Maritim ordbog bogstav Fragt-få

Maritim ordbog Stikord fra Fragt til få Opdateret 8. marts 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

fragt
	(-en, -er): 1. Et skibs ladning. cargo. [Röding] [BEF35, TUX] søge fragt. efterspørge ladningspartier for transport til ledigt skib. [DMO] 2. Pengebeløbet, der betales for at få en ladning fragtet med et skib. Se fragtpenge herunder. " Fragten af et Skib, kaldes den Penge Summa der betales i Leye af et Skib enten om Maaneden eller for Reysen." freight // hire of a ship. [DMO, KOF] [DMO] har en længere artikel om fragtens beregning og sammensætning fra midten af 1800-tallet.
fragtafslutning
	(-en, -er): fixture. [EL]
fragtaftale
	(-n, -r): freight contract // contract of affreightment. [BEF7, LAB12 - EL]
fragtbetingelse
	(-n, -r): freight condition. [SØT89-91]
fragtbåd
	(-en, -e): " Fragt-Baade, et Slags store aabne Baade der farer langs de Nordske Kyster med Gods fra et Sted til et andet." a large coasting boat on the coast of Norway. [KOF]
fragte
	(vb): Dss. chartre el. leje et skib til at udføre transport af varer el. passagerer. [TUX] " Fragte et Skib, det er at leye det til at giøre een Søe Reyse for at bringe Handels Vahre et Steds hen." freight a ship // hire a ship. [DMO, KOF] Et skib kunne, 1800-tallet, fragtes efter drægtighed, hvor fragten beregnedes per ton eller læst. Eller skibet kunne fragtes per måned, hvor lejen betaltes efter aftalt eller forbrugt tid. Eller skibet kunne fragtes for en rejse, hvor fragten beregnedes som en sum at betale, når ladningen var transporteret fra A til B. [DMO]
fragter
	(-en, -e): Dss. befragter. merchant who freights or hires ships (1808). [Saint]
fragtfart
	(-en, -er): Dss. sejlads med ladning. trade. [DMO, TUX, YAR7]
fragtforskud
	(-det, -): Forudbetalt fragt, helt eller delvist. freight advance // prepaid freight. [DMO]
fragtfærge
	(-n, -r): Fragtskib bygget som en færge, så lastvognstog og containertræk kan køre om bord. freight ferry. [ABC]
fragtfører
	(-en, -e): carrier. [BEF61]
fragtindtægt
	(-en, -er): freight income // freight receipts. [SML94-93]
fragtkonference
	(-n, -r): Organisering af rederier i en foreninger der aftaler fragtrater, besejlingsplaner etc. for en bestemt rute. freight conference. [DkSøf94, SØT53]
fragtkontrakt
	(-en, -er): Skriftlige aftaler mellem befragter og bortfragter om at bortfragteren stiller et skib til rådighed efter kontraktens specifikationer til at føre ladning mellem bestemte havne eller i bestemt tidsrum. charter-party. [Benzon]
fragtmarked
	(-et, -er): freight market. [Konkyl.9/89]
fragtpenge
	(-ne, kun pl.): Beløbet, der betalaes for transporten af en ladning fra en havn til en anden. freight. [Röding] Se også ovenstående under fragt.
fragtskib
	(-et, -e): Skib konstrueret til at føre ladning i lastrum eller tanke. freighter // cargo ship // cargo vessel. [ABC, SKT73]
fragtskibsmarked
	(-et, -er): " Mens fragtskibsmarkedet ikke viser sig fra sin dynamiske side med et fald fra 63,5 i 2001 til 63,4 mio. ton i 2002 ..." freight ship market. [SØF34-35/2003p9sp2]
fragttab
	(-et, -): loss of freight. [BEF15]
fragttillæg
	(-get, -): additional freight // supplementary freight. [SØT89-91]
fragtton
	(-et, -s): freight ton. [SØT108, TUS43]
fragttrimaran
	(-en, -er): freight trimaran // cargo trimaran. " Selskabet har udviklet en hurtiggående fragttrimaran i tre strørrelsesvarianter spændende fra 137 til 236 meter loa." [SØF6-7/2005 p.8 sp.2]
fragtvej
	(-en, -e): freight route. [LAB109]
fraktionsspiler
	(-en, -e): -. [POL23/12-95]
fralandsbrise
	(-n, -r). offshore breeze.
fralands slag
	(-et, -): Et sejlskibsrute med vinden ind, så det fjerner sig fra land. Specielt er slag brugt for bidevindsejlads med vinden ind på en af siderne, indtil der vendes, hvor et nyt slag begynder med vinden ind på modsat side. sea-board. [Benzon]
fralandsstorm
	(-en, -e): Kraftig blæst, der kommer fra land og går ud over havet. offshore gale. [EST, TS p.103]
fralandsvind
	(-en, -): Vind, der blæser fra land mod søen. land-breeze. [Benzon]
fransk figur
	" Frandsk-Figur, en fiirkantet Tabelle med Linier, hvorpaa kan udregnes al Slags Triangel Regning, bruges ved Bestik Holdningen ombord i et Skib, dog meest hos de Frandske." a sinical quadrant used by the French pilots. [KOF]
fransk platting
	French sennit. [PSØM63]
fraslå
	(vb): Tage sejl ned fra masterne og ræer. Nedtage et sejl fra sin plads ved at løse dets befæstelse til stag, rå eller bom. unbend a sail. [DMO, FUN, HAR, Saint, TUX, Benzon] fraslå en blok. unlash a block. [Benzon] fraslå en planke. knock off a plank. [Benzon]
frastikke
	(vb): Lade noget tov løbe ud, ellr fire på noget tov. Stikke fortøjningerne fra sig. be slipped. [Benzon]
fratrædelse
	(-n, -r): Ophør med tjenesten om bord, afmønstre. service terminate. [SML94-14+17+122]
fratrædelsesdato
	(-en, -er): Dato for tjenestens ophør om bord. service termination date. [SML94-14+17+122]
fratrædelseshavn
	(-en, -e): Den havn, hvor sømanden afmønstrer. discharge port. [SML94-14+17+122]
fratrædelseshyre
	(-n, -r): discharge payment. [SML94-14+17+122]
fratrædelsessted
	(-et, -er): place of discharge. [SML94-14+17+122]
fravige
	(vb): Fravige ruten. deviate. [SØT126]
FRB/MOB-båd
	(-en, -e): Fork. for Fast Rescue Boat // Man Over Board Boat. [SØF50/2004 p.11 sp.4]
freak wave
	(eng.): Uventet særlig farlig eller skæv eller brækkende bølge af usædvanlig størrelse eller andet afvigende karakteristikum. Kæmpebølge. freak wave. " EXPLORER, der i dag opereres af organisationen Institute for Shipboard Education som flydende universitet, blev sidste uge ramt af en såkaldt freak wave på 15 meters højde under en sejlads fra Canada til Asien." [SØF5/2005 p.11 sp.1]
fredag
	(-en, -e): Ugens femte dag fra 1/1 1973. Før denne dato, ugens 6. dag. Planettegnet Venus, også forbundet med Aphrodite og Freyja. Havde tidligere i folkeovertroen prædikat som uheldig dag, hvor man ikke skulle igangsætte nyt som fx stabelafløbning, afsejling og påmønstring. Kilderne til dette forhold er usikre. [HH-kapsler 4.12.2+3, 4.13, 13.2.4+21] Se også under uge. Friday. E. Dagen opkaldt efter den nordiske gudinde Frigg via germ. Fria, Odins hustru. Kalkeret efter lat. Dies Veneris = efter gudinden og planeten Venus. [KRO]
Frederik II's søret
	[DSØ10]
Frederikshavn Værft & Tørdok A/S
	Frederikshavn Værft & Tørdok A/S blev grundlagt i 1870 af skibsbygger H. V. Buhl. I 1913 blev værftet overtaget af DFDS, der omdannede det til et aktieselskab. Ovenstående navn fik værftet i 1963. [Vi bygger Skibe]
fredsflag
	(-et, -): Flag ført af krigsskib under væbnet konflikt, når dette - ubevæbnet - anvendes til at fremføre forslag og depecher mellem de krigsførende flåder. cartel // flag of truce. [Röding]
fredningsområde
	(-t, -r): recreation area. [KortA]
fredsskib, fredskogge
	(-et, -e): Krigsskib, der af Hansestæderne benyttede til bekæmpelse af sørøvere i Østersøen ca. 1375-1400. [9277, Ufredens Havp16ff+48] Forklaring og kilde i [FlFø16+17]
freeflowsystem
	(-et, -er): Ladning, der under lastning og losning kan flyde frit fra tank til tank og til pumperne, hvilket forhindrer føring af forskellig slags ladning på samme rejse. free-flow system. [LAB77, SKT307]
fregat
	(-en, -er): 1. Sejlskibstype med tre fuldriggede master og et lukket og et åbent batteridæk brugt som krigsskib. Meget tidligt i fregattens udvikling fandtes der tomastede fregatter. Betegnelsen indførtes i flåden i 1640'erne, hvor det afløste betegnelsen snau. Typen fandtes i den danske flåde til 1907. Tremastet med et lukket og et åbent batteridæk, 36-48 kanoner. Bet. indført i flåden ca. 1640 og afløste betegnelsen snau. F. udgik 1907, men blev genoptaget 1945. [DMO] har lidt anden def. Efter 1814 til 1848 fandtes fregatter med hhv. 36, 46 og 48 kanoner samt dobbletfregatter med sværere skyts. [MHT 3/1985 p.3] Tremastet sejlførende krigsskib, der ikke fører over 50 kanoner. [Röding] frigate. [HAR, Röding, Saint] " Fregat, et Orlogs Fartøy der fører Tre Master og et Batterie Kanoner, de største Fregatter ere paa 44 Kanoner, hvoraf de 26 ere paa Batteriet og Resten paa SKandsen og Bakken; til en god Fregat udfordres et meget seylbart Skib, da de bruges almindelig til at krydse og til at undersøge Fiendens Foretagender. 2. Krigsskibstype i moderne tider, hvor de første indgik i den danske flåde efter 1945. [ABC, ORL273] fregatbygget skib. frigate built ship. [HAR, Saint] Også typer som kaldes: letfregat. dobbeltfregat. Fregat kontra jagt i tidl. (1500-1600) skibstyper behandlet i [NA1997 p.24] Størrelsesdiskussion om fregatter i [DHI-2 p.40]. [DSF140, FMK127, HIS1-3214, MHT3/85p3, MHVT45, SØK29+68, TRÆ1-5, TUX] 3. Rigningstype for fuldrigget skib med råsejl. [SøFolk]
fregatchef
	(-en, -er): commander of a frigate // frigate commander. [ORL18]
fregateskadre
	(-n, -r): frigate squadron. [ORL35]
fregatfærge
	(-n, -r): "Gotlandsbolaget har to såkaldte fregatfærger i option ved kinesisk værft ..." "… men med fregatfærger - monohull - der også kan tage lastbiler." [SØF44/1994+45/1995] frigate ferry. [SØF34-35/2003 p.6 sp.4]
fregatgalej
	(-en, -er): galley-frigate. [UEL71+77]
fregatrigget
	(adj): frigate rigged. [StilD]
fregatskib
	(-et, -e): Fuldrigget handelsskib (1870). [TUX] " Fregat-Skib, et Fregat bygt og taklet Handel Skib, der undertiiden fører nogle smaae Kanoner til dets egen Forsvar. frigate build ship. [KOF] " Et tremastet Handelsskib, der har Mers paa alle 3 Masterne, og som har Porte i Mellemdækket, hvori kunne føres Kanoner, naar det til visse Expeditioner eller i Krigstid skal armeres." [DMO]
frekvens
	(-en, -er): F = udbredelseshastihghed divideret med bølgelængde. Hørlig frekvens. frequency. [NAV4-3, TekNav]
frekvenskontrol
	(-len, -ler): frequency control. [NAV4ny58+79]
frekvensområde
	(-t, -r): frequency range. [SØV48]
frelserline
	(-n, -r): Line, der er fastgjort med sin ene ende på indersiden af trawlets bom, og den anden ende er fastgjort nær trawlposens nederste del. " En kraftig frelserline på trawlposen sprang, og da fangsten og fiskepumpen blev trukket ud over siden på skibet, blev fiskeren ramt og klemt mellem fiskepumpen og lønningen." [http://web.sdu.dk/fmm/rapporter/Rapport32000.pdf] " Når trawlet trækkes ind, er der ofte tørner på frelserlinerne." "…en fingertyk drivende frelserline, der ødelagde skrueaksel-pakningen." [DFT6/91p6, Fisk.T.30/11-95, K56-47] " En kraftig frelserline på trawlposen sprang, og da fangsten og fiskepumpen blev trukket ud over siden på skibet, blev fiskeren ramt og klemt mellem fiskepumpen og lønningen." [FiskerForum 31-07-2005] safety line. [Fyns Kran: TOVVÆRK & TILBEHØR, Version 4.0 - April 2008, p.17]
frelserspil
	(-let, -): Spil på fiskerbåd med flere opgaver. " Kan være koblet på samme hydraulik som bl.a. frelserspillet." -. [NytfSøfSep91]
frem
	(adv.): 1. Manøvre. ahead. meget langsomt frem. dead slow ahead.. 2. Retning i og omkring relativ pejling 000. forward. [ABC, MarS, BOW2, OSD]
fremadrettet
	(adj): pointing forward. [NAV2-51]
frembefragtning
	(-en, -er): re-charter. [DSØ142]
fremdrift
	(-en, -): Bevægelse langs kurslinien i planlagt retning. advance // forward move. The opposite is retire. [MarS, OSD]
fremdriftssmodstand
	(-en, -e): resistence to propulsion. [NAV1-28, NAV2-125, NAV2ny154, NAV4-230, SKT425]
fremdrivningseffekt
	(-en, -er): Den samlede maksimale ydelse i ilowatt ved kontinuerlig frift af alt maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. propulsion effect. [DS601]
fremdrivningsforhold
	(-et, -): propulsion condition. [SKT81]
fremdrivningsmaskineri
	(-et, -): propelling machinery // propulsion machinery. [NAV2ny186 - EST, YAR9]
fremdrivningsmiddel
	(-delet, -ler): means of propulsion. [KAP114, SØV17]
fremdrivningsmodstand
	(-en, -e): Ved skibsfremdrivning skal luftmodstand, gnidningsmodstand, hvirvelmodstand og bølgemodstand overvindes. Luftmodstand udgør ca. 3 % af den samlede fremdrivningsmodstand og spiller kun en rolle ved hastigheder over 15 knob. Strømlinjeforme kan nedbringe modstanden med to tredjedele. Gnidningsmodstanden, tangentialmodstanden, skyldes vandets vedhængningskraft, adhæsion, og sammenhængskraft, kohæsion. Hvirvelmodstanden afhænger af skibets form og beregnes efter Joëssels formel. Alm. skibes hvirvelmodstand regnes for ca. 10 % af gnidningsmodstanden. Bølgemodstanden virker ved de ved skibets fremdrift dannede tværskibs bølger. Den samlede modstand beregnes med Taylors formel. resistance to propulsion. [Haandb.f.Mask. 1940]
fremherskende
	(adj): I udtryk som: fremherskende vinde. predominant wind. [EST, NAV1-53]
fremløb
	(-et, -): -. [HIS3-2316]
fremrejse
	(-n, -r): Den udgående rejse. Rejse fra hjemstedet. outward passage. [Benzon]
fremretning
	(-en, -er): forward direction. [SKT455]
fremskyndelsespenge
	(-): speeding up money. [DSØ66]
fremspringende
	(adj): Fremspringende del af en konstruktion. appendage. [MÅL35]
fresnells fyr
	Fyr med fresnellslinse foran lampen. Fresnell light. [TUS350, TUX] E. opkaldt efter A. J. Fresnell (fr) 1788-1827.
fresnellslinse
	(-n, -r): Linsetil fyrlampe konstrueret efter Fresnells princip. Fresnell lens. [DaSøSø566, FMK64, H&S60-96]
fri
	(adj): 1. Uden hæmninger el. begrænsninger. Styre fri = styre uden om forhindringer. free. [DSH] 2. Uden forhindringer. I udtryk som: fri højde, afstanden mellem vandoverflade og fx brobue. free height. [SKT367] fri vanddybde. underkeel clearance. [STCW13] frit farvand. in the offing. [EL] frit skib. En regel, som visse lande i krigstid forsøger at fremme, og hvorefter skib og ladning fra neutrale lande ikke skal undersøges for kontrabande af de krigsførende lande. Dennee regel blev håndhævet af bl.a. Danmark, mens England altid har afslået aftaler om dette. For nærmere om situationen i 1800-tallets første del, se [DMO].
fribord
	(-et, -e): Den lodrette afstand på skibssiden ved middelspantet fra sommerlastevandlinje til fribordsdækkets overkant i borde. Skrogsiden over vandlinjen. [DkSøf94, TUR] freeboard. The vertical distance from the uppermost complete watertight deck to the water measured amidships. Statutory freeboard: From the load water line to the deck, where the distance is shortest. [DST] "The minimum freeboard of a vessel is the vertical distance from the freeboard-deck to the loadlines, indicating the maximum permissable draught, measured at the middle of the ship's length. The freeboard deck is the uppermost continuous deck equipped with permanent means of closing all openings which are exposed to the elements." [BES p.163] [ABC p.50, H&S47 p.54, KEN p.345/47/69/97, S&M, SøFolk, TUR, BOW2, MarS] " Nedlastning med negativt fribord, er det første af de syv punkter fulgt af ..." freeboard. [SØF34-35/2004 p.4 sp.4] fribordets udfald = skrogets breddeforøgelse fra vandlinjen til hoveddækket. Størrelse, der indgår i fritidsfartøjsklasseregler. [BÅD1/1990 p.7] " Det tildelte Fribord er den lodrette Afstand maalt paa Skibssiden midtskibs fra Overkanten af Dækslinien til Overkanten af det paagældende Lasteliniemærke." the freeboard assigned is the distance measured vertically downwards at the side of the ship amidships from the upper edge of the deck line to the upper edge of the load line mark.. [IKL p.55] " Mindre fragtskibe tilhørende de gængse typer ... har et meget lille fribord i forhold til skibets bredde. Fribordets mindre værdi er fastlagt af lastelinjekonventionen under forudsætning af tilstrækkelig stabilitet uden slagside. Denne skrogform giver ringe sikkerhed mod kæntring i tilfælde af slagside." [10615 p. 16]
fribordsafmærkning
	(-en, -er): Påsatte mærker på skibssiderne for at det kan kontrolleres, hvorvidt et skib er overlastet. freeboard marking.
fribordsbrev
	(-et, -e): Dss. friborscertifikat. freeboard certificate.
fribordscertifikat
	(-et, -er): Myndighedernes attest på, at skibets lastelinjemærker er korrekt anbragt iht skibets målingstal. freeboard certificate. [SKT p.100]
fribordsdæk
	(-ket, -): Øverste gennemgående dæk med faste lukkemidler. [SKT95] " Fribordsdækket er det Dæk, fra hvilket Fribordet maales, og det er det øverste gennemgaaende Dæk med faste Lukkemidler, der fyldestgør Forskrifterne i Reglerne..." The freeboard deck is the deck from which the freeboard is measured, and is the uppermost complete deck having permanent means of closing all openings in weather portions of the deck in accordance with Rules .... [IKL p.57]
fribordsfradrag
	(-et, -): Dss. ferskvandsreduktion = (1,025 - vandets vægtfylde) : (1,025 - 1,000) freeboard reduction.
fribordsmærke
	(-t, -r): " Fribordsmærker indhugges. Overkant og underkant markeres med svejsestreng, og mærkerne males på begge sider af skibet i overensstemmelse med International Lastelinje Konvention og dansk lov." freeboard mark. (1954) [10542 p.23]
fribordsreduktion
	(-en, -er): Dss. fribordsfradrag. freeboard reduction. [SKT233]
fribordssyn
	(-et, -): Myndighedernes kontrol af lastelinjemærkernes placering, vedligeholdelse og certifikateres gyldighed. freeboard survey. [ADM38, DS803+842]
fribordstabel
	(-len, -ler): Del af skibets data. Tabellen kan være optrykt sammen med kapacitetsplanen eller en anden af skibets tegninger. Udregnes fra værft eller klassifikationsselskab efter målingen er godkendt. freeboard table. [SØM22 p.361f]
fribytter
	(-en, -e): " Et kaperreglement, der kunne give bestalling til fribyttere, der ville gå i dansk tjeneste…" buccaneer // filibuster // corsair. [CHR3F p.167]
fridøgnstime
	(-n, -r): -. [SKR11]
friedmannslænsningsapparat
	(-et, -er): [TUS111]
frigang
	(-en, -e): clearance. frigang under kølen. under-keel clearance. [MarE1]
frihaler
	(-en, -e): Tov, der under vendinger anvendes til at hale et forsejl som klyver og forestængestagsejlet over det lige bagved sejlet stående stag. jib brail. [DMO, Benzon]
frihavn
	(-en, -e): Havn eller havneområde i en havn, hvor ladningspartier kan losses, oplægges og lastes uden toldbehandling, der først effektueres ved passage af frihavnens grænse til det omliggende område. free port. [DMO, KbhH1/90]
frihavnsordning
	(-en, -e): Ordning hvorefter lystsejlere i fremmed havn kan ligge gratis " pladsbytte" ved ferieture etc. free port settlement // free port arrangement. [BÅD4/89]
friheden
	Gammelt navn på de kongelige værfter i 1800-tallet for ferieperioden, der faldt mellem 20. december og 20. januar. [DMO]
friholder
	(-en, -e): Dss. fender, oftest af fladere form. fender // loose skeeds. [Röding] [KUSKbåd106, SBL95]
friholderværk
	(-et, -): fender work. [DHL17, HAV203]
friholdelsesbrev
	(-et, -e): letter of prohibition. [ADM221]
friholt
	(-et, -er): Ds. fender, når denne består af et tømmerstykke, der hænges mellem skib og kaj. fender. [DMO, FUN, POS p.54, S&M, TUX, Benzon]
friholtspude
	(-n, -r): Fenderpude, der skal modvirke skrogets skamfiling mod andet legeme. Puden kan være udformet som en kasse, skamfilingskasse. skid. [Benzon]
frihøjde
	(-n, -r): "Vertical clearances of bridges and overhead cables are in feet (meters) above mean high water... clearances of drawbridges are for the closed position, although the open clearances are also given for vertical-lift bridges." [USCG Pilot 5, 2002 p.1]
frihåndsknob
	(-et, -): openhand knot. [KUSK17, PSØM35]
friktionsbremse
	(-n, -r): friction brake. [NAV1-38]
friktionsfejl
	(-en, -): friction defect. [NAV2-14, NAV2ny25]
friktionskraft
	(-en, -): friction force. [NauM49]
friktionsmodstand
	(-en, -e): friction resistance. [HAV, HOF10]
frilod
	(-det, -): -. [TAN3-13]
frimandsordning
	(-en, -er): -. [SUN39]
frisco-rig
	(-gen, -ge): Laste- og lossearrangement, hvor to bompar er koblede, og de to losseløbere er forbundet og farer over en løs blokskive, der er forsynet med en krog, hvori ladningspartiet er anhugget. frisco rigging. [SKT263]
frise
	(-n, -r): " Friise, kaldes en udskaaret Staf til Sirat paa et Tømmer." [DMO, FUN] " Friiserne paa en Kanon." — Se under kanon. friezing // carving on a piece of timber. [KOF]
friseddel
	(-sedlen, -sedler): Passerseddel, toldpas. bill of sufferance. [Benzon]
frisk
	(adj): I udtryk som: frisk kuling, dss. stiv bramsejlskuling. [DMO] frisk vind: Vind af styrke 5 el. 8-11 m/s. moderate breeze. [DdkVejr, D/E]
friske
	(vb): 1. Friske op. Om vinden, når dens styrke tager til. freshen. "Friske på vejret". increase // freshen. " Friske, siges om Kulingen eller Vinden, naar den tiltager og blæser med meere Styrke. Kulingen frisker eller det frisker." freshen. [KOF] [DSH, EST, Tids.f.Redn.5/94, TUX] 2. Forny eller skifte som i udtrykket: friske en slæber, " at fire lidt paa den, for at den ikke stadig skal slides paa samme Sted." freshen. [ILI p. 364] friske i klysset = forskyde ankertrossen, eller friske på tovet, så et andet stykke af denne modtager friktionssliddet i klysset. freshen the cable // freshen the hawse. [Benzon, DMO, HAR, Saint, ZAH] " Friske paa et Toug, det er ikke at lade den Last som et Toug bærer for længe hviile paa et Sted, men forandre det, saaledes friskes Anker Tougene i Klyssene naar det blæser, ved af og til at fiire lidet ud paa dem at ikke det samme Sted for længe skulde hviile i Klysset, hvilket vilde giøre Touget paa det Sted Lam og følgelig let til at gaae itu paa det Sted." to freshen the hawsers in the holes or to freshen the cables. [KOF] " lam " betyder uegnet, mangle noget, dårlig. 3. Rense i fyret til dampkedler og forsyne fyret med kul. " Når det var søn- eller helligdag, så skulle jeg ned og friske fyret op, så det ikke tabte for megen damp." freshen. [SØF 40/1990] 4. Trimme. Friske en petroleumslanterne eller olielanterne er at rense og klargøre den til bedst mulig lysydelse.
friskluftapparat
	(-et, -er): fresh-air apparatus. [BBS127]
friskluftsmaske
	(-n, -r): fres-air mask. [SKT343]
friskluftstilførsel
	(-elen, -ler): fresh-air supply. [SKT414]
fritagelsescertifikat
	(-et, -er): exemption certificate. [ADM47]
fritfaldsredningsbåd
	(-en, -e): Hel lukket redningsbåd, der er konstrueret, så den kan modstå kraftpåvirkningerne ved med fuld besætning inden i at blive udløst mange meter over vandet og derefter falde frit ned i vandet. Fordelen ved typen er, at det undgås at sende mandskab ned ad lejdere på skibssiden i dårligt vejr. I stedet kan alle anbringe sig tørre i båden, der lukkes til og derefter forlader skibet. free fall lifeboat. [Survival Craft Inspectorate Ltd. 2007, SØF50/1990 p.1 sp.2] " 2. styrmanden gik ud for at se om skibets fritfaldsredningsbåd agter kunne udsættes. Det kunne den ikke på grund af den knækkede skorsten og styrehuset, som var i vejen." The 2nd officer then went to check the ships lifeboat, which was a stern launched, free fall arrangement to see if it could be launched, this was not possible due to the damaged funnel and wheelhouse being in the way. [Søulykkesrapporten af 17/8 2005 Sagsnummer 200502332 = The casualty report issued on 17 August 2005, DMA case: 200502332 - BMA case: 8000614/2005/5127] Fritfaldsbåd. " Under test med fritfaldsbåde fra stor højde har det vist sig, at SOLAS standard ikke er tilstrækkelig... Under service test med 10% overlast fra 32 meters højde ... blev en del af overbygningen deformeret og en luge beskadiget." [SØF40/2005 p.11 sp.1]
fritidsfartøj
	(-et, -er): " Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj." pleasure boat. [LOV nr. 15 13/01 1997, § 2]
fritidsrum
	(-met, -): recreation room. [EL]
fritidsskib
	(-et, -e): Skib anvendt til ikke-kommercielle formål. pleasure boat // pleasure craft. [SØF30-31/2004p9sp5]
fritidstonnage
	(-n, -r): Fritidsfartøjsgruppens omfang målt i tonnage. pleasure craft tonnage. [POL30/12 1989]
fritrumsudbredelse
	(-n, -r): -. [NAV3-4]
fritørn
	(-en, -er): " Når der blev slæbt, havde fiskeskipperen 3 fritørn i døgnet, hvor de 3 andre fiskere havde hver sin tørn som vagthavende i styrehuset." off-watch. [Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.13]
frivagt
	(-en, -er): 1. Den del af døgnet, hvor en sømand ikke er i tjeneste. 2. Den del af besætningen, der ikke er på vagt. I sejlskibe var frivagten også pligtig at deltage i sejlmanøvrer, der derfor blev henlagt til vagtskifte, hvis muligt, så sovetiden ikke blev afbrudt for frivagten. have the watch below // be off watch. [EL, EST, SøFolk, TUX]
frokostanker
	(-ret, -re): Mindre anker, der i fritidsfartøjer benyttes ved kortere ankringer med fuld vagt gående. Se anker. lunch break anchor // picnic anchor. [BÅD11/88, SEH260]
front
	(-en, -er): Grænsefladen mellem luftmasser med forskellig temperatur. front. [DdkVejr, NauM]
frontbygning
	(-en, -er): Brohus på forkant af skibet, der under dårligt vejr er et ubehageligt sted at være. forward located accomodation. [SØF24-25/2003p3sp4]
frontlavtryk
	(-ket, -): Lavtryk opstået i forbindelse med en front fx ved polarfront. front low pressure. [DdkVejr]
frontregn
	(-en, -): front rain. [NauM76]
fronttåge
	(-n, -r): front fog. [NauM68]
frontaltorden
	(-en, -er): frontal thunderstorm // frontal storm. [NauM88]
frontalzone
	(-n, -r): frontal zone. [NauM84]
frostdøgn
	(-et, -): Døgn hvor temperaturen minimum er mindre end nul grader. frost day. [Alma91-103]
frostrøg
	(-en, -): Tåge el. lave skyer dannet ved kold lufts passage af relativt varmt havvand i fx åbninger i fastis. Vedvarer, mens der dannes tynd is over det varme vand. frost smoke. [BalSice, HIS3-311]
Froude's modelforsøg
	Forsøg med skibsmodeller i prøvetank i England i 1860'erne. Froude's test-tank experiments. [SØM22-396ff] E. Opkaldt efter William Froude, 1810-1879, ingeniør, der udviklede og forskede i hydrodynamik, stabilitet og andre skibsbygningsforhold. Froude fik udviklet den første prøvetank og fandt metoder til at overføre testresultater fra model til fuldstørrelses skibe. [JM]
Frue dag
	Egentligt Vor Frue Dag, der er den 6. januar, men ikke en af de store religiøse festdage. [DYST15]
frugtfarer
	(-en, -e): Skude, der sejler frugt ind til hovedstaden. fruit carrier. [TUS24]
fryseladning
	(-en, -er): Vareparti, der skal transporteres ved en bestemt lav temperatur. frozen cargo. [LAB105]
fryselast
	(-en, -er): Skibsrum indrettet til opbevaring af frosne ladninger. refrigerated hold. [LAB105]
fryserum
	(-met, -): Mindre lukaf med kølemulighed på et skib. Ofte anvendt om provianterum, men ikke om fryselastrum. cold store. [ABC]
fryseskib
	(-et, -e): Dss. køleskib. refrigerator ship. [LAB103]
frølår
	(-et, -): Klampebeslag bestående af to kæber, der konisk kan nærme sig hinanden med wiren mellem sig, hvorved wiren klemmes fast, når afstanden er formindsket tilstrækkeligt. Beknibeindretning med to rillede kæber, der er koncentrisk fastgjort og hvorimellem tovværk placeres, således at kæberne strammer sammen med mindskende mellemrum, som tovet trækker, og derved kniber tovet fast mellem sig. " Anvendes til fremtræk af wirer og kabler." wire clamp. [Harboe p.1.40, Bi90-27, HOF133, KbhH6/89-22]
frømand
	(-manden, -mænd): frogman. [ABC, H&S46-25, LIH, ORL86]
FSI
	Eng. fork. for Flag State Implementation. " Ved det årlige FSI møde i IMO i juni 2006 kunne man i et af de fremlagte papirer læse om fire dødsulykker ..." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.3]
FSO
	Forkortelse for Floating Storage Oil-installation. " Men når olien udskibes fra oversøiske felter er det som regel fra flydende anlæg, FSO. Eller FPSO, hvis anlægget også producerer råolien." [SØF37/2004p9sp1] " FSO-enheden skal benyttes som flydende lagerkafacilitet ved en oliebrønd." FSO-unit. [SØF1-2/2008 p.13 sp.4]
FSU
	Engelsk forkortelse for floating storage unit. Skib anvendt som flydende lagerbeholder, især om tankskibe. [SØF21/95]
FTC
	Engelsk forkortelse for fast time constant = rain clutter control. [EL, NAV4-66, NAV4ny84, ARPAManual]
FTE
	Engelsk forkortelse for false target elimination. [ARPAManual]
fuelolietank
	(-en, -e): Tank, i hvilken der føres fueloile til skibets fremdrivningsmaskineri, eller en ladningstank, hvori der transporteres fuelolie. fuel oil tank. " På dansk initiativ blev der således vedtaget en ændring til MARPOL-konventionen, der betyder at fuelolietanke fremover skal placeres bag dobbeltskrog." [SØF32/2005 p.8 sp.5]
fuge
	(-n, -r): Spunning. Samlingssøm mellem plader, både ved nød og stød. rabbet. [DMO, FUN, HAR, SKT70-54] " Fugen i Kanon Portene i et Skib, hvorudi Porten slutter naar den er tillukket." the groove in which the port-lids are inserted. [KOF]
fuglebræt
	(-brættet, -brædder): Slang for palleelevator. [SØF28-29/2003p5sp4]
fugtighed
	(-en, -er): Vanddamp, især om luftens indhold af vanddamp. Luftens fugtighed kan måles relativt i % af den mængde vanddamp, luften kan indeholde ved en given temperatur. Fugtighed kan også måles absolut i vægtmængde vand per kubikenhed. humidity. [DdkVejr, SKT22] absolut fugtighed. Det antal gram vanddamp som en kubikmeter luft indeholder. absolute humidity. [NauM59f] relativ fugtighed. relative humidity. [LAB92, NauM59]
fugtigadiabatisk
	(adj): Se adiabatisk. [NauM63]
fugtighedsgrad
	(-en, -er): relative humidity // degree of moisture. [LAB91]
fugtighedsindhold
	(-et, -): Den del af en ladning, der består af is, vand el. anden væske udtrykt i % af ladningens samlede vægt. moisture content. Grænse for fugtighedsindhold under transport, transportable moisture limit, er iflg. bulk-kodens regler fastsat til 90 % flydenhedspunktet. [SKT301, SKT88-306]
fugtighedsmåling
	(-en, -er): 1. Den mekanisk-fysiske måling af fugtighed: observation of hunidity // measuring humidity. 2. Videnskaben om fugtighedsmåling: hygrometry. [NauM59]
fugtighedsvandring
	(-en, -er): Ladningens materiale bundfældes og væskedelen separeres og ladningen antager væskeegenskab. moisture migration. [SKT302, SKT88-306]
fuks, fux
	(-en, -e): Kordel delt op i flere ender. Kortere stykke kabelgarn der 2, 3 el. 4 spindes sammen til en line. nettle. [HIS1-2228, KUSK42, PSØM66] " Det Antal Kabelgarn, der ved at lægge en Seising bruges i hver Part af Flætningen." [DMO] " To eller flere Kabelgarn, der løseligen ere sammensnoede, og hvoraf der lægges Seisinger, Plattinger, Raabaand, m.m." [FUN]
fuld
	(adj): I forskellige udtryk: Fulde sejl = med hele det mulige antal sejl sat. Et sejl er fuldt, når det fyldes af vinden, og ikke står bak. [DDV135] all sails set // full sails // with crowded sails // taut sails. [DMO, DSH, HAR, Saint] Den sidste oversæt. er [Saint]s, men er sjælden. [OED] har den med i nautisk sprog som = stramt - ikke slæk. fuld kraft. Maskinkommando. full speed ahead. [EST] fuldt og bi. Dss. bidevind. full and by. [DMO, HAR, TUX] fuld- og letmatros: "…, hvor jeg dagen efter fik hyre som fuld- og letmatros med tremastet skonnert …" [Marnav1/1993 p.10] " Fuld Seyl! Kommando til Manden ved Roret om at styre saaledes at Seylene staae vel fulde med Vind, og derved lade Skibet faae den mueligste Hurtighed efter Seyladsen, til at løbe igiennem Vandet." keep her full // full sails, kommandotone. [DMO, KOF]
fuldbefaren
	(adj): Fuldt uddannet sømand. able-bodied seaman. [TUX]
fulddæksskib
	(-et, -e): Skibsskrog, hvor skibssiderne og hoveddækket er bygget i fuld styrke og udgør skibets mest beskyttende form og med den optimale styrke. Skroget beskytter flydeevne og stabilitet, som sødygtigheden afhænger af. Turretdæksskibet er en art fulddæksskib, men fra et punkt lidt over lastelinjemærkerne er skibssiderne buet tværskibs indad, så den øverste del af skroget er indsnævret i forhold til underste del af skroget. Typen er specielt udviklet til at transportere massegods som korn, og trunkens indsnævrede areal hjælper til at forhindre ladningens udskridning efterhånden som den fulde last under rejsen ryster sammen og efterlader et tomrum i lastrummets øverste del. full deck vessel. [SODI p.27]
fuldføre
	(vb): fuldføre (vb) Gennemføre, bringe til afslutning; fx fuldføre sejladsen. " En båd fuldfører, når nogen del af dens skrog, besætning eller udstyr i normal position skærer mållinien i retning fra det sidste mærke..." a yacht finishes when any part of her hull, or of her crew or equipment in normal position, crosses the finishing line in the direction of the course from the last mark... [KAP p.15, 6377 p.100]
fuldkantet
	(adj.): OM tømmer,d er er skåret, så siderne to og to er parallelle og uden afskæringer for bark eller fejl. squared timber. [Benzon]
fuldkraftfart
	(-en, -): Den hastighed et fartøj fremdrives med, når dets maksimale maskinkraft aktiveres. full speed. [NAV4-239]
fuldkraftskib
	(-et, -e): full-powered vessel. [MHVT55]
fuldlastet
	(adj.): Ladningen fylder hele skibet kapacitet i enten vægt eller rumfang. fully loaded // fully laden. [Benzon]
fuldmægtig
	(-en, -er): Benævnelse for et skibs fører, når der ikke er en cargadeur, supercargo, om bord som ladningsejerens repræsentant. Føreren må da agere som også ladningsejerens kontrollant. shipper's agent. [DMO]
fuldmåne
	(-n, -r): Månens position i den del af dens cyklus, hvor hele månefladen, der vender mod jorden, er belyst af solen. full moon. ny- el. fuldmåne. syzygy. A point of the orbit of a planet or satellite at which it is in conjunction or opposition. To himmellegemers konjunktion og opposition. Syzygierne = ny og fuldmåne (modsat kvadratur). [FREM, KortA, NAV1-183]
fuldrigger
	(-en, -e): Tremastet sejlskib med råsejl på alle tre master. ship-rigged. En fuldrigger kaldes på engelsk også for ship. [DKS4/89, DSF174, FMK131 - MM2/95p171]
fuldrigget
	(adj): Rigget med tre master med råsejl. Dss. fregatskib. Et fuldrigget skib har mærs og salling, og masten består af undermast, mærsestang, bramstang og røjlstang, og alle master er rigget med råsejl. Variationer forekommer, fx har ikke alle fuldriggede skibe todelt bramstang og røjlstang. full rigged. [KUSK114, TUX]
fuldskib
	(-et, -e): Fuld- el. fregatskib: skib med råsejl på alle tre el. flere master. full ship. [KUSK114, SøFolk, DSH]
fuldstyrkeskib
	(-et, -e): full scantling ship. [FMK53]
fuldtryktankskib
	(-et, -e): Gastankskibstype, hvor gassen blev fordråbet alene ved tryk (uden køling). full-pressure gas tankship. [SKT351]
full container skib
	Skib indrettet udelukkende til i lastrummene at modtage containeriseret gods. full container ship. [SØT24]
full scantling
	full scantling. [SØF9/91]
fumigere
	(vb): Rense og desinficere et skib for uønskede levende organismer, bortset fra personer, ved hjælp af afbrænding af forskellige røgfremkaldende kemikalier. fumigate. [LAB p.113] "Under the rules of the International Sanitary Convention of Paris, all ocean going vessels must be in possession of a certificate of deratization or fumigation, which is valid for a maximum of 6 months. As a rule sulphur dioxyde is used for fumigation of ships." [BES p.136]
fundament
	(-et, -er): stensætninger af gerne løse blokke rundt fundamenter for fx moler og fyrtårne. riprap. Stay clear of the protective riprap surrounding navigation lights. [E.USC]
fure
	(vb): I udtryk som: fure ud, dvs. at skyde læsejlsspirene ud langs råen fra deres indskudte position, så de efter manøvren stikker uden for rånokken og er klar til at læsejlene kan sættes på dem. rig // rug out. [DMO, Benzon]
furreskib
	(-et, -e): -. [JUEL83, Orlogsflåden83 (samme?)]
fustaen
	-. [SØK29]
fuste
	(ital.): Mindre middelhavssejlskib med latinerrig og årer. fuste // a small vessel with sail and oars navigated in the Mediterranean. [Röding]
fyldbarhed
	(-en, -er): Udtrykkes i % af, hvor stor en del af et rum der kan fyldes i forbindelse med lækstabilitetsberegninger. Fyldbarhed defineres som forholdet mellem tomrummet (inden lækagen) i det beskadigede rum og hele rumfanget af dette rum. permeability. [B-II-1-3+IX-5+7+15, SKT203+208]
fylde
	(vb): I udtryk som: fylde et nåd. " Naar et calfatret Naad er færdigt, er Værkets Yderflade i Almindelighed 3 Linier indenfor Træet, men skal der Kobberhud uden paa en Klædning, hvis Naadder ere saa dybe, maae de fyldes med Værk saaledes, at dette kommer til at staae ligemed Klædningens Yderflade." [FUN] fylde sejlene. Dss. brase fuldt. [TUX] indtage, fx vand eller ladning. " Fylde et Skib, en Talemaade ved Skibsbyggeriet, naar der under Bygningen af et Skib, indsættes alle de løse Spanter eller Fyldings-Træer." fill up a ship with her filling timbers. [KOF]
fyldegang
	(-en, -e): Plankerang, der ligger mellem barkholtene. filling strake. [FUN]
fyldekammer
	(-kammeret, -kamre): Rum, hvor der fyldes krudt i karduser. " Fylde-Kammeret, et lidet Rom over Karduus Kisterne i et Skib, hvor Karduuserne bliver tilberedte og fyldte med deres Qvantum Krudt, dette Rom oplyses med samme Lanterne der lyser i Karduus Kisterne, og fra Fylde Kammeret gaae toe smaae Huller med Skuder for ud til Præste-Hullet, hvorigiennem Karduserne stikkes ud for at bringes til Batterierne i Batallie." filling room // light room. [DMO, HAR, KOF]
fylderør
	(-et, -): FRørforbindelse til en tank. Gennem fylderøret pumpes tankindholdet ned i tanken. filling pipe. [ABC]
fyldespant
	(-et, -er): Spant mellem to faste spanter (i træskibsbygning). Se også fyldningsspant. helt fyldningsspant. full filling frame // filling timber. [KUSK70] halvt fyldningsspant. half filling frame // filling timber. [KUSK70]
fyldetræ
	(-et, -er): " Kaldes de Træer, hvoraf Fyldespanterne ere sammensatte; der haves ligeledes Fyldetræer imellem Gillingstræerne, imellem Gillingstræerne og Hækstøtterne, saavel som i Bougen." filling timber. [FUN]
fyldetømmer
	(-et, -): Tømmer der indsættes mellem spanterne, men ellers følger samme løb som disse. filling timber. [TUX]
fyldig
	(adj): F. i skroget. full-bodied (in hull). [EL]
fyldighedsgrad
	(-en, -er): fineness degree. [KEN10+11]
fyldighedskoefficient
	(-en, -er): Skibsskrogets proportioner i forhold til dets omskrevne kasseform. coefficient of fineness. [KEN2 p.10f] " Det næsten kasseagtige skrog har formentlig haft en fyldighedskoefficient på 0,8 eller mere til gavn for lasteevnen.." [MHT2/1990 p.5]
fyldning
	(-en, -er): Tømmer, der indpasses i skibets skrog for at udfylde hulrum el. mellemrum af styrkemæssige grunde. dead wood. [Saint] " I Skibets Bund indlægges Fyldningerne i Spanteaabningerne [afstanden melem to spanter i et træskib]. De naae til Kimmingen og have ved Kjølen samme Tykkelse ud og ind som Bundstokkene, men aftynde foroven i et stærkere Forhold end disse. Alle disses Naader kalfatres, saa at Bunden danner en vandtæt Tømmermasse, ovenpaa hvilken Lastvandet har frit Løb." [LUS p.51]
fyldningslængde
	(-n, -r): Den længde af et (passager)skib, der kan sættes i direkte forbindelse med havet, uden at nedsænkningslinien (linie mindst 76 mm under dækket, hvortil alle vandtætte skotter er ført op) kommer under vandlinien. Fyldningslængden afhænger af, hvor på skibets længderetning målet er taget pga. forsk. form. JM+SKT. floodable length. [SKT207]
fyldningsmængde
	(-n, -r): -. [B-II-1-3+IX-5]
fyldningsoplænger
	(-en, -e): filling futtock. [Röding]
fyldningsplanke
	(-n, -r): Fyldningsplanke mellem sløjknæene. Klædningsplanker mellem barkholtsrangene. trail-board. [DMO, HAR] fyldningsplanke. planks between the wales. [Röding] der tilføjer, at begrebet ikke bruges i engelske skibe.
fyldningsspant
	(-et, -er): " Fyldings Træer eller løse Spanter, kaldes de Tømmere der indsættes i et Skib under Bygning imellem de faste Spanter og bestaaer ligesom disse af Bundstokke, Sitterser og Oplænger, men bliver ikke boltede tilsammen, de indsættes imellem de faste Spanter efter at Skibet er trokket i Cent." [KOF] filling timber. [HAR, KOF, Saint] " Fyldespanter ... have Plads imellem de faste Spanter. Fyldespanterne ere ikke afslaaede paa Spanteridserne, men Bestemmelserne for deres Figur erholdes ved at giøre Skabeloner i Bygningen, naar Centerne ere trukne." [FUN]
fyldningsstykke
	(-t, -r): Trekantet tømmer, der er placeret indvendigt i skibet mellem køl og kølgang. filling piece. [Röding]
fyldningstræ
	(-et, -): " Fyldings Træer i en Mast, kaldes Trekantede Træer der bliver indlagt i Kanterne af Hoved Træerne som en Mast er sammensadt af og ere til at give Masten en fuld Runding." filling wood in a made mast. [KOF]
Fyn Rundt
	Kapsejlads, der arrangeres af Odense Sejlklub. Sejladsen, der er på 137 sm, begynder i Korshavn. Rekorden er på omkring 19 timer. [BÅDtill.6/1988p2]
fyr
	(-et, -): 1. Lysgiver opsat på kyst for at vejlede skibsfarten; også om bygningen fyret er indrettet i. Fyr lyser med forsk. intervaller el. farver for at de skal kunne entydigt identificeres på kysten. Fyrmekanismen er normalr roterende. For definition se også Kort A / Kort 1. light // lantern. blinkfyr fastfyr † med blus. fixed light. [DaSøSø574] fyret var skjult. the light was obscured by. fyr med formørkelse. occulting light. glimtfyr retningsfyr. directional light. ubevogtet fyr: unwatched light. vekslende fyr, fx mellem to farver. alternating light. [DMO, EST, TUX] E. On furr = ild. Fyrtårn, lys i farvandsafmærkningen. lighthouse // light // lantern. [KOF, Röding] " Med Hensyn til Lysvirkningen inddeles de i 3 Arter: Faste Fyr, Blinkfyr og Faste Fyr med Blus. Ved et fast Fyr forstaas et stadigt uforanderligt lysende Fyr. Blinkfyrene kendes derpaa, at Lyset afvexlende kommer tilsyne og forsvinder. Formørkelserne ere dog ikke altid totale, naar man er indefor Fyrets halve Synsvidde. Faste Fyr med Blus vise et stadigt brændende Lys, som efter et bestemt Tidsrum, der varierer imellem 1 og 4 Minutter, afbrydes ved et stærkt Blus og en umiddelbart før og efter dette indtrædende kortvarig Formørkelse, hvilken dog ikke er total, naar man er indenfor Fyrets halve Synsvidde." light. [BOG409 p.3] fyr- og båkeafgift. " Skibsfarten bør pålægges en fyr- og båkeafgift." [SØF43/94] fyr- og vagervæsen. Tidligere navn for Fyrvæsenet, nu under Farvandsvæsenet. Se nedenfor under hovedord. [ADM131, H&S60-132] 1a. Dss. lanterne. [SISØ26] 2. Råd i træ. druxy timber. [DMO, Röding, DSH, TUX] E. eng. også dricksie. " Of timber: Having decayed spots concealed by healthy wood." [OED] 3. Kedelfyr. furnace. [EST] 4. Træart. Let og lys, brungul harpiksholdig træsort med tydelige årer, der til søs bruges til klædning, master, rundholter, aptering og årer. Massefylde 0,54. pine. [BÅD8/93, SKT70-21]
fyrafmærkning
	(-en, -er): Fyr opstillet til vejledning af skibsfarten. light marking. [SØF10/2004p1sp2]
fyrbelysning
	(-en, -er): lighthouse lighting. [FISK284]
fyrbøder
	(-en, -e): Besætningsmedlerm, der betjener et dampskibs fyr og kedler. Titlen blev hængende også for menigt maskinmandskab efter motorskibenes indtog, men blev langsomt afløst af smører og motormand. stoker.
fyrbåke
	(-n, -r): Faststående båke, der afgiver fyrlys. light beacon. [Komma, KortA]
fyrdråbe
	(-n, -r): Farveklatter, der i søkort anvendes som symbol for bøjers farve og / eller lys. light patches. [KortA]
fyrdørk
	(-en, -e): Dækket - og eventuelt lokalet - nede i skibet, hvorpå / hvori fyrbøderne arbejder med at fylde kul på kedlerne. stokehold. [SøFolk]
fyrflåde
	(-n, -r): light-float. [ALL]
fyrfolk
	(-et, -ene): Dss. fyrbøder. stoker. [KEN286]
fyrfortegnelse
	(-n, -r): Opslagsbog med liste over et områdes fyr og forskellige andre farvandsafmærkningsdele og disses fyrkarakterer, positioner og øvrige nødvendige bemærknnger om aktive tidspunkter, flammehøjde etc. Fyrlister holdes rettede gennem Efterretninger for Søfarende. I dag findes fyrlisterne også som digitale lister, hvortil der udkommerrettelser digitalt, der automatisk kanindpasses i listens korpus. list of lights. [BRE101]
fyrgaleot
	(-ten, -ter): Skibstype. Et mindre skib udstyret som fyrskib. Referencen henviser til skib påtænkt bygget 1800. [JORD p.75]
fyringsforvalter
	(-en, -e): lighthouse keeper. [DNH29]
fyringsolie
	(-n, -r): Olie, der anvendes i fremdrivningsmaskineriet. fuel oil // bunker fuel. [LAB45]
fyrkanal
	(-en, -er): " På dette tidspunkt nåede vandet næsten op til fyrkanalen og på grund af vores BB slagside stod vandet op til bunden af luftpumpen, ..." furnace. [SØF10/2004p15sp3]
fyrkarakter
	(-en, -er): Et fyrs kendetegn, som er lysets farve, varighed af lysperiode og mørkeperiode, samt den vinkel, som fyret kan ses i. Karakteren anføres med forkortelser og symboler som fx Fl = flash = blink. light characteristic // characteristic of a light. [5011, Kort1, DFL1, EfS45/94, KortA]
fyrklæde
	(-t, -r): Rå huder, som blev placeret over krudtkammerets luge. raw hide. [Röding]
fyrliste
	(-n, -r): Dss. fyrfortegnelse. Se ovenfor. Den første officielle fyrliste udgivet af det britiske Hydrographic Department udkom i 1832. List of Lights. [K108 p.12]
fyrmester
	(-mesteren, -mestre): Den ansvarlige for et fyrs funktioner. lighthouse-keeper. [MarE1]
Fyr- og Vagervæsenet
	Tidligere navn på statens institution for varetagelse af opgaver i forbindelse med hovedfarvandenes afmærkning med fyr, sømærker, vragafmærkning, fjernelse af vrag samt service med radionavigationshjælpemidler som radiofyr etc. Fyrvæsenet blev indtil ca. 1700 givet til privatpersoner i entreprise, men kom nu under Rentekammerets administration og fyrforvaltere blev ansat af staten. Fra 1760 kom fyrvæsenet under Generaltoldkammerkollegiet. " I 1811 overgik fyrenes administration til en nyoprettet kanal-, havne- og fyrdirektion. Dette varede dog kun til 1816, da fyrvæsenet henlagdes under Generaltoldkammer- og Commercekollegiet, hvor Løvenørn blev deputeret i 1818. Løvenørn udlagde det første danske fyrskib ved Ejdermundingen. I det egentlige Danmark udlagdes det første fyrskib på Læsø Trindel i 1829." [10180 p.89f] Fra 1849 til 1950 var fyrvæsenet underlagt Marineministeriets admiralitetsbureau, derefter kom det under Forsvarsministeriet.
fyrpenge
	(-, -ne): " Fyr-Penge, en Afgift der maae betales af de Handlende Skibe til Fyrernes vedligeholdelse, i de Farevand, hvor de til Skibsfartens Sikkerhed ere andlagte, see Anker-Penge." light dues. [KOF, DaSøSø571, SKT74]
fyrplads
	(-en, -er): Området i maskinrummet, hvorfra fyrene betjenes og fodres. stoke hold. [SØM22-237]
fyrpæl
	(-en, -e): -. [EfS2/95, BEK nr.1035, 14/12-94]
fyrrehud
	(-en, -): " Er en Klædning af Fyrreplanker, som spigres udenpaa Klædningen af et Skib under Vandet, enten for at beskytte den mod Orm, eller for at styrke den, og holde Værket i Naaderne." pine sheathing. [FUN, H&S54-96]
fyrskib
	(-et, -e): Skib, der er udstyret med en fyrlampe og fast forankret. Det er udlagt for at vejlede skibsfarten i vanskelige el. trafikerede farvande om fx en grund i havet. lightvessel // lightship. " Man taler ved Fyrskibe om Vindskibe eller Strømskibe, hvilket vil sige, at Fyrskibet lægger sig vindret eller strømret. Om man skal vælge det ene eller det andet, afhænger af Fyrskibets Station. ELBE 1 er et strømret Skib. Det opnaas ved, at Forholdet mellem Skibets Lateralplan, dvs. den UNdervandsflade, som paavirkes af Strømmen, og Vindfladen har en passende Størrelse. I ELBE 1 er dette Forhold 1 : 0,84, hvilket kan anses som en passende Middelværdi." [Vikingen16/1940 p.33] " Model af flydende Fyr... saa meget mere som der i den gamle Fortegnelse (1806) ligeledes er benyttet Udtrykket - flydende Fyr - og ikke det nyere - Fyrskib. Det første fyrskib blev udlagt i The Nore, UK, i 1731. Det første danske fyrskib blev udlagt på Læsø Trindel i 1829, og det sidste blev inddraget i 1988. Danmark har i alt bygget ca. 25 fyrskibe og haft maksimalt ca. 20 stationer, flest efter og mellem WW1 og WW2 pga. minefaren. Omkring 1930 var der på verdensplan ca. 1000 fyrskibe. De danske fyrskibe var på nær et stålskib bygget af egetræ. En del af de seneste havde egen mindre fremdrivningsmaskine. [ABC, DMO, FKT40, H&S60-37, JORD p.75, NAV1-29, TUX, VestkFisk3/89, NP5001]
fyrskipper
	(-en, -e): Kaptajnen på et fyrskib. lightvessel captain. [SØF38/2004 p.2 sp.2]
fyrtårn
	(-et, -): Fyrlampe anbragt i et tårn. Se fyr. " Fyrtaarn, opbygde Ild-Steder paa visse Pynter af Landene, hvorpaa der om Natten brænder en Ild til Søefarendes Veyledning." [KOF] "... passerede vi stedet Kullen, som er et højt klippeforbjerg i provinsen Skåne, hvorpå der fra ældgammel tid har været bygget et pharos eller fyrtårn til gavn for de skippere, der kommer fra Nordsøen ind i Kattegat, ..." [COR p. 43] lighthouse on the sea coast. [Röding] fyrtårn til sidelanterne. lighthouse for the sidelights. [DMO, KortA, KUSK p.122, TUX - NP5011]
fyrvinkel
	(-kelen / klen, -kler): Den vinkel, som et fyr udsender lys i udtrykt i grader fra 0 til 360°. Indtil 1913 blev fyrvinklerne i Danmark og mange andre lande udtrykt som retninger fra fyret mod havet, men samtidig med, at landende gik over til at udtrykke kompasretninger efter 0-360-systemet, ændredes standarden, så vinklerne nu blev angivet fra søen, og således letter navigatøren arbejdet med at sammenligne dennes pejling med fyrlistens eller søkortets opgivelser. light sector. [TfSøv1916p268]
fyrværker
	(-en, -e): Underofficer i søartilleriet i 1800-tallet. Fyrværkeren har flådens laboratorium for krudt m.v. som sit arbejdsområde. -. [DMO, MLJ-15, VF255]
fæhår
	(-et, -): cattle's hair. [SØM22-274]
fælleshavari
	(-et, -er): Dss. havari grosse. general average. [FOR35, SØT127]
Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart
	Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart blev konstitueret den 9/6 1897 i et møde, hvor følgende var repræsenteret: Dansk Dampskibsrederi-Forening, Dansk Sejlskibsrederi-Forening, Den almindelige danske Skibsførerforening af 1874, Foreningen til Søfartens Fremme, Maskinmestrenes Forening, Københavns Skipperforening og Sømandsforeningen af 1856. I 1904 blev yderligere De fire københavnske Søforsikringsselskaber optaget og i 1910 blev Dansk Styrmandsforening optaget i Fællesrepræsentationen. Repræsentationens Vedtægter blev stadfæstet af Ministeriet for Handel og Søfart den 5/10 1909. I disse vedtægter er Dansk Navigatørforening også medlem, men denne forening udtrådte ved årsskiftet 1909/1910 og styrmandsforeningen indtrådte i stedet. Repræsentationens formål er i bred forstand at virke for dansk skibsfart, og sammenslutningen fandt sted for med større vægt at kunne påvirke lovgivningen i Danmark. De endelige vedtægter fik mere karakter af en rådgivende forsamling, der kunne støtte ministeren og myndighedsarbejdet. [Medlemsblad Skibsførerforeningen 1924, jubil.nr. p.23] [DaSøSø723]
fællessekretariatet for de søfarendes organisationer
	[Navigatør1/88]
fænghul
	(-let, -ler): Antændelseshullet øverst i en kanon, hvorigennem krudtet antændes med en glød eller brændende genstand. vent of a gun. [DMO, FUN, HAR, KOF, Saint]
fængkrudt
	(-et, -): Løst krudt, der hældes i fænghullet, og fylder kanalen ned til kanonens ladning. priming. [DMO, FUN, HAR, KOF, Saint]
fængrør
	(-et, -): Et lille rør fyldt med løst krudt. Røret går ned i fænghullet på en kanon og sørger for at overføre ilden fra antændelsespunktet til ladningen. [KOF] fuse used in stead of the prime // toppion // port-fire. [HAR, KOF, Saint]
færdiglosning
	(-en, -er): Udlosningen af den sidste rest ladning. completion of discharge. [EL]
færdselshindring
	(-en, -er): traffic obstacle. [BEF20]
færge
	(-n, -r): Skib, der befordrer passagerer og evt. gods, biler, jernbanevogne mellem to el. flere faste havne. " Færge, kaldes et Fartøy der er bestemt til at bringe Reysende over et Vand, og som alleene er bygget til at gaae imellem toe Steder, til de Overreysendes Beqvemmelighed." ferry / wafter // wherry // passageboat. [DMO, FUN, HAR, KOF, Röding, ABC, TUX]
færgebro
	(-en, -er): Skibsbro, hvor færger lægger til. ferry quay. [KOB]
færgebåd
	(-en, -e): Mindre fartøj, der anvendes til transport af mennesker og gods i en fast rute. ferry-boat. [DMO, Röding] " Et lille letbygget Fartøi, der roes med tvende Haandaarer af een Mand, og kaldes derfor en Roefærge. Der haves ogsaa andre Slags Færger, der benævnes efter den Maade, hvorpaa de sættes i Bevægelse, og saaledes haves da Seilfærger, Stagefærger, Trækfærger, Drivfærger og Svingfærger, der dog alle ere større og stærkere byggede end Færgebaaden; til Seilfærgerne hører Færgesmakken, der har Størrelse og Reisning omtrent som en Galease." [FUN]
færgefart
	(-en, -er): Rutedrift med færger mellem faste afgangs- og ankomsthavne. ferry service. [DMO]
færgefolk
	(-et, -): " Færge-Folk, kaldes det Mandskab der er ved Færgerne." water-man. [DMO, KOF]
færgehavn
	(-en, -e):Havn, som anløbes af færger. ferry port. [FISK155]
færgejolle
	(-n, -r): " Færge Iollerne i en Havn, de smaae Baade der sætter Folk over Kanalerne og fra et Sted til et andet i Havnen." passage yawl. [KOF]
færgejagt
	(-en, -er): Færgesejlskib. sail-ferry. [DNH67]
færgekåg
	(-en, -e): Skibstypen kåg anvendt som færge. ferry-cog. [H&S65-103]
færgeleje
	(-t, -r): Specialbygget kajanlæg, der er tilpasset en færges skrogform og fortøjningssystem og laste-losseindretning, så havneopholdet kan klares mest hensigtsmæssgit og effektivt. ferru berth. [KbhH1/90]
færgelaug, færgelav
	(-et, -): " Færge-Lauget, kaldes et Selskab der under visse Privilegier, maae holde de nødvendige Færger og Førings Baade i en Havn, til Beqvemmelighed for Handelen." the whole company of water-men. [KOF]
færgeløb
	(-et, -): Passagefarvand, der befærdes af færgerute. ferry channl // ferry fairway. [DMO]
færgemand
	(-manden, -mænd): Person ansat til i eget fartøj at fragte personer over et farvand. ferryman. [H&S45-150]
færgeoverfart
	(-en, -er): Færgerute mellem to eller flere pladser. ferry route. [SØV63]
færgeri
	(-et, -er): Færgerute. ferry service. [FISK155]
færgesmakke
	(-n, -r): Sejlfærge af størrelse nogenlunde som en galease. ferry smack. [DMO]
færgested
	(-et, -er): Færgeanløbsplads. Et sted, hvorfra der drives færgefart som virksomhed. Helsingør havde fra 1400-tallet et færgelaug, der førte gods og passagerer over Øresund. ferry // ferry place. [DMO, DANHAV p.15]
færgetrafik
	(-ken, -): ferry traffic. [KbhH1/90]
færing
	(-en, -er): Jolle, seksmandsfarer, timands-, ottemands- og firmandsfarer. Faroese boat. [H&S51-9, H&S57-138]
færøjolle
	(-n, -r): Faroese dinghy. [H&S65-112]
fætalje
	(-n, -r): Gammeldags ord for proviant og stores. provisions // supply // stores. [DMO]
fødekasse
	(-n, -r): Til kornlaster. En slags tragt bygget eller indsat øverst i et lastrum og fungerende som et reservoir, hvorfra korn ført som massegods under rejsen kan synke ned i lastrummet, efterhånden som kornladningen ryster sammen og på den måde sørge for, at lastrummet forbliver fuldt og uden fri overflade, der kan afstedkomme kornladningens forskydning. feeder. [B-VI-13, LAB29] " All grain, whether wet or dry, will settle during the voyage, often to the extent of 5 to 6 % or more. This means that it will settle 1 foot or more, or to well below the deck beams in the lower holds of a fair-sized ship. Good trimming is required to minimize settling as much as possible, and also necessary is the erection of shifting boards and feeders, as described in the various regulations, to prevent the settled grain from shifting to one side or the other of the vessel and causing a dangerous list." [5986 p.248]
fødeklemme
	(-n, -r): -. [POS99]
fødeline
	(-n, -r): Line til rullegenuaens fødning. feeder line. [BÅD5/95]
fødepumpe
	(-n, -r): feed pump. [TUS p.102]
føerkåg
	(-en, -e): -. [H&S65 p.103]
føhn
	(-en, -er): Lufstrøm, der bevæger sig nedad langs en højderygs læside og er tør og varm. Foehn. [DdkVejr, NauM42+54]
følgesystem
	(-et, -er): Radarbetjeneing. remote position system. [NAV2-81, NAV2ny124]
følgevand
	(-et, -): following current. [SØM22 p.412]
følsomhed
	(-en, -er): sensitivity time control. [NAV4 p.115, NAV4ny p.118]
føre
	(vb): I udtryk som: føre anker ud. Med en mindre båd med ankeret om bord at sejle et stykke væk fra skibet og lade ankeret eller varpet gå der. carry out an anchor // run out a warp. [HAR, Saint, Benzon] føre et skib. Have kommandoen på et skib som kaptajn eller skibschef. have command of a ship // be captain. [Saint, Benzon] føre last. Sejle med et skib, der har laddning om bord. [SKT290] føre sit ror. Hvis skibet - som en bil - ikke lystrer styringen neutralt, men er over- eller understyret, da benyttedes udtrykkene: Føre roret i luvart. carry the helm weatherly. Føre roret i læ. carry a slack helm. [Saint] føre sejl. " Føre godt Seyl, siges om et Skib der bærer sine Seyl vel og ikke krænger eller arbeyder formeget under dem." carry sails well. [KOF] føre sejl som en klippe. " Føre Seyl som en Klippe, siges om et Skib der er overordentlig stivt og ikke krænger under Seylføringen, saadanne Skibe er sielden gode Seylere." carry sail as stiff as a church. [KOF] E. Udtrykket har et citat i [OED]: 1837, " She was a lovely creature, and as stiff as a church." føre signal. fly a signal. [EST]
førekåg, førekogge
	(-n, -r): Krejlerfartøj. Udtrykket især anvendt om Limfjordsfartøjer. Se også under krejler. peddler's boat. [9600 Krejler] Udtrykket på engelsk, bumboat, dækker en handelsmand i en havn, hvor han sejler omkring til skibene og faldbyder sine varer til søfolkene. I dette krejlertilfælde fra Limfjorden er der tale om provinsfolk, der køber en ladning fisk og sejler til købstaden, hvor de langs kajen afsætter fisken til byens husmødre. Derfor er bumboat ikke dækkende i Limfjordstilfældet.
fører
	(-en, -e): Dss. kaptajn. " En vagtofficer har ingen førerrettigheder." captain // master // commander. [VES9/1992 p.29, Benzon]
førerække
	(-n, -r): Fiskeriudtryk. -. [OSA18]
førerskifte
	(-t, -r): change of master. [SML94-37]
føretælle
	(-n, -r): Fiskeriudtryk. -. [DAS51]
føresime
	(-n, -r): Fiskeriudtryk. -. [OSA51]
føring
	(-en, -er): Fører og besætningsmedlemmers medtagelse af last for egen regning. Et handelsskibs mandskab havde i 1700-1800-tallet ret til at medbringe en vis portion handelsvarer for egen regning. Mængden og arten afhang af stillingen om bord. Mængden var udtrykt i et vist rumfang. certain number of tuns allowed to the officers or passengers in a ship on long voyages. [KOF] Føring var almindeligt i de fleste søfatsnationer allerede fra middelalderen. Der er dokumentation for, at føringen kunne erstatte hyren eller udgøre en betydelig del af den. I Danmark er føring nævnt i Frederik IIs søret fra 1561, i hvilken en skipper havde ret til at føre 1 læst, styrmanden det samme, bådsmanden, sekretæren, tømmermanden og kokken hver en halv læst, mens de øvrige besætningsmedlemmer havde ret til en tredjedel læst. De samme regler er gentaget i Christian V's Danske Lov fra 1683, hvor der også er tilføjet en sjettedel læst for drengene om bord. I De oktrojerede kompagnier i 1700-tallet var føringsreglerne indførte i skibsartiklerne. For en skipper og en styrmand kunne en Østenrejse i føring ud og hjem give mange gange hyren i fortjeneste. Føringsretten faldt stort set bort med søloven af 1892, efter hvilken føring kun kunne finde sted efter aftale med rederen. portage. [Korrespondance emneregister H&S, JM] [DSØ8, H&S43-100]
føringsdusør
	(-en, -er): -. [H&S54-111]
føringsgods
	(-et, -): mariner portage goods. An amount of space or weight on board a ship allowed to a mariner for his own cargo in lieu of wages, enabling him to make a personal profit through trade; cargo carried under these terms. [H&S43-100, OED]
førlighed
	(-en, -er): 1. Omkreds, gerne i engelske tommer, el. diameter, gerne i mm, på tovværk og wire. En 24 mm trosse er ca. lig med en 3-tommers trosse. Førlighed måles med et trossemål eller en skydelære. Udtrykket benyttes også om formaterne på et rundholt. thickness. [ABC, KUSK3, ORL414, SKT70-26, TUX - MOS1-115] 2. Førlighed, eller førlighed ind og ud, bruges om tømmers tykkelse og især om spanternes tykkelse til forskel fra deres bredde. [DMO, FUN]
førlighedstabel
	(-len, -ler): I skibsbygning dimensionstabel. scheme of scantlinge. [Benzon]
førselsskib
	(-et, -e): Dss. transportskib i en krigsmarine. transport // troopship. [TUS p.61, Benzon]
førstehjælp
	(-en, -): first aid. [DS899n]
førstehjælper
	(-en, -e): Stilling på havanlæg. Person, der har gennemgået førstehjælpskursus.. -. [DS90-899n]
førstemeridian
	(-en, -er): Dss. nulmeridianen. Længden 0 gennem Greenwich. Se yderligere information om nulmeridianen. Prime Meridian // first meridian. [DNH37]
førsteorden
	(-en, --): Great trigonometrical survey station (In India) = GTS. [KortA - NP5011]
førstevagt
	(-en, -er): " Første Vagten, kaldes den Vagt der holdes ombord i et Skib, fra Klokken Otte om Aftenen og til Midnat." the watch from eight o'clock in the evening to midnight. [KOF] Se også under vagt. [H&S67-168ff, H&S85-46, ORL384, TUX]
førstevertikal
	(-en, -er): Prime meridian // first meridian. [NAV1-3+143]
fåborgpumpe
	(-n, -r): Lænsepumpe, der drives ved håndkraft. Den var i mindre skuder gerne anbragt foran for maskincasinget, og det oppumpede vand løb over dækket og ud af spygattet.

Retur til hjemmesidens forside	Videre til næste bogstav G-ordene
Gå til kildefortegnelsen	Retur til maritim indledningsside
Opdateret d. 8.3.2012	Gå til forkortelseslisten