Maritim ordbogStikord fra G til glexOpdateret 16. december 2011. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| G | |
|
1.Signalflag G, firkantet flag lodret delt i seks parallelle lige brede bånd skiftevis gul og blå regnet fra standerliget. Betydning som et-bogstavssignal: »Jeg ønsker lods. Når afgivet af fiskefartøj: Jeg er ved at bjærge mine redskaber« Som morsekode: streg streg prik. Som fonetisk: GOLF; [S&M] | |
| gab | |
|
(-et, -): Åbning ved yderenden af et smallere eller smalt farvand som bugt eller fjord mod havet. Munding, indløb. [North Sea Pilot 1997 p.XII] [SØS1-28, ZAH] E. ON gap = svælg, åbning. | |
| gaffel | |
|
(gaflen, gafler): 1. Rundholt, der i en i det lodrette plan skrå stilling holder et gaffelsejls topside udspændt ved gaffelliget. Gaflens masteende er formet med en klo, der kan glide langs mastens runding, når sejlet sættes eller bjærges. Kloen holdes langs masten med en rakke, der kan bestå af et tove, der fører rundt om masten fra den ene kloarm til den anden. På rebet er der sat kugler eller trisser = klåder, der kan rotere med bevægelserne op og ned. Gaflen sættes med to fald: et klofald inderst ved masten og et pikfald yderst mod nokken. I nokken er fastgjort to gerder, der holder gaflen i sideværts position. [DMO, FUNCH, HAR, KOF, Röding, Saint, TUR] " Gafler have en lignende Klo som Bommen [se under bom]. 2 Nokklamper spigres nær Nokken. Til Klofald haves en bevægelig Øiebolt i Beslag, og til Pikfald Ringe med Øine. Paa Mesangaflen er en Fjederbøile med Skive i Nokken til Flagfald." [LUS p.88] 2. Klo, der er bygget med i eller påsat en bom i den ende, der vender mod bommen. 3. Gaffel på en falkonet. En jerngaffel, der griber om tappene på falkonetten og nedad ender i en enkelt aksel, der kan rotere i sit beslag i det vandrette plan. [KOF] | |
| gaffelabe | |
|
(-n, -r): 1. Lille sejl, der sættes på agtermasten. [LDS, SøensVerden, TUX] [HAR] " Er et Gaffelseil, som af Nogle kaldes saaledes, fordi det er kommet istedet for Abeseilet, Andre kalde det derimod Gaffelseilet paa Stormasten, uagtet Gaffelen ikke umiddelbart vandrer paa denne Mast, men paa en Snaumast, der staaer langs med Bagkanten af Stormasten.... Seilet har iøvrigt et Qværkgivtoug og to eller tre Par Givtouge, med hvilket det bjerges; det har endelig et Skjøde og et Sytoug til Hals." [FUNCH] 2. Jeg har et sted set definitionen: Lille gaffel på agtermasten, hvor flaget kan sættes under i søen. | |
| gaffelfald | |
|
(-et, -): De tove, som gaflen hales op i. delt op i: klofald. pikfald. [DMO, HAR] | |
| gaffeldrejereb | |
|
(-et, -): Line, der anvendes til at hejse en gaffel op med. Se også klofald og pikfald. [Saint] | |
| gaffelfokskøde | |
|
(-t, -r): Skøde på et formastsejl på gaffel og bom, skonnertrigget fartøj. [DSF169+179, FMK92] | |
| gaffelgerd | |
|
(-en, -er): Gerd, der løber fra en gaffel til skibssiden og hvormed gaflens stilling reguleres fra side til side. [FMK92] | |
| gaffelklo | |
|
(-kloen, -kløer): " Saaledes kaldes Forenden af Gaffelen, der griber med sine Grene om Masten, som den vandrer paa." [FUNCH] " Til Inderenden af Gaffelen ere, ved Laskning, Bolte og Ringe, forenede to krumme Træ, der samlede udgjøre en Halvcirkel, som gribver om Masten, og tjener til at holde Gaffelen til den." [DMO] [ABC, KSL] | |
| gaffellig | |
|
(-et, -): Et gaffelsejls øverste lig, der fastgøres, lidses, til gaffelen. "... kaldes det Liig paa et Gaffelseil eller Bomseil, som er underslaaet Gaffelen." [FUN] [ABC, KSL] | |
| gaffelrakke | |
|
(-n, -r): Tovstrop, der fra gaflens to kloender går rundt om masten, hvor tovet kan være påsat rakkeklåder, der kan glide op og ned med gaflens bevægelser, mens tov og klåder samtidig holder gaflen på plads. [FUNCH, HAR, S&M] | |
| gaffelrig | |
|
(-gen, -ge): Rigning, hvor sejlene sættes på gafler øverst og evt bomme forneden. Eksempelvis en yawl. [ABC, KSL] gaffelrigget (adj): Rigget med gaffelsejl. | |
| gaffelsejl | |
|
(-et, -): 1. Firkantet langskibs sejl, der er fastgjort til en bom nederst og en gaffel øverst. " Dette Seil har Lighed med en Bommesan eller et Brigseil, og underslaaes en Gaffel ligesom disse; men den væsentligste Forskjel er, at dets Skjøde ikke udhales paa en Bom, og at Gaffelen beholder sin Plads, naar Seilet bjerges. Gaffelseilet føres, hvor ingen Bom kan haves, som paa Skonnertternes Fokkemast, hvor det kaldes Foreskonnertseilet, og ofte paa de større Skibe, men da paa en Snaumast agtenfor Stormasten." [Funch] [Saint, DDV162, SØV22, TUX, VerV2] gaffelsejl. [HAR] " Gaffel Seyl, kaldes et Seyl der føres under en Gaffel uden Bom neden til, hvilke bruges almindelig på Skonnerter; kaldes derfor ogsaa undertiiden Skonnert-Seyl." [KOF] gaffelsejls givtov. [HAR] 2. Stormsejl af mindre størrelse brugt i stedet for et hovesejl ved stærk vind. | |
| gaffelsejlsgaffel | |
|
(-gaflen, -gafler): Dss. gaffel. [TAFM50+69] | |
| gaffeltopsejl | |
|
(-et, -): Trekantet stagsejl, der sættes over gaffelsejlet. " Er et Seil, der heises ovenover Bomseilets Gaffel paa Slupper, Skonnerter og Barker. Agterliget og Stangliget eller begge de staaende Liig løbe enten sammen foroven og danne et Faldshorn, eller Seilet har en kort Gaffel eller Raa." [DMO, FUNCH] gaffeltopsejl med rå. [VerV1-44] Mesangaffeltopsejl. Store gaffeltopsejl. [DSF169+179, KUSK112, 133, TUX, VerV1-44 + 2] | |
| gaffeltopsejlsfald | |
|
(-et, -): " Touget, hvormed Gaffeltopseilet heises." [DMO] [DMO, HAR] | |
| gaffeltopsejlshals | |
|
(-en, -e): " Et Toug, der tjener til at stille Seilets inderste Hjørne." [DMO, HAR] | |
| gaffeltopsejlnedhaler | |
|
(-en, -e): Nedhalerline til gaffeltopsejlet. [HAR] | |
| gaffeltopsejlsskøde | |
|
(-t, -r): " Et Toug, der tjener til at udhale Seilets yderste Hjørne til Nokken af Gaffelen." [DMO, HAR] | |
| gaiasse | |
|
(-n, -r): Fladbundet fartøj ved Nilen. [StilD] | |
| gain | |
|
(eng.): Radarfunktionsknap, der regulerer radarbilledets styrke. [NAV4ny p.80-82] " Undersøgelsen og målingerne påviser ikke nogen egentlig radarskygge i retning ret for, dog kunne der ved en dæmpning af gain konstateres en mindre dæmpning i det modtagne signal fra ret for." [SØF6-7/2005 p.11 sp.4] | |
| Gaing | |
|
(?): Holl. fartøj af fløjtetypen nævnt fra 1595 og med få ændringer stadig almindelig i 1794. [Röding] | |
| gaj | |
|
(-en, -er): 1. Dss. gerd. [KSL] 2. Spilerens luv skøde, agterhaleren. [DSF13, POS123, S&M] E. forvanskning af det engelske ord taget efter udtalen. | |
| gajline | |
|
(-n, -r): Dss. gerdline. [K56-43] | |
| Galandria | |
|
(?): = Zalandria. Venetiansk krigsskib kendt fra ca. 838 under dogen Pietro Tradonico. Under byzantinske kejser Konstantinos Porphyrogenitos † 1081 nævnes Chelandia. [Röding] | |
| galease | |
|
(-n, -r): 1. Tomastet sejlskib, hvor den forreste mast og stang er stormasten, og agtermasten med stang noget mindre. Galeaser førte jager, klyver, stagfok, storsejl på gaffel, storegaffeltopsejl og mesan. Jf. [Röding] er galeaser spejlgattede. Skibstype meget anvendt i Norden. Tomastet barkbygget skrog med flad hæk, fladt spejl, stærkt spring og fyldig bov. Forreste - og højeste - mast er stormasten med stang og er taklet som en topsejlsskonnert med råsejl, bredfok, og gaffelsejl. På stangen førtes overtopsejl og undertopsejl og evt. bramsejl. Det kunne også være rigget til læsejl. Agtermasten har kun et gaffelsejl. Fire forstagsejl. " Dette Slags Fartøier have et Ruf paa Dækket, men Skipperen har ofte en lille Kahyt under Dækket." [FUN] Drægtighed på 20 - 150 tons. " Galeaser ere almindelige fra 30 til 60 Commercelæster." [DMO] En én-mastet galease kaldes jagt-galease. Den kunne også være tomastet - kendetegnet var master uden stang. En tomastet galease med skonnertrig og råsejl kaldes for en skonnertgalease. Er skibet rundgattet med en agterlig stormast, kaldes det en hukkertgalease. Danske galeaser havde konkav forstævn og hjerteformet el. spidst agterspejl. Marstallerne foretrak jagtskrog, mens det øvrige Danmark hovedsageligt byggede med kliperpræget skrog. " Hun var rigget som de fleste galeaser med et forsejl på klyverbommen, stagfok, storsejl og mesan. Hun havde tidligere ført topsejl, men det blev aldrig rigget til i min tid om bord." [SØF30-31/2006 p.4 sp.3] galease. [HAR] galeaserigget. [MHT1/1983 p.24, SØF36/2003 p.5 sp.4] [DSF116+163+183, DSH, EST, FMK133, KUSK120, MarK12-93, StD, SøFolk, SØK28, TUX, VerV1-158 + 2] E. it. galeazza = en stor galej. 2. Skibstype i Middelhavet, hvor det omkring 1500 var den største type handelsskib med en længde omkring 170 fod, og med nogen ændringer fra ca. 1570 også tjente som krigsskib, der som type havde tre master og var rigget som galej. Foruden på hoveddækket havde typen bak og skanse, der kunne bære artilleri. Besætning 800-1200 mand. [Röding] | |
| galeaseevert | |
|
(-en, -er): En større type evert med galeasetakling. Især anv. på Elben. [TUS p.439] " [AAK-Z] | |
| galej | |
|
(-en, -er) Gallei: Rofartøj eller kombineret ro- og sejlfartøj. Mest kendt fra Middelhavet, men nordiske typer var almindelige i 1700- og 1800-tallet i bl.a. skærgårdene i Norge og Sverige og også som orlogsskibe. Fra 1300-tallet inddeltes galejer i Middelhavet i tre klasser. Den største kaldtes for galere grosse, den mellemste klasse for galere bastarde og den mindste for galere sottili. Den letteste klasse kaldtes i Østersøen for halvgalejer og i Italien også for mezze galere, der kunne have 16 til 20 par årer, mens de egentlige galejer havde 20 til 30 par årer, en længde på 130 til 140 fod og en bredde på 26 til 30 fod. På begge sider af fartøjet var der 20-30 rorbænke og i midten en kobrygge, der kaldtes for coursier. I forenden af kobryggen var en platform til galejens sværeste skyts, ofte en 24-pundig kanon, der kunne være suppleret af en mindre kanon på hver side af hovedstykket. På agterenden var et par faldereb, der blev benyttet til adgang til skibet. Riggen var på en kort fokkemast og en kort stormast, og ingen af dem havde stænger, og den var rigget med latinersejl. Masterne var ustagede og havde kun vanter, der blev spændt med taljer i stedet for jomfruer. [Röding] " Galley, et Slags Orlogs Fartøy baade til at roe og seyle med, man betiener sig af dem imellem Landene og paa Steder hvor der ingen Søe gaaer, de ere næsten afskaffede hos alle Nationer, undtagen hos os i Norden, hvor de dog endnu kan bruges langs de Kyster der ere skiulte af Øer; Galleyerne fører Tre Kanoner ret for ud til Attaque og paa Siderne Falkenetter til eget Forsvar." [KOF] " Et smalt og langt Skib, der er indrettet til at roe og seile. Den har almindelig 3 korte Master med svære Ruseil. I begge Enderne af Galleien føres svært Skyts og paa Siderne mindre Skyts. Kanonbaade have meest fortrængt Galleier og disse bruges nu kun i Middelhavet." [DMO] [HAR, KOF, Röding, Saint] halvgalej. [Röding, Saint] [DSF102, MarK12-103, MHVT30+32, SØK27, TUX] | |
| galejhavn | |
|
(-en, -e): Havn specielt indrettet til at modtage galejtyper. Havnen kan fx have specielle huse til at stuve galejerne i, særlige broer der i højde og med plads til galejårerne er velegnet til formålet. [MHVT p.30+32] " I 1752 blev der endvidere givet Ordre til at anlægge en Galejhavn ved Nivaa, og efter at de hjemlige Kræfter havde prøvet at konstruere Galejer, blev der i 1755 indkaldt 5 Italienere med Konstruktør A. de Michaelo Fava i Spidsen til at bygge og udruste Galejer, men i 1767 blev Galejhavnen i Nivaa nedlagt..." [10302 p.46] | |
| galeon | |
|
(-en, -er) galleon, galion: Skibstype især benyttet i spansk søfart krigsskib og handelsskib. Kendt fra den tidlige kolonitid i Mellemamerika. Tremastet kraftigt skib med en bæreevne over 400 og op til 2000-3000 læster. Højt fribord med agterkastel og forkastel med tre og sjældent fire dæk. Typen blev lokalt i Portugal og Spanien også kaldt for karak. [Röding] [DDV48, DSF102, FMK127, SØK31] | |
| galeot | |
|
(-en, -er): " Et rundgattet galeastaklet Skib, der er større end Galeaser i Almindelighed." [AAK-Z, DMO, MarK12 p.93] | |
| galge | |
|
(-n, -r) Gallie, galje: 1. Dss. david. Kranarm til at hejse både, ankre el. andre tunge ting op i. Seogså galje. [ABC, DMO, FMK26, PSØM137, SøFolk] 2. Bomstol med vandret overligger med fordybning til bommens runding. [KSL] | |
| Galileo-projektet | |
|
Satellitnavigeringssystem under opbygning i europæisk rumfart. [SØF7/2004 p.8 sp.1] | |
| galion | |
|
(-en, -er) gallion (uautor.): Forreste del af et træskib fra middelalder til ca. 1850. Mest brugt på krigsskibe. Gallionen sidder foran for forstævnen som en platform fra bovens runding og frem under bovsprydet og kan være indsat i forbindelse med en galionsfigur. Galionens dæk er et ristværk, og her er opsat nødtørftpladser for mandskabet. Gallionen hvilede på skægget foran boven og havde bovsprydet gående tværs igennem over dækshøjde. " En Gallion bestaaer i Almindelighed af en Opløber og tre Indtømmere, samt af tvende Relinger og en Sædeklods, ligeledes haves et Dæk eller Røstværkomtrent paa det Sted, hvor øverste Reling ligger." [FUN] Store orlogsskibe kunne have en galion i to etager, hvor den øverste etage da var for rigning og håndtering af bovsprydet. [FUN] [HAR, KOF, MOR41, Röding, Saint, DSH, KUSK73, TUX] indtømmer i galionen. [Röding] træ, der forløber fra trykkeren til underste galions ræling. [HAR] " 4. januar kom den første ulykke i dette år på besøg hos os, idet skibmandsmaten, da alle andre var gået til bøn, var ilet til gallionen, måske halvt i søvne, og var da faldet i havet; han blev aldrig mere set og må altså være blevet jammerligt opslugt af et af de bæster, som der undertiden er set nogle uhyre store af i denne store bay." [COR p.164] | |
| galionsbræt | |
|
(-brættet, brædder): Brædder der dækker undersiden af galionens udhæng ud over skibssiden, så vandet ikke kan slå op nede fra. [Röding] | |
| galionsfigur | |
|
(-en, -er) gallionsfigur (uautpr.): Formet figur anbragt foran på boven, under bovsprydet, og tjenende til udsmykning af skibet. [DMO, EST, HAR, Saint, H&S47 p.108, KUSK74, TUX] [CHS5ord] | |
| galionsklæde, galionsklædning | |
|
(-t, -r): Malet sejldug, der er fastgjort til galionslønningen for at skabe en smule privatliv for de besætningsmedlemmer, der forretter deres ærinder i galionen, samt også for at skærme af for søstænk. Der kan også være bygget afskærmning af planker, og i så fald kaldes de for galionsklædning. Formålet med de to former er det samme. [DMO, FUN, HAR] | |
| galionsknæ | |
|
(-et, -): Knæ, der bruges i opbygningen af galionen til dennes styrkeforøgelse. [DMO, HAR, KOF] | |
| galionslønning | |
|
(-en, -er): Lønningslisterne på galionens klædning eller på toppen af de sceptre, der bærer galionsklæderne. [DMO, FUN, HAR] | |
| galionspumpe | |
|
(-n, -r): Pumpe anbragt på galionen til brug for oppumpning af spulevand. " En lille Pompe, som staaer paa bagbord Side i Gallionen og gaaer med sit Sugerør langs Siden af Forstevnen ved Spundingen ned i Vandet; den bruges til at pompe det Vand op med, som anvendes til Spulingen og andet Brug." [FUN] [DMO, FUN, HAR, TUX] Pumpe i forreste del af et større træskib. Gallionspumpen benyttes dels til udskyldning af gallionen, dvs. inklusive de der værende nødtørftindretninger for mandskabet, og dels til at give rent vand til bakken. [LUS p.83] | |
| galionsribbe | |
|
(-n, -r): Galionens tværskibs forbinding = fastgøring til skibet. [DMO, HAR, Saint] | |
| galionsræling | |
|
(-en, -er): Se galionslønning. [KOF] galionsrælingens arme. Vandret liste i hver side af galionen fra kranbjælkens underkant og ud til bag ved galionsfigurens topende. Den tjener som håndgreb for mandskabet, der befinder sig på galionens ristværk. [Röding] | |
| galionsscepter | |
|
(-teret, -tre): Lodrette metalstivere, der er fastgjort med underenden i sædeklodsen i galionen eller i en eventuel ræling på galionsklædningen. I overenden er der et øje til fastgørelse af lønningsliste eller lønningstov. [FMK33, FUN] | |
| galionsskæg | |
|
(-get, -): Det samme som skæg. [FMK33] | |
| galiot | |
|
(-ten, -ter) galliot: 1. Skibstype brugt i Norden. Tomastet med stormast og mesanmast, rundgattet agter. Stormasten førte gaffelsejl og topsejl. Skibstype som en kuf el. galease. Især anv. på Elben og Weser. [DDV72+174, DHI2-15+16, DSF158+163, StilD, SØK29, TUX] "… normalt på en snes læster, .…afrundet agterparti …mere buttet end krejerten … 14,5 læster [eksempel] 14,8 x 4,5 x 2,2 m… to master, hvoraf mesanmasten imidlertid var så lav, at fartøjstypen ofte betegnedes som en halvandenmaster … førte ofte topsejl på stormasten og evt. en blinde. … Den almindeligste type i Danmark (1700-begyndelse)." [HAR, Saint, StilD] " Galliot, et Slags Tre Mastede Hollandske Fartøyer der have Fregats Reysning, men Skroget Fladgaaende til at bære en stor Last." [KOF] Typenavnet benyttes i Middelhavet om en anden skibstype, galiota 2. Ingen forklaring til [Saint]s overs. [Saint] | |
| galje | |
|
(-n, -r): 1. Lodret rundholt med vandret bjælke øverst brugt som kran og fx anbragt ved bradspil. " Gallier, kaldes Opstandere paa det øverste Dæk af alle Skibe, hvorpaa Skibets Vahre Rundholter ligger surrede over Kulen imellem Skandsen og Bakken, de bære ogsaa Skibets roe Fartøyer." [KOF, Röding, Saint] galje med kofilnagler agter. [HAR] galje med kofilnagler fra bedingen til klokkegaljen. [HAR] galje ved bovsprydet med vejviserskiver. [HAR] 2. Ophæng for skibsklokke. [Röding, Saint] | |
| galleerfregatte | |
|
(-n, -r): Orlogsskibstype. " Desuden besluttedes ligeledes inden årsskiftet [1686] påbegyndelsen af byggenr. 5, der kaldes en galleerfregatte. Denne fik navnet PHOENIX." Iflg. skibslisten i samme kilde var skibet 100 fod langt, 20 fod bredt og med dybden 9 fod og førte 16 kanoner. [JUEL p.57 + 73] | |
| galle-galle | |
|
(-n, -r?): " Til ballast medtog det nye skib [MASSACHUSETTS og navneændret til DRONNING JULIANE i 1796] 20.415 pd. singels og 1007 stk. jern... Endvidere flere tønder terpentin at bruge mod orm i træværk, harpiks, 8 barkede huder til brug for bådsmanden, 8 katty galle-galle - en blanding af kalk og linolie - noget tran, ..." 1 katty = ca. 500 gram. [H&S75 p.90] | |
| galleri | |
|
(-et, -er): En slags udhængende balkon agterst på et sejlskib. Det kan bruges til at pynte på skibet med, og ofte var officerernes toiletfaciliteter anbragt her, hvor frit fald kunne opnås. Gallerier fandtes normalt kun i større skibe med over 50-60 kanoner. Tredækkede skibe kunne have gallerier i to højder. Agtergalleriet gik i begge sider over i sidegallerierne. [HAR, KOF, Röding, Saint, DSF91, DSH, KUSK73, TUX] falske galleri, der er gallerilignende træskærerarbejder, malerier og forsiringer på små skibe. [Röding, Saint]. | |
| gallerifod | |
|
(-foden, -fødder): Den tømmerudbygning, der støtter et galleri af på undersiden - en sokkel. [DMO, FUN, KOF, Saint, DkSejlskibe 7003] gallerifod. [HAR] | |
| gallerihætte | |
|
(-n, -r): Den del af et galleri, der danner overdækningen - galleriets tag. [DMO, HAR, DkSejlskibe7003] | |
| galleriliste | |
|
(-n, -r): Pyntelister anbragt på galleriets udvendige sider og ofte malede i kontrastfarver. [DMO, FUN, HAR] | |
| gallion | |
| uautoriseret stavemåde, Se galion. | |
| gallivaten, galwetten | |
|
(?): Ostindisk krigsfartøj iflg. [Röding]. Iflg. [AAK-Z] et krigsfartøj fra Forindiens vestsside. Det havde en bovkanon, langatig fremfaldende ret stævn og en udfaldende hæk, ror med rorpind og et stort latinersejl på en næsten lodret mast. Fartøjet kunne ros med op til 14 årer i hver side. [Röding // AAK-Z] | |
| Gamle Georg Stage Drenge | |
|
Forening for tidligere elever på skoleskibet GEORG STAGE. [DKS89-4] | |
| Gamlen apparat | |
|
(-tet, -ter): Apparat tll tankrensning. Gamlen produktnavnet ser ud til at være på retur på nettet og optræder kun enkelte steder med redskaber, men flere steder med kemikalier for samme formål. [ABC, JM 2010] | |
| gamma | |
|
Græske alfabets tredje bogstav. Forkortelse for bl.a. deviationskoefficient for den del af halvcirkeldeviationen, C, på devierende nord, som skyldes flygtig magnetisme i lodret jern. Den resterende del af C skyldes fast magnetisme på samme kurs og kaldes c. [NAV2-2, NAV2ny10+61] | |
| gang | |
|
(-en, -e): 1. " Den rute, som et skib under lavering tilbagelægger uden at vende." Således er en god gang, når denne kølvandslinje er ret og bringer skibet godt fremad. Dss. have en god strækbov. I smalle farvand som kanaler og stræder kan man kun foretage korte bord. [DDV p.17] [Röding] gøre en gang. [Röding] gøre en kort gang. [Röding] 2. Dss. rang. Vandret række af planker, der danner skibets klædning udenbords, indenbords og på dækkene. [DMO, FUN] Sidstnævnte overs. gl. [Röding] " Ved en Gang eller Rang forstaaer Skibsbyggeren et Antal enten Planker alene, eller Planker og Krumtømmer, hvilke støde med Enderne imod hinanden, og hvis Kanter danne jævne, krumme Linier paa Skibets hele Længde." [FUN] 3. Malet hvid langskibs stribe udvendigt, over kanonportene på krigsskibe. [DMO, TUS p. 439] Britiske orlogsskibe fik først omkring 1780 og især efter Nelsons tid malet forskellige farver på skibssiderne. Den meget udbredte Nelson chequer var netop taget som model efter Nelsons skibe. Det hedder i kilden: " [SOLI-2 p.69] 4. Urets gang. [NAV1-162, NAV6-200] 5. Daglig gang for barometertryk. [NauM p.22] 6. Være under gang. [NAV1-271] | |
| gangbord | |
|
(-et, -e): " De indvendig langs Siderne løbende Planker, som tjene til Passage fra for til agter i delvis dækkede Fartøjer." [1909-instr. p.66] Måske kan den viste først eoversættelse anvendes, selv om den egentlig benyttes om gangbrædder i bunden af lasten. Den anden stammer fra jernbaneverdenen. [JM] | |
| gangbræt | |
|
(-brættet, -brædder): Planke, der udlægges fra skibet til land til brug ved ombordstigning og ilandstigning. Var den sædvanlige metode i antikkens fartøjer, hvor brættet hed pons (lat). [SKT419] | |
| gangplanke | |
|
(-n, -r): Der i [Saint] sættes lig med gangvægere. " Gang-Planker, kaldes i et Skibs Klædning udenbords, hver Rad af Planker fra Kiølen af og op efter imellem Spunningerne paa For og Agter Stevnen." [KOF] [KOF, Saint] | |
| gangskifte | |
|
(-t, -r): Maskinudtryk. Maskinens gang vendes fra frem til bak. gangskiftelig skrue. Med gangskiftelig skrue roterer maskinen samme retning hele tiden, og frem- og bakbevægelser indstilles på skruen ved at ændre hældningsvinklen på skruebladene. [B-II-1-6, HIS3-2311] | |
| gangspil | |
|
(-let, -): Spil med lodret spiltromle, dss. capstan, og fremdrevet med mandskabets arbejdskraft, der tilføres ved at personerne går rundt om spillet, mens de trykker på spilbarrene, der radielt stikker ud fra spiltromlens overdel. [DMO, FUN, HAR, Saint, KUSK p.122, TUX] Om indretningen af et spil " Et Fregat-Gangspil, som bestaaer af et Over- og et Underspil. En Jernaxel hviler med sin Underkant i et Fodleie, som er nedhugget i en Klods mellem to af Batteridæksbjælkerne. Ved en Bolt er Axlen i fast Forbindelse med Overspillet. Til Underspillet kan den forenes ved en Samlemuffe. Axlen er derfor sexkantet, saalangt Muffens Bevægelse rækker, og et Jernbeslag paa Underspillets Krone er forsynet med Udskæringer, som passe til Fremspringende paa Muffens Underkant. Naar denne er løftet, deeltager det ene Spil ikke i det andets Bevægelse; naar den derimod nedlades i Udskæringerne i Beslaget, følge begge Spil med hinanden. Spillene bestaae af en Stamme, igjennem hvilken Axlen gaaer. I dennes Sider er to Klamper indstukne og boltede. Spilkronen ligger ovenpaa Stamme og Klamper og fastholdes ved Bolte gjennem to Trehug, som ere indstukne i Klamperne. Kronen forstærkes med 2 Metalringe og forsynes med Huller til Bommene, som udføres med Metal. Bommene gjøres saa lange, som Pladsen vil tillade det, i Reglen 8 a 10 Fod. De forfærdiges af stærkt Egetræ. Underspillet er forneden indrettet til at modtage Ankerkjædens Led. En støbt Jernkrands af Form som en Kjædeskive er derfor forenet til Stammens og Klampernes Underkant, idet den foroven har en Tikant, i hvilken Stammen er nedsat, og tillige er forsynet med Læpperne, som gribe om Klamperne... De horizontale (hvert andet) Led af Kjæden ere indknebne mellem Ribberne, og de verticale Led tage mod disse Ribber, hvorved en Skrændsning forhindres. For at Ribberne kunne passe til Kjæder med forskjellig Længde af Led maae de kunne fjernes fra Spillets Centrum eller nærmes dertil. Hertil tjene nogle Kiler. Paa Kjædeskivens Underdeel ere Palerne befæstede. Palringen med Vorter til Palerne er boltet til Dækket. I denne ere Huller til Opstanderne, som give Kjæden Viisning til Kjættingrummet... Palringen har tillige en Opstander med Frabrækkeren. Denne forhindrer Kjæden fra at følge for langt med Kjædeskiven." Gangspillet kan på større skibe, hvor det står på et underliggende dæk, have et overspil på et overliggende dæk, hvilket giver plads til flere folk ved spillet. Overspillet kan ofte kobles fra det underliggende hovedspil, så overspillet kan anvendes alene til lettere opgaver på overdækket. [LUS p.83] gangspillets dele: stammen, der er spillets lodrette centerstykke. the [HAR] kop på overspil, der er den øverste del på spindelen med huller til at sætte bommene ind i. [HAR] kop på underspil. På et spil, der går gennem to dæk er der på hvert dæk en træskive til at anbringe bommene i. Her i underspillet. [HAR] tappen. En jernstang, der er fastgjort gennem fundamentet til spillet og går op gennem den underste del af stammen, der er fastgjort til tappen. " Omdrejningslejet." the [HAR] sporet. the [HAR] panden. the [HAR] bom eller vindebom. De træspager, der indsættes i koppens huller, og som mandskabet presser på under betjening af spillet. [HAR] hestetov. [HAR] palring i dækket. the [HAR] palringen om spillet. the [HAR] paler. Faste paler. Tappe, der sidder akslet på palmoderen, der er boltet i fundamentet. Palens frie ende kan drejes ind mellem klodserne på stammen og derved forhindre stammen i at rotere baglæns. [HAR] hvalpene. Trælister der med mellemrum er sat lodret på spilstammen for at forøge friktionen under indhivning. Da byrdens kraft gnider på hvalpene, slides de og fornys med mellemrum. the [HAR] klodserne mellem hvalpene. på en del, den nederste, af stammen kan der mellem hvalpene være anbragt klodser, der skal forøge omkredsen af spillet, så indhivning af lette byrder kan gå hurtigere. the [HAR] kabelarløfterne. the [HAR] boltene i koppen. the [HAR] palemoderen, hvor der er faste paler. Fastgørelsesbolten for de drejelige paler i fundamentet. [HAR] faldpal. Frit faldende paler. De sidder fast over en vandret ring med tænder på oversiden, der roterer med spillet, og falder ned mellem disse, men forhindrer spillet i at rotere baglæns, da palerne så vil støde mod kransens forhøjninger. [DMO] Spillene om bord: agterspil er større skibes største spil, der bruges til at betjene ankrene med. På de store skibe er dette spil dobbelt med spiltromler på to dæk. Agterspillet er placeret så langt bag stormasten, så vindebommene kan gå fri af masten. I mindre skibe er agterspillet et bradspil, men desuden kan de have et lille gangspil til lettere opgaver. [DMO, HAR] forspil. Er et mindre spil og bruges til at sætte stængerne med samt ved varpning. [HAR] overspil. [HAR] underspil. [HAR] | |
| gangway | |
|
(-en, -e. Blanding af dansk og engelsk bøjning): Dss. landgang. " Der er etableret fleksible landgangsmuligheder, da skibets gang-way nu kan bruges i forbindelse med udgange på både dæk 3 og dæk 4." [SØF22-23/2004 p.9 sp.4] " Det er test af gangways - landgangsbroer - der efter de nye SOLAS-regler skal ske en gang om året." [Havne&Skibsfart 9-2010 p. 14] | |
| gantlet | |
|
(-en, -er): Straf som spidsrod, hvor delikventen klædes nøgen til bæltet og slås med stokke eller piskes af det øvrige mandskab, mens han løber mellem to rækker opstillede kolleger. Engelsk udtryk overtaget. [DMO] [HAR] Moderne: [OED] E. oprindeligt svensk ord for gate lop = gadeløb, der på engelsk under 30-årskrigen blev forvansket. | |
| gantrykran | |
|
(-en, -er): Kran med vandret udlægger i fast højde, hvis havside ofte kan rejses for passage af skibe. Kranen anv. til især containerløft, der kræver stor præcision. " 18. februar ankommer de to nye super post-panamax-kraner med 60 meters udlæg. Når kranen er i hvileposition, rager armen 115 meter op over kajen." [DiS88, SØT, SØF34/2007 p.10 sp.5, ÅHAV p.15] | |
| garantimester | |
|
(-teren, -tre): Maskinmester, der sejler med - oftest - nyt skib som værftet eller motorfabrikantens mand, der skal kunne tage afgørelser om garantisager ved det leverede produkt. [SML94-13] | |
| garbagerum | |
|
(-met, -): Blanding af engelsk og dansk udtryk. Dss. affaldsrum. [K57-17] | |
| garderobe | |
|
(-n, -r): Slangudtryk brugt om et fartøjs mængde af sejl. Benævnelsen for et stel sejl til et fartøj. " Man behøver heller ikke at have en toptunet garderobe. Alle vores sejl er fem til ti år gamle." [BÅD8/1998 p.10 sp.4] [BÅD, KSL] | |
| gardinplade | |
|
(-n, -r): Langskibs, lodret plade, der forbinder yderenderne af dæksbjælker, der holder et dæk langs en skibsside, der er opbygget af støtter og ellers åbent, fx over en sidegang. [MÅL30, ENK, IMK] | |
| garn | |
|
(-et, -): 1. Spundne tråde af fx hamp eller kokos, der i et antal af tre eller flere sammensnoes til garn af forskellig sværhedsgrad. Et antal garn slås sammen til dugter el. kordeler. "… samt to trosser på femten garn … et par trosser på tolv garn og et par på seks garn." [CHR3F135] Garn opdeles i typer: sejlgarn, takkelgarn, merling, hyssing, skibmandsgarn. [ABC, KUSK1] tynd line, fx sygarn. [Röding] 9 garns line. [Saint] kabelgarn. [Röding, Saint] kardusgarn. [Röding] liggarn. [Röding] lingarn. [Röding] Står i [ODS] som oldn., gl. i rigssprog og lig med hørgarn. [ODS] 2. betydning er sildegarn spundet af hør. sejlgarn. [Röding, Saint] skibmandsgarn. [Röding, Saint] staggarnat. [Röding] Denne form ser uoversat ud, og ordet er ikke fundet andre steder på dansk. stødtgarn. [Röding] sygarn. [Röding] takkelgarn. [Röding] trensegarn. [Röding] trundet garn. [PSØM70] Garn brugt til syning af almindelige sømme. Garn for kraftigere sømme ved fx lig på sejl. " Garn af Hamp, kaldes de Garn hvoraf Tougværk bliver slaget. — Hviide og utierede Hampe Garn, — Tierede Garn, kaldes de der efterat have være Spundet maae gaae igiennem Tiere, og saaledes færdig til at samles til Toug." [KOF] 2. Fiskenet. [DkFiskeriFørI p. 63, FISK 5682] bundsat garn. [Pjece1] give garn ud. [H&S53-22, OSA64] koble garn. [OSA65] rede garn. [OSA41, 65] stenede garn. [OSA18] trække garn. [OSA65] | |
| garnere | |
|
(vb): Påsætte den indvendige klædning af skibet med planker på spanter og skibets bund over bundstokkene. [KOF, Röding] garnere lasten. [Saint] garnering i lasten. [Röding] " At belægge Lasterummet med Maatter, Brædder el.desl., for at hindre Lasten fra at beskadiges af Søvand." [DMO] " Garneringen - kaldes ofte Handelsskibes faste Klædningsplanker indenbords under underste Dæk." [DMO] " At garnere kan ogsaa betyde at klæde et Skib indenbords i Bunden med tynde planker." [FUN] garnere ballasten. " At garnere Baglasten er at klæde ovenpaa den med Bræder eller Matter, for at Jernene, Stenene eller Gruset, som Baglasten bestaaer af, ikke skal skamfile Fadeværket, eller ved sin Fugtighed beskadige de Ting, som stuves i Lastrummet, ovenpaa Baglasten." [FUN] | |
| garnering | |
|
(-en, -er): Indvendig beklædning af skibssiderne. Foring i lasten. Beskyttelsesbeklædning indvendigt i et lastrum for at forhindre ladning i at berøre skibssiden. [KOF, KØN p. 336] " Garnering eller Klædning indenbords, kaldes heele Belægningen af Planker paa den indvendige Side af Spanterne." Bemærk her oversættelsen, idet ceiling ofte kun forbindes med et loft over hovedet og ikke med underlag. Se også bemærkninger under tonnage. [KOF] [ABC, EL, KSL, KUSK70, LAB8, MARE1, S&M, SøFolk, VerV2] " Naar Lasten er strøed høi nok med Steen, hvortil smaa Steen giemmes til øverst, og Skibet ligger saa dybt, og med den Styrlastighed, som er anordnet, da garneres Lasten." Se videre i [Gynt p.24] Se under foring fra [Röding]. " Garneeringen paa Baglasten, kaldes en Klædning med Bielker og Bræder der bliver lagt oven paa Baglasten i et Skib, som med Klamper forstøttes i Borde, for at holde Baglasten fast at den ey skal forskyde sig ved Skibets Bevægelser i Søen." [KOF] Nybygget motorskibs konstruktion " Garnering i højtank og lastrum uden for luger af 2,5 tommer fyr, under luger 3 tommer. Plankerne lægges langskibs på ½ tomme tværskibs strøer, ligeledes af fyr. Over rendestene lægges garneringen i flager med galvaniserede forsænkede håndtag." (1954) [10542 p.41] | |
| garneringsbjælke | |
|
(-n, -r): Bjælker, der lægges oven på en sten- eller jernbaglast og hvorover dækket over ballasten lægges. Dækket lægges af garneringsbrædder. Se videre i [Gynt p.24] | |
| garneringsbræt | |
|
(-brættet, -brædder): Vragbrædder, dvs. simple fyrrebrædder, der lægges over den faste ballast for at planere den eller forhindre fugt i at trænge op i ladningen. [DMO, FUN] [Saint] | |
| garneringsklampe | |
|
(-n, -r): Klamper, der anvendes til at fastgøre garneringsdækket over ballasten i skibe, der har fast ballast. Se videre i [Gynt p.24] | |
| garneringsmatte | |
|
(-n, -r): Bastmåtter, der bruges ved garneringen. [DMO, FUN] | |
| garneringsplanke | |
|
(-n, -r): [KØN p. 331] | |
| garneringsribbe | |
|
(-n, -r): " Vandrette garneringsribber 6 x 2 tommer fyr anbringes med en afstand af ikke over 9 tommer på inderkant af spanter i lastrum, højtank og bak samt storesrum forude. Aftagelige hager på hvert tredje spant." (1954) [10542 p.41] | |
| garniturering | |
|
(-en, -er): " Garniturering til wiresling." Løftering med to ringe ihæftet. De to sideringe anvendes til hæftelse af løftestrop. [Harboe p.1.26] | |
| Garnsee | |
|
Garnsee er Benedichts navn for øen Guernsey, en af Kanaløerne i Den Engelske Kanal. [BEN p.253] | |
| gas | |
|
(-sen, -ser): 1. Tilstandsform forsk. fra fast og flydende form. " En uundgåelig problemstilling på et gastankskib er overskydende gas. Normalt er der tre praksisser, der kan tages i anvendelse, når den overskydende gas skal fjernes fra tankene, inden der skiftes til et andet produkt." De tre omtalte muligheder er afbrænding, kondensering og afblæsning fra skibet, eller kondensering og ilandtagning i havn." [SØF26-27/2007 p.13 sp.2] gasset op " Når restgassen fra den forrige last er blevet fortrængt af nitrogenet, skal også nitrogenet fortrænges. Det sker med en gas svarende til det næste produkt, der er medbragt i en af de øvrige containeriserede tanke. Hermed er skibet gasset op - altså klar til at laste den næste ladning." [SØF26-27/2007 p.13 sp.4] 2. Hydrocarbon. 3. Naturgas. [CCD, SKT] fordampet gas. [LAB90] | |
| gasafgang | |
|
(-en, -e): " I en lastet tankbåd vil tomrummet over olien - ullagerummet - være fyldt med gas, som afgives fra olien... For at undgå gas på dækket må tankene være lukket helt gastætte. Et for stort over- eller undertryk i en tank kan imidlertid indebære risiko for, at der opstår lækager eller at dækket deformerer. Tankskibe udstyres derfor med et gasafledningssystem, som sikrer, at trykket i tankene automatisk holdes inden for visse ønskede grænder." [SKT96-1 p.89f] | |
| gasafledningssystem | |
|
(-et, -er): Indretning i gastankskib, hvor gasmængder bevidst kan lukkes ud fra gasmængden i skibet. [SKT p.313] | |
| gasblæser | |
|
(-en, -e): " 6.3.4.2 et undertryk på over 700 mm vandsøjle, hvis lasttanken skulle blive losset ved lastpumpernes højest ansatte kapacitet, og inertgasblæserne skulle svigte." [B-II-2-Regel 11] | |
| gascertifikat | |
|
(-et, -er): Certifikat der godkender et skib til transport af gas. [ADM p.46] | |
| gasdetektor | |
|
(-en, -er): Instrument, der kan måle tilstedeværelsen og eventuelt koncentrationen af en gasart. [LAB p.90] | |
| gasfreeing | |
|
(eng.): Udluftning af tankrum, så de bliver gasfri, før der kan sendes personer i tanken. [SKT333+355, SKT96-1 p.130] | |
| gasfri | |
|
(adj). Uden indhold af gas, fx i tanke, der skal gasfree'es, før arbejde udføres i dem. [LAB67, SKT96-1 p.130] | |
| gasførstehjælpsudstyr | |
|
(-et, -): Førstehjælpsudstyr, der indeholder medikamenter og andet udstyr til at behandle skader fra berøring med giftgasser i fx fiskefartøjer. [DS p.828d] | |
| gasgenerator | |
|
(-en, -er): " X skrev i 2005 om gasgeneratorskibet NAVITAS. Skibet og dets specielle maskineri blev aldrig den store tekniske succes." [SØF4/2006 p.23 sp.4] | |
| gasinstallation | |
|
(-en, -er): "… værfter køber hele gasinstallationen som en færdig pakke med tryktanke, last- og returledninger samt pumper og kompressorer plus lastkontrolrummet." [SØF31/1994] | |
| gaskode | |
|
(-n, -r): Regelsæt for transport af gas til søs med hensyn til sikkerhed for besætning, skib og miljø. Koden er udviklet af IMO og ratificeret af en række medlemslande. Koden er flere gange ændret, og der er forskellige koder for skibe bygget før og efter bestemt dato. I bestemt og kort form kaldes koden: Gammel tekst fra før 2003: [B-VII-3-1+II-1-6] | |
| gasladning | |
|
(-en, -er): Ladning i et gastankskib. [SKT351] | |
| gaslanterne | |
|
(-n, -r): Lanterne, der drives med gas. Gaslanterner anvendes til ubemandede slæb. [DS863] | |
| gaslækage | |
|
(-n, -r): Utilsigtet udslip af gas fra tank. [MarS] | |
| gasmålernavigation | |
|
(-en, -): Slangudtryk for Decca-navigation, hvor man alene benyttede positionsbestemmelse fra Deccametrenes visning, idet disse i de tidlige modeller mindede om gasmålere. [TAN3-78] | |
| gasolie | |
|
(-n, -r):: " Solarolie eller Gasolie, som er det sidste Led i Rækken af Destillater, har gulbrun farve og er noget mere tyktflydende end Petroleum. De letteste Kvaliteter finder Anvendelse som Brændsel i Glødehoved- og Forkammermotorer samt mindre eller hurtigtløbende Dieselmotorer, mens de sværere Sorter i udstrakt Grad anvendes til Stor-Dieseldrift... Vægtfylden mellem 0,83 til 0,89. Flammepunktet mellem 50 til 110°." [ABC, Haandbog for Maskinmestre, 2. udg., 1940 p. 223] | |
| gasometer | |
|
(-eret, -re): Måleapparat, der registrerer tilstedeværelsen af gas, bortset fra ilt, i et rum. [SKT70-378] | |
| gassikker | |
|
(adj): Dss. gasfri. [LAB80] | |
| gasskib | |
|
(-et, -e): Skib indrettet til at føre gaslaster i indbyggede tanke. Ofte vil gassen være kølet ned, så den transporteres flydende. [SØF34-35/2004p11sp3] | |
| gast | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlem, oftest på et fritidsfartøj, eller i orlogsflåden. Hvis uden yderligere funktion tilknyttet: [Röding, KSL] Besætningsmedlem på sejlskib, der gør tjeneste som fx matros; ofte i sammensætninger som fx fortopsgast, dvs. gast med særligt udstukket arbejdsområde på fortoppen. [DSH, FUN, KAP31, TUR] Der knyttes normalt en nærmere funktion til ordet som: agtergast. [Saint] bagbord gasterne (pl). [Saint] baksgast. [Saint] bådsmandsgast. [Saint] skamfilingsgast. [Saint] skibsmandsgast. [Saint] | |
| gastanker | |
| (-en, -e): Dss. gastankskib, se dette. | |
| gastankskib | |
|
(-et, -e) (gastanker): Taksnskib indrettet til at føre ladning af gas. Der findes flere typer: fuldtrykstankskib gastankskib for fuldkølet ladning gastankskib for semi-kølet ladning isoleret gastankskib [ABC, LAB88, RouteT, SKT96-1 p.144] " Tilbage i Y er der så 25 skibe i segmentet fra 12.000 til 22.000 kbm., eller i alt 62 semi-kølede gastankskibe..." [SØF40/2003 p.3 sp.5] | |
| gasturbine | |
|
(-n, -r): Fremdrivningsmaskine, der brænder gas af gennem en turbine. [LAB45] | |
| gastæt | |
|
(adj): Tæthed i skotter el. containere, der forhindrer luftarter i at udsive el. indsive. Anvendes på skibe, der fører farlige og eksplosive ladninger samt i køleskibe pga. gensidig modningsfare ved blanding af forsk. frugters dampe. [DiS88, SKT415] | |
| gasventil | |
|
(-en, -er): Ventil til anvendelse for gas, hvilket kræver meget stor tæthed. [LAB55] | |
| gat | |
|
(-tet, -ter): 1. Et hvilket som helst hul eller åbning på et skib. [Röding], der under tyske udtryk nævner 27 forsk. forstavelser til -gat. 2. Snæver passage mellem et farvand og et andet. [ZAH] Fx. farvandet Kattegat. [DMO, S&M] 3. Hul eller gennemføring i skanseklædning eller dæksvinkel, så vand kan løbe ud over siden. Lænseport. [Saint] lemmergat. 4. Gattet af et skib eller låringen. [Röding] Skibets agterende, men kun brugt i sammensætninger vedr. skrogformen: Under ty. Gat: [Röding] platgattet skib = fladgattet. [DMO, Röding] rundgattet skib, rundgatter. [DMO, Röding] E. eng. tuck sættes i [E/D] lig med dk. gilling. spejlgattet = fladt agterspejl. spidsgattet = afrundet eller tilspidset agterende. [ABC, SøFolk, TUR] 5. Åbning med blokskive i enden af rundholt etc., skivgat, for føring af rigningstovværk. [DSH] 6. Et rum i et skib: Hellegat. [S&M] | |
| GATT | |
|
Engelsk forkortelse for GATT varetager nationernes samarbejde om fri udveksling af varer. [DiS94] | |
| gauss projektion | |
|
(-en, -er): Tegningsmetode for kort. En form af den transverse mercatorprojektion. [BRE47] | |
| gear | |
|
(-et, -): Dss. udstyr til lastning og losning. "... til gengæld har det resulteret i en vis tonnagemangel, idet især skibe med gear, og deraf følgende ratestigninger." [SØF7/2004 p.6 sp.1] | |
| geared | |
|
(eng.adj.): Om fragtskibe, der er udstyret med udstyr til lastning og losning. " Et par gearless og relativt langsomme 2385 TEUer fik bestående c/p forlænget ..., mens en geared 2550 TEUer med 22 mil på logen for en tur fra Østen til Kontinentet opnåede USD 9.78 pr. TEU." [SØF26-27/2004 p.6 sp.1, SØF11/2004 p.6 sp.2] | |
| gearet skib | |
|
"... og så sparer vi på den anden side mange penge på ikke at have kraner at vedligeholde. Samtidig er fragtraterne for ikke-gearede skibe jo generelt lavere, så for kunderne bliver det sjældent dyrere at benytte vores skibe uden kraner ..." [SØF49/2004 p.4 sp.4] | |
| geared, gearet | |
|
(sdj.): "... idet BC med sin baggrund som trawler på Nordatlanten nok er bedre gearet til at operere i rørte vande end flertallet af de eksisterende miljøskibe." [SØF28-29/2004 p.8 sp.1] geared. (eng): " Og vi kontaktede X, som min far altid har brugt, og bad dem om at kigge efter et skib. Det skulle være en geared og boxed singledecker..." [SØF 44/2009 p.17 sp.3] | |
| gearless | |
|
(eng. adj.): Om fragtskibe, der ikke har eget laste- og losseudstyr som bomme og spil. " Et par gearless og relativt langsomme 2385 TEUer fik bestående c/p forlænget ..., mens en geared 2550 TEUer med 22 mil på logen for en tur fra Østen til Kontinentet opnåede USD 9.78 pr. TEU." [SØF26-27/2004 p.6 sp.1] gearless ship. Skib uden egne laste- og lossemidler. " Skibene er gearless og har syv lastrum med et volumen…" [FritHav p.154, SØF 1995/10] | |
| gee-navigationssystem | |
|
Hyperbel radionavigationssystem. Principperne blev udformet af R. J. Dippy (UK) før WW2. Systemet blev sat i kraft under WW2 og fortsatte indtil slutningen af 1960'erne. [NAVNews3-4/1992] | |
| gelcoat | |
|
(-ingen, -inger): Kunstharpiksblanding = polyester af høj kvalitet. Glasfiberbådes yderste skroglag. [BÅD3/1990-42f, KSL, SEH59+71f, S&M, TUR] | |
| Gelle | |
|
(ty. pl. Gellen): 1700-tals bådtype, stor åben pram med flad bund og lille overdækket agterdæk med åbning i det lodrette, tværgående forskot. Den er fremdrevet med årer og med fast udenbords agterror. Den anvendtes på Elben og andre tyske floder. Lignede en Berliner Kahn. [Röding] | |
| gelænder | |
|
(-et, -e):
[ABC, LAB41] | |
| Gemini | |
|
Stjernebilledet Tvillingerne på N-halvkugle i Dyrekredsen. Bl.a. med stjernerne Castor og Pollux. [STA170] | |
| genakker, gennaker | |
|
(-en, -e): Asymmetrisk spiler, der er ret dyb og som sættes med en stage, genakkerbom. Kaldes også for ballonklyver og er kendt fra omkring år 1900. " Hobie 405 var en af de joller, der som den første generation viste vejen med genakker og genakkerstage ... " [D/E, KSL, Sejlerblad?] "… flyvesejl som spilere og genakkere de vigtigste." [BÅD nr. 5, 1993, Pol 31/10 1992+3/2 1996] | |
| GENCON certeparti | |
|
" De mest kendte certepartiformularer er Gencon-certepartiet, som bruges for enkeltrejser, og Baltimore-certepartiet, som bruges ved tidsbefragtning." Certepartiet er en standardkontrakt, som en reder benytter, når han aftaler at transportere en ladning fra et sted til et andet mod betaling af et aftalt fragtbeløb. Gencon er udarbejdet af BIMCO, første udgave i 1922, revideret i 1976 og senest i 1994. [ADM p.207] | |
| generaladmiral | |
|
(-en, -er): " Med i flåden var Gabriel Kruse, der må være returneret til København tidligere, men flådechef, eller generaladmiral, som det hed, var den nyudnævnte 51-årige rigsadmiral Claus Daa, der førte sit flag på det nye hovedskib SANCT SOPHIA, ..." (1630) [CHR p.65, CHR4F p.194, LIND p.32ff] E. Titlen blev anvendt af flere lande. Foruden Danmark også i Holland og Rusland. | |
| Generaladmiralløjtnant | |
|
(-en, -er): Grad under generaladmiral i 1600-tallet. " Den 8. august kom Cort Adeler til København, hvor forhandlingerne med ham blev ført til ende, således at han den 15. september 1663 fik det endelige tilbud fra kongen til underskrift og dermed udnævnelsen til rigsviceadmiral, eller som den officielle titel nu blev: generaladmiralløjtnant." [JUEL p.20] | |
| generalalarm | |
|
(-en, -er): Alarmsystem på et skib. ved generalarm møder alle besætningsmedlemmer op på forudbestemte pladser i skibet, hvor de mønstres, dvs. kontrolleres ved fremmøde, hvorefter de udstikkes de krævede opgaver. " En eftersøgning om bord blev iværksat kl. 08.15, og et kvarter efter blev generalalarmen aktiveret, hvor besætningen blev mønstret, men den savnede matros mødte ikke op." [SØF 4/2010 p.4 sp.2] | |
| generalangivelse | |
|
(-n, -r): " Angiver skibets og førerens navn, skibets hjemsted og en række andre data, målebrevets sted og tid for udstedelse. Den skal angive, hvorfra skibet kommer og hvortil det skal sejle. Den skal angive hovedoversigt over last med henvisning til medfølgende yderligere specificerede bilag. Endvidere skal den angive, hvilke afgifter der skal erlægges og på hvilken måde, det skal ske. Det sidste udfyldes af klarereren, toldvæsenet eller skibsmægleren." [ADM p.193] | |
| generalarrangement | |
|
(-et, -er): Dss. apteringstegning. " Apteringstegningen - general arrangement - består af en lodret opstalt, sidetegning, samt vandrette dæksplaner for hver etage i skibet, begyndende med øverste bro og sluttende med et vandret snit i bundtankarramgementet. Apteringstegningen viser detaljer i udrustningen og anvendelsen af de forskellige rum, placeringen af spil, både og andet grej samt indretning af beboelse, og indeholder ofte en del oplysninger i tabelform om rummenes størrelse og taneknes kapaciteter." [SKT02 p.67f] | |
| generalkort | |
|
(-et, -): " Man inddeler Søkort i Generalkort eller Oversejlingskort, som gengiver større Dele af Havet, og Specialkort, der kun fremstiller mindre Strækninger." [NAV5 p.45] | |
| generationsskib | |
|
(-et, -e): Inddeling af især containerskibe, hvor 1. generation kunne laste 700 til 1.500 TEUs, 2. generations skibe lastede 1.500 til 2.500 TEUs og 3. generations skibe over 3.500 TEUs. Inddelingen stammer fra 1980'ernes begyndelse og har ingen betydning efter skibene er vokset til at føre mere end 10.000 TEUs. [SØT p.24] | |
| gennemgangshav | |
|
(-et, -e): Hav, der kan sejles igennem, som fx Middelhavet for at komme fra Atlanterhavet til Suezkanalen eller Sortehavet. [SØS1 p.165] | |
| gennemgangshavn | |
|
(-en, -e): 1. havn, hvor varer omlades for videretransport med andet fartøj. Benyttes anden form for transportmiddel foruden skib, fx lastbil tales der om kombineret transport. " Huglæstath var som påvist ikke en almindelig torp, ikke engang et høvdingebo som mange andre, men det var noget senere i tiden den eneste gennemgangshavn ved Vesterhavet for Jylland, for Danmark, ja en vigtig havn for Østersølandene i det hele, og har rimeligvis i endnu ældre tid omtrent været det eneste flådeleje, der kunde være tale om ved den danske del af Vesterhavets kyst." [Om Hollingsted i Sydslesvig, Danske Studier 1918 p.143] 2. Marina. " Definition: Omfatter bådehavne, hvor bådejere kan leje en kajplads i vandet eller et sted på land for sejlsæsonen eller hele året, og gennemgangshavne, hvor der betales for anløbsplads pr. nat. [EUR-Lex def.] [DS p.219, SØT p.85] | |
| gennemgangskonnossement | |
|
(-et, -er): Konnossement, der omfatter transport af varer med mere end en transportør, dvs. der finder omladning sted undervejs mellem afsender og modtager. [BEF61] " Er der tale om en gennemgående transport, hvorved forstås en aftale om befordring af gods med flere forskellige fragtførere, den ene efter den anden, udstedes et gennemgangskonnossement." [SØT69+85, TL p.61] | |
| gennemgangstransport | |
|
(-en, -er): " Inden for søtransporten udføres gennemgangstransporten naturligvis med flere på hinanden følgende skibe, ... der udstedes herfor gennemgangskonnossementet." Der er mere komplicerede regler for ansvarsfordelingen mellem den konnossementsudstedende reder og de efterfølgende redere. [SØT85, TL p.61] " Transhipment Process of transferring cargo from one transport mode to another involving a vessel, aircraft, railway wagon, road vehicles or barge." [DITA p.830] | |
| gennemsejle | |
|
(vb): Passere et farvand fra den side eller ende til den anden. | |
| gennemsejler | |
|
(-en, -e): Skib, der sejler gennem et farvand. [SØV p.64] | |
| gennemsejlingsfarvand, transitrute | |
|
(-et, -e): Farvand eller rute, der hovedsageligt benyttes til gennemsejling som fx de danske stræder. gennemsejle kanalen. [8561 p.10f, BRE p.61, DS702, EL, NAV2-122, RuteT, SØV p.62] | |
| gennemsejlingshøjde | |
|
(-n, -r): Den frie højde fra vandoverfladen til den laveste del af forhindringens konstruktion, fx en bro eller et luftkabel. [BEK439-8/9-1990, NAV1 p.53] | |
| gennemsejlingslodsning | |
|
(-en, -er): Lodsning gennem et farvand i modsætning til lodsning til en ankomsthavn. [SØF46/2003 p.5 sp.5] " I dag styres Lodsvæsnets økonomi gennem Lodsreguleringsfonden med en årlig opsejling på ca. 200 mill. kr. med ca. halvdelen fra farvandslodsningerne. Det er ifølge det oplyste planen, at gennemsejlingslodsningerne som nævnt skal skilles ud - indtil videre - og så at sige fortsætte under kongekronen." [SØF51-53/2004 p.4 sp.2] | |
| gennemsejlingslodsning | |
|
(-en, -er): " Ændringsforslaget [til lodsloven] baserer sig bl.a. på ordlyden i den nye IMO 138(76)-anbefaling om at tage lods ved passage af dansk farvand - samt det forhold, at de stedse stigende antal tankskibe i transit til og fra de russiske oliehavne har øget behovet for gennemsejlingslodsninger. Her opereres med tre primærdistancer: Allinge-Skagen, Gedser-Skagen og Gedser-Bøje T23-Skagen. Gennemsejlingslodsningerne skal gælde for skibe med over 11 meter i dybgang. Disse skal foretages enten som nonstop tomandslodsninger, eller de kan gennemføres som enkeltmandslodsninger med stop undervejs." [SØF11/2006 p.4 sp.4] | |
| gennemsejlingsområde | |
|
(-t, -r): Det område ved og under en bro, der kan befærdes ved passge med et skib. [BEK439-8/6-1990] | |
| gennemsejlingsrende | |
|
(-n, -r): " En opgave, der i øvrigt ikke hidrører under Kystdirektoratet - som normalt for gennemsejlingsrender - da den ikke betragtes som en egentlig sådan, men en udsejlingsrende og indsejlingsrende, der ikke har almen betydning for skibstrafikken." [SØF1/2006 p.10 sp.2] | |
| gennemsigtighed | |
|
(-en, -): I udtryk som fx: luftens gennemsigtighed. [FOH p.38, NAV5 p.265] | |
| gennemsnit | |
|
(-tet, -): " Tegning, der viser skroget gennemskåret på langs i et lodret snit. Gennemsnittet viser dækkenes placering og således også kølens nøjere konstruktion." [RA info nr. 3, 1994, p.7, SKT86] | |
| genoamax | |
|
(adj): Om skibe med særlig lav højde, så de kan ligge i Genoa, hvor en nærliggende lufthavn kræver meget lav overbygning. [SØF10/1995] | |
| gensidig | |
|
(adj): Der bruges i udtryk som fx: gensidig beliggenhed. I navigationen to punkters indbyrdes positioner udtrykt som en breddeforskel og længdeforskel. [BRE p.11, NAV1-5] | |
| genskin | |
|
(-net, -): " Ved afgørelsen af, hvad der er sikker fart, skal bl.a. følgende faktorer tages i betragtning: (a) Af alle skibe: (i) sigtbarheden; (ii) trafiktætheden, herunder koncentration af fiskeskibe eller hvilke som helst andre skibe; (iii) skibets manøvreevne især for så vidt angår stoppedistance og drejeevne under de foreliggende forhold; (iv) om natten tilstedeværelsen af baggrundslys såsom fra lys i land eller genskin fra egne lanterner..." [SØV regel 6, KNI p.739] | |
| genskinsfyr | |
|
(-et, -): " Fyr, der egentlig ikke tjener som Fyr, men kun til at belyse en tæt ved liggende Genstand, f.Eks. et Molehoved." [NAV5-265, Kort1 fyrkarakter] I litteraturen omkring år 2010 benyttes gerne udtrykket facadebelysning og især i forbindelse med havanlæg, oi [Kort1] kan man finde symbolet for fyrtypen som brugt i søkortene. [JM] | |
| genua, genoa | |
|
(-en, -er): Stort forsejl benyttet af fritidsfartøjer. Sejlet strækker sig tværs over begge sider af fartøjsforstævn og er formet som en del af en kugleform. Det anvendes i godt vejr med vinden agten ind eller næsten agten ind. Genoasejl kaldes også ved numre, hvor nummer 1 er den største og 2 og 3 er mindre og mindst, der også benævnes krydsgenua. Der findes flere typer med betegnelser som: dobbelt genua drifter krydsgenua letvejrsgenua mellemgenua " spileren har af tyskerne fået navnet skrækboblen." [KAP60, KSL, POL 27/1-1996, POS44, Spiler99, TUR, WIKI] På engelsk Wikipedia er en lægere artikel om sejlets historie og udvikling. | |
| geocentrisk | |
|
(adj.): I udtryk som fx. geocentrisk bredde. Bredden målt som vinklen mellem ækvatorplanet og retningen fra observationspunktet til jordens centrum, hvor polaksen skærer ækvatorplanet. Forskellen til den geografiske bredde er størst omkring 45° og nul ved ækvator og polerne. geocentriske koordinater. Se lidt afvigende definitioner under bredde. geocentrisk himmelkugle. [NAV1 p.130, NAV6 p.333] | |
| geodætisk | |
|
(adj.): I udtryk som fx geodætisk eller topografisk bredde. Bredden målt som vinklen mellem det geodætiske ækvator og retningen af observationsstedets lodline. Se lidt afvigende definitioner under bredde. | |
| geografisk | |
|
(adj.): I udtryk som fx geografisk bredde. Bredden målt som vinkelafstanden til den synlige pol fra overfladeobservatørens position. Bredden ses også defineret som vinklen mellem ækvatorplanet og observationsstedets lodline. På grund af jordens fladtrykthed peger et steds lodline ikke mod jordens centrum, men varierer med afstanden fra ækvator. Geodætisk og geografisk bredde er i praksis lige store. Den geocentriske bredde kan aldrig blive større end den geografiske bredde. Geografisk bredde kaldes sommetider for astronomisk bredde. geografisk koordinat. Et sted bredde og længde. [NAV1-4] | |
| geoide | |
|
(-n, -r): Betegnelse for jordens massefacon uden hensyntagen til topografiske afvigelser som bjerge, dale etc. Geoiden er for besværlig at definere til brug i beregninger, hvor der i stedet anvendes en ellipsoide, der lettere kan udtrykkes på formelvis. [DUE p.14, Astron. Almanac def.] | |
| Georg Stages Minde, Stiftelsen | |
|
" Stiftelsen Georg Stages Minde. Stiftelsens statutter skriver sig fra den 3. april 1882, og med ganske enkelte ændringer gælder de stadig den dag i dag. At stiftelsen så dagens lys skyldes daværende skibsreder Carl Frederik Stage og hustru Dorothea f. Engelsted... Han blev nu forlovet med frk. Engelsted og hørte op med at sejle. I ægteskabet fødtes der en søn, Georg, der allerede i en alder af 23 år døde. Dette var et frygteligt slag for forældrene. Men sorgen fødte tanken om at knytte sønnens navn til et skoleskib for vordende sømænd, et navn der skulle bæres viden om... Ægteparret skænkede 180.000 kr. til bygning af dette skoleskib..." [10180 p.192] | |
| geostationær | |
|
(adj): Om satellitter, der i forhold til jorden ikke bevæger sig, men forbliver på den samme geografiske position. [INMARSAT] | |
| geostrofisk | |
|
(adj): Bruges i udtryk som fx: geostrofisk vind. I en vejrsituation, hvor isobarerne er retlinede og parallelle, og der samtidig ingen gnidningsmodstand er i luftmassen, vil gradientkraften være konstant, og ingen centrifugalkraft vil opstå, da isobarerne er retlinede. Den vind, der opstår under disse forhold, kaldes for en geostrofisk vind. [MET2 p.45] "... describe the deflection of a wind from its original direction by the turning of the Earth in its rotation. Its deflection is always to the right in the Northern hemisphere... The deflecting factor is termed the geostrophic component of the wind. When the geostrophic component is equal to the component drawing the air current to the point of low pressure the wind flows in a direction parallel to the isobars." [GLOS p.174] E. gr. ge = jorden og strepho = dreje. | |
| ger, geer | |
|
(-en, -er): Se også under girer. " En Geer er en Planke eller et Krumtømmer, hvis Brede er forgynget saameget hen imod den ene Ende, at den der kun er omtrent det Halve af hvad den Rangs største Brede er, som Geeren hører til." Ger-plankerne bruges mod skibets ender som udenbords klædning. De tilspidses mod enderne, og når ikke helt frem til stævnene, da naboplankerne til geren da løber sammen. [DMO, FUN] "... et Stød i Klædningen, der er dannet i Vinkel, fra hvis Spids Naaddet af de 2de følgende Range udløbe." [DMO] Fra [ODS]: " 2) stød (samling) i et skibs yderklædning, hvor 2 klædningsrange afbrydes og erstattes af en enkelt. Funch.MarO.II.51. D&H. OrdbS." forkert ger: " forkeert Geer er det modsatte af en almindelig Geer, thi den er smalest i den Ende, som er længst fra Stevnen." [FUN] [ENK, IMK, WOOD p. 66] Også på engelsk benyttet om pladeklædning: " [IMK] På en tegning i [IMK] er stealer-pladen vist som den næstforreste plade og flugter på agterkanten med to range. " [WOOD p. 66] E. Germ. gehre. | |
| gerd | |
|
(-en, -er): 1. Tov eller wire, der benyttes til fastholdelse og indstilling sideværts af lossebom, gaffel, latinerrå og andre rundholter med lodret eller næsten lodret stilling. [DMO, FUN, KSL, MOR120] " De 20 bomme skulle lægges ned, måske skulle sværvægtsbommene også rigges af og surres. Hangerwirer, preventere og gerder skulle kvejles op." [SØF47/2004 p.11 sp.3] 2. " Gerderne. Er to kraftige tove fastgjort på mesanråens øverste ende. Det ene af tovene farer herfra mod bagbord, det andet mod styrbord, med en længde på omkring en favn. I disse toves nederste ender er i hver en blok indstroppet, gennem hvilken en løber er skåret, hvis anden ende går gennem en tilsvarende blok fastgjort på lønningen..." Der kan være tale om en klapløber - eller i større skibe en flerskåret talje - og med disse gerder styres og sikres mesanråen eller mesangaflen i sin stilling. Med mesanrå menes der her den skråtstillede latinerrå. De senere gaffelrigninger havde samme gerdtype og funktion. [FUN, HAR, Röding] indergerd. Hvor der er to gerder på en lossebom, vil den mod skibets centerlinje være indergerden. mellemgerd. Hvor to lossebomme i toppen holdes i stilling ved en ydergerd i hver side kaldes mellemgerden, der forbinder de to bomme for. ydergerd. Hvor der er to gerder på en lossebom vil den mod skibssiden kaldes for ydergerden. sprænge en gerd. gerd på en kran. [DSH, KUSK123, LAB125, MarE1, PSØM120, SKT263, SØM22-228, VerV2] | |
| gerdbeslag | |
|
(-et, -): Beslag, et øje eller hul til en sjækkel, hvori en gerdtalje kan fastgøres ved dæk eller lønning. [ABC] " [6909 p.82] E. Gerdskinklens øverste ende sjækles gerne i et beslag på en ring, der sidder rundt om bommens topende. Denne ring kaldes på engelsk for: | |
| gerdblok | |
|
(-ken, -ke): Blok i en gerdtalje, eller en blok i mere komplicerede gerdopsætninger, hvor der fx er tale om en gerd, der er belastet med en vægt i bommens ene side, mens den anden side er forbundet til et spil. Når der hales på spillet, svinger bommen over til træksiden, og den døde vægt i den passive gerd løftes. Når spillet slækker i træksiden, vil den passive gerd strammes op, da den passive vægt vil sænkes. [EL] | |
| gerdfald | |
|
(-et, -): Dss. gerdens løbertov, taljetovet. [Röding] | |
| gerdskinkel | |
|
(-skinklen, skinkler): Kraftigt tov eller wire, der er fastgjort i en boms topende, og skinklens anden ende er fastgjort i gerdtaljens topblok. [ABC, FUN, HAR, Röding] | |
| gerdspil | |
|
(-let, -): Spil, der bruges til at hale gerdtaljer med. I nogle bomarrangementer er bommens svingning udvirket ved at hive og fire på en eller flere gerder, hvortil der gerne bruges spil. [EL] | |
| gerdtalje | |
|
(-n, -r): Taljen, der forbinder gerdskinklen og en øjebolt i borde. [ABC, DMO, FUN, HAR] | |
| gerer | |
|
Se ger. [H&S58-78, SØM22-165+269] | |
| Germanische Lloyd | |
|
Tysk klassifikationssystem grundlagt i 1867. Forkortes GL. [SØF5/2008 p.10 sp.5, ADM, SKT70-105] | |
| German rule | |
|
Målingsmetode for skibe. Se nærmere i artiklen skibsmåling. [PSØM153] | |
| Germiuden | |
|
Germiuden er Benedichts navn for Yarmouth, engelsk by på Norfolkkysten i Nordsøen. [BEN p.253] | |
| geveling | |
|
(-en, -er): Støtteskot, der i lastrummet fastgøres langskibs under dæksbjælkerne og rækker 2 til 3 fod ned i lastrummet. Skottet skal hindre ladning i løs vægt som korn i at skifte, dvs. forskubbe sig ud i den ene side. Ordet er ikke fundet i andre danske ordbøger, og ej heller i moderne tyske ordbøger. Den danske version ligner en uoversat tysk form Geweling. [Röding] | |
| geværkiste | |
|
(-n, -r): Små kasser til håndvåben placeret på dækket, så de hurtigt kan tages frem til forsvar. [KOF] | |
| geværlære | |
|
(-n, --): Slang for geografi og vejrlære: " Ja, der er et enormt spring fra det relativt lille pensum i geografi- og vejrlære, der blev undervist i ved navigationsskolerne for 50 år siden, må anmelderen erkende." [SØF45/2003 p.19 sp.5] | |
| GHA | |
|
Eng. forkortelse for Et himmellegemes GHA er buestykket af himlens ækvator fra Greenwichmeridianen mod vest til deklinationscirklen gennm himmellegemets midtpunkt. [NAV1-138] [BOW2] | |
| ghanjah | |
|
Skibstype som en dhow brugt på Den Arabiske Halvø især omkring Oman. bruges ikke mere. Var en overgang i 1800-tallet kendt for at være piratfartøj. Kunne have en størrelse på op til 40 meter med en besætning på op til 20 mand. 2-mastet med latinersejl. Også en indisk type lig en kotia fandtes. [NatGeog (arkiv baggala), AAK-Z] | |
| ghoster | |
|
(eng., men fordansket: -en, -e): Spiler af tynd sejldug og stor størrelse til brug i meget let vind. [KSL] E. efter eng. ghost = luftning, let vindpust. | |
| gibbe | |
|
(vb) gibe: Sejlskibsudtryk. Under rumskøds sejlads gibbes mesanbommen, dvs. den trækkes så langt ud til siden — forefter — som muligt. Til det brug kan der være en talje eller en skinkel, gibskinkel, sat fast midt på bommen og visende forefter til brug ved halingen af bommen. Også synonymt med verbet - at bomme - [DSH, HAR, Röding] " Gibbe et Bomseyl, det er at lade Seylet gaae over fra den eene til den anden Side efter Vinden, hvilket maae skee med megen Forsigtighed for at undgaae Skade, som lettelig kan ske naar det blæser." [KOF] E. nuv. staveform er " At gibbe er ved Hjelp af Gibskinkelen og dens Tallie at hale Mesansbommen forefter i rumskjøds Seilads." [FUN] " I Vending at lade Bom- og Stagseil gaae over i den nye Læside." [DMO] | |
| gibskinkel | |
|
(-skinklen, -skinkler): Skinkel, der er fastgjort på midten af mesansbommen. Skinklen består af et tov med et øje i den ene ende og en kovs i den anden ende. Tovets øje tages rundt om bommen ret agterligt, og kovsen trækkes gennem øjet, og der sanses til. I skinklens kovs sættes en talje, hvis anden blok er fast i storrøstet. Med skinkel og talje hales bommen forefter under rumskøds sejlads. [DMO, FUN] | |
| gie | |
|
(-n, -r): Kraftig talje bestående af to blokke og en tovværksløber, der er skåret gennem de to blokkes blokskiver. Jf. [KOF] og [Röding] skal der være mindst tre blokskiver i hver blok på en gie. Ifølge [DMO] skal der være fem blokskiver minimum. [Saint] [HAR, KOF] bådsgie. [Röding, Saint] seksskåret gie. [ABC, DSH, EL, KUSK64, SKT250, VerV2] | |
| gieblok | |
|
(-ken, -ke): Kraftig blok, der bruges i gier, hvorfor en gieblok har mindst to og ofte tre skiver. Blokkene kan have forskellige former for befæstigelse: de kan være med øje til at sjækle fast eller indstroppet med tamp, så de kan snøres fast. [HAR, FUN, KOF, KUSK61, PSØM15] | |
| gieløber | |
|
(-en, -e): Tovet, der er skåret i kraftige taljer. [KOF, Röding, Saint] [HAR] | |
| Giessør | |
|
Giessør er Benedichts navn for Gedser på Falster. [BEN p.253] | |
| gig, gigbåd | |
|
(-gen, -ger): Letbygget, åben og slank båd, der gerne var skibschefens foretrukne landsætningsfartøj. Forskellige typer har været i brug, men gerne som rofartøj med en mand per tofte og et ror betjent med rorliner af en bådsmand. Sejlføring forekommer også for typen. [DSH, MarK12-7, ROS20, SØF3/1993 p.12] Der er i [AAK-Z] opregnes et antal fartøjstyper med navnet gig. " et letroende Fartøj til 4 eller 6 Aarer, dog noget tungere end en Kaproningsbaad. I Løb for Gigger regnes i England intet Fartøj for Gig, naar det har mindre end 1 Fods Bredde for hver 7 Fods Længde og 3/4 Tommes Dybde Midtskibs for hver Fods Længde." [ILI p. 364] " Til Chefernes Brug haves Gigger, som ere byggede saa lette som tilladeligt for Skibsfartøier. Disse ere enten 27 eller 24 Fod lange og ere af forholdsvis ringe Brede, for at være letroende. Ligeledes benyttes Hvalbaade hertil, hvis Særkende er, at de ere spidsgattede i begge Ender, samt at have et stort Spring saavel for som agter." [LUS p.92] | |
| gilling | |
|
(-en, -er) gilding: 1. Skibets agterdel under hoveddækshøjde, hvor det runder konkavt ind. Rækker fra hækbjælken til spejlet. I visse skibstyper går rorstammen ind gennem klædningen. Dette hul kaldes i orlogsskibe for bjørnen, og i handelsskibe for rorkisten. I fritidsfartøjer om hækkens skrå underside fra ror op til agterspejlet. [DMO, HAR, KOF, KSL, MOR41, Röding, Saint, DDV142+175, KUSK73f, PSØM87, S&M, VerV2] " Den fremspringende eller hvælvede del af agterskibet fra hækbjælke til spejl. Dette hvælv er dannet af stærkt krumbøjet tømmer, som kaldes for gillingstømmer; somme tider udgøres den kun af knæ, og i samme [gillingen] er det såkaldte hennegat anbragt, gennem hvilket roret går ind i skibet. På begge sider af hennegattet sidder stykportene til konstabellukafet. Gillingen skal springe så lidt som muligt frem og maksimalt, hvad der er nødvendigt for at rorstammen kan gå ind gennem den, eller vil spejlet få for megen tyngde..." [Röding] " Gillingen, kaldes den rundagtige Indfaldning som Agter Speylet af et Skib har under Underste-Kahyt, og hvorudi Arkelie-Portene ere udskaarne." [KOF] gillingen af et sejl. [Röding] gillinger af fortyndingen. [Röding] gillingen over galleriet. [Röding] øverste gilling. [Röding] 2. Den buede opskæring i undersiden af et råsejl. " Gillingen i et Seil. Kaldes den Bugt eller Hulning, som Underliget har paa et Raaseil." [FUN] [HIS2 p.1117, SøFolk, SES p.102, SØM22 p.230] "Seilenes Form og Størrelse er angivet paa Seiltegningen, hvor alle Stagseil og Gaffelseil have Kappe - Convexitet - i Underliget, medens Raaseilene have Gilling eller Huling - Concavitet - i samme Lig, og alle andre Lig ere retliniede. " [LUS p.90] | |
| gillingsknæ | |
|
(-et, -): Knæ, der sidder i forbindelse med agterstævnen, hvor gillingens nederste kant drejer ud agter for agterstævnen. Herfra går knæet noget højere op parallelt med gillingens forløb inden for gillingsplankerne. [KOF, Röding] | |
| gillingsknæk | |
|
(-ket, -): Den skarpe kant, der dannes ved sammenstødningen af spejlets underkant og gillingens hule overkant. [DMO, FUN] | |
| gillingstræ | |
|
(-et, -er): Lodret, krumtømmer, som danner gillingens skelet og hvorpå klædningen fastgøres. [DMO, FUN] | |
| gird | |
|
(-en, -er): Et mål på et kapsejladsfartøj, hvor der måles fra skandækskant rundt neden om kølen til modsat side. Se retgird. [BÅD2/1989, KSL] | |
| girdmål | |
|
(-et, -): " En båds største omfang fra skandæk til skandæk, under kølen, minus begge fribordshøjder, der måles samme sted. Ved girdmåling må der ikke være personer om bord." [BÅD nr. 6 26/5 1988 p.2 i tillæg] | |
| gire | |
|
(vb) giere (gl.): Vandret bevægelse af skroget om en lodret akse midtskibs. Afvige fra kursen pga. vejr el. dårlig styring. Tidl. især om afvigning fra bidevindskursen. Også om slingrende bevægelser i medløbende sø. Zig-zagge på kursen. [DMO, FUN, HAR, KOF, Röding, Saint, JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969, p.261] gire til ankeret, dvs. sætte et sejl til for at sejle hen til et anker, man ønsker at lette. [FUN] gire til luv. [Saint] gire til læ. [Saint] skibet girer bagbord. [Röding] [KOF] har også ordet som substantiv i formen en gir. I [ODS] er et citat for samme fra SøLexiconet fra 1808 samt [SAL] og [SCHeller]. [ABC, DSH, NAV2-104, SKT440, SøFolk, TUR, VerV2 - EL, SKT] E. = skære skævt. | |
| girer | |
|
(subst.): Se også under ger. " Giirer, kaldes de spidse Planker i Klædningen udenbords af et Skib, imod Stevnene, hvor nogle af Planke Gangene maae afspidses, fordi Skibets Bugt er mindre der, end Midskibs." [KOF] har afvigende stavemåde. Der er tale om det [ODS ] staver ger eller gere. [ODS] definerer ordet: " stød (samling) i et skibs yderklædning, hvor 2 klædningsrange afbrydes og erstattes af en enkelt." Som kilde har [ODS] bl.a. [FUN]. [KOF] | |
| giring | |
|
(-en, -er): Den vandrette bevægelse omkring en lodret akse midtskibs. [NAV2ny p.155, NAV4ny p.156] | |
| girth | |
|
(eng.): " er et Fartøjs Omfang uden bords, regnet fra Vandlinien paa den ene Side, under Kjølen og op til Vandlinien paa den anden Side, hvortil lægges Fartøjets Brede." [ILI p. 364] | |
| gisning | |
|
(-en, -er): Skønne, bedømme fx en position, fordi observationer ikke kan opnås. [DMO, HAR, KOF, Saint] " Skibet staaer 8 Mile fra Skagen efter Gisning, hvilket betyder efter Bestikket." [DMO] [MHT1/1995 p.5, NAV1 p.85] | |
| gispning | |
|
(-en, -er): Sammenklapningskraft på skibsiden under duvning, når skrogets ender under nedadgående bevægelser rammer vandet. [SKT72+57, SØM22-76] | |
| gisse | |
|
(vb): Anslået. Bedømmelse af afstand el. kurs uden brug af instrumenter. Gætning. I udtryk som: gisset bredde. [JM, Saint] gisset længde. gisset sted. [KSL] gisning. [Röding] gisning. Bedømmelse af position kaldes bestik. " Køge V lidt nordl. 1 mil efter gisning fra os." (1710-) [DSH, KSL, NAV1-20+217, S&M, TUR - EL, EST] | |
| gitre | |
|
(vb) gittre: Funktionen at overhælde skibssiden med vand ved hjælp af en gitter, hulskovl, hulskuffe. [DMO, HAR, Röding] " Gitre, det er at overøse et Skib udenbord med Vand for at giøre dets Sider reene." [KOF, DSH] | |
| gitter | |
|
(gitteren, gitre) gitrer: Gydeøse af form som en hulske med et meget langt blad på ca. 50 cm og et skaft på ca. 75 cm. Redskabet bruges i meget varme klimaer til at overøse sejl og træskrog med vand for at modvirke udtørring og skørelse. [DMO, DSH, HAR, KOF, Röding] E. holl. gieter = gyde = overhælde. [ODS] | |
| give | |
|
(vb): I udtryk som fx: give lydsignal. [EST] give et sejl. " Give et Seyl til et Skib, eller spare Seyl for et Skib, siges, naar et Skib med mindre Seyl seyler ligesaa godt som et andet med meere Seyl, da siges det første at Give Seyl til det andet, eller spare det for Seyl." [KOF] give et sejl op." Giv og Gorde et Seyl! Kommando for at fiire Halser og Skiøder af paa et Seyl og hale det op i Gietouge og Gordinger." [KOF] [HAR] " Dette Udtryk vedkommer kun Raaseilene og de Bomseil, hvis Gaffel ikke fires ned, naar Seilet gives op. Et Raaseil gives op, naar der fires i Skjøder og Bugliner, og heises i Givtouge og Gaardinger, saa at Seilet trækkes op under Raaen. En Mesan gives op, naar der fires i Springskjødet og heises i Givtougene indtil Seilet er halet sammen under Gaffelen og ind til Masten. Hvad Stagseilene, Klyveren og Jageren er betræffende, da bruges Udtrykket bjerge, hvilket betyder, at fire paa Fald og Skjøder og hale ned i Nedhaleren." [FUN] give faldereb. Give signal til falderebsgasterne om at stå klar ved falderebet for at gøre honnør, pibe etc. for person, hvem sådan ære tilkommer. [FUN] give halsen op. Kommando til at gøre fokkehalsen eller storsejlshalsen los for at bjærge sejlet. [FUN] give op. At give et sejl op vil sige at slække skøder, halse m.m., der fastholder sejlet i sin trækkende position. Et opgivet sejl blafrer i vinden og kan være delvis sammenfoldet, idet det for råsejls vedkommende ved hjælp af givtove og gårdinger kan være trukket op mod råen. [DMO, Saint, KOF, ZAH] | |
| give sig | |
|
(vb): " Give sig, siges om noget som faaer Bræk eller Skade, bruges meest ved Master, Stænger, Dæks Bielker, Knæer o.s.v." [KOF] fokkemasten har givet sig i låsningen. [KOF] | |
| givtov | |
|
(-et, -e): I sejlskibets løbende rigning de liner, der bruges til at hale bunden af et råsejl op mod råen med, når sejlet skal pakkes. Givtovene er fastgjort i råsejlets nederste to hjørner, skødbarmene. [KOF], der også bruger stavemåderne clue-line og clue-garnet. Givtove anvendes også til at hale bunden af for-og-agtersejl op langs et stag eller en mast med, når sejlet skal pakkes. " Blindeseilet. Gittouget er enkelt, og stikkes i Skiød-Barmen af Seilet med sit Steeg, ligesom Gittougs-Blokkene staaer paa Underskiød-Stropperne, fra Skiød-Barmen farer det igiennem Blokken paa Voulingen, og endeligen ind paa Bakken, hvor den fastgiøres om Fange-Bielken." [Gynt p.101] fokkegivtov. givtov, " Gitouer. I almindelig forstand begriber man herunder alle dæmpgårdinger, nokgårdinger, buggårdinger og givtove, der tjener til at opgive et sejl..." [Röding] Givtov til bommesan. " 3 Par paa Gaaffelen, 1 Par i Qværken og 2 Par paa Masteliget. De staae med Bugen faste paa Seilets Agterliig, fare, een Tamp paa hver Side af Seilet, igjennem Blokke paa Gaffelen eller Masten og ned til Dæks." På samme vis er også givtove til stormmesan, gaffelabe, abestagsejl, storestængestagsejl, undermærsesejl, overmærsesejl og mindre råsejl beskrevet i [DMO]. givtov, dobbelte ved undersejlene. [Röding] givtov, enkelte ved oversejlene. [Röding] givtov på undersejl. [HAR] givtov til råsejl. [HAR] givtov på mesanen. [HAR, Saint] [ABC, DDV143, FMK90+105, KUSK129, S&M, SøFolk, VerV2] | |
| gjord | |
|
(-en, -e): stropper fremstillet af fladt, bredvævet, remlignende materiale i tov, eller læder eller lærred eller kunststof. Anvendes som sling ved lastbehandling og bådeløft etc. [ABC, KSL] | |
| glacial | |
|
(adj): Isagtig; is- i sammensætninger. [KortA, E/D] | |
| glammergat | |
|
(-tet, -ter): Vandrende. Langsgående huller i undersiden af bundstokkene nær kølen. Tillader bundvandet at løbe sammen på laveste sted. Der kendes op til fem (og flere?) huller i samme bundstok. [KollerupKog p.23] I almindelige træskibsbygning kaldes vandløbshullerne for lemmergatter. [JM, PSØM1 p.89] | |
| glas | |
|
(-set, -): 1. Sandur. To kegleformede glas er forbundet ved spidserne og anbragt i et træskelet, der kan stå på begge ender. De to glasspidsers åbning er tilpasset, så urets indhold af sand kan løbe fra den øverste del til den nederste i en bestemt tid. Urene benævnes derfor efter, hvor længe de løber, før de må vendes, og funktionen gentages. Fx halvtimeglas, 24 sekunders glas. Ca. 1810-1850: på vagten vendes det ottende glas ikke, da vagtens udløb kontrolleres mod et mekanisk ur, og vagtglasset vendes først, når den mekaniske tid viser vagtskiftet. Oprindeligt efter sandure, der vendtes hver halve time på vagten. Sandglasset og anvendt glasslagning anv. sidst i Dk i fregatten Danmark i 1869 [DSH]. Hvis sanduret løber ud påp en halv time, kaldtes det for et vagtsur, hvis det løb ud på 14 til 28 sekunder kaldtes det et logglas. [FUN, DMO, Röding] [HAR, KOF] halv-minut glas. [Saint] kere glasset. Vende sanduret. [Saint] kere glaset før det er ude. Vende timeglasset på vagten, før det er løbet ud, så vagten bliver kortere. [Saint] kvart-minut glas. [Saint] logglas. [HAR] slå fem glas. På skibsklokken med to dobbeltslag og et enkeltslag at angive tiden som 2,5 timer siden sidste vagtstart. [Saint] slå glas. Tidsangivelse, der meddeles ved slag på klokke hver halve time begyndende med et slag klokken 0430, 0830, 1230, 1630, 2030 og 0030, sluttende med 8 glas klokken 0400, 0800, 1200, 1600, 2000 og 2400. ved seks glas. " I det andet glas i platfoden" (1710). [ABC, DSH, EST, MHT1/95-4, NAV7-361, TUR] timeglas. [Saint] to timers glas. [Saint] "Roergasten har vendet Timeglasset for tidlig. [Röding] "Vi sloges, Raanok til Raanok, i tre Glas." [HAR] 2. Tidsrum af en halv time. [Saint] | |
| glashvarre | |
|
(-n, -r): Fiskeart, Lepidorhombus whiffiagonis. [DFT7/2-91, Færøsk Almanak] | |
| glaslygte | |
|
(-n, -r): Lampe, der brænder med levende flamme, der er indelukket bag glas for at formindske brandfare. Lampe, der benyttes ved inspektion af krudtmagasiner. [MHT4/2005 p.9] | |
| glat | |
|
(adj): I udtryk som: glatte lag. [HAR] vi gav ham det glatte lag. [HAR] | |
| glatdækket | |
|
(adj): Om skibstype med gennemgående hoveddæk uden brønd, bak el. poop. [FKT31, SKT94] | |
| glatdækskib | |
|
(-et, -e): Glatdækker. Skibstype med gennemgående hoveddæk uden bak, brønd og poop. " Ved et Glatdæk-Skib forstaaes et Skib uden Overbygning paa Fribordsdækket." [IKL p.55, PSØM99] | |
| glatnitning | |
|
(-en, -er): Sammennitning af skibsdele efter et system, hvor nitterne ligger plant el. næsten plant med pladeoverfladen. [SKT70 p.47, D/Et] | |
| glathaj | |
|
(-en, -er): Hajart, Mustelus asterias eller Mustelus mustelus. Arten kan blive op til halvanden meter lang og veje 10-15 kg. [FISK5682] | |
| gletscher | |
|
(-en, -e): Sne- og ismasse, der har samlet sig på land og på grund af trykket glider hen over underlaget mod lavere højder. [FREM, KortA, NP5011] | |
| gletcheris | |
|
(-en, -): Dss. gletcher-isfjeld. Flydende - el. strandet - ismasse stammende fra en gletcher og med en højde på mindst 5 m. [HIS3-3111, Issy, NauM133] | |
| gletchersne | |
|
(-en, -): Sne, der pga. temperatursvingninger er blevet kompakt og grovkornet og under omdannelse til bræis. [HIS3-3111] | |
| gletchertunge | |
|
(-n, -r): Gletcherfremspring, der rækker ud i havet og kan være flydende. [HIS3-3111] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste del af G-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 16.12.2011 | Gå til forkortelseslisten |