efter, hvilket dæk de sidder på, fx er banjervægerne de planker, der sidder under banjerdækket mellem dette og kølen, altså i lastrummet. Underste dæks væger sidder mellem banjerdækket og underste dæk. [DMO, FUN, HAR, NEM, SCH, TUX] | |
| dækvarp | |
|
(-et, -e): Dækwarp. [Röding] | |
| dækværk | |
|
(-et, -): [HAV45+87] | |
| dæle | |
|
(-n, -r): Dss. brædder, planker. FOrmodentligt afsmitning fra engelske deals. [DHI2-31, Röding] | |
| dæmning | |
|
(-en, -er): 1. Forhindring bygget af jord, beton etc. for at tilbageholde vand i et område fra at overflyde et andet. Tværs over en flod: Langs en flod. Kunstig dæmning, der skal forhindre floder i at gå over bredderne. [KortA, D/E, DMO, HAR, HORD, KALK, KOF, MOL, NEM, NP100, OSD, SAL, WOL] [HAR] viser for ordet oversættelsen " pier." 2. Træstykke anbragt mellem to blokskiver for at hindre tovet i at skære fejl og for at støtte bolten; skillevæg. [KUSK60] | |
| dæmpe | |
|
(vb): 1. dæmpe sejl. Formindske vindpresset på et sejl for at kunne håndtere det ved fx en rebningsmanøvre. Det kan gøres ved at ændre kurs eller slække skøder. Sammentrækning el. foldning af sejl, så vindpresset formindskes. Foretages med dæmpegårdingene og givtove. Det anvendes, når vejret er for hårdt til at bjærge dem. »... at fiske sammen paa det, saaledes at det ikke pidsker i vinden.« [DMO, DSH, FUN, SøensF, TUX] dæmpe et sejl. " er at tvinge det sammen, saa det ikke blæser saameget ud." [ILI p. 362, Benzon] 2. Med slækkede skøder at samle et råsejl op mod råen for at isættes rebsejsinger under en rebning. [KOF] 3. dæmpe årerne. Dæmpe lyden af åretag ved at omvikle årebladet med klude eller lammeskind. [DMO, FUN, HAR, SAL] 4. Dæmpe bølgerne. [NEM] 5. Dæmpe fyret i et dampskib. [TMO] | |
| dæmpebeholder | |
|
(-en, -e): [?][NAV2ny113] | |
| dæmpefejl | |
|
(-en, -): [NAV2ny111] | |
| dæmpegårding | |
|
(-en, -er) demgording, dæmpgårding: Tove på mærssejls forside anvendt til at dæmpe dem med. Dæmpgårdingen er fastgjort til næstunderste buglineløjert og viser herfr op langs sejlets forside til en stjerteblok på råen og derfra vandret ind til en blok ved masten og til dæks. [DMO, DSF137, DSH, FUN, HAR, Saint, TUX] Dæmpegårding. [Benzon] | |
| dæmpesystem | |
|
(-et, -er): [NAV2-81] | |
| dæmpning | |
|
(-en, -er): Dæmpning af sidesløjfe: . Det er vist noget sludder! Skal undersøges. [EL, NAV2ny109, NAV4-55] " Undersøgelsen og målingerne påviser ikke nogen egentlig radarskygge i retning ret for, dog kunne der ved en dæmpning af gain konstateres en mindre dæmpning i det modtagne signal fra ret for." [SØF6-7/2005 p.11 sp.4] | |
| dæmring | |
|
(-en, -er): Tusmørke før solen står op, morgendæmring, eller efter solen er gået ned, aftendæmring. Dæmringen er den periode, hvor man taler om tusmørke. Det korteste tusmørke på 55° bredde forekommer den 2. marts og 11. oktober med en varighed på 127 minutter. Dæmringen er også bestemmende for de lyse nætter, der er de nætter, hvor solen ikke kommer under 18°, under horisonten. Der kan derfor ikke være lyse nætter under 48,5°s bredde. De lyse nætter indtræffer, når udtrykket 90 - solens deklination - stedets bredde er = 18° eller mindre. Se også nat. Aftendæmring. [DORD, GEO, NAV1, NAV5-133, SAL, TS105] | |
| dæmringstal | |
|
(-let, -): For kikkert. Kvadratroden af produktet af forstørrelsen og den effektive objektivdiameter. The square root of the product of the [Steiner brochure] | |
| døbe | |
|
(vb): Linjedåb ved passage af ækvator eller polarcirklen. Se linjedåb.
Sidstnævnte oversættelse formoder, at de dåbsventende er nye til søs, hvorfor de kaldes " landkrabber." [DMO, HAR] [Röding] døbe et skib. [SCH, TMO, WOL] | |
| død | |
|
(-en, --): Som i udtryk: død hund. Beskøjter fugtet i vand og tilsat sødestof og formet som en lang pølse. dødt løb. [KAP37] dødt område. [NAV4-52, POS15] dødt skib. Forladt skib, der driver omkring på søen. [BII-1-5+55, SØR38, TUX] " Blandt de strandede Skibe fandtes 216 døde eller uden Besætnings Medfølge. Fra disse døde Skibe er oplyst at være reddet i aaben Sø 936 Personer og forulykket 346. Af Besætningerne fra strandede Skibe mistedes Livet i aaben Sø af 37 Personer." [Uddrag af Beretningerne om Redningsvæsenets Virksomhed i Jylland..., August 1906, p. 8] kompasset er dødt. [WOL] løbe et skib død, dvs. overhale et skib, der sejler langsommere. [Röding] | |
| dødbider | |
|
(-en, -e): Dss dødsejler. Dårligt sejlende eller langsomt skib, dårlig bidevindsejler. Gl. udtryk. [DMO, S&M] [Benzon] | |
| Dødemand | |
|
Dødemand er Benedichts navn for Dodman Point på den engelske kanalkyst nordøst for Falmouth. [BEN p.250] | |
| dødemandsalarm | |
|
(-en, -er): Alarm på broen, der aktiveres, såfremt vagthavende ikke reagerer på en lampe, der tænder med vilkårlige mellemrum. dødemandsknap: 1. Synonym for dødemandsalarm. [SØF49/2004 p.9 sp.3] 2. Særlig lineforbindelse mellem rorgænger og motorens brændstoftilførsel anvendt under havkapsejladser, så motoren i tilfælde af rorgængeren skylles overbord stoppes. "... har introduceret et 'mini'-broalarmsystem, der specielt er velegnet til mindre skibe ..." [KSL, NAV2ny p.199, SØF5/2004 p.12 sp.1] | |
| dødfragt | |
|
(-en, -er): Betaling til bortfragter for difference mellem aftalt og virkeligt afskibet ladningsmængde. Hvis befragteren ikke overholder sin del af en fragtaftale, men træder ud af certepartiet eller leverer for lidt gods, så er bortfragteren - ofte rederiet - berettiget til erstatning, der kaldes for dødfragt og udregnes som den fragt, den ikke leverede godsmængde ville have indbragt minus de omkostninger, som den udeblevne ladning har sparet bortfragteren for. " [BES p.27, SKbgp p.79] [BEF p.16, DillS88, DSØ p.59, NEM, TMO] | |
| dødholt | |
|
(-et, -er): [DAH252] | |
| dødlast | |
|
(-en, -er): Ladning med høj massefylde. Ladningen kan ikke udfylde lastrummet og ligger derfor med et lavt tyngdepunkt, hvilket påvirker skibets bevægelser i søen. [Søensf] | |
| dødningehånd | |
|
(-hånden, -hænder): Koraldyr i danske farvande. [FISK5682] | |
| dødsejler | |
|
(-en, -e): 1. Dss. dødbider. Udtryk for et dårligt sejlende skib, langsomt skib eller dårligt vedligeholdt skib, der ikke er sødygtigt. Noget slangagtigt. [DMO, DORD] | |
| dødsfald | |
|
(-et, -): [1.] " Skal Assistenten eller Skriveren paa Skibet, alle Domme, Bekiendelser, Vidnesbyrd, som ovenbemældt protocollere, og, nar forlanges, beskreven give, saavelsom, naar nogen ligger paa sit Yderste, i tvende af de anordnede udi Skibs-Raadet deres Overværelse, som Capitainen skal udnævne, lade samle og have Omhue for den Syges Gods og Brevskaber, og, saasnart nogen ved Døden afgaaer, da strax ufortøvet de Afdødes efterladte Gods rigtigen registrere, og Registerings-Forretningen i Protocollen indføre, og af Samtlige lade underskrive. 2. Maae intet sælges af alt det, som saaledes af den Dødes Gods er registreret, underhaanden, enten det er paa Hen-Reysen eller paa Hiem-Reysen til Kiøbenhavn, men efter samtlig Skibs-Raaders Foranstaltning auctioneres for Masten offentlig, og tilslaaes den Mestbydende, og derover behørig Rigtighed ved Dag og Datum holdes, paa det den Afdødes Arvinger kan vederfares Ret; og ifald noget ei bliver solgt, saasom den Afdødes Førings-Gods, hvilket efter Reedernes Foranstaltning usolgt Arvingerne til Beste maae hiemføres. Om Eieren døer paa Hiem-Reisen, da skal Assistenten flittigt agtpaagive, at den Afdødes Gods vorder vel tilseet og forvaret, hvormed Deks-Officererne og andre vedkommende efter Beskaffenhed skal have flittig Indseende, at intet af den Afdødes Gods enten bortgives eller forkommes, men alting dermed rigtig tilgaaer, med mindre de dertil selv ville svare." (1797) [ART p.9f] | |
| dødssejler | |
|
(-en, -e): Fiktiv eller overtroisk ide om spøgelsesfartøjer, der fra åndernes verden hjemsøger de søfarende om natten og varsler ulykke. Det er interessant, at Salmonsens Leksikon så sent som 1917 skriver: | |
| dødsø | |
|
(-en, -er): Dss. dønning. " Naar det, efter en Storm paa Havet, atter er blevet stille, ville de af Stormen vakte store Bølger ofte endnu i længere Tid vise sig, skjøndt med en rolig Overflade. Man kalder dette Dynninger eller Død Sø ". (første halvdel af 1800-tallet, Eckersberg) [MHT1/1995 p.25] [FOLK] | |
| dødtid | |
|
(-en, -er): Tidevandets svageste tidspunkt = niptid. [Röding] | |
| dødtræ | |
|
(-et, -): Fyldetømmer, som ikke indgår i skibets styrke. Fyldetræ i fritidsfartøjer mellem kølsvin og ballastkøl. I knarrbåden fx agten for ballastkølen til rorstammen. »... flyttet frem i dødtræ i den nye agterstævn.« [Röding] Den del af kølen, der ligger over spundingens overkant, og som støder sammen med opklodsningens underkant. Dødtræet sørger for, at kalfatringen holdes på plads ved spundingen. [FUN] [FMK33, FUN, KSL, S&M, VerV1+2] | |
| dødvande | |
|
(-t, -): 1. Vand, som et skib slæber med sig pga. farten gennem vandet. [DMO, Mountaine 1756, NEM, WOL] 2. Hvirvlerne, der dannes i kølvandet på et skib. [FOLK, HAR, Saint] 3. Farvandsområde tæt på en kyst, hvor der ikke går strøm. [FOLK] 4. Understrøm, der løber modsat overfladestrømmen. [H&S46-92, S&M, TUX] 5. Strøm, der langs en kyst løber modsat overfladestrømmen ude i havet. Dss. idvande. [DMO] | |
| dødvejr | |
|
(-et, -): [Saint, Benzon] | |
|
(-en, -): I udtrykket: Få sine sejl i dødvinden af et skib. Dvs. ligge i læ af et andet skibs sejl. [Benzon] | |
| dødvægt | |
|
(-en, -e): Den del af et skibs deplacement, der udgøres af ladning, brændselsolie, proviant og stores ved nedlastning til sommerfribordsmærket i saltvand. Dødvægt opgives i tons. Dødvægt = deplacement med fradrag af egenvægt, udrustning og besætning. Dødvægten er forskellen mellem skibets deplacement og den anden del af deplacementet, er egenvægten. [DORD, FOLK, NEM, SAL, SKT02-I-p53, TON, WOL] | |
| dødvægtsbæreevne | |
|
(-n, -r):
[KEN6] | |
| dødvægtskapacitet | |
|
(-en, -er): Den totale vægt af ladning, bunkers og stores, som et skib kan medtage nedlastet til en lastevandlinje. Mere specifikt i befragtning til sommerlastevandlinjen i saltvand. [EST, KEN p.6, LAB p.47] [BES p.156] | |
| dødvægtsladning | |
|
(-en, -er): [LAB41, SKT, WOL] | |
| dødvægtstonnage | |
|
(-n, -r): Vægten af ombordværende ladning, når skibet er nedlastet til sommerfribordsmærket. [NEM, SKT02-I-p53, TON] dødvægttonnage (-n, -r): Skibets deplacementstonnage minus skibets egen vægt. Den dødvægt (last) skibet har inde, når det er lastet til sommerfribordsmærket. Skibets bæreevne i tons à 1016 kg.??. deadweight tonnage (DWT). [ABC, SKT, VerV2] | |
| døgling | |
|
(-en, -er): Næbhval, andehval. Hyperoodon ampullatus eller Hyperoodon rostratus. En af tandhvalerne, der hører til kaskelotfamilien. [SAL, WOL] | |
| døgn | |
|
(-et, -): Tidsenhed, 24 timer. Jordens omdrejning en gang om egen akse. Døgnet begynder til midnat med klokken 00 00 og slutter klokken 24 00, selvom digitale indikatorer oftest viser 00 00 også ved døgnets slutning. Se også soldøgn og stjernedøgn. I middelalderen kunne en dag være betegnelsen for døgnets lyse periode eller for døgnets mørke periode, hvorfor et døgn kunne bestå af to " dage." Dette kunne forvirre. I kalenderberegninger brugte beregnerne derfor dies naturalis om et døgn, mens dies artificialis omfattede døgnets dagslysperiode. Der har været forskellige begyndelsestidspunkter for et døgn: ved solopgang, ved solnedgang - eller som for søfolkenes etdøgn - ved middagstid. Timerne havde i middelalderen forskellig længde efter årstidens lysmængde, men der blev samtidigt regnet med timer af ens længde, horæ aequinoctiales, der så blev noteret pr måned med antallet af lyse og mørke timer som fx januar med 8 lyse og 16 mørke timer. I Ptolemæus skrifter blev timerne, dvs. dagslysets længde på en bestemt årstid benyttet som breddemål for geografisk position. Døgnet rundt. halvdøgn. [DASØ&SØ312, DMO, FOLK, KALK, KRO, NAV1-1+169, NMA] " Et Døgn, Etmaal har 6 Vagter, som kaldes: Hundevagt, Dagvagt, Formiddagsvagt, Kvældsvagt, Eftermiddagsvagt og Førstevagt. Ved hver Vagts Slutning slaas 8 Glas af Ordonnantsen." [TOP p.14] orlogstermer. | |
| døgncirkel | |
|
(len, -ler): En stjernes bevægelse på himmelkuglen på et døgn (360 grader). [AST5] | |
|
døgndrift (-en, -er): [EL] | |
| døgntank | |
|
(-en, -e): [SKT315] | |
| dønning | |
|
(-en, -er) dynning †: » Død sø « el. » Gammel sø.« Havets overfladebevægelser pga. af tidl. el. fjernere storm. Dønning har ikke bråd og kan have en anden retning end positionens bølger. En dønning er en bølge, der ikke længere påvirkes af den skabende vind, og som bevæger sig uden for dannelsesområdet. der går en dønning. gammel dønning. [WOL] uregelmæssig dønning. [NEM] [ABC, BV-2, DAH271, DORD, DS705, HAR, KOF, MOL, NauMny-p.383, NauM103+149, NEM, Saint, Schn, S&M, TfRedn.5/89, TUR, TUX, WAVEp.22] | |
| dønningshøjde | |
|
(-n, -r): [NauM p.158] | |
| dønningslængde | |
|
(-n, -r): [DS p.705] | |
| dønningsperiode | |
|
(-n, -r): Kort, halvlang, lang. [DS p.705] | |
| Dønvigs redningsbøje | |
| [SAL] omtales under redningsapparater. | |
| dør | |
|
(-en, -e): Lukkeplade i åbning i skot for passage. dør til gallionen. fyrdør. [TMO, WOL] fyrpladsdør. [TMO] kulkassedør. [TMO, WOL] panserdør. [WOL] skydedør, dvs. dør, som en kanon kan skyde ud igennem. vandtæt dør. [ABC, HAR, TMO] | |
| dør | |
|
(adj): 1. Stiv - om fx et tothalet tov. dørhale = hale dør. [NEM, Saint] 2. At stå dør = fortsætte sin kurs uden afbrydelse. [TUX] | |
| dørg | |
|
Line med blylod og en el. to kroge, udsættes lidt under havoverfladen fra båd i fart og holdes på plads for neden af udriggede stænger (makrelfiskeri). Dørgsnøre. [DAS49+77, DkFiskerifør60] | |
| dørge | |
|
(vb): Fiskeline, hvor der med mellemrum er påsat kroge. [KOF] | |
| dørgning | |
|
(-en, -er): [FMK176, TS85] | |
| dørhale | |
|
(vb) døerhale : Stramme, hale tot. " Saa snart Vanter og Stage ere paalagde, bør de forsvarligen dørhales inden man paalægger Mersene, og overtager de svære Rundholter. Thi dette er Skyldigheds og Forsigtigheds Arbeide." [Gynt p.42] [Rosen p.18] [Benzon] Hale dør med en talje vil sige at hale tot. [Benzon] | |
| dørhoved | |
|
(-et, -er): [Saint] | |
| dørk | |
|
(-en, -e): 1. Dss. gulv. Anv. om de indvendige dæksflader, men ikke om et helt dæk. [FOLK] har foruden bet. 1 også betydningen " lille dæk nede i skibet." [FOLK, KSL, NEM, Saint] 2. Rum agterst i krigsskibe, under arkeliet, hvor forskellige våben og våbenforsyninger opbevares. † » Agterste rum i lasten, egtl. kølrum, hvor urenlighed samles.« 3. Kadetternes spisemesse: E. hol. dræk = skarn. [ABC, DMO, DSH, FUN, HAR, KAP44, KOF, KUSK72, Saint, SAL, Schn, S&M, SØR18, TUR, VerV2] | |
| dørkluge | |
|
(-n, -r): Luge i underste dæk på et sejlførende krigsskib. Lugen fører ned til dørken. [KOF] | |
| dørkparti | |
|
(-et, -er): [HOF18] | |
| dørkplade | |
|
(-n, -r): Metalplade, der danner gulv i et af skibets indre rum. [ABC, NEM, TMO] | |
| dørkport | |
|
(-en, -e): To små porte i agterspejlet, der giver udluftningsmuligheder for storesrummene på underdækkene.
[FUN, KOF] | |
| døve | |
|
(vb): Skodde med årerne = døve med årerne. Se også åre [Röding] døve med bagbords årer. [Röding] | |
| dåb | |
|
(-en, -): 1. Skibets navngivning ved søsætningen. [SCH] 2. Linjedåb ved passage af ækvator eller polarcirklen. Se linjedåb. [DMO, ODS] | |
| dåsebarometer | |
|
(-teret, -tre): Kviksølvsbarometer med beholder i form af en dåse. [ODS, SAL] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste bogstav E-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 2.3.2012 | Gå til forkortelseslisten |