Maritim ordbogBogstav H første del. Stikord fra H til havmOpdateret 23. januar 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord.
Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| H | |
|
Signalflag H, firkantet flag lodret delt i to lige store felter, mod standerliget hvidt, yderhalvdelen rødt. Betydning som et-bogstavssignal: »Jeg har lods om bord« Som morsekode: prik prik prik prik. | |
| Haagreglerne | |
|
Samling af internationale regler, der regulerer juridiske og ansvarsbehæftede forhold ved transport af gods til søs. Hovedindholdet er rederiets pligt til at sørge for at det skib, som der aftales fragtføring med, er sødygtigt, bemandet i henhold til reglerne, udstyre skibet tilstrækkeligt til at kunne gennemføre den påtænkte rejse, at sørge for at lastrummene er forberedt for den bestemte ladning, er rene, temperaturmæssigt tilpasset, ventilerede etc. og udstede konnossementer for den modtagne ladning. Se videre under Haag-Visby-reglerne nedenfor. [BEF p.63, SØT p.117] " [BES p.101] | |
| Haag-Visbyreglerne | |
|
Samling af internationale regler, der regulerer juridiske og ansvarsbehæftede forhold ved transport af gods til søs. Deres komplette titel er : De blev vedtaget i Bruxelles i 1924 som " Haag-Reglerne" og revideret i 1968, hvorefter de blev kendt under det nuværende navn. Den seneste revision forekom i 1979. [BEF p.63, SØT p.117] | |
| Hadar | |
|
Stjernen Beta Centauri i stjernebilledet Centaurus eller Kentauren på den sydlige halvkugle. Stør. 0,86 m. [STA] giver også navnet Agena for stjernen. [NAV1 p.176, STA p.134] | |
| Hadleys oktant | |
|
Dss. Hadleys kvadrant. En tidlig form for spejlreflektionsinstrument til vinkelmåling. [FMK p.232, STYR p.88] | |
| Hadleys kvadrant | |
|
Dss. Hadleys oktant. En tidlig form for spejlreflektionsinstrument til vinkelmåling. Instrumentet er indrettet med horisontspejl og alhidadespejl som en moderne sekstant og fungerer efter samme principper. Oktanter kan måle en bue op til 90 grader. [GEOM p.53, TAN2 p.61] | |
| Hadleys sekstant | |
|
En tidlig form for spejlreflektionsinstrument til vinkelmåling. Instrumentet er indrettet med horisontspejl og alhidadespejl som en moderne sekstant og fungerer efter samme principper. Hvor oktanter kan måle en bue op til 90 grader, så kan sekstanter måle op til 120 grader. [TUS p.358] | |
| hage | |
|
(-n, -r): 1. Krog, fx en krog i en blok samt i sammensætninger som bådshage. [DMO, FUNCH, KOF, Röding, Saint, SKT p.268] eshage. [Röding] hage i mesansudhaler. [HAR] hage udenbords til varerundholt. [HAR] kathage. [Röding, Saint] løshage. [Röding] "Kloer at kantre Tømmer." [Röding] muse en hage. [Saint] nådhage. [Röding] pentelhage. [Saint] penterhage. [Röding] pumpehage. [Röding] rorhage. [Röding, Saint] tømrerhage, en snedker eller tømmermands hage, hvormed de slår fast, hvad de har under hænderne. [Röding] E. ON haki = krog. 2. Landområde, der skyder sig ud i havet. [Saint, ZAH] [North Sea Pilot 1997 p.XII, SØS p.17] 3. Grund. Landfast grund i reglen uden sten. [NAV1 p.248, NauM p.76, SØS p.17] | |
| hageblok | |
|
(-ken, -ke): Enhver blok med en krog i den frie ende. [FUNCH, Saint] | |
| hagebolt | |
|
(-en, -e): Se under bolte. [DMO, FUNCH, KOF] | |
| hagelask | |
|
(-en, -e): Metode til samling af tømmer, hvor der skæres Z-lignende spor i begge tømmerstykker, så de vinklede udskæringer og opstående dele passer ind i hinanden og derved låser samlingen. Anvendes typisk ved samling af svære tømmerkonstruktioner som kølplanker. [SKT70 p.55, SKT61 p.30, ww.sawdustmaking.com.../scarf.htm] Lask, hvor de to træstykkers skråflader, der skal i berøring med hinanden er forsynet med en udsparring på halvdelen af fladen og en tilsvarende forhøjet plade på den anden halvdel, det modstående stykke tømmer har tilsvarende , så den ene sides udsparring passer med det andet tømmerstykkes forhøjning. " Ved Hagelasken forhindres derimod Træerne fra at fjerne sig fra hinanden. En endu bedre Forbindelsse opnaaes, naar man giver denne Lask paa Træernes Berøringsflader Ophøininger, der benævnes Laase, og tilsvarende Udgravninger, Damme. Samlingen kaldes da en hollandsk Lask, og benævnes enten vertical Lask eller Sidelask, eftersom Tømmerstykkerne i Samlingen ligge over hinanden eller paa Siden af hinanden. Denne Lask benyttes ved alle vigtige Samlinger efter Længderetningen." [LUS p.45] | |
| hagetov | |
|
(-et, -): Kort tov med en krog i den ene ende. Det bruges til ophalertov ved transport af gods fra lastrum til dæks eller v.v. [DMO, HAR, KOF] | |
| hagjedag | |
|
(-en, -e): Kød eller suledag. Dage, hvor kosten indeholdt animalske dele. [Röding] E. Den tyske forklaring til [Röding] oplyser at, hvis der dagen efter en køddag var rester, der blev uddelt til søfolkene, så kaldtes dagen på tysk for en Sardammer-Tag. De øvrige dage, hvor der kun blev serveret stokfisk eller ærtemad, kaldtes på tysk for Kummertage oder magern Tage. [ODS] medtager ikke ordet. | |
| hagl | |
|
(-et, -): Ispartikler, gennemsigtige eller opale, der falder fra en sky. Dannes, når vandkerner i opstigende luft køles af og falder ned som nedbør. [DdkVejr] [8690 p.112] | |
| hairing | |
|
(?): " Anvendes om et luftfænomen eller en tåge, når det ser ud, som om landet hænger i luften og en del af himlen ses mellem landet og horisonten. Sædvanligvis efterfølges sådanne fænomener af blæst." [Röding] | |
| haj | |
|
(-en, -er): 1. Fiskeart. [HAR] 2. Fiskebådstype, snurrevodskutter. " Med reduceret sejlføring og kraftig maskine." Se hajkutter. [DAS p.28, VerV1 p.124 + VerV2] | |
| hajfinne, hajhale | |
|
(-n, -r): Gelænderbøjle anv. i stævnen på lystfartøjer af facon som en hajfinne. [Bi90 p.24, FMK p.88] | |
| hajkutter | |
|
(-en, -e): Mindre snurrevodskutter, der fremkom efter år 1900 og fik maskinkraft, så den uden hjælpefartøj kunne sejle voddet ud. Betegnelsen haj var et øgenavn pga. dens store fangstpotentiale. Øgenavnet senere overført til fiskebåde med elliptisk udhængende hæk. Det ser ikke ud til, at der findes en engelsk ækvivalent term. Tysk bruger den danske term. [Museumshafen Flensburg] | |
| hajkæber | |
|
(pl. -ne): 1. Dss. kædekniber el. kædestopper. Faststående redskab anbragt foran et ankerspil og hvorigennem ankerkæden løber. Hajkæberne består af to klemmehalvdele, der enten mekanisk med en skrue som i vantskruer, eller hydraulisk kan spændes sammen om et kædeled, så det næste - modsat stående eller liggende - ikke kan passere kæberne. »Kæder og wirer blev som vanligt og kendt af besætningen sikret med såkaldte hajkæber, der hydraulisk klemmer omkring kæden / wiren. Låsningen sker, når et særligt lænkeled på hver hajkæbe presses op i et ' knæk ' lige over 180°.« [ABC2001p119, SØF29-30/1994p6sp5] " Pæletræk: 170 ton, hovedspil: 400 ton, Hajkæber: 2 X 700 ton." [SØF1-2/2009 p.13 sp.5] 2. Halekæber af stor størrelse med ruller anvendt på ankerhåndteringsskibe. Halekæber " kan klare en belastning på op til 800 tons." [SØF29/1994 + 17/1997] | |
| hajskind | |
|
(-et, -): Dss. hajhud. 18 mm tyk filmbelægning med små parallelle riller el. spor. Filmen anbringes uden på kapsejlernes våde skrog med riller i strømningsretningen for at gøre skrogoverfladen glattere. [BÅD11/1988] | |
| hak | |
|
(-ket, -): Firkantet indskæring i et tømmer, der griber over et andet tømmer, der passer i hakket, som det fx ses på kølsvinets hak, der griber over bundstokkene. [KOF] | |
| hakke | |
|
(vb): " Hakke i Vinden, siges naar et Skib der seyler ved Vinden, ligger for nær Vinden at Seylene ey kan staae fulde, men flagrer frem og tilbage, det er altiid en Feyl af Manden ved Roeret, undtagen det saaledes er befalet for at standse Skibets Fart." [KOF] hakke kål: Slang for dårlig roning, hvor årebladet ikke drejes vandret mellem tagene. [KUSK261] | |
| hakkebolt | |
|
(-en, -e): Hagebolt. Se også under bolt. [Saint] | |
| hakkebord | |
|
(-et, -): " Hakkebord fra hollandsk fløjte." (1639). Dss. hakkebræt. [DHI2 p.18] | |
| hakkebræt | |
|
(-tet, -ter): Agterstævnens øverste del tæt på lønningen. Hakkebrættet ligger over gillingstømmeret og fyldetømmeret. Overkanten, lønningskanten, af agterspejlet. Vandret brædt tværs over enderne på hækstøtterne. [DMO, FUNCH, HAR, Röding, Saint] " Hakke-Brættet, kaldes det øverste af Speylet paa et Skib, og den Deel der er over Gevælvten af Vægtergangen, den er almindelig prydet med endeel Billedhuggerie, som passer sig til Skibets Navn." [KOF] [DSF p.166, MHT2/1990, KUSK p.70, NAV6 p.53, OSA p.32, SøensF, VerV2] | |
| hakkebrætsvejviser | |
|
(-en, -e): " Kassen [med loddeapparat til dybdelodning] er enten fast opstillet eller til at fastskrue agter ude paa Dækket, mindst 6 a 8 Fod fra Hækken, og for at vise Linen fri ud over Agterenden er der paa Hækken, ret agter for Kassen, fastskruet den saakaldte hakkebrætsvejviser, en i et Stativ anbragt Metalrulle. Ofte anbringes dog Vejvsieren paa selve Stativet." [NAV7 p.86, JM] | |
| hale | |
|
(-n, -r): 1. En flådes agterste skibe. [KOF] 2. Landfast grund. Dss. stjært el. rumpe, men sjældent brugt. [SØS p.17] | |
| hale | |
|
(vb): Trække, hive på fx tov eller wire. [DMO, HAR, KOF, Saint] hale det løse ind. [KOF] hale dør = halet helt ud om fx løberen i en talje. [Saint] hale efter pibe. " Med Piben angives en eensformig Tone, efter hvilken Mandskabet paa eengang anvender deres hele Kraft i et Toug, der skal hales. Tonens kort eller langt udtrukne Lyd antyder endvidere Maaden, paa hvilken der skal hales." [DMO] hale efter opsang. " Bugline-Opsang. En Mand angiver 3 korte Stropher i en Sang; ved de 2 første angiver det halende Mandskab Takten ved at lade som om de halede, og ved den 3die hale de paa een Gang med forenet Kraft." [HAR] - her ser ud til at mangle en del af en oversættelse: hale et sejl bi. [Röding] hale et sejl midtskibs for at forøge drejningskraften. [HAR] " Hale et Skib op igien, eller bringe et Skib der var falden fra Vinden i den igien." Gå tættere til vinden med et sejlskib. [Röding] hale flak: halet helt ud om fx løberen i en talje. [TAFM p.193/152] hale for. [Saint] hale for. [HAR] hale for mærseskøder. [HAR] mærseskøderne er for. [HAR] hale hånd for hånd. " Ved Halingen i et Toug at flytte en Haand ad Gangen, og imedens at holde fast med den anden." [DMO, HAR] hale i bugten af et tov. [HAR] hale ind. " At hale horizontalt i et Toug, for at bringe dette ind i Skibet, eller at hale i en Indhaler paa et Seil el. desl." [Saint] hale ind, " siges naar et Skib takkler af og lægger sig ind ved sine Fortøy-Pæle ved Værftet." [KOF] hale ind det løse. " At hale en løs Bugt af et Toug stiv." [DMO] hale ind et løst tov eller varp. [HAR] hale ind i et varp eller sligt med hånds magt. [HAR] hale ind på et skib. [EST, KOF, Saint] hale løberen ud af en blok. [HAR] hale mesanen ud. [HAR] hale mesanskødet: Slang for skænke ud. hale mærseskødblokken for. [HAR] hale ned. [HAR, Saint, Dannebrog p.8] " At hale i et Toug, der staaer vertikalt, eller at hale et Seil ned i dets Nedhaler." [DMO] hale op eller komme langs med. [Saint] hale over stag fx hale klyveren over stag: [Saint] hale på årene. [SøensF. Ro-ordrer i BOM p.181 + SAS p.60] hale sig tværs, " det er at dreye et Skib saaledes at dets Kanoner kan bære i en bestemt direction." [KOF] hale sig under ankertovet for at se det klart. [HAR] hale sig under et varp for at klare det. [HAR] hale storeskødet eller fokkeskødet. [HAR] hale storskødet eller fokkeskødet efter at halsen er for. [HAR] hale til, når skøderne på fokken og storsejlet skal hales mest muligt. [Röding] hale ud, " kalde vii naar vore Orlog Skibe forlader deres Fortøy Pæle ved Værfet og lægges ud for at giøres Seylfærdige uden for Bommen." [KOF] " I dertil hørende Touge at hale et Seil ud paa sin Plads, naar det skal tilsættes." [DMO] hale ud: Ro kraftigt til. [ABC, S&M, TUR] " At skynde sig. Ex. At anvende Kraft paa Aarerne, for at give desbedre Fart paa en Baad." [DMO] hale vinden, " siges naar et Skib luer and til Vinden." [KOF] halende part. " Enhver Tallieløber eller løbende Ende staaer fast med den ene Tamp, hvilken kaldes den faste Part, og i den anden Tamp hales der, hvorfor den kaldes den halende Part." [DMO] [DMO, FUNCH, HAR] | |
| halekæbe | |
|
(-n, -r): Beslag opsat på lønning etc. med en u-formet åbning i hver side, hvori en trosse kan løb. Anvendes for at ændre trækretning samt for at undgå skamfiling af trosser. [KUSK p.75+310, PSØM p.98, VerV1+2 - MarE1] | |
| hallandsfarer | |
|
(-en, -e): 1. Ekstra stykke tømmer, der indpasses mellem to planker, hvor mellemrummet er blevet for stort til at kunne kalfatres tæt. " En Lap i Træ. Ex. Er et Naad blevet vel stort, lægges et smalt Stykke Træ i, for at udfylde det, hvilket da kaldes en Hallandsfarer." [DMO] [KOF] 2. Hallandsfar af tov, " kaldes et Toug man lader gaae ned fra en Blok under Bougsprydet med en Pyntel Hage i Enden af, og bruges til, naar det hænder at et Skibs Anker Touge som det ligger for ere komne i Kryds, da kroges denne Pyntel Hage fra Hallandsfaren paa det øverste Toug, som bliver trokket noget i Veyret, at det ikke skal gnie paa det underste Toug og derved foraarsage Skamfiiling." [KOF] | |
| Hallberg-Rassy | |
|
Fritidsbådstype. Cruiser (type 34): lgd. 10,28 m, lg vandlinie 9,40 m, br. 3,42 m, dybgang 1,85 m. Vægt 5.300 kg, kølvægt 2.100 kg. Storsejl 28,8 kvm. rullegenua 33,0 kvm, fok 26,0 kvm. [BÅD1/98p46] | |
| Hallen-bomme | |
|
Bomarrangement, hvor en bom er opstillet mellem to skrævende, tværskibs master, der samtidig tjener som gerder og hangerbefæstigelser. [SKT70 p.326, SKT p.264] | |
| hallig | |
|
(-en, -er): Term for en ø i et tidevandsområde, hvor den oversvømmes ved højvande. [H&S55 p.53] | |
| Hall anker | |
|
Også kaldet Halls anker. Stokløst ankertype. [HIS2-1312, SES p.49] | |
| halmprik | |
|
(-ken, -ker): Sømærke i mindre befærdet farvand. Det består af en forankret stage, der øverst har en halmdusk som topbetegnelse. [DS46 p.97, KAS26 p.53, SES] | |
| halo | |
|
(-en, -er): Ring af lys uden om sol el. måne pga. iskrystaller i luften, der bryder lyset fra himmellegemet. [DdkVejr] | |
| Halon 1301 | |
|
" Halon 1301 blev introduceret som brandslukningsmidddel i 1970'erne i fast anbragte brandslukningsanlæg for maskinrum, typisk som typegodkendte kombinerede brandmelde- og brandslukningsanlæg... Halon 1301 virker som inhibitor i forbrændingsprocessen og slukker branden ved at bryde reaktionskæden i branden... Imidlertid har Halon 1301 som en række andre haloner og freoner ugunstige egenskaber, idet de virker stærkt nedbrydende på klodens ozonlag, hvorfor det har været forbudt som slukningsmiddel i fast anbragte anlæg i skibe siden 2002." [SFS, Brand i skibe, 29/05 2009, p.29] | |
| halonanlæg | |
|
(-get, -): Brandslukningsanlæg, der anvender Halon 1301 som slukningsmiddel. [BBS22, BII-2-25] | |
| hals | |
|
(-en, -e): 1. Reb, der er fastgjort i et bomsejls nederste forreste hjørne, halsbarmen, og i et læsejls nederste yderste hjørne. " Halsene paa et Seyl, ere Touge der staaer i de underste Hiørner af Underseylene eller i Skiødbarmene, de ere til at udspende den Lue Siide af Seylet." [KOF] " Et Toug, der tjener til at hale ned eller holde nede den luv Deel af Underseilene, eller det forreste Hjørne af et Stagseil." [DMO] " Hals paa et Seil. Er et Toug, hvormed et Storseils eller en Foks Halsbarm hales forefter paa den luv Side, naar disse Seil sættes til i bi di Vinds Seilads; Halsen paa et Stagseil er ligeledes et Toug, hvormed et saadant Seils underste, forreste Hjørne fastgjøres, naar Seilet skal sættes til; Brigseilene og Bomseilet have ingen saadan Hals, men deres Halsbarm hales under med en almindelig Tallie, som da erholder Navn af Halstallie." [FUNCH] Tov hvormed et råsejls nederste hjørne strækkes forefter. Jf. [SøensF] er det kun det underste råsejls to underste hjørner, der kaldes halse. [SøensF, VerV2] [HAR, KOF, Röding, Saint] dobbelt hals. [Saint] enkelt hals. [Saint] fokkehals. [Saint] ligge med styrbords halse. [Saint] læ hals. [Saint] modsatte halse: " Ligger bådene på modsatte halser, skal en bb-halse-båd gå af vejene for en stb-halse-båd." [JegerSejler, KAP p.50] ride halsen under. [Saint] ride under store hals. [Saint] samme halse. [HOF p.14, KAP p.50] skifte halse. [Saint] stagsejls hals. [Saint] stikke halsen op. [Saint] stikke halsen op. [Röding] storehals. [Saint] sætte halsen til. [Röding] " Stor-Seilets. Halsen farer fra Seilets Skiød-Barm, hvovr den indstikkes ligesom Fokke-Hals igiennem Hals-Klampen, derfra igiennem Skiv-Gatted ved Fokke-Røsted, og ind i Kulen, hvor den fastgiøres om Kryds-Holdtet." [Gynt p.112] 2. Forreste hjørne nederst på et gaffel- el. stagsejl. Et fartøj er på stb. halse, når vinden komer ind fra stb. og på bb. halse, når vinden kommer ind fra bb. Et fartøj er ikke på en halse, når det har vinden ret for el. agter ind. [ABC, FMK p.93, KUSK p.129, SøensF, VerV1-33+2] 3. landtange, der skyder sig ud i havet eller en indsnævret landtange, der forbinder to bredere landområder. [ZAH] 4. hals af et knæ. [Röding] 5. snævert indløb. [SØS1-30] 6. bordplankes ende, der falses ind i stævnspundingen. [VerV2] | |
| halsbarm | |
|
(-en, -e): Nederste, forreste hjørne af et sejl. " Det Hjørne af et Seil, som hales af Halsen og til hvilken den er fastgjort." [DMO] " Saaledes kaldes det forrreste, underste Hjørne paa et Stagseil, en Mesan, et Bomseil, et Gaffeltopseil, en Klyver og en Jager. Hvad Storseilet og Fokken er betræffende, da kaldes vel i Almindelighed disse Seils underste Hjørner Skjødbarme, men da Halsen har sin Blok staaende i samme Barm som Skjødblokken, saa kan ogsaa den luv Barm paa disse Seil, naar den hales forefter ved Hjelp af Halsen, kaldes en Halsbarm." [FUN] [ABC, Saint] | |
| halsbeslag | |
|
(-et, -): Nokbøjle. [FMK p.93, SØM22 p.258] | |
| halse | |
|
(vb): " Halse om, det er at vende med et Skib, siges egentlig ved at vende for Vinden om." [KOF] halse rundt. Vende med et sejlskib ved at falde af for vinden og gå rundt med vinden agterind til den anden hals. Dss. at kovende el. bomme. halse rundt for stormen. [EST] " På en halse. En båd er på en halse, undtagen når den stagvender eller bommer." [KAP p.18, 6377 p.100] drejet under for bb. halse. [ABC, JegerSejler, KAP p.19, S&M, SøensF, TUS p.295, VerV2 - EL, EST] | |
| halsgat | |
|
(-tet, -ter): To huller, et i hver side i skanseklædningen, og lige neden under underræernes nok, når disse er brast til vinden. Gennem hullerne, der i store skibe er forsynet med en skive, føres halsenes tovværk til klampe på indersiden. Halsgat og klampe kan være udsmykket med skårne forsiringer. Ved halsgat forstås ofte både gat, skive og klampe. [Röding] " Hals-Hullet, i Siiden af Skibet hvorigiennem Store Hals gaaer." [KOF] | |
| halsklampe | |
|
(-n, -r): " Træe Klods med en Skive udi der er boltet uden paa Siden af et Skib paa hver Siide ved Reylingen omtrent paa 1/3 af Skibets Længde for fra, bruges til Store Hals som farer der igiennem." [HAR, KOF, MOR120, Röding, Saint, MM2/92 p.212] " En Klampe med en Skive i, spigret udenbords paa Handelsskibets Side, hvorigjennem Storehals hales." [DMO] " Fade og Tøndeklamperne kaldes ogsaa ofte Halsklamper, fordi de lægges under Halsen paa et Fad eller en Tønde." [FUN] | |
| halsknob | |
|
(-et, -): Stopperknob på tampen af et tov. " Paa Underseilene til de mindre Skibe haves ingen Halsblok i Seilet, Halsen gives da i den ene Ende en Halsknob, som ved at sættes i Beknib i Skjødbarmen, forenes paa denne Maade med Seilet." [FUN] " Den Knob, der i Tampen af en enkelt farende Hals beknibes i Underseilenes Halsbarm, og derved befæster Halsen. " [DMO] [KNO p.112] | |
| halsring | |
|
(-en, -e): Ring omkring klyverbommens yderende, hvori kan fastgøres klyverens halsbarm. Jernring om klyverbommen og hvori klyverens hals sættes fast, hvorefter halsringen hales ud til bommens nok under sejlsætning. [VerV2] | |
| halsspant | |
|
(-et, -er): " Hals-Spantet, kaldes det Spant, hvor omtrent Hals Klampen staar, eller rettere fra det Sted, hvorfra de Kantede Spanter i Forparten af et Skib begynder." [HAR, KOF] " Spantet, hvor Skibets Runding, agter eller for, begynder." [DMO] | |
| halsstopper | |
|
(-en, -e): Tovværksstopper eller anden type stopper for løbende ender fra en hals. " Et kort Toug med en Knob i hver Ende. Med denne Stopper ries Seilet fast til Dækket, saa det staaer, om endog Halsen springer eller overskydes." [DMO] " Et kort Toug med en Knob paa hver Ende. Med dette Toug ries Storseilets Halsbarm ned, naar man frygter for, at Halsen enten skal springe eller blive overskudt." [FUN] [HAR] | |
| halsstrækker | |
|
(-en, -e): Talje eller spil til at hale løbende ender fra en hals tight med. [HIS2-3211] | |
| halstalje | |
|
(-n, -r): Mindre talje, hvormed et sejls hals hales ned. [KOF, Röding, Saint] [HAR] " En Tallie, der bruges til at assistere ved Halsens Haling, eller som tjener til at erstatte den." [DMO] " En almindelig Tallie, som gives dette Navn, naar den bruges enten til at sætte i en Halsbarm for bedre at kunde hale den under i stærk Storm, eller som benyttes som Hals paa en Mesan eller et Bomseil istedet for et enkelt Toug." [FUN] | |
| halstræ | |
|
(-et, -):
[Saint] | |
| halv | |
|
(adj): I udtryk som: mærssejlene på halv stang. [Saint] om et sejl, der hænger halvt nede på stangen. [KOF] halv kraft. halv vindsel. " Dette er et Udtryk, som betegner den Maade, hvorpaa Vantenes Øine lægges om Mastens Top; thi naar der siges, at disse skulle lægges paa halv Vindsel, forstaaes derved, at den forreste Halvpart af Øiebindselet, f.Ex., paa Spænd Vant Nr. 3 skal lægges ovenpaa den agterste Halvpart af Øiebindselet paa Spænd Vant Nr. 1." [FUN] | |
| halvandenmaster | |
|
(-en, -e): Ketch el. yawl type med en meget lille mesanmast i forhold til stormasten. Typen blev kaldt en galease. [S&M] | |
| halvbefaren | |
|
(adj): I udtryk som: halvbefaren matros. [HAR, Saint] En halvbefaren rangerer mellem en søvant og en helbefaren i hht. [DMO] " En halvbefaren bør i vore tanker på det mindste vide hvor mange streger et kompas har og kende stregerne, desuden kende alt løbende redskab, omendskønt han ikke forstår sig på hvorledes, det skal indskæres, dernæst have nogenlunde håndelag med at gå højbådsmanden til hånde udi spledsen og knobben, så han derpå kan vide at gøre forskel, såvel som kunne indtage og beslå små sejl." [NJUF p.133, ex Admiralitetet 25/06 1705, DaSøSø695] | |
| halvbjælke | |
|
(-n, -r): Dæksbjælke fra skibside til lugeside. [ABC, SKT61 p.77, VerV2] | |
| halvbundstok | |
|
(-ken, -ke): Bundstok i et træskib, der kun rækker over en mindre del af skibets bredde. Anvendt for at spare krumtømmer. Indsat mellem bundstokkene. [Saint] " Paa de Steder agter og for, hvor et SKib er saa skarpt, at der maae benyttes halve Spanter, hvis Underende boltes til Siderne af Opklodsningen og Bundstokstræet, der anvendes halve Bundstokke, hvilke ere korte, lidetbugtige Træer, hvis Længde retter sig efter de almindelige Bundstoksstød. Undertiden benyttes ogsaa halve Bundstokke til enkelte af de midtskibs Spanter ved at lade saadanne tvende forløbe hinanden over Kjølen, men disse Træer ere da længere end de hele Bundstokkes halve Længde og krummere end de halve Bundstokke, som bruges agter og for." [FUN] Når de halve bundstokke i et skibs forende og både for og agter i mindre skibe bliver meget korte bygges den halve bundstok og den første oplænger ofte sammen og kaldes da for - halv bundstok og første oplænger. [FUN] | |
| halvcirkeldeviation | |
|
Devitaion på et magnetkompas fremkaldt af jerndele i skibet. Halvcirkeldeviation findes på hovedkurserne N, E, S og W. Om devitaion se artikel om kompasset eller artikel om deflektor [NAV2 p.24, NAV2ny p.38] | |
| halvdiameter | |
|
(-meteren, -metre): Et himmellegemes halve diameter. Begrebet benyttes inden for højdemåling af sol og måne, idet målingen skal udregnes til himmellegemets centrum, men måleteknisk er det lettere at måle overrand eller underrand, hvorfor der korrigeres for en halv diameter. [NAV1 p.117, NAV7 p.157, NT p.63] | |
| halvdæk | |
|
(-ket, -): Dæk, der i mindre både dækker den forreste del af båden, men hvor størstedelen af bådens midterparti og agterparti er udækket. Halvdækkets overkant i mindre fartøjer er ofte placeret i højde med tollebordets overkant, hvorfor der oven på dette sættes et løftet skvætbord. [FUN] " Opbygninger, som gaa fra Borde til Borde, ere dækkede med faste Dæk og have en Højde af ca. 7 Fod - f.Eks. Hytte, Brorum eller Bak. En lignende Opbygning, som er i Forbindelse med Rummet under Dækket og i almindelighed kun er 2 à 4 Fod høj, kaldes Halvdæk." [1909-instr. p.67] Dæk, der ikke løber gennem hele skibets længde. Bruges om et løftet dæk i agterskibet. Dss. poop og løftet agterdæk. Også benyttet om "kahytten". [KUSK p.72, LAB p.41, SKT p.96, SøensF, VerV2] | |
| halvdæksbåd | |
|
(-en, -e): Fartøj uden gennemgående dæk. Se foregående stikord. [S&M] | |
| halvdæksspidsgatter | |
|
(-en, -e): Fritidsfartøjstype. [TS32] | |
| halvfast | |
|
(adj): I udtryk som: halvfast magnetisme. Den magnetisme der dannes i et skibs jerndele, og som forandrer sig [NAV2 p.7] | |
| halvfordæk | |
|
(-ket, -): " Nogle fløjter, der er målt i Christiansand i 1671, får i regnskaberne en nærmere omtale. Den ene har været - 'en østerlandsfarer af gammel facon med et halvfordæk, som han til intet andet bruger end til folkens logementer og kabelredskab'. Det er på 117 læster med 2 mers." [DNH p.110] | |
| halvknob | |
|
(-et, -): 1. " Halvknob gøres ved at tage Tampen gennem en Bugt. Stikket sanses og bruges ofte paa Tampen af en Ende, for at hindre denne i at skære sig ud af en Blok, det anvendes endvidere paa Fald- og Trædetove, Knudetove." [TOP p.22] 2. Om fartenheden knob. halvknobens længde. Om inddeling af loglinens længde. [NAV7 p.57] | |
| halvkugle | |
|
(-n, -r): Østlige, vestlige, nordlige, sydlige, synlige, usynlige halvkugle. [NAV1 p.131f] | |
| halvmodel | |
|
(-len, -ler): Model af skib, hvor kun den ene halvdel er udført efter et længdesnit. [H&S52 p.10] | |
| halvmåne | |
|
(-n, -r): Månens fase midt mellem fuldmåne og nymåne. De to første engelske oversættelser refererer til en hel månecyklus, mens sidstnævnte udtryk og det danske vedrører en halv månecyklus. [SEH p.252] | |
| halvmånedlige | |
|
(adj): I udtryk som: halvmånedlige afvigelse. Tidevandets halvmånedlige afvigelse. Se under afvigelse. [NT p.82] | |
| halvruf | |
|
(-fet, -): Overbygning på dækket for at give fuld ståhøjde under dæk. Et halvruf strækker sig ikke til fuld ståhøjde over dæk. [VerV1 p.101, VerV2] Konstrueret oversættelse. Ikke fundet korresponderende ord. [JM] | |
| halvsekstant | |
|
(-en, -er): Sekstant, der kan måle mere end en oktant, men mindre end en sekstant - gerne omkring 110 grader. [NAV1 p.113, NAV5 p.143, NAV7 p.90, TAN2 p.63] | |
| halvshelterdækker | |
|
(-en, -e): Shelterdækker med tonnageluge, åben eller lukket. " Halvshelterdækkeren NORTHHOLM gik til UK-interesser for 1,2 mil. kr.…" [SØF5/1991 p.6] " Skibet D er en 299 BRT ½-shelterdækker, hvis hoveddata m.m. findes i Tegninger til Skibsteknik. I denne type har man draget fordel af målebestemmelserne, der fritager alle rum over fribordsdækket fra måling, således at man opnår en betydelig lastrumskapacitet for en ringe bruttoregistertonnage. I den forreste del af mellemdæksrummet er vist en såkaldt tonnageluge." [SKT70 p.113] | |
| halvskygge | |
|
(-n, -r): Det skyggeområde, som kastes af solens stråler bag jorden. Det dækker et cirkulært kegleområde, der er afkortet i spidsen med jordens tværsnit og strækker sig væk fra solen med en sidevinkel, der betinges af to linjer fra solskivens over- og underkant, der efter at have krydset hinanden tangerer jordens kanter og forlænges væk fra solen og jorden. I området lige bag ved jorden findes den kegleformede helskygge, der er betinget af to linjer fra solskivens over- og underkant og tangerende jordens over- og underkant uden at krydse hinanden. Helskyggen danner en kegle bag jorden med dennes tværsnit som grundplan og en højde, der afhænger af afstanden mellem solen og jorden. " Skyggen, som den af Solen belyste Jord kaster ud i Verdensrummet, har Form som en cirkulær Kegle, Helskyggen, der har Jordens Omkreds til Grundlinie, og hvis Spids ligger i Ekliptikaplanet, vendende fra Solen; Keglens Højde er ca. 108 Jorddiametre lang. Helskyggen er omgivet af Halvskyggen, det afkortede, kegeldannede Rum, som kun er delvis formørket, nemlig i tiltagende Grad udefra indefter. Helskyggen har i Maanens Afstand fra Jorden et Tværmaal paa ca. 2,5 Maanediametre. Følgelig kan Maanen træde helt ind i Jordens Helskygge, ja endog opholde sig der i nogen Tid." [NAV12 p.48, NAV1 p.184, NAV7 p.147] | |
| halvslag | |
|
(-et, -): " Herved forstaaer Sømanden en Tilkastning med et Toug om en Pæl eller et andet Legeme saaledes, at Touget kun kommer til at omgive Legemets halve Omkreds, og hvorved altsaa begge Enderne af Touget komme til at vise een og samme Vei." [FUN] | |
| halvt spant | |
|
" Ethvert Kantspant, saavel som ethvert Spant agter og for, der ingen Bundstok har, men hvis Underende boltes til Siden af Opklodsningen, bestaaer af tvende halve Spanter. Underiden forstaaes ogsaa ved halve Spanter de Fyldespanter, der kun bestaae af enkelte Lag Træer, selv om de have Bundstok; dog er Navnet - enkelt Spant - eller - enkelt Fyldespant - mere anvendeligt paa disse." [FUN] | |
| halvstik | |
|
(-ket, -): Enkelt halvstik er et knob. En rundtørn. dobbelt halvstik. [Saint] dobbelt halvstik med slippestik. forkert halvstik. halvstik med rundtørn. halvstik om egen part. halvstiks katning. halvstiks stopning. [ABC, KUSK p.4+p.15+p.19+p.30, PSØM p.19+73] " To Halvstik, dobbelt Halvstik. Med Tampen tages Rundtørn om den Genstand, hvor Stikket skal anbringes saaledes, at den fremadskridende Part kommer indenfor den bagved værende, et nyt Tørn tages paa samme Maade, og Stikket sanses. De anvendes meget til Fastgørelse af Ender, der ikke er udsat for stor Kraftpaavirkning, da Halvstikkene ellers er vanskelige at løse igen... Forkerte Halvstik lægges den modsatte Vej, og sanses ikke let. Rundtørn og Halvstik. Rundtørn tages om den Genstand, hvorpaa Stikket skal anbringes, og dernæst gøres dobbelt Halvstik om egen Part. Der tages ofte et ekstra Rundtørn om egen Part, ligesom man ogsaa ofte bruger to Rundtørn om den Genstand, hvorpaa Stikket anbringes." [TOP p.22] | |
| halvstreg | |
|
(-en, -er): Halvdelen af en streg, der er en vinkel på halvdelen af 11,25 grader = 5,625 grader. [ENK, NAV1 p.2] | |
| halvtalje | |
|
(-n, -r): Talje bestående af en blok med en løber. [Saint] Bruges fx til forestængestagsejlets skøder. [FUN] | |
| halv tid | |
|
" Halv-Tiid, kaldes naar Floden har løbet tre Timer ind og dens halve indløbnings Tiid er forløbet, siges ogsaa om Ebben naar den har løbet i tre Tiimer." [KOF] | |
| halvtidevandsbassin | |
|
(-et, -er): Tidevandsbassin i en havn, hvor der er adgang til bassinet i den halve tid af en flod-ebbe-cyklus. [HAV p.64] | |
| halvtørn | |
|
(-en, -er): Kan være en bugt, en rundtørn eller et halvstik. Termen er uklar. [ABC] | |
| halvvind | |
|
(-en, -e): Vind, der kommer fra en retning ca. tværskibs eller 90 grader på diametralplanet. [KSL] E. [Röding]s oversættelse fejlagtigt a large wind. Vindretningen relativt i forhold til fartøjet ca. 90 grader (tværvind). fare med halv vind = Tale uden at vide ordentligt besked. [ABC, TUR, VerV2] | |
| halvvindsben | |
|
(-et, -): Den kurs, der på en kapsejladsbane eller under kryds styres med vinden halvt ind eller omtrent med en vinkel på 90 grader med diametralplanet, altså på en kurs mellem læns og bidevind. [SEH p.292] | |
| halvø | |
|
(-en, -er): Landfast tange eller ø-lignende landområde, der ved landforbindelse er i forbindelse med hovedlandet. Del af et fastland med kun en smal forbindelse til dette. [North Sea Pilot 1997 p.XII, KortA, BOW2] E. lat. pen = næsten + insula = ø. | |
| Hamal | |
|
Alfa Arietis, stjerne i stjernebilledet Aries, Vædderen, på nordl. halvkugle. Stør. 2,23 m. [NAV1 p.75, STA p.110] E. Hamal er opr. bet. for hele stjernebilledet. | |
| hammer | |
|
(hammeren, hamre): Redskab af forskellig art til at slå på andre emner med: kalfatrehammer. [HAR] klaphammer. [HAR] klohammer. [HAR] hammer og jern. " Et Udtryk, som Skibsbyggerne bruge med Hensyn paa et Naads Calfatring, og hvorved forstaaes, at der til at indslaae Værket i Naadet og til dets Rabatning kun behøves Klaphammer og Kalfatrejern. Det samme Udtryk bruges ogsaa ofte, naar der tales om at rense op i et Træ eller en Planke; thi naar der siges, at Forraadnelsen skal renses ud med Hammer og Jern, betyder det, at dertil kun skal benyttes Klaphammer og Huggejern." [FUN] | |
| hamp | |
|
(-en, -): Græsart med lange taver af familien Cannabaceae: Fibre fra planten Canabis sativa har lange fibre og bruges til fremstilling af tovværk. Det er en blød fiber, og " tidligere blev næsten al tovværk fremstillet heraf, men da den ikke er så stærk og modstandsdygtig som manila og prisen højere, anvendes den nu hovedsageligt til visse specielle formål inden for skibsfarten, fiskeriet og sadelmagerbranchen." [Esbjerg Tov, 1957] Hampen tjæres ofte, hvorved det bliver 12-20 % tungere, men bedre modstår råd. [KOF, Saint] hamp. [HAR, Röding] [Röding] bringer en lang forklaring på oprindelse og brug af hamp. heglet hamp. [HAR] hampeblår, der bruges til lunter. [KOF] [ABC, KUSK p.1, SKT70 p.28] Se også under hamp. | |
| hampedug | |
|
(-en, -e): Sejldug fremstillet af hampegarn. [ABC] | |
| handelsflag | |
|
(-et, -): Nationalflagstypen ført af handelsskibe. For danske skibe er det Dannebrog. Engelske skibe fører rødt flag med Union Jack i hjørnet også kaldet [ORL] | |
| handelsflåde | |
|
(-en, -er): Et lands eller anden enheds samlede merkantile skibsfart i videste betydning. [JM] E. Engelsk brug af navy relaterer i denne forbindelse ikke til orlogsmarinen, men udelukkende til den civile skibsfart, og den engelske Søfartsstyrelse, Maritime and Coastguard Agency, regulerer og syner og registrerer den engelske merchant navy, der fører the Red Ensign. [SØR p.7] | |
| Handelsflådens velfærdsråd | |
|
"Lov om Velfærdsforanstaltninger for søfarende - LOV nr. 188 af 30/4 1948 - Ministeren for Handel, Industri og Søfart bemyndiges til at nedsætte et Velfærdsraad for Handelsflaaden med den Opgave at varetage og fremme saadanne Foranstaltninger i Ind- og Udland vedrørende søfarendes Velfærd under Ophold i Havn, som maatte skønnes formaalstjenlige og ønskelige, eller som er nødvendige til Opfyldelse af de Henstillinger, der indeholdes i den af XXI. internationale Arbejdskonference i 1936 vedtagne Rekommendation angaaende Søfolks Velfærd i Havn." [Da. Skibsførerforenings Blad, 1948, Nr. 6 p.97] Velfærdsafgiften var iflg. BEK af 3. Maj 1948 fra begyndelsen per dag per sømand 8 øre, der betaltes med 4 øre fra staten og 2 øre fra hhv. reder og sømand. | |
| handelskvase | |
|
(-n, -r): Skibstypen kvase er et mindre en-mastet sejlskib, der kan være rigget som kutter, ketch eller skonnert. Kvaser har en dam, så dekan føre levende fisk. Handelskvasen er beregnet til at være slagssted for levende fisk, mens fx drivkvasen er udrustet til fangst af fisk. Mellemtyper eksisterede. Typen nu ikke i aktiv drift længere. [DDV p.152, H&S54 p.76, VerV1 p.102, AAK-Z] | |
| handelsskib | |
|
(-et, -e): Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer. Skib, der kan medføre ladning eller passagerer mod betaling. [KOF] Mere nutidigt bruges på engelsk: [JM] " Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer." [LOV nr. 15 13/01 1997, § 2] [DS p.601, NEP vol. 57/4 p.324f] | |
| handymax | |
|
(eng): Størrelsesbetegnelse for massegodsskibe med en dødvægtstonnage på mellem 40.000 og 50.000 t. dødvægt. "... er designet som en dobbeltskroget handymax'er på 53.000 t.d.v." [SØF7/2004 p.3 sp.5] [DkSøf 94, SØF7/1992 p.9] | |
| handysize, handysizer | |
|
(eng): Størrelsesbetegnelse for massegodsskibe med en dødvægtstonnage på mellem 20.000 og 40.000 t. Udtrykket også benyttet om gruppen omkring 50.000 tdv. " Selvom handysizerne begynder at mærke den forestående feriesæson, så måtte ... af med USD 17.000 til en 50.800-tonner ..." [SØF26-27/2003 p.9 sp.3] " Skibet, der er bygget på X i Kina, er på 27.000 t.dw." [SØF40/2004 p.5 sp.5, DkSøf94] | |
| handytanker | |
|
(eng): Benyttet om tankskibe i størrelsesgruppen 30.000 til 40.000 tdw. [SØF28-29/2003 p.5 sp.1] | |
| hanefod | |
|
(-foden, -fødder): Reb, der er fastgjort i samme emne med et mellemrum mellem hver fastgjort tamp, og hvor trækkets angrebspunkt er et sted mellem enderne. Angrebspunktet kan være en indsplejset kovs, der sidder i en taljekrog eller i en skinkel. Deltaformet, Y-formet, strop med to parter, der fastgøres to adskilte steder på genstanden. Bruges til at fastholde el. løfte genstande i. En hanefod kan have mere end to grene. Anvendes til fordeling af trækket ved fx: 1) bugliner på sejl, hvor de også kaldes buglinespryd. 2) gårdinger. 3) slæbeliner. 4) fiskevods trækline. [DMO, KSL, Röding, Saint] [HAR, Röding] hanefod til sejlenes beslåning. [HAR] hanefod til solsejlet. [HAR] " Hanefod, kaldes naar der fra et og samme Toug udgaaer toe Arme der staaer fast paa toe forskiellige Steder.". [KOF] hanefoden under mærset. " en Slags Lisning med Line fra Forkanten af Mærset ned i en Blok paa Staget, kaldet en Flynder Blok, for at forhindre Mærseylet at slaae ind under Mærset." [KOF] bomme rigget i hanefod. [ABC, DSH, FMK p.90, POS p.124, SEH p-89, SKT p.494, SøensF, TUR] | |
| hanefodsline | |
|
(-n, -r): Line med todelt tamp i den ene ende. Se ovenstående om hanefod. [Röding] | |
| hanefodsstrammer | |
|
(-en, -e): Anvendes ved lystbådes agterstag endende i en hanefod. Hanefodsstrammeren er en lille talje med to blokke, den ene er en violinblok med frølår, den anden en blok med hundsvot. [BI90-15, BI93] | |
| hangarskib | |
|
(-et, -e): Flådeskib af betydelig størrelse, der kan medføre luftfartøjer, som kan lette og lande fra hoveddækkets bane. Der findes også hangarskibe for helikoptere. [HIS1-3212, ORL p.267] Førstnævnte oversættelse betragtes som den faglige term i orlogssprog. | |
| hanger | |
|
(-en, -e): 1. Tov, kæde eller wire, hvormed en lossebom løftes og holdes på plads under brug. [SøensF] har anden def. Hvor hangeren benyttes til at løfte tunge byrder i. [ABC, FMK p.93, SKT p.257+260, SKTO p.74+76, SøensF, VerV2 - EL, MARE p.1, SKT70 p.322] 2. hanger til rå. Tov, kæde eller wire, der holder visse af de største ræer oppe. [KUSK p.123] 3. I et træskibs spantekonstruktion: den øverste oplænge. Fra bunden består spantet således af først bundstokken tværs over kølen. Bundstokken forlænges opad siderne med første og eventuelt tredje oplænger og øverst hangeren, der for at slutte i samme højde som naboen, der kaldes støtholtet, har halv længde. Nabospantet består af zittersen, der støder op mod kølen fra hver side. Zitterserne forlænges opad med anden oplænger og øverst støtholtet. Oplangernes forlængelse opad. Spantets øverste stykke tømmer. [TRÆ1-19] "Hangere. Træ, der forløber Støtholterne i Spanterne." [DMO] "Hangere paa Spanterne, halve Støtholter. Kaldes de øverste og korteste Træer paa Spanterne. De staae paa Overenden af de øverste Oplængere, og ere boltede til Støtholterne. Naar der siges, at et Spant bestaaer af 7, 9 eller 11 Træer, da er dette stedse Hangerne, der ikke regnes med i Spantetræernes Tal. Hangerne paa et Speil ere laskede til Overenden af Oplængerne i Speilet, og boltede til Hækstøtterne." [FUN] De enkelte tømmerstykker i et spant har forskellige navne efter deres placering. Det er nærmere beskrevet under spantesystem. Spantet kan beskrives således: " Det ene Lag, Underlaget, bestaaer af Bundstokken, som ligger paa tværs over Kjølen og er nedhaget over dennes Kam; 1ste Oplænger, som støder til denne, 3die Oplænger, samt Hangeren. Det andet Lag, Overlaget, dannes af Zittersen, der møder Zittersen fra den anden Side paa Midten af Kjølens Overkant; dernæst 2den Oplænger og Støtholtet." [LUS p.51] 4. tov, der holder manteltaklet på en mast. Det består af et splejset øje, der er lagt over mastetopen og hvis anden ende slutter med en kovs, hvori mantelblokken fastgøres. Udtrykket er også anvendt om de tove, der lagt om masters og stængers toppe, benyttes som fastgøringspunkt for sideafstivningen af master og stænger. De sidstnævnte kaldes også for topreb. [DMO]. " Hangere paa Masten til Manteltaklet paa en Jagt. Er et kort Toug i hvis ene Ende er et indsplidset Øie, der lægges om Mastens Top og i hvis anden Ende er indsplidset en Kous til Hagen i Mantelens Blok. Paa Hangerne til Spante- og Speilbukke ere Enderne sammensplidsede, i den ene Bugt er dannet et Vantøie til at lægge paa Toppen, og i den anden Ende er indbundet en Kous til den nævnte Hage." [FUN] [HAR, Röding] [DMO, FUN, MAMI, MHT1/1983 p.17, NAK p.2, NEM, OED, Saint] 5. hanger på mast til sidetakkel. " Korte svære Touge med en Kous i Enden der ligger paa Toppen af Under Masterne til at hænge Side Taklerne udi." [DMO] Sidetakler er gier, der benyttes til at hæve diverse tunge byrder på dæk, ud over siden eller ned i et lastrum. [KOF] "Hangere eller Topreeb. Bruges til at hugge Sidetaklerne i. De ere et Toug med Kous i hver Tamp; Bugten ligger med Øie om Masten, og i Kousene hugges Sidetaklerne. Hvor der kun er eet Sidetakkel paa hver Side, der er Hangeren og enkelt." [DMO] "Hangere paa Masterne til Sidetaklerne. Saaledes kaldes Touge, i hvis Bugt, naar de ere dobbelte, dannes et Vantøie, og i hvis tvende Ender indsplidses Kouse, hvori Hagen i den øverste Blok til Sidetaklerne hugges. Hangernes Antal angives almindelig i Spænd, og lægges med deres Øine omkring Mastens Top, førend Vanterne optages, og ere saa lange, at Kousene komme til at hænge omtrent lige for Svigtningen; dog er gjerne den forreste Hanger, hvor der er tvende, Kousens Tværvide kortere end den agterste." [FUN] hangerblok på stængerne, " de Blokke hvorudi Mærse dreye Reebene gaaer." [KOF] | |
| hangerblok | |
|
(-ken, -ke): " Saaledes kaldes den af Sidetaklets Gie- eller Tallieblokke, som hugges i Hangerne paa Masten." [FUN] | |
| hangerspil | |
|
(-let, -): [EL] " Ti stk. hangerspil af solid konstruktion og med smørenipler for aksel, anbringes så praktisk som muligt, et ved hver 5 tons bom. Tromle for topningswire kan frakobles tromle for hangerwire, således at topningswiren med håndkraft kan rulles tilbage på tromlen." (1954) [10542 p.60] | |
| hangerstød | |
|
(-det, -): " Underenden af Hangeren, hvor den hviler paa Overenden af den øverste Oplanger... Ofte forstaaes ved Hangerstødet Hangerens Underende." [FUN] | |
| hangerwire | |
|
(-n, -r): " De 20 bomme skulle lægges ned, måske skulle sværvægtsbommene også rigges af og surres. Hangerwirer, preventere og gerder skulle kvejles op." [SØF47/2004 p.11 sp.3] | |
| hankegarn | |
|
(-et, -): " De kobbede Garn har de fleste Steder afløst de tidligere, bl.a. i Store Bælt, almindelige Hankegarn, dvs. Garn, hvor Oversimen ikke var direkte forbunden med Linen, der bærer Flaadene, Drivtovet, men sænkede ca. ½-1 m under denne og forbundne dermed med flere, tilsvarende lange Liner, Hanke, pr. Garn." " Hankegarn, dvs. Sildegarn, hvor den øverste sime er fæstet ved Tougstykker - Hanke - paa indtil 1 Alens Længde til en Trosse, den saakaldte drivtrosse, i hvis Ende Fartøjet er fortøjet." " Ved Bornholm bruges Hankegarn, hvor Overliget med ca. 38 cm. Mellemrum er forbundet med en Korkline, Rebet, Garnrebet eller Manserebet ved ca. 90 cm. lange Hanke, Stropper eller Stjerte." [DAS p.75, OSA p.68, HAVFl p.88] Eng. overs. er normaltermen for hildingsgarn. | |
| Hansaprogrammet | |
|
Skibsbygningsprogram i Tysland under WW2. Programmet blev også virkeliggjort i Danmark, der byggede nogle få skibe efter tysk ordre. De nåede kun delvis at blive færdigproduceret inden krigens slutning. Hansaskibene - cirka 60 i alt - var gennemgående mindre fragtskibe på omkring 3.000 tons dødvægt. [SØFKLIP gr.07j] | |
| Hansaskib | |
|
" Hansa-skibsprojektet blev udtænkt i Tyskland under Anden Verdenskrig som erstatning for egen mistet tonnage og som erstatning for beslaglagt, senere krigssænket tonnage fra de okkuperede lande... [Kommissionen] mødte med et projekt med tre typer kulfyrede shelterdækkere: Hansa A: Længde 285 fod... 3.000 tdw. Hansa B: Længde 335 fod... 5.200 tdw. Hansa C: Længde 415 fod... 9.400 tdw." Meget få af skibene blev bygget. I Danmark blev bygget 21 skibe, der efter krigen leveredes til danske rederier. Tyskland nåede at modtage to A-skibe og 4 halvfærdige B-skibe. De færdiggjorte og leverede efter krigen var ændret på en række punkter, så fx dampskibene blev oliefyrede og nogle fik dieselmotor monteret. [SØF1996 nr. 41-42 p.15] | |
| harke | |
|
(-n, -r): Jernkam på lang stang med net under brugt til ålestangeri. [SØS1 p.157] | |
| Harmattan | |
|
NE-lig vind, der blæser fra Sahara ud i Den Guineiske Bugt fra novembers slutning til midten af marts. [NauM p.55] | |
| harmonikakøje | |
|
(-n, -r): " Alle besætningsmedlemmer havde enekammer - de fleste dog med harmonikakøjer." Tvivl om oversættelsen dækker den maritime harmonikakøje. [SØF6-7/2005 p.14 sp.3] " Jeg fik enekammer, der var indrettet med harmonikakøje. Det vil sige, at jeg havde underkøje, og i kammeret ved siden af, hvor Bent kom til at bo, gik hans overkøje ind over min." [SØF47/2004 p.11 sp.] | |
| harpestiv | |
|
(adj.): " Harpestivt siges om et Toug, der er meget stivt." [ILI p. 365] | |
| harpestykke | |
|
(-t, -r): " Saaledes kaldes den triangulaire Opfyldning som dannes af Træerne B, B, Fig. 1, Pl. 1, og som indesluttes af Forstævnen, Pæhnen og Skjæggetræet; Harpestykket klades ogsaa Opklodsningen i Skjæget eller paa Skjægetræet." På tegningen er B,B, vist som værende skråtstillet tømmer gående fra nederst forstævnen og forefter og opad mod bovsprydet. Tømmeret ligger inden for og boltet sammen med det forreste tømmer, skægttømmeret, og uden på og boltet sammen med pæntømmeret, der har et mere vandret forløb forefter fra forstævnen, hvor det udgår omtrent fra klyshøjden. Oversættelsen er vanskelig, da konstruktionerne ændrede sig gennem tid og tømmerdelene fik forskellige navne, men hovedparten af tømmerstykker, der indgår som udfyldningsstykker i midten af et bygningselement som skægget, kan kaldes for Yderstævnens dele benævnes ofte fra kølen og opefter som [FUN, BOUNTY p.35, BEL p.40, 10202 p.18] | |
| harpiks | |
|
(-en, -er): Harpiks fra nåletræer, der efter det er afkogt og renset ancendtes i træskibene til smøring af master og ræer for at beskytte dem mod den klimatiske nedbryning. [Röding] harpiks. [HAR] - en noget uautoriseret engelsk stavemåde. harpiksmaling. | |
| harpun | |
|
(-en, -er): " et Slags Kaste Spyd som bruges til at kaste i Valfiske for dermed at dræbe dem." [HAR, KOF, Röding] mindre harpun. [HAR] "…er udstyret med harpun til brug ved fastgørelse af en slæbetrosse." [DAS p.49, FISK p.310, NytfSøf 4/1990] | |
| harpunér | |
|
(-en, -ere): Besætningsmedlem på en hvalfangerbåd, der kastede eller afskød harpunen. [MM2/1995 p.177] | |
| harpunkanon | |
|
(-en, -er): Kanon, der med en sprængladning kan afsende en harpun for at dræbe en hval. [FKT p.39] | |
| harpunlog | |
|
(-gen, -ge): Slæbelog, hvor logmeteret sidder i eller på logflynderen, så loggen skal hales indenbords ved hver aflæsning. [Milevognen p.116, PSØM p.309] | |
| Hartshalss | |
|
Hartshalss eller Hartzhalss er Benedichts navn for Hirtshals i Vendsyssel. [BEN p.255] | |
| hav | |
|
(-et, -e): Større og største vandområder. [HAR] Vandmængde på de naturlige fordybninger på jordoverfladen. Vandet dækker 71 % af klodens overflade. 7 % af havet har dybder under 200 m. 88 % har dybder over 1000 m. [LIH p.7, TUS p.338] åbent hav: [ABC] havenes frihed: Først nævnt i 1609 af hol. Hugo Grotius i skriftet Mare Liberum. Senere har USA's præsident Wilson foreslået: Alles ret til sejlads på havene både i krig og fred. Naturret nu fastslået i havretskonventionen. [SØT11] havsens bund: | |
| havanlæg | |
|
(-et, -): Ved havanlæg forstås platforme o.a. anlæg til brug i forbindelse med efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden under havbunden samt rørledninger og andre anlæg til transport af sådanne råstoffer. havanlægslov. mobile havanlæg. [DS868+878+895/7, SØV p.76] | |
| havarere | |
|
(vb): Beskadige, forlise. [Saint] | |
| havari | |
|
(-et, -er): Skade på skib, maskineri eller ladning. [HAR, Röding, Saint] havari, ordinært. [Röding] havari partikulært. [HAR] havari, simpelt. [Röding] havari (-et, -er):1. Fejl på apparat. system failure. Defect in the radar. 2. Skade på noget, fx maskine. damage (to the engine) // loss / average // break down. 3. Havari i sølovens forstand. average. Almindeligt / fælles havari = havari grosse. Der foreligger h.g., når en ekstraordinær opofrelse foretages for til fælles frelse at redde værdier, der sammen er udsat for fare på søen. general average. There is a g.a. act when, any extra ordinary sacrifice is intentionally [done] for the common safety for the purpose of preserving fromperil the property involved in a common maritime adventure. "Hertil kommer så ladningstabet ved havari grosse og tidstab" [SØF5/93p4sp4] Partikulært havari: particular average. 4. Tab (af skib). loss (of ship) / shipwreck / wreck. [OLI24, SØR57, YAR - YAR] almindeligt havari: [DS224+870, FOR35, SØT127] lide havari: be wrecked / damaged. partikulært havari: [FOR35] | |
| havariattest | |
|
(-en, -er):
| |
| havaribekæmpelse | |
|
(-n, -r):
[ORL p.256] | |
| havariberegning | |
|
(-en, -er):
| |
| havaribesigtigelse | |
|
(-n, -r):
| |
| havaribidrag | |
|
(-et, -):
| |
| havariekspert | |
|
(-en, -er):
| |
| havarifordeling | |
|
(-en, -er):
[SØR p.60] | |
| havarifordring | |
|
(-en, -er):
| |
| havari grosse | |
|
(fr/eng): " I praksis fungerer det sådan, at når et rederi har en større skade på sit skib, hvor det har været nødvendigt med forsæt at påføre ekstra omkostninger for at redde lasten, mandskab og skibet fra en fælles fare, kan det vælge at erklære havari grosse." [HAR, SØF9/2004p4sp3] havarie grosse. [Röding] " Efterfølgende er det blevet erklæret for havari grosse, hvilket kan ske, når det har været nødvendigt at påføre ekstra omkostninger for at redde last eller skib. Derefter skal alle, der har fået reddet værdier (reder og ladningsejere) være med til at betale for bjærgningen." [SØF 21/2007 p.8 sp.3] havarigrosse behandling. havarigrosseklausul. havarigrosseskade. havarigrosseudgift. | |
| havariindeståelse | |
|
(-n, -r):
[ADM p.260] | |
| havarikommission | |
|
(-en, -er):
[DS p.870, FOR p.35] | |
| havariopgørelse | |
|
(-n, -r):
| |
| havariprocent | |
|
(-en, -er):
[SØR p.60] | |
| havarirapport | |
|
(-en, -er): Rapport, der efter et havari udfærdiges om bord af enten skibsfører, maskinchef eller tilkaldt havariekspert. [SØF30-31/2004 p.9 sp.5] | |
| havarirulle | |
|
(-n, -r):
[ORL p.371] | |
| havariskade | |
|
(-n, -r):
| |
| havariskole | |
|
(-n, -r): " Indenfor søværnet lægges der stor vægt på skibsbesætningernes uddannelse i havaritjeneste, hvorfor der er stillet forslag om etablering af en særlig havariskole, og det ville kun være naturligt, om denne også kunne betjene handelsflåden." [SØF4/2005 p.26 sp.2, EL, ORL371] | |
| havarispecifikation | |
|
(-en, -er):
[ADM p.118] | |
| havarist | |
|
(-en, -er): Skib, der på grund af skade på skrog, maskineri eller andet det tilhørende ikke kan manøvrere eller ikke er sødygtigt. [D/E, EL, KAP113, REDVæs 5/1994] | |
| havaritjeneste | |
|
(-n, -r): " Indenfor søværnet lægges der stor vægt på skibsbesætningernes uddannelse i havaritjeneste, hvorfor der er stillet forslag om etablering af en særlig havariskole, og det ville kun være naturligt, om denne også kunne betjene handelsflåden." [SØF4/2005 p.26 sp.2, ORL p.256] | |
| havblik | |
|
(adj): Helt stille hav uden krusning på vandet, ingen vind. [Saint, SØF39/2003 p.2 sp.6] | |
| havbrug | |
|
(-et, -): Erhvervsanlæg til produktion af fisk, der drives i bassiner eller anden form for aflukke. [EfS2/1991, FISK332, KortA - 5011 - NtMchart 2581] | |
| havbugt | |
|
(-en, -er): Havets indskæring i kysten. [HAR, DMO] lille havbugt. [HAR] stor og dyb havbugt. [HAR] | |
| havbund | |
|
(-en, -e): Havets faste bundoverflade eller mere eller mindre af det underliggende faste stof.
" Ved den dybe havbund forstås den havbund og dennes undergrund, der ligger uden for grænserne for national jurisdiktion." [LOV393-2003] Som eufemisme benyttes på engelsk slangudtrykket " I kystnære marine områder er omsætningen i havbunden (sedimentet) en vigtig del af kvælstofskredsløbet." | |
| havbundsprofil | |
|
(-en, -er): Formen på havbunden samt bundformen aftegnet grafisk fx en lavvandet skrånende bund. [NatVerd79(KLIP), NAV1 p.38, NAV4 p.9, Pjece3] | |
| havbækken | |
|
(-et, -er): " [Havet X] opfattedes tidligere som det mindste Ocean, medens man i Nutiden regner det for et Middelhav, med hvilket Navn Krümmel betegner et underordnet Havbækken, der omsluttes af store Landmasser." [NauM p.142, SAL] | |
| havbåd | |
|
(-en, -e): Fiskefartøjer, der benyttes til fiskeri på åbent hav. I 1800-1900-tallet særligt både, der benyttedes fra åben strand. [9403 gr.17, Bådebyg. p.348+350, H&S65 p.112] | |
| havdige | |
|
(-t, -r): Dige opført langs en kyst til beskyttelse af det idenforliggende lave land. [Turist74 p.15] | |
| have | |
|
(vb): I udtryk som: have luven. "Siges om et Skib, der er til Luvart af et andet." [DMO] [HAR] have rum sø. " Være i tilstrækkelig Afstand fra Land, Klipper eller Grund, saa Skibet har Plads til at dreie, lendse osv. uden Fare for at forlise." [DMO] [HAR] | |
| havflade | |
|
(-n, -r): Dss. havoverflade. [NAV1 p.88] | |
| Havforskningsråd, Det Internationale | |
|
" ICES er et internationalt og objektivt videnskabeligt organ, der rådgiver EU og nationale myndigheder om fiskeri, fiskebestande og havmiljø i Nord Atlanten og tilgrænsende områder." [FOH p.120] | |
| havfrue | |
|
(-n, -r): Mytisk kvindelig skikkelse, der lever i havet. [HAVF p.183, KbhH1/1990] | |
| havfyr | |
|
(-et, -): Fyrtårn placeret til søs på skær eller kunstigt underlag. [UND p.237] E. Termen forekommer ikke i KORT 1. | |
| havgal | |
|
(adj): Slang for søsyg. [SøensF] | |
| havgus | |
|
(-en, -): Tåge over land opstået ved kold havluft blæser ind over et varmere landområde. [DdkVejr - EL] | |
| havis | |
|
(-en, -): Is, der er dannet på det åbne hav af og i saltvand (eller i Østersøen). [BalSIce, HIS3-3111, NauM p.131] | |
| havkapsejlads | |
|
(-en, -er): Kapsejlads på åbent hav med større lystfartøjer. [KAP p.123] | |
| havkapsejladsbåd | |
|
(-en, -e): Fartøj konstrueret til kapsejladser på åbent hav. Bygges efter RORC Royal Ocean Racing Club, IOR International Offshore Rule eller SORC Scandinavian Offshore Racing Clubs regler. [S&M] | |
| havkrydser | |
|
(-en, -e): Generisk navn for søgående lystfartøjer, oftest af en vis størrelse. [S&M, TUR] | |
| havmand | |
|
(-manden, -mænd): Mytisk væsen af hankøn, der lever i havet. [HAVFR] | |
| havmandstro | |
|
(-en, -): Tidselplante, Eryngium maritimum, også lydende navnet strandmandstro. [SØS1 p.41] E. havmandstro er nævnt som nordjysk, Han Herred. [PLA] | |
| havmiljø | |
|
(-et, -er): Begreb omfattende biologiske og fysiske processer og tilstande i havets dyreliv og planteliv. [RuteT, STCW] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste del af H ordene havn til ht-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 23.1.2012 | Gå til forkortelseslisten |