Maritim ordbogStikord, tredje del af F-ord fra For til fracåOpdateret 14. marts 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| for | |
|
(adv, præp): 1. Forude; om forreste del af skibet også i sammensætninger og om området foran skibet. [TUX] I udtryk som: fra for til agter. [EST] fra ret for …. [EST] ret for. [EST] 2. Præfiks om alt tilhørende formast el. forreste del af skibet. fore. [FMK72+86+101+102, SøFolk] 3. " En Tallie er for, naar Blokkene støde mod hverandre og ei kunne hales, førend Blokkene flyttes længere fra hverandre." [HAR] | |
| foraminiferer | |
|
(sb pl): Encellede dyr af slimdyrenes klasse uden definerede organer med vandmandslignende konsistens dækket med et mangekamret hus af kalk. | |
| foran | |
|
(adv, præp): I udtryk som fx sejle foran for masten: [EST] foran for tværs: Retning mellem 0 og 90° fra diametralplanet. [EST, TUR] gå foran om: [EST] | |
| forandaft, forandafter | |
|
(-en, -e): Forenagterskonnert. Dss. for-og-agter-skonnert el. slettopper. Tomastet skonnert rigget skib uden råsejl. [DkSkibsf.3/88, E/D, SøFolk, VerV1-112+158, VerV2] fore-and-aft skonnert: Tremastet gaffelrigget sejlskib. [KUSK116] foreandafter sejl. [SBL113] | |
| forandre | |
|
(vb): Ændre fx bredde, fart. forandrede bredde - længde. forandre kurs. [HAR, TUX] | |
| forbandt | |
|
(-et, -er): Metode til at anbringe enkeltdele, så fuger eller stød ikke falder i samme vandrette eller lodrette plan for hvert lag. Stuve i forbandt. [LAB128] | |
| forberedende NtM | |
|
Navigationsefterretning, der skal give et varsel om en kommende ændring, som senere vil blive specificeret i en permanent, midlertidig eller foreløbig efterretning. [NAV4-250] | |
| Forbes dynamiske log | |
|
Logtype. Se egen artikel om log. [TAN3-39] | |
| forbinde | |
|
(vb): I udtryk som: forbinde en blok. Hvilket gøres ved blokke, der er fastgjort i tovværk, når dette giver sig og bliver længere, så blokkene skal flyttes for at komme tilbage til deres bestemte plads. [HAR] | |
| forbindelse | |
|
(-n, -r): I udtryk fra signalbogen som: " Sæt Dem i forbindelse med mig": [EST] | |
| forbindelsesline | |
|
(-n, -r): Line der benyttes til fremføring af kraftigere trosse. [IMK, MarS] | |
| forbindelsesmåde | |
|
(-n, -r): Samling af konstruktionsdele til et komplet skib. " Forbindelsesmaader ved Træ og Jern. Ved Træconstructioner. Naar Berøringsfladen imellem 2 Træstykker - Fugen - er tildannet med Omhu, uden at der er givet den nogen særegen Form, siges Træet at være sammenfuget. Er Fugen efter Træets Længderetning, kaldes den et Naad; forekommer den ved Enden af Træet, kaldes den for et Stød. Naar Træstykkerne ligge i hinandens Forlængelse og skulle forenes paa solidere Maade, anvendes forskjellige Samlinger, som med et fælles Navn kaldes for Laske." Se videre under laske. [LUS p.44] | |
| forbindelsesstrøm | |
|
(-men, -me):
[NauM145] | |
| forbindelsestævn | |
|
(-en, -e): [ABC] | |
| forbinding | |
|
(-en, -er): 1. I træskibe. Sammenføjning af skibets dele med nagler, spir, bolte, knæ, låse, hager, nedsvalinger og bånd. [FUN] " Forbindingen i et Skib, kaldes den Maade som Tømmeret i Bygningen af Skibet, bliver sammenføyet med hinanden, for samlet at udbringe Skibets udfordrende Styrke." [KOF] 2. Stålstykke anbragt inden for samlingen af to plader, der nittes sammen efter kravelsystemet. [KUSK84, TUX] Forbindingen om inderenden af bovsprydet. [Röding] | |
| forbjerg | |
|
(-et, -e) forbjærg: Iøjnefaldende, højt fremspring på kysten som afslutning på større landmasse. [BOW2, HAR, KorA, ODS, Saint] kap. [Röding] | |
| forbodme | |
|
(vb):
[DSØ67+152] | |
| forbolte | |
|
(vb): Forbinde to genstande med bolte. [Röding] | |
| forboltning | |
|
(-en, -er): " alle de Bolte, der anvendes til Skrogets Samling." [ILI p. 363] I træskibsbygning: om samlingerne af tømmeret: " Forboltning af Spant, Køl og Kølsvin: 1 Bolt i hver Bundstok 1 Tomme. Forboltning af Barkholdt: 1 gennemgaaende 3/4 Tomme Bolt i hvert Spant. Forboltning af uden bords Klædning mellem Barkholdt og Kiming: 1 Bolt i hverandet Spant 3/4 Tomme. Forboltning af Kimingsplanker: 1 gennemgaaende Bolt i hverandet Spant 3/4 Tomme. Forboltning af Stringer: 1 Skruebolt i hvert Spant 7/8 Tomme. Forboltning af Kølplanker. 1 Stuvbolt i hvert Tømmer... Øvrige Fortøjninger af Udenbordsklædning, Garnering og Dæk: galvaniserede norkse Spiger." " Alle Bolte af galvaniseret Jern med smedet Hoved." [Bureau Veritas Avis for byggekontrakt, Kontrakt R-A., Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| forbreasttrosse | |
|
(-n, -r): Fortøjningstrosse, der fra forreste del af skibet leder tværs eller omtrent tværs ind på fastgørelsesstedet. " Skibet bevægede sig langsomt fremover i ca. 5 minutter, da for-breasttrossen strammede op. Breasttrossen blev ikke anvendt ved forhalingen." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.19] | |
| forbrugstank | |
|
(-en, -e): Brændolietank, hvorfra der direkte pumpes olie til maskineriet i et skib. [SKT p.192, EL] " Kl. ca. 1015 stoppede motoren som følge af, at der var trængt vand ind i forbrugstanken gennem svanehalsen. [10615 p. 35] | |
| forbrænding | |
|
(-en, -er): I forbindelse med forbrænding af affald om bord: " [MotorShip90] | |
| forbudsområde | |
|
(-t, -r): Område, hvor fx ankring er forbudt. [LAB69] | |
| forbåke | |
|
(-n, -r): Landfast sømærke som fx en stang med en let genkendelig plade på toppen, der står nærmere havet end bagbåken, og som sammen med bagbåken danner et mærke. [DUE9, IALA] | |
| forcere | |
|
(vb): Forøge hastigheden til over normal fuld kraft på en maskine, eller i sejlskib ved at sætte flere sejl, end der med et givet vejr normalt vil være sat. [HAR, KOF, Saint] " Forfalde, siges til Søes, naar ieg imod min Forventning kommer med et Skib til et Sted, hvor ieg ikke formodede det efter min Beregning og af Strøm og andre skiulte Aarsager finder mig forsadt til." [KOF] Forceret fuld kraft frem. [TUX - EST, MarS] | |
| fordampningsvarme | |
|
(-n, -):
[SKT345] | |
| fordamperrør | |
|
(-et, -): I køleanlæg.
[SKT409] | |
| fordampningståge | |
|
(-n, -r): Der findes to fordampningstågeformer kaldet sørøg og fronttåge. Sørøg dannes, når kold luft blæser ind over et varmere hav med en temperaturforskel på minimum 10 grader C. Sørøg er en typisk vintertåge. Fronttåge dannes, når varm regn falder ned i kold luft, hvor noget af regnen fordamper, og der derved fremkommer en mættet luftmasse. Fronttåge dannes typisk på forkanten af varmfronter. " [MET2 p.68ff, MetM p.60f] | |
| fordeling | |
|
(-en, -er): Fordele mandskab til de opgaver, der skal udføres. Et orlogsskib har et antal fordelingsruller efter hvilke mandskabet er udstukket til deres respektive arbejder, fx baksrulle for fordelingen i grupper under hver sin underofficer. Derfra udstikkes øvrige grupper som vagtsrulle, bramsejlsgaster, ankerrulle, skytsrulle, brandrulle etc. På handelsskibe med færre folk er rulleopdeling ikke så udtalt. [HAR] | |
| fordevind | |
|
(præp/adj): Sejle med vinden agtenind, lænse. " At seile plat eller meget rumt." [HAR] "…, som kom syd fra for de vind af og var 26 i tal … (1710)." Fordevind plat: vind ind 16 streger (ret agten) [KUSKbåd p.122] [FSF p.133, KAS26 p.92, MHT1/1995 p.7, TOP p.46, Benzon] | |
| fordevindsejlads | |
|
(-en, -er): " Som tidligere nævnt slingrede de gamle Fregatter meget under Fordevind-Seilads, saa der gik megen Slidtage af Fald og Yderskøder paa Læseilene, ..." [H&S90 p.142] | |
| fordevindsejler | |
|
(-en, -e): Skib, der sejler med vinden agter ind. [Benzon] | |
| fordevindpassaterne | |
|
Betegnelse for de områder, hvor sejlskibsruterne havde stabil passatvind, der kunne bringe dem hurtigt frem uden mange sejlskift. [H&S90-136] | |
| fordobling | |
|
(-en, -er): 1. Et stykke sejldug, der syes på et undersejls bagside for at forstærke det, eller de sejldugsbånd, der syes tværs over et sejl for at forstærke området, hvor rebhuller isættes, disse kaldes for bolter. [Röding] 2. fordoblet tømmer " Er ved Skibsbyggeriet et tyndere Lag Klædning, som lægges paa et tykkere enten for at give den Gjenstand, som skal fordobles, mere Styrke og Sammenhold, eller ogsaa af anden Aarsag: Saaledes fordobles Kanonportene for at give dem Styrke, idet Klædningen lægges langskibs medens Fordoblingen sættes op og end." [FUN] Naglehud, der skal forstås som skibsbundens beklædning med et lag brædder som forstærkning for fartøjer, der besejlede flodstrækninger med tidevand, hvor de ofte kunne have bundberøring. [Benzon] | |
| fordæksgast | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlem på et sejlfartøj, der har til opgave at passe forsejlene. [Spiler53] | |
| fore, for | |
|
(præfiks): Om alt tilhørende formast el. forreste del af skibet. Præfiks for, hvad der der er el. bevæger sig mod skibets forende el. befinder forude for skibet. [FMK72+86+101+102, SøFolk] | |
| forebbe | |
|
(-n, -r): Ebbens begyndelse, hvor vandet løber hurtigst ud. [Röding] | |
| foreboven | |
|
(adj): Hørende til fortoppens rig og sejl over - sædv. - mærs el. bramsejlsniveauet. | |
| forebovenbrambardun | |
|
(-en, -er): Bardunerne er bændslede til vantet, så de danner et øje, der lægges omkring forebramstangens øverste afsætning eller forebovenbramstangens top. Derfra farer bardunerne til fokkerøstet og sættes an med jomfruer eller taljer. [FUN] | |
| forebovenbrambras | |
|
(-en, -er): Braser på fokkemastens bovenbramsejl. Braserne er med et øje i tampen fastgjort i toplenterne og omkring rånokken og farer derfra agterud og gennem en blok i et øje på storestængefastestag og videre gennem en blok på storestængevantet, ned gennem bjørnen med en vejviserblok på svigtningen og endnu en vejviserblok i storvantet til dæks. [FUN, TUX] | |
| forebovenbrambugline | |
|
(-n, -r): " Vandrer med den ene Ende paa et Kortspryd, der staaer i Seilets staaende Liig, er viist med den anden Ende igiennem en Blok paa Nokken af Jagerbommen, igiennem en Veiviser paa Fokkestag-Stroppen og Judasøret, derfra ind i Skibet." [FUN] | |
| forebovenbramdrejereb | |
|
(-et, -): Reb anvendt til at hejse bovenbramråen op med. Det sidder fast midt på råen og går derfra op gennem et skivgat elelr over en rulle på toppen af forebovenbramstangen. Hvis der ikke er en forebovenbramstang, så føres drejerebet gennem en skive ved forebramstangens øverste ende. [FUN] | |
| forebovenbramfald | |
|
(-et, -): Fald på fokkemasten, hvori bovenbramråen hales op. [TUX] | |
| forebovenbramgivtov | |
|
(-et, -e): Givtovet fastgøres med et skostik sammen med skødet til bovenbramsejlets skødbarm og farer derfra gennem en blok midt på forebovenbramråen, gennem bjørnen og til dæks. [FUN] | |
| forebovenbramjolle | |
|
(-n, -r): Tov, der fastgøres med et burknob i et hul i forebovenbramstangens rodende. Derfra gennem en stjerteblok fastgjort om halsen på brambøjlen og til dæks. [FUN] | |
| forebovenbramlæsejl | |
|
(-et, -): læsejl, der sættes ud for forebovenbramsejlet på en rå, der hejses i et fald op under bovenbramsejlsråen. [FUN] | |
| forebovenbramrakke | |
|
(-n, -r): Tovværksrakke, der består af to stropper, der hver fastgøres på råen - en på hver side af stangen. De føres agtenom stangen og bændsles til den modsatte tamp. [FUN] | |
| forebovenbramrå | |
|
(-råen, -ræer): Råen, der er placeret på forebovenbramstangen. Den hænger i drejereb og toplenter og til masten af en rakke. Den drejes i det vandrette plan med to braser. Fokkemastens rå for bovenbramsejlet. [DMO, FUN, TUX] | |
| forebovenbramsejl | |
|
(-et, -): Sejlet, der på fokkemasten sidder over bramsejlet, også kaldet forerøjl / fokkerøjl. [DSF136, HAR, Saint] | |
| forebovenbramskøde | |
|
(-t, -r): Skøde, der anvendes til regulering af sejlets stilling fra dets nederste hjørner, skødbarmene. [FUN] | |
| forebovenbramstag | |
|
(-et, -): Stagene, der går fra fokkemastens bovenbramstang og ned til en blok på jagerbommens yderende og derfra ind til fordækket. [DSF136, FUN] | |
| forebovenbramstang | |
|
(-stangen, -stænger): Den stang, der som en del af fokkemasten sidder over bramstangen. Mange skibe har ikke en bovenbramstang, men en forlængelse af bramstangen, hvorfra bovenbramsejlet sættes. [DMO, FUN, HAR, Saint, TUX] | |
| forebovenbramstangsmastetop | |
|
(-pen, -pe): [TAFM41+57] | |
| forebovenbramtoplent | |
|
(-en, -er): Toplenterne, der styrer forebovenbramråen. De er fastgjort med en kuntsplejs rundt om rånokken og farer op til en blok ved stangen og derfra ned til mærset. [FUN] | |
| forebovenbramtrædetov | |
|
(-et, -e): Trædetov under råen for mandskabet til at stå på under sejlmanøvreringen. Bovenbramtrædetovene er kun fastgjort ved nokkerne og har ingen stigbøjler. [FUN] | |
| forebovenbramvant | |
|
(-et,-er): Sideværts afstøtning af bovenbramstangen. vanttovet er smøget over stangens øverste afsætning og gåt ned til salingen og videre under denne ind til mærset. [FUN] | |
| foreboventopsejl | |
|
(-et, -): Skonnerter kan føre et sådant sejl under foreboventopsejlsråen. [FUN, SSR] | |
| forebram | |
|
(adv): Hørende til bramrigning el. -sejl på fokkemasten. | |
| forebrambardun | |
|
(-en, -er): Fokkemastens barduner fra bramstangens top og går med to til hver side ned til fokkerøstet, hvor de sættes an med taljer til takkelstænger. [FUN, TUX] | |
| forebrambras | |
|
(-en, -er): Braser til bramsejlene på fokkemasten. [FUN, TUX] | |
| forebrambuggårding | |
|
(-en,-er): Gårding, der står fast i sejlets underlig og farer foran sejlet op til råen og videre gennem en kovs på forebramsalingen og derfra ned i mærset. [FUN] | |
| forebrambugline | |
|
(-n, -r): Buglinen er fastgjort i forebramsejlets lodrette side med en hanefod og farer ned til nokken af klyverbommen og derfra ind i forskibet. [FUN] | |
| forebramdrejereb | |
|
(-et, -): Tov, der bruges til at hejse og fire bramråen med. Drejerebet er fastgjort i råen og farer op til forebramstangens top, gennem en blok og ned langs masten. [FUN] | |
| forebramfald | |
|
(-et, -): Forebram-drejerebsfald. Fald på fokkemasten, hvori bramråen hales op. [FUN, TUX] | |
| forebramgivtov | |
|
(-et, -e): Givtov på fokkemastens bramsejl. [FUN, TUX] | |
| forebramjolle | |
|
(-n, -r): " Et Toug, som med sin faste Part staaer i en Øiebolt i Forstangens Æselhoved; den anden Ende er ledet igiennem et Skivgat i Bramstangens Underende, igiennem en Blok paa den anden Side af det nævnte Æselhoved og til Dæks." [FUN] | |
| forebramlæsejl | |
|
(-et, -): Læsejlet i en eller begge sider uden for fokkemastens bramsejl. [DSF155, TUX] | |
| forebramrøjl | |
|
(-en, -er): [DSF173] | |
| forebramrå, forbramrå | |
|
(-råen, -ræer): Fokkemastens bramrå. [DMO, FUN, TUX] | |
| forebramsejl | |
|
(-et, -): Fokkemastens bramsejl, sejlet over mærssejlet. Kan være delt i et over- og underbramsejl. [DSF173, FUN, HAR, Saint, TUX] | |
| forebramskøde | |
|
(-t, -r): Skødet på fokkemastens bramsejl. [FUN, TUX] | |
| forebramstag | |
|
(-et, -): Fokkemastens stag fra bramstangen og nedefter. [FUN, TUX] | |
| forebramstang | |
|
(-stangen, -stænger): Fokkemastens bramstang. Den er i fuldskibe gerne halvt så lang som forstangen. [DMO, FMK72, HAR, Saint, TUX] " Saaledes kaldes denne Stang, naar den fører en særskilt Bovenbram-Stang, har den derimod ikke en saadan Stang, men en lang Top, kaldes den Forebram-Stang med Boven-Top. Stangen staaer med sit Slutholdt paa Overfladen af Forestænge-Salingen og gaaer op igiennem Forestænge-Æselhovedet, den er forstøttet af Vant, Stag og barduner; Forebram-Raaen med sit Seil heises paa denne Stang." [FMK p.72, FUN] | |
| forebramtoplent | |
|
(-en, -er): Toplent på fokkemastens bramrå. [TUX] | |
| forebramtrædetov | |
|
(-et, -e): Trædetovet under forebramråen. [FUN] | |
| forebramvant | |
|
(-et, -er): Sideafstivningen på fokkemasten fra bramstangens top til stængesallingen. [FUN, TUX] | |
| forebramæselhoved | |
|
(-et, -er): I skibe med forebovenstang er det en jernbøjle med et firkantet hul og et cirkulært hul til hhv. bramstangens top og bovenbramstangens fodende. [FUN] | |
| foredrejereb | |
|
(-et, -):
[HAR] | |
| forefter | |
|
(adv): I den forreste del af skibet; en bevægelse fremad i skibet til en position nærmere stævnen end udgangspunktet. [HAR, OED] Ordet har på eng. rødder tilbage til år 1000. Det havde i middelengelsk formen " onforan " og er en gammel dativform af " for ". Det bruges endnu i nautisk sammenhæng om " in or into the fore-part ". Mod skibets forende: [EST, TUX] | |
| foregaffelsejl | |
|
(-et, -): På skonnertriggede skibe et gaffelsejl på fokkemastens agterkant. [TUX] Iflg. [Benzon] et sejl uden bom. | |
| foreløbig rettelse | |
|
For søkortrettelser. [NAV1-54] | |
| foremærs | |
|
(-et, -): Mærset i fokkemasten. [DMO, FMK p.72, FUN, HAR, TUX] | |
| foremærsebras | |
|
(-en, -er): Skinkel, der er fastgjort på foremærserås nok og derfra ført til talje, hvis faste part er fastgjort på stormastens stag, og hvis løbende part er ført til dæks. Den benyttes til at justere foremærsesejls vandrette stilling. Der er fastgjort braser i begge råens sider. [FUN, MOR-40+120, TUX] | |
| foremærsebuggårding | |
|
(-en, -er): Tovværk, der er fastjort til sejlets underkant, og som bruges til at hale sejlet op til råen med, når skøderne er givet los. [FUN] | |
| foremærsebugline | |
|
(-n, -r): Tove, der er fastgjort i sejlets sidelig og hvormed det kan indstilles, så vinden kommer bedst muligt ind i sejlet. Se bugline. [FUN, HAR] | |
| foremærsedrejereb | |
|
(-et, -): Tov, hvormed foremærseråen hejses eller fires. Drejerebet slutter i en talje, inden det når dækket, så kraften er fordelt ved manøvreringen. [FUN] | |
| foremærsedæmpgårding | |
|
(-en, -er): Dæmpgårding til foremærsesejl, på hvis forside de farer. Se dæmpgårding. [FUN] | |
| foremærsefald | |
|
(-et, -): Tov eller talje med hvilken foremærsesejl hales op. Når råen er hejst op, sættes også foremærsetoplenterne fast. [MOR-40+120] | |
| foremærsegivtov | |
|
(-et, -e): Tov, der er fastgjort i foremærsesejlets nederste hjørner og derfra farer til foremærseråen midt mellem nok og mast. Derfra føres det til dæks, hvorfra det betjenes, når sejlet skal 'gives op', hvor det løfter sejlets hjørner op til råen før pakning af sejlet. [FUN, MOR120] | |
| foremærsehanefod | |
|
(-foden, -fødder):
[MOR120] | |
| foremærselæsejl | |
|
(-et, -): Se sejl. [FUN] | |
| foremærserå | |
|
(-råen, -ræer): Foremærsestangens rå, fokkemastens rå nummer to fra dækket. Den bærer foremærsesejlet.
[DMO, FMK72, FUN, MOR-40] | |
| foremærsesejl, foremærssejl | |
|
(-et, -): Sejlet, der er sat på formasten som nummer to fra neden. Det er sejset til foremærseråen. [MOR-40+120, Saint] | |
| foremærseskøde | |
|
(-t, -r): Tov fastgjort i foremærsesejlets underste hjørner og ført gennem blok på fokkeråens nok til masten og derfra til dæks. Benyttes til justering af foremærsesejls stilling. [FUN, MOR-41+120] | |
| foremærsestang | |
|
(-stangen, -stænger): Fokkemastens forlængelse opad. Stangen er et selvstændigt rundholt, der sættes op med foden fastgjort til fokkemastens topdel. [MOR-40] | |
| foremærsetoplente | |
|
(-n, -r): Talje, der er fastgjort i foremærseråens nok og ført til fokkestangens top. Den benyttes til at hejse råen i. Der er en toplente til hver af råens nokke. [MOR-41+120] | |
| Forenede Bugserselskab, A/S Det | |
|
Selskabet blev stiftet den 12. februar 1869 under navnet A/S Kiøbenhavns Skibsvandforsyningsselskab, og fra 11. februar 1874 under navnet Forenede Bugserselskab. Fra 1932 samarbejdede selskabet med A/S Em. Z. Svitzers Bjergningsentreprise.
[10180 p.76] | |
| Forenede Dampskibsselskab, A/S DET | |
|
Det Forenede Dampskibsselskab blev grundlagt den 11. december 1866 af selskaberne H.P. Prior, Koch & Henderson og Det almindelige danske Dampskibs-Selskab. Initiativet kom fra C.F. Tietgen, og aktiviteterne indledtes den 1. januar 1867 med en flåde på omkring 15 skibe.
[10180 p.77] | |
| forener | |
|
(-en, -e): " Slæbelinen er en slaaet Line, der i den ene Ende er indrettet til at forenes med Loggen ved en saakaldt Forener, og i den anden Ende har en Hage, der hugges i et Øje i Loggeurets Drivaksel." [TOP p.76] | |
| Foreningen af danske Redningsmænd | |
|
| |
| Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark | |
|
Efter et møde den 2. juli 1919, hvor en lovgivende komite blevv nedsat, havde foreningen stiftende generalforsamling den 30. juli 1919. Ved stiftelsen bestod foreningen af følgende virksomheder: A/S Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri A/S Københavns Flydedok og Skibsværft A/S Baltica-Værftet, København Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S A/S Kalundborg Skibsværft A/S Vulcan-Værftet,Korsør A/S Nakskov Skibsværft A/S Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri A/S P.Ph. Suhrs Maskin- og Skibsbyggeri, Ålborg A/S Frederikshavn Værft og Flydedok Odense Staalskibsværft A/S Rødbyhavns Jernskibsværft A/S Marstal Stålskibsbyggeri A/S Køge Værft A/S Nordhavnsværftet, København tiltrådte senere foreningen. [10180 p.81] I 1966 var foreningens adresse Frederiksgade 1, København K, og dens medlemmer: Aalborg Værft A/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S A/S Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri Frederikshavn Værft og Tørdok A/S Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S A/S Nakskov Skibsværft Nordhavns-Værftet A/S Odense Staalskibsværft A/S Aktieselskabet Svendborg Skibsværft [Beretning 1966] | |
| Foreningen af Skibs- og Bådebyggere i Danmark | |
|
Sammenslutning af træskibsbyggerforeningen og bådebyggerforeningen af den 26. juni 1937. [10180 p.83] | |
| Foreningen til Søfartens Fremme | |
|
Grundlagt 1/8 1844. Gennem årene har foreningen haft betydning for en lang række søfartsforhold, bl.a. styringen af Københavns Navigationsskole, og for de senere år især inden for rekrutering af søfolk til de danske skibe. [Søfart] "Foreningen til Søfartens Fremme 1844 - 1. August 1944. En af dansk Søfarts ældste Institutioner, Foreningen til Søfartens Fremme, har fejret sit 100 Aars Jubilæum Tirsdag den 1. August. Initiativet til Stiftelsen af Foreningen blev taget af Kontreadmiral Michael Bille, hvis Navn paa mange Maader var knyttet til saavel den danske Marine som til Handelsflaaden." [Da Skibsførerforenings Blad 1944, Nr. 8, p.165ff, 10180 p.85] | |
| foreoverlæsejl | |
|
(-et, -):
[DSF155] | |
| foreovermærssejl | |
|
(-et, -):
[DSF173] | |
| forepeaktank | |
|
Se under forpeak. | |
| forestængebardun | |
|
(-en, -er): " Ved denne Benævnelse forstaaes Fastebardunerne, hvoraf de størree Skibe have tvende paa hver Side, hvilke ligge med deres Øine paa Toppen af Forstangen og ansættes ved Hielp af Jomfruer og Talliereb til Røstet; det styrbords Spænd betegnes med Nr. 1 og det bagbords med nr. 2." [FUN] Forstangens barduner, der afstøtter den sideværts og går fra stangens top til røstet. [TUX] | |
| forestængefastestag | |
|
(-et, -): " Dette Stag ligger med sit syede Øie om Toppen af Forstangen, den anden Ende er viist ned over den yderste Rulle i Skildpadden paa Styrbord Side af Bougsprydet; i Tampen indbindes en Kous, og igiennem denne, saavelsom igiennem en Øiebolt i Judasøret, skjæres et Talliereb, hvormed Staget ansættes." [FUN] | |
| forestængehjælpestag | |
|
(-et, -): Stag, der viser i samme retning og tæt på forestængefastestag. Hjælpestaget tjener som lejder for forestængestagsejlet. [FUN] Eng. tegninger viser ikke hjælpestag. Har ikke umiddelbart fundet ækvivalens. JM. | |
| forestængesaling | |
|
(-en, -er): Forstangens saling. [FMK72, TUX] | |
| forestængestag | |
|
(-et, -): Fokkestangens afstivning forefter. Staget, der er af wire eller tov, fører fra fokkesalingen og ned til bovsprydet yderende. [MOR120, TUX] | |
| forestængestagsejl | |
|
(-et, -): Et trekantet sejl, der kan fare på løjerter på forestængestaget, forestængehjælpestaget eller på en separat lejder. Det forreste nederste hjørne, halsbarmen, er fastgjort til staget lige over klyverbommen. Det hejses med et forestængestagsejls fald, hales ned med en forestængestagsejls nedhaler og har et skøde til hver side. [DSF147+173, FUN, HAR, Saint] Trekantet sejl, der sættes under forestængestaget foran for fokkemasten, fra stængesallingen til bovsprydet. [SøFolk, TUX] | |
| forestængevant, forstængevant | |
|
(-et, -er): Foremærsestangens afstivning til siderne. Vantet løber fra stangens top til mærset. [FUN, MOR-40+120, TUX] | |
| forestængeæselhoved | |
|
(-et, -er): Æselhovedet på fokkestangens topende. Gennem æselhovedets runde hul hales forebramstangen op. [FUN] | |
| foretoplente, fortoplent | |
|
(-n, -r): Talje, der er fastgjort i fokkeråens nok og ført til fokkemastens top. Den benyttes ved hejsning af fokkeråen. Der er en toplente til hver af fokkeråens nokke. [MOR-41+120] | |
| foretopsejl | |
|
(-et, -): Råsejlet på en skonnerts fokkemast. Hvis sejlet er todelt kaldes de over- og undertopsejl. [FUN, SSR p.94] | |
| forfaldet | |
|
(adj.): " Forfaldet, være forfaldet paa et Land, saa at derved haves en Læger, det er, at være drevet ind paa et Land, hvorfra det vil blive vandskelig at rædde Skibet med den da staaende Vind." [KOF] | |
| forfang | |
|
(-et, -): Tov eller kæde der anvendes ved forskellige formål som mellemstykke mellem anden wire eller tov og fastgørelsespunktet. Forfanget kan have særlige trykabsorberende eller fjedrende egenskaber. " Sjækler og forfang til ankerkæde." [Harboe p.2.9] | |
| forfangeline | |
|
(-n, -r): " Vi fik fat i forfangelinen, som blev kastet ned til os fra fordækket. Derefter lod vi os drive agterover, til vi var under bådtaljerne." [SØF1/2006 p.19 sp.4] | |
| forfare | |
|
(vb): Flytte. Flytte fx et tov. Bringe enden af en trosse el. tov fra et sted til et andet. " Forfare, det er at bringe en Tallie eller et Toug fra det Sted det Staaer paa, hen til et andet, hvor det kan virke med meere Nytte." [DMO, FUN, KOF] forfare en talje. Flytte blokkene, så de kommer længere fra hinanden, så der igen kan hales i løberen. forfare om beddingen [HAR] [DSH, NAV1-81, SKT481, TUX, VerV1-62] | |
| forfortøjning | |
|
(-en, -er): Forreste fortøjning. Fortøjningen, der løber fra forenden og forefter på kajen ellet til bøje. [EST] | |
| forfragte | |
|
(vb): Dss. befragte. [Röding] | |
| forfragter | |
|
(-en, -e): Den reder eller fører, der bortfragter skibet til en afskiber. [DMO] | |
| forfragtning | |
|
(-en, -er): Dss. befragtning. [Röding] | |
| forfriske | |
|
(vb): Forsyne en ankertrosse med sarving for at modvirke skamfiling i klysset. [FUN, Benzon] | |
| forfriskning | |
|
(-en, -er): Gammelt ord ofr forsyninger. [XI, Stk. 1] " Dersom Skibet nogensteds anløber eller ankrer, enten for at erholde Forfriskning, eller i andre Maader sig opholder, da skal dets Aarsager i Journalen og Protocollen under Skibs-Raadets Hænder, ved Dag og Datum omstændigelig anføres, Aarsagen specificeres, og herudi meldes Tiden, hvorlænge samme Forfriskning haver været, og hvad som bekommet er, og derover rigtig Regning ved Dag og Datum holdes, og des videre Forhold reguleres, efter det, som udi Skibs-Raadet til Reederiets Nytte og Folkenes Forfriskning for godt besindes." (1797) [ART p.14f] | |
| forfrysning | |
|
(-en, -er):
[INS3.1.1.13, NauM19] | |
| forfyr | |
|
(-et, -e): Det forreste af to eller tre enkeltfyr, der på linje danner en fyrlinje. Det bagerste kaldes for bagfyret = | |
| forgast | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlem, der er udstukket til at arbejde på forreste del af skibet, især arbejde på bakken under fortøjningsmanøvrer. Eller arbejder med sejlene i formasten. [SEH283, Sejl11/87] | |
| forgaste | |
|
(vb): Tidspunktet ved ebbe eller flod, hvor vandet står stille, inden det skifter retning. [Röding] E. Formodentligt en ret sjælden forekomst af et tysk ord vergasten, eller manglende ret oversættelse. | |
| forgisse | |
|
(vb): Gøre fejl i bestikket [Röding, DNH p.33] | |
| forgrej | |
|
(-et, -): Benævnelse for alt det udstyr, der er tilknyttet fokkemasten og bovspryd. [VerV2] | |
| forgynget | |
|
(adj.): " Forgynget, siges om Kiølen paa et Skib, naar den bliver lagt paa Stabel-Blokkene til Skibets Bygning, og den da gives en liden Bugt nedefter i Midten for at forhindre Kiølbrækkeligheder." [KOF] Verbalform: forgynge. [DMO, FUN] " Forgynge. Er at formindske et Tømmers eller en Plankes Brede eller Tykkelse henimod den ene eller imod begge Ender: Saaledes forgynges i Almindelighed Kjølens Tykkelse agter- og forefter, og ofte paa de mindre Fartøier ovenfra ned mod dens Underkant; ligeledes forgynges et Skibs Klædningsplanker i Tykkelsen ikke alene fra Barkholtet nedefter til Kjølen, men ogsaa fra det agterste og forreste perpendiculaire Spant hen til Agter- og Forstevnen; Dæksplanker, Skjærstokke, Livholter og Vaterbord forgynges i Breden agter- og forefter." [FUN] Indsnævring mod enderne af godstykkelsen i rundholter, fx ræer. [TUX] | |
| forgyngning | |
|
(-en, -er): " et Udtryk for et Rundholts koniske Form ud mod Nokkerne." [ILI p.] | |
| forgå | |
|
(vb): Dss. forlise. [DMO, FUN] forgå med mand og mus. Forlise med skib, besætning og gods. [DMO] | |
| forhale | |
|
(vb): Flytte et skib inden for en havn fra en kaj- eller ankerplads til en anden. Flytte et skib ved hjælp af trosser el. ankre. Evt. også ved egen maskinkraft i en havn el. på en red. [Saint] " At varpe et Skib." [DMO] " At forhale en Bolt er at giøre den tyndere til den ene Ende." [FUN] " Skibet skulle forhales agterover uden brug af maskinen." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.10] forhale et skib. [Röding] [Röding] [ABC, DSH, TUX - EL, EST] | |
| forhaler | |
|
(-en, -e): Tov, der bruges til at hale noget forefter med. [DMO, FUN] Tov i den løbende rig, der anvendes til at manøvre forsejl med. [Saint] [Benzon] " Forhaleren paa et Takkel, kaldes et Toug der fæstes paa Hangeren af et Takkel, for at kunde bringe det For og Agter ud efter Godtbefindende, saadan en Forhaler haves paa Hangeren eller Topreebet til Stag Tallien og Hundefokken for at bringe disse Takkler frem og tilbage imellem Masterne." [KOF] forhaler på store buggårdinger. [Saint] " Forhaleren (messenger line) til slæbewiren blev sat på en spilkop og spiloperatøren hev ind." " Øjet var halet helt op til pullerten med forhaler, der havde 6 tørner på spilkoppen. Forløberen skrænsede, da der kom et pludseligt ryk i wiren pga. slæbebådens manøvrer." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.13+16] toprebets forhaler. [Röding] Tov, der holder noget fast forefter fx en slæberbom. [KUSK124, PSØM138, TUX] | |
| forhaling | |
|
(-en, -er): Flytning af et skib inden for en havns område eller over en kortere afstand mellem to havne. [LAB17] " [Halifax Port Directory 1973 p.52] | |
| forhalingspæl | |
|
(-en, -e): Pæl i et havnebassin, som man kan føre en trosse ud til og derefter trække skibet hen til, når det skal forhale i havnen. [Benzon] | |
| forhalingsspil | |
|
(-let, -): Spil til at hale på trosser og andre fortøjningsliner ved forhaling. [ABC - EST] | |
| forhavnsbassin | |
|
(-et, -er): Havnebassin uden for en inderhavn; ofte brugt i fiskerihavne om et foranliggende bassin, der er mindre godt beskyttet end inderhavnen. [FISK159] | |
| forhude | |
|
(vb): Klæde et træskibs udvendige undervandsskrog med plader, der bedre kan modstå angreb af borebiller og / eller forhindre begroning end skibets egen klædning. Ekstra beskyttelseslag af planker af billigere type end klædningen, så det bliver biligere at skifte yderhuden end selve klædningen, når der har været angreb af borebiller. Se forhudning. [DMO, DSH, FUN, HAR, Saint, TUX] | |
| forhudning | |
|
(-en, -er): 1. Klædning lagt uden på et skibs plankesider under vandlinjen for at forhindre ormeangreb på skroget. Forhudningen var tidligst billigere planker eventuelt med et lag tjærepapir forstærket med hestehår mellem skrog og forhudning. Senere blev der benyttet metalplader af kobber eller zink til forhudning. [Röding] " Forhuudning, kaldes den Klædning der lægges uden paa den faste Huud af et Skib under Vandet for at befrie den for den skadelige Søe Orm. Skibe forhuudes almindelig enten med Kaaber Plader eller med tynde Fyrre Planker." [KOF] " [Mr.PepysNavy-45] Metalplader, oftest kobber, der sættes uden på træskibssiden under og i vandlinien for at forhindre angreb af borebiller, begroning etc. samt også forstærke i issejlads. [KUSK p.73, MHVT p.38, SøFolk, TUS p.213, TUX, VerV2] " For at forhindre Søormen fra at angribe Skibets Yderklædning og for at give denne en glat Overflade beklædes Skibets Bund med en Hud af Kobber- eller Metalplader. Kobberet foretrækkes som det varigste, og tillige fordi det holder sig renest, idet det paa Grund af sin Blødhed slides saaledes af Vandet, at dets Yderflade efterhaanden afskalles, hvorved Ureenhederne samtidigt borttages. Kobberpladerne ere omtrent ½ Linie [Linje = 1/12 tomme] tykke, ved Forstævnen ere de noget sværere. De anbringes i flugtende Range og paasættes med Metal-Forhudningssøm, efterat et Lag Karduspapir er anbragt paa Skibssiden, som paany er oversmuurt med Steenkulstjære." [LUS p.56f] bespigre forhudningen. kobberforhudning. spigerforhudning. træforhudning. [HAR, Saint] udstoppe forhudningen. [Röding] Dvs. udstoppe med papir belagt med hår mellem klædning og forhudningsplader. 2. Fordobling af skibets plankerange omkring vandlinjen for at forbedre stabiliteten ved en breddeforøgelse af skibet. [Röding] forhudning af roret. Beklædning af rorets undervandsoverflade med slidbrædder. [Röding] | |
| forhudningsklæde | |
|
(-t, -r): En slags vadmel, der placeres imellem den faste plankeklædning og forhudningsplankerne. [DMO] | |
| forhudningspapir | |
|
(-et, -): Karduspapir. " Forhuudnings- Papier, et Slags tykt Papier der lægges imellem Forhuudningen og den faste Huud paa et Skib." [DMO, FUN, HAR, KOF] Når der bruges forhudningsplanker lægges der ikke papir, men fæhår imellem plankelagene. [FUN] | |
| forhudningsplanke | |
|
(-n, -r): Tynde fyrretræplanker, der brugtes til forhudning i stedet for kobberplader. [HAR, KOF] [FUN] skriver også egeplanker til forhudning. | |
| forhudningsportlagen | |
|
(-et, -er): Klæde brugt rundt om kanonportsåbninger eller -false for at opnå vandtæthed.
[HAR] | |
| forhudningssøm | |
|
(-met, -): Søm, der anvendes til at spigre forhudningsplanker eller forhudningsplader på med. Sømmet har forsænket hoved og en længde på 1,25 tommer til metalplader, men længere til planker. [DMO, FUN] | |
| forhyre | |
|
(vb): Ansætte folk til tjeneste på et skib. Man kan være forhyret for en rejse eller for tid. [DMO, KOF, EST, MÅL31, TUX] | |
| forhyring | |
|
(-en, -er): Antagelse af mandskab til tjeneste om bord på et skib. Fra 1892, lov nr. 67 af 1892-04-12, har det været forbudt andre end autoriserede personer at deltage i forhyring af mandskab til danske skibe. Forhyringskontor blev oprettet i København og fra 1938-04-01 oprettedes der statsforhyringskontorer i Århus, Esbjerg, Helsingør og senere i Ålborg, mens der i udlandet var et forhyringskontor i Antwerpen. Kontorerne ledes af de lokale mønstringsbestyrere. Der har fra før 1892-loven eksisteret forhyringsmuligheder for søfolk direkte gennem rederierne og gennem de søfarendes faglige organisationer. [EL, SKD p.37, SML p.94-19+22, HHH57 p.203, Retsinfo] | |
| forhyringsagent | |
|
(-en, -er): Konsulent, der sørger for kontakten mellem en hyresøgende sømand og en mandskabsmanglende reder og kaptajn. [ADM p.174, H&S64 p.52, SAL p.314, SØR p.73] | |
| forhyringsbetingelse | |
|
(-n, -r): Lovbestemmelser vedrørende de forhold, som en forhyring skal opfylde for at være lovli herunder især arbejdstagerbeskyttelse. [SML p.16] | |
| forhyringskontor | |
|
(-et, -er): Forretningsstedet for forhyring. Det kan være i et rederi eller hos en myndighed eller fagforening. [EL, EST, SØF.31/1994] | |
| forhyringslov | |
|
(-en, -e):
[SØR p.72] | |
| forhyringssted | |
|
(-et, -er): Havnen hvorfra en forhyring mønstrer ud. Det behøver ikke at være den havn, hvor skibet befinder sig, men kan være fra det forhyrende rederis kontor fx. [SML29] | |
| forhånd | |
|
(-en, -): 1. Være i forhånd (fysisk). De personer, der står foran el. nærmere blokkene i en talje, når der hales i samme. Være i forhånd for bestikket. [BRE122, DSH] 2. Være forud for andre (fig.) med sit arbejde. [TUR] | |
| forhåndsbugt | |
|
(-en, -er): Oplægning af et antal favne af fx ankertrossen inden ankring, så forhåndsbugterne er klar til hurtigt at kunne løbe ud. [Benzon] | |
| forhåndskæde | |
|
(-n, -r): Kædestump, der sidder først, før blokken i en talje eller på anden måde er forløberfor en trosse eller tovværk, hvor kædens formål er at modstå slitage, der ville beskadige tov eller wire. [ABC] | |
| forhåndsnotice | |
|
(-n, -r): Meddelelse, der skal forberede en modtager på ankomsten af dokumenter eller gods. [BEF19] | |
| foring | |
|
(-en, -er): Garnering. Den indvendige klædning i et træskibs lastrum og oven på bunden. Nogle indvendige planker er kraftigere end andre og kaldes så vægere som fx dæksvægere og kimingsvæger. Foringen i en last må ikke kalfatres, idet vand ved en lækage over bunden, da ikke kan løbe til pumperne. [DMO, FUN] foring i bunden " Foringen i Lasten." Se også garnering. [Röding] 2. Indlæg mellem spant og plade ved nittet skrog efter ud-og-ind systemet (eller klinkbygget). [SKT70-150, TUX] | |
| forjynges | |
|
(vb):
[H&S46-168] | |
|
forkant (-en, -er): Dss. forside, forrest. Forkant af forstævn. På forkant af poopen. [DSH, MÅL15, NAV2-13 - EST] | |
| forkastel | |
|
(-let, -ler): Opbygning forrest i skibet, bakken. [MOR-41, DSF55, FlFø30] | |
| forkert grundtov | |
|
Se også grundtov. " Naar et Skib kjølhales og t.Ex. overhives, saa Bagbords Side kommer i Veiret, saa staae de faste i Bagbords Røster, fare under Skibet og hales stive paa Bolværket, eller det Sted, hvorved Skibet kjølhaler. De tjene til at hindre Skibet fra at kantre eller til at reise det, naar det igjen skal paa ret Kjøl. Ved Kjølhaling bruges ei altid forkeerte Grundtouge, men kun til meget ranke Skibe." [DMO] | |
| forkerte knæ | |
|
" Dæksknæer. Verticale knæer, der staae ovenpaa Dækket." [DMO] | |
| forkert sø | |
|
Bølge, der rammer skibet på en en måde eller i en vinkel, der er afvigende fra hovedparten af bølgerne, og som forårsager afvigende bevægelse af skibet, hvilket kan få personer til at miste fodfæstet eller beskadige konstruktionsdele. [EL] | |
| forklampe | |
|
(vb): Med klamper at fastgøre en genstand eller hindre den i at skifte plads. [FUN] | |
| forknapning | |
|
(-en, -er): Indskrænkning af fødevarerationen [Röding] | |
| forkorte | |
|
(vb): Tov forkortes ved fx at knytte et trompetstik på det. [DMO] forkorte et tov. [HAR] | |
| forkortsejlads | |
|
(-en, -er): Sejlads med et mindre antal besætningsmedlemmer end foreskrevet i skibets fartstilladelse. [SML94-57] | |
| forkortsejladshyre | |
|
(-n, -r): Den hyre, som rederen sparer ved at sejle med færre ansatte end foreskrevet. Forkorthyre skalfordeles mellem de øvrge ombordværende af samme kategori, som den eller de manglende tilhører. Herved undgås det at blive attraktivt for rederen at sejle med mindre personale end foreskrevet. [SML45] | |
| forkrøbningssystem | |
|
(-et, -er):
[SØM22-159] | |
| forkurvesejl | |
|
(-et, -): Fritidsfartøjsudtryk. Sejl, der strækkes mest med nedhaler eller indhaler, altså på forkant, mens nyere sejl strækkes mere med cunninghamhalet, der virker på et andet område af sejlet. [BÅD?] | |
| forlade | |
|
(vb): 1. Afgå, fjerne sig fra et sted. 2. opgive. 3. ikke medtage, lade blive tilbage. [EST] forladt skib. [MarS] | |
| forladning | |
|
(-en, -er): Til en kanon. Hertil kan anvendes gammelt tovværk eller klæde, der presses sammen, så løbet er blokeret, så krudtladning stoppes af den. [DMO, FUN, HAR] | |
| forlagsaksel | |
|
(-len, -ler):
[PSØM123] | |
| forland | |
|
(-et, -e): Den lave del af en kyst lige inden for strandkanten. Til forskel fra det bagvedliggende højere land, baglandet. [DMO, TUX] | |
| forlast | |
|
(-en, -er): Forreste lastrum eller lastrum i forskibet. [DMO, EST, FUN, HAR, Saint, LAB80, TUX ] | |
| forlastig | |
|
(adj.): Med skibets forende liggende dybere i vandet end agterskibet. [DMO] | |
| forlig | |
|
(-et, -): 1. Forreste kant af et sejl. [TUR, TUX] 2. (adj, adv): Foran for, fx forligere end tværs. værende af forbindelse med skibets forreste del. I udtryk som: forligt trim. " Kranens fribord forude var forholdsvis lille på grund af forligt trim." [DMO, Saint, 10615 p. 32] | |
| forligsspænding | |
|
(-en, -er):
[SEH p.181] | |
| forligsstrækker | |
|
(-en, -e):
[HOF33] | |
| forligge | |
|
(vb): I udtryk som: forligge sin vind, dvs. undlade at udnytte den gunstige vinde, og være for langsom til at sætte sejl efter forholdene, når de er gunstige. [DMO] | |
| forlis | |
|
(-et, -): Miste et skib på grund af søulykke, eller miste ladning. [DMO] [YAR21] forlis med forsæt. [HAR] Fra OF. barat = It. baratto = bedrag, svindel, forvirring. | |
| forlisanmeldelse | |
|
(-n, -r): " Forlisanmeldelse dat. København d. 20/1 55." [SØF50-52/2007 p.22 sp.1] | |
| forlise | |
|
(vb): 1. Miste. Forlise en mast. [Saint] 2. Forlise, lide skibbrud. forlise på land " Vi forliste paa Britanniens Kyst." Om der menes Britannien eller Bretagne er uklart. [HAR, Saint] totalforlis. [YAR] | |
| forlissted | |
|
(-et, -er):
[SØR46] | |
| forluge | |
|
(-n, -r): Luge fra dækket til underliggende dæk eller lastrum i forskibet. Den forreste luge i et skib. [HAR, Saint] | |
| forlænge | |
|
(vb):
[NEP2/1992 p.90] | |
| forlængelse | |
|
(-n, -r): Operation hvorved et eksisterende skib deles i to, og en ny sektion indpasses mellem de to oprindelige dele. Forlængelse vælges, hvis skibets egenskaber ikke harmonerer med bølgedannelsen, så fx skruen altid opererer i en bølgedal med mindre vand omkring sig, eller forlængelse kan foretages, hvis skrog og maskine kan modstå de større kræfter, og der samtidig er en fragtmæssig mulighed i forlængelsen. "... har besluttet at forlænge de tre nyeste kombinerede sideports- / containerskibe ... med 27,1 m svarende til en kapacitetsforøgelse på 50%. ... Efter forlængelsen får skibene en længde på 129 m." [SØF41-42/2003 p.5 sp.1] forlængelse af skib. [EL] " På grundlag af et stort atal skibsforlængelser har B&W vundet international anerkendelse som ekspert på dette felt." " [B&W pressemeddelelse fra 16. februar 1965 på to sprog] | |
| forløbe | |
|
(vb): 1. Tidsrummet, hvor tidevandet løber udad, og vandstanden formindskes. [Röding] 2. " Forløbe hinanden, siges om Toe Træer i Skib Bygning, naar det eene rækker længere bort end det som det ligger paa Siden af, saaledes at Lasken af Toe Træer træffer paa heelt Træe ved Siden af sig, hvilket sees med Indtømmeret i Middel Spantet, hvor Sittersen forløber Bundstokken og første Oplænge igien Sittersen, samt siden videre, Anden Oplænge forløber den første, Tredie den anden osv." [KOF] 3. Medgå i tidsforløb. [NAV5-54, NAV7-55] | |
| forløber | |
|
(-en, -e): 1. Et ekstra særligt kraftigt, slidstærkt stykke tov, der indsættes mellem fx et mindre anker og trossen. 2. Tov af cirka en skibslængde, der indsættes mellem logbrættet og det sted på loglinen, hvor lappen sidder, hvilket betyder, at logglasset vendes. [D/E] 3. Et forfang på en trosse. [DMO, FUN, HAR] [Röding] [ANK p.62, DSH, HIS2-1314, OSA p.48, TUX] forfang af kæde. [Benzon] | |
| forløbning | |
|
(-en, -er): " Tilbørligt Skifte i Stødene af sammenføiet Træ, eller og at Enden af det ene Træ ligger i en vis tilbørlig Afstand fra Enden af det andet." Så to sammenføjninger på naborangene ikke forekommer i samme lodrette plan. [DMO] | |
| Formahaut | |
|
(Prop.): Navn på den klareste stjerne i stjernebilledet Den Sydlige Fisk. [DMON] | |
| formand | |
|
(-manden, -mænd): 1. Formand i en robåd. Den der fører tagåren og sætter rorytmen. [Röding] 2. " Formanden for en Flode, kaldes det Skib der fører Linien og er det forreste." [KOF] [TUS382] | |
| formast | |
|
(-en, -er): Forreste mast, der i visse sejlskibstyper kaldes for fokkemasten. [ABC p.95] Masten i antikkens fartøjer hed | |
| formiddag | |
|
(-en, -e): Termen er på dansk løst defineret, men omfatter enten tidsrummet fra døgnets begyndelse 0000 til 1200, eller fra dagen begynder til 1200, eller fra morgenstunden er forbi og til 1200. " Er i Søsproget Tiden fra Midnat til Middag og betegnes ved F.M." [DMO] [NAV6-99, ORL] På engelsk er tilsvarende de løse termer morning & forenoon, mens der, når der gives konkrete tidsangivelser i timer og minutter efter 2 gange 00-12-systemet fra døgnets begyndelse til 1200, anvendes suffikset a.m., mens den anden periode fra 1200 til 2400 får suffikset p.m. E. a.m. er forkortelse for lat. ante meridiem = før middag. [HAR] | |
| formiddagsvagt | |
|
(-en, -er): Vagten fra 0800 til 1200. " Formiddags Vagten, kaldes den Vagt som holdes i et Skib fra Klokken Otte om Morgenen og til Middag eller Klokken Tolv." [KOF] [EST, H&S67-168ff, ORL384, TUX] | |
| formindske, mindske | |
|
(vb): Formindske sejl: bjærge en del af sejlene fx pga. tiltagende vind. [Saint] | |
| formlagt | |
|
(adj): Formlagt wire: kordelernes tråde er formet (bøjet), så de danner (ligger i) wiren uden spænding.
[SKT70-30] | |
| formmodstand | |
|
(-en, -e): Fremdrivningsmodstand på grund af skibets form. [HAV22, HOF10] | |
| formstabilitet | |
|
(-en, -er): Den del af stabiliteten, der udelukkende afhænger af den nedsænkede del af skibets form.
[POS69, SKT106+133] | |
| formstivhedsmoment | |
|
(-et, -er): Den del af det kraftmoment, der medvirker til at oprette et skib, når det er krænget en lille vinkel ud fra sin oprette stilling, og som udgøres af deplacementet gange armen fra tyngdepunktet til metacentret. Afstanden er variabel. Se også vægtstivhedsmoment. [LUS p.7] | |
| formærs | |
|
(-et, -): [FMK72] FOR ALLE --FOR-- - SE OGSÅ UNDER --FORE-- | |
| formørkelse | |
|
(-n, -r): 1. I forbindelse med fyrperioder. [KortA, NAV1-184] 2. I forbindelse med himmellegemer. måneformørkelse. ringformet formørkelse. partiel formørkelse. central formørkelse = total formørkelse. [ASAL, NAV1-184] | |
| formørkelsesfyr | |
|
(-et, -): Fyr visende fast lys med perioder af afbrudt lys af kortere varighed end lysperioderne. [KortA - NP100] | |
| for-og agterskonnert | |
|
Også skrevet som foreandaftskonnert og på flere andre måder. Se skonnert. [DSH, StilD] | |
| forover | |
|
(adv): Skibet lå forover. [EST] | |
| foroverlæsejl | |
|
(-et, -): [DSF155] | |
| forovermærssejl | |
|
(-et, -): [DSF173] | |
| forpart | |
|
(-en, -er): Forparten af et skib er den halvdel, der går fra middelspantet til forstævnen. Ved tale om dæksbjælker og dæksknæ kan forparten også gå fra forkanten af storlugen og til forstævnen. [DMO] | |
| forpeak | |
|
(-en, -er) forpikken, forskarpen: Rum i den allerforreste del af skibet under hoveddækket. Adgang gennem bakdækket el. gennem luge. Benyttes til opbevaring af tovværk el. andet bådsmandsgods. [ABC, SøFolk] | |
| forpeakskot | |
|
(-tet, -ter): Skottet mellem forpeaken og det agtenfor liggende skib. [B-II-1-18, DS865] | |
| forpeaktank | |
|
(-en, -e) forepeaktank: " Mens de materielle skader på X overordnet begrænser sig til et mindre område i stævnen med en lækage ind til forepeaktanken, led den panamansk-flagede bulkcarrier betydelig større overlast." [SØF33/2007 p.6 sp.1, ABC, LAB p.80] | |
| forpose | |
|
(-n, -r): I vod. [DAS51] | |
| forprang | |
|
(-et, -): Forhandling om priser før det egentlige marked begyndte. [SØF50/1992 p.11] | |
| forpufning | |
|
(-en, -er):
[BBS14] | |
| forpunkt | |
|
(-et, -er):
[BRE85, NAV1-83] | |
| forpæling | |
|
(-en, -er): " Havnens dybde sikres ved … en forpæling."
[DNH70] | |
| forrejsning | |
|
(-en, -er): Fokkemasten med sin rigning. [DMO, FUN, TUX] | |
| forreste | |
|
(adj): Længst fremme i skibet. [HAR] Forreste kahyt i træskibe. [HAR] forrest (adv): [EST] | |
| forroer | |
|
(-en, -e):
[SØK28] | |
| forse | |
|
(vb): Dss. efterse, fx for slitage. [SøFolk] | |
| forsejl | |
|
(-et, -): Sejl foran for fokkemasten og på fortoppen: jager, klyver, forestængestagsejl, spiler, genua. [HOF33, KAP49, TUX] Alle sejl, der hører til forrejsningen. Kan også defineres som sejl, der trækker foran for det resulterende angrebspunkt for viinden. [DMO, FUN, HAR, KOF] " Forsejlene ligger blind." [Röding] | |
| forsejle | |
|
(vb):
[DS867, SØF2/91] | |
| forsejling | |
|
(-en, -er): Forsejle sig. [POS152, SML6] | |
| forsejlshals | |
|
(-en, -e): " Med mindre andet er foreskrevet i klassereglerne skal forstag og forsejlshalse fastgøres nærmest muligt bådens midterlinie." [KAP p.49, 6377 p. 120] | |
| forsigtighedsregel | |
|
(-len, -ler): Forsigtighedsregel i søvejsreglernes forstand. [SØV p.10] | |
| forsikre | |
|
(vb): Dække risiko for tab ved at tegne forsikring hos forsikringsselskab. Der er forskellige nationale sædvaner for dækning i forskellige lande i 1700- og 1800-tallets forsikringspolicer. Se [DMO] [Röding] | |
| forsikre flaget | |
|
(vb): Udtryk brugt under kommunikation med andet skib for at understrege sin nationalitet og fredelige hensigt. [Saint] | |
| forsinke | |
|
(vb): Forsinket skib. [Benzon] | |
| forsinkelsesdeviation | |
|
(-en, -er):
[SØT p.126] | |
| forskandse | |
|
(-n, -r):
[TUX p.19] | |
| forskarp | |
|
(-en, -e): Dss. forpeak. [VerV1-106, VerV2] | |
| forskejsel | |
|
(-et, -er): Forvansket ord for fokkemastens sky sail; det øverste sejl på fokkemasten over forerøjlen. [DSF173] | |
| forskib | |
|
(-et, -e): Forreste del af et skib. Det kan betyde bakken alene, eller alt foran midterspantet. I [Saint] betyder det kun boven, og oversættelsen " entrance " er noget uklar. i [KOF]: " For-Skibet kaldes den forreste Deel af et Skib, der indeholder Bougene, Stevnen og Gallionen." [TUX] fint forskib = slankt og smalt forskib. rundt forskib. [HAR, Saint] | |
| forskrift | |
|
(-en, -er): Forskrifter for skibes bygning. Nu kalder SØF det også for Information. [EL] Forskrifterne for skibes bgning m.v. er en oversættelse af SOLAS - se denne. | |
| forskubbe | |
|
(vb): Ladning. [YAR p.11] | |
| forskudt | |
|
(adj. / vb p.p.): 1. " Forskudt siges om et Skib der kommer ud af et Søe Slag, hvor det har lidt meget af de Fiendtlige Kugler." [KOF] 2. " Forskudt sig siges om noget der er kommen ud af sit rette Sted, ved en overordentlig hæftig Bevægelse af Skibet eller af anden Aarsag." [KOF] | |
| forskyde | |
|
(vb): 1. Operation foretaget med parallellineal eller andet værktøj i navigationen, når en stedlinje eller en kurs skal flyttes på søkortet. 2. Om fx ladning, der ikke er surret tilstrækkeligt og flytter sig under skibets bevægelser. Utilsigtet stedsforandring af ladning i lastrum. [DMO, HAR, Saint] [Saint] har også en oversættelse af sidstnævnte betydning som Generelt om noget, der er ude af dets plads. 3. Om is: isen forskyder sig. | |
| forskydning | |
|
(-en, -er):
[EL, Issy, LAB8, NAV1-250, TUX] | |
| forskydningskraft | |
|
(-kraften, -kræfter):
[SKT] | |
| forskydningsspænding | |
|
(-en, -er):
[SKT33+57] | |
| forslå | |
|
(vb): 1. Forslå en talje vil sige, at dens blokke fjernes fra hinanden, når disse er nået sammen. Hvis taljen fx sidder i et vant, forkortes vanttovet passende, så taljens jomfruer igen er et stykke fra hverandre. [FUN, Röding] [Benzon] 2. forslået skib: Gldgs. Om skib der af vind og vejr er ude af kurs (og position?) [TUX] [Benzon] | |
| forspil | |
|
(-let, -): Mindre spil, der i træskibe stod i kulen og anvendtes til varpning. [DMO] | |
| forspring | |
|
(-et, -): Fortøjning fra forskibet visende agterud til fastgørelsespunkt i land (el. uden for skibet). [EST, ABC, S&M] | |
| forstag | |
|
(-et, -): Støtte af reb el. wire fra stævn el. bovspryd til forreste maste-, el. stangtop. Ofte = fokkestag.
[KAP49, S&M, TUR] | |
| forstagsejl | |
|
(-et, -): [DSF173] | |
| forstang | |
|
(-stangen, stænger): Stangen, der er sat over fokkemastens faste del. Dens rodende står i fokkeæselhovedet med slutholt, der hviler på langsalingene. Længden beregnes i [DMO] til 8/9 af storstangens. [DMO, FMK72, TUX] | |
| forstrakt | |
|
(adj.): " Et Seil er forstrakt, naar Syningen i det griner." Dvs. at de to sammenføjede sejldugsbaner er strakt, så der kommer mellemrum eller åbning mellem banerne. [DMO] | |
| forstrand | |
|
(-en, -e): Området fra vandkanten og udefter gerne til en dybde, hvor skibe kan flyde, men målet er ubestemt defineret. [DMO] [NAV4-111, NAV4ny114 - EL] | |
| forstrandsrettighed | |
|
(-en, -er): Retten over forstranden tilhører som hovedregel staten, men er privat for de mindre strandområder på Fanø, Manø, Anholt, Aabjerg mellem Thorsminde og Hauvig på Holmsland Klit. Forstrandsretten inkluderer ejendomsretten over ilanddrevet gods, og der har siden Jyske Lov forekommet en del retssager om afregning for værdierne, idet staten altid har ønsket sin bid af kagen. Herunder hører også rav fundet på stranden og bestemmelser om, at staten ejer dette er stadig gældende lov, selv om den af mangel på kontrolmuligheder ikke længere håndhæves. Statens ret til rav er senest fastsslået i et Memorandum fra Rentekammeret dateret 16/7 1787. [TfRedn.1/1997p16f] [DMO] | |
| forstrækning | |
|
(-en, -er):
[NAV4ny p.126] | |
| forstump | |
|
(-en, -er): Brugt om et dobbeltrebet topsejl. [Benzon] | |
| forstuve | |
|
(vb): Dss. gemme sig om bord, især i lasten, at være blind passager. [Benzon] | |
| forstykke | |
|
(-t, -r): Beskyttelse, en skål af langt udhulet tømmer, der lægges på ræer eller rundt et tov i den stående rigning for at forhindre skamfiling fra løbende rigningsdele. Eller råmatte, svær skamfilingsmatte. [Benzon] | |
| forstyrrelseszone | |
|
(-n, -r): Zone, der i forbindelse med radiokommunikation i visse tilfælde ikke må benyttes for at undgå forstyrrelse af vigtigere kommunikation.
[Instr.RadioTj.40] | |
| forstængebardun | |
|
(-en, -er): Fokkestangens afstivning sideværts. Bardunen, der er af wire eller tov, fører fra fokkesalingen til dæks i borde i hver side lidt agten for fokkemasten. [MOR120] | |
| forstængesaling | |
|
(-en, -er): Se forestængesaling. [FMK72] | |
| forstængestag | |
|
(-et, -): Se forestængesaling. [DSF147+173] | |
| forstængestagsejl | |
| (-et, -): Se forestængesaling. | |
| forstærke | |
|
(vb): 1. Forstærke en mast ved at ombinde denne med tovværk eller for at fastholde fx bovsprydet nedad, hvor der lægges nogle tovværksomgange over sprydet og ned gennem en fastgørelse på forstævnen. [Mountaine 1756] | |
| forstærker | |
|
(-en, -e): Lineær forstærker, logaritmisk forstærker, mellemfrekvensforstærker. [NAV4-2, NAV4ny14+79+82] | |
| forstærkerled | |
|
(-det, -): I ankerkæde.
[HIS2-1214] | |
| forstærkning | |
|
(-en, -er): I fx en radar. Ofte benævnelsen på den betjeningsknap på radaren, der regulerer styrken på PPI-røret eller rasterskærmen. [NAV4-14+94] | |
| forstævn | |
|
(-en, -e): 1. Forreste del af skibet, der i siderne agterefter går over i boven. Forreste stævn. Konstruktion af træ el. stål der danner skibets forende. I træskibe specielt det stykke tømmer, der danner forbindelsen fra kølen og vertikalt el. skråt op over vandlinien til bovsprydet/judasørerne. " Det Krumtømmer, som gaaer fra Kjølens Forende op til Bougsprydets Underkant, og hvortil den forreste Deel af Skibets Yderklædning er befæstet." [1867-instr. p.39] " Det Krumtømmer, i Jernskibe den Platjernsskinne, som gaar fra Kølens Forende opefter, og hvortil den forreste Del af Skibets Yderklædning er befæstet." [1909-instr. p.65] " For-Stevnen kaldes de Træer der giør den forreste Ende af et Skib, og ere som en Forlængning af Kiølen der reyser i Veyret for at ende Skibets Bygning." [KOF] forstævnen - [Röding] Den kan under vandlinjen være dannet fremadrettet i en bulbstævn, en cylinderformet vandretliggende kostruktion afrundet fortil. [Saint] forstævnens fald. Forstævnens vinkel med det lodrette plan oprejst på kølen. [KOF] indre forstævn, " eller Slemholtet, kaldes det Træe der ligger inden paa Forstævnen, og paa hvis æverste Ende Judas Ørnene ere befæstede." [KOF] lodret forstævn. [HAR] " Er en Sammenføining af Træer, der undertiden danne en jævn Forlængning af Kjølen. Forstevnen er sammensat af Krigens opstaaende Arm og eet eller to Træer, efter Stevnens Størrelse. Paa Stevnens Forflade er Skjæget og Yderkrigen fastboltede, og i den Sider er udhugget en Spunding, hvori Forenderne af Plankerne og Krumtømmerne i den udenbords Klædning gaaer ind." [FUN] " Et noget krumt dannet, solid Stykke Træ, der i nogen Vinkel er lasket og boltet til Forenden af Skibets Kjøl, ved Hjælp af krigen... Forstævnens Længde regnes fra Bugspryddets Underkant til Knækket ved Kjølens Underkant, dens Tykkelse og Brede er i Almindelighed ligestor med Kjølen." [DMO] Forstævnens bygning i træskibe " Forstævnen forenes til Kjølen ved et Krumtømmer eller Knæ, som kaldes Krigen. Til dette laskes Forstævnen, som kan være i een eller flere Længder og naaer til Bougsprydets Underkant. I denne er Spundingen til Klædningsplankernes Forende hugget. Boltene til Vaterstagene anbringes ogsaa deri. Udenfor Forstævnen kommer Yderkrigen, som støder til Straakjølen; dennes Forlængelse kaldes Yderstævnen, paa hvilken Gallionsfiguren anbringes." [LUS p.50] Forstævnens bygning ved jernskibe " Forstævnen tildannes ved Smedning; den er gjerne afrundet paa Forkanten og har Section efter de forskjellige Vandlinier. Spunding benyttes ikke - undtagen naar Skibet er bepandsret - da Klædningsplankerne naae til Stævnens Forkant. Stævnen har 3 Rækker Naglehuller. Til den fremspringende Kjøl forbindes den paa lignende Maade som Kjølstykkerne indbyrdes, og, er der en Pladekjøl, udsmedes Stævnen fladt forneden og nittes til Indersiden af denne. Foroven naaer den til Underkant af Sprydet. Dens Forbindelse med Skibet forstærkes ofte ved et langskibs Skod, som er befæstet til det forreste vandtætte Skod. I Stævnen er da en Afsætning, som giver Anlæg for Skoddet." [LUS p.60] 2. Tømmerstykke, der boltes på indersiden af stævnen, inderstævn, for større styrke, samt tjener til forbindelse mellem forstævn og køl. [Saint] forstævnens spring, dvs. forstævnens hældning i forhold til lodret. [HAR, Saint] forstævnens fald. [DMO, FUN] | |
| forstævnsfod | |
|
(-foden, -fødder): Nederste del eller dele af forstævnen. [Benzon] | |
| forstævnstømmer | |
|
(-et, -): Tømmerdelene i forstævnen. [Benzon] | |
| forstørrelsesglas | |
|
(-set, -): Forstørrelsesglas til brug ved kortarbejdet er gerne en samlelinse med håndtag og eventuelt med lys monteret. En anden type kan være påsat en sekstants til brug ved aflæsningen af gradbuen. [NAV2-11, NAV6-179] | |
| forstøtte | |
|
(vb): Afstive, fx en mast med vanter og stag. [DMO, FUN] " Forstøtte Lasten i et Skib, det er ved Klamper og Klodser der bliver spigrede paa den indvendige Klædning i Skibet oven over Kanterne af Lasten for at forhindre at den ved Skibets Overhalinger skal skyde sig op i een af Siderne, hvilket er en meget Farlig Hendelse for et Skib." [KOF] | |
| forstøtningshorn | |
|
(-et, -): Forskellige betydninger: udlægger på smalle både, stræber til sidebardun, svajbom ved kølhaling, forstøtningshorn ved salling [Benzon] | |
| forstøtningsstræber | |
|
(-en, -e): Diagonal forstøtning eller forstærkning. [Benzon] | |
| forsvebbe | |
|
(vb): Afstøtte, understøtte med pæle eller skinner etc. " Er at opsætte Svebber mod en Gjenstand: Saaledes forsvebbes Spanterne, naar de ere reiste paa Kjølen ved at opsætte en Svebbe mod deres For- og Agterflade;" [DMO, FUN, Benzon] E. En svippe eller svebbe er en afstivningslægte. [VSO] | |
| forsyningsfart | |
|
(-en, -er): Skibsrejser med forsyninger til olieinstallationer og borerigge. Kan også bruges mere generelt om forsyningssejlads til ekspeditioner, bopladser etc. [OO91] | |
| forsyningsskib | |
|
(-et, -e): Skib beskæftiget i forsyningstrafik. [OO91] | |
| forsæbe | |
|
(vb): Maling f. under nedbrydning pga. for stor katodisk beskyttelse. [DET, SKT p.25] | |
| forsætning | |
|
(-en, -er): Afvigelse fra den styrede kurs pga. vind og strøm. [HIS3-2316] [Benzon] Se [BOW + GLOS p.123] for definition på set og drift. | |
| forsætte | |
|
(vb): Strømmens flytning af et skib i det vandrette plan. [EST] [NAV1-29+264, NAV4-132, EST] | |
| forsættelse | |
|
(-n, -r): Dss. forsætning. [DSH, TUX] | |
| for takkel og tov | |
|
Dss. under storm at sejle for den stående og løbende rig uden sejlene sat. [TUX, D/E] | |
| fortoning | |
|
(-en, -er): " Fortoninger. Søekysters Afbildning i Søebøger." [Röding] " Fortoening, kaldes til Søes den Skikkelse som en Ting viiser sig udi paa en lang Distance." [KOF] [DMO] | |
| fortop | |
|
(-pen, -pe): Fokkemastens top. [TUX] " hejst på halv fortop." [FISK128] | |
| fortopsgast | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlemmer, der arbejder i fortoppens rigning. | |
| fortransport | |
|
(-en, -er): Transport af ladningsparti med anden fragtfører end den aktuelle, fx med feedertransport før oceantransport. [SØT69+91] | |
| fortrekant | |
|
(-en, -er): Området foran for formast, også fordækket. [S&M] | |
| fortrosse | |
|
(-en, -er): Fortøjningstrosse, der trækkes fra skibet forende til fastgøringspunktet forefter fra bovpartiet. [ABC] " Der var lods om bord ved afgangen og to slæbebåde lå klar, men var endnu ikke gjort fast, da man lod gå den første fortrosse." [SØF43/2004 p.4 sp.2] " Skibet skulle bl.a. bremses med to fortrosser, som sad på et spil. Spillets bremse blev aktiveret. Den ene fortrosse totnede op hurtigere end den anden." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.11] | |
| fortynding | |
|
(-en, -er) Fortynning, fortønningen: 1. Tilspidsede bordplanker, der indsættes i skibets ender, hvor dets sidehøjde er større end midtskibs, hvorfor de gennemgående planker ikke har tilstrækkelig bredde til at nå sammen. [Röding] " Indbefatter den tyndeste Deel af et Skibs Klædning uden- og indenbord paa Skandse, Bak og i Kulen, dog vedkommer denne Benævnelse kun de Skibe, som ingen Kanoner have paa disse Dæk; thi hvor dette er Tilfældet kaldes denne Klædning Bordgange imellem Portene på Skandse og Bak, og kun Rangene i Kulen gives da Navn af Fortynding." [FUN] [H&S77 p.100] [Benzon] 2. Fortynding: Herved forstås bakken, skansen og hytten agter, eller mere generelt den del af skibet, der ligger over råholtet. [Röding] | |
| fortyndingsmiddel | |
|
(-delet, -ler): Til maleingstyper. [ABC, LAB45] | |
| fortøje | |
|
(vb): 1. Fastbinde skibet til en kaj ved hjælp af trosser og wirer. fortøje skibet for. [DMO, EST, FUN] 2. ankring for to ankre. fortøje et skib. " Fortøye et Skib, kaldes at lægge det for toe Ankere, saaledes: at det ligger spændt midt imellem dem." [KOF] fortøje med agterskib til land [HAR] fortøje med anker og landfast [HAR] fortøje med skibets side til et bolværk. " Dette skeer med Landtouge fra For- og Agterskibet. Derved agtes, at tage Hensyn paa Vandets Stigen og Falden, og at der udhænges Hvilere fra den Side af Skibet, som vender mod Land." [DMO] fortøje med to eller flere ankre, så det ikke svajer ved flod og ebbe [DMO, Röding] Der sættes et anker mod floden og et anker mod ebben. [DMO] fortøje med to ankre fra forskibet [Saint] har oversættelsen " Ankomsten forløb normalt, og kl 17.10 var X færdigfortøjet med et anker og med en agtertrosse til en pullert på land." [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.9] [ABC, DAH117, LAB52, SØV45, TUX - EST] | |
| fortøjning | |
|
(-en, -er): Metoden, processen eller materialerne benyttet ved fastholdelse af skib til land eller skib på plads ved hjælp af ankre. [SAMO3+9-10] fast fortøjning. " Ere to Ankere, almindelig kun med een Flig, nedsatte og befæstede med Pæle, tværs over Strømløbet, i passende Afstand fra hverandre. Imellem dem gaaer en stærk Kjæde, i hvis Midte er anbragt en Ring med Hvirvel, hvori Tømmer ere befæstede. Disse Tømmer tage Skibet ombord og til bedings, enten fra Forskibet alene, eller og een fra Forskibet og een fra Agterskibet." [DMO] Fortøjninger med liner fra skib til kaj: fortøjning fra forenden visende forefter. fortøjning fra agterste del visende agterefter. fortøjning fra agterstævnen visende agterefter. fortøjning fra forenden visende mere tværs ind på kajen. fortøjning fra midten eller enderne visende tværs ind. [Saint] fortøjning fra skibet midte visende forefter. fortøjning fra forenden visende agterefter. fortøjning fra agterste del visende forefter. [E-Spain-Pilot 14, Saint] fortøjning fra agterenden visende mere tværs ind på kajen. kaste fortøjningerne = frigøre skibet fra at være landfast. [HAR, Saint] | |
| fortøjningsarrangement | |
|
(-et, -er): " Ved 2 ulykker blev fortøjningsarrangementet anvendt på en måde, det ikke var konstrueret til." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.7] | |
| fortøjningsarm | |
|
(-en, -e): " Lodret kan fortøjningsarmen bevæges ved hjælp af et kædetræk og på den måde kompensere for tidevand og skibenes dybgangsændringer." [SØF28/1996] | |
| fortøjningsbøje | |
|
(-n, -r): Udlagt bøje, hvortil skibe kan fortøje. [OO39+86, TUX] | |
| fortøjningsdæk | |
|
(-ket, -): Dækket i skibets forende eller bagende, hvorpå fortøjningsarbejdet udføres. Denne betegnelse benyttes ofte for vejrbeskyttede dæk. [SØF10/2004p11sp6, ABC95] " Kan man forbedre fortøjningsdækkets arrangement og spillenes konstruktion, så det bliver mere sikkert for besætningen?" [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.3] " Det er slut med at mosle rundt med stivfrosne trosser, der er dækket af en halv meter is og sne. Begge fortøjningsdæk på X er overdækkede..." [SØF24-25/2008 p.15 sp.4] | |
| fortøjningsfjeder | |
|
(-eren, -re):
[Bi90-41] | |
| fortøjningsgrej | |
|
(-et, -):
[DKS4/89] | |
| fortøjningsklampe | |
|
(-n, -r):
| |
| fortøjningskrog | |
|
(-en, -e): Krog på kaj el. andet fastgørelsespunkt, hvorpå skibets trosser fastgøres. [SAMO36] | |
| fortøjningskæde, fortøjningskætting | |
|
(-n, -r): Kæde anvendt til fortøjning af skib. [Benzon] | |
| fortøjningsline | |
|
(-n, -r): Fortøjningsliner er: fortrosse: Agter tværfortøjning / brystfortøjning: [SAMO p.3] | |
| fortøjningspenge | |
|
(pl): Afgift betlbar til havnen for plads ved bøje, i bassin eller langs kaj. [Benzon] | |
| fortøjningsplads | |
|
(-en, -er): Kaj, bøjer eller bro, ved hvilken et skib kan fortøje. [North Sea Pilot 1997 p.XI] [Benzon] | |
| fortøjningsport | |
|
(-en, -e): Port i forstævnen på fregatter, hvorigennem mamn en sjælden gang kunne stuve ankrene af vejen. Må ikke forveksles med de åbninger i boven, som tømmerskuderne havde for at kunne laste langt tømmer ind i lasten. [Benzon] | |
| fortøjningspullert | |
|
(-en, -er): Pullert på en kaj. Omkring pullerten lægges skibets fortøjninger. [ABC, EL] | |
| fortøjningspæl | |
|
(-en, -e): Dss. duc d'albe. [ABC, TUX] | |
| fortøjningsring | |
|
(-en, -e): Kraftig jernring anbragt på fast punkt, kaj eller kyst, til brug for skibes fortøjning. Jernringe placeret med mellemrum ved en kajkant til brug for fastgøring af skibenes fortøjningstrosser. [KOF, ABC, DANHAV p.22] Bl.a. var der i ældre tid i Norge mange fortøjningsringe anbragt rundt omkring på fjældene for at hjælpe skibene, der i det vanskelige terræn kunne have svært ved at finde faste holdepunkter. En afgift på fortøjningsringe blev opkrævet. " Fortøy-Ringe, kaldes de Ringe i et Bolværk hvor Skibe fortøye sig ved. De kaldes ogsaa Bolværks-Ringe." [KOF] | |
| fortøjningssjækkel | |
|
(-kelen, -ler):
[ABC, PSØM10] | |
| fortøjningsspil | |
|
(-let, -):
automatisk fortøjningsspil. [ABC, ABC88, EST, SAMO33] | |
| fortøjningssystem | |
|
(-et, -er): " Spillene anvendes dog ikke i driften på X-Y, da lejerne i de to havne er udstyret med fjernstyret vakuumbaseret fortøjningssystem." [SØF32-33/09 p.14 sp.2] | |
| fortøjtønde | |
|
(-n, -r):
[NAV5-264] | |
| fortøjningstrosse | |
|
(-n, -r): " 8-slået flettet, polypropylene og polyestermix. Production og inspection i henhold til OCIMF guidelines." [Harboe p.5.3] | |
| fortøjningsulykke | |
|
(-n, -r): " Kun 3 af fortøjningsulykkerne skete på skibe udner 3.000 BT." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.5] | |
| fortømre | |
|
(vb): Udføre el. udbedre et skibs tømmerforbindelser. [JUEL59, TUX] " Paa et Skib at aftage Klædningsplankerne, saa de faste Tømmere kunne undersøges og de af dem, der ere beskadigede, udtages og nye igjen indsættes i deres Sted." [DMO] " At fortømre et Skib er at udhugge og indsætte nye Spantetræer, samt en ny Klædning paa de Steder, hvor den gamle er borttagen; en Fortømring kan altsaa sammenlignes med en Hovedreparation deri, at de begge udstrække sig til Spantetræerne, men en Hovedreparation indbefatter Reparation af det hele Skib med Dæk, Speil og Gallion." [FUN] | |
| fortømring | |
|
(-en, -er): Større udskiftning af tømmer i skrog og klædning på et træskib. [Benzon] " Nyt agterspejl med fortømring og klædning." [VerV1 p.79] [XXXVII, Stk. 1] " Der maa ingen nye Fortømring eller nogen anden Forandring giøres inden Skibs-Borde paa Skibet, fra den Tid det herfra bortgaaer, og til den destinerede Reyse er præpareret, og indtil det her igien ankommer; ...." (1797) [ART p.35] | |
| forud | |
|
(adv): Foran for noget andet. Forud for skibet = i en afstand foran for stævnen. [HAR, Saint] Være forud for sit bestik. " Antyder, at Skibet i Virkeligheden ikke er saa langt avanceret, som Bestikholdet viser; hvilket er en naturlig Følge af Loglinens Inddeling. Ved jevnlige Observationer rettes Feilen og den opstaaer kun, hvor mørkt Veir har forhindret at faae disse." [DMO, HAR, Saint] | |
| forude | |
|
(adv): I udtryk som: fra for til agter. [EST] fra ret for …. [EST] ret for. [EST] | |
| forudsigelseskort | |
|
(-et, -): Meteorologisk kort, der forudsiger en kommende vejrsituation. [NauM24] | |
| forunderlæsejl | |
|
(-et, -): [DSF155] | |
| forundermærssejl | |
|
(-et, -): [DSF173] | |
| forurening | |
|
(-en, -er): Forurening reguleres til søs af Konventionen til Forhindring af Forurening af Søen med Olie af 1954 [LAB69] = MARPOL Convention.
[LAB69, SØR17 - EL, RouteT] | |
| forureningsbekæmpelse | |
|
(-n, -r):
[Rute T] | |
| forureningscertifikat | |
|
(-et, -er): Godkendelse fra myndighederne med hensyn til indretning, konstruktion og udstyr i forbindelse med forureningsbekæmpelse af olie til søs. [ADM163] | |
| forureningsfare | |
|
(-n, -r):
| |
| forureningsforebyggelse | |
|
(-n, -r): Forholdsregler iagttaget og procedurer gennemført for at forhindre udslip til miljøet af skadelige stoffer. [DS p.842, SØR p.17] | |
| forvalter | |
|
(-en, -e): Arbejdsleder. [TUS p.263] | |
| forår | |
|
(-et, -): Årstid fra 1. marts og tre måneder frem, eller fra forårsjævndøgn til sommersolhverv. Upræcis angivelse, der veksler med udtrykkets mening og indhold. Begyndelsesdato: [DYST p.13] | |
| forårsjævndøgn | |
|
(-et, -): Datoen, hvor solen i sin bane går fra den sydlige halvkugle til den nordlige. | |
| forårspunkt | |
|
(-et, -er): Dss. Ariespunktet. [AST, NAV1 p.133, EL] | |
| FOSFA | |
|
Engelsk forkortelse for Fra FOSFAs website: Transport af spiseolier og fedt er meget kompleks, og for at fastholde de udarbejdede praksiser og kontraktmæssige forpligtelser, der nu forlanges af hele det internationale marked, udgiver FOSFA sine egne dokumenter om transport af olier og fedt. Udgivelsen, der er produceret i et ringbind med løse sider, indeholder institutionens kvalitetsforordninger og operationelle procedurer, der skal følges af skibe beskæftiget i den internationale olie- og fedttransporter til brug i fødemiddelindustrien. [SØF5/2009 p.11 sp.2, FOSFA website] | |
| foustagie | |
|
(-n, -r): Gl. for tøndegods. [Bangsbo89 p.30] | |
| fout | |
|
(-en, -er) fougt: Dss. tovets kipper, rillerne mellem kordelerne i et tov. [HAR, Saint, ABC p.224, HIS1-2133, PSØM p.34] | |
| foutfragt | |
|
(-en, -er): Et fragtbeløb, som afskiber skal betale til fragtfører, dvs. skibet, selvom ladningen ikke er til rådighed for skibet, når dette ankommer til lastehavnen. Særlige forhold gør sig gældende med hensyn til liggedage og overliggedage. Se længere artikel herom i [DMO] under opslagsordet fragt. [DMO] | |
| fox, foks | |
|
(-en, -er) fokser: To kabelgarn, der er snoet om hverandre og ikke med en drejer er strammet. Der dannes sejsinger og andre tovværksfletninger af foxer. [Röding] (-en, -er): " Foxer, kaldes et Andtal Kabel Garn af Gammelt Toug, der bliver sammendreyede saa at de giøre en Tot, af flere saadanne lægges Seysinger og Sarvinger." [KOF] | |
| FPSO | |
|
Engelsk forkortelse for " Men når olien udskibes fra oversøiske felter er det som regel fra flydende anlæg, FSO. Eller FPSO, hvis anlægget også producerer råolien." [SØF38/2003 p.6 sp.3, SØF37/2004 p.9 sp.1, SØF12/2009 suppl. Dieselfacts 1/2009 p.10 sp.1] Engelsk forkortelse for [SØF8/2008 p.13 sp.2] | |
| fra | |
|
(præp, adv, konj): I udtryk som fx: hælde fra land: [HAR] | |
| frabrækker | |
|
(-en, -e):
[SØM22 p.255, TUS p.97] | |
| fracto sky | |
|
(-en, -er): Fracto stratus, fracto cumulus. [NauM p.69] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste del af bogstav F: Fragt-få-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til maritim indledningsside |
| Opdateret d. 14.3.2012 | Gå til forkortelseslisten |