Maritim ordbogStikord fra F til firåOpdateret 16. december 2011. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| F | |
|
1.Signalflag F, firkantet flag med hvid bundfarve og rød diamant, hvis spidser rammer midten af hver flagside. Betydning som et-bogstavssignal: »Jeg er ikke manøvredygtig; sæt Dem i forbindelse med mig« Som morsekode: prik prik streg prik. Fonetisk udtalt som foxtrot. | |
| F-forkortelser | |
|
F1B: Engelsk forkortelse for F1D: Engelsk forkortelse for F2B: Engelsk forkortelse for F2C: Engelsk forkortelse for F2D: Engelsk forkortelse for F3C: Engelsk forkortelse for F3E: Engelsk forkortelse for [LRSvol3] | |
| fabrikationsplade | |
|
(-n, -r): Identifikationsplade for skibets bygning. Værftets metalplade med byggenummer, dato og værftsnavn, der gerne sættes på forkant af brobygning. " Nærfoto af skibsklokke og fabrikationsplade for X." [Wiki Esbern Snare - Lindø] | |
| fabrikmester, fabriksmester | |
|
(-steren, -stre): Søofficer, der leder et orlogsværft. [DMO, MHVT14] " Den 10de December 1692 ansattes den første Fabrikmester Olaus Judicher paa Indstilling af Admiral Henrik Span, der var Holmens Chef fra 10de Marts 1690 indtil sin Død, som indtraf i Begyndelsen af 1695." [JORD p.3] " Under Holmens Chef sorterede dels Fabrikmesteren, hvem Ansvaret for Skibenes Konstruktion og tekniske Udførelse paahvilede, dels een og efter 1727 to Ekvipagemestre, der var Søofficerer, og som havde Ansvaret forArbejdsdriften samt udøvede den militære Disciplin. Fabrikmesteren var i Regelen ogsaa Søofficer, men havde i Modsætning til de øverste Ledere faaet en fleraarig teknisk Uddannelse, som oftest erhvervet i Udlandet." [10302 p.14] | |
| fabrikstrawler | |
|
(-en, -e): Fiskeskib, der fanger med trawl og har udstyr til at forarbejde fangsten, inden den landsættes. [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.21] | |
| facadebelysning | |
|
(-en, -er): Belysning af et fyrs bygning, så den lettere genkendes fra søen. | |
| fad | |
|
(-et, -e): Beholder til flydende stoffer eller fx proviant nedsaltet. Dss. tønde. Et fads dele benævnes: tøndestaver, der er de langsgående klædning mellem bundene, bånd, jernbånd eller viddebånd, der i et antal af 4 til 10 holder staverne på plads, spunds, proppen i spundshullet, spundshul, aftapnings- og fyldningshul, bund, de plane cirkulære træplader i hver ende af fadet, bug, største omkreds på fadets midte, hals, mindste omkreds i hver ende ved bundene, lug, den del af staverne, der rækker uden for bundpladernes yderplan. [DMO, H&S77-11, Vejl.i Søm, SCHN1817] fadelænge eller fadesling. fadeværk. [Röding] Fadeværk fandtes i flere størrelser (1 potte = 4 pægle = 0,9661 liter): a) Anker, 34 potter. [DMO, HAR] b) Fad. [HAR] c) Farkens, 272 potter. Vejer med vand 332 kg. [DMO, HAR] d) Halvanker, 17 potter. [DMO, HAR] e) Halvtønde, 68 potter. [DMO, HAR] f) Læggers, 650 potter. Vejer med vand 713,5 kg. [DMO, HAR] g) Oksehoved. [HAR] h) Tønde, 136 potter. Vejer med vand 132,75 kg. [HAR] ransonfad, vandtønder med besætningens drikkevand. vandfad. [HAR, Saint] underste lag fade. [HAR] " Fad, et Fustagie der holder et Maal af Toe Tønder, bruges i et Skib til at bevare Vand og Øll udi." [KOF] | |
| fadelænge | |
|
(-n, -r): Slæng til at hejse fade op med. Se også ovenfor under fad. [HAR, KOF] | |
| fademagasin | |
|
(-et, -er): " Fade-Magasin kaldes det Pakhuus, hvorudi alt Fadeværket til en Flode bliver bevaret udi." [KOF] | |
| fadeværk | |
|
(-et, -): Skibets beholdning af tønde og fade til opbevaring af flydende materialer. "Fustagie, Fade-Værket." [KOF, Röding] Se også under fad. Se videre i notat om fadeværk [Gynt p.2] | |
| fadeværksbånd | |
|
(-et, -): De omløbende jern- eller vidjebånd, der holder tøndestaverne sammen i et fad. [HAR] | |
| fadtønde | |
|
(-n, -r): Sømærke af facon som en tønde. [KortA] | |
| Fahrenheit, G. | |
|
Temperaturskala opkaldt efter tysk fysiker, 1686-1736, som opstillede en skala, hvor vands frysepunkt er sat ved 32 grader og kogepunktet ved 212 grader. Skalaen benyttes i en del engelsktalende lande. Omregning til Celsius beregnes således: (F grader - 32) x 5 : 9. [DdkVejr, NauM17, OED] | |
| fairing | |
|
[SEH68] | |
| fairway | |
|
(eng., bøjes også dansk: -en, -e): Sejlløb, gerne af ringe bredde på fx flod eller i kanal. [NAV4ny204] "Lodserne i Antwerpen fik for anden gang på en måned røde øren, da ro/ro-skibet GRANDE NIGERIA kolliderede med bilskibet NADA V i fairwayen." [SØF34-35/2003p8sp5] | |
| fag | |
|
(-et, -): Afgrænset område mellem to adskillelser som fx et fag i en bogreol. " Bredden eller rummet mellem spanterne. I krigsskibe er faget 6 til 12 tommer og bliver over vandlinjen og også nogle fod under denne udfyldt med tømmer, der er lige så tykt, som spanterne selv er, for at kuglerne ikke skal trænge igennem..." [Röding] | |
| faksimilekort | |
|
(-et, -): Meteorologisk kort med vejrsituation eller forudsigelse sendt til skib per radiotransmission som faksimilebillede. [FISK286] | |
| fald | |
|
(-et, -): 1. Tov eller wire, der anvendes til at hejse, sætte, et sejl eller en rå. Et trekantet forsejl har sit fald fastgjort i øverste hjørne, faldbarmen, hvorfra faldet føres langs staget til masten og derfra til dæks, hvorfra det kan hales eller fires. Gaffelsejl har to fald: et pikfald ved eller tæt ved gaflens nok samt et klofald tæt ved gaflens masteende. Hvor sejlene er tunge, kan faldene være forsynet med taljer. Et råsejl har et fald til at hejse enten råen eller sejlet med. Faldet kan være fastgjort i en rås drejereb, så faldet haler i drejerebet, der skærer igennem blokken i masten og fører til råen. Et wirefald, der håndbetjenes skal have et tovværksforfang, som man griber om, da wirer ikke kan håndhales. [KOF, Röding] [KOF] har desuden oversættelsen bindenfald. Et indvendigt fald til forskel fra et boutenfald. boutenfald. Fald, der er yderligere anbragt i forhold til skibets skrog eller centerlinje end et bindenfald. bovenkrydsfald. Faldet til sejlet over mesanen på på mesanmasten. bramfald. Faldet til et bramsejl. fald med mantel " et Slags Takkler der meget forøger Kraften, bruges derfor paa Skibe, hvor der farer lidt Mandskab." [KOF] flagfald. Fald til hejsning af flag. [Röding] forebramsejlsfald. [Röding] foremærsesejlsfald. [Röding] gaffelfald. [Röding] jagerfald. Faldet til jagersejlet. klofald. Inderste fald på en gafel. klyverfald. Fladet til forsejlet klyveren. [Röding] krydsbramsejlsfald. [Röding] krydsfald. Faldet til krydssejlet. krydsejlsfald. [Röding] læsejlsfald. Fald til et læsejl. [Röding] mærsefald. Faldet til et mærsesejl. mærsefald. Faldet til et mærsesejl. pikfald. Det yderste fald på en gaffel. røjlfald. Faldet til røjlen. røjlstagsejlsfald. Faldet til stagsejlsrøjlen. signalfald. Faldet til signalråen. stagsejlsfald. Fald til et stagsejl. [KOF, Röding] store bramsejlsfald. [Röding] store mærsefald. [Röding] stængestagsejlsfald. [Röding] vimpelfald. Faldet som en vinpel sættes op med. [Röding] sidstnævnte overs. gl. [ABC, FUN, KUSK128] sætte på et fald, dvs. at fire et fald af. [DMO, FUN, HAR, KSL, Kusk, MaMi, Saint] " Binden-Klyver-Fald er enkelt, og farer fra Seilet af, hvor der er fast med et Skoe-Steeg, igiennem sin Blok paa Toppen af Forstangen, og derfra ned og fastgiøres paa Bakken." [Gynt p.91] 2. Dss. hældning, fx mastehældning el. den hældning en stævn har i forhold til kølen. [TUX] forstævnens fald, dss. hældning. agterstævnens fald. [Röding] | |
| faldbarm | |
|
(-en, -e) faldsbarm: Sejlets hjørne, hvori faldet er fastgjort. [ABC, KSL, Spiler66, TUX] | |
| faldblok | |
|
(-ken, -ke): Blok, som et fald er skåret igennem. Bruges ved store sejl, hvor et enkelt-parts fald ikke kan hales med tilstrækkelig kraft. [FUN, Saint] | |
| faldboug | |
|
(-en, -e): »... 'Ketser' eller 'faldboug' ind under det [redskab] for at faa det Opfiskede ind i Baaden;« [DFiskT.51/93p30(ark. u.F)] | |
| falddavid | |
|
(-en, -er): Dss. gravitationsdavid. [ABC, EL, FMK66, SKT70-188] | |
| falde | |
|
(vb): Verbum dækkende forskellige nedadgående bevægelser. Brugt fx i: 1. Om sejlskibets bevægelse i forhold til vinden: falde // lade falde. falde af " kaldes den Afviigning som et Skib giør naar det dreyer sin For Ende fra Vinden." [KOF] [DMO, KOF] falde af. " Ændre kurs bort fra vinden, indtil en båd begynder at bomme." [KAP p.17, 6377 p.100] falde af i en retning. [ABC, DDL2-4, JegerSejler, KAP17, KUSK325, POS127, TUX] falde af til plat. falde af i vending. [HAR] Eng. " cast " er gl., men findes også hos [FALC] og har betydningerne: falde bagbord over. falde fra: " Den bakker egentlig flot, men uden styrefart i sidevind falder stævnen hurtigt fra. .. At stævnen falder fra er en naturlig ting ..." [Bådnyt10/98p63sp1]. falde igennem, siges om en blok, der i taljeløberen er vendt rundt, så krogen vender indad i taljen. [FUN] falde i læ. [KOF, Röding] falde to streger af. Ændre skibets kurs to streger væk fra vinden. skibet falder forkert. [Röding] 2. Andre udtryk med falde: fald i båden. Kommando til bådgaster om at gå i båden. [ABC, DSH, HIS2-2212, Röding, TUX] E. opr. fordi bådgasterne benyttede faldrebet til at fire sig ned i båden. [TUX] falde i stille " det er at blive overtaget med stille Veyr, saa at der ingen Vind er til at bringe Skibet frem. [KOF] falde over bord. [ABC]. falde på fartøjerne. [HAR]. falde tværs i søen. [SKT p.497]. lade et sejl falde. Bjærge et sejl. lade et skib løbe af stabelen. [HAR] lad falde ankeret. Frigøre ankeret, så det falder til havbunden. [Saint] lad falde ankeret. [HAR] lad falde fokken. [HAR] lad løbe. [HAR] vandet falder. Vandet, der ved ebbe løber ud. [KOF] | |
| faldereb, faldreb | |
|
(-et, -): 1. Stedet ved skibssiden, hvorfra man ankommer til el. forlader skibet ad falderebstrappen. På dette sted er der gerne en luge el. et hængslet stykke af skanseklædningen, der kan åbnes. I linjeskibe var der en trappe indenbords og trin udenbords på klædningens første stykke. " Den Aabning, der findes i det Opstaaende eller det Skibet omgivende Gelænder, kaldes Falderebet. Fra Falderebet, udfor hvilket der ofte er anbragt en Repos, fører Falderebstrappen ned til Vandets Overflade. Ad denne Trappe kan man fra Fartøjer komme op paa Skibet." [TOP p.7] [ABC, DKS4/1989, FUN, KOF, KUSK p.73, ORL p.83, PSØM p.59, SøFolk, TUX] " Der anbringes Faldreb i hver Side hver med sin Repose med nødvendige Beslag og Gelænder. Faldrebstrappen af Teaktræ med Gelænder med Haandræk af Teaktræ indrettes til at skifte fra den ene Side til den anden. Der anbringes i dette Øjemed en David i hver Side komplet med tilhørende Blokke og Løbere af Manilla." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] " Er det Sted, hvor Finkenettet lader en Aabning, til Ind- og Udgang fra Skibets øverste Dæk." [DMO] E. fra hol. egt. rebet man holder i som støtte. på falderebet = ved slutningen af noget, lige før afgang. et faldereb uden gelænder eller støttereb. en lejder indenbords fra dæk til beboelse. en løbebro mellem for og agterskib, eller om visse andre former for passager om bord. give nogen faldereb - lade stå på falderebet. " Når fornemme personer eller også skibets kaptajn kommer om bord, så kan et antal folk beordres til at stille sig på begge sider af falderebstrappen fra nederst til øverst, hvilket betragtes som en stor æresbevisning. Kommandoen for dette hedder: Fald på falderebet." [Röding] 2. Trappen, som man ankommer eller forlader skibet ad. Trappen kan være en lejder, der hænger ned ad skibssiden, eller det kan være en fast trappe, der fra en falderebsplatform sættes ned langs siden med trinene vinkelret på skibssiden, eller det kan være en trappe, der sættes fra falderebsåbningen vinkelret ud fra skibet og ned til en kaj, eller andet underlag, fx en ponton langs skibssiden. Smøre et faldreb - smøre falderebet med sæbe eller fedt = sørge for at en person kommer hurtigt fra borde eller afmønstrer hurtigt. 3. Rebet, som man holder sig fast i ved færden på falderebstrappen eller falderebstrinene. [Röding] " Det tov, som hænger ved begge sider af falderebstrappen, og hvorved man kan holde, når man stiger op ad trappen. Det er øverst på skibet fastgjort til et scepter, der ofte er omsyet med rødt klæde; dertil er det med omtrent en fods mellemrum forsynet med et knob eller mus, der letter fastholdelsen." [Röding] 4. For orlogsskibe. Honnør el. hilsen som gøres, når man ankommer el. forlader skibet ad falderebet. Den ankommende gør honnør med front mod flaget agter. Afhængig af rang gør den vagthavende el. flere besætningsmedlemmer ved falderebet honnør og piber i bådsmandspiben et signal. Bådsmandspibesignaler består af en grundtone holdt i ca. 2 sek. efterfulgt af en stigende tone holdt i ca. 6 sek. for til sidst at falde til grundtonen et til to sek. [TUX] falderebshonnør. honnør med pibning. klar ved falderebet. Faldereb! pibe faldereb - kommandoen for skibets hilsen til en ankommende eller afgående officer af højere rang lyder: I [SOT] defineres E. fra hol. - vallreep - egt. det reb, man holder i som støtte. [ABC, CLF, DKS4/89, DST, FUN, HAR, KOF, KUSK73, NEM, ORL83, PSØM59, SøFolk, TUX, WOL] | |
| falderebsdør | |
|
(-en, -e): Åbningen i skibssiden eller i skanseklædningen, hvorigennem der er adgang til skibet. [WOL] | |
| falderebsgalge | |
|
(-n, -r): Udrustning til motorskib: " Falderebsgalge. En galge for falderebstrappe i svejst pladekonstruktion arrangeres i hver side midtskibs SB og BB... For øverste del af faldereb arrangeres 1 mindre udrigger i hver side for taljer." (1954) [10542 p.47] | |
| falderebsgast | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlemmer, gerne unge matroser, der står vagt ved falderebet De gør honnør ved afgang og ankomst af officerer. [DMO, FUN, HAR, WOL] | |
| falderebsklampe | |
|
(-n, -r): Dss. falderebstrin. Klamper eller tømmerværk påsat skibssiden udvendig tjenende som trin ved opstigning ad skibssiden til falderebet.
[FUN, KOF, MHT3/1983p12] | |
| falderebsklæde | |
|
(-t, -r): Sejldugsafskærmning langs falderebets sider, især når dette er en løs lejderkonstruktion, der sættes uden på skibssiden. [WOL] | |
| falderebsknob | |
|
(-et, -): Pynteknob, der bindes for enden af falderebet el. på andre ender for at forhindre disse i at gå op. Fastholder falderebstovene i scepterne. [DMO, FUN, HAR, KUSK p.25, NEM, Röding, TUX, WOL] | |
| falderebslanterne | |
|
(-n, -r) (gl.): Lanterne sat op ved skibets faldereb (1850c.) [HAR] " To tændte Lanterner, som holdes af Falderebsgasterne, for at lyse ved Falderebet, naar det er mørkt." [DMO] [HAR] | |
| falderebslærling | |
|
(-en, -er): Kadet el. underordnet besætningsmedlem, der har vagten ved falderebet. [TUX] | |
| falderebsport | |
|
(-en, -e): Den del af det opstående, der kan fjernes i skanseklædningen. [KUSK73] | |
| falderebsrepos | |
|
(-en, -er): Platform, der kan slås ud eller monteres udvendigt på skibsiden og som tjener som anlægsflade for en landgangslejder. [WOL] | |
| falderebsscepter | |
|
(-teret,-tre): Støtte for håndliste el. håndreb ved landgangssiden. Jernsceptre med et hul, hvorigennem falderebstovet føres og knobes. Scepterne sættes i huller ved falderebet. [ABC, DMO, FUN, KOF, NEM] | |
| falderebsspil | |
|
(-spillet, -spil): Udrustning til nybygning: " To hånddrevne, gnistfri snekkespil af solid konstruktion for faldereb, arrangeres SB og BB. Løfteevne 1 ton ved en hastighed på 2,5 m pr. minut." (1954) [10542 p.60] | |
| falderebstov | |
|
(-et, -): To tove, der hænger langs falderebet, og som benyttes til at holde fast i, mens der stiges om bord. De kan være klædt med sejldug eller pyntelige overtræk, og de kan have knob med bestemte mellemrum. [CLF, DMO, FUN, HAR, KOF, NEM, Saint, TUX] | |
| falderebstrappe | |
|
(-n, -r): Den lodrette el. skrå trappe, der sættes langs skibets yderside for at tjene som adgangsvej til skibet. Falderebstrappen har gelænder og kan have en repos øverst og/el. nederst. " En magelig Trappe, der udhænges, naar Skibet ligger til Ankers, for at lette Passagen." [DMO] [HAR] skelner mellem styrbords falderebstrappe: og bagbord falderebstrappe: [EL, FUN, HAR, KOF, KUSK73, NEM, Röding, Saint, TUX] " Bemærkes maa Faldrebstrappen; det er saa vidt vides, det ældste Orlogsskib [bygget 1752], hvori en saadan er anbragt; hidtil fandt Adgangen til Skibene Sted paa Klamper, der vare spigrede til Skibssiden. Endnu i 1861 brugtes der Faldrebsklamper paa Bagbordssiden af Skibene; men de blev senere afløste af Trapper paa begge Sider." [JORD p.60] " To falderebstrapper med forlængere arrangeres fra øverste dæk. Såvel trapper som forlængere udføres af Bangkok teak og udstyres med reposer, bevægelige trin samt ribber på bagsider. Bevægelige trin får lejer med metalforinger. Alle trin forsynes med 2 messingskinner, der skrues fast. Trapper skal være tilstrækkelig lange til at nå indtil en afstand af 0,7 m fra let vandlinje." (1954) [10542 p.43] | |
| falderebstrin | |
|
(-et, -): Trin på falderebstrappen. " Spiler, spigrede op ad Skibets Side, ved Falderebet, hvor de tjene til Fodfæste, naar ingen Trappe er udhængt. Igjennem Huller i disse Trin gaaer et Toug, hvori man kan holde sig." [DMO] [HAR] | |
| faldhorn | |
|
(-et, -): Faldbarm. Sea faldshorn. [HAR] " Faldhornet paa et Seyl, kaldes den øverste Spidse af et Stag-Seyl eller Klyver, hvor Faldet til at hidse Seylet op med, staaer fast." [KOF] | |
| faldkurv | |
|
(-en, -e):
[SKY10] | |
| faldkøl | |
|
(-en, -e):
[OMS47] | |
| faldmand | |
|
(-manden, -mænd): Gast, der i fritidsfartøjer betjener faldene ved masten. [Sejl11/87] | |
| faldlem | |
|
(-men, -me): Lem i bunden af et sandpumperskib eller stenfiskerskib til losning af ladningen. "Den er udstyret med syv faldlemme til dumpning og bovkobling for ilandpumpning samt en såkaldt jetnozzle til regnbuelosning." [D/E, SØF43/2004 p.7 sp.4] | |
| faldnet | |
|
(-tet, -): Sikkerhedsnet i orlogsskibe i sejlskibstiden. Nettene, der var bundne af linegods, blev udspændt over hovedhøjde på øverste dæk, så nedfaldende dele fra riggen under kamp kunne opfanges, så mandskabet undgik skader. Iht. [FUN] fandtes de på store skibe kun over bak og skanse, mens mindre skibe har dem fra for til forbi stormasten, mens brigskibe kun har faldnet forrest i skibet. [DMO, TUX] | |
| faldpal | |
|
(-en, -er): Paler, der på et spil pga. sin tyngde falder ned mellem et tandhjuls tænder og kan forhindre hjulet i at dreje i modsat retning. [DMO, FUN, Saint, TUX] | |
| faldport | |
|
(-en, -e): Kanonporte på underste dæk. Portene er hængslet langs overkanten, så de falder ned og lukker portåbningen, når deres lukketøj slækkes. For at gøre dem vandtætte lukker de imod et skvætbord, der er en kraftig planke ved portens underkant. Den har en fals, hvori portens underkant passer. For at gøre vandtæt er kanten foret med en påstukket klædevulst. Port og ramme holdes tot mod hinanden ved kiler, der sættes gennem øjebolte på porten og klemmer ned inden for skvætbordet. [DaSejlskib7003, FUN, Saint, TUX] | |
| faldror | |
|
(-et, -):
[H&S88-7] | |
| faldsbalje | |
|
(-n, -r): Beholder i baljeform, hvori et fald kan skydes op på dækket.
[Saint] | |
| faldsejsing | |
|
(-en, -er) Faldseising: Almindelig arbejdssejsing, der bruges til at sikre løse genstande, så de ikke falder ned. Sejsing med et tofods øje i den ene ende og en længde på omkring seks fod. [DMO] | |
| faldshorn | |
|
(-et, -): 1. Stagsejlets øverste hjørne. Dss. faldbarm: det hjørne, hvor sejlets fald er fastgjort eventuelt med en svirvel som mellemstykke. [DMO] træ i faldshornet af et sejl. [HAR] Se også [HAR]s særlige oversættelser under faldhorn. 2. Dss. nokløjerten på det agterste, øverste hjørne af bommesansejlet. Faldshornet fastgøres til gaflens nok. [DDV p.142, DMO, FUN, HAR, Saint] | |
| faldsikring | |
|
(-en, -er): Sele til personbrug. Selen har gjorder rundt skuldre og bryst, midjen og sæde-lår. Der er befæstelse for livline eller faldsikringsline. [Harboe p.6.2] | |
| faldskærmsraket | |
|
(-ten, -ter): Håndholdt nødsignal, der udskydes fra et hylster til en højde af ca. 350 m, hvor lyslegemet antændes, når signalet er ca. 300 m oppe, og svæver ned under en faldskærm. Lysstyrken er ca. 40.000 cd, og det brænder i 40 s. Lysmaterialet er en blanding af magnesium, strontriumnitrat (Sr(NO3)2) og allopren. Raketbrændstoffet, der løfter signalet er kaliumperklorat og fenolhartz med en tændhætte. faldskærmssignal: Dss. faldskærmsraket. [ABC, BrochureIkaros, SKT502] | |
| faldtov | |
|
(-et, -e): Kort tov, der anvendes til at holde i, mens man bevæger sig op ned på steder, hvor der ingen lejder findes, men kun på en skibsside eller en støtte forsynet med tværklamper, som man kan støtte foden på. Kaldes også for ' drenge '. Også brugt om tov på bovsprydet, hvori er opspændt et net. Faldtovet fører med en bugt rundt om forestængestaget til siderne til fokkestagbrogene og derfra til judasørerne, der sidder på hver side af bovsprydets inderste ende. [DMO, FUN, HIS2-2131, Saint] | |
| faldvind | |
|
(-en, e):
[EL] | |
| falkenters | |
|
(-en, -er): Se falkonters. [DMO] | |
| Falklandsstrøm | |
|
En sydatlantisk havstrøm, der sætter mod NE langs Argentinas østkyst. [NauM145] | |
| falkonet | |
|
(-en, -er): Lille kanon anbragt i en gaffel og med et forlænget skaft, hvorpå druen sidder, så kanoneren har en slags forlænget styrestang til at indstille kanonen med. [DMO] [D/E, HAR, H&S58 p.84, Saint] " Falkenet, en liden Kanon eller Houbitz, der i steden for Rapert staaer i en Iern Gaffel der har en Tap og kan sættes omkring paa Reylingen af et Skib, eller i Mærsene naar dertil er indrettet, alleene med en Klods med Huller udi." [KOF] [KOF] mærsefalkonet falkonet ophængt i mærset, så den peger ud mellem stængevantets tove. Den er ophængt i et tov, der med en bugt er lagt omkring stangens top, og med andre tovstropper kan falkonetten indstilles og rekulen opfanges. [DMO] | |
| falkonters | |
|
(-en, -e): Falkentærs. Laderedskab til en kanon. Stage med en slags spiral eller proptrækker i den ene ende. Den anvendes til at trække en ladning anbragt i kanonens bund ud igen. [DMO, KOF, Saint] | |
| familiesejlads | |
|
(-en, -er): Sejlklubssejladser i et tempo, der passer sig for deltagere af forskellig alder og erfaring. [KAP58, POL30/12-9] | |
| fange | |
|
(vb): 1. Fastgøre noget løseligt. Kaste en tovende løst om en klampe el. pullert. [Saint, TUX] 2. " Betyder ofte det samme som at hænge op; Rorkjæderne fanges op under Gillingen; Læseilsspirernes Inderender fanges op, naar Seilene, paa hvis Ræer de ligge, enten skulle slaaes under, giøres los, eller beslaaes." [FUN] 3. Fange en ugle. Om sejl, når de under bidevindssejlads får vinden ind på modsat side, står bak. [Saint, TUX] forebygge uglefangning. [Saint] " Fange en Ugle, siges om et Skib der imod sin Villie ved en hastig Forandring af Vinden, faaer alle Seylene Bak og vil kaste over Stag." [KOF] 4. Fange en ugle: Under roning, når åren ikke kommer op af vandet, og roeren derfor bliver 'væltet' af årens tilbageslag. [ABC, DSH] | |
| fangebjælke | |
|
(-n, -r): Bænk el. planke, der opsættes vandret omkring master el. langs lønning på et par pullerter og hvori der er pas til klamper og kofilnagler for løbende rigs fastgørelse. Det " ligger tværs over Skjødknægtene ved Stor- og Fokkemsten, saavel som over Bjørnene for Bradspillet; det gaaer med sine Ender noget udenfor disse Knægte og Bjørne, for at et Toug, hvori der enten skal stoppes eller fires, kan kastes derom." [FUN] [DMO, Saint] Dss. beddingsbjælke: " Fange-Bielken over Bradspillet paa Kiøbmandsskibe til Koffernauglerne." [H&S58 p.74, Röding] " Fange-Bielken i et Fartøy kaldes den faste Toft hvor omkring Baadsslæberen, eller det Toug som Fartøyet ligger udi giøres fast." [KOF] I båd en kraftig tværliggende bjælke forude i båden til fastgørelse af fang- og slæbeliner. [TUX, VerV2] I et bradspil og et nikkespil en afstivning, der vandret går tværskibs fra bjørn til bjørn. Bradspillets fangebjælke vises ofte med huller til kofilnagler. [ANS p.68 + p.95] | |
| fangebolt | |
|
(-en, -e): Beslag fastgjort på et dæk og hvori en tilfangetagen person kan boltes med jernbøjler om ankler og eventuelt andre sikringer. [Saint] | |
| fangeline, fangline | |
|
(-n, -r): Tyndt tov, der føres fra fx en båd og langs ad skibet og fastgøres forude, hvorved båden kan håndteres langs skibssiden uden at tabe højde. Benyttes ved udsætning af redningsbåde eller andet bådmateriale. Fortøjningstov i båd eller en let line fastgjort til enden af en tykkere trosse og anv. til at hale trossen frem med. [ABC, EL, MarS, SKT495, Saint, TUX] fangline. [Röding] mane fanglinen forefter. " Den oppustelige redningsflåde blev nu sat ud, men flådens fangline brast, og flåden drev bort..." [10615 p. 35] | |
| fangning | |
|
(-en, -er): " kan enten være en Ende Toug, Linegods eller Garn, der løselig kastes om andre Ting, især om flere Parter Tougværk, for enten at holde dem sammen, eller holde dem til en anden Gjenstand, som de skal fanges til eller hænges op paa." [FUN] | |
| fangstjournal | |
|
(-en, -er): Dagbog, der skal føres af alle erhvervsfiskere over deres fangst af fiskearter, områder og mængder. [FOH148] | |
| fangstskib | |
|
(-et, -e): Hvalfangerskib. [SØF07/2003p14sp4] | |
| fangtov | |
|
(-et, -e): Ikke at forveksle med fangline. Kort tovende, der anvendes til at binde tovkvejler og andet løst tovværk op med, så det ikke er i vejen eller slår i vinden. [Röding] | |
| fantomring | |
|
(-en, -e):
[Nav2-83] | |
| fantomskib | |
|
(-et, -e): Ikke eksisterende skib el. forsvundet skib, stjålet skib. [SØF31/94] | |
| farbar | |
|
(adj.): Sejlbar. Farvand med tilstrækkelig dybde og tilstrækkeligt rent for sikker navigering. Farvand hvori et skib kan sejle. [Röding, TUX] | |
| fare | |
|
(vb): 1. Opbevare - om udrustning på skib. Et redskab kan fare = opbevares et sted. [ABC, D/E] 2. Det løb el. den retning en tovende har i riggen, fx fare over eller gennem en blok. Losseløberen farer over en blokskive. [ABC, DMO, DSH, SKT250, SKTO78] [Saint] [Röding] 3. Sejle til søs. En sømand farer = sømandens sejlads. » Han farer på Levanten.« Fare til dæks, fare til søs. [ABC, DMO, SKT252, TUX] [Saint] [KOF] mere nutidigt: fare for måneden, sejle på månedshyre. [DMO] fare for rejsen, sejle på rejsehyre. [DMO] " Fare med et Skib, det er at vær Hyret eller andtaget til at giøre Reysen med et Skib." [KOF] fare på fragt, fragtfart. [DMO] fare på part, sejle med hyren som en del af indtjeningen. [DMO] fare på søen. fare til coffardis, sejle med handelsskib. [DMO] fare til orlogs, sejle i orlogsflåden. [DMO] fare til søs. [DMO, Röding] 4. Sejle i en bestemt fart: » Fiskerfartøjer, der farer uden for den indskrænkede fart.« [KUSK92] | |
| fare | |
|
(-n, -r): Risiko. De stævner mod fare. fare for sejladsen. overhængende fare. [DSH, EL, FOR18, KortA, MarS, ODE, STCW4] | |
| fareafmærkning | |
|
(-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer etc. omkring en genstand farlig for navigationen. [NP735] | |
| fareklasse | |
|
(-n, -r): Opdeling af farlig ladning i forskellige klasser som brandfarlig, eksplosionsfarlig, giftig etc. [ABC] | |
| fareklassenummer | |
|
(-meret, -mre):
[Roro4-15] | |
| farelinje | |
|
(-n, -r): I kapsejlads: linje vinkelret på startlinien ud for det luv startmærke. En båd må ikke komme fra luv side til farelinjen og forlange plads, hvis andre skibe ligger startklar tæt på farelinjen tll læ. [JegerSejler] | |
| faremelding | |
|
(-en, -er):
[BV1, DS705] | |
| faremoment | |
|
(-et, -er): Risikofaktor ved behandling af ladning. [SKT302] | |
| fareområde | |
|
(-t, -r): Område, hvor der på grund af sejladshindring er fare for skibsfarten. Det kan fx være minefare. [NAV4ny201] " fareområder, hvor der som følge af formodning om tilstedeværelsen af bundminer eller andre sprængstofholdige genstande advares mod ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber samt arbejder på havbunden." [EfS nr. 1-2002 bilag] | |
| faresignal | |
|
(-et, -er):
[KortA] | |
| faresignalstation | |
|
(-en, -er): Signalsystem opsat langs Den Jyske Vestkyst for at kunne afgive signal til fiskerne til havs om vejrsituationen. Signalerne, der bestod af kugler om dagen og lamper om natten, blev sat på master, hvor der kunne sættes en kugle i toppen og en på hver side af en tværrå. " De først forsøgs-signalstationer blev sat op i Thy i 1886, og fiskerne valgte bestyrelser til at passe signalmasterne. Hver signalstation fik også en hånddrevet sirene og en lille kanon, der skulle bruges til at give signal i tåge... Signalmasterne har nogle steder været i brug helt op til 1970'erne, men efterhånden som fiskebådene fik radio om bord, blev der mindre brug for signalmasterne, og de blev nedlagt de fleste steder." [Dk FiskeriT. 21/2 2008 p.20 sp.3f] E. Masten i Løkken er bevaret som museumsgenstand og bragt tilbage til brugbar stand. | |
| faretillæg | |
|
(-get, -): Tillæg til hyren ved sejlads i områder, der officielt eller ved overenskomst mellem arbejdsgiver og arbejdstager er erklæret farlige pga. oprør, krigshandlinger etc. [EL] | |
| farevinkel | |
|
(-vinklen, -vinkler): Fyrvinkel, der med farvet lys viser den farlige vinkel. I navigationen også en vinkel fra skib i forhold til en fare i farvandet, som der sættes en kurs for at undgå. [NAV1-101, NAV5-93, NAV7-352] | |
| farezone | |
|
(-n, -r):
[SKR24] | |
| farkendriver | |
|
(-en, -e): Langsomt sejlende skib. Især om skibe, der sejler i grupper, om det langsomste skib. [Röding] E. [Röding] bogstaverer sailor. | |
| farkens, farken | |
|
(-en, -): Vandfarken, vandso. Vandbeholder til ferskvand. Stor vandtønde. Fad på 272 potter. [Saint] " Farkens, den mindste Slags Fadeværk, bestaaende af Tønder, halve og Qvart Tønder." [KOF] E. fra holl. Varken. [ODS, Vejl.iSøm, SCHN] | |
| farkost | |
|
(-en, -er): Fartøj (1673). [DNH91, H&S59-124] | |
| farligt gods | |
|
Betegnelse for ladning, " hvortil der skal stilles særlig krav til emballering, mærkning, dokumentation, håndteringg, stuvning, separering, uddannelse af personel samt i visse tilfælde særlige konstruktive krav til skibet. Man kan også betegne farligt gods som stoffer eller genstande, der gennem fysiske eller kemiske egenskaber frembyder uacceptable risici eller farer for mennesker, dyr, miljø m.v. under håndtering og tramsport, såfremt de særlige sikkerhedsmæssige krav ikke er opfyldt." [NYTfSØF 4/90] Farligt gods opdeles i klasser efter faremoment og beskaffenhed, fx. klasse 2 gasser, klasse 8 ætsende stoffer. Regler for klassificering, pakning, forholdsregler ved uheld m.v. findes for søtransport i IMOs værk Ved transport af farligt gods udfærdiges erklæring om transport af farligt gods FIATA SDT el. tilsv. dokumenter. [ABC, roro1, SKT391, SKTMed.376/1983] | |
| farmer | |
|
(-en, -e): Medlem af vagten, der holdt udkik eller havde rortjeneste, mens resten af vagten sov. [SøFolk] | |
| Farou | |
|
Farou er Benedichts navn for Fårø, en ø der ligger nord for Gotland i Østersøen. [BEN p.251] | |
| fart | |
|
(-en, -): 1. Bevægelse målt i længde og tid. Dss. —> hastighed. Et skibs fart angives i —> knob = sømil per time. Farten er lig distancen divideret med tiden. Farten kan angives gennem vandet, hvilket kan måles på fx en slæbelog, eller farten kan måles over grunden, hvilket kræver en målemetode uafhængig af det forbistrømmende vand. Det kan fx være ved hjælp af satellitnavigation. På engelsk skelnes mellem skalaren speed og vektoren velocity, når sproget skal være helt korrekt. Hvor skalaren kun angiver en hastighed, så angiver vektoren både en hastighed og en retning. [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969 p.263] Om strøm især: Det modsatte af fart er sakning. [BOW, DMO, ENK, EST, FALC, HAR, HOF16, IMK, NAV--, NEM, SKT, TUX] [Röding] beholde fart: [Udtrykket er gjort hunkøn i nyere almen ordbog. Generelt frarådes det i dag at personificere skibe.] beholden fart: Hastigheden med hvilken fartøjet bevæger sig over grunden. Beholde fart imod sin vilje: [HAR] fart agterover: få fart: " Faae Fart siges om et Skib, naar det har lagt stille og det begynder at skyde frem, ved det Vinden kommer til at virke paa Seylene." [KOF] Ved at få fart agterover: [EST, SØV51] Farten er 20 knob: fart-længde-forhold: Forholdet mellem farten og vandlinjens længde, hvilket udtrykkes i en koefficient efter formlen (fart i knob) divideret med (kvadratroden af vandlinjelængden). [IMK] fart over grunden: Dss. beholden fart. - over en given tid: [BOW2, NAV1-25 - FILE] forandre farten // ændre farten: [TMO, WOL] formindske farten: [TMO] forøge farten: [TMO] få fart: [D/E, WOL] få fart agterover: [D/E, WOL] gennemsnitsfart: Hastighed målt over tid og distance udregnet som et genemsnit. Sidstnævnte udtryk især brugt ved planlægning som udtryk for forventet passagefart. Den beregnede fart langs kursen, der er et estimat, kaldes også for [BOW1-61] gøre fart (agterover) = har fart: gøre fart (forover): [HAR] Skibet gør ikke fart: [EST, NAV1-25, TMO] holde farten: [D/E] i fart: [TMO] lastet fart: [ABC93] lineær fart: [BOW2] loggede fart: Farten vist på skibets log. Den kan være den samme som farten gennem vandet for fx en slæbelog, eller det samme som farten over grunden for logge med bundreference - forudsat loggene er uden fejlvisning. [NAV8-67] løbe farten af. [EST] løbe god fart. [WOL] maksimum fart. [SKT473, WOL] maskinfart: Anvendes om skruens omdrejningshastighed og andre former for hastighedsmålinger foretaget på maskineriet. [ENK] mindske fart. [WOL] minimumsfart. [WOL] miste fart. [EST] normal fart. [WOL] relativ fart. sejlet fart: Farten gennem vandet. [BOW2, NAV1-25, NAV8-67] sikker fart. [SØV14] skibet gør ikke fart. [NEM] stoppe farten. [NEM, WOL] styrefart. [HAR, WOL] uden fart gennem vandet. [EST] 2. Rute, som skib sejler i. Færgelignende trafik: [D/E] Grønlandsfarten: fast fart. gå i fart. Gå i fart på Afrika: gå i regelmæssig fart. [SML94-19] i fart: Besejle en bestemt rute el. være beskæftiget i sejlads. [TMO] indstille farten. sejle i en fart. sætte i fart. uregelmæssig fart. 3. Stilling som sømand: fart som styrmand. [NEM] være i farten, skib, der er i drift modsat være oplagt. [DMO] 4. Den vej el. rute som riggens tov følger gennem blokke etc. [TUX] 5. En rejse. [Röding] | |
| fartindikator | |
|
(-en, -er): Instrument, hvorpå farten kan aflæses på broen eller i maskinen. [NAV4-23] | |
| fartinformation | |
|
(-en, -er): [NAV4-24] | |
| fartjustering | |
|
(-en, -er): [NAV4-94] | |
| fartplan | |
|
(-en, -er): Sidstnævnte især for færgetrafik. | |
| fartprøve | |
|
(-n, -r): [NAK, NAV] " Værftet afholder prøvetur med skibet i Sundet ved Hveen, hvor skibets fart konstateres ved løb i begge retninger på den målte distance." (1954) [10542 p.25] | |
| fartreduktion | |
|
(-en, -er): [NAV4-148] | |
| fartscertifikat | |
|
(-et, -er): [NAV1-246] | |
| fartscirkel | |
|
(-klen, -kler): | |
| fartsfejl | |
|
(-en, -): Fejl på et gyreokompas' visning forårsaget af jordens rotationshastighed og voksende med skibets hastighed og bredden og varierende efter kursretningen, således at høj fart, høj bredde og N-S-kurser giver størst fejl. [BOW2, NAV2ny118, NAV9-93] | |
| fartsforhold | |
|
(-et, -): | |
| fartgrænse | |
|
(-n, -r): [NEM] | |
| fartsejlads | |
|
(-en, -er): Kapsejladser, hvor farten er det afgørende element. Banen skal være 500 meter, der må begyndes i fart opnået ved egen hjælp. Rekorden var mellem 1986 og 1993 holdt af sejlbrætter, hvorefter både igen havde rekorden, der i 193 var på 46,52 knob. Reglerne fastsættes af " Men hvor organiseret kapsejlads er mindst 300 år gammel, var det først i 1969, englænderne fik ideen om en rendyrket fartsejlads på kontrollerede, korte baner." [Bådnyt10/1994p30] | |
| fartskommandoer | |
|
Fartskommandoer på maskintelegraf: Fuld kraft frem: Halv kraft frem: Svarer til ca. 3/4 af fuld kraft. Langsomt frem: Svarer til ca. 1/2 af fuld kraft. Meget langsomt frem: For bakning det samme, men astern i stedet for ahead. [Dagbog] | |
| fartsområde | |
|
(-t, -r): Område, i hvilket et skib har ret til at sejle. Fartsområdet vil være beskrevet i skibets fartscertifikat = Danmark og UK følger for fartsområder i dag STCW-konventionens bestemmelser, der trådte i kraft efter 1995, for så vidt angår besætningsfastsættelser. Områderne er: Fart på alle have = Indskrænket fart = For indskrænket fart skal området eventuelt nærmere defineres. Danmark har bl.a. benyttet begreberne: - Kystfart - - Fart i Østersøen, I Nordsøen Ø for 7 gr. Ø samt fart langs Grønlands kyster i op til 30 sm - samt - Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal samt fart på De britiske Øer, Irland, Norge og Færøerne - sidstnævnte inkluderer også Østersøen, selv om det ikke er nævnt. For lastelinjer, radiokommunikation , særlige besætningskategorier, særligt skibsudstyr eller antal medførte passagerer kan der være andre fartsområdedefinitioner. England havde før STCW-konventionens indførelse (fra c.1980 til c.1995) fartsområderne: Ubegrænset fart = fart på alle have: Udvidet europæisk fart = Begrænset europæisk fart = UK-reglerne før 1980-reglerne omtalte følgende fartsområder: Omfattende Nordsøen og rundt UK og Irland. Omfattende det mindste område plus Østersøen og Norges vestkyst til ca. Lofoten samt Biscayen. Fartsbegreber uden for lovgivningsreferencer: Europæisk fart. [TMO(1904)] Indenrigs fart. [TMO(1904)] Indskrænket fart. [D/E, TMO(1904)] Langfart. [NEM, TMO] Udenrigs fart. [D/E] 2. Område, hvor der er begrænsninger eller særlige regler for sejlads, fx lastelinjeområder. [BAL, NAV1-246, SBC, SML94-19] | |
| fartsoplysning | |
|
(-en, -er): [MarE1] | |
| fartstid | |
|
(-en, -er): [ABC, STCW5] | |
| fartstilladelse | |
|
(-n, -r): [ADM44+65, SKD19+24, SØF34-35/2004p4sp5] | |
| fartstillæg | |
|
(-get, -): Tillæg til hyre ved sejlads i længere perioder. I overenskomsterne var der gerne satser for perioden 5 til 12 måneder og forhøjet sats for perioder over 12 og over 18 måneder i samme skib. [EST, Overenskomst for radiotelegrafister 1965] | |
| farttrekant | |
|
(-en, -er): Diagram med vektorer udsatte for eget og et andet skibs kurs og fart. Den tredje side repræsenterer da det andet skibs relative kurs og fart. [BOW2, NAV4-145] | |
| fartvælger | |
|
(-en, -e): [NAV4-94] | |
| fartændring | |
|
(-en, -er): [NAV4ny] | |
| fartøj | |
|
(-et, -er): Benævnelse for stort set alt, der kan flyde. I snævrere forstand i søfartssprog brugt om både til forskel fra skibe. [FUN] lister brigger, hukkerter, kuffer, galeaser, skonnerter, kuttere, slupper, jagter og alle åbne både som fartøjer. [NAV2-14, Röding, TUX] " En Benævnelse, der ofte bruges om Skibe, især om mindre Skibe. Det samme som Baad." [DMO] fartøjsfolk. En båds mandskab. sætte et fartøj ind // ud. [HAR, Saint] åbent fartøj. " Fartøjer, som ikke er heldækket, og hvor der ikke findes huse, lukafer eller andre former for aflukkede rum, hvor de ombordværende kan opholde sig." [SFS Tekn.FSK. nr. 2, 2003 p.72 sp.2, DS801, NAV2-14] " Fartøierne placeres deels under Jollebomme udenbords, deels staae de paa Dækket. De udenbords Fartøier kaldes enten Sidefartøier eller Hækfartøier, eftersom de hænge under Jollebomme langs Skibssiden eller agter. Af de indebords staae de største i Baadsklamper paa Dækket mellem Stormasten og Fokkemasten, i Reglen flere jævnsides, og de mindste ere anbragte indeni disse." [LUS p.93] | |
| fartøjsbom | |
|
(-men, -me): Bom til at fortøje fartøjer ved. Bommen sættes vandret og vinkelret ud fra skibet. [ORL p.417] | |
| fartøjsbue | |
|
(-n, -r):
[SØM22 p.258] | |
| fartøjsdragt | |
|
(-en, -er): Beskyttelsesbeklædning til brug mod vejrliget i en båd. [TUS p.268] | |
| fartøjsfolk | |
|
(-et, -ene): Dss. fartøjsmandskab. De besætningsmedlemmer, der skal bemande et fartøj. [DMO] | |
| fartøjsfortegnelsen | |
|
Register for alle danske erhvervsfartøjer på op til 20 BT, som ikke er registreret i DAS. Ved at blive registreret kan de få udstedt et nationalitetsbevis. Fartøjsfortegnelsen føres af Søfartsstyrelsen. [SFS Facts 2006] | |
| fartøjsgruppe | |
|
(-n, -r):
[HAV p.19] | |
| fartøjsrulle | |
|
(-n, -r): Den plan el. rutine, som en bådbesætning følger. [TUX] | |
| fartøjsstation | |
|
(-en, -er): » Radiostationer i skibe må kun benyttes til korrespondance med andre fartøjsstationer.« [DS85-813] | |
| fartøjstalje | |
|
(-n, -r): Taljen, der benyttes til at fire jollen af i, eller hejse den op i. [ORL p.417] | |
| Farum | |
|
Farum er Benedichts navn for Faro på Portugals sydkyst. Han nævner også Den Høuff aff Farum, der er Cabo de Santa Maria. [BEN p.251] | |
| farvand | |
|
(-et, -e): Havområde, fx de danske farvande. [Saint] har en meget direkte betydning som "farevand", altså et vandareal, der kan befares af fartøjer. Samme betingelse skal iht. [DMO] være opfyldt. [Saint] Hav, sø, bælt el. andet vandområde, der kan besejles. Sejlløb. [EST, Is&Besej., NtM1240/91, ODS, RUTE-T, SØSI28, TUX] " Midten eller strømmen løb i en flod, hvor vandet er dybt nok til, at selv skibe kan sejle der. Ved det samme forstår man også kanalen eller ruten, som skibe, der sejler mellem bredderne, klipperne og de lavtvandede områder, må holde sig i." [Röding] " Farevand, en Strækning af Havet langs nogle visse Kyster." [KOF] E. germ. fahr + wasser = farbart vand. El. hol. vaarwater = befare + vand (1744). Ældre dk. farevand. befærdet farvand. [EL] grundet farvand. [EST] indre farvand. Farvand inden for en nationsbasis- el. grundlinjer, der gerne trækkes mellem fremtrukne punkter i forhold til hvilken linje grænsen går et antal sømils til havs. [STCW3, SØV62] internationalt farvand. [Navigatør4/93] snævert farvand. [EST, RUTET] territorialt farvand. Det ydre territoriale farvands grænser løber parallelt med basislinjen i en afstand af X sm. Det indre territoriale farvand ligger inden for basislinjerne. [SØV p.62] åbent farvand. [EST] | |
| farvandsafmærkning | |
|
(-en, -er): Se også afmærkning. Sømærker, båker, fyr og andre opstillede kendetegn for at vejlede de søfarende gennem farvand. [IALA] Farvandsafmærkningen er systematisk. Der etableres afmærkning efter enten sideafmærkningssystemet eller efter kompasafmærkningssystemet. Ved sideafmærkning fastlægges en indgående retning og efter denne opsættes grønne afmærkninger om styrbord og røde om bagbord, såfremt man befinder sig i område A. I område B er farverne modsatte. USA er fx i område B, mens hele Europa er i område A. I kompasafmærkning har bøjernes topbetegnelser og farver betydning for tolkningen af sømærkerne. Fx er et nordmærke, der er udlagt norden for en forhindring malet sort over en gul underdel, mens topbetegnelsen består af to sorte trekanter med spidserne opad. Oplysninger om afmærkning findes i mange forskellige publikationer, hvor ordet IALA ofte vil indgå i titlen. IALA står for | |
| farvandsafsnit | |
|
(-tet, -): Del af et farvand. [EL, SØV p.68] | |
| farvandsbeskrivelse | |
|
(-n, -r): Dss. lodsbog. Optegnelser i tekstform eventuelt med tegninger, fotos eller toninger, for besejlingen af et bestemt farvand. Lodsen opregner yderligere enkeltheder med hensyn til farer og fysiske forhold, som der ikke er plads til i søkortet. Periplus er et gr. udtryk for en pilotbog, sommetider anv. i ældre lit. [BOW2, BRE130, EL, NAV1 p.10] | |
| farvandsdirektorat | |
|
(-et, -er): Myndigheden, der har ansvar for de sejlbare farvande og i Danmark skal sørge for bl.a. afmærkningen og fyrvæsenet. [] | |
| farvandsdirektør | |
|
(-en, -er): Chefen for Farvandsvæsenet eller Farvandsdirektoratet. [DS1001, SØR118] | |
| farvandslods | |
|
(-en, -er): Lods, der lodser over længere afstande til forskel fra havnelodsen, der kun tager skibe ud og ind af egen havn. [LODS72] | |
| farvandslodseri | |
|
(-et, -er): Betegnelse for de større lodserier, der især lodser i de danske gennemsejlingsfarvande, fx Skagen til Bornholm. [SØF38/2004 p.2 sp.1] | |
| farvandslodsning | |
|
(-en, -er): Lodsning i et gennemsejlingsfarvand til forskel fra lodsning fra reden til en havnekaj. " I dag styres Lodsvæsnets økonomi gennem Lodsreguleringsfonden med en årlig opsejling på ca. 200 mill. kr. med ca. halvdelen fra farvandslodsningerne. Det er ifølge det oplyste planen, at gennemsejlingslodsningerne som nævnt skal skilles ud - indtil videre - og så at sige fortsætte under kongekronen." [SØF51-53/2004 p.4 sp.2] | |
| farvandsområde | |
|
(-t, -r): [EST, NAV1-29+46, NAV4ny217] | |
| farvandsoversigt | |
|
(-en, -er):
[FISK283] | |
| farvandssikring | |
|
(-en, -er): 1. De metoder og redskaber, der anvendes for at sikre eller højne sejladssikkerheden i sejlfarvandene. Det inkluderer bl.a. afmærkning og fyr, uddybning, farvandsovervågning, udgivelse og udsendelse af navigationsefterretninger og navigationadvarsler. 2. Den del af farvandsvæsenets virksomhed, der har med sejladssikkerhed at gøre, fx placering og vedligeholdelse af bøjer og fyr. [SØF 38/2004 p.2 sp.1] | |
| farvandstønde | |
|
(-n, -r): Afmærkningsbøje. [KORTA] | |
| Farvandsvæsenet | |
|
Dansk myndighed, der vedligeholder afmærkning, fyr, kystredning, oceanografiske data m.v. Myndigheden er en del af forsvarsministeriet. Farvandsvæsenet har opereret under forskellige navne siden dets start. Den første kongelige ordre om statsligt opsyn med afmærkningen blev udstedt af Frederik II den 8/6 1560. Ved kundgørelse af 24/11 1848 blev der udnævnt en selvstændig Fyr- og Vagerinspektør under Marineministeriet, og stillingen blev i 1851 delt i to distrikter for hhv. Øst- og Vestdanmark. I 1890 deltes tjenesten i et fyrinspektørområde og et vagerinspektørområde, hvoraf fyrinspektoratet allerede i 1894 fik dannet et fyrdirektorat. I 1932 blev de to afdelinger for fyr og vagere igen samleti Direktoratet for Fyr- og Vagervæsenet. Direktoratet fik i 1960 navneændring til Fyrvæsenet, og i 1973 blev det sammenlagt med Søkortarkivet, Redningsvæsenet og Lodsvæsenet til Farvandsdirektoratet, senere Farvandsvæsenet. [Rigsarkivet m.fl.] | |
| farvegang | |
|
(-en, -e):
[StilD] | |
| farveskift | |
|
(-et, -): Vandets farveforandringpga. af temperatur, saltindhold, lysforhold, indhold af sedimenter etc. [KORTA, SOD] | |
| FAS | |
|
Engelsk forkortelse for [DkSped.For., SØT] | |
| fase | |
|
(-n, -r):
[NAV1-197] | |
| faseanordning | |
|
(-en, -er):
[NAV1-183, NAV4-10] | |
| fasedifference | |
|
(-n, -r): Fasedifferenceprincip. [NAV3 p.59] | |
| faseforandring | |
|
(-en, -er): Faseforskydning. [KORTA, NAV4-51, NAV4ny24] | |
| faselinje | |
|
(-n, -r):
[NAV3-62] | |
| faseskiftmetode | |
|
(-n, -r):
[NAV3-79] | |
| faseændring | |
|
(-en, -er):
[NAV4-51] | |
| fast | |
|
(adj). Brugt i udtryk som: gøre fast. [ABC, MARS] faste brog, kort brog, der ikke tillader kanonen at rekulere. [FUN] faste køl, dss. køl. [DMO] faste lukkemidler. [MÅL28] fast opstillet kompas. [EST, NAV2-15] faste part af et tov. I en taljeløber den ende, der er fastgjort i blokhuset. " Faste-Part kaldes i den løbende Takkelasie den Ende af Touget som staaer fast paa et og det samme Sted, og hvorfra det løber igiennem Blokkene." [FUN, KOF, ORL414, TUX] faste spant » der kan rejses som hele samlede spanter til forskel fra fyldespanter.« »... faste spanter, der rejses inden opklædningen af siderne.« [KUSK70, MHT1/95p29] faste stag. faste stang på en mast. Mærsestangen. [DAH p.56, Saint] faste stang, stængerne, der sidder på masterne, oftest mærsestængerne, til forskel fra de løse stænger, der er bramstænger og bovenbramstænger = røjlstænger. [DMO, FUN] faste stævn, stævnen til forskel fra inderstævne og mellemstævne. [DMO] | |
| fastebardun | |
|
(-en, -er): De tove eller wirer, der går fra de faste stængers top, bramstængernes top, til røstet, hvor de ansættes med jomfruer og taljereb til røstjernene. De afstøtter stængerne sideværts og agterefter. [FUN, SSR p.86] | |
| fastedag | |
|
(-n, -e): Dage, hvor mandskabet ikke får kød udleveret. [HAR] | |
| fastelavn | |
|
(-en, -): Fasten er den periode, der i den kristne kirke strækker sig fra askeonsdag til påske. Fastelavn er betegnelsen på de festligheder, der indleder fasteperioden. Oprindelig strakte fasten sig over 6 uger, hvor søndagen blev undtaget, og der blev altså fastet i 36 dage, men andre længder på fasten er forekommet. Skikken skal stamme fra Moses, der fastede i ørkenen og påbegyndes af munkevæsenet i oldkirken. E. Grundbetydningen af det danske ord er fastholdelse af forskrifter. Det engelske ord er i OE. lencten, der betyder forår. | |
| fastelavnsbåd | |
|
(-en, -e): Båd, der på land medføres ved processioner under fastelavnsfesterne med det formål at indsamle penge til godgørenhed blandt søfolk. [MarK25p227, OPTOG-158] | |
| fastespant | |
|
(-et, -er): " Inden for alle byggetraditioner bestemtes skrogets form af et antal såkaldte fastespanter, der rejstes inden opklædningen af siderne. Disse spanter blev som regel genereret af tangerende cirkelslag i forskellige proportioner, og de tildannedes liggende på en spanteplan, hvor skibet var konstrueret og tegnet efter geometriske metoder i fuld størrelse." [MHT1/95 p.29f] | |
| fastestag | |
|
(-et, -): " Paa de Skibe og Fartøier, hvis Master og Stænger kun have eet Stag, bortfalder Hielpestaget, og paa de Skibe, som have tvende Stag paa hver Mast og Understang, er Fastestaget og Hielpestaget ofte af ligestor Førlighed. [FUN] | |
| faste stopper | |
|
" Faste Stoppere. En saadan Stopper bestaaer af et kort, tykt Toug, som i den ene Ende har en Hex og i den anden Ende en Tallierebsknob og tæt til denne en Svøber. Stopperne tjene til at stoppe Ankertouget med, naar Skibet ligger for Anker, de ere hexede til Øiebolte agten- og foranfor Bedingen, og Svøberen tjener til at giøre Stopperen fast med til Ankertouget; de kaldes faste Stoppere, deels fordi de som oftest paa hele Reisen blive staaende i de samme Øiebolte, deels fordi de ere stærkere end Kastestopperne." [FUN] | |
| fastgøre | |
|
(vb): Dss. beslå. I udtryk som fx: gøre et skib fast. [Röding] gøre et tov fast. [Röding, TUX] fastgøre (vb): Sejl. Dss. at beslå dem. attach. [TUX] | |
| fastholde | |
|
(vb): Dss. gøre fast. [EST] | |
| fastis | |
|
(-en, -): Havis der er helt el. delvis stationær på stedet, hvor den er dannet. Den kan være forbundet med land, stå på grund el. holdes af faststående isbjerge. [BalSice, HIS3-311, NauM131] | |
| fastisgrænse | |
|
(-n, -r): [BalSice] | |
| fastland | |
|
(-et, -): Landmasse af en vis størrelse og i modsætninge til øer. [HAR] | |
| fastlandsklima | |
|
(-et, -er):
[NauM16] | |
| fastlandsskrænt | |
|
(-en, -er):
[FOH p.31] | |
| fastlandssokkel | |
|
(-len, -ler):
[FOH31, NauM126] | |
| fastlods | |
|
(-en, -er):
[LODS25] | |
| Fastnet Race | |
|
Kapsejlads sejlet første gang 15/8 1925. Ruten går fra Portsmouth rundt Fastnet med mål i Plymouth. Indtil 1931 sejlet hvert år, derefter hvert andet. Arrangøren er RORC, Royal Ocean Cruising Club (hed ORC, Ocean Racing Club indtil 1931). [SEH296, YachtingW8/94] | |
| fat | |
|
(adv): Ankeret har fat. [Saint] | |
| fata morgana | |
|
(-et, -er): Meteorologisk fænomen. [TUS303] | |
| fatigue | |
|
(-n, -): Træthed i forbindelse med arbejde: lange vagter, nattevagter, mange timer uden hvile etc. "... at den høje lodsstandard kan opretholdes ... uanset den fremtidige organisering og opsejling for den enkelte lods og det fortsatte profitmotiv uden skelen til fatique-problematikken." [SØF46/2003p5sp2] | |
| Fauick | |
|
Fauick er Benedichts navn for Fowey, en lille by på Cornwalls sydkyst, hvorfra der eksporteres en meget fin, hvid lerart, der anvendes i den keramiske industri. [BEN p.251] | |
| faut | |
|
(-en, -er): Rillen eller fugen mellem de enkelte kordeler i et tovs yderside. [Röding, SES p.85] | |
| fautfragt | |
|
(-en, -er):
[DSØ59, BEF42] | |
| favn | |
|
(-en, -e): Længdemål på 6 fod eller tre alen. I relation til metrisk mål har de gamle mål vekslet med tid og sted. Se særlig artikel om gamle mål for flere enkeltheder. I dag er de fleste eksempler på favnemål med den engelske størrelse som fastsat i SI No. 1804 af 1995, nemlig 1,8288 meter. Den danske længde som fastsat i forordning af 1835, hvor grundenheden fod sattes lig den rhinlandske fod, var på 1,883 m. [KOF] nævner den gamle Pariserfavn på 5 fod. Se yderligere forklraring fra Röding i separat tekst. På ni favne vand. lodde, dvs. måle med et favenmål. E. ON. fadmr = bryst, omfavnelse. Gl. tysk ord for favn er Klafter, der kan træffes på kort og i lodsbøger. [DMO, E/D, HAR, KOF, MMV, MViD, Saint, SOD, TUR, TUX] | |
| favnekurve | |
|
(-n, -r): På søkort linjer, undervandslinjer, gennem punkter med samme favnedybde. [NP100, OSA63] | |
| FCL | |
|
Engelsk forkortelse for ladningsenheden en fuld container til forskel fra consolidated, hvor speditør fylder en containers ladning til flere modtagere. [KbhH6/89, SKT395] | |
| feberhug | |
|
(-get,-):
[SEH284] | |
| februar | |
|
Årets anden måned. 28 dage i almindelige år, 29 dage i skudår. Måneden blev tidl. i Dk. kaldt blidemåned = den måned, hvor vinteren blev blidere. Februar var indtil 450 f.Kr. måneden efter december, men byttede så plads med januar og blev derved den sidste måned i det romerske år, der havde nytår 1. marts. Oprindeligt efter romersk renselsesfest, der afholdtes den 15. februar. Se under nytår eller under kronologiteksten. E. lat. februarius af februa (n pl) = rense, renselsesoffer. [AlleTT/Pol., DSDE, NMA, OCY, ODE] | |
| fed | |
|
(-et, -): Længde sejlgarn. Et fed = 120 tråde à 3,5 alen (x 0,64 m) = 268 m og 12 fed giver 1 streng [ODS], mens [M&V] siger 1 fed à 80 tråde à 3 alen = 153 m og har 10 fed = 1 streng. [KUSK3, M&V, ODS] | |
| fedthorn | |
|
(-et, -):
[H&S65-181] | |
| fedtkop | |
|
(-pen, -per):
[ABC] | |
| fedtpresse | |
|
(-n, -r):
[ABC] | |
| feeder | |
|
(eng): Føde- i sammensætninger med fødelinje, føderejse, hvor mindre skibe fragter delladninger til større skibe, der foretager de længere rejser med ladningspartierne. Service el. skib el. metode. Feedering dækker samling af gods (i containere) fra mindre pladser og fragtningen hen til større basishavne, hvorfra oceanlinjer sørger for videre transport. fælles feedering. Samarbejde mellem forskellige linierederier om at fragte ladning fra mindre havne til basishavnen. Samsejlingsaftale. [SØF6/91] | |
| feederforbindelse | |
|
(-n, -r): Sejlads mellem småhavne og basishavn. Fx mellem Gøteborg og Østersøhavne. [SØF14/92] | |
| feederlast | |
|
(-en, -er): Ladning, der især i containere lastes om bord i mindre kystfartsskibe, der i de store containerterminaler omlader til oceangående skibe. [SØF41-42/2004 p.3 sp.3] | |
| feederrejse | |
|
(-n, -r):
[SØF36/2004 p.6 sp.3] | |
| feederrute | |
|
(-n, -r):
[SØT21] | |
| feederservice | |
|
(-n, -r): Føderuteservice. Bortfragterens service for gods fra mindre havne, der samles op og omlades i en større hovedrutehavn. Fragtfart med mindre skibe, der bringer - især containere - til større havne, som de oceangående skibe anløber, og hvor ladningen omstuves fra feederskib til oceanskib. [SØF41-42/2004 p.3 sp.2] | |
| FEFC | |
|
Engelsk forkortelse for FEFC erstattes denne dato af en mindre magtfuld sammenslutning, der kaldes ELAA, der er forkortelsen for [DkSøf94, SØF47/90+7/91, SØF37/2008 p.6 sp.2] | |
| fejl | |
|
(-en, -): I navigation: talstørrelse, der angiver målelig værdis afvigelse fra sand el. normalværdi. fast fejl. [NAV3-109] grov fejl. normalfordelingsfejl. [NAV4ny207] sandsynlig fejl. [NAV3-12] systematisk fejl. tilfældig fejl. variabel fejl. [NAV3-11 + 109] | |
| fejlaflæsning | |
|
(-en, -er):
[NAV2-17] | |
| fejlellipse | |
|
(-n, -r):
[NAV3-20] | |
| fejlfindingsdiagram | |
|
(-met, -):
[NAV4ny106] | |
| fejlvisning | |
|
(-en, -er): [EL] | |
| Feland | |
|
Feland er Benedichts navn for øen Øland i Østersøen ud for Kalmar på svenskekysten. [BEN p.251] | |
| felucca | |
|
(-en, -er) felukka: Middelhavsskibstype lig en galej, der fremdrives med årer og sejl fra en stormast og en yderst frontplaceret fokkemast. Begge master er med latinerrig. Masterne hælder forefter [Röding] E. [Röding] har længere tekst om især brugen af feluccaer i krigstjeneste. [MarK12-103, TUX] | |
| fender | |
|
(-en, -e): Dss. hviler. Forsk. materialer, der anbringes mellem skibssiden og andre skibe el. kajen. I dag ofte en luftfyldt plastballon tidl. ofte optrevlet tovværk i et hylster. [FUN] Fendere kan også være fast monterede langs skibssiden i form af fx en stålskinne el. bulb. Fender i snuden af slæbebåd. [WEB424] E. lat. defender = beskytte. Til motorskib som nybygning: " To svære fendere af gran, ca. 250 mm i diameter og 1,2 m lange, med gennemgående rundjernsstænger med øjer på enderne for horisontal ophængning samt 2 alm. fendere, ligeledes af gran, ca. 200 mm i diameter og 1,5 m lange, leveres." (1954) [10542 p.43f] korkfender. Korkstumper indeholdt i en flettet tovværkspose anv. som fender. [TUX] tovværksfender. [PSØM69, DST] | |
| fenderliste | |
|
(-n, -r): Gummi el. plastliste langs skrogets side, hvor det er bredest i lodret snit, ofte lidt under dækskant el. under skandækslisten. Listen forhindrer skamfiling mod andet skib el. kaj. [TUR] | |
| fendersejler | |
|
(-en, -e): Slang for en overforsigtig sejler el. en skødesløs sejler, der sejler i åbent farvand med fenderne hængende ude. [POS55] | |
| fendersystem | |
|
(-et, -er):
[EST] | |
| fenderværk | |
|
(-et, -): " For at det kan virke måtte OMØ have udvidet sin fenderliste, så den blev lige bred i begge ender. Fenderværket omkring forskibet er nu så bredt, at man ... kan sidde på det i en liggestol." [SØF51-53/2004 p.12 sp.5] | |
| ferritantenne | |
|
(-n, -r):
[BRE97, SEH152] | |
| ferritkerne | |
|
(-n, -r):
[NAV4-13] | |
| ferrocement | |
|
(-en, -):
[SEH61] | |
| ferromagnetisk | |
|
(adj):
[NAV2-3, NAV2ny12] | |
| ferskvand | |
|
(-et, --): Drikkevand, til forskel fra saltvand eller havvand. [Röding] Som drikkevand også: " Læggersene, samt Proviant- og Vands-Bortstuelse og Fordeeling." Se videre i [Gynt p.29] fylde ferskvand. [SØF31/94] | |
| ferskvandsgenerator | |
|
(-en, -er): [ABC] | |
| ferskvandskapacitet | |
|
(-en, -er):
[ABC, FOH36, NAUM129] | |
| ferskvandskasse | |
|
(-n, -r): " To freskvandskasser, der hver rummer 15 tons, anbringes på 2. dæk ved maskincasingen på stålstrøer med stopknæ. Tankene bygges forsvarligt af stålplader med afstivninger og skvalpeplader. Mandehul med dæksel i den ene ende foroven og 1 tomme lænseskruer af metal arrangeres." (1954) [10542 p.39] | |
| ferksvandskilde | |
|
(-n, -r):
[KORTA] | |
| ferskvandslastelinje | |
|
(-en, -er): " Ferskvands-Lastelinien for Sommer angives ved Overkanten af en Linie, mærket F. Forskellen mellem Ferskvands-Lastelinien for Sommer og Sommer-Lastelinien er den Reduktion, der skal gives for Nedlastning i fersk vand paa de andre Lastelinier." [IKL p.61] Ferskvandslastelinien afmærkes med F på lasteliniemærket og anbringes (deplacementet : 40 x T) over sommerfribordet, hvor T er nedtrykningsvægten i t/cm. [SKT96] | |
| ferskvandsmatros | |
|
(-en, -er): " Frisk Vand Matros." [Röding] Det tyske opslag er under - Baar - ubefaren med modstillingen - Ohrlamm - der også kendes på holl. som - Oorlam - for en befaren matros. | |
| ferskvandspumpe | |
|
(-n, -r): Ferskvandspumpen i større træskibe (1800-1900) stod ofte på banjerdækket med et sugeslange manuelt kunne skiftes mellem de forskellige vandankre eller vandkasser og derfra pumpes op til brugsstedet. [LUS p.83] | |
| ferskvandsreduktion | |
|
(-en, -er): Reduktion i dybgangen for skibets nedtrykning i ferskvand modsat saltvand på grund af massefyldeforskellen. Reduktionen = (deplacementet : 40 x T) t/cm [SKT233] | |
| ferskvandstank | |
|
(-en, -e):
[ABC] | |
| fetalje | |
|
(-n, -r): Gl. for proviant. | |
| fetaljebroder | |
| (-broderen, -brødre): Gruppe af nordtyske sørøvere eller kapere, der hovedsageligt kom fra Mecklenburgkysten. De opererede i anden halvdel af 14. århundrede, men blev af statsmagten overmandet i begyndelsen af 15. århundrede. Nærmere omtalt i Olaf Olsens Ufredens Hav, Gyldendal, 2002. | |
| FEU | |
|
Engelsk forkortelse for [DkSøf94] | |
| FFA | |
|
Eng. fork. for [SØF6-7/2008 p.14f] | |
| f-flag | |
|
Fremmed flag. » En del rederier foreslår danske navigatører at mønstre i skibe under f-flag, mest substandard.« [SØF7/93 p.4] | |
| FIATA | |
|
[SØT86] | |
| fid | |
|
(-den, der): 1. Ters, der anvendes ved syning af løjerthuller etc. [D/E, H&S65-181] 2. Lille splejsespir af træ. [Röding] | |
| fiere | |
|
(?): Gl. Jf. øvrige sprog i [Röding] er betydningen strand, strandbred. Ordet er ikke optaget i [ODS].
[Röding] | |
| figurbog | |
|
(-bogen, -bøger): Bog hvori signalernes visning er tegnet. [SISØ64] | |
| fikspunkt | |
|
(-et, -er): Geodætisk målepunkt. [KORTA] | |
| fiksstjerne | |
|
(-n, -r): Himmellegemer, der set fra jorden ikke forandrer position på himmelkuglen. [AST93, NAV1-128] | |
| filament | |
|
(-et, -er):
[DS862, SØV55] | |
| filao | |
|
Botanisk udtryk. [KORTA] | |
| file | |
|
(vb): Sejladsudtryk: file i vinden = ligge så tæt til vinden ved bidevindsejlads, at sejlene blafrer. " ikke at holde Sejlene rigtig fulde under Bidevindssejlads." [DAH184, ILI p.363, TOP47] | |
| filibuster | |
|
(-en, -e): Vestindisk sørøver. E. Holl. vrijbuiter = fribytter. Ordet vej til eller fra engelsk er diskutabel. Fra ca. 1850 får ordet specielt betydning for eventyrer, der opererede i Vestindien. [OED, NUD] | |
| filler | |
|
filler i wire. Kordel af tråde med tykkelse afvigende fra hovedkordelerne, hvilke gør en wire mere fleksibel. [SKT70-30] | |
| fimbulvinter | |
|
(-teren, -tre): Meget streng vinter. Udtrykket stammer fra den yngre Edda: Snorres tale er profetisk om tre vintre med krig efterfulgt af en vinter, der er så streng, at solens varme bliver opslugt og derefter kommer ragnarok. [D/E] | |
| fin | |
|
(adj.): Om skibsform. " Fiin, Skarp, siges om et Skib, hvis Dannelse under Vandet kniber meget ind og har et Fiint Beløb til Stevnene." [KOF] | |
| finbanker | |
|
(-en, -e): Kanontype fra slutningen af 1600-tallet fra Holland. Det havde 8-punds kugler. [MHT1/1981p23] | |
| findested | |
|
(-et, -er): Position, hvor en adsplittet konvoj skal samles. Positionen angives i et findebrev, der er forseglet og først åbnes, efter adskillelsen har fundet sted. [DMO] | |
| fin-first voith tractor | |
|
Fremdrivningssystem til slæbebåde. " Slæbebådene er af fire forskellige typer: Conventional, Azimuth Stern Drive, Tractor og Fin-First Voith Tractor." [SØF03/2004p3sp5] | |
| finfordråbning | |
|
(-en, -er):
[B-II-2-39] | |
| finregn | |
|
(-en, -): Regn af meget små dråber. [DdkVejr] | |
| finskrue | |
|
(-n, -r): Indstillingsskrue på sekstant. [NAV6-177] | |
| fingergreb | |
|
(-et, -):
[NAV1-108, NAV2-17] | |
| fingerling | |
|
(-en, -er): Rorløkke. " Stærke jernhængsler, der med jernvinkler til begge sider er forbundet med agterstævnen, og i disse hængsler hænger med rorets tappe selve rorbladet, så det som en dør kan dreje på sine hængsler i en vinkel med agterstævnen." [Röding], moderne stavet E. Fra ty., hvor Fingerling betyder lille finger tut eller handskefinger. Ordet forekommer ikke i [ODS]. | |
| finhedsgrad | |
|
(-en, -er):
[KEN11] | |
| finhedskoefficient | |
|
(-en, -er): Finhedskoefficienterne deles i kassekoefficient, vandliniekoefficient, middelspantkoefficient, cylinderkoefficient og lodret cylinderkoefficient. [SKT81] " Den Finhedskoefficient, der bruges i Fribordstabellen, bestemmes ved Formlen: c = deplacementet moulded i tons ved middeldybgangen som er 85 % af Dybden moulded (d1) divideret med produktet af 1,025 x L x B x d1. Koefficienten maa ikke regnes mindre end 0,68." [IKL p.93] | |
| finhval | |
|
(-en, -er): lat. Balaenoptera physalus. | |
| finkenet | |
|
(-tet, -): 1. Net udspændt mellem støtter oven på bakken, kobryggen, kulen eller skanseklædningen. På orlogsskibe kunne mandskabets køjetøj placeres her som værn mod geværkugler og sprængstykker under kamp. " Finkenetter kaldes de Netter der hænger langs Reylingen rundt omkring et Skib, hvorudi Manskabets Køyer bliver Lagte og Stuede paa en Maade at de giøre et Brystværn for Folkene paa Dækket." [KOF] " Paa Krigsskibenes Reiling er befæstede Jernsceptere, hvori der ligge Trælønninger. Paa disse og Skibets Reiling ere, saavel inden- som udenbords, fastspigret malet Seildug, kaldet Finkenetter. I disse ligge Mandskabets Køier om Dagen; de tjene desuden til Beskyttelse mod Skraa og Musketkugler. Finkenetterne gaae rundt om hele Skibet og om Agterkanten af Kulen, samt paa Linieskibe paa Forkanten af Hytten." [DMO] [KOF, Röding] [DSF166, H&S80-33, ORL409, SøFolk, SØM22-268, TUS38+99, TUX] 2. Kantstillet planke over lønningsplanken. Oven på finkenettet er der ofte lagt yderligere en finkenetslønning. [VerV2] | |
| finkenetsklæde | |
|
(-t, -r): Malet sejldugsdække, der overspændtes finkenettet, når køjerne var anbragt deri. [TUX] finkenetsklædning i mærset. | |
| finkenetsliste | |
|
(-n, -r): " Finkenets Listerne ere Træe Lister, der i steden for det Toug som er viist i Fig. 141 at være trokket igiennem Øynene af Finkenets Sceptrene bliver lagt i en Gaffel som Scepterne haver i steden for Øynene, naar de dertil ere indrettede, og bliver Finkenetterne lidsede efter." [KOF] | |
| finkenetslønning | |
|
(-en, -er):
[EL, VerV1-40] | |
| finkenetsscepter | |
|
(-et, -e): Støtter på begge sider af finkenettet. Finkenettet fastgøres hertil. De består af et lige ben på hvis midte, der er et vinklet ben, der på overdelen er parallelt med det lige ben i en afstand af 40-50 cm. Begge overender slutter i en lille gaffel, hvori lønningslisterne ligger, og hvorpå finkenetsdugen sættes fast. [DMO, HAR, Saint, TUX] | |
| finkenetsstøtte | |
|
(-n, -r): Løningsstøtters forlængelse over lønningen. [Röding, KUSK73] | |
| finnekøl | |
|
(-en, -e): Smal og dyb køl, 'som en finne'. [POS71, TUR] | |
| finnestabilisator | |
|
(-en, -er): Undervandstværskibsfinner, gyrostyrede, til ved ændring af vinklen i forhold til det horisontale plan at modvirke slingerage. [SKT453] | |
| finneskude | |
|
(-n, -r) (finlapperskude): Se under finskude nedenstående. [MarK12-97, Sk.isøen p.33+114] | |
| finnjolle | |
|
(-n, -r): Enmandsjolle, lgd. 4,5 m, br. 1,51 m, vægt 145 kg. Sejlareal 10,00 kvm. Konstruktør Richard Sarby, Sv. 1950. [BÅD4/92p54, TS254] | |
| finregn | |
|
(-en, -): Meget fine vanddråber i stor og tæt mængde, der falder fra en sky. Finregn kan også falde underafkølet, så vanddråberne fryser til is ved berøring med et stofs overflade. [8690 p.110] | |
| finskude | |
|
(-n, -r): " Find Skude et Slags Fartøyer fra Findland, de fører tre Master med Raae Seyl, som kan fiires ned paa Dækket, da Master og Stænger ere i et, de ere gierne Klinke bygt." [KOF] | |
| FIO | |
|
Engelsk forkortelse for [BEF26, DkSøf94] | |
| fiol | |
|
(-en, -er): Fiolen på bovsprydet. " Det er klamper, der sidder på begge sider af den yderste ende af bovsprydet og har form som en violinkasse, hvorfor man også tidligere kaldte de for violinen. De tjener som befæstelse af fokkestaget, der ligger rundt om bovsprydet..." [Röding] | |
| fiolblok | |
|
(-ken, -ke): Blok med to skiver i samme plan, så formen ligner en violin. Se under blok. [DMO, FMK122, KOF, TUX] | |
| FIOS | |
|
Engelsk forkortelse for det samme som FIO samt inklusive stuvning: [DkSøf94] | |
| FIOT | |
|
Engelsk forkortelse for det samme som FIOS samt trimning af last: [DkSøf94] | |
| fire | |
|
(vb): Slække, sænke, lade tov eller trosser løbe ud, give ud. Det modsatte af hejse el. hale (ind). Bruges fx i udtryk som: [DSH, EST, TUX] " Fiir Ankeret for Kranen! det er at fiire Fligene ned fra Reylingen hvor de hænger i Røstlinen og lade Ankeret alleene hænge ved Pertyr Linen i Ringen under Kran Bielken og saaledes gandske færdig til at falde i Bund." [KOF] " At fiire Forskiøderne for at gaae bi de Vind." [Röding] fire af. fire af. [KOF] fire af. [TUX, 5404 Tudor296] fire en bras. fire en bugline. fire ned. » [Dampier47, OED] fire så småt. fire så småt. [HAR] fire så småt. [KOF] fire villigt. fire villigt. [EST] fir skødet af. fir væk. [HAR, KOF, Saint] Vinden ændrer retning. [Saint] | |
| firestregspejling | |
|
(-en, -er):
[BRE106, NAV1-100] | |
| firskåret | |
|
(adj): I udtryk som: firskåret gie, firskåret talje. [EL, KUSK64] | |
| fireslået, firslået | |
|
(adj): I udtryk som: fireslået tovværk. [ABC, EL] | |
| 470 jolle | |
|
(-n, -r): Tomandsjolle, lgd. 4,70 m, br. 1,68 m, vægt 115 el. 120 kg. Sejlareal 12,70 el. 13,30 kvm. Spiler 13,00 el. 12,40 kvm. Konstruktør André Cornu, Fr. 1962. [BÅD4/92p54+5/90; de to kilder giver forsk. mål.] | |
| 420 jolle | |
|
(-n, -r): Europæisk international klasse, i Danmark særlig benyttet af kvinder. Lgd. 4,20 m, br. 1,63 m, vægt 98 kg. Sejlareal 10,25 kvm, spiler 9 kvm. [BÅD5/90] | |
| firer | |
|
I udtryk som: firer med styrmand. [KbhH1/90] | |
| firing | |
|
(-en, -er): Bådtype. [H&S51-8] | |
| firkant | |
|
(-en, -er): Specielt om den firkantede top af en mast. [TUS294, TUX] [Saint] 2. I udtryk: brase firkant. Sætte ræerne tværs på skibets længderetning. Se også under bras. [Saint, TUX] | |
| firkantsejl | |
|
(-et, -): Sejl skåret med firesider. [DSF157] | |
| firløber | |
|
(-en, -e): Talje med to toskivede blokke. [Röding] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste del af bogstav fis-fonå-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 16.12.2011 | Gå til forkortelseslisten |