Maritim ordbog bogstav F

Maritim ordbog Stikord, anden del af F-ord fra Fis til fonå Opdateret 4. marts 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

fishermans stagsejl
	Dss. knækstagsejl. [VerV2]
fishfinder
	(-en, -e): Engelsk for ekkolod indrettet til at kunne vise fiskestimer. Se fiskefinder. fishfinder. [BÅD3/94]
fisk
	(-en, -): 1. Indfatning på dækket omkring masten og evt. hullet masten kommer op gennem i dækket af kraftigt tømmer. partner. Fisk omkring mast, spil og pumpe. [DSH, KUSK72, MOS1p248, TUS303, TUX] " Fisken eller Mastehullet i Dækket kaldes de Huller i Dækkene, hvorigiennem Masterne gaae ned i deres Spor paa Kiølsvinet." [KOF] " Fisken omkring Spillet, det er det Hul hvorigiennem Spillet gaaer ned igiennem Dækket, hvor der er et Dobbelt Spil, er Fisken med løse Planker til at tage op, saaledes som det er viist i Fig. 177, hvor m er Hullet hvorudi Spillet vandrer." [KOF] partner // partner of the capstan // mast hole. [HAR, KOF, Saint] [Saint] har yderligere en rorfisk: helm-port. " Sådan kaldes alle runde åbninger i dækkene, hvorigennem masterne, pumperne og gangspillenes underdele går igennem ned til deres spor, hvori de fastgøres. Og sådan kaldes også de kraftige tømmere, der forstærker dækket ved disse åbninger. Fiskene har i store skibe omtrent en fod større diameter end masten selv, og for at intet vand skal trænge ned gennem fisken, sættes der en krans af tømmer[-kiler] rundt om masten og desuden lægges en sejldugskrave derover..." partner. [Röding] E. fra det forstærkningstømmer, der sad omkring mastehullet og lignede en fisk. 2. Fisken, hvormed en forladerkanon på rapert indstilles horisontalt. En kile. quoin in artillery. [Röding] 3. Levende væsener, der lever i vandet og ånder ved gæller.
fiske
	(vb): 1. Fange noget ved hjælp af krog eller net. I udtryk som: fiske et anker op. sweep // drag for an anchor. [HAR, Saint, Benzon] fiske bøjen. catch the buoy. fiske ind på et sejl. Hive det sammen el. op, når det skal pakkes på råen. [TUX] trice up the bunt of a sail. [Benzon] 2. rage uklar om tov, hænge fast i noget, gribe fat i noget, beknibe sig om fx tovværk. [ABC, EST, TUX]
fiskeassistent
	(-en, -er): »... tager tre år og 8 måneder, og den er et speciale under de nye erhvervsuddannelsers landbrugsuddannelse ... kvalificerer sig til at arbejde inden for alle slags dambrug.« [Fiskeriteknol.25/91]
fiskeauktion
	(-en, -er): -. [T.f.Redn.5/89]
fiskebanke
	(-n, -r): fishing ground. [EST, FISK303]
fiskebestand
	(-en, -e): -. [Pjece89, HavetsØkopol.25]
fiskebøje
	(-n, -r): -. [T.f.Redn.5/89]
fiskedag
	(-en, -e): -. [OSA36]
fiskedræg
	(-et, -): Ankertype med tre eller flere flige og hvormed man fisker efter tabte genstande som ankertove og ankre. creeper. [Röding]
fiskedræt
	(-et, -): -. [Lukas5,1-11: Peters fiskeri]
fiskefartøj
	(-et, -er): Fartøj, hvorfra der drives fiskeri. fishing craft. [ABC]
fiskefinder
	(-en, -e): » Ultranav-modellen indeholder desuden et avanceret fiskefinder ekkolod med en lang række funktioner og muligheder.« -. [BÅD3/1992 p.7]
fiskeflåde
	(-n, -r): Et antal fiskefartøjer, der fisker i en gruppe, der trafikmæssigt kan voldeproblemer at passere i henhold til søvejsreglernes almindelige vigeregler. fishing fleet. [SØV p.9]
fiskeform
	(-en, -e): -. [H&S89-100]
fiskegarn
	(-et, -): fishing net.
fiskegrej
	(-et, -): I redningsbåd: fishing tackle. [MarS, TS83]
fiskegård
	(-en, -e): fish weird. [DAS73, E/D]
fiskehage
	(-n, -r): -. [PSØM114]
fiskehukkert
	(-en, -er): -. [DDV73]
fiskejolle
	(n, -r): yawl. [Saint]
fiskekiste
	(-n, -r): Dam i et fiskefartøj, hvor fiskene kan leve i søvand, der indlades gennem huller i bund eller side af fiskekisten. well of a fishing vessel. [Röding]
fiskeknob
	(-et, -): -. [ABC, PSØM25]
fiskekrog
	(-en, -e): fish hook. [Röding]
fiskekvase
	(-n, -r): Sejlfartøj af størrelse og med rig som en jagt. Den har en dam midtskibs. fishing smack with a well-. [FUN, VerV1-151]
fiskelag
	(-et, -): -. [K-56-58]
fiskelanse
	(-n, -r): " Fiske-Lantse." En slags fiskespyd eller lyster af rivelignende form med et antal tænder med modhager og sat på skaft. fish-gig. [Röding]
fiskelup
	(-pen, -per): -. [FISØ27, TAN3-14]
fiskemand
	(-manden, -mænd): Mytologisk skikkelse med fiskehale. -. [HAVF147f] E. gr. Oannes. Filistrene kaldte ham Dagon.
fiskemeed, fiskemed
	(-et, -): -. [H&S47-74]
fiskemester
	(-eren, -re): -. [Fiskeritekn.25/91]
fiskemærke
	(-t, -r): »...knækkede bundgarnspæle ... afmærkes med et fiskemærke, forsynet med et sort flag og en gul lysrefleks.« -. [KAP21, Pjece89, TUR6-050-01]
fiskenet
	(-tet, -): Garn flettet af line med masker af forskellig størrelse efter hvilken fiskeart, der ønskes fanget og iht. lovgivningens fastsatte maskemål. fishing net. drivgarn. drifting net. overfladenet. surface net. trawlnet. trawling net.
fiskeplads
	(-en, -er): -. [FISK298, Pjece89]
fiskepleje
	(-n, -r): -. [Pjece98]
fiskepolle
	(-n, -r): -. [FISØnyudg.1]
fisker
	(-en, -e): Person, der udfører fiskeri. fisherman. fisker på Newfoundlandsbankerne. banker. fisker på Nordsøbankerne. dogger. [HAR]
fiskerbåd
	(-en, -e): Båd der anvendes til fiskeri. fishing boat. [FISK297, TUX]
fiskeredskab
	(-et, -er): » Trawling is used to about 350 fths and dredging is also used on the seabed when it is shallower water down to around 50 fths. Mid-water trawling is also used from the surface to a point clear of the bottom. Encircling gear is used to scoop up quantities of fish as in purse seining down to about 50 fths and seine netting on the seabed down to 350 fths. Static fishing gear includes gillnets and setnets used from the surface down to where the bottom is up to 50 fths deep, long lining from the surface down to the seabed at about 150 fths and pots used on the seabed down to 400 fths to catch the crustaceans. A side trawler sets and hauls the trawling gear over the side and, as the name implies, the stern trawler does the same over the stern.« fishing gear // fishing tackle. [ABC, SKT70-186, D/E, LloydR.2/89, MarS]
fiskeredskabsafmærkning
	(-en, -er): " I de kystnære farvande skal nedgarn, kasteruser og krogliner afmærkes med bøje og 2 flag og 2 gule lysrefleksbånd i redskabets vestlige ende og 1 flag og 1 gult lysrefleksbånd i redskabets østlige ende." -. [Brochure 2000 Fiskeridirektoratet p.8 sp.1]
fiskerejse
	(-n, -r): fishing voyage. [EST]
fiskerevle
	(-n, -r): -. [OSA93]
fiskeribank
	(-en, -er): Pengeinstitut. -. [DAS161, Havfiskeren17/1-91]
fiskericertifikat
	(-et, -er): -. [DAH84, SKT93]
fiskeridirektorat
	(-et, -er): -. [DAS157]
fiskerierhverv
	(-et, -): fishing industry. [EL]
fiskeriforbud
	(-det, -): -. [FOH76]
fiskeriforening
	(-en, -er): -. [T.f.Redn.5/89]
fiskerigrænse
	(-n, -r): -. [FISK296, HavetsØkopol.21]
fiskerihavn
	(-en, -e): -. [FISK155]
fiskerihjælpeskib
	(-et, -e): -. [DkSkibsf.3/88]
fiskeriinspektion
	(-en, -er): -. [FISK330, ORL278]
fiskerikontrol
	(-len, -ler): -. [FOH148, ORL279, SØR47]
fiskerilov
	(-en, -e): -. [DAS30+158]
fiskeriministerium
	(-umet, -er): The Ministry of Fisheries. [FISK292]
fiskerimønster
	(-eret, -re): -. [FOH131]
fiskeripatent
	(-et, -er): (1806). -. [Skibsbygn,RingAnd.p119]
fiskeriregulering
	(-en, -er): -. [HavetsØkopol.25]
fiskerirådgivning
	(-en, -er): -. [FOH120]
fiskerisektor
	(-en, -er): -. [FISK292]
fiskeriterritorium
	(-umet/et, -er): -. [DS764, FISK292, HavetsØkopol.21]
fiskeritoldseddel
	(-len, -ler): ».. udfylder de lovpligtige fiskeritoldseddel på proviant.« -. [Havfisk.17/1-91]
Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium
	Technological Laboratory of the Ministry of Fisheries.
Fiskeriministeriets Industritilsyn
	The Fish Inspection Service of the Ministry of Fisheries.
fiskerknob
	(-et, -): Dss. engelsk knob. fisherman's knot. [LUND p.36]
fiskerkvase
	(-n, -r): Fiskefartøj med en fiskedam. Som sejlskib ofte jagtrigget. buss // fishing boat with well. [HAR, KOF, TUX] " Fisker Qvasse, et lidet Fartøy til at bringe levende Fiske udi, det er indrettet med Kalfaterede Kasser i Lasten, hvor Søe Vandet har frie Løb ind og ud af igiennem Huller i Klædningen." [KOF]
fiskerleje
	(-t, -r): fishing hamlet. [DS126, OSA36, RED21]
fiskerlærling
	(-en, -er): » Thyborøn Fiskeriskole har udklækket det første hold f. - den nye uddannelse som SØF har lanceret.« -. [SØF/95]
fiskerplads
	(-en, -er): Indesluttet fiskerplads. pen. [HAR]
fiskeskib
	(-et, -e): " Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer." fishing vessel. [LOV nr. 15 13/01 1997, § 2]
fiskerstagsejl
	(-et, -): Sejl på fiskeskonnert. Stagsejl mellem fokke- og stormast med sit længste lig langs stormasten og skrående ned mod fokkemasten, gående lidt længere ned end gaffelfokken. -. [JegerSejler?]
fiskeruse
	(-n, -r): fishing trap. [D/E, NP100] rusepæl. fishing stake.
fiskerøje
	(-t, -r): Knob, der giver et øje, som er særlig let at binde på våde og glatte liner. angler's loop.
fiskesalgsforening
	(-en, -er): -. [T.f.Redn5/89]
fiskeskib
	(-et, -e): Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer. fishing vessel. [DS601, STCW3]
fiskeskipper
	(-en, -e): skipper. [DS502, EST, HOR11-12/89]
fiskesorteringssystem
	(-et, -er): Mekaniske apparat, der kan sortere de fangede fisk efter ombordtagningen. fish sorting system. [SØF44/2003p11sp1]
fiskerstik
	(-ket, -): Dss. rendestik. Ligner et gårdingsstik. Tovet gives en bugt, og med den korte ende gøres en tørn om den anden part, og den tørnede tamp bændsles til egen part med den lange tamp gående frit igennem tørnen. Bruges når en stor bugt af ankertrosse skal hales gennem klysset for at holde bugten oppe. fisherman's bend. [FUN]
fiskerøje
	(-t, -r): angler's loop.
fiskestime
	(-n, -r): Samling af fisk, der bevæger sig som en samlet masse i vandet. shoal of fish. [FOH117, FISØ1, SØF44/2003 p.11 sp.1]
fiskestykke
	(-t, -r): Træpartiet ved en mastekrave. Hvr masten går gennem dækket for at opnå vandtæthed. coaming og a mast // mast coat. [Benzon]
fiskestyrmand, fiskerstyrmand
	(-manden, -mænd): -. [SØF2/91]
fiskesæson
	(-en, -er): -. [DS703]
fiskesøgning
	(-en, -er): -. [FISØ45, FOH145]
fisketakkel
	(-kelen, -kler): -. [FMK55]
fisketid
	(-en, -er): -. [OSA22]
fisketorpedo
	(-en, -er): -. [SØK181, TUS166]
fisketrawler
	(-en, -e): -. [DkSkibsf.3/89]
fiskevod
	(-det, -): " Fiske Vaad eller Garn, der gives Skibe med paa de lange Reyser for at fiske med, for at erværve Mandskabet Forfriskninger." fish net // fish sean = seine. [KOF]
fjernafsøgning
	(-en, -er): " En anden udbredt årsag til, at der ikke blev holdt behørig udkig var, at radaren var indstillet på et lille afstandsområde og ikke blev brugt til fjernafsøgning." distance search. [Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.18]
fjerne
	(vb): I udtryk som: fjerne sig fra. sheer off. [HAR]
fjord
	(-en, -e): Hos [Röding] også kaldt for golf. gulf. [Röding]
fjordhavn
	(-en, -e): Havnetype. " Fjordhavnen, der er beliggende i bunden af et fjordsystem med et godt opland." -. [DANHAV p.9]
f-kanal
	(-en, -er): Særlig VHF-kanal stillet til rådighed for radiotrafik mellem fiskefartøjer, og som kan benyttes i internationalt farvand samt i de nordiske landes territorialfarvande. F-channel. [P&Tpjece 6/83 p.3]
fladbundet
	(adj): Om skib med plan vandret bund. Giver stor lasteevne og ringe dybgang. flat bottomed. [KOF, Saint] fladbundet fartøj. kettle-bottomed craft. [KØN p. 346]
flag
	(-et, -): 1. Symbol for nation. Ofte et rektangulært stykke stof med mønster i forsk. farver el. et tegnet og påsyet motiv. På skibe føres nationalflaget agter på et flagspil el. under gaflen. På mastetoppene el. under sallinger føres gæsteflag for fremmed nation og i stævnen kan føres en gøs, et lille flag på en kort flagstang fx FN-flag. national flag // ensign // colours. Det britiske flag: Union Jack. Fritidsfartøjer fører i England: the red ensign. Symbol for institution, rederi, selskab etc. flag // banner. En længere tekst om flaget har sin egen fil. » Flag: et af tynd Dug og forskiellige Farver Veyende Tægn, som et Skib fører agter, for at viise af hvad Nation det Skib er, som fører det, hver Nation har saaledes sit særskildte Tægn der føres af dets Skibe.« Citat fra Koefoed: Dansk Søe Ord-Bog, 1780c. [KOF] " Et Flag er syet af Haardug, og giver tilkjende ved Farven, Figuren og Stedet, hvor det heises, ligesaavel til hvilken Nation, Skibet hører..." [FUN] E. ON flaki = fletværk med ris = bred og flad; fra germ. fflaken - ffleogan = to fly or float in the wind [FOW] Dannebrogs udseende Reglerne for det danske flags udseende stammer fra Forordning om Couffardie-Skibes og Commiss-Fahrernes, samt de Octroyerede Compagniers Skibes, Flag og Giøss, samt Vimpler og Fløye. Forordningen blev givet af Frederik V den 11. juli 1748. Et Dannebrogs dimensioner (stutflag) skal været, så forholdet bliver 7 : 9¼, hvor de sidste ¾ er beregnet for slitage. Farven på Dannebrog Stutflagets farve er ikke angivet nærmere. Orlogsflaget skal have en dybrød farve noget mørkere end Dannebrog. Orlogsflagets farve kaldes også for kraprød og det almindelige flags for dannebrogsrød. Dansk flag Dansk flag - se også Dannebrog - har været brugt til søs som stutflag og som splitflag. Splitflag: Splitflaget er anvendt af flådens skibe fra før Christian IVs tid, men reglementeret først fra ca. 1580. I Søkrigsartiklerne fra 1752 er brugen af Dannebrog med split beordret. Herefter kaldes splitflaget ofte for orlogsflaget. Foruden orlogsflåden kan danske udenrigsrepræsentation også føre "rent" splitflag, dvs. splitflag uden yderligere mærker. Tidligere, mens de nævnte områder var danske, kunne også Grønlands amtmand, Islands minister, Vestindiens guvernør og Færøernes amtmand føre rent splitflag. Statens fartøjer og orlogsflådens skibe har vist splitflaget, mens handelsskibe har benyttet stutflag med visse undtagelser for skibe med særlig tilladelse. Når andre skibe end flådens skibe har benyttet splitflag har dette ofte haft et ekstra mærke. Se yderligere i separatfilen. Flagtyper agterflag, kampagneflag. ancient, ensign or colors of any nation. [Röding] blodflag. bloody ancient. [Röding] Ordet ancient er ikke en fejlskrivning for ensign, men brugtes tidliger. Oprindeligt er det dog en fejlfortolkning af ordet ancient. [JM, OED] fredsflag, hvidt flag. flag of truce. [Röding] frit flag. " Ogsaa mindre fartøjer som DIE LERCHE foretog foruden rejser i Østersøen også sejlads på England, Hollnad, Frankrig og Middelhavslandene, hvor de under de mange koalitionskrige i napoleonstiden høstede de store fordele af sejlads under frit flag." [7003 nr.19] kampagneflag sættes på krigsskibe for at vise sin nationalitet. ensign. [DMO, HAR] Kompagniflag. Visse handelsselskaber og andre institutioner har haft ret til at føre særlige flag. Kompagniflag = company ensign. [Saint] Koffardiflag - handelsskibes flag, der på [DMO]s tid var et dannebrog med kongens navnetræk i midten. I dag er dansk koffardiflag lig dannebrog. merchant flag. [DMO] kommandoflag. Flagofficeres flag, dvs. admiralitetsflag [DMO, HAR]. flag. [Röding] kongeflag. Et orlogsflag med kongens våben i midten. [DMO] lodsflag. Enten det signalflag et skib sætter for at tilkalde lods = signalflag G; eller det signalflag et skib sætter, når der er lods om bord = signalflag H; eller det særlige lodskendingsflag, som et lodsfartøj sætter for at vise andre skibe, at det har lods om bord. Før der var faste signalflag for lods, kunne man tilkalde lods ved at sætte et flag fra fortoppen under anduvning. pilot flag. lystyachtflag. " Dette flag, der består af det danske orlogsflag med bogstaverne Y.F. i gult i den øverste firkant nærmest stangen, kan herefter føres på sådanne, herboende danske tilhørende dæksbåde (halvdæksbåde), som udelukkende er bestemt til lystfart. Statsministeriet, den 11. oktober 1957." yacht flag. [TS62 p. 189] nationsflag. national ensign // colours. [DMO, HAR] orlogsflag. Det særlige dannebrog, som marinefartøjer anvender. pischarflag, pascharflag. signal for a general council. [Röding] Signalet sættes på et kommandoskib for at tilkalde de øvrige skibschefer til konference eller krigsråd. Flaget var på hollandske skibe en gang et blåt flag, der også kunne anvendes til at kalde alle om bord før afgang. [JM, Röding] signalflag. signal flag. splitflag. swallow-tailed flag. splitflag. flag terminating in two ends. [Röding] stutflag - det almindelige dannebrog. square flag. Flagning Flag i sjov er visning af et flag sammenholdt på midten, liggende timeglasfacon, som tegn på, at skibet er i nød. Engelske skibe viser Union Jack med nederste del øverst. ensign with a waft // flag in a waft. [DMO, HAR, KOF, Röding, Saint] Flaget i Sjov. " Et Flag heist i Sjouv er et sammenrullet Flag efter Længden, sammenholdt med nogle Fangninger eller Mulestik, og heist som Signal enten for at kalde Skibets Fartøier ombord, eller for at give tilkjende for andre Skibe, at man er i Nød og behøver Hjelp." [FUN] flage på halv. flag at half mast . [KSL] flagning over toppene = festlig flagning. Ved festudsmykning af skibe, fx ved stabelafløbning, jomfrurejser etc. kan signalflagene sættes i forlængelse af hinanden fra forstævn over mastetoppene til agterenden. dressing ship. [KSL, MacMillan Handbook 1984p188ff] hejse et flag. hoist a flag. [Röding, Saint] parlementarflag. Flag brugt som signal til modpart om ønske af forhandling. flag of truce. [Saint] pynte med flag. dressing a ship. [HAR] stryge flaget. Hale flaget ned som tegn på overgivelse. strike the flag. [Röding, Saint] sørgeflagning. " Sørgeflagning kan kun finde sted, når fartøjet er til ankers eller i havn. Kun yachtflaget sættes som sædvanlig i top og hales derefter på halv. Sørgeflagning foretages kun på den dag, hvor den pågældende begivenhed finder sted, bliver bekendt eller højtideligholdes. Forinden flaget nedhales, hejses det først på hel stang." mourning flag. [TS62 p. 192] vaje, lade et flag vaje. display the flag or colours. [Röding] » I det ottende glas lod generalen det blå flag vaje.« [MHT1/95-4] »... seven top armours (painted cloths for the tops)..« [Mr.Pepys' Navy-9] [BÅD1/93, Kopier i K014, TUX.] 2. Signalflag. Se signalflag 3. Synonym for et land. » Hvilket flag fører det?« [TUX]
flagcertifikat
	(-et, -er): Registreringsbevis for fritidsfartøj under fem tons, der med et målebrev som bevis kan få udstedt et flagcertifikat, der påviser ejerens ret til fartøjet. flag certificate (2000). [KSL]
flagdug
	(-en, -e): Dss. hårdug. Tidl. uldent stof, i dag oftest kunststoffer med mere slidstyrke. Flagdug kan være indfarvet, eller flagmønsteret males på en ensfarvet dug. bunting. [DMO, KOF, Röding]
flage
	(-n, -r): Vindstød eller vindbyge. Dss. [Saint]s flagger nedenstående. " Et pludseligt vindstød, regn-, torden- eller haglbyge. Det er det samme som en kastevind, dog synes virkningen af en kastevind at være stærkere og kan derfor også kaldes for en kraftigere flage." flaw. [ODS, Röding] E. Ordet flage bruges i [Röding] også i sammensætninger med regnflage og vindflage.
flage
	(vb): At sætte eller have flag sat. flag. flage ud vil sige at et skib skifter nationalitet og forlader det danske skibsregister. flagging out // reflagging. [D/E, MaMi] Sætning af flag ved festlige lejligheder. dress a ship. [Röding] " Man siger om et Skib at det flager, naar det fra Toppene af Stængerne til Nokkerne af Ræerne, og flere Steder, er behængt med Flag." [FUN] flage over toppene. dress the ship. [Benzon]
flagfald
	(-et, -): Linen, hvormed man hejser og haler ned et flag. flag halyard. [FUN]
flagføring
	(-en, -er): [XLIV, Stk. 2] " Flagføringen angaaende, da skulle alle paa disse Farvande seylende Skibe i allle Maader, som paa andre Coffardie-Mænd, entholde sig fra Split-Commis Flag-, samt Vimpel-Føring, og allene, efter Forordningen om Flag- og Vimpel-Føringen, bruge det Danske Coffardie-Flag og Coffardie-Giøs, samt Fløye." (1797) display of flags. [ART p.41]
flaggaffel
	(-gaflen, -gafler): " Signalrå på fokkemast og flaggaffel på stormast." monkey gaff. (1954) [10542 p.56]
flaggalej
	(-en, -er): En flådes kommandochefs galej. commanding galley. [KOF]
flaggast
	(-en, -er): Sømand, hvis opgave det er at sætte og bjærge flagene, især brugt om signalflagsgasten. a mariner who has the care of the flags. [Röding]
flagger
	(-en, -e): Vindpust. puff of wind. [Saint] Se også ovenstående flage som sb.
flagkaptajn, Flagcapitain
	(-en, -er): En slags generaladjudant hos admiralen i en flåde. [DMO] flag captain. [KOF, Röding, Saint] " Flag Kaptain, et betydelig Embede i en Flode, og kaldes saaledes den Officier der under Admiralen, besørger alle Befalinger og Signaler uddeelte til de vedkommende, han bestyrer Flodens Orden saa vel til Ankers som under Seyl, og paa hans Raporter til Admiralen, der umuelig selv kan oversee alt, kommer Flodens Ledning meget an paa." [KOF] " Saaledes kaldes i et Admiralskib den Capitain, der ved Hielp af Signalerne meddeler de andre Skibe Admiralens Befalinger." [FUN]
flagknap
	(-pen, -per): Lille træskive fastgjort oven på flagspillet. Den har to blokskiver eller ruller, som flaglinen skæres over. truck of the flag staff. [HAR, KOF]
flagknob
	(-et, -):Også kaldet skostik, skødestik og væverknob. Knob, der særligt anvendes ved fastgøring af flaget til flaglinen. sheet bend. [Bådnyt4/1998 p.70 sp.1, KSL, LUND p.44]
flagknop
	(-pen, -per): Dss. fløjknap. acorn // truck. [Röding]
flagline
	(-n, -r): Line, der er skåret i et flagspil og som flaget fastgøres i, når det hejses. ensign halyard. [FUN, KSL]
flagmand
	(-manden, -mænd): 1. Officer af admiralsrang, der har ret til at føre eget flag. flag officer. [DMO, HAR, KOF, Röding] 2. De besætningsmedlemmer, der sørger for flagsætning og signalering. flagman. [D/E, DMO, KOF] " På den øverste skanse uden for Hytten er ordineret til hvert stykke på een side 5 mand. Samme stykker bliver kommanderet af konstabelens folk og har til hjælp alle flagmændene. På hytten står trompeterne og 2 flagmænd." [MHT1/95 p.9] " I de store Skibe haves en Overflagmand, hvis Bestilling især er at have Opsigt med Signalerne og at kjende dem." [FUN]
flagpose
	(-n, -r): Pose til opbevaring af flag. Posens indhold er skrevet / malet udenpå. flag bag. [DMO]
flagre
	(vb): Flagre et skib. Pynte et skib ved at sætte mange flag ved festlige lejligheder. Se også under flag om flagning over toppene. dress a ship // put aboard a ship's waist cloths. [Saint]
flagsang
	(-en, -e): For Dannebrog er skrevet mange sange. Her er et udvalg. flag song // hymn to the flag.
flagskib
	(-et, -e): 1. Største, nyeste, fineste eller topen af anden målbar kriterium for en flådes topmodel. flagship // admiral ship. [HAR, KOF, Röding, Saint] 2. Det skib, som flådechefen er om bord i. flagship. [DMO, FUN] " ... alt sammen standard i , der er det splinternye flagskib i Yacht A/S efterhånden store serie af velsejlende og -indrettede sejlbåde." [Bådnyt10/1998p9sp1]
flagspil
	(-let, -): En lodret el. skråtstillet stang rejst på eller nær agterenden og brugt som flagstang. Iflg. [DMO] skal den i et sejlskib have en længde som en tredjedel af stormasten over dæk. flagstaff. [DMO, FUN, HAR, KSL, Saint, Benzon] lille sejl på flagspillet. ring-tail. [Röding]
flagstang
	(-stangen, -stænger): Rundholt, der lodret eller næsten lodret er anbragt agter i skibet og hvorpå nationalflaget føres. flagstaff. [DMO, KOF, MOR120, Röding] [DMO] anfører flagspil som synonym med flagstang.
flagstik
	(-ket, -): Dss. flagknob. sheet bend. [D/E]
flagstok
	(-ken, -ke): Lille rundholt på toppen af masten, som kommandotegnet, kommandoflaget sættes på; eller flaget påsættes rundholtet, der derefter hejses til vejrs. flag pole. [DMO, JM]
flagsæk
	(-ken, -ke): Større sejldugspose, der kan indeholde flag. flag sack. [DMO]
flagtid
	(-en, -er): De tidspunkter i døgnet, hvor flagning kan finde sted jf. lokalt flagreglement. flag hours. [JM, KSL]
flak, flakvand
	(-ket, -): 1. Flad grund i havet. flat // a shallow // shallow water. [HAR, KOF] ".., da der var en lang flak udenfor floden." [9558 Brinch p.42, ZAH] " En lav Sandgrund eller og den Grund, der almindelig langs Kysten løber ud i Søen. [DMO] 2. Skibsbunden fra kølen til kimingen, hvis dette område er helt eller næsten vandret. Den flade del af et skibsskrogs underflade ved kølen og på begge sider af denne, indtil kimingsrundingen begynder. " den nederste Del af et Fartøjs Bund fra Kjølen til Kimmingen." [ILI p. 363] outside of the bottom // flat. [DMO, FUN, KOF] "... mens skibet stod på stabelen, skrev Sylvester Francke til Mogens Gyldenstierne at dets køl var 60 alen lang, flakket under bunden var 25 fod bredt og overløbet 44 fod indenfor - remmene - bjælkevægerne, altså en klar indikation af at FORTUNA var proportioneret efter de før omtalte hollandske regler. Endvidere fortæller Francke at skibet skulle have to overløb og en kobrygge, det var således en regulær tredækker." [MHT 2/1990 p.13] " Skibsbundens flade del på midten, hvor den er næsten horisontal. Skibe, der er skarpt bygget, har intet flak." flat bottom // floor. [Röding] flakkets klædning. the planks of the bottom or floor. [Röding]
flak
	(adj): 1. Fladt. " hale skødet flakt ", dvs. hale det så tot, at sejlet står stram og fladt. tight.
flamsk dug
	Særlig fint sejldug. [DMO]
flamsk knob
	(-et, -): Ottetalsknob, judasknob, savoyknob. Overhåndsknob med bagvendt rundtørn. figure og eight knot. [KUSK, LUND p.23]
flare
	(-n, -r): " En mulighed er at brænde det af via en flare ved terminalen." Om afbrænding af overskydende gas ved skibstransporter af nedkølet gas." flare. [SØF26-27/2007 p.13 sp.2]
flaskepost
	(-en, -er): Meddelelser placeret i vandtæt lukkede flasker, der kastes i havet og driver med vind og strøm. bottle message. [NauM p.143] Denne kilde har mærkværdige ord for begrebet, men måske har de rod i ældre sprogbrug, hvorfor de medtages her: flaskebrev eller flaskeseddel. bottle-paper. [Benzon]
flatrack
	(eng.): Containermodul, der kun har bundenhed, mens sider og top mangler. flatrack. " Tankene monteres med containersko, fastsurres med wire og kan hurtigt lastes og losses. Efter brugen kan de opmagasineres eller sendes på otte 40 fods flatracks til et andet sted, hvor der måtte være et behov." [SØF12/2004p14sp3]
fleetmanager
	(-en, -e): Engelsk udtryk for stillingen rederichef. " Fleetmanageren skal indgå som en del af ledelsen og får primært ansvaret for overordnet planlægning og ..." fleetmanager. [SØF11/2004p9sp4]
fleetsejlads
	(-en, -er): " matchrace er så forskellig fra fleet-sejlads." Sejlads, her specielt kapsejlads, hvor alle sejler mod alle. fleet sailing. [BÅD12/89]
flegting
	(-en, -er): Om riggens øverste dele omkring maste og stang. " Den omkring master og stænger placerede del af riggens vanter, barduner, hangere etc. En flegting er godt udført, når dette tovværks bugter eller øjer ligger fast omkring masten og tæt på hverandre..." the shrouds and other rigging at the mast-head. [Röding]
flendse
	(vb): Bryde ladningen i lastrummet, el. flytte på den, så bagvedliggende ting kan fremtages. break bulk. [TUX]
flenserum
	(-met, -): " Er et Sted, hvor der er gjort saadan Plads, at Dele af Ladningen eller af Provisionerne kan trækkes der hen, for enten at undersøges eller optages. At flense Lasten eller flense Baglasten er at borttage af den." -. [FUN]
flerskrogsbåd
	(-en, -e): Fartøj, hvor skroget udgøres af mere end et separat undervandsskrog. De enkelte skrog er holdt sammen med tværstivere over vandoverfladen. Fx katamaraner. multi-hull craft. [HOF14]
flerstråleekkolod
	(-det, -der): Ekkolod, der kan udsende signaler i flere retninger og opsamle svarsignaler og holde dem ud fra hverandre, så et skib derved ikke kun kan kortlægge bunden direkte under skibet, men gøre det i et bælte af en vis bredde. multibeam echo sounder // MBES. [SØF 38/2009 p.22sp.6]
flettnerror
	(-et, -): Rortype med drejelig agterflap sat på hovedrorfladen. Flettner-rudder. [SKT70-148]
Flettner-rotor
	(-en, -er): Maskine, der ved hjælp af vindes tryk kan fremdrive et skib. Maskinen er opfundet af flyingeniør Anton Flettner, 1885-1961, omkring 1920. Den består af en høj lodret cylinder, der roteres, hvorved der dannes hhv. et under- og et overtryk på rotorens ydersider, hvilket kan bevæge et skib. Denne effekt kaldes for magnuseffekten og er opkaldt efter en anden ingeniør, Heinrich Gustav Magnus, der døde 1870. Effekten går kortfattet ud på, at den luftstrøm, der rammer den roterende cylinder vil deles i to, hvoraf rotorrotationen vil forøge lufthastigheden på den ene side og formindske den på den anden side. Derved dannes en trykforskel, der kan bevæge et legeme. For at afprøve teorien i praksis ombyggede Flettner på Germaniaværftet en skonnert med to 20 m høje cylindre, der roterede med kraft fra en elektrisk motor med op til 120 omdrejninger per minut. Flettners skonnert, BRUCKAU, krydsede Atlanten i 1926 med disse rotorer som drivkraft. Rotorerne blev dog aldrig så effektive som andre maskiner, og de blev afmonteret skibet igen. Flettner-rotor. [Vikingen nr.2 dec. 1924 p.32] En anden artikel går mere i dybden med princippet søfartsteknisk set. Den findes i Medlemsblad for den almindelige danske Skibsførerforening, 1925, nr. 7, side 220ff. " ELSE SKOU OXYC blev bygget som nr. 398 på AG Weser Werft i Bremen og afleveret i 1926 til Deutsche Reichsmarine-Verwaltung som BARBARA... BARBARA var nemlig et sejlskib. Det var bygget efter det såkaldte Flettnerprincip, som bestod af nogle lodrette, roterende rør. Ved sådanne rør opstår der en trykforskel, og det højeste tryk kan man få på agterparten af rørene, hvorved skibet drives frem i vandet. Det hele er kendt som Magnusteorien... BARBARA blev det eneste ud af ti kontraherede rotorskibe." [SØF32/2005 p.19 sp.2] I slutningen af 1900-tallet kom lignende maskiner frem under navnet turbosejl. Også behandlet i: [MM2/1992 p.247]
fleur-de-lys
	(fransk): Almindeligt kaldenavn på både engelsk og fransk for kompasrosens nordmærke, hvis symbolmærke ofte er tegnet som den franske lilje. fleur-de-lys. [Terrestrial Magnetism and Atmospheric Electricity, June 1948 p.137]
flexdæk
	(-ket, -): Dss. lastdæk i orlogsskibe af typen ro/ro. " Skibenes flexdæk - eller lastdækket, som man ville kalde det på en ro/pax uden kanon - er både længere og bredere end ..." flexible deck // cargo deck. [SØF10/2004p11sp1] " Flexdækket. Her er der plads til alt fra 54 køretøjer til en hoben containere med alt tænkeligt udstyr." [SØF50/2004 p.11 sp.5]
flexible fallpipe vessel
	(eng.): Specialskib, der anvendes til offshorearbejder, hvor der skal udlægges dæksten over en havbundsledning. flexible fallpipe vessel. [SØF 16/2007 p.12 sp.1] " Et flexible fallpipe vessel bruges til at dække undersøiske rørledninger med sten, så de er beskyttet mod ydre påvirkninger som f.eks. trawl eller ankre... Til at begynde med brugte de en slange af stålkæder, der skulle guide stenene. Men efterhånden er de gået over til bøtteprincippet i kombination med højt avanceret ROV-teknologi, der helt nøjagtigt styrer, hvor stenene lægges... Bøtteprincippet kan bedst beskrives som en søværts pendant til det system, som stiladsfirmaer bruger til at lede nedbrydningsmaterialer sikkert ned i en container med... I det aktuelle projekt skal systemet kunne arbejde i en dybde på ned til 1.200 meter og sideværts i en radius på 100 meter fra skibets centerlinje, hvorfra fallpipen har sit udgangspunkt via en moonpool." [SØF 16/2007 p.12 sp.1f]
Fli
	Fli er Benedichts navn for det nordlige indløb til Zuidersøen i Holland. Det hedder i dag Vlie Stroom. [BEN p.251]
flibåd
	(-en, -e): Tomastet hollandsk sejlskib fra 1700-tallet. Navnet måske fra området Vlien, hvor typen var almindelig. Dutch flyboat. [Röding]
flig
	(-en, -e): Spidsen på ankerets arme. palm // fluck. [Saint]
fligstopper
	(-en, -e): Stopper, der påsættes et ankers flig. anchor-fluke stopper. [ORL408]
Flinders' barre
	(-n, -r): Blødtjernsrør eller stænger, der anvendes til korrigering af skibskompassers deviation forårsaget af stedforandring. Flinders barren opsættes som regel lodret på forkanten af nathuset i et messingrør. Jernkernens højde skal være, så magnetcentret, ca. en tolvtedel fra enden, skal være ud for kompassets magnetelement. Flinders' bar. [NAV2-13, NAV2ny24, RandierK128]
flipper-jolle
	(-n, -r): Tomandssejljolle, især anv. i Skandinavien. Lgd. 4,10 m, br. 1,32 m, vægt 70 kg. Sejlareal 10,3 kvm, spiler 8 kvm. flipper boat. [BÅD5/90]
flire
	(-n, -r): Fiskeart, Abramis blica. white bream.
flitsbue
	(-n, -r): Også kaldet armbrøsten. Vinkelmålingsinstrument til navigeringsbrug. Anvendt før spejlinstrumenternes opfindelse. Flitsbuen blev opfundet af englænderen Edmund Gunter, 1581-1626. Den blev beskrevet i hans latinske værk, hvis engelske titel er Description and Use of the Sector fra 1607. Den har efter opfinderen fået det engelske navn Gunter's bow // Gunter's cross-bow. [H&S86 p.88, SEX p.83f, TAN2 p.57] Efter spejlinstrumenternes opfindelse blev der også udviklet et instrument, der kaldes for flitsbue, nemlig Godfrey's mariner's bow. [SEX p.124]
floater
	(eng.): Spiler, der benyttes i meget let vind af styrker på eller under 3 efter Beaufort. floater. [SEH p.189, TUR]
flod
	(-en, -er): 1. Vandløb. Større vandløb, vandvej. river. [HAR, NP100, ODS,, SKT] A relatively large stream of water flowing towards the sea. Greater than a creek or rivulet, flowing or in a bed or channel between defined banks.. " Et Vand, der udspringer inde i Landet og søger Udløb mod Havet. Den kaldes og Riviere og Strøm." [DMO] 2. Tidevandsstrøm. Tidevandet, når det stiger, og når det er på sit højeste. Vandmasser der stiger mod land pga. tidevandsfænomenet. flood / flood-tide // high tide // high water. [ATT, HAR, KOF, Röding] Om hastigt, pludseligt el. voldsomt kommende vand. torrent; " a profuse and violent outpouring of water." [BOW2, NAV1-292, ODS] E. ON: = flod] "Agterfloden." end or last of the flood-tide. [Röding] flodens varighed. Tidsrummet i hvilket tidevandsstrømmen løber. duration of the flood. [ATT, HAR] flodens stigning. Tidsrummet fra lavvande til højvande. duration of rise. [ATT, HAR] flodstrøm. Tidevandets strøm ind efter lavvande mod højvande. flood current. [ATT, HAR] "Før-Flod." at new flood. [Röding] "Halv-Flod." half flood. [Röding] floden løber ind. the tide flows // it is flowing water. [KOF]
flodafgift
	(-en, -er): Afgift, der betales af skibe, der befarer en flod. river tonnage dues. [SKT74]
flodbrænding
	(-en, -er): Den bølgebrydning, der finder sted ved flodmundinger, hvor flodvandet er for udadgående, mens bølgerne er for indadgående på kysten. bore. [NAV1 p.299]
flodbølge
	(-n, -r): Vandets tilstrømning på grund af tidevandsfænomenet. tidal wave. [EL, NauM298, NAV1-296] fælles flodbølge. Dvs. den resulterende flodbølge for solens og månens fælles tiltrækning.
flodbølgeforsinkelse
	(-n, -r): Den forskel, der er mellem det beregnede teoretiske tidevandshøjdepunkt på et sted, nemlig ved månens meridianpassage, og det tidspunkt, hvor floden virkeligt indtræffer. Forskellen beror på den varierende stilling mellem sol og måne i løbet af en cyklus. Farvandets form, vanddybden og fx flodløb, hvor modstand mod vandets fremløb bremser det, så dets hastighed ikke svarer til jordens / månens rotationshastighed, vil frembringe en ændring i den ideelle flodbølgeforsinkelse. Flodbølgens forsinkelse ved nymåne og fuldmåne kaldes for et steds havnetid, og da ny- og fuldmåne kulminationen indtræffer ved hhv. middag og midnat, så regnes havnetiden fra dette kulminationstidspunkt. Havnetiden er forskellig for forskellige steder, men for et sted er den altid den samme. lunitidal interval and establishment of the port. [BOW1 p.768, NAV1 p.299]
flode
	(-n, -r): Gl. for flåde. navy. [KOF, MHT4/2005p3]
flode
	(vb) gammeldags: " Denne Bevægelse i Havet, som er bevirket ved Maanens og Solens Tiltrækning paa Jordoverfladen, benævnes Ebbe og Flod; i den Tid, Vandet falder, siges det at ebbe; i den Tid, det stiger, siges det at flode." rise of the tide // rising water. [BOW2 p.764, NAV6 p.317] "Naar vil det flode i Dag." what time will the tide flow today. [Benzon]
flodellipsoide
	(-n, -r): " Tidevandet vil således give anledning til, at havoverfladen afviger fra kugleformen og tilnærmelsesvis antager form af en omdrejningsellipsoide, flodellipsoiden, hvis akse stadig peger mod månen." tidal bulge of water. [BOW2 p.760, NAV1 p.295]
flodfrembringende kraft
	(- kræfter): Den samlede tyngdepåvirkning fra sol og måne på frit vand på jordoverfladen. tide-generating force. [NAV1 p.292]
flodgående
	(adj): " Danske bunkersrederier forudser øget konkurrence fra flodgående bunkersfartøjer i havne som Rotterdam og Antwerpen efter 2008." river sailing // river trading. [SØF50/2003p12sp1]
flodhavn
	(-en, -e): Havn beliggende på eller ved en flod. [SKTo p.72] " Flodhavnen Randers fortsætter, hvor de slap i 2006: Der sættes atter rekorder i håndteret godsmængde på havnen." river port. [SØF32/2007 p.9 sp.3]
flodhest
	(-en, -e): Slang for (gummi)vandsæk, der flydes ud til et skib og indholdet pumpes om bord. -. [SLANG p.252]
flodhøjde
	(-n, -r): Tidevandets højde i forhold til et bestemt horisontalt datum. tidal range // range of tide // height of tide. [EL, MARS, NAV1 p.292]
flodis
	(-en, -): Is i en flod, hvilket oftest vil sige ferskvandsis. river ice. [BalSIce]
flodmunding
	(-en, -er): Arm af havet ved mundingen af en flod. Ofte med ringe og skiftende banker. Nedre løb og mundingen af en flod, hvor tidevandet blandes med flodvandet. estuary // mouth of the river. [D/E, NP100, SKTo p.72, Workboat4/95]
flodmåler
	(-en, -e): Apparat, der kan måle ebbe og flods bevægelser. tide-gauge. [Benzon]
flodpram
	(-men, -me): Fartøj, der anvendes til varetransport på floder. river barge. [SKT454]
flodseng
	(-en, -e): En flods dybeste område. bed of a river. [HAR]
flodskib
	(-et, -e): Skibe specielt konstrueret til sejlads på indre vandveje. De har gerne lav overbygning afhængig af lokalområdets brohøjder samt ringe dybgående, og de er ofte uden lossegrej. river boat // river ship. [SØF36/2004p6sp3]
flodskifte
	(-t, -r): " Typen er meget almindelig ved havne i den engelske Kanal, hvor flodskifte flere steder er over 10 meter." tidal range. [HAV61]
flodstrøm
	(-men, -me): Dss. tidevandsstrøm. speed of current-. [NAV1 p.292]
flodtanker
	(-en, -e): Tankskib til flodsejlads. Tankskib med lav lufthøjde. river tankship. [SØF38/91]
flodvarighed
	(-en, -er): Kan beregnes som højvandsklokkeslæt minus lavvandsklokkesæt. duration of rise. [NAV1 p.303]
flodvej
	(-en, -e): Sejlbart farvand på en flod. river channel. [ABC]
flooding-anlæg
	(-get, -): Brandslukningsanlæg med kapacitet til at fylde et rum med brandslukningsmidlet. flooding-system. [BBS p.79]
flore
	(-n, -r) gammeldags): Række eller lag af fadeværk. tier. [Benzon]
Floridastrømmen
	Havstrøm, der løber fra Den Mexikanske Havbugt ud mellem Cuba og Florida, hvorefter den drejer mod nord mellem Florida og Bahamas, hvor den kaldes for Floriddastrømmen. Florida Current. [MET2 p.292, NauM p.143]
flot
	(adj, adv): Flydende, om skibe, der har vand under kølen. afloat // floating // water born. [EST, HAR, Saint, SØFolk, TUX, YAR] komme flot. come afloat // come off the ground. [EST, KAP116, YAR] sætte skib flot. bring afloat. [Saint] være flot. be afloat. [EST, KAP116, YAR] "være paa Flot." to float. [Röding]
flotbringe
	(vb): Få skib fri af en grund, så det igen flyder. bring afloat. [SØF12/91, VerV1-63, VerV2]
flotbringning
	(-en, -er): Få trukket eller løftet et skib fra den grund, som det er strandet på. refloating. " Flotbringningen skete, efter at omkring 2.700 tons last var blevet lægtret fra skibet." [SØF51-53/2004 p.5 sp.1]
flotbringelsesskade
	(-n, -r): Skade sket under arbejdet med at sætte et grundstødt skibe flot. refloating damage. [ADM p.241]
flotel
	(-let, -ler): Flydende hotel. Hotel indrettet på flydende platform eller på skib. flotel. [OO p.42]
flotille
	(-n,-r): Antal krigsskibe, der operer som en enhed. flotilla. [ORL26+278, SØK115]
flotilleadmiral
	(-en, -er): " Søværnet har per 1. april 1983 indført en ny charge - flotilleadmiral - der placeres mellem kommandør og kontreadmiral. Titlen indføres af hensyn til samarbejdet inden for NATO." flotilla admiral. [SØF16/2008 p.19 sp.1]
flottagning
	(-en, -er): Bringe grundstødt skib flot og flydende igen. refloat. [SKT p.482, SKTo p.100]
flove
	(vb): Aftage om vind. Vinden er ved at flove. moderate. [EST, Tidsf.Redn. 5/89, TUX] flove af. Dss. flove. [NauM54, TUX] flovt vejr. Vindstille vejr. [ABC, SøFolk]
flueklap
	(-pen, -per): Bramsejlet på en smakke. top-gallant sail of a Dutch smack. [Röding] E. Det holl. ord er Vliegklap og det tyske Fliegenklappe, så formodentligt er den danske udgave ikke oversat, og findes ikke i [ODS].
flugt
	(-en, -er): I udtryk som: Dækkets flugt = dækkets forløb med dets kurveform og tilspidsning eller runding i enderne. [DS85-906] " Flugten af Reylingen paa et Skib kaldes den Runding som gives det øverste af Skibet, hvilket bidrager meget til at give det et smukt Syn." sheer. [KOF] Flugterne af et Flag " kaldes Flagets viide eller dets yderste Siide." fly of an ensign. [KOF] Flugterne paa en Vimpel " kaldes de yderste Ender af en Vimpel." points of a pendant. [KOF]
flumetank
	(-en, -e): To sidetanke, der via en centertank med ringe gennemstrømningshastighed er i forbindelse med hinanden; flumetanke modvirker slingerage. flume-tank. [SKT p.451]
fluorproteinskumvæske
	(-n, -r): Brandslukningskemikalie til skumslukningsanlæg. fluor-protein-foam chimical. [BBS p.29]
fluorescens
	(-en, -er): Øjeblikkelig eller meget kortvarig lysudsendelse. Fosforescens er en længere lysudsendelse. Fluorescens og fosforescens kaldes tilsammen for luminescens. fluorescense. [NAV4 p.44, Nt.Verden1979 p.306] Fluoroscerende (adj.) efterlysende. Om radarskærme, hvor ekkolyspletten forbliver synlig i en periode efter sweepet. Fluoroscens kan også betyde en meget kortvarig lysudsendelse og benyttes ofte om både fluoroscens og fosforescens. Sidstnævnte betyder lysudsendelse af længere varighed. Begreberne bruges temmeligt vilkårligt i faglitteraturen.
flushdækker
	(-en, -e): Skib med gennemgående dæk uden bak- og poopopbygninger. flush-decked vessel-. [FMK53, SEH35, SøFolk, TUR]
flushluge
	(-n, -r): "... tage rullende last ind på vejrdækslugerne, der er flush-luger". flush-hatch. [SØF1/1993 p.6]
fluxgatekompas
	(-set, -ser): "... kursinformationer fra fluxgate-kompasset…" fluxgate compass. [POS p.215, SEH p.154, SØF1/91 p.8]
fluxgatetransducer
	(-en, -e): -. [DKS2/89]
fly-boat
	(eng.): fly-boat. [SØK30]
flyde
	(vb): 1. Befinde sig på eller i overfladen af en væske. Om et legeme, der befinder sig i en væske, og legemetes massefylde er mindre end den omgivende væskes. float // be afloat. [HAR] "…for at blive lettet for små 20.000 tons for at kunne flyde ind til Esbjerg…" [SØF1992/7 p.1 sp.3] flyde klar af grunden. [SKTO p.98] 1a. Om et skib, der ikke rører grunden, men flyder frit. to be floating // to be water born. [KOF] 2. Strømme, om fx tidevand. the tide flows // it is flowing water. [Röding]
flydebatteri
	(-et, -er) flådebatteri (gl): Flåde, hvorpå er anbragt en eller flere kanoner og eventuelt med nogen opbygget beskyttelse for mandskabet. Særligt brugt i havnedefensioner. floating battery. [DMO, HAR, KOF, Saint]
flydebro
	(-en, -er): Flydende konstruktion, der oftest er vinkelret på kajen. Flydebroer er almindelige i marinaer, men kan også benyttes af større skibe især i tidevandsfarvand. For rutebåde og færger er sidste oversættelse oftest den dækkende. floating bridge // pontoon bridge // landing stage. [Bådnyt4/1998p70]
flydebundgarn
	(-et, -): -. [DDL p.54]
flydecentrum
	(-rummet, -re): Det resulterende center for opdriften i et areal. " Et vilkårligt vandareals tyngdepunkt kaldes flydecentret F for den pågældende vandlinje." centre of buoyancy. [SKT70 p.224]
flydedok
	(-ken, -ker): Kasseformet flydende konstruktion, der ved at fylde tanke kan forøge sin dybgang, så et åbent midterparti kommer så langt under vandoverfladen, at et fartøj kan flyde ind over det. Derefter kan flydedokkens tanke igen lænses, og flydedokken løfter sig i vandet, indtil dokarealets indre bundplade er tør, og det indplacerede fartøj står tørt i dokken. I ældre tid, 1800-tallet, var flydedokke også konstrueret med dokporte i hver ende. Når disse åbnedes, sank dokken ned i vandet, og når det doksatte skib var placeret, lukkedes dokportene, og vandet pumpedes ud. floating dock. [FUN, North Sea Pilot 1997 p.XI] Tankformet flydelegeme med flad top hvorpå et skib kan anbringes. Flydedokkens tanke kan fyldes med vand, så platformen sænkes tilstrækkeligt til, at et skib kan flyde ind over platformen. Derefter udpumpes dokkens vand igen, og når den hæver sig, vil skibet stå tørt på platformen. På toppen af platformen er der kølklodser i en række ned langs dokkens centerlinje, hvorpå skibet køl hviler. For at afstøtte skibets sider kan dokken være forsynet med sideopbygninger, på hvis top kraner kan være anbragt. Mellem sideopbygningen og skibssiden afstøttes med stræbere. Hele dokken kan være fortøjet til land, således at køretøjer kan køre ind på platformstoppen under arbejdet med skibet. " A watertight structure capable of being submerged by admission of water into pontoon tanks…" "… a large vessel made with watertight compartments, and used as a graving dock..." [DS103, SKT p.103, KortA, NP100, OSD]
flydeegenskab
	(-en, -er): -. [SKT p.302]
flydeevne
	(-n, -r): "…opfylde reglerne for lækstabilitet og flydeevne i tilfælde af havari…". Om redningsbælte: " Om flydeevnen gælder, at de skal kunne flyde i 24 timer i ferskvand med en vægt a 7,5 kg jern." buoyancy. [DS899k, SKT70-196, SØF25/93, EL]
flydekaj
	(-en, -er): " Flydekajen og det tilhørende landterminalområde i Humber International Terminal vil kunne modtage op til tre 250 meters ro/ro-enheder ad gangen - alle agterfortøjet. Selve flydekajen skal ... bestå af en pontonkaj, der forbindes med land af to flydebroer." floating quay. [SØF17/2005 p.7 sp.3]
flydekniv
	(-en, -e): "…flydekniv til brug i flåder…". buoyant knife. [ABC] For redningsflåde: " One knife of the non-folding type having a buoyant handle and a lanyard attached and stowed in a pocket on the exterior of the canopy..." [SAS 1988 p.224]
flydekompas
	(-set, -ser): buoyant compass. [POL23/11-96 ark. i Carolinerne]
flydekran
	(-en, -er): Kran monteret på fartøj. floating crane. [DS103, FKT42]
flydeledning
	(-en, -er): Rørledning, der kan flyde i havoverfladen. floating pipeline. [DFT14/3-1991]
flydemagnet
	(-en, -er): Til minestrygning. floating magnet. [MAT1/91-16]
flydemiddel
	(-delet, -ler): Betegnelse for redningskrans, redningsvest etc. byouant apparatus. [EST, EL] " Antallet af Personer, som et Flydesæde, en Flydestol eller andre Flydemidler kan bære, bestemmes ved at dividere Antallet af Kilogram Jern..." "Buoyant apparatus, whether buoyant deck seats, buoyant deck chairs or other buoyant apparatus..." [SOLAS29 p.181]
flydemål
	(-et, -): "…der skal foretages flydemål og en krængningsprøve…". -. [SEJL3/89]
flydende
	(adj): 1. Modsat fast form. liquid. [LAB45, LAS1] 2. Med en massefylde under den væske genstanden flyder i, fx massefylde 1 og vand. flydende ligkiste. Slang for dårligt vedligeholdt skib med ringe sødygtighed. [DKS3/89] flydende sømærke. Sømærke, der er fastgjort til havbunden med kabel eller wire og udstyret med en opdrift, der kan holde det flydende på havoverfladen. buoyant sea-mark. [NAV1-29] flydende vægt. Betegnelsen for en væskemængdes vægt, når denne ikke udfylder et rum, fx en tank helt. [SKT165] Betingelse i certeparti for skibet, som rederen forlanger til enhver tid skal kunne ligge flydende uden at stå på grunden i en havn under ebbe fx. "In order to prevent a vessel from being ordred to proceed to a berth where she cannot load or dscharge withourt touvhing the ground, the so-called 'always safely afloat clause' is inserted in the charter-party." The clause often is abbreviated to AAAA = Always afloat always accessible. [BES p.7, DITA]
flydenhedsgrad
	(-en, -er): coefficient of liquidity. [LAB45]
flydenhedspunkt
	(-et, -er): Laveste fugtighedsindhold, hvor ladningen begynder at få væskeegenskaber. flow moisture point. [SKT301, SKT88-306]
flydeplan
	(-en, -er): Linjetegning for kapsejladsfartøj for de arealplaner, som fartøjet kan flyde ved med forskelligt trim. -. [KAP118]
flyder
	(-en, -e): Opdriftslegemet i et væskekompas, der afbalancerer kompasrosens vægt mod væsken, så rosen kun trykker det minimumsnødvendige på duppen. float of a compass. [BRE18, NAV2-10, NAV2ny20]
flydespærring
	(-en, -er): Fleksible rør eller lange måtter, der udlægges i en ring på havoverfladen uden om en forurening eller forureningsfare. containment boom. "... med plads på agterdækket til en container med flydespærringer er der mulighed for hurtig udrykning i de tæt trafikerede farvande ..." [SØF2003/44 p.8 sp.2]
flydespæring
	(-en, -er): " depot af flydespærring og skimmerudstyr…" containment-boom // floating barrage // floating boom // floating barrier. [FOH82, OO22, SØF1990/48 p.2]
flydestilling
	(-en, -er): " Et redningsbælte skal være således indrettet, ... at det fremkalder en sikker flydestilling med legemet hældende bagover i vandet." floating position. [SKT70-196]
flydetest
	(-en, -s): "… en flydetest med en af klubbens både viste klart, at en yngling ikke…". buoyancy test. [BÅD2/92 p.75]
flydetov
	(-et, -e): Tov, hvis massefylde er mindre end væsken, det skal kunne flyde i. -. [B-III-53]
flydetrawl
	(-et, -): Fiskeredskab pelagic trawl. [FiSø35]
flydevandlinje
	(-n, -r): Enhver vandlinje et skib kan indtage, når det er fri af grunden. Mere specielt om konstruktionsvandlinjeplanet, der er parallelt med kølen ud for den dybeste nedlastning til sommerfribordsmærket i saltvand. water line plane. [SKT100+198, SKT02 p.59] De vandlinjer, som et skib flyder ved med forskellig deplacement. Den flydevandlinje, som svarer til minimumsfribordet, kaldes for lastevandlinjen, load water line. [SODI p.21]
flydevest
	(-en, -e): En redningsvest, der har mindre opdriftsmiddel end de lovpligtige i handelsskibe. Til gengæld mere behagelig at bære under arbejde. Benyttes i fritidsfartøjer. buoyancy liner // buoyancy vest. [Musto]
flydevægt
	(-en, -e): Vægtfyldemåler bestående af et flydelegeme med en lodret måleskala inddelt efter formålet. Også kendt under et meget udbredt engelsk firmamærke: Load Line hydrometer // areometer. [NauM127]
flygte
	(vb): 1. " Flygte, det er at søge at undløbe med et Skib, naar man bliver jaget i Søen." sheer off // to stand away from // to fly. [KOF] 2. " At forlade en Ankerplads, der ved tiltagende Kuling og paalands Vind ikke mere er sikker at forblive paa." [DMO]
flygtig
	(adj): I udtryk som: flygtig magnetisme. " A transient magnet is an induced magnet, one which is dependent for its magnetism upon the proximity of another external magnet, whether this be the Earth itself or a true artificial magnet nearer to it.." [GLOS p.246, NAV1-268, NAV2-13] flygtig olie. volatile oil. [SKT70-372]
flyhindringslys
	(-et, -): " [Hav]-anlæggene har endvidere facadebelysning, belyste identifikationsskilte og eventuelt flyhindringslys." -. [SØV 8.udg. p.109]
flying Dutchman
	(eng.): Tomandsjolle, lgd. 6,05 m, b. 1,80 m, vægt 160 kg. Sejlareal 19,2 kvm, spiler 18,0 kvm. Konstrutør: Uus van Essen, hol. 1951. flying Dutchman. [BÅD4/92p54-55, TS254]
flying jib
	(eng.): " flyvende Klyver - et stort Stagsejl, der hejses frit op uden Stander." flying jib. [ILI p. 363] E. Se også under jager.
flynder
	(-en, -e): 1. Logrotator. log rotator. [DMO, TUX] Logplade. log-chip. [Benzon] [Saint] har for ordet betydningen en log, da loggen dengang kun var en træplade med logline i. Da er oversættelsen som for ovenstående [Benzon] 2. Sejldugslap indsyet som forstærkning i et sejls hjørne, særligt faldbarmen. Flynderens bredde har betydning i visse fritidsfartøjsmålinger. -. [BÅD1/1990 p.6] 3. " Det samme som Spredholt." [DMO] [DAS p.17, H&S83 p.85, HÅS p.38, Jollebog p.11, KDY1966 p.56, POS p.84, SEH p.14 + 265, SES p.61, TS p.47, TUR] flynder til ror. yoke. [Benzon]
flynderblok
	(-ken, -ke): " En langagtig Blok, smalere i den ene end i den anden Ende og med flere Huller nedenfor hinanden istedetfor Skiver; den bruges naar der skal dannes en Hanefod. dead-eye of the crow-foot. [FUN, HAR]
flyndermål
	(-et, -): "…er der en fejl på over 30 cm på flyndermålet, som både bringer arealet af storsejlet og måltallet i vejret." -. [BÅD]
flynderpig
	(-gen, -ge): Redskab til at stikke fladfisk med. Af form som en tobenet gaffel med adskilte parallelle ben, hvis benspidser er ombøjede og danner to kroge. -. [DkFiskerifør i.19, OSA34]
flyshute
	(eng.): fiskeredskab. " Fiskeri med snurrevod eller fly-shute er ikke trawlfiskeri." fly-shute. [SØV 8.udg. p.52]
flyttebardun
	(-en, -er): Barduner, hvis nederste fastgøringssted kan skiftes. shifting backstay. [DMO, HAR, Saint]
flyveblok
	(-ken, -ke): Løberblok, vandreblok. fly-block. [Benzon]
flyvebåd
	(-en, -e): 1. Flyvemaskine med pontoner og/el. vandtæt underskrog, således den kan lette og lande fra vandoverfladen. seaplane. " de tosædede Donnet-Leveque flyvebåde blev leveret i april 1913 og fik navnene MAAGEN og TERNEN." [MHT4/1988 p.4] " I 1913 havde Søværnet anskaffet sine første Flyvebaade. Det var to Biplaner af Donnet-Lévèque-Typen med 80 HK roterende Gnome-Motorer. Selve Baadene, som var brede og havde hvallignende Form, var bygget af Krydsfiner og af svag Konstruktion." [10302 p.146] 2. Fartøjstype, der er forsynet med skråtstillede vinger eller ski, som det hurtiggående skib kan løfte sig op på, så en del af skroget kommer ud af vandet. [Lods p.53]
flyvefisk
	(-en, -): Fiskeart af slægten Exocoetidae på 20-30 cm med store forlængede brystfinner, der kan flyve op til flere 100 m gennem luften og i op til 4-5 m højde med en varighed på fra 1 til 10 sek. med en gennemsnitshastighed på 60 km/t. Den nederste del af halefinen er forlænget og bruges til at sætte farten op med før "take-off". Med kroppen ude af vandet pisker halespidsen 50 slag i sekundet og farten stiger til finnerne - først for- derefter agterfinnerne - får luft uner sig og svævet kan begynde. Flyvefisk flyver for at undgå forfølgere. flying fish. [Nat.Verden79/289]
flyvende
	(adj.): I udtryk som: flyvende sejl. Om sejl, der ikke har et lig fastgjort til et stag, bom, gaffel el. rå. I mindre både ofte en jager el. klyver. flying sails. [VerV2]
Flyvende Hollænder
	(prop.): Mytisk skib, der til evig tid må sejle rundt på verdenshavene. Synet af Den Flyvende Hollænder varsler ulykke. " En Overtro om en Dødseiler, der driver sit Væsen i Nærheden af det gode Haabs Forbjerg." [DMO] The Flying Dutchman. [DMO]
flyvepapbåd
	(-en, -e): Betegnelse, nedsættende for fritidsfartøj af særlig konstruktion. -. [SEH p.24]
flyver
	(-en, -e): Stagsejl, der sættes mellem stængestagsejlet og bramstagsejlet. Jf. [Röding] kaldes alle stagsejl, der anbringes mellem de egentlige stagsejl for Flieger. middle stay-sail. [Röding]
flyverå
	(-råen, -rær): -. [SES113]
flyvesand
	(-et, -): Bundart af løst sand, der ikke ved fx ebbe kan bære et skibs skrog oppe, så det synker ned i bunden. shifting sands. [DMO]
flyvesejl
	(-et, -): "…flyvesejl som spilere og genakkere". -. [POL31/10-92]
flyversekstant
	(-en, -er): -. [TAN3-46]
Flyvevåbnets Redningstjeneste
	Engelsk forkortelse for Flyvevåbnets Redningstjeneste: RCC = Rescue Coordination Centre. [ABC]
flæer
	korkflåd -. [OSA57]
flækning
	(-en, -er): En udskæring på et træskibs rors forkant, så rorets forreste lodrette sidekanter ved drejning ikke rammer mod agterspejlet. Der kan være udskæringer også i agterstævnen, så rorets og stævnens udskæringer tilsammen giver mulighed for at dreje roret til den maksimale vinkel med diametralplanet. Ikke alle konstruktioner har denne flækning nødig. Hvis rortappe og løkker er så langt udstikkende, at rorets drejninge foregår uden at nogen dele af rorfladen kan røre skibet, er flækning ikke nødvendig. Mere fyldig forklaring i [FUN], 1. Del, Pl. 59 og Plade 10, samt i 2. Del side 37.
flæner
	-. [OSA94]
fløj
	(-en, -e): 1. Vindfløj, lille flag, der føres på en mastetop for at vise vindens retning og eventuelt styrke. vane. [DMO, HAR, KOF, Röding, DNH131, H&S69,22+48, TUX] "Fløi. Bestaaer af en Ramme af Jern, Fløiteen, som er indrettet til at vandre paa en tynd Jernstang, Fløistang; paa Enderne af denne Stang er en Knap for at Tenen ikke skal gaae af, og paa Tenen er udspændt et Stykke farvet Lerred eller Haardug for at Vinden kan virke til at dreie den. Fløien staaer paa Enden af Bram- eller Bovenbram-Stangen og viser Vindens Direction." [FUN] 2. Siderne af fx en flådestyrke, der er formatteret i en linje tværs på vinden. [DMO] wing. [DMO]
fløjenjib
	(-ben, -be): jib-topsail. [Benzon]
fløjfisk
	(-en, -): Fiskeart. Callionymus lyra. dragonet. [FISK5682]
fløjknap
	(-pen, -per): Lille afsluttende rund træklods på toppen af vindfløjen for at holde fløjen på plads, eller en slutknap på mastetoppen. acorn of a vane-head // acorn og a mast-head // truck of a vane. [DMO, HAR, KOF, ABC, KUSK124, TUX, VerV1-41]
fløjport
	(-en, -e): Kanonport der på fregatters åbne dæk åbnede med sidehængsling til forskel fra faldporte på de lukkede dæk. enkeltdør. full door lid. to halvdøre. side half door lids. [7003 nr.13, SMW p.188f]
fløjramme
	(-n, -r) fløjrame: Gl. Afstivning af vindfløjen. Vindfløj konstrueret som en vejrhane med fast udspilet og drejelig flagplade. vane-stock. [Röding] E. Stavemåden hos [Röding] er Rame, men passer på de andre sprog med en afstivning langs kanten. Oversættelse passer mere med ordet fløjstok, der er den lodrette stok, hvorpå vindfløjen roterer.
fløjte
	(-n, -r): 1. Gld. også fløyte, flyer, fløyer. Skibstype af hol. opr. med høje for- og agterkasteller og tre master. " Tremastet sejlskibstype med stor bredde for og agter og har en flad bund. I forhold til dens størrelse har en fløjte ingen høje master og sejler derfor meget langsomt." Fløjtestørrelsen angives til mellem 300 og 900 læster. Brugt fra 1600- og ind i 1800-tallet i store dele af Nordeuropa. flute // vlieboot // flyboat. [AAK-Z, DMO, Röding, DHI2-15, DSF145, FMK127, MarK12-90+109, StilD, TRÆ2-27] E. eng. og hol. navn vlieboot hidrører fra strømfarvandetmellem Zuidersøen og Nordsøen, hvortil skibstypen oprindeligt blev udviklet. Rundgattet kravelbygget skib med ringe dybgang og fyldigt skrog, der over vandlinjen var stærkt indtrukket. Mindre gallion og plat agterspejl. Drægtighed op til ca. 250 tons. Samtidig med fløjten blev typen pink, der varnoget større udviklet. [7003 nr.11] " Fløyte, et Slags Hollandske tre Mastede Skibe, de ere byggede meget høye Agter og almindelig Fladbundet. flight. [KOF] 2. Træstok i toppen af bramstangen med et flagspil. spindle or staff of a vane. [Röding] 3. Redskab, der vha. luft, der føres forbi en membran, kan frembringe en lyd, der forstærkes ved en resonansindretning, tragt el. klangbund etc. fog whistle // whistle. give et stød i fløjten. give one blast in the whistle. støde i fløjten. blow the whistle. [ABC, DDV69, DNH109, NAV1-40, SØV48 - NP100, ODS] E. Ofr. fleute = besl. med blæse.
fløjten
	(-en, -er): " Fløy-Teenen, det Iern der sidder i Toppen af Stangen hvorpaa Fløyen vandrer." spindle of the vane. [KOF]
fløjtesignal
	(-et, -er): Lydsignal af givet med fløjte. " Når skibe er i sigte af hinanden, skal et maskindrevet skib, der er let, når det foretager en manøvre, ... tilkendegive denne manøvre ved følgende signaler med fløjten: 1 kort tone, der betyder: - Jeg drejer til styrbord -." When vessels are in sight of one another, a power-driven vessel underway, ... shall indicate that manoeuvre by the following signals on her whistle. [SØV 8.udg. p.65, COL p.180]
fløjtesystem
	(-et, -er): Installation af flere fløjter på samme skib. " Hvis der i lydfeltet fra en enkelt fløjte ... på grund af tilstedeværende hindringer må antages at forekomme en zone med stærkt begrænset signalniveau, anbefales det at installere et kombineret fløjtesystem for at afhjælpe denne begrænsning." combined whistle system. [SØV 8.udg. p.77, COL p.207]
fløjtetønde
	(-n, -r): Afmærkningsbøje med indbygget horn eller fløjte, der ved bølgebevægelse eller anden mekanisk anordning udsender fløjtetoner. whistle-buoy. [BOW1, North Sea Pilot 1997 p.XI]
fløjtetørn
	(-en, -er): Vagtgående sømand, der kan tilkaldes fra broen med et fløjtesignal. -. [NAV4-230] " Fra København tili vi var ude af Den Engelske Kanal, gik vi 3 mand på vagt - udkig, rorsmand og fløjtetørn. ... Fløjtetørn hed det, fordi man skulle opholde sig på dækket, således at man i påkommende tilfælde kunne høre, hvis styrmanden fløjtede fra broen, når han havde en eller anden opgave, der skulle udføres." [SØF1/2005 p.15 sp.2]
flåd
	(-et, -): -. [FISK325, FMK172]
flådder
	-. [OSA18]
flåde
	(-n, -r): 1. Samling af skibe, der opererer i flok. Også om et rederis samlede skibsbestand. fleet. [Röding, Saint] " Flode, kaldes et Andtal af Orlog Skibe, eller Skibe af Linie der er 15 Skibe stærk og derover, en Flode deeles altiid i Tre Escadere, hvoraf enhver har sin Chef, disse Tre Escadere nævnes ved Avant garden, Corps de bataille og arrier garden." [KOF] [DMO, FUN] har samme forklaring med hensyn til antal og opdeling. 1a. En nations krigsskibe el. handelsskibe. navy // fleet. 1b. En samling handelskibe benævnes også af [DMO, FUN] og [KOF] som en flåde. 2. Fartøj sammensat af tømmer vandret forbundet til en plade og uden egen fremdrivningsmaskine og uden beboelse. Tømmerflåde, malerflåde, arbejdsflåde. Redningsflåde el. tømmerflåde. Flydende platform uden egen fremdrivningsmaskineri. Tømmerflåder er sammenholdte tømmerstykker, der kan give tilstrækkeligt opdrift. Oversættes med raft. Er flåden mere permanent forarbejdet: og lavtliggende kan ordet ponton benyttes. raft // punt // floating stage // float. [DMO, FUN, HAR, KOF, Röding, Saint] " Flaade, en Samling af gamle Maste Træer eller Fyrre Bielker, med et Dæk oven paa, som ligger og flyder paa Overfladen af Vandet, bruges meget paa et Værf til Skibes Reparationer og Kiølhalinger, da Tømmermændene der arbeyder derved, staae paa Flaaden og tilbereder Tømmerne og Plankerne der skal indsættes." [KOF] [MarS, ORL36, TUX - IMK, OSD] hundeflåde, mindre flåde. [DMO]
flåde
	(vb): Flytte fx en ladning tømmer ved at lade det flyde i vandet og trække det til den ønskede position. float. [DMO] Hvis der er tale om at flåde tømmer ned ad en flod bruges gerne oversættelsen raft. [DMO]
flådebase
	(-n, -r): Havn og forsyningsstation for orlogsskibe. naval base.
flådebatteri
	(-et, -er): 1. Flydebatteri. " Det er en Flaade med Kanoner paa, og som er indrettet med et Brystværk til Skiul for Folkene der skal arbeyde med Kanonerne, disse Batterier er en ypperlig Defension for en Havn eller Reed, hvor der er smult Vande." floating battery. [KOF] 2. Indretninger i borde på et dæk, hvor redningsflåder anbringes i stativer og med udsætningsredskaber. [SØF4/91]
flådehavn
	(-en, -e): Havn beregnet for orlogsskibe. naval base. [KbhH1/90]
flådeholder
	(-en, -e): Betegner et skib, der på grudn af sin evne til fart kan holde sin plads i en flåde under samlet sejlads. [FUN]
flådekran
	(-en, -er): 1. Kran anbragt på en pram eller flåde uden selvfremdrivningsmaskineri. Anvendt ved entreprenørarbejder i sømiljøet. barge crane. [SØF43/2004 p.1 sp.2] 2. Kran til brug for udsætning af redningsflåder. [DSBfærge, opslag ved flåde]
Flådens Mærkevæsen
	Institution under Søværnet. -. [VerV1-100]
flådeoperation
	(-en, -er): Aktion eller øvelse med orlogsskibe. naval operation. [D/E]
flådeskriver
	(-en, -e): " Flodens Skriver, en Betient der gaaer Flag Kaptainen til Haande og besørger alt Skriveriet og Protocol Holdelse for Admiralen." the admiral's clerk. [KOF]
flådestation
	(-en, -er): Samling af redningsflåder og samlingssted i forbindelse hermed, hvor ombordværende skal møde ved alarm. naval station. [D-E, ORL p.36]
flådestruktur
	(-en, -er): Sammensætningen af skibstyper og eller organiseringen af en flåde. structure of a fleet. [FOH p.145]
FOB
	Engelsk forkortelse for Free on Board. Befragtningsklausul hvor befragteren betaler for lastning og losning. [DkSpedfor., DkSøf94]
FOC
	Forkortelse for engelsk: Flag of Convenience = bekvemmelighedsflag. " Om ITF går så langt, som til at erklære DIS for et FOC-registerafgøres imidlertid først efter et møde mellem ITF og forskellige repræsentanter fra Det Blå Danmark ..." [SØF47/2003p7sp1]
fod
	(foden, fødder): længdemål. I relation til metrisk mål har de gamle mål vekslet med tid og sted. Se særlig artikel om gamle mål for flere enkeltheder. De fleste mål, der ses i fod - også i dansk faglitteratur - er den engelske længde. Dansk fod som fastsat i 1835: = 31,3853 cm. En engelsk fod som fastsat i SI No. 1804 af 1995 = 0,3048 m = 12 tommer = 0,333 yard. Den engelsk fod blev vedtaget 1959 af UK & USA. foot - feet. E. ON: fotr, lat. pas = lowest part of the body. [DMO, MMV, MViD, ODS, SKT9, SøFolk, Tur] E. ON: fotr, lat. pas = lowest part of the body.
fodbedding
	(-en, -er): bowsprit-partner. [Benzon]
fodblok
	(-ken, -ke): Enkeltblok fastgjort på dæk el. underkant af bom etc., og hvorigennem fald el. løber skæres til benyttelse ved manuel haling el. til spil. quarter block // leading block. [DMO, Benzon, FUN, Saint] Nogle kilder har fodblok = kasteblok. snatch block. [ABC, HAR, KUSK p.61, PSØM p.11, Saint, SøFolk, TUX]
foderflåde
	(-n, -r): Færøsk skibstype. -. [DkSkibsliste 1994]
fodgivtov
	(-et, -e): foot-brail. [Benzon]
fodpert
	(-en, -er): Dss. trædetov. Det tov, som sømanden står på, mens han hænger over en rå og arbejder med sejlet. footrope // horse . [ABC, DSF140+174, FMK90, KUSK123, NAKL, NEM, WOL]
fodstrop
	(-pen, -per): Dss. fodpert. footrope // horse. [BÅD2/94, SKO93]
fodsurring
	(-en, -er): heel-lashing. [Benzon]
foil-princip
	(-pet, -per): "…foil-princippet, hvor skibet kun bæres af neddykkede finner, der arbejder vertikalt i søen - evt. styret af computere - har der i de senere år været arbejdet meget … med." foil-principle. [SØF19/91]
FOIROT
	Fork. for en offshore olielastningskonstruktion i isfyldt farvand: Fixed Offshore Ice-Resistant Offloading Terminal. [SØF34/2007 p.14 sp.2]
fok
	(-ken, -ke): 1. Formastens nederste og mastens største råsejl. Det er fastgjort vandret i toppen til fokkeråen. foresail // fore course. [DMO, MOR40+120, Saint] Ifølge [FUN] kan fokken være noget smallere ved underliget end ved råliget. lænse for fokken. scud for the fore course. [Saint] skøde fokken an. tally or haul the sheets of the fore-sail flat aft. [Röding] fokken på galejer. " Fokken paa Galleyer og paa de Skibe der fører Latinske Seyl, hvilken er et Rue Seyl, der kaldes: trinquet or fore sail in a lateen vessel // trinket. [KOF] fokken på smakker og kuffer. fore stay-sail. [Röding] 2. Stagfokken på gaffelriggede skibe. Se stagfok. Trekantet sejl, der er sat på fokkestaget. Går fokken (på sejlbåde) længere agterud end storsejlets begyndelse kaldes den også en genua. fore sail. [DSF173, DSH, KUSK111+131, SøFolk, TUR, TUX - EL] E. fra ordet fyge. selvslående fok. [BÅD9/93]
fokkebom
	(-men, -me): -. [FMK92]
fokkebomdirk
	(-en, -e): -. [FMK116]
fokkebonnet
	(-ten, -ter): Ekstra sejl, der i godt vejr fastgøres til fokkens underdel i hele dens bredde og når så langt ned mod dækket som det opstående muliggør. bonnetter anvendes for at fange al den vind, der er mulighed for. Det bændsles på med små stykker line, der sidder med korte mellemrum på bonnettens overdel og på fokkens underdel. fore bonnet. [MOR]
fokkebras
	(-en, -er): Braser, der anvendes til fokkeråen og fokkens indstilling i det vandrette plan. Der sidder en bras i hver ende af fokkeråen. forebrace. [MOR40+120, Saint, FMK92, TUX] " Den faste Part er naiet paa store Stagøiet, dens anden Ende er ledet igiennem Brasblokken paa Nokken af Raaen, igiennem en Blok ovenfor dens faste Part, agtenom Raaen og igiennem en Fodblok paa Skandsen." [FUN]
fokkebuggårding
	(-en, -er): De to gårdingsliner er fastgjort i hver sin løjert ved underliget og føres derfra forom sejlet og gennem de to langhalse, der sidder i den tredje løjert, og derfra op gennem blokke højere oppe på fokkestagøjet oven over fokkeråen og videre gennem blokke på højere oppe på fokkestagøjet og derfra til dæks. fore buntline. [FUN, Benzon]
fokkebugline
	(-n, -r): Hanefod fastsat med spred på fokkens lodrette sider. Den benyttes til at justere sejlets dybde og holde liget i rette position. fore bowline. [HAR, MOR-41, Saint, FMK87, TUX] " Buglinerne have en Kous i den ene Ende, som vandrer paa et Langspryd og dette igen paa et Kortspryd. Den anden Ende af Buglinerne ledes igiennem hver sin Blok, der paa de store Skibe staae paa en Krands om Bugsprydet, og paa de mindre i en Øiebolt i Bougspryds-Æselshovedet, derfra igiennem Veiviseren ved Judasørene og inde i Skibet." [FUN, Benzon]
fokkedragreb
	(-et, -): fore drag rope. [MOR-40+120]
fokkedrejereb
	(-et, -): " Der er tvende Dreiereb, og deres faste Part staaeer paa Raaen med Rundtørn og Krængestik. Den anden Ende af hvert Dreiereb er viist igiennem sin Underdreierebsblok, har et Øie i Tampen, hvori Stroppen af Underdreierebsgien stikkes og holdes fast med en Ters." fore-sail tye. [FUN]
fokkefald
	(-et, -): Faldet til et fokkesejl. fore halyard. [ABC, Benzon]
fokkefastestag
	(-et, -): Kraftig trosse, eller to trosser, der farer fra toppen af fokkemasten, hvor det ligger an med et øje over godset, og ned til bovsprydet, hvor det er fastgjort med taljereb og en jomfru. fore-stay. [FUN] Se også stag.
fokkegaffel
	(-flen, -fler): -. [FMK92]
fokkegivtov
	(-et, -e): Tov, der benyttes til at 'give sejlet op' med. Det er fastgjort i fokkens nederste hjørner og ført til fokkeråen halvvejs mellem nok og mast på hver side. Derfra ført til dæks. Når sejlet skal bjærges, kan hjørnerne hales op til råen med tovet. fore clewline // fore clue garnet. [MOR p.120, Saint, FMK p.87, TUX, Benzon] " En fok har tvende Givtouge, hvilke fare agtenpaa Seilet, og bruges i Forbindelse med Gaardingerne til at bierge Seilet med. Paa de store Skibe staaer den faste Part paa Raaen, udenfor Givtougsblokken. Den anden Ende af Givtouget ledes igiennem Blokken i Seilets Skødbarm, igiennem Blokken, som staaer indenfor den faste Part, og til Dæks igiennem en Fodblok. De mindre Fartøier have enkelte Givtouge, det vil sige, deres faste Part staaer i Seilets Skjødbarm." [FUN]
fokkegårding
	(-en, -er): Fokkemastens / fokkeråens gårding. -. [TUX]
fokkehals
	(-en, -e): Tov, fastgjort i fokken nederste hjørner visende forefter. Fokkehalsen benyttes ved sejlets justering. Tovet som fokkens nederste hjørne, skødbarmen, hales forefter til butteluren med. Er halsen strukket til sit yderste siges halsen at være riet under. foretack. [HAR, MOR40+120] "…et nyt håndspil … til at ride fokkehalsen under". [DSF p.137, FMK p.87, H&S90 p.135, TUX] " Er et Toug, som med sin faste Part staaer paa Nokken af Boteluren, er ledet med den anden Ende igiennem Blokken i Seilets Halsbarm, igiennem en Blok ved Halsens faste Part, ind i Skibet. Med Halsen rides Seilets forreste luv Hjørne under i bi di Vinds Seilads." [FUN] Se eventuelt også buttelur.
fokkehalsdavid
	(-en, -er): -. [DSF166, FMK87]
fokkehjælpestag
	(-et, -): Kaldes også for fokkestag nummer to. Staget føres parallelt med det faste fokkestag og er af mindre dimensioner. Det kan være sat ovenover det faste stag, men skal skal fokkestagsejlet fare på det, så sættes det under det faste stag. Det er fastgjort til bovsprydet med taljereb og jomfru. fore preventer stay. [FUN]
fokkehorn
	(-et, -): Skødhorn? -. [H&S61-72]
fokkeklofald
	(-et, -): -. [FMK116]
fokkekrog
	(-en, -e): S-formede kroge, hvis ene ende er åben, og den anden er lukket med en karabinhagemekanisme. -. [Bi90-37]
fokkelæsejl
	(-et, -): Sejlet sættes med yderfald og inderfald op under underlæsejlspiret og strammes op med et yderskøde og et inderskøde. Det bjerges med en fokkelæsejlsnedhaler. fore studding sail. [FUN, TUX]
fokkelæsejlsbras
	(-en, -er): " Er et Toug, der stifter samme Nytte for Fokkelæseils Spiret som Fokkebrasen for Fokkeraaen; den ligger med et Øie om Nokken af Spiret, og dens anden Ende er ledet igiennem et Skivgat agtenfor Falderebet." for studding sail guy. [FUN]
fokkelæsejlsrå
	(-råen, -ræer): En kort rå, hvorpå læsejlets overlig er bændslet. Fokkelæsejlsråen sættes fra beslag på dens midte, hvori yderfaldets faste part er fastgjort. fore studding sail yard. [FUN]
fokkelæsejlsspir
	(-et, -er): Rundholt, der er anbragt på fokkeråens nokke, hvorfra det kan forskydes ud og ind langs denne. I udskudt tilstand bærer den toppen af fokkelæsejlet. fore-topmast studding sail boom. [MOR120] " Dette Rundholt hviler i Læseilsbøiler som staae faste paa Fokkeraaen. Paa Nokken af Spiret staaer Brasen, Toplentskinkelen, Blokken til Yderfaldet og Blokken til Foremærseseils Yderskiødet". [FUN]
fokkemast
	(-en, -er): Skibets forreste mast. " Længden er 8/9 af stormastens. Diameteren i Fisken, paa Linieskibe 1 Tom. pr. 3 Fod af Længden. Dens største Diameter er i Fisken, mindste, 2/3 af største, er ved Æselhovedet. Agterkanten af Masten er en ret Linie. Forgyngningen er paa Forkanten og findes paa samme Maade som ved Bugsprydet. Mastens Plads i Sporet paa Kjølsvinet er paa 3-mastede Skibe: 1/9 af underste Dæks Længde, sat fra Forstævnen agter efter. Masten gives ubetydeligt hæld agter efter." [DMO] foremast. [MOR, Saint, ABC, FMK73, KUSK111, SøFolk, TUX] " Saaledes kaldes den forreste Mast paa Skonnerter, Brigger, Barker, Fregatter og større Skibe, saavel som paa ethvert aabent Fartøi, som fører tvende Master. Fokkemasten er kortere end Stormasten og derfor ogsaa tyndere, undtagen paa de skonnertaklede Fartøier, som fører Topseil, thi der er Fokkemasten tykkere end Stormasten." [FUN]
fokkemærs
	(-et, -): Godset og opbygningen omkring fokkemastens topende, hvor foremærsstangen er fastgjort. foretop. [MOR, KUSK123]
fokkemærsebugline
	(-n, -r): Hanefod fastgjort i det lodrette lig på fokkemærssejlet. Den benyttes til justering af sejlets lodrette lig, så det står stramt. fore-topsail bowline. [MOR-41]
fokkenokgårding
	(-en, -er): " Er Touge, som tiene til at hale Fokken sammen med, naar den skal bjerges. De større Skibes Fok har tvende Nokgaardinger paa hver Side, nemlig den yderste og den inderste Nokgaarding. Den yderste Nokgaarding staaer med den ene Ende i den øverste Buglineløiert og er ledet med den anden Ende forom Seilet, igiennem Blokken paa Fokkeraaen [og derfra] igiennem en Blok paa forreste Tværsaling, og til Dæks; den inderste Nokgaarding staaer med den ene Ende i den underste Buglineløiert, dens anden Ende er ledet igiennem Blokken paa Fokkeraaen, igiennem en Blok paa Tværsalingen, derfra til Dæks. Kun Fokken og Storseilet have Nokgaardinger." fore outer leech-line. [FUN]
fokkepert
	(-en, -er): Perten, man står på ved fokkeråen. fore-yard footrope. [Benzon]
fokkepikfald
	(-et, -): Pikfaldet til formastens gaffel på skonnertriggede skibe fx. fore-peak halyard. [FMK116]
fokkepyttingsvant
	(-et, -er): Fokkemærsets sideværts afstivning. Pyttingsvantet er fastgjort yderst i hver side af mærset og ført ind til fokkemasten cirka så langt nede som mærset bredde. Det aftager trækket fra forstængevantet. fore futtock shroud. [MOR120]
fokkerakke
	(-n, -r): Rakken, der holder fokkeråen til masten. fore truss-parral. [HAR, Benzon]
fokkerøst
	(-et, -er): " Paa flere Coffardiskibe, saavel som paa ethvert andet Skib, der ingen Finkenetssceptere have, haves sjeldent Røst, men Røstskinnerne sættes glat paa Skibets Sider, og Stedet, hvor disse sættes, kaldes da, for at betegne det, et Røst." fore channel. [FUN, TUX]
fokkerå
	(-råen, -ræer): Underste og største rå på fokkemasten. På større skibe er den ofte sammensat af to rundholter, der er laskede sammen, og samlingen er styrket med jernringe omkring råen. Fokkeråens længde er ca. 7/8 af storråens længde. foreyard. [DMO, MOR, Saint, FMK p.73, KUSK p.123, TUX]
fokkesaling
	(-en, -er): Udbygningen omkring fokkestangens top, hvor stangens afstivning er fastgjort og fokkemærseråen sidder under. fore-mast cross trees. [MOR120]
fokkeskøde
	(-t, -r): Skøde, der anvendes til at indstille fokken i det vandrette plan. Der er et skøde fastgjort til hvert af fokkens underste hjørner. Skødets faste part står i en ringbolt med kovs uden for skibssiden og foran for stormasten, mens den anden ende farer gennem en blok i sejlets skødbarm og derfra gennem en skildpaddeblok ved skibssiden over den faste part. foresheet. [FUN, MOR-40+120, FMK p.87, TUX]
fokkeslapgårding
	(-en, -er): Tove, der anvendes til at samle sejlet sammen med, når det skal bjærges. På store sejl er der en yderslapgårding i hver side samt en midterslapgårding. Den faste part står fast i øverste buglineløjert, og dens anden ende ledes agten om sejlet og igennem en blok, der sidder en tredjedel inde fra rånokken, derfra gennem en vejviserblok ved rakken og til dæks. Den midterste slapgårding går fra den midterste løjert i sejlets underlig, mens dens anden ende fareragten om sejletog gennem en blok under midten af råen og derfra til dækket. fore slab-line. [FUN]
fokkespor
	(-et, -): Fokkemastens spor på kølsvinet samt de opklodsninger, der skal have styrke til at fastholde masteenden under sejlads. fore-mast step. [FUN]
fokkestag
	(-et, -): Formastens stag, afstøtningen, der går forefter fra fokkemærset til bovsprydet. forestay. FUN, [MOR40+120, Saint] fokkehjælpestag. fore preventer stay. [Saint, ABC, FMK80, KUSK123, TUX]
fokkestagsejl
	(-et, -): Trekantet stormstagsejl, der sættes under fokkestaget og hvis agterkant går parallelt ned langs fokkemasten. " Fokkestagseil, Stagfok. Paa de større Skibe og Fartøier henregnes Fokkestagseilet til Stormseilene og føres derfor kun i ondt Veir. Seilet er trekantet, har et staende Liig, et Standerliig og et Underliig; det farer med sine Jernløierter paa en Stander, og regieres ved Hjelp af et Fald, en Hals, en Nedhaler og tvende Skjøder. Paa Jagter, Slupper og Skonnerter kaldes dette Seil Stagfokken og farer med sine Jernløierter paa Fokkestaget." fore stay-sail. [FUN, Saint] fokkestagsejlets fald står med sin faste part på fokkestagøjet og farer derfra gennem en blok i sejlets faldshorn og igennem en blok ved den faste part og til dæks. fore stay-sail halyard. [FUN] fokkestagsejlets nedhaler er fast i sejlets faldshorn og er ført gennem alle sejlets standerløjerter, igennem en blok ved halsbarmen og derfra ind i skibet. fore stay-sail downhaul. [FUN] fokkestagsejlets skøde " Bestaaer af et Toug, hvis Bugt er giort fast i Seilets Skjødbarm og hvis Ender vise hver til sin Side igiennem en Blok indenbords." fore stay-sail sheet. [FUN] fokkestagsejlets stander. Det tov eller wire, som sejlets løjerter omslutter, og som sejlet glider op og ned langs. fore stay-sail stay. [FUN] [FMK80+87, TUX]
fokkestang
	(-stangen, -stænger): Fokkemastens forlængelse. Stangen er fastgjort ved fokkemærset til fokkemastens top. fore-topmast. [MOR120, Saint]
fokkestængestag
	(-et, -): Foremærsestangens afstøtning forefter - staget går fra foremærsestangens topende til bovsprydets yderende. foretop stay. [MOR]
fokketalje
	(-n, -r): Talje, der med en forløber er fastgjort i fokkemærseet og hænger ned langs fokkevantet. Taljen anvendes til at hæve tunge byrder med, fx et anker eller en kanon. fore tackle. [MOR]
fokketoplent
	(-en, -er): Toplentens faste part ligger med et øje omkring rånokken og farer derfra til saddelblokken på siden af mastens æselhoved, ned gennem bjørnen og langs vantet til dæks. fore lift. [FUN, Saint, TUX]
fokkevant
	(-et, -er): Vantet, sideafstøtningen til fokkemasten - det går fra dækket i borde til fokkemærset. Fokkemastens sideafstivning, der går fra undermastens top til fokkerøstets røstjern. Det spændes op med jomfruer, taljer el. vantskruer. fore-shrouds // fore rigging. [FUN, MOR40+120, Saint, FMK80, KUSK123, TUX]
fokkeæselhoved
	(-et, -er): Tømmerkonstruktionen på fokkemastens top, hvor forstangen fastgøres til fokkemastens top. cap of the fore-mast . [FUN, Benzon]
foks, fox
	(-en, -er): To kabelgarn, der er snoet om hverandre og ikke med en drejer er strammet. Der dannes sejsinger og andre tovværksfletninger af foxer. two rope-yarns twisted together. [Röding] (-en, -er): " Foxer, kaldes et Andtal Kabel Garn af Gammelt Toug, der bliver sammendreyede saa at de giøre en Tot, af flere saadanne lægges Seysinger og Sarvinger." fox. [KOF]
foldedræg
	(-et, -): Dræg, hvis arme kan foldes sammen, så dræget ved stuvningen kan ligge fladt med alle arme samlet til en eller to sider af læggen. folding grapnel. [SEH260]
foldekniv
	(-en, -e): Kniv i redningsudstyr. folding knife. [ABC, SKT70-186]
foldeluge
	(-n, -r): Lastrumsluge, der ved åbningen kan folde, klappe sammen eller rulle om sig selv, så lugen ved stuvning med lastrummet åbnet fylder mindst muligt på dækket. folding type hatch cover. [SØF46+50/90]
foldepropel
	(-len, -ler): Propel eller bådskrue, hvis blade kan foldes eller drejes, så skruebladene ligger parallelt meddiametralplanet og giver mindst mulig vandmodstand, når fartøjet sejler for sejl uden motoren gående. folding-propeller. [Bi90-135, POS205]
folio
	(-en, -er): Betegnelse for inddelingen af søkort i geografiske områder, fx folio for Nordsøen. folio. [NAV4-248]
folionummer
	(-meret, -re): Nummer på den enkelte folio, fx Folio for Nordsøen, nr. 6. Inden for hver folio er hvert søkort også forsynet med et løbenummer, der gerne er forskelligt fra producentens kortnummer. folio number. [NAV4-250]
folk
	(-et, -): I betydningen mandskab. men. [DMO] folk i vantet! Kommando til mandskab om at være klar til at gå til vejrs. man the shrouds. [HAR]
folkebåd
	(-en, -e): Sejlbåd, lgd. 7,64 m, lgd. i vandlinien 6,00 m, br. 2,20 m, dybg. 1,20 m. Vægt 1950 kg. Kølen er en langkøl, vægt 1050 kg af jern. Brøkdelsrig, storsejl 17 kvm, fok 7 kvm. Konstrueret af Tord Sundén i 1941, men på ideer og prototyper af Knud Olsen, Præstø, og Jac. Iversen, Stockholm, fra 1939. Fra 1976 også bygget i glasfiber. [BÅD6/1992+2/1993, HIS2 p.3123, POS p.38, SEH p.16, TS p.254]
folkehyre
	(-n, -r): Hyren til mandskabet. wages for the crew. [Benzon]
folkeliste
	(-n, -r): Dss. Mønstringsliste med oplysninger om hver mønstret besætningsmedlems navn, fødested og alder m.v. register // roll // bill. [DMO]
folkelukaf
	(-et, -er): Beboelsesrum for menige mandskab i et handelsskib, hvor personerne sover, spiser og lever, når de ikke er på dækket. [DMO] forecastle. Oversættelsen beror på tidsperioden. Det kunne, før " under bakken " blev taget i brug, være et dækshus eller under dæk fra stormasten og forefter.
folkelukaf
	(-et, -er): Rum i handelsskibe, hvor besætningens køje- og spiseafdeling findes. Tidligere var folkelukaferne placeret under bakken og kaldes da for forecastle. Senere blev aptering for mandskab anbragt både midtskibs og agter og kaldes da for crew accommodation. [FSF159, TUX]
folks logi
	Synonym for banjerdæk på sejlskibe. Under ty. Banjer: " Hedder det på skibe, der kun har et dæk, hvor folkene sover på det begrænsede rum foran for kahytten." a half-deck. [Röding]
folkerum
	(-met, -): Beboelsesarealer for mandskabet. crew accommodation // crew space. [KEN p.287, Benzon]
Fomalhaut
	Alfastjernen, Alfa Pisces Australis, i stjernebiledet Sydlige Fisk, Pisces Australis, på den sydlige halvkugle. Størrelse 1,29 m. Fomalhaut. [GLOS p.167, NAV1-176, STA228]
FONASBA
	Engelsk forkortelse for Skibsmægleres internationale brancheorganisation. FONASBA. [Fairplay, SØF36/91+13/92]
Fonden til Søfarendes Vel
	-

Retur til hjemmesidens forside	Videre til næste del af bogstav for-fraf-ordene
Gå til kildefortegnelsen	Retur til maritim indledningsside
Opdateret d. 4.3.2012	Gå til forkortelseslisten