Maritim ordbogBogstav H anden del. Stikord fra havn til htOpdateret 1. april 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| havn | |
|
(-en, -e): 1. Bugt eller indløb med helt el. delvis beskyttelse for vejrliget, hvor skibe kan ligge sikkert. Naturhavn. [DMO, SØS1 p.28.] E. ON: höfn = sted hvor ting opbevares. 2. Beskyttet anlæg for skibes anløb. Havneanlæg. Konstruktion med forbindelse til sejlbart farvand, og i eller ved hvilken skibe kan ligge sikkert for vejr og foretage lastning og losning, havneby. "Havn, en fra Søen aflukt Bugt, hvor Skibe kan ligge med Sikkerhed." [KOF Röding, Saint] havn. [HAR] havn langt fra søen. [HAR] havn nær ved søen. [HAR] frihavn. [Röding] inderste af en havn. [Röding] lille havn i betydningen en vig eller bugt med sikker ankerplads. [HAR, Röding] havnen er fuld af skibe. [HAR] "Havn som er beskudt for vind." [Röding] løbe i en havn. [Saint] mellemhavn. afgå fra en havn. anløbe en havn. forlade en havn. løbe ind i en havn. nå havn. [YAR p.11] E. " Ordet havn betegner oprindelig en god og tryg ankerplads for fartøjer." Havne kan inddeles efter beliggenhed i: naturhavne, åhavne, norhavne, fjordhavne, sundhavne og strandhavne. [DANHAV p.3+9] 3. Ledingsområde. [FlFø p.11] | |
| havneadministration | |
|
(-en, -er): En havns myndighed, der sørger for, at alt i havnen fungerer og er ansvalige over for ejer og myndigheder. " En Commission af Embedsmænd og Borgere til hvilken Havnens Bedste, Bolværkers og Broers Vedligeholdelse, o.desl. er overdraget." [DMO] | |
| havneafgift | |
|
(-en, -er): Dss. bolværkspenge, bolværksafgift. [SKT p.74] | |
| havneafsnit | |
|
(-tet, -): Del af en havns område, fx. passagerhavn, frihavn, en kaj af flere etc. [KbhH 1/1990] | |
| havneaktivitet | |
|
(-en, -er):
[KbhH 1/1990] | |
| havneanløb | |
|
(-et, -): Ankomst og ophold af skib i en havn. [NAV4 p.243, SML p.19] | |
| havneanordning | |
|
(-en, -er): De forskrifter, der gælder for havnens drift. " Hvert ankommende Skib forsynes med denne Anordning." [DMO] | |
| havnearbejder | |
|
(-en, -e): Arbejder, der foretager lastning og losning af et skibs ladning. Tidligere var havnearbejdere løsarbejdere. I dag er mange specialarbejdere eller funktionærer med en uddannelse i betjening af kompliceret maskineri og redskaber. [KbhH1/1990, LAB p.9, SML94 p.14, EST] | |
| havneassistent | |
|
(-en, -er): Funktionær ved et havnevæsen. Havneassistenter tager sig af det praktiske arbejde i forbindelse med betjening af havnens kunder. [KbhH1/1990] | |
| havneballast | |
|
(-en, -er): Ballast indtaget eller losset i en havn til stabilisering af et skib under lastning og losning. [OLI p.35] | |
| havnebassin | |
|
(-et, -er): Afdelt vandområde med tilstrækkelig dybde og kajlængde, hvor skibe kan ligge fortøjet. Bassiner kan være lukkede med sluseporte i tidevandsfarvand. [HAV p.56] | |
| havnebetjent | |
|
(-en, -e): Funktionær ved et havnevæsen eller embedsmand ved politiet med særlige pligter i en havn. [KbhH1/1990] | |
| havnebus | |
|
(-sen, -ser): Dss. vandbus. Offentlig rutesejlads mellem forskellige dele af en havn. [SØF43/2003 p.1 sp.1 + p.3 sp.1] | |
| havnedybde | |
|
(-n, -r): Vanddybden i en havn. [BÅD12/1989] | |
| havnedæk | |
|
(-ket, -): Dæk på turret-dæksskibe. [SØM22 p.102, IMK p.875] | |
| havnefacilitet | |
|
(-en, -er): Hjælpemidler og serviceforhold, der stilles til rådighed i en havn til brug for skibe, der anløber. [LAB p.144] | |
| havnefoged | |
|
(-en, -er): Funktionær ansat i en havn til at udføre arbejder med havnens skibsanløb, ordensopgaver, tilsyn med vedligeholdelse m.v. [KbhH 1/1990] " En Betjent, der arrangerer Skibenes Anlægning ved Bolværkerne til Losning og Lastning, paaseer, at Havneanordningerne efterleves, og melder til Administrationen om noget Misligt forefalder i den ham anbetroede Havn." [DMO] | |
| havneforordning | |
|
(-en, -er): Dss. havnereglement. | |
| havnehoved | |
|
(-et, -er): " Naar en Havn dannes af en i Søen udløbende Dæmning, saa kaldes dennes yderste Ende Havnehovedet." [DMO] | |
| havnehul | |
|
(-let, -ler): Dss. havneindløbet, mundingen mellem havnemolerne. " Skibsføreren meldte afgang på kanal K og meldte igen, da færgen var mellem havnemolerne. Fra havnehullet styredes 065° - 070° for at give plads til PERNILLE." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.7] | |
| havneindløb | |
|
(-et, -): Sejlløbet mellem dækmoler eller anden form for adgangsgivende befæstelser af havnens område. | |
| havnekaptajn | |
|
(-en, -er): " Kommandanten i Havnen, eller den der vedligeholder Orden." [KOF] [TfRedn. 5/1989] " En Mand (almindelig gammel Sømand), der paaseer, at Havneanordningerne efterleves, samt at Ringe, Pæle, Fortøining o.s.v. ere i forsvarlig Stand." [DMO] | |
| havnekendingsnummer | |
|
(-nummeret, -numre): Nummer, der af myndighederne tildeles fiskefartøjer. [DS p.105+124] | |
| havnekommission | |
|
(-en, -er): " Havne-Commission. Det samme for de mindre Søstæder som Havneadministrationen er for de større." [DMO] | |
| havnekontor | |
|
(-et, -er): Havnemyndighedernes kontor, hvorfra havnen administreres. [North Sea Pilot 1997 p.XII, DMO] | |
| havnelods | |
|
(-en, -er): 1. Lods, der vejleder skibene i havn. 2. Sejladshåndbog med besejlingsinformation. [EfS 2/1991 *173, Lods p.15+73, S&M, SØR p.118] | |
| havnelodsning | |
|
(-en, -er): Lodsning i en havn foretaget af en havnelods. [EfS 2/1991 *173, Lods p.15+73, S&M, SØR p.118] | |
| havneløb | |
|
(-et, -): Indsejlingen til en havn. " Hvis et skib går ned i havneløbet og spærrer indsejlingen eller tørner ind i en kaj, så færgedrift --- må stoppes .." [SØF34-35/2004 p.9 sp.1] | |
| havnemester | |
|
(-steren, -stre): Ældre titel for havnefoged. [Röding] | |
| havnemotor | |
|
(-en, -er): Motor, der i havn leverer kraft til belysning og spil m.v., når hovedmaskineriet er stoppet. [ABC] | |
| havnemunding | |
|
(-en,-er): Dss. havneindløbet. Området mellem en havns dækmoler eller anden afgrænsende beskyttelse. [HAV p.48, SML p.19] | |
| havnemyndighed | |
|
(-en, -er): Myndighed, der har ansvar for en havn og udsteder retningslinjer for dens benyttelse, vedligehold og øvrige orden- og ejendomsforhold. [EL] | |
| havnemærke | |
|
(-t, -r): Farvandsafmærkningen, der leder ind til en havn. [DMO] | |
| havneområde | |
|
(-t, -er): En havns område. Udtrykket kan dække både havnens landområde og dens farvandsområde. [EST, NAV1-46] | |
| havneophold | |
|
(-et, -): Et skibs tidsmæssige anløb af en havn. [ADM p.4] | |
| havnepenge | |
|
(--, -ne): Afgift for at benytte en havn. Pålægges alle besøgende fartøjer. [DMO, Röding, Saint, SKT p.74, S&M] | |
| havneplads | |
|
(-en, -er): Især for fritidsfartøjer: kaj- eller broplads som fast plads til fartøjet i en havn. [POL 30/12 1989] | |
| havnerapport | |
|
(-en, -er): Rapport udfærdiget af et fragtskib efter anløb af havn for losning eller lastning. Rapporten sendes til rederiet med angivelse af forbrug af tid, penge, mængder etc. [ADM p.210, LAB p.21] | |
| havnereglement | |
|
(-et, -er): Ordensregler for en havn. [POS p.46, STCW p.3] | |
| havneregnskab | |
|
(-et,-): Regnskab udfærdiget om bord på et skib over dets omkostninger i forbindelse med et havneanløb. [DS p.105+124, SKR p.53] | |
| havnerende | |
|
(-n, -r): Indløb til en havn. Ordet rende er gerne benyttet om mindre løb, mens større betegnes med fx kanal. | |
| havnesjover | |
|
(-en, -e): Dss. havnearbejder, løsarbejder, der antages per job af arbejdsgiveren. [ÅHAV p.10, SøensVerd.1960-61 p.50] E. sjover kommer fra hol. fra ordet sjouwer, afledt af sjouwen = arbejde hårdt, arbejde som løsarbejder. [DDO] | |
| havneskriver | |
|
(-en, -e): Embedsmand ved toldmyndighederne, der fører kontrol med ankommende og afgående skibe og deres lastning og losning af varemængder. [DMO] | |
| havneslæber | |
|
(-en, -e): Slæbebåd, der operer i havneområder. [SØF21/2004 p.8 sp.6] | |
| havnestatskontrol | |
|
(-len, -ler): " Danske skibe får noteret flere fejl og mangler end tidligere ved havnestatskontrol - PSC syn." [Skipperen Aug-2008 p.5, BI p.4, NytfSøf 14/1993 p.1, SØF31/1994] | |
| havnetakst | |
|
(-en, -er): Afgift per enhed for at benytte og anløbe en havn. Takstenheden kan være tonnage, længde langs kaj og multipliceret med tidsfaktoren. | |
| havnetid | |
|
(-en, -er): Det tidsforløb, der skal tillægges månens lokale kulminationsklokkeslæt for at få højvandets tidspunkt på stedet. [DMO, NAV1 p.299, S&M] | |
| havnetrafik | |
|
(-ken, -ker): Anløb og betjenening af skibe og eventuelt landtrafik i og ved en havn. [MÅL p.36] | |
| havnevagt | |
|
(-en, -er): Personen, der om bord på et skib har vagten under et havneanløb, særligt brugt om nattevagten. Udtrykket kan også dække selve vagtsbegrebet. | |
| havnevedtægt | |
|
(-en, -er): Dss. havnereglement. | |
| havnevæsen | |
|
(-væsenet, -væsner): Dss. havneadministration. | |
| havområde | |
|
(-t, -r): 1. Inddeling af oceanerne med det formål at standardisere nødradioudstyr i skibene efter afstand og trafik af hensyn til redningsoperationer. Inddelingen er i A1, A2, A3 og A4. Se under A1-område [NP285/2002 p.5] følsomt havområde: [EfSApril2003] særligt havområde: " I denne bekendtgørelse omfatter de særlige havområder Middelhavsområdet, Østersøområdet, Sortehavsområdet, Rødehavsområdet, Golfområdet, Nordsøområdet, Det Antarktiske Område og Det Storcaraibiske Område, som omfatter den Mexicanske Golf og det Caraibiske Hav," [BEK 1/5 2008 om udtømning af affald m.v.] Områdernes betegnelse dækker over miljømæssige forhold, hvor de nævnte have på grund af størrelse, trafikmængde, klima, udledning er betegnet som særlige risikobetonede områder for dyre- og planteliv. [ADM p.158, BEK 180 15/4 1981, DS p.585+784, FOH p.111, OLI p.8, RadSys p.30] | |
| havoverflade | |
|
(-n, -r): Øverste lag af vand i et ocean. [LAB p.68, EST] | |
| havpige | |
|
(-n, -r): Dss. havfrue. [H&S 1967 p.11] | |
| havpram | |
|
(-men, -me): Fartøj, der fra åben strand kan søsættes og benyttes til fiskeri. [9403 gr.17, Bådebyg. p.352 + Note 18 p.II] | |
| havrebark | |
|
(-en, -er): "… den franske forbindelse, der var rederiet Pappas og Presser i Le Havre - deraf navnet Havre-barker." Barkskib, der fra dansk reder gjorde rejser på og for Le Havre shippingfolk. [SØF 50/1992 p.11] Særligt dansk udtryk, der ikke giver direkte mening oversat uden en tilhørende forklaring. " Havrebarkerne repræsenterede en ny partrederkonstruktion i Marstal, hvor man entrerede med ikke bare fremmede, men også internationale investorer... Som skibsfører var X.X. kommet til Le Havre og havde her mødt Y.Y., den ene af de franske redere." Mødet resulterede i, at to franske redere satte penge i barkskibe, som de danske søfolk inspicerede, udvalgte og købte på de franske principalers vegne. Skibene kom under dansk flag og blev sejlet af danskere skippere, hvorfor de i Danmark omtaltes som havrebarkerne. [MK 34, p.54] | |
| havret | |
|
(-ten, -ter): De juridiske internationale aftaler, der gælder for sejlads og og andre forhold på havet. [STCW p.5] | |
| havretskonference | |
|
(-n, -r): [STCW p.5] | |
| havretskonvention | |
|
(-en, -er): Nedskreven aftale mellem mange lande om regler, der regulerer internationale forhold i forbindelse med havet og trafik, forurening og afgrænsninger. [Navigatør 4/1993, NytfSøf 14/1993 p.8] | |
| havskib | |
|
(-et, -e): "… skibsejerne. - En sådan havde f.eks. tre havskibe hvert med ti mand og et med seks." [Danmark i Fest og Glæde] | |
| havsnød | |
|
I udtryk som: være i havsnød: Dss. være i fare på grund af søens tilstand eller skibets sødygtighed etc. [DMO, DS p.205, S&M] | |
| havstok | |
|
(-ken, -ke): Den del af havet, der ligger nærmest kysten og rækker ud til sejlbar dybde eller den del af strandkanten, hvor bølger løber ind og aflejrer sand og tang, men flere definitioner på ordet findes. Se evt. www.ordnet.dk for definitioner. [RED p.36] | |
| havstrøm | |
|
(-men, -me): Vandret bevægelse af vandmasse i ocean. Havstrøm løber uden hensyn til tidevand og er karakteriseret ved regelmæssighed enten cyklisk eller i almindelighed vedvarende og foruddefineret bevægelse. [NauM p.142, SKT p.279, TVER p.217] | |
| havtest | |
|
(-en, -s): " Men skibet som sådan rystede i øvrigt prøvelserne af sig ubesværet. Det samme gjorde skibet efter de første alvorlige havtests, hvor de nye tanker omkring skrogformer m.v. skulle stå deres første prøver. [SØF50/2004 p.10 sp.2] | |
| havtåge | |
|
(-n, -r): Advektionståge, der dannes, når luft over varmere overflade transporteres hen over koldere vandoverflade, så det flyttede luftlag nedkøles til under dets dugpunkt. [NauM p.64] | |
| havundersøgelse | |
|
(-n, -r): Videnskabelig undersøgelse af hydrologiske eller andre naturvidenskabelige forhold i havet og i havbunden. [NauM p.143] | |
| havvand | |
|
(-et, --): Den mængde og type vand, der indeholdes i havet. Havvand er generelt karakteriseret ved sit indhold af mineraler og salte, men også forurening og vegetabilske og animalske enheder i vandet indgår i en komplet beskrivelse af havvand [ABC, NauM p.10+127, 6576] | |
| havvild | |
|
(adj.): Faret vild på havet.
[K034, Ramskou Solkompas p.29] | |
| heavyliftskib, heavylifter | |
|
(-et, -e): Skib indrettet til at tage store tunge elementer om bord. De har oftest egne sværgodskraner om bord. [SØF37/2004 p.12 sp.4 + 10/2004 p.14 sp.4, SØF2/1991] | |
| heeling-system | |
|
(-et, -er): Overvågnings- og alarmsystem for et skibs krængning og udligning ved flytning af vægte, fx tankindhold, så krængning minimeres, og hvor for store krængninger fx får kranoperationer til at stoppe. Typisk installeret i offshore konstruktionsfartøjer. [SØF34-35/2003 p.7 sp.2] | |
| hefnerlys | |
|
(-et, -): Enhed for måling af lysstyrke. Enheden af styrke omtrent som et julelys. Nu er Hefnerlys internationalt fra 1954 erstattet af candela. 1 hefnerlys ca. 0,92 candela. [DaSøSø p.590, H&S46 p.103] E. navn ca. 1885 efter tyskeren Friedrich von Hefner-Alteneck, død 1904. | |
| hejs | |
|
(-et, -): En eller flere grupper af signalflag sat på samme flagline. [PSØM p.288, SIG, DST p.266] | |
| hejse | |
|
(vb) heyse, hidse gl.: Bringe noget højere op ved hjælp af tov eller talje. Hejse fx et sejl: [DMO, HAR, KOF, MOR120, Saint, DSH, Dannebrog p.8, ABC] "Heise. Er ved Hjelp af en Tallie eller en Gie at hæve (heise op) en Vægt til en vis Høide. Man kalder det at heise i en Tallieløber, naar Tallien staaer op og ned, selv om Løberen er skaaren igjennem en Fodblok, saa at den har en horizontal Fart; viser derimod Tallien horizontal, saa at Gjenstanden, som den skal bidrage til at bevæge, ikke skal løftes, men kun gives en anden Plads efter Længden, kaldes det i Almindelighed at hale i Løberen." [FUN] hejse et sejl, hvis skøder står fast. [HAR] hejse flaget. [HAR] hejse flaget i sjov. [HAR] hejse hånd over hånd. [KOF] hejse i top. [Saint] hejse i top, " Stræk-Fald, Opmuntring til Mandskabet naar Mærseylene hidses, at de skal strække dem vel, og snart faae dem i Top." [KOF] hejsende part. " Det samme som halende Part, dog bruges Ordene: heisende Part kun om Tallier eller Takkelage, som farer vertikalt." [DMO] hejs med kraft, " Ordre til at andvende alle Kræfter for at hidse noget op." [KOF] hejse på halv stang. [Saint] hejsende part. [HAR] hejs så småt, " Ordre at hidse noget med Forsigtighed." [KOF] | |
| hejsebåre | |
|
(-n, -r): Båre, hvorpå en skadet person kan fastspændes, så båren kan hejses i lodret stilling. " [www, MedB-II-3-15] | |
| hejseline | |
|
(-n, -r): Line anvendt til fx at hejse et sæt signalflag med. " [MarS, DST p.269] | |
| hejsemiddel | |
|
(-let, -ler): Udtryk, der omfatter det grej, der anvendes ved losning og lastning såsom kroge, slæng, stropper, wirer, bomme og kraner. [SKT p.268+369, KNI p.144, NIC p.245] | |
| hejseskorsten | |
|
(-en, -e): Skorstenstype monteret på tidlige dampskibe, der kunne sænke den ned i maskinrummet, når skibet blev fremdrevet med sejl, og hæve den til fuld højde under maskinkraft. [KØN p. 360] | |
| hejseskrue | |
|
(-n, -r): Skrue moteret på tidlige dampskibe, hvor den kunne frigøres fra skrueakslen og trækkes lodret op gennem en brønd til dækket, for ikke, når skibet blev fremdrevet af sejl, at kunne bremse farten. [KØN p. 347, TUS p.85] | |
| heks | |
|
(-en, -e): 1. Gl. Hex. Dss. sjækkel. Deraf også heksebolt = sjækkelpinden. [ABC, DMO, FUN, HIS2-1325, SES p.62, S&M, TUR] 2. Kædeled, der kan åbnes. [DSH, NIC p.97] 3. Dss. savlyster, men oftest kun med modhager på den nederste del af tænderne. [Dkkanfiskeri? før i.22] | |
| hel | |
|
(adj): I udtryk som: helt bagbord. Dss. hårdt bagbord. [DMO, HAR] helt i læ med roret. Dss. hårdt i læ. [DMO, HAR] helt op med roret. Dss. helt op. Rorpinden lægges helt til luv side [DMO, HAR] helt spant. " Her under forstaaes de Spanter, som bestaae af tvende Træer og som have en Bundstok." [FUN] | |
| helbefaren | |
|
(adj.): " En person som vil passere for helbefaren bør billig kunne svare til følgende poster, nemlig først forstå sit kompas og derudi springe frem og tilbage, dernæst vide at stå til rors og styre vel, såvel udi hårdt som magsvejr, forstå sig at gøre rede, hvorledes alt tovværket indskæres, hvorledes tovene skal opskydes og belægges, hvorledes sejlene skal anslages og igen rebes, vide at splejdse, knobe og kende såvel det stående som løbende redskab samt fire strenge tove, og hvorledes varpningen det ene kabeltov skal surres på det andet, vide at gøre alle slags steg samt være vel beløben udi alle slags skibsredskab." [NJUF p.133, ex Admiralitetet 25/06 1705] Stillingsbetegnelse omkring 1780 for en sømand, der havde sejlet i mindst 6 år. [MHT 3/1986 p.7] helbefaren matros. [DMO, HAR, DaSøSø p.695] Hist. definition af udtrykket i [NJUF p.133] | |
| helbefragtning | |
|
(-en, -er): Befragtning af helt skib. " Rejsebefragtning kan være helbefragtning, delbefragtning eller stykgodsbefragtning. Delbefragtning foreligger, når aftalen omfatter mindre end et helt skib eller en fuld ladning og der benyttes certeparti." [BEF p.12, Lovbekendtgørelse nr. 141 af 01.04.1985 § 71, overs. JM] I EU-leksikonet findes ordet ikke. De engelske udtryk definerer generelt en befragtning som en rejsebefragtning eller en tidsbefragtning, hhv. " | |
| helbredstilstand | |
|
(-en, -e): Sundhedstilstand. [STCW p.5] | |
| helcharter | |
|
(-en, -e): Dss. helbefragtning - se ovenstående. [SØT p.44] | |
| HELCOM | |
|
Organisation for sikkerheden til søs i Østersøområdet. Medlemmerne er staterne med kyststrækning til Østersøen. " Successen med etableringen af HELCOM overvågningssamarbejdet i Østersøen søges nu (delvis) overført til Nordsøen ..." [SØF44/2003 p.11 sp.5 + 23-25/2003 p.9 sp.4 + 12/2004 p.1 sp.1] | |
| helde | |
|
(vb) nu: hilde: Sammenbinde, forene, holde sammen. [Saint] | |
| helding | |
|
(-en, -er) nudansk: hilding: Sammenbinding på trosse. [Saint] | |
| heldækket | |
|
(adj.): Om båd, der er forsynet med et vandtæt dæk fra for til agter over vandlinjen ved dybeste nedlastning. [MfS3/2003 p.72, DS p.801] "Heelt Dæk. Siges om Skibets øverste Dæk, naar det ikke har Kule, Ophøininger, og ei heller har Hytte eller Bakke." [DMO] | |
| heldæksbåd | |
|
(-en, -e): Båd, hvor der findes et vandtæt dæk gående fra for til agter. [SEH p.6] | |
| helidæk | |
|
(-ket, -): Helikopterdæk. [SØF24-25/2003 p.3 sp.3] | |
| helikopter | |
|
(-teren, -tere): [ABC, DS p.895, NtM] | |
| helikopterdæk | |
|
(-ket, -): Dæk eller dæksafsnit på et skib, hvor en helikopter kan lande. Helikopterdæk skal være fri for opstående eller andre forhindringer, og der må ikke findes løse genstande, der kan løfte sig op i slipstrømmen fra rotorbladene og derved bringe luftfartøjet i fare. Helikopterdæk skal være afmærket med bemaling og lys. "Der skal på anlægget være en person, der kan fungere som helikopterdækleder. Denne person skal være særligt uddannet til og trænet i varetagelse af helikopteroperationer." [ABC, DS895, OO47] | |
| helikopternet | |
|
(-tet, -): Kraftigt net ca. 15 x 15 meter til udlægning over helikopterdækket for at forhindre udskridning. [Harboe p.5.13] | |
| helikopterplatformskib | |
|
(-et, -e): " Og det er ikke helt ligetil at få en rolle som helikopterplatformskib til at passe ind med stor funktionalitet som ro/ro-skib." [SØF50/2004 p.10 sp.2] | |
| heliocentrisk | |
|
(adj.): Betydende med solen i midten. Benyttet om vores verdensbillede med planeterne kredsende om solen. Den ældre opfattelse var et geocentreret verdensbillede med jorden i midten. [NAV6 p.333] | |
| heliograf | |
|
(-en, -er): Signalspejl, der kan sende lysglimt ved at spejle solen og sende dens stråler ud i en anden retning mod en modtager. Heliografer var del af nødudstyret i redningsbåde og flåder, om de stadig er omfattet af bekendtgørelsen om udstyr er ikke undersøgt (2011). [NP134 KLIP] | |
| heliometer | |
|
(-teret, -tre): Intsrument med hvilket man - som navnet siger - kan måle solens diameter men også andres himmellegemers afstande til hinanden. Spejlinstrument med en todelt linse, hvis ene halvdel kan bevæges med mikrometerskrue, hvorved de to spejlhalvdeles billeder kan bringes til at berøre hinanden. Dette giver en vinkelafstand som måleresultat. [K128 Randier] | |
| helle | |
|
(vb): Sammenføje med bestemte knob to trosser. "... helle trosser sammen." - " At helle er at forene tvende Varpetrosser til hinanden ved Hielp af en Helling." [FUN] [TAFM p.390 - 300, DMO] " Helle, at sammenføje to Varp eller Lign. ved et Stik, som kaldes en Helling." [ILI p. 365] | |
| hellebændsel | |
|
(-bændslet, -bændsler): " De Bændsler, som bruges til at gjøre denne Helling." [DMO] [Benzon] | |
| hellegat | |
|
(-tet, -ter) helgat, hællegat: Forrådsrum for bådsmandens stores. Kun anvendt i orlogsflåden. Rum i forskibet, hvor bådsmand og tømmermand har ders redskaber og gods. Rum i lasten på banjen til opbevaring af forskelligt varegods (= reservegods). [FUN, DMO, HAR, Röding, Saint] " et Rom for i Bougen af et Skib, hvor Baadsmanden bevarer sit Vahregods af Tougværk, Blokke etc." [KOF] [ABC412, DSH, H&S54 p.10, Jylland7472, S&M, TOP p.13] E. af hel = helvede og gat = hul. | |
| hellegatsbakke | |
|
(-n, -r): Den samlede del af mandskabet, der er tilkommanderet tjeneste i forbindelse med forvaltning af stores, der opbevares i hellegattet. " ... at anbefale disse Elever under Chefens omhyggeligste Omsorg at erholde den meest muelige Underviisning inden Skibsborde, ligesom vi til den Ende vilde, at disse Elever ikke ansættes i Skibet til Hellegats-Bakken, at de af Chefen ansættes til den dueligste Underofficier, eller, hvor der er flere duelige Underofficierer fordeles til dem..." [SUN p.55] | |
| hellegatsfolk | |
|
(-et, -ene): De søfolk, der er tildelt opgaver i forbindelse med forvaltningen af stores og andet udstyr opbevaret i hellegattet.
[VF p.276] | |
| hellestik | |
|
(-ket, -): Se helling. [FUN] | |
| helligdag | |
|
(-en, -e): Område i malerarbejde, hvor malingen utilsigtet mangler. [TAFM57/41, DSH] | |
| helling | |
|
(-en, -er) gamle former: hælling, helding: 1. Gl. for ophalerbedding. [Röding] " Helling, Helding. En Beding eller et skraatliggende Anlæg, hvor Fartøier hales op for at blive reparerede." [FUN, H&S72 p.138] " En Beding eller Bankestok, hvorpaa Skibe kunne ophales til Reparation." [DMO] 2. Knob, især på rebbåndene. Dss. Hellestik. [Röding] "Hælling, en Sammenføyning af toe Touge paa Hinanden." [KOF] helling, knob. [Röding] " Hellestik. Det samme som Helling; dog kan Ordet Hellestik egentlig kun anvendes paa B, Fig. 18, Pl. 65, saavel som paa enhver anden Maade at helle paa, naar dertil bruges Stik, thi paa den danske Helling bruges kun Bindsler." [FUN] " Dansk Helling. De tvende Varp, som skulle helles, lægges ved Siden af hinanden, begge Tampene den samme Vei, derefter paalægges Hellebindselet - Hjertebindselet - hver Tamp bringes dernæst hen til det modsatte Varps faste Part, hvorom de slynges og hvortil de bindsles, saaledes som Figuren (Pl. 65, Fig. 18, A) viser." [FUN] Figuren A viser to trosser, hvis lange tampe lægges som et X, der bændses sammen i krydset. Derefter tages de korte tampe fra hver trosse og lægges med en snoning omkring modstående trosses lange tamp. På begge sider af X-bændslet lægges to steder i snoningen et bændsel eller krydsbændsel om de to parter, der udgør snoningen. Figur B viser to reb, der er sammenføjede ved to pælestik eller tilsvarende stik, hvor de to øjer er indsat i hinanden som et kædeled. [JM] " Kaldes den Maade hvorpaa tvende Varp stikkes paa hverandre og bændsles." [SCHN] "Helling til Trosser - Helling til Trosser - [KUSK p.17, Benzon] Kusks tegninger er forskellige fra Funchs. Kusk lader de to tampe danne øjer, der er flettet ind i hinanden og lader tampene blive bændslet på egen trosse efter at være gået ud af modsatte tamps øje med en part på hver side af øjet, og derefter foretage en bændsling. I sidste tilfælde er de to trosser hægtet i hinanden med et øje, og hvert øje ender med et halvstik om egen part og den løse tamp bændslet til egen faste part. [JM] [Röding] har tegninger af typerne på nr. 188, 191, 221, 224, 228 og 231. E. Fra helle, vbsb til samme. Hol. heelen = forbinde. [ODS] falsk helling. [KUSK p.17, PSØM p.25] helling til to varp. [HAR] helling i hast. [HAR] hellingsbændsel. [HAR] | |
| helplanende | |
|
(adj.): Om maskindrevet fartøj, der ved høj fart kan hæve skroget så meget ud af vandet, at kun en meget lille og oftest fladbundet del er i vandet. [B&G] | |
| helsekstant | |
|
(-en, -er): Dss. sekstant, vinkelmålende over 120 grader. [NAV1 p.119] | |
| helsingørjolle | |
|
(-n, -r): Sejljolle, halvdækket, længde ca. 16 fod, enmastet. [TS p.254] | |
| Helsingør Skibsværft | |
|
Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S blev grundlagt i 1882 af skibsreder M. C. Holm. Fra 1964 ejet af JL. Lukket 1983. [Vi bygger skibe] | |
| Helsinki-konventionen | |
|
The "... en undersøgelse af, hvorvidt Danmark lever op til Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. Helsinki-konventionen rækker som sådan videre end beredskab og bekæmpelse og omfatter også begrebet sejladssikkerhed med konventionelle krav til navigationsforhold mv." [SØF4/2005 p.6 sp.2] " Dansk lovgivning lever for så vidt op til kravene i Helsinki-konventionen for den del, der gælder forbud mod udledning af spildevand i Østersøen, krav om etablering af modtagefaciliteter for skibenes driftsaffald i havnen samt krav til skibene om at aflevere affaldet i havnene forud for afgang." [SØF5/2005 p.7 sp.5] | |
| helskygge | |
|
(-n, -r): Det skyggeområde, som kastes af solens stråler bag jorden. Det dækker et cirkulært kegleområde, der er afkortet i spidsen med jordens tværsnit og strækker sig væk fra solen med en sidevinkel, der betinges af to linjer fra solskivens over- og underkant, der efter at have krydset hinanden tangerer jordens over- og underkanter og forlænges væk fra solen og jorden. I området lige bag ved jorden findes den kegleformede helskygge, der er betinget af to linjer fra solskivens over- og underkant og tangerende jordens over- og underkant uden at krydse hinanden. Helskyggen danner en kegle bag jorden med dennes tværsnit som grundplan og en højde, der afhænger af afstanden mellem solen og jorden. " Skyggen, som den af Solen belyste Jord kaster ud i Verdensrummet, har Form som en cirkulær Kegle, Helskyggen, der har Jordens Omkreds til Grundlinie, og hvis Spids ligger i Ekliptikaplanet, vendende fra Solen; Keglens Højde er ca. 108 Jorddiametre lang. Helskyggen er omgivet af Halvskyggen, det afkortede, kegeldannede Rum, som kun er delvis formørket, nemlig i tiltagende Grad udefra indefter. Helskyggen har i Maanens Afstand fra Jorden et Tværmaal paa ca. 2,5 Maanediametre. Følgelig kan Maanen træde helt ind i Jordens Helskygge, ja endog opholde sig der i nogen Tid." [NAV12 p.48, NAV1 p.184, NAV7 p.147] | |
| helsvejst | |
|
(adj.): Samlemetode for stålskib, hvor alle spanter, plader og øvrige dele er fastgjort til hinanden ved hjælp af svejsteknikker. [SKT p.89] | |
| hennegat | |
|
(-tet, -ter): Hul for rorpinden. [Röding] | |
| Herkulesstøtterne | |
|
Antikkens navn for Gibraltarstrædet og særligt med henvisning til de to bjerge, der på hver side af åbningen giver billedet af en port med piller i siderne. PÅ afbildninger ses to søjleforemde tårne med farvand mellem dem. [H&S52 p.112] | |
| hermafroditbrig | |
|
(-gen, -ger): Også kaldet en skonnertbrig. Tomastet sejlskib med en fuldrigget fokkemast og en skonnertrigget stormast med et råsejl som topsejl og et gaffelsejl som storsejl. [DSF p.182, OSS p.385] E. En brigantine har ren skonnertrigget stormast. | |
| herreluft | |
|
(-en, -): En relativ hård vind, hvor mindre robuste sejlere måske indstiller sejladsen. " Det skete i herreluft, dvs. 10 sekundmeter fra øst, som på det sted giver synlige søer..." "…spændende og fartfyldt oplevelse at sejle båden med den asymmetriske spiler i herreluft". [BÅD9/1993] | |
| herreparade | |
|
(-n, -r): " Når vi kom til USA fra Cuba skulle hele besætningen stille til herreparade. Man var den gang bange for kønssygdomme, som vel for det meste florerede uden for USA. Paraden foregik i salonen, hvor 3-4 mand sad omkring lægen, der så skulle besigtige kalorius. Vi stod klar i en lang række, ingen slap fri uden kaptajnen, men det var nok fordi, han havde sin kone med." [SØF41-42/2004 p.19 sp.4] | |
| Hesperus | |
|
Græsk navn for planeten Venus, når den er i position som aftenstjerne. [NAV6 p.165] | |
| hest | |
|
(-en, -e) hæst (gl.):1. Ridder. Tove med en længde på 70-80 cm længde, der hænger lodret ned fra en rå og ender i øjer, hvorigennem fodperten løber. Hestene holder perten i nogenlunde samme højde, når gasterne, der betjener sejlene, står på perterne. Kaldes også springpert. [KOF, Röding] " Ophalere paa Perterne, for at hindre dem, paa den lange Afstand, fra Nokken til Midten af raaen, at giøre saa stor en Bugt, saa ingen Mand kan staae i Perten." [DMO] " Heste. Ere korte Touge, som bære Bugten af Trædetougene (Perterne), der hænge under Ræerne. I den ene Ende af hver Hest er indsplidset en Kous, den anden Ende er bindslet til Stræktouget og sin egen Part; igjennem Kousen farer Trædetouget." [FUN] Se også under trædetov. [ABC, DDV p.142, FMK p.90, KUSK p.123, SøensF, VerV2] 2. Hest til kæde. [Benzon] | |
| hestebredde | |
|
(-n, -r): Betegnelse inden for meteorologien for det bælte, der ligger mellem vestenvindsbæltet og nordøstpassaten / sydøstpassaten. [DaSøSø p.591, MM04/2004 p.473] | |
| hestekraft | |
|
(-kraften, -kræfter): Måleenhed for effekt (arbejde/tid). Nu afløst af Watt. 1 HK = 736 W = 75 kpm/s. Forkortes HK. [ABC, SKT p.11, SØM22 p.426ff] | |
| hestesko | |
|
(-en, -): Dss. redningskrans af facon som en hestesko, altså åben på noget af omkredsen. [POS p.23] | |
| hesteskoluge | |
|
(-n, -r): Luge på bargedækket midtskibs hvor igennem ankertrosserne blev ført fra stuvningssted til brugssted. [ANK p.75] " Den forreste Luge over Nedgangen til Kabelrummet, i hvilken der er udskaaren en Aabning i Form af en Hestesko, for at Lugen kan ligge paa, naar Ankertouget farer ned igjennem Lugen." [DMO] | |
| hesteskosplejsning | |
|
(-en, -er): Dss. stilkøje. Splejs på en bugt i et tov, hvor et andet stykke tov splejses ind fra bugtens ene sideben til det andet sideben, så bugtens top danner en hestesko, der er lukket i åbningen med det indsplejsede tov. Øjet anvendes i rigingen til at lægge omkring bomme og ræer. [KUSK p.35, Benzon] | |
| hestetov | |
|
(-et, -e) gl. Hestetoug: Tov der sættes fast på de ydre ender af alle vindebommene i et gangspil. Hensigten er, at flere personer skal kunne trække samtidig i spillet. [DMO, FUN, HAR, KOF, Saint, Benzon] sætte hestetov på bom. [Saint, HAR, Jyll.Guide9] | |
| HF | |
|
Engelsk forkortelse for [Radio i fritidsbåde april 1987 p.5 sp.1] | |
| HFO | |
|
Eng. fork. for " Brændselsoliesystemet og tankarrangementet er ligeledes forberedt for HFO med lavt svovlindhold." [SØF39/2004 p.8 sp.6] | |
| High-Cube container | |
|
(-en, -e): " Samtidig med at kølecontainernes antal vokser kraftigt, bliver de også større. Den såkaldte High-Cube container med en højde på 9 ft 6 in er ved at trænge den tidligere standardcontainer med 40 ft længde og 8 ft 6 in højde ud af markedet." [SØF44/2006 p.21 sp.3] " Desuden tages der high-cube og wide-body containere, containere der er ekstra brede". [DkSkibsf.5/1990, SØF1/1992 p.10] | |
| himmel | |
|
(himlen, himle): Luftrummet over jordoverfladen. [HAR] Definitionen fra [HAR] er ikke særlig godt dækkende nudansk brug af dette almindelige ord. | |
| himmelkugle | |
|
(-n, -r): Dss. himlen. " [NAV1 p.109, ASAL] | |
| himmellegeme | |
|
(-t, -r): Fællesnavn for planeter, kometer og stjerner etc. [HAR] himmellegemes bredde. " Deres perpendiculaire Afstand fra Ecliptica." [DMO] himmellegemes deklination. " Deres perpendiculaire Afstand fra Eqvator." [DMO] himmellegemes højde. " Deres perpendiculaire Afstand for Horizonten." [DMO, HAR] himmellegemes længde. " Det Stykke af Ecliptica fra Ariespunktet til en Længdecirkel igjennem Himmellegemet." [DMO] himmellegemets overkant. himmellegemes rektascension. " Den bue af Eqvator, der er imellem et Punkt, hvor Solens Bane skjærer Eqvator (Ariespunktet), til en Rectasensionscirkel igjennem Himmellegemet, talt øster efter." [DMO] himmellegemets underkant. [NAV1 p.109] | |
| himmelmeridian | |
|
(-en, -er): " Planer, som indeholder verdensaksen, kaldes for meridianplaner. Disse skærer himmelkuglen efter storcirkler, som kaldes himmelmeridianer, der, såfremt det ikke kan give anledning til misforståelse, ofte blot benævnes meridianer." Storcirkel mellem himlens poler. Der kan trækkes et uendeligt antal himmelmeridianer, idet ethvert punkt har sin meridian. De inddeles i 360 grader som meridianer på jorden, og de kan benævnes med 0 til 180 grader øst eller vest. [NAV1 p.130, GLOS p.264] | |
| himmelpol | |
|
(-en, -er): Himmelkuglens poler er beliggende hvor forlængelsen af jordens poler skærer himmelkuglen. [ASAL] | |
| himmeltegn | |
|
(-et, -): Dss. stjernetegn. Gruppe stjerner, der kan tolkes som dannende en eller anden figur, ved hvis navn de benævnes. [S&M] | |
| himmelækvator | |
|
(-en, -): " Et plan gennem himmelkuglens centrum, vinkelret på verdensaksen, kaldes ækvatorplanet. Dette skærer himmelkuglen eftr en storcirkel, som kaldes himlens ækvator." [ASAL] | |
| hindring | |
|
(-en, -er): Forhold, der umuliggør en tilsigtet handling. [MarS] | |
| hindringslys | |
|
(-et, -): " to røde hindringslys." Fyrtype, der angiver en forhindring eller ikke-navigerbart område. Fyrtypen er speciel for lufttrafik, men kan observeres af skibsfarten. [KortA, Kort1 p.59, Sejlsport11/1989] | |
| hive | |
|
(vb): [HAR] I udtryk som: hive ballast, dvs. losse fast ballast. [Benzon] hiv efter opsang. [HAR] hive ind det løse " Hive ind Ankertouget, til det viser stift fra Ankeret." [DMO, HAR] hiv ind på tovet. [DMO, HAR] hive ind til op-og-ned. [Saint] hive i spillet. [HAR] hive i spillet med mere end almindelige remedier. [HAR] hive kortstagvsis. " Forinden Seilene tilsættes at hive ind paa Ankertouget, saa det viser parallel med Fokkestaget." [DMO] hive langstagsviis. " Ligeledes at hive Ankertouget, saa det viser parallel med STorstaget.". [DMO] hive kølen af vandet. " Ved Kjølhaling at krænge Skibet saa meget, saa Kjølen kommer ud af Vandet og Skaden paa den kan repareres." [DMO, HAR] hive lod. Måle vanddybden med et håndlod. " Hive Lod, at kaste Loddet." [HAR, ILI p. 365, BRE p.120, S&M] hive lystigt. [HAR] hiv med kraft. [HAR] hiv om. Kommando for at hive på en ende. [TUS p.287f] hiv op og ned. [HAR] hive overbord. [DMO, HAR] hive over. Om fartøj, der tager en overhaling, dvs. får slagside. [ABC, DMO, S&M, TUR] hive over ved kølhaling. [HAR] hive på losseløber. [SKT p.250] hiv rundt. [HAR] hive sidste pal, da ankeret vil være let. [HAR] hive sig agterud. [HAR] hive sig over stævnen. [HAR] hive ud. Hive skibet ud på dybere vand. [H&S54-29] hiv hjem. Hale en tovende til sig. [S&M] hiv pal. Kommando til at hive på spillet med palen aktiveret. " Et Commando-Ord, der tilkjendegiver, at der kun skal hives saa meget, som behøes for at sætte Pal." [DMO, TUS p.287f] hiv stagvis. [HAR] hiv kortstagvis. [HAR] hiv langstagvis. [HAR] hiv stift. [HAR] hiv til palen. [HAR] hiv væk. [MarS] | |
| hiv-stabilisator | |
|
(-en, -er): " Kranen har hiv-stabilisator, der holder krogen i stabil højde, selv om skibet bevæger sig op og ned. Hiv-stabilisatoren udligner 90% af lodrette bevægelser op til tre meter. Bevæger skibet sig mere, er vejret under alle omstændigheder for dårligt til at arbejde under vandet i." [SØF35/2006 p.7 sp.3] | |
| hjelm | |
|
(-en, -e): Overdækning, beskyttelse for et kompas i et nathus. [NAV2 p.13] | |
| hjem | |
|
I udtryk som: gå norden om hjem. [SØK p.60] hjemgående skib. [HAR] | |
| hjemforlovet | |
|
(adj.): Dss. hjemsendt fra militærtjeneste. " Efter nogle Dages Forløb afgik vi tilbage til Kjøbenhavn, hvor jeg blev hjemforlovet fra Orlogstjeneste den 20. Oktober 1866 som Helbefaren." [SØL p.29] | |
| hjemgående | |
|
(adj.): Bruges i udtryk som: " Hjemgaaende Skib. Et Skib, som er bestemt til sit Hjemsted, der, hvor Rederen boer." [DMO] | |
| hjemmehørende | |
|
(adj): I udtryk som: Skibet er hjemmehørende i X, dvs. registreret i byen X. [EL] | |
| hjemrejse | |
|
(-n, -r): Rejse til den by, hvor skibet er registreret, eller registreringslandet. | |
| hjemrejseret | |
|
(-ten, -ter): Den ret en forhyret søamnd efter et bestemt antal dage eller en bestemt rejse har til at blive afmønstret og rejse hjem med eller uden rejsehjemmel betalt af rederen. [SML p.23, SML94 p.25] | |
| hjemmesejler | |
|
(-en, -e): Søfarende, der er mønstret på skib, der sejler i indenrigsfart eller mellem dansk og udenlandsk havn.
[SØF2/1991] | |
| hjemsted | |
|
(-et,-er): Skibets indregistreringssted. [EL] Den by i Danmark, hvor et skib er hjemmehørende og registreret. Hjemstedet kan have betydning for skattemæssige forhold. " Der var kun fire måder et skib kunne forlade Marstals handelsflåde på. Det kunne enten forlise, blive ophugget, skifte hjemsted eller blive solgt." [MK 26 p.78] | |
| hjerte | |
|
(-t, -r): 1. Midterindlæg i trosse eller wire. En tyndere line indlægges i nogle wire- og tovtyper for at trossen lettere bevarer sin cirkulære omkreds. [ABC, S&M] " Wirens hjerte er kombineret med polyamide af bedste kvalitet." " Kombinationen af stålhjerte omsluttet af nylonmateriale og smøring ..." [Harboe p.1.8] hjertet af et tov. [Röding] 2. Hjertet af en jomfru. [Röding] | |
| hjerteblok | |
|
(-ken, -ke): Kæbejomfru, enøjet - men ikke rund - jomfru. [Benzon] | |
| hjertebændsel | |
|
(-bændslet, -bændsler): " Kaldes ethvert Bindsel, der lægges om tvende Touge, paa det Sted, hvor de krydse hinanden... Hjertebindsel og Endebindsel er et Udtryk som bruges for at tilkjendegive, at der foruden Hjertebindselet skal lægges et Endebindsel for at holde Tampen fast. Bindselet som er imellem Hjerte- og Endebindselet, kaldes et Mellembindsel." [FUN] [Saint] " Det er lige som et krydsbændsel, hvor tampene eller tørnerne kun er krydset på den ene side. Med sådant et bændsel bliver jomfruerne indbundet for at vanttovene derved kan sættes stivere an..." [Röding] Bændsel omkring et tov, hvori der er indbundet en jomfru. [Benzon] | |
| hjertediagram | |
|
(-met, -mer): Diagram, der viser modtagelsen af radiobølger i en antenne for radiopejler. " Sammenkobles signalet fra søgespolen med signalet fra den lodrette antenne, vil det samlede signals styrke kunne angives ved en retningskarakteristik, det såkaldte hjertediagram, som har et ikke særligt skarpt minimum og et bredt maksimum." " [NAV3 p.30] | |
| hjertegarn | |
|
(-et, -): Den indlægningsline, der danner kernen i et firslået tovværk eller i en wire. [FMK p.141] | |
| hjortspringbåden | |
|
" Fartøjet er framdraget på Als og stammer sandsynligvis fra ca. år 400 f.Kr... Hjortspringbåden, det ældste nordeuropæiske bådfund, er et meget spinkelt fartøj forsynet med et spantesystem af hasselkæppe. De brede bord er syet sammen og er ved hjælp af udsparrede klamper surret til spanterne. Stævnkonstruktionen har man ikke evnet at bygge op, men har klaret sig ved hjælp af udhulede stammer,d er er påsyet bordene." [7003 nr.3, DDV p.13, DS46 p.135, H&S86 p.110, Sømand,Fisker p.216] | |
| hjul | |
|
(-et, -): I udtryk som: rapperthjul. [Saint] "Hjulene til et Dampskib Ere de Hjul med Skovler, som give Dampskibet Fart eller Sakning, ved Maskinens Kraft. Der er almindeligt et Hjul paa hver Side, og paa somme Dampskibe, istedenfor disse, eet Hjul i en Kasse, under Bunden af Dampskibet." [DMO] | |
| hjulaviso | |
|
(-en, -er): Hjuldamper, der er hurtigtsejlende og bringer post frem. [TUS p.51] | |
| hjuldamper | |
|
(-en, -e): Dampskib, hvor dampmaskinens kraft overføres til enten side hjul eller agterhjul. " En dieseldrevet hjuldamper, der nu skovler sig frem og tilbage på Haderslev Fjord." Om et skib, der har skovlhjul på siderne til pynt. [ABC, SØF31/1994+17/1995, SØM22 p.243 - NEP1/1992 p.25 (horizontal wheel)] isringen. skovlhjul. vingebjælke. | |
| hjulkasse | |
|
(-n, -r): Den konstruktionsdel udvendig på skibssiden eller på agterenden, hvori et hjulskibs fremdrivningsmekanisme er anbragt. [KØN p. 351, SØK p.164, SØM22 p.243] | |
| hjulskib | |
|
(-et, -e): Dss. hjuldamper, men hjulskib var den faglige korrekte term, mens typen var aktiv, hvilket var før dieselmotoren.
[KEN p.295, SØK p.164] | |
| hjælm | |
|
(-en, -e) gl. stavemåde for hjelm: Beskyttelse over fx kompasset i nathuset. [DSH p.84] | |
| hjælpeantenne | |
|
(-n, -r): Lodret radiopejlerantenne, der sammen med hovedantennen afgør retningen til radiofyret. Hovedantennen alene giver to retningsresultater 180 grader fra hinanden. For at finde, hvilken af de to resultater, der er korrekt, anvendes en lodret hjælpeantenne anbragt sammen med den hjulformede antenne. Også om hjælpeantenne for radaranlæg. " [BRE p.93, NAV3 p.27, BOW p.932] | |
| hjælpeborg | |
|
(-en, -e): " Er paa Underræerne en Borg, som er smækkrere end den egentlige Borg. Hvor der bruges Hjælpeborg, kaldes den egentlige Borg, til Adskillelse fra denne, Fastebrogen." [DMO] | |
| hjælpebrog | |
|
(-en, -e): Hvor en brog anvendes, og man ønsker at sikre sig mod brud på denne, kan man indsætte en ekstra brog, hjælpebrog. [HAR] I [DMO] er ordet " Hjælpebrog" kun anvendt i forbindelse med kanoner. | |
| hjælpefartøj | |
|
(-et, -er): Et hvilket som helst fartøj, der assisterer et andet fartøj, eller assisterer med opgaver ledet fra anden kommandoplatform. [DS p.880] | |
| hjælpelig | |
|
(-et, -): Ekstra lig indsat i fx et sejl. [Saint] | |
| hjælpelods | |
|
(-en, -er): Ekstra lods, der enten er uden fuld licens eller under uddannelse. [DS p.1001] | |
| hjælpemahl | |
|
(-en, -er): " Hjelpemahl, Mellemmahl. Er en særlig Mahl, som optages paa Afslagningen, eller findes ved at halvere Forskjellen imellem de nærmeste Mahle, som haves. En saadan Mahl benyttes, naar de som optage ikke ere tilstrækkelige til Bestemmelsen af Træets Figur paa Mahlplanken." [FUN] | |
| hjælpemotor | |
|
(-en, -e): Mindre motor, der producerer kraft til drift af større motor og skib, fx strømmaskine, lysmaskine etc. [ABC] | |
| hjælpesejl | |
|
(-et, -): Sejlføring på et maskindrevet skib som en brændstofbesparende foranstaltning. " X, bulk-carrier på 31.000 t.dv. bygget i Japan til Bahama-flag, har som det første oceangående skib fået to hjælpesejl i stålrammer med automatisk manøvrering af de to sejl, hver på 16 x 11 m. (1984)." [SØF 38/2009 p.27 sp.3] | |
| hjælpesenter | |
| (-en, -e): " Hjelpesenter. Saaledes kaldes de Senter, der slaaes imellem de oblique Senter enten paa Tegningen til et Skib, eller paa dets Afslagning, for nøiere at kunde bestemme Spanternes Figur. Undertiden trækkes ogsaa en Hjelpesent paa Bygningen, især agter og for, til Brug ved Bestemmelsen af den Figur, som Fyldetræerne skal have." [FUN] | |
| hjælpeskala | |
|
(-en, -er): Ekstra skala indsat i søkort til brug for bedre aflæsning af bredder og længder end rammeskalaerne kan tilbyde. [NAV1 p.283] | |
| hjælpeskøde | |
|
(-t, -r): " Halse, Gietouge etc. Tougværk der sættes op naar et Skib gaaer til at slaae, for om noget af Skiøder, Halse etc. skulde blive overskudt, da at benytte sig af." [KOF] | |
| hjælpestag | |
|
(-et, -): " Nødstage der sættes op for at styrke det almindelige eller faste Stag, og ligger oven paa det." [HAR, Kof, Saint] store hjælpestagbroge. [Saint] " Et Toug, der tjener til at forøge den Styrke, hvormed Master og Stænger maae holdes forefter med Overenden. Paa de store Skibe have Stor- og Fokkemasten Hjelpestag foruden Fastestaget, de ere ofte lige tykke og adskilles kun fra hinanden deri, at Fastestaget kaldes Nr. 1 og lægges først om Toppen af Masten, førend Hjelpestaget, der gives Nr. 2. Stor- og Forstangen har ligeledes et Hjelpestag, men dette ligger under Fastestaget, fordi det skal tiene som Leiter for et Stagseil." [FUN] " Paa Krigsskibene og de større Handelskibe haves, foruden de faste Under- og Stænge-Stage, Hjælpestage, for at soulagere disse. De ligge almindelig paa Toppen over Fastestagene, undtagen hvor de tjene som Standere for Stagseil, i hvilket Tilfælde de ligge under Fastestaget. Hjælpestaget er altid smækkrere end Fastestaget." [DMO] | |
| hjælpetov | |
|
(-et, -e): Udtryk der kan bruges om adskillige forskellige ender om bord, hvor der er brug for ekstra sikkerhed ved løbende rignings håndtering. [HAR] | |
| hjælpevant | |
|
(-et, -er): " kaldes nogle Vanter, der lægges undertiiden paa Masterne, foruden de almindelige Vanter til desto meere Styrke." [HAR, KOF] " Opsættes undertiden i Stormveir. Bentingsvanterne kunne og kaldes Hjælpevanter." [DMO] | |
| hjælpevaterstag | |
|
(-et, -): "Ligger udenfor de faste Vaterstage, er smækkrere end disse og hales almindelig med Tallie." [DMO] | |
| hjørnebeslag | |
|
(-et, -): Her specielt om beslag til fastholdelse af containere. [LAB p.156, SKT p.378] | |
| HNS-konventionen | |
|
IMO's ikke-ratificerede konvention om erstatningsregler i forbindelse med miljøkatastrofer. Den eksakte titel er Konventionen blev vedtaget i IMO i 1966, men trådte ikke i kraft pga. manglende ratificeringer. Den er optaget til revision i 2008. [SØF45/2008 p.4 sp.2] | |
| HNS-stof | |
|
" Herefter har man skærpet ansvaret for søtransport af farlige og forurenende stoffer - de såkaldte HNS-stoffer. Med de skrappere regler omkring [SØF34/2005 p.8 sp.1] | |
| hodometer | |
|
(-meteret, -metre): Skibshodometer er en log. Hodometer betyder egentligt vejmåler, men udtrykket er blevet overført til søfart i sejlskibstiden. Se også loggen artikel om loggens historie. [Milevognen p.116, H&S51 p.68] E. = vejmåler, hvor vej betyder distance. | |
| hofmester | |
|
(-steren, -stre) hovmester. [Röding] | |
| hogging | |
|
Engelsk udtryk for et skibs lodrette, langskibs bevægelser i søen, hvor midterpartiet løfter sig i forhold til skibets forende og agterende. Det modsatte er sagging. [LAB p.8] | |
| hold | |
|
(-et, -): 1. Fat i grund, holdebund.
[EL] Og i udtryk som: få hold i. " Bulkcarrieren passerede tæt agten om fiskeskibet og fik hold i dets grejer, som strakte sig ca. 200 meter agterud." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.36] "i hold, som et Anker der har fattet Bunden." [KOF] 2. Gruppe, afdeling af en flok, fx vagtshold. En afdeling matroser. [DSH] 3. Afstand. Være på prajehold. [DSH] | |
| holde | |
|
(vb): I udtryk som: ankeret holder. [Saint] holde af. [Saint] Den retning et sejlskib kan bevæge sig i i forhold til vinden, når denne fra at være i en bestemt retning kommer ind fra en vinkel længere mod skibet agterende. Der er derfor grænser for, hvor meget et skib kan holde af, før vinden kommer på modsat side af diametralpplanet, hvorefter skibet igen luver til. [Röding] holde af. Dss. falde af for vinden. Retningen mellem fartøjets diametralplan og vindretningen forøges. [ABC, DMO, DSH, TUR, Benzon] holde af fra kurs eller bidevind. [HAR, KOF] holde af lidt efter lidt. [Saint] holde af om spillet. [HAR] holde af på et tov, der hales. " Holde af i et Toug. Naar der hales i et Toug, og dette i Agterhaanden kastes om en KLampe el. desl., kan een Mand med Lethed stoppe, hvad der hales, og dette kaldes at holde af. Bringe til, er at de halende Folk vise det Toug, de hale til den her omtalte Klampe, saa Manden, der holder af, med Lethed kan hale Touget rundt Klampen." [DMO, HAR] holde af til plat. [Saint] holde an. Dss. holde fast. [ABC, DSH] holde en fart af. [EST] holde et skib efter kranbjælken. [HAR] holde et skib i sigte, " ikke forlade et Skib og bevogte dets Bevægelser." [KOF] holde et skib på en bestemt kompasstreg. [KOF] holde for vinde, styre med vinden ret agter ind. [KOF] holde fra land. Sejle fra land mod åben sø. [HAR, S&M] holde fri - vogte for stød. [HAR] holde fulde sejl. [Saint, Benzon] holde godt klar af. [EST] holde gående. Vedblive, fx med at sejle en bestemt kurs el. fart. [HAR, S&M] holde i: Holde i et mærke, dvs. styre mod/i et mærke.[DSH] holde klar af. [EST] holde klos bidevind. [Benzon] holde kurs. [HAR] holde kursen. [EST] holde kursen, " det er med en gos Vind at styre til det Sted man vil." [KOF] holde landet i sigte, holde landet. [HAR, DMO] holde langs landet. [HAR] holde luven, holde luen (gl.). " Naar man er til Luvart af en Gjenstand, da at sørge for, at man vedbliver at være til Luvart." [HAR, KOF, DMO, Benzon] holde med et skib, at holde samme hastighed. [KOF, Saint] at sejle hurtigere end de øvrige skibe. [Saint] holde mod landet. [HAR] holde ned på. Styre henimod. [ABC, TUR] holde ned på landet. [Benzon] holde om styrbord. [MarS] holde op mod søen. "… røg over siden under slingeragen, da skibet ikke kunne holdes op mod søen". [SØF10/1991-3] holde plat af for vinden. [TUX241] holde på. [MarS] holde på noget, styre på et mærke. [KOF] hold på årerne. " Hold paa Aarerne! Commando-Ord i et Fartøi, naar Mandskabet skal ophør at roe, uden at lægge Aarerne ind." [DMO, HAR, KOF] holde rumskøds, " styre en Rom Kurs, med Vinden tvers over Skibet eller agterligere end tvers." [KOF] holde sig i afstand fra land. [HAR] holde søen. " siges om et Skib der bliver underseyl og ikke søger ind til Ankers." [KOF, Saint, Benzon] holde søen. Forblive til søs. Undlade at gå i havn. [S&M] holde udover. [Benzon] holde under sejl, " holde underseyl, det er at blive underseyl og holde det krydsende imedens der oppebies noget som kan ventes fra Landet eller fra et Skib paa Reeden." [KOF] holde ved vinden. " det er naar et Skib har løbet romt, at det da luer and og seyler tet ved Vinden." [KOF, Saint] holde væk fra (vinden). [KUSK p.325] holde åretag. " Med alle Aarerne at roe efter eet Tempo." [DMO] | |
| holdebund, holdegrund | |
|
(-en, -e): Bundmateriale og sammensætning, der gør ankring mulig. [Saint, DMO] | |
| holdhage | |
|
(-n, -r): Dss. jærnbuk. [Benzon] | |
| holk | |
|
(-en, -e): Middelalderlig skibstype, der ligner koggen. Kendes fra ca. 1300. " I afregningen betegnes det som en hollick, en holk. Holken udviklede sig parallelt med koggen. bygningsmetoden er uklar. ... Karakteristisk for holken var dets runde brede stævne, som vi kan se på flere illustrationer. Denne skibstype har i 1400-tallet haft for- og agterkastel og fik først omkring 1500-tallet et fladt U-formet agterspejlmed påhængt ror. Holken var på dette tidspunkt 'tremastet og førte et råsejl på hver mast'." [MK28p.92] [9277-Ufredens hav.p51] [DDV p.41, DSH p.217, FLFØ p.57, FMK p.127, Gotland p.50, MHT2/1990, StilD, SØK p.30] 2. Kranskib. [Röding] har lang forklaring. | |
| holla | |
|
(udråb): Gammeldags prajeråb. [KOF] Der blev besvaret med: [HAR] | |
| hollandsk lask | |
|
(-en, -e): Hagelask med ekstra låsetap. [SKT70 p.55] | |
| hollænder | |
|
(-en, -e): 1. " En Krænge paa et Toug, hvori en Talliehage kan hugges." [DMO] Knob, hagestik. [Röding] 2. Den flyvende Hollænder: Sagn fra 16. årh. om et hol. skib, der til evig tid hjemsøger verdenshavene som straf for kaptajnens blasfemi, og som varsler ulykke for dem, der ser det. | |
| hollænderstik | |
|
(-ket, -): Knob. [Benzon] | |
| holm | |
|
(-en, -e): 1. Mindre ø. [ZAH, KortA - NP100] [North Sea Pilot 1997 p.XII] holme eller småøer. [HAR] 2. Gl. for værft eller dok. [Saint] | |
|
Holmen. [HAR] Holmens ekvipagemester. Den foresiddende officer for de arbejder, der udføres på Holmen. [DMO, HAR] Holmens faste stok, dss. Holmens Folk, dvs. de fastansatte arbejdere på Holmen. [DMO, FKT p.12, ORL p.17] holmensklæde. Særligt tykt uldent klædestøj, hvoraf holmens bukser og holmens jakker er syet. [H&S79 p.26] Holmens Mestre. " De af Holmens Folk, der ere avancerede til Mestere i Værkstederne. De have Secondlieutenants Rang." [DMO] | |
| Holmes Lys | |
|
" Om Natten anvendes Bjærgemærsene altid i Forbindelse med en Natbøje med Holmes Lys eller med Holmes mindre Redningslys... Natbøjen er en Spidsbøje, lavet af tynde Staalplader, den er kegleformet og lukkes foroven af et hvælvet Laag. Ved en Mellembund deles Bøjen i to Rum, hvoraf det øverste er vandtæt. I det underste Rum findes der Huller, gennem hvilke Vandet kan strømme ind og derved bevirke, at Bøjen holder sig opret. Spidsen er massiv og indrettet til at skrue af og paa. Midt igennem Laaget og Mellembunden er der vandtæt anbragt et Jærnrør, der rager en knap Meter op over Laaget. Indvendig i Jærnrøret findes et Kobberrør, der udvider sig nedenfor Mellembunden og omslutter en Beholder. Spidsen skrues af, og et Holmes Patentlys sættes nedenfra ind i Beholderen. Dette bestaar af en Cylinder af tyndt Zink- eller Jærnplade og er fyldt med Kalium. I Cylinderens Laag findes der et Hul, som lukkes med en Prop, hvori der sidder en Kobbertraad, som føres op gennem Røret. Naar Blusset er sat ind, skrues spidsen fast paa Bøjen. Spidsen har to paa hinanden lodret staaende Gennemboringer, og Vandet kan gennem disse og en fra deres Skæringspunkt udgaaende Kanal trænge ind i den ovenfor nævnte Beholder." [TOP p.52] | |
| Hongkong betingelser | |
|
Særlige forhyringsbetingelser for søfolk, der mønstrede danske skibe i Hongkong. [SKR p.18] | |
| honnørflag | |
|
(-et, -): Dss. gæsteflag. Visning af det besøgte lands flag på fortoppen.
[FMK p.136, KSL] | |
| honnørkaj | |
|
(-en, -er): " På Lynettens honnørkaj var der modtagelse." [KbhH2/1991] | |
| honnørreglement | |
|
(-et, -er): Militært reglement for, hvorledes en honnør udføres. [TS p.32+254, VNR, NAVT] | |
| Hooke's lov | |
|
Inden for et materiales elasticitetsgrænse er enhver formforandring proportional med den påvirkning, der har fremkaldt den.
[SKT] | |
| hookup arbejde | |
|
Arbejde på boreplatform med montering af af moduler, trækning af kabler og rør til et samlet hele. " En slags skurvogn, der kan flyttes i forbindelse med de kommende års hook-up arbejder på flere felter i Nordsøen". [SØF10/1992, OO p.48] | |
| Hopfgartner's loddeapparat | |
|
" For kort Tid siden har den østerrigske Sølieutenant Hopfgartner konstrueret to Apparater til Lodning paa store Dybder, hvilke ved Forsøgene have viist sig som særdeles praktiske. I Fig. 184 er afbildet det ene, og i Fig. 185 det andet af disse Apparater." Apparattegningen viser en bundprøvehenter af form som en kloakrenser med to halvkugler, der lukkes om materialet, inden apparatet trækkes op. [TUS p.339] | |
| hopperbund | |
|
(-en, -e): " I dettet rum er der hopperbund og kæde-conveyors, som fører cementen frem til en snegl, der løfter cementen op til dækket…" Skibets lastrum udformet med skrå sideskotter mod bunden, så ladningen vil glide ned i bundens midte, efterhånden som lastrummet tømmes. [SØF3/1987 p.6] | |
| hoppersidetank | |
|
(-en, -e): Ballasttanke med trekantet form placeret langs kimingen i bulkskibe, så godset selv falder ned i bunden af lasten. Hopperside-tanke kan også være placeret øverst fra skibside ind under lugekarmen og kaldes så top side tank eller shoulder tank. [SKT p.299] | |
| hoppertank | |
|
(-en, -e): Om hopperbegrebet se under hopper i trunkskibe. " Da chartere og redere ønskede en meget høj steel coils loading - 2 lag 25 t/coil - valgte Carl Bro at ændre dobbeltbundstrukturen og hoppertankklædningen til højstyrkestål - NV32 - for at undgå unødig tab af dødvægt." [SØF39/2004 p.8 sp.4] | |
| horisont | |
|
(-en, -er): Et vandret plan gennem iagttagerens øje beskrivende en storcirkel på himmelkuglen. Horisonten er parallel med kimingen og står vinkelret på en linje fra observatoren til dennes zenith. [HAR, Röding] I ældre tekster kaldes kimingen ofte for den naturlige eller synlige horisont. Den astronomiske horisont er planet gennem jordens centrum vinkelret på vertikalen gennem iagttagerens position. [GLOS-185]. Den apparente horisont er det vandrette plan vinkelret på iagttagerens position med højden = kugleoverfladen. [GLOS-185]. [GLOS-185] definerer sammenfaldet på himmelkuglen af den astronomiske og apparente horisont for: Jf. [BOW2], så var tidligere »Geometrical horizon« ville være sammenfaldende med kimingen, hvis der ingen refraktion var. i horisonten: [EST] Kunstig horisont: Instrument, som kan spejle himmellegemerne fra en vandret overflade. En kunstig horisont benyttes ved astronomiske observationer, når kimingen ikke er synlig for observatøren, fx under issejlads, når andre objekter skjuler kimingen eller lysforholdene er ugunstige. Kunstige horisonter kan bestå af et spejl med libeller for vandret position, eller det kan være en flydende overflade med spejleffekt, fx kviksølv, eller det kan være en libellekonstruktion, der sættes fast på sekstanten. E. Gr. horos = grænselinje. [GEOM79, K128, NAV1-111, NAV1-82+267, SAL, S&M, TAN3-47] | |
| horisontal | |
|
(adj): Dss. vandret. Vinkelret på tyngdekraftens retning på observationsstedet. Meget sjældent kan ordet »horisontal« optræde som substantiv: en horisontal, dvs. en vandret linje eller et vandret plan. [BOW2, NAV1-1, JoNav, Vol. 22, No. 2, Apr. 1969 p.259] horisontale ræer. [HAR] | |
| horisontalakse | |
|
(-n, -r): Den horisontale akse i gyroteknik. [NAV2 p.68, NAV2ny p.98] | |
| horisontalalidade | |
|
(-n, -r): Den af de to alidader på en Bordas cirkel, der har kikkerten og horisontspejlet påsat. Den ande kaldes for centralalidaden. [GLOS-72, NAV6 p.188] | |
| horisontaldiagram | |
|
(-met, -mer): Vedrørende en antennes modtagekarakteristik. Et horisontaldiagram er en kurve i det vandrette plan, hvor retningen og afstanden fra antennen til et punkt på kurven, repræsenteret ved en vektor i planet, viser den i antennen inducerede spænding fra den aktuelle retning. [NAV3 p.3, Nav2Ny p.151] | |
| horisontalintensitet | |
|
(-en, -er): Den vandrette komposant af jordmagnetfeltets totalintensitet. [CST p.580, NAV2 p.3, NAV2ny p.11, NAV8 p.273] | |
| horisontalparallakse | |
|
(-en, -er): Geocentrisk horisontalparallakse. Forskellen mellem den sande og den apparente højde, når himmellegemet observeres i horisonten. Parallaksen er størst ved horisonten og den er nul, når himmellegemet er i zenith. Parallaksen for himmellegemer på andre højder end i horisonten kaldes for: Månens horisontalparallakse er ca. 57'. Parallaksen selv kaldes, når der reduceres til jordens centrum, for: E. parallax fra gr. parallaxis = ændring. [BOW2, GLOS, NAV1-188, NAV6-132, NAV7-156, NT66, SAL] | |
| horisontalplan | |
|
(-et, -er): Et plan vinkelret på lodlinen. | |
| horisontalrefraktion | |
|
(-en, -er): Den afbøjning af lysstråler i jordens atmosfære, der finder sted, når observationen foretages ved eller nær kimingen. Refraktionen er størst ved kimingen og nul, når himmellegemet er i zenith. [EL] | |
| horisontalvinkel | |
|
(-kelen, -kler): Vinkel mellem to punkter i samme vandrette niveau. Stedsbestemmelse ved horisontale vinkler foretages med sekstant eller pejlapparat. Stedlinje ved horisontale vinkler. [NAV1-82] | |
| horisontgradnet | |
|
(-tet, -): Gradnet på himmelkuglen bestående af azimuthcirkler og højdeparalleller. [BOW2, NAV1-141] | |
| horisontplan | |
|
(-et, -er): Se horisontalplan. [NAV1-132] | |
| horisontspejl | |
|
(-et, -e): Spejl på sekstant placeret ret foran sigtekikkerten og hvorigennem kimingen betragtes. Spejlet er halvt spejlbelagt nærmest korpus og halvt gennemsigtig. Den gennemsigtlige del kaldes også for »ruden«. Spejlet kan i stedet være af et materiale og en slibning, så spejlbelægning undgås, og hele spejlet er både spejlende og gennemsigtigt afhængig af lysindfaldet. [BOW2] skelner mellem [BOW2, GLOS, NAV1-107] | |
| horn | |
|
(-et, -): 1. I udtryk som: salingshorn. " Kaldes den Deel af Tværsalingerne, som gaae udenfor Langsalingerne." [Saint, DMO] splejsehorn, Dss. merlespir. [Saint] 2. horn på en stilling. De to tværbrædders udstikkende ender. [BOM p.208, DMO, DST p.283, PSØM p.23] 3. om kranarm: " Det bevægelige horn har sit eget spil med 2 x 230 m wire … Når hornet er lagt ud i vandret position er kranens samlede længde 45 meter." [KbhH6/1990] 4. "Horn. Kaldes de tre obliqve Stræbere, der gaae fra Dækket til Overenden af Krahnen paa en Donkraftpram." [DMO] 5. horn på en krydsklampe. [FUN] 6. horn på en skrave. " Herved forstaaes de Stykker Træ, som spigres over Benene paa en Skrave, deels for at tjene som Trin, deels for at give Benene Fasthed." [FUN] | |
| hornklampe | |
|
(-n, -r): Krydsholt. Klampe med to horn, hvorom tovværket kan belægges. [Benzon] | |
| hornklys | |
|
(-et, -): Klys med horn anbragt på indersiden, så trosser ført igennem klysset kan fastgøres på den klampe, som hornene danner. [ABC] | |
| hornlygte | |
|
(-n, -r): Lanterne, hvor lysåbningerne er dækket af tyndt horn, som tillader lyset at gå delvis igennem. [HAR] | |
|
horometer (-teret, -tre): Tidsmåler som fx timeglas og ure.
[DS p.372] E. gr. hora = time + meter = måler. | |
| Horsens Skipperkasse | |
|
" Horsens Skipperkasse blev stiftet på kronprins Frederik's, den senere kong Frederik den Sjettes, fødselsdag den 28. januar 1802 af 31 sømænd og 23 borgere [en række personnavne] ... altså en række af repræsentanter for de Horsens slægter, der i sidste halvdel af det 18. og i første del af det 19. århundrede på forskellig vis skrev deres navne i Horsens købstads historie. Skipperkassens første vedtægt, eller som den kaldtes i datidens sprog: Conventionen angående Hjælpekassen til Understøttelse af skibbrudne, gamle, affældige og fattige sømænd eller deres Enker og Børn, blev vedtaget på den stiftedende generalforsamling den 28. januar 1802." [10180 p.102f] Fra 26. januar 1888 kunne der kun optages medlemmer mod ballotering af mindst 20 medlemmer, hvoraf totredjedele skulle være for optagelsen. Skipperkassen eksisterede endnu i 2007. | |
| hospitalsskib | |
|
(-et, -e): " et Skib der er indrettet som et Hospital, til at imodtage i Søen de Syge fra en Flode eller Escadre." [ABC, KOF, Röding] | |
| hotelbarge | |
|
(-n, -s): Pram bygget med overbygning til beboelse for et stort antal overnattede personer. Hotelbarges har fordelen at kunne flyttes rundt efter behov for overnatningsmuligheder fx til store arrangementer og ved katastrofer. [SØF15/1991] | |
| hov, sætte om hov | |
|
(adv.) omhoug gl.: Dss. foden på en stang. Sætte om hov vil sige at anbringe en stangs fod i sit beslag eller slutposition, hvor den kan sikres. [Saint] " Houg, sætte noget om houg, det er at hidse det op og sætte det paa sit Sted i Veyret." [KOF] sætte om hov. [Saint, DHS] storestangen er om hov. [Saint] | |
| hoved | |
|
(-et, -er): 1. yderste del af en pynt. [Saint] 2. hoved på bradspil. Den del af spilstammen, der går uden for bjørnene. Varpene kastes omkring hovederne, mens ankertrossen kastes omkring spilstammen. [FUN] 3. hoved på garn. " Garnet består af et 'hoved' med udhængende 100 Favne lang Rad." [DkFiskT51/1993 p.31, OSA p.57] 4. hoved på ror. Den øverste del af et trærors rorstamme, som fører op i rorhullet. I rorhovedet er der udskæring til isættelse af rorpinden. [FUN] 5. hoved på rorhage. " Kaldes det Stykke af Hagen, hvori Hullet til Rortappen, samt det Stykke af Lykken, hvorigjennem Rortappen gaaer." [FUN] | |
| hovedafbryder | |
|
(-en, -e): Afbryder fx på en strømtavle eller ved strømindgang til et instrument som en radar. [NAV4 p.28] | |
| hovedbånd | |
|
(-et, -): " Naar Masten var rejst, blev den støttet ved et Tov, nemlig Stag, som førte forefter, og ved Hovedbaand, svarende til Nutidens Vant, som førte ned til siderne." [DSH bd.1 p.87] | |
| hoveddimension | |
|
(-en, -er): Et skibs hoveddimensioner er forskellige alt efter, hvilket regelsæt eller formål, de beregnes til. Definitionerne er ikke konstante gennem tid. De her nævnte har været gældende cirka i perioden 1950-1990. Depth moulded is the vertical distance measured from top of keel to the underside of the deckbeams which support the uppermost continuous deck (main deck). The distance is measured at the ship's side at the middle of the length between the perpendiculars [BES p.150 + 157] A. Hoveddimensioner for tonnagemåling hoveddimension som: Lpp, B, d, D, Loa etc. [DS p.804, SKT p.80, EST] Et skibs længde, bredde og dybde i henhold til den Internationale konvention om måling af Skibe, 1969. Bredde: Dybde: Længde: B. Hoveddimensioner for lastelinjetildeling Længden er det største af de to mål: 96% af en vandlinje ved en nedlastning til 85% af sidehøjden til fribordsdækket eller længden i samme vandlinje fra forkant af forstævn til rorstammens akse. Bredden er største lodrette mål i tværsnittet midt på den ovenstående længde målt til yderkant af spant. Sidehøjden er defineret som under linjetegning herunder. C. Hoveddimensioner for linjetegninger Længden mellem perpendikulærerne: Længden i konstruktionsvandlinjen og diametralplanet fra stævnpladens inderside til rorstammens akse. Bredden i konstruktionsvandlinjen og middelspantplanet mellem spanternes ydersider. Middeldybgangen målt i diametralplanet og middelspantplanet fra konstruktionsvandlinjen til kølens overkant. [BAS, ENK, SKT02-I-p55+61ff] | |
| hoveddæk | |
|
(-ket, -): Skibets gennemgående dæk, der kan lukkes vandtæt og hvorfra målinger generelt regnes. [ABC] | |
| hovedfarvand | |
|
(-et, -): Vigtigste besejlingsfarvand. I Danmark vil Kattegat - Storebælt - Østersøen blive betegnet som hovedfarvand. [DS p.602+767] | |
| hovedkompas | |
|
(-set, -ser): Skibets vigtigste kompas, der skal opstilles efter bestemte regler for at undgå mest mulig deviation samt så det kan ses fra rorgængers plads. Den typiske anbringelse på større skibe er i et nathus på monkey island, overbroen. [NAV1 p.248, NAV2 p.12, NAV2ny p.23] | |
| hovedkurs | |
|
(-en, -er): Kursen, der direkte skal følges for at nå sit mål. Udtrykket er diffust og siger ikke noget om deviation eller misvisning er med eller ikke. Bør undgås. [NAV2 p.10] | |
| hovedløb | |
|
(-et, -): Et farvands vigtigste løb. Hvor der er flere løb benævnes de hovedløb og sideløb. [NP735] | |
| hovedmaskineri | |
|
(-et, -): Skibets fremdrivningsmaskineri. [ABC p.88, ADM p.49, RuteT] | |
| hovedmotor | |
|
(-en, -er): Skibet fremdrivningsmotor. [EST] | |
| hovedopdriftsrum | |
|
(-met, -): Skibets vigtigste og største opdrftsrum, fx en tank eller et lastrum. [EST] | |
| hovedplanet | |
|
(-en, -er): Kaldenavn for de planeter, hvorom der kredser biplaneter = drabanter = måner. Merkur, Venus og Pluto har ingen. De øvrige seks planeter har biplanter. [NAV1 p.129] | |
| hovedpumpe | |
|
(-n, -r): Skibets vigtigste pumpe til håndtering af ladning eller vigtigste brandpumpe eller vigtigste lænsepumpe. [OLI p.36] | |
| hovedpæl | |
|
(-en, -e): Faststående fiskeredskaber skal, hvor yderste hovedpæl i en garnrække står på vanddybder over 2 m…" [DS p.767, TUR6-050-01] | |
| hovedskib | |
|
(-et, -e): De største af kongens skibe (1630-1700): 800-1400 tons. [DHI2 p.21] | |
| hovedskibssrute | |
|
(-n, -r): Den rute de største og den største tonnagemængde følger gennem farvand. [Instr.Radi p.39] | |
| hovedspant | |
|
(-et, -er): Vedrørende hovedspant i cellesystemet. " Hovedspanterne bestaar af tværskibs Plader, der tilpasses i Rummet mellem Centerdageren, Yderklædningen, Tanksiden og Tanktoppen samt forbindes til disse Grænser ved enkelte Vinkler." [SKT p.89, SØM22 p.135] | |
| hovedstreg | |
|
(-en, -er): Kompassets fire hovedkurser: nord, øst, syd og vest. [DMO, Benzon] [KOF] E. lat. form puncta cardinalia = cardines mundi betød de fire hovedretninger N, E, S, W. Punkterne blev også kaldt for midnatspunkt, morgenpunkt, middagspunkt og aftenpunkt. [EL, Röding] | |
| hovedsyn | |
|
(-et, -): Hovedsyn deles op i første hovedsyn og periodiske syn. Hovedsyn omfatter kontrol af så godt som alle konstruktionsdele og udstyr om bord. " Ethvert skib, med undtagelse af last- og fiskeskibe under 5 BRT og lystfartøjer under 20 BRT, skal, inden det går i fart enten som nybygget eller som indkøbt i udlandet, være godkendt af skibstilsynet efter forud afholdt 1. hovedsyn... Dette 1. hovedsyn omfatter en fuldstændig undersøgelse af konstruktion, maskineri og udrustning, herunder skibets udvendige bund samt kedlerne indvendigt og udvendigt." [ADM p.36, DS p.804, SBC p.D-19, SKT70 p.455, SØR p.15] | |
| hovedtov | |
|
(-et, -e): " kaldes hver enkelt Toug af et under Vant." " Hermed forstaaes Vanttougene paa et Skib. Disse Touge ere inddeelte i Spænd, hvert Spænd bestaaer af tvende Hovedtaouge." [FUN] [KOF, Saint, DDV p.136, TOP p.8] | |
| hovedtræ | |
|
(-et, -er): De kraftigste vigtigste tømmerstykker til et skibs bygning: køltræer, agterstævn, forstævn, hækbjælker og dæksbjælker. [FUN] | |
| hovercraft | |
|
(-en, -): Fartøj, der, når det bevæger sig, svæver på en luftpude over havoverfladen, og hvor fremdrivningsaggregatet er luftpropeller. " Recycling the air within the air cushion to pressurise the rear cushion skirt systems… connected the rear fan to the bow mounted lift engine." [DkSøf p.94, SKT70 p.122 - Workboat4/1995] | |
| hovmandsvejr | |
|
(-et, -): Hårdt barsk vejr. [SØS1 p.42] | |
| hovmester | |
|
(-steren, -stre): Chefen for forplejningen om bord. [EST, Benzon] chefens hovmester. [HAR] messens hovmester. [HAR] " Hovmesteren som var restauratør, og derfor blev kaldt høkeren, var ikke populær om bord. Han vr for det første altid sur og gnaven, men også meget sparsom hvad angik kosten, så især matroserne lavede ofte vrøvl over maden." [SØF41-42/2004 p.19 sp.3] " Hovmesteren. Er en civil Mand i et Krigsskib, der besørger Alt, hvad der hører til Kahyttens eller Messens Bespiisning, udleverer til Kokken, dækker Bordet og har Kahyttens og Messens Provisioner og Bordservice under sin Opsigt... I de større Handelsskibe haves og en Hovmester, men han kaldes der almindelig Butteleer." [DMO] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste del af H ordene hu til hå-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 1.4.2012 | Gå til forkortelseslisten |