Maritim ordbog bogstav H tredje del

Maritim ordbog Bogstav H tredje del. Stikord fra hu til hå Opdateret 1. april 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

hub
	(-ben, -s): Opsamlingshavn for containerlinjer mellem kontinenterne. Til en hub bringes containere med feederskibe fra mindre pladser. hub. [SØF36/2004 p.6 sp.3]
hud
	(-en, -er): 1. Dss. forhudning. Et skibs beskyttelsesdække på undervandsskroget for at undgå angreb af pæleorm. Kan være af andet træ, kobber, zink etc. Se forhudning. sheating. [Saint] " Huden paa et Skib kaldes den Beklædning af Kobber eller Træ, som er spigret uden paa Skibets Klædning under Vandet. Forhudningsplader og Forhudningsplanker." [FUN] " Nagle-Hud. Klædning af tynde Planker eller Brædder, der er befæstet med Trænagler, som paa klinkebyggede Skibe." [DMO] " Spiger-Hud. Den Fyrrebeklædning, der lægges ovenpaa et Skibs Bund og paaspigres med 2- a 4-Tommer Forhudningsøm, eller, om Skibet er jernbefæstet og man ønsker at kobbre det, heftes Spigerhuden med Metalsøm. Undertiden gives en solid Egespigerhud, som kalfateres liig den faste Klædning, men dette er aldrig noget godt Tegn, og tyder paa, at Skibet har en Feil i Bunden." [DMO] give en hud, dvs. at forhude. to sheat. [Saint] 2. Skibets beklædning af planker uden på spanterne. all the planks of the outer sides of a ship. [Röding] " Faste Huud, kaldes Klædningen af et Skib uden bords paa Indtømmerne, og faaer den Benævning naar Skibet er forhuudet, for at giøre Forskiel imellem den og Orm Huuden." planks of the bottom. [KOF]
hudplanke
	(-n, -r): Udenbordsklædningen på et træskib. planks of the outer sides of a ship. [Röding]
Hudson's formel
	Formel for beregning af dimensionering af stenkastninger som værn mod bølger ved havnebyggeri. Hudson's formula. [HAV p.90]
hugge
	(vb): I udtryk som fx: hugge i søen vil sige, at skibet bevæger sig op og ned omkring en tværskibs vandret akse, så forskibet skiftevis er hævet over søen og synker dybt ned. Stampe i søen. pitch. [Saint, HAV p.44, VerV2] hugge, " siges om et Skib der støder paa Grund." strike ground // touch ground. [KOF] hugge et skib op. break a ship up // break up a ship. [DMO, FUN, HAR, Saint] hugge hul på et strandet skib for at udtage lasten. scuttle a ship. [HAR] hugge i grunden. " Ved Udsejlingen fra Foochow med Slæbedamper huggede vi i Grunden ganske let, men fortsatte Farten som om intet var hændet." " Hugge siges om et Fartøj paa Grund, naar det ved Søens Bevægelser støder voldsomt mod Grunden." [ILI p.365] take the ground. [SØL p.74] hugge på grunden. " Er med et Skib at støde paa Grunden og, ved Søens Bevægelse, at hugge med den. Hvilket kan være saa voldsomt, at Masterne knække og falde overbord." strike the ground // touch the bottom. [DMO, HAR, Saint] 2. Fange om en krog, der griber fat. hugge an. Fastgøre noget med en krog etc. [VerV2] hugge en gie eller en talje eller en Hage. " Er at sætte (hugge) Gie eller Tallieblokkens ene Hage i den Kous, Stroppe, Ring eller i det Øie, som dertil er bestemt." hook a tackle. [DMO, FUN] hugge katten. Indsætte katblokkens krog i røringen eller ankersjæklen, når ankeret skal kattes. hook the cat tackle. [DMO, FUN] hugge op. break up. [EL, DMO, FUN] hugge ud. Frigøre talje fra fartøj efter nedfiring. Frigøre (losse)-krog fra en byrde. unhook // disengage // unship. [ABC, SKT70 p.191, EST]
huggejern
	(-et, -): " Tømmermands Redskab." burr // chissel // gauge. [HAR, KOF]
huggepibe
	(-n, -r): Redskab, hvormed man kan hugge et hul i sejldug eller tynd plade. Huggepiber har forskellig størrelse og bruges fx til at hugge hul, hvor en pariserring skal indsættes i sejldug. hollow punch. [ABC]
huggert
	(-en, -er): Anden stavemåde for hukkert. Fartøj mindre end en pinke, større end en ketch.
huk
	(-ket, -): Landområde som en pynt. hook // point // foreland. [Saint, ZAH, Benzon]
hukkert
	(-en, -er) huker: Skandinavisk rundgattet og fyldig sejlskibstype med en, to eller tre master, de sidstnævnte er rigget som galiotten, men adskiller sig fra disse ved forude at have et galleri. Der var næsten aldrig bygget ruf eller andre overbygninger. De tremastede hukkerter var ikke særligt kendte i Norden, men de mindre 2-m og 1-m blev benyttet i både Vestersø og Østersø samt til fiskeri i Nordatlanten. De enmastede hukkerter havde som kuffen en lille mesanmast. Fra omkring og efter 1800 forsvandt typen, da den var for langsom og ikke så sødygtig som senere udviklede typer. howker. [Röding, Benzon] " Hukkert, et Slags toe Mastet Fartøy med en Stor og Mesans Mast, de fører ogsaa undertiiden tre Master, men sielden Bram Stænger." [KOF] " Hukkert. Et to- eller tremastet, rundgattet Handelsfartøi, der efter sin Størrelse har nogen Lighed med Kuffen og Galeoten." [FUN] " Et hollandsk bygget Skib, fra 30 til 60 Commercelæster, der almindelig er Galeas-taklet, men har paa Stormasten, istedenfor Bramseil, et Raaseil med Bonnetter, som kaldes Storseilet. Har den Stang med Raaseil over Mesansmasten, da kaldes den Krydshukkert." [DMO] [7003 nr.16]
hukkertgalease
	(-n, -r): " et Slags toe Mastet Fartøy og ere som Tægningen viiser [Pl. 8, Fig. 130]." [KOF] howker (gld.) // hooker // huker galeasse. [DUD, HAR, KOF, DDV p.72+175, DHI2 p.15, DSF p.163, FMK p.127, MarK12 p.90, StilD] " Hukkertgaleasen, der oftest forekommer, har en Stormast og Mesansmast, Udlægger og Jagerbom. Stormasten har Mærs og Stænger, og omtrent samme Takkelage som en Brigs Fokkemast, paa Mesansmasten føres et Gaffelseil, og foruden Stagfok, en Storklyver og undertiden en Jager. Har Mesansmasten en Stang med et Topseil, kaldes Fartøiet en Krydshukkert-Galease." [FUN] "Hukkertgalease. En Galease, paa hvis Stormast er Mers og Stang, og som i det Hele er liig en Brigs Fokkemast. Har den Stang og Topseil paa Mesanmasten, saa kaldes den Krydshukkertgalease." [DMO]
hukkertgaliot
	(-en, -er): Etmastet fiskefartøj, der kunne sejle havsejlads. Flere typer og størrelser omtales med mange forskellige stavemåder. huker galiot. [HAR, KOF, DDV p.72+175, DHI2 p.15, DSF p.163, FMK p.127, MarK12 p.90, StilD]
hukkertjagt
	(-en, -er): Etmastet fiskefartøj, der kunne sejle havsejlads. Flere typer og størrelser omtales med mange forskellige stavemåder. hooker yacht. [HAR, KOF, DDV p.72+175, DHI2 p.15, DSF p.163, FMK p.127, MarK12 p.90, StilD]
hukmand
	(-manden, -mænd): Agterspejlets sideforstærkninger. Dss. sidebue, fx med karakteren Pietas til stbd. og Justitia til bb. quarter-piece. [KUSK p.114, MarK12 p.156, VerV2, Benzon] " Træet, der begrændser Agterspeilets Yderklædning paa hver Side, og staaer noget udenfor denne." [DMO] " toe Menneskelige Figurer der sættes uden paa Huk-Støtterne som et Ornement." quarter piece // the ornamental figure on the counter timber. [HAR, KOF] "Quarterpieces were ornamental boards forming the aft edge of the quarter galleries and bending up to form the taffrail." [Neptune, vol.55, 1995, p.246f]
hukstøtte
	(-n, -r): " de krumme Tømmere eller Opstandere der giør Agter Speylets Side Dannelse." counter timber // quarter pieces. [KOF] Se også ovenstående om hukmand.
hul
	(-let, -ler): I udtryk som: 1. hul i sejl til råbånd og rebbånd. eye-let-hole in the sails. [HAR] hul i et stagsejl til løjerter. stay holes in a stay-sail. [HAR] 2. hul sø. " Derefter opkom der så hæftig en storm og hul sø, at man i fire dage ikke kunde komme i land." [COR p.39] " Sø, der reiser saa høit, at Skibet er skjult imellem disse Søer." [DMO] Se også nedenstående under hulsø.
hulbunder
	(-en, -e): Kanoner fremstillet i Sverige med konveks stødbund, ca. 1800. -. [MHT1/1981p24]
huldert og bulder
	" I det 4. glas kappede vort tov og gik sejl østen over, som var huldert og bulder, vi blev skammeligen overrumplet." [MHT1/95 p.7]
hulgast
	(-en, -er): Krudtmagasinmandskab. " en Mand der har opsigt over alt Artillerie Godset under Canonneeren og leverer det ud." yeoman of the powder room // gunner's yeoman. [FUN, HAR, KOF, Saint, TUS p.265]
huling
	(-en, -er): 1. Huling i et sejl I det efterfølgende eksempel er der tale om et fladt sejl, hvis lig ikke er en ret linie, men buer. Her er der altså ikke tale om et sejls poseformede bule. " Seilenes Form og Størrelse er angivet paa Seiltegningen, hvor alle Stagseil og Gaffelseil have Kappe - Convexitet - i Underliget, medens Raaseilene have Gilling eller Huling - Concavitet - i samme Lig, og alle andre Lig ere retliniede." roach. [LUS p.90] Det engelske ord roach kan i forbindelse med sejl have både en konkav og en konveks betydning og derfor bruges om både kappe og gilling. Loose footed gaff mainsail: "The foot has considerable round or roach and, as it flows freely away from the boom, ... has more power for a given area than the laced-footed sail..." [GAF p.57] "Taking the jib as the first example, it will be seen that the luff has an outward curve, or roach as it is called, and that the maximum roach is directly opposite the clew." [MAST p.121] Om et sejls formafvigelse fra planet, sejlet dybde, kaldes på engelsk for camber. [URR p.166] 2. I andre udtryk som: hulingen i blokskiven. gauge of the sheave. [HAR] hulingen i raperten til tappene. socket to the trunnions. [HAR] huling i rælingen til røstet. cat chock. [HAR]
hulk
	(-en, -e): Nedrigget sejlskib. " Modellen forestiller et nedrigget sejlskib, antagelig en bark, altså en hulk ..." hulk. The hull of a dismantled ship retained in a use as a store-vesel (-1829). An unrigged hull condemned as unfit for the risks of the sea and used as a floating depot in a harbour. [DkSkibsf.4-5/1988 p.16 sp.1, DSF p.82,- IMK, OSD] E. gr. holkos = cargo ship
hulklampe
	(-n, -r): hollow-cleat. [KOF, Saint] comb-cleat. [Benzon]
hulskuffe
	(-n, -r): Dss. en skovl. shovel. [KOF]
hulsø
	(-en, -er): Hul sø, " en Søe der uden stærk Vind at være oprørt af, har Bølger der reyser høyt i Veyret dog uden at bryde eller skumme." swelling sea. [KOF] sea which rises and runs cross. [Saint] hul sø. a grown sea. [HAR] Se også hul sø under hul, ovenstående.
humberkeel
	(eng.): Betegnelse for mindre skibstype med lodrette stævne og med en mast med to råsejl. Humber keel. [FMK p.129]
Humboldtstrømmen
	Dss. Perustrømmen. Kold havstrøm langs Sydamerikas vestkyst. Den løber mod nord og drejer ved Peru ud over Stillehavet, fordi det dybtliggende kolde vand tvinges op til overfladen, når sydøstpassaten fejer overfladevandet mod nordvest. Humboldt Current. [ATT, NauM p.146]
hummer
	(-en, -e): Udbygning ved hjælp af et par klodser eller tværtræer på en pælemasts top. Over hummeren blev stående rigning fastgjort. dog. [KOF] topmast head. [Röding, DDV p.178, FMK p.181, Wolfhagen p.310] hummeren på en stang, " det øverste af Stangen op imod Sahlingerne, hvor den gierne er hugged Ottekantet." notch. [KOF] " Også jagtens rigning vidner om forbindelse med fortiden. Godset var samlet på eet sted på masten, hvorover en trækonstruktion, hummeren, havde sin plads. Denne antages at være en riminisens af den for århundreder siden forsvundne mærsekurvs understøttelse." [7003 nr.27] " Hummeren kaldes det ottekantede Stykke af en Skibsstang, som er nedenfor Stangens Top. I Hummeren udarbeides Indskjæringerne for Brystet, hvorpaa Stængesalingen hviler." [FUN] Dss. kindbakker. hounds. [Benzon]
hummerbåd
	(-en, -e): Fartøj, der sætter hummertejner. potting boat. "… operating mainly as a fast potting craft for skipper R. H." [Workboat4/1995]
hummergat
	(-tet, -): Hul gennem enden på et rundholt. I hullet er ofte anbragt en blokskive. Gennem hummergattet føres en taljeende, som benyttes ved rundholtet ophejsning. [DSH] " Ved et Hummergat kan ogsaa forstaaes et Hul i Enden af et Rundholt, i hvilket en halv Skive er sat fast, som et Toug kan skjæres over." [FUN] tye hole // sheave hole in a topmast head through which the topsail tye is reeved. [Röding] the sheaves in the notch of a top mast or top gallant mast. [KOF] Et aflangt hul i rodenden af en stang, hvori der er indsat en halv fast skive. dumb sheave. [Benzon] " Hummergat. Er et Skivgat, som paa nogle Skibsstænger, især Bramstængerne, hugges igiennem den ottekantede Deel (Hummeren) af Stangen, som er nedenfor Toppen; igiennem dette Skivgat farer Dreierebet." [FUN] E. ON. hunbora, Hun = mastetop.
hundedage
	(kun pl.): Navn givet til sommerens varmeste dage. Henvisninger kendes tilbage til Plinius (23-79). Af dagene blev der taget varsler om vejret. Antallet af dage varierer over tid og sted fra 50 til 30. I Dansk kalender er det dagene fra 22-24. juli til 22-24. august. dog days. Navnet er både forklaret som refererende til enten stjernebilledet Den lille Hund, Canicula, &alfa; Canis Maioris = Sirius, samt tidspunktet, hvor solen går ind i Løvens tegn, men også direkte til den varmeste tid, hvor hunde var tilbøjelige til at løbe vild.
hundeende
	(-n, -r): Hundeenden af et tov. " kaldes Enderne af en nye Trosse som viiser at den ikke er andskaaret." ropemaker's end. [Röding] pointing of a rope. [HAR, KOF] Tampen af et nyt tjæret tov, utaklet hamp. fag-end. [Benzon] " Hundeender. Saaledes kaldes de løse, usammensnoede Ender af Dugterne og Kordelerne paa et nyt Toug, hvilke have været fæstede paa Krogene, da Touget blev slaaet, men som nu, da Touget blev taget til Brug, blive afkappede." [FUN]
hundefok
	(-ken, -ke): Betegnelse for en lossetakkel " et Slags arbeyds Takkel der hænger under Stor Staget." garnet // small stay tackle // a purchase on the mainstay for hoisting. [KOF, Saint, Benzon] " Hunde-Fokken. Hages i sin Strop, som dertil sættes om Storstaget oppe ved Musen, eller paa Stag-Taklets Top-Reeb. [Gynt p.84] haliard of the main stay-sail. [Röding]
hundekrejert
	(-en, -er): Fartøjstype. -. [MarK12 p.96]
hundekøje
	(-n, -r): Køje, der kun er åben i den en ende, så den skal benyttes som en slags tunnel. Ofte anvendt i mandskabsbeboelsen, hvor køjerne fra to kamre stak ind over hinanden. Stikkøje. Køje, der er delvis placeret under el. ud i anden aptering. En køje uden frit rum over. Skipper-hundekøje. [HÅS p.48, TUR, VerV1 p.9]
hundepynt
	(-en, -er): Kattestjert, kattepynte, hundepynte. At katte en tovværks ende. pointing. [Röding]
hunderumpe
	(-n, -r): " Tampene var forsynet med Hunderumpe, dvs. de yderste Garn var bøjet tilbage og indflettet i Tovet, for at man kunde kontrollere, at der ikke blev kappet af Tovet." Tovenden er splejset tilbage i egen part, så kordelerne ikke opgår sig. back splice. [ANK p.74]
hundevagt
	(-en, -er): Vagten mellem 2400 og 0400. middle watch // the watch from twelve o'clock at night to four o'clock in the morning. [KOF, TAFM22/12, H&S85 p.46, H&S67 p.168ff, OO p.46, ORL p.384, S&M, SøensF, MOS1 p.366]
hundeøre
	(-t, -r): 1. En slags kællingeknude " en kort Strop med et Øye i Enden af og en Knævl, der staar om Stænge Esel Hovederne til Mærse Toplenter naar de tillige ere Bram-Skiøder." a span round the cap on the top-mast head, for the standing part of the top-sail-yards lifts, when they are top-gallant sheets. [KOF, KUSKbåd p.88, SBL p.88] 2. " Hundeøre. Naar der sættes en Flækning eller Runding paa en vis Længde af et fiirkantet Stykke Træ, kaldes den Huulning, hvormed Rundingen eller Flækningen ved Enderne overgaaer til Fiirkanten, et Hundeøre." [FUN]
hundredeårsbølge
	(-n, -r): Særlig kraftig bølge, der statistisk kun skulle forekomme en gang hvert hundrede år. "… og hvor 100-års-bølgen skal forudses". centennial wave. [SØF16/1993 p.1]
hundredeårsuvejr
	(-et, -): Særlig kraftigt uverj, der statistisk kun skulle indtræffe en gang hvert hundrede år. centennial storm. [OO p.49]
hundsvot
	(-ten, -ter) hundsfot: Blokkens øje, hvor den faste tamp af taljeløberen fastgøres i. Fastgørelsespunkt nederst på en blokhus vha. en sjækkel med en kovs i. [ABC, PSØM p.11, S&M] " en kort Strop i Nakken af en Gie Blok til den faste Part af Løberen." pointing with becket // a strop in the neck of a tackle-block for the standing part of the runner. [KOF, Saint] Lille strop, der er sat fast på en bloks faste strop, og hvormed løberens tamp kan fastgøres til blokken. becket of a block. [Röding, Benzon] hundsvot i hundeenden. becket of the pointing. [HAR] hundsvot til bradspillet. jigger-tackle to the windlass. [HAR] " Hundsfot. Hundsvot. Er en lille Stroppe, som indbindes i de kattede Ender paa de tykkere Touge, for deri at gjøre et tyndere Toug fast, naar Enden skal ledes igjennem et Skivgat eller anden Aabning; den dobbelte Hundsfot bestaaer af tvende saadanne Stropper ved Siden af hinanden. I Nakken af forskjellige Blokke gjøres undertiden en saadan Hundsfot i Stroppen for deri at sætte Løberens faste Part." [FUN]
huri
	(-en, -er): Bådtype. Arabisk fiskefartøj, khaskab. huri // huwari. [NEP2/1996 p.89]
hurtigblink
	(-et, -): Fyrkarakter. Fyret afgiver blink med hurtig hastighed, mindst 60 blink per minut. quick flashing light. [KortA, IALA p.6f]
hurtiglukker
	(-en, -e): -. [LAB p.88, SKT p.350]
hurtigreb
	(-et, -): -. [Bi90 p.18]
hurtigrute
	(-n, -r): . fast service. [EL]
hus
	(-et, -e): 1. Komme i hus er det samme som komme i bekneb i fx en blok. [DSH] I udtryk som: hus i en ende, dvs. uorden i et opkvejlet tov. foul. [Saint] huset omkring ildstedet på et handelsskib. coboose. [HAR] E. [OED]: " a diminutive substitute for the galley of a man-of-war." [Smyth Sailor's Word-bk.] 2. bygge hus: styre dårligt. build a chapel. [SLANG p.360]
husbåd
	(-en, -e): Fartøj, der med stationær position anvendes til beboelse i et beskyttet farvand. " De gamle træfærger sælges i øjeblikket næsten som varmt brød til initiativrige personer til brug som husbåde". houseboat. [SØF23-25/2003 p.6 sp.1, SØKVI66]
hustrusejlads
	(-en, -er): Ægtefælles medsejlads uden at være ansat om bord. married couple sailing together one part without employment on board. [Konkyl.9/1989]
hval
	(-en, -er): whale. [STCW3] grønlandshval. Sjælden ses ud for Newfoundland og Madeira. great white whale. finhval. Færre end 5000 i Nordatlanten. Migrerer mod ækvator om vinteren. fin whale. blåhval. Kun 1500 i Nordatlanten Migrerer til og fra ækvator. blue whale. ????. Ca. 2000 i Nordatlanten. Ses sjældent i troperne. Går ofte ind på lavt vand og i kystfarvand. minke or piked whale. sejhval. Omk. 2-3000 i Nordatlanten, hvoedsag. i troperne. Ses både i åben sø og langs kysterne. sei whale. pukkelhval. Kun 1-2000 tilbage i Nordatlanten. Forudsigelig migrering til Lesser Antilles jan. til mar. Bermuda april-maj. Ses også ved Cape Verde og De store Fiskerbanker. humpback whale. [FMK p.181, Yacht.W 5/1991]
hvalbåd
	(-en, -e): Typebetegnelse for flere forskellige store rofartøjer. 1. Robåd spidsstævnet i begge ender og anvendt ved harpunering af hvaler. Båden udsat fra moderskib med fire til seks mands besætning. whale boat. 2. Skibsbåd af stor størrelse med flere end seks mands besætning især anvendt som skibsbåd på store handelsskibe og i søværnets skibe fra midten af 1800-tallet. whale boat. [HIS2-2121, ORL p.416]
hvalfanger
	(-en, -e): 1. Hvalfangerskib. Skib indrettet til fangst af hvaler. Det har forrest en platform til harpunereren eller til anbringelse af harpunkanonen. Fra forenden af skibet skydes drabsvåbenet mod hvalen. whaler. [SØF7/2003 p.14 sp.2, FKT p.39]
hvalfangerchalup
	(-pen, -per): Dss. hvalbåd (1). whale boat. [H&S55 p.161]
hvalfangstbåd
	(-en, -e): Dss. hvalbåd (1). whale boat. [FKT p.39]
hvalfisk
	(-en, -): Dss. hval. whale.
hvalkoger
	(-en, -e): Hvalkogeri, hvalfangerskib, hvor den industrielle forarbejdning af de fangede og dræbte hvaler finder sted. whale factory ship. [FKT p.39]
hvalp
	(-en, -e): Fordybning i kabelarhjulet på et spil, passende til et kædeled. På capstans på sejlskibe er hvalpene træstykker sat lodret på tromlen for at forhindre trossen i at glide for højt op på den samt for at gøre tromleoverfladen mindre jævn og rund, så kablet ikke så let gled på træet. whelp. [Saint, ABC p.101, HIS2-1325, PSØM p.113, Mainwaring 1620 p.23, Smith 1627, Blankely 1750]
hvalpning
	(-en, -er): windlass-lining. [Benzon]
hvalpningsskinne
	(-n, -r): whelp. [Benzon]
hvalrygskib
	(-et, -e): Skrogform med afrundet overside som en hvalryg. whaleback ship. [KUSK p.97]
hvarik
	(-ken, -ker): " en Slags lukte Baade, som bruges meget i Vestindien og America." wherry. [KOF]
hvarpanker
	Alternativ stavemåde for varpanker. [TAFM230/181]
hvarre
	(-n, -r): Et sted i strømmen, hvor vandet løber hurtigt omkring en hvirvel (Molbech). [SØS1 p.57]
hvergarnsstribe
	(-n, -r): Ornamentstriber i forsk. farver på skanseklædning el. langs øverste bord. Benyttet af mindre fragtskibe før 1900. [VerV2]
hvidlinje
	(-n, -r): På et ekkolod med farvevisning af dybder og fisk aftegnes der en smal hvid linje ved bundens overfalde. Linjen letter identifikationen af fiskestimer over især en blød bund. white line. [NAV4 p.14]
hvidlinjekontrol
	(-len, -ler): Kontrol af hvidlinjens aftegning på ekkoloddet. white line control. [FISØ p.10]
hviler
	(-en, -e): dss. fender. Sejldugspose aflang eller kugleformet fyldt med kork el. gammelt tovværk. Hvileren anbringes mellem skib og kaj eller mod andet skib. " Stumper af gamle Anker Touge der hænges ud paa Siden af et Skib der ligger ved et Bolværk, for at forhindre det fra at gnaves." " en lille Sejldugspose fyldt med Værk til at hænge udenbords for at beskytte Siden mod Stød eller Skamfiling." fender. [FUN, HAR, KOF, ILI p. 365] " Hviilere paa et Fartøy, kaldes smaae Poser fyldte med Værk der hænges ud over Reylingen paa et Fartøy for at bevare den for Stød." skeeds. [KOF, DSH, HIS2-2123]
hvirvel
	(-en, -er): Dss. svirvel swivel // swivel hook. [HAR, Röding]
hvirvelhage
	(-n, -r): " En Hage, der er indrettet, saa den kan dreie sig rundt, saa ofte det skal være, indtil Parterne af Tallieløberen blive klare." [DMO] " Kaldes Talliehagen i en beslagen Blok, naar den ikke er smedet fast i Beslaget, men kan dreies rundt deri." [FUN] swivel hook. Hvirvelhageblok: blok med svirvelkrog i den ene ende.
hvirre
	(vb) nudansk: virre. " På samme måde er det forståeligt, at gasten på et skib, der møder et andet, blotter hovedet af begejstring for at hilse det, og at han, mens han råber sine hurraer, vinker med hånden og svinger huen hurtigt i luften for at visse sin glæde... 1802 brugtes på dansk udtrykket at hvirre med hattene." [H&S89 p.47]
hvirvelbøjle
	(-n, -r): " Moringen eller Hvirvelbøjlen tjener til at holde klare Kæder for et Skib, der er fortøjet med 2 Ankre, og medgives som Regel i alle større Skibe. - Moringen bestaar af et pæreformet Led, i hvis spidse Del der er anbragt en Hvirvelbolt. Denne ender i et Øje, hvori der hviler et næsten cirkulært Led med 2 Hekse. Bøjlen skal, naar den er anbragt paa Plads, vende Rundingen forefter. Paa Bøjlen er trukket et enkelt og 2 sammenføjede Led af samme Førlighed som Ankerkæden." "To prevent turns forming in the cables as the ship swings with the wind and tide, a mooring swivel is inserted between the cables and then veered outboard." [DAH p.101, MOS1 p.349]
hvirvelheks
	(-en, -e): Sjækkel med svirvel. swivel shackle. [SES p.68]
hvirvelmodstand
	(-en, -e): Den del af fremdriftsmodstanden, der skyldes hvirveldannelse i vandet på grund af skrogform, skruebevægelse og rorflade og robevægelse. " På et skib, der sejler lige ud på stille vand, består den samlede fremdriftsmodstand af gnidningsmodstand (ca. 80%), hvirvelmodstand, bølegemodstand og luftmodstand." "eddy-making resistance - a component of the residuary resistance of a ship. It is due to the formation of eddies as water leaves the hull." [KEN p.237, NAV2 p.125, NAV2ny p.156, , SKT p.426]
hvirvelstorm
	(-en, -e): Dss. skypumper. Hvirvlende luftmasse, der er tæt sammenhængende med lille udbredelse og dannet på grund af opstigende luft, der er termisk påvirket. Kaldes også tornado. revolving storm // tornado. [EST]
hvirvelstrøm
	(-men, -me): Større cirkulært bevægende vandmasse, der er dannet som en kyststrøm, der afbøjes pga. vindtryk og Corioliskraften. Der dannes herved fem store cirkulære strømsystemer i hhv.: Nordlige Stillehav, Sydlige Stillehav, Nordlige Atlanterhav, Sydlige Atlanterhav og Indiske Ocean. gyre. [oceanworld.tamu.edu., NAV4 p.7]
hvirvelvind
	(-en, -e): Roterende, lokalt vindsystem. whirlwind. [KOF]
hvælving
	(-en, -e): " Et skib bygget som en fregat var spejlgattet, idet bordlægningen strakte sig ud mod hvælvingen under det dekorerede agterspejl." curvature of the stern. [DSF p.152]
hydrant
	(-en, -er): Brandhane. Almindeligvis forstår man ved ordet en brandhane på en søjle, hvor vandledningen udgør søjlen, men det kan alene være en hane på et skot. hydrant. [DS833]
hydraulikpumpe
	(-n, -r): Pumpe indsat i et hydraulisk kredsløb. hydraulic pump. [NAV2ny p.147]
hydrauliksystem
	(-et, -er): System, der med en væske kan gennemføre en proces eller funktion. Fx kan en kran lægge armen ud og ind og dreje ved hjælp af et hydraulisk system. hydraulic system. [NAV2ny p.186]
hydraulisk
	(adj): 1. Hydraulisk strøm findes mellem to farvande, hvor tidevandet indtræffer forskelligt, og strømmen derfor forsøger at udligne vandstandensforskellen. hydraulic current. [ATT-US p.221] 2. " Hydraulisk styrehus ", er et styrehus, der kan løftes og sænkes til brug for flodsejlads, hvor lave broer skal passeres. hydraulic wheelhouse. [SØF47/1994]
hydrofoilbåd
	(-en, -e): 1. Fartøj, der under fart har skroget delvis løftet ud af vandet, mens det bæres oppe af flyvingelignende ski. Fremdrives med undervandspropeller. [DkSøf 1994, DS p.606, SØV p.12] hydrofoil boat. 2. "Her er trimaranen, der kan forvandle sig til hydrofoil-båd." Kapsejladsbåd, der med trimaranskrog sejler ved svag vind, mens den i mere vind kan slå nogle vinger ud og komme op og plane på disse. [BÅD1/89]
hydrofon
	(-en, -er): Mikrofon til optagelse af lydbølger under vand. Anvendt både til sporing af andre skibe i militær sammenhæng og i olieefterforskning, hvor forskellig lydprofiler kan tolkes for havbundsmaterialets art. hydrophone. [OO p.50]
hydrofonkabel
	(-kablet, -kabler): "…ombygningen af agterskibet til udsætning af hydrofon-kabler med tilhørende store spil." hydrophone cable. [SØF5/1991 p.5]
hydrografi
	(-en, -er): Læren om vandets fysiske og kemiske egenskaber. I forskellige andre sammenhæng bruges ordet også bredere. Fx er "Hydrographic Office" ofte et lands søkortudgivende myndighed. hydrography. [NAV p.152, S&M]
Hydrographic Department
	Engelsk myndighed oprettet 1795 for udstedelse af officielle kort og publikationer til maritime formål i Royal Navy. Fra 1830 blev salget udvidet til gennem en agent også at omfatte kunder fra civil skibsfart. Den første agent var Mr. R.B. Bate. Hans elev var John Dennett Potter, der blev den anden agent, og agenturet tilhører stadig Potterfamilien efter WW2. . " By an Order-in-Council dated August 12th 1795, a Hydrographic Department was established and a Hydrographer appointed..." Hydrographic Department. [K108 p.11]
hydrometer
	(-meteret, -metre): Vægtfyldemåler, massefyldemåler, densitetsmåler for væsker. Bruges til søs for måling af udenbordsvands vægtfylde og for kedelvands saltindhold. Hydrometeret kan være af glas eller af metal. Glashydrometre er de mest nøjagtige. Hvis et metalhydrometer får en bule, viser det ikke korrekt. Hydrometre til måling af batterivæskens fylde er gerne indlagt i en bred glaspipette, hvori batterivæsken suges op. hydrometer. [CCD, DSDEneg., EB, Hicks Cat.1933, MEY, Short&Mason Cat., LAB p.75, K128Randier]
hydrostatisk
	(adj): I udtryk som: 1. Hydrostatisk udløser til redningsflåder er en mekanisme, der, når vandtrykket overstiger mekanismens indstillingsværdi, automatisk frigør flåden fra sin befæstelse om bord, så flåden flyder op og pustes op. hydrostatic. [SØF34-35/2004 p.4 sp.3] 2. hydrostatiske oplysninger: kurver og tabeller for skibets stabilitetsforhold. hydrostatic figures // hydrostatic tables.
hygiejne
	(-n, -r): Se også under toiletforhold. (1797) hygiene. [ART p.33]
hygrograf
	(-en, -er): Instrument, der måler luftens relative fugtighed og angiver resultatet på skrift. Normalt ved mekaniske instrumenter på en fortrykt og inddelt papirstrimmel monteret på en med urværk roterende tromle, som måleelementets skrivestift bevæger sig på. hydrograph. [LAB101]
hygrometer
	(-teret, -tre): Fugtighedsmåler. Måler normalt den relative fugtighed udtrykt i procent. Måleelementet kan være af hår, eller kunststof. hygrometer. [DdkVejr]
hyldevejer
	(-en, -e): shelf-piece // stringer. [Benzon]
hyperbelnavigation
	(-en, --): Begreb inden for radionavigationsmidler. Udsendes et radiosignal samtidig fra to sendere, så vil en modtager alle andre steder end på midternormalen til de to sendere modtage signalerne tidsforskudt. Tidsdifferensen vil være et mål for en stedlinje, der vil have form som en hyperbel. Decca-, Loran- og Omega-systemernes stedlinjer er hyperbler. hyperbola navigation. [JM]
hyperbolsk
	(adj.): I udtryk som: 1. hyperbolsk system: Navigationsystem, der anvender radiosignaler, der giver stedlinjer, der danner hyperbler. hyperbolic system. [Rute T] 2. hyperbolsk navigation. Se ovenstående. hyperbolic navigation. [NAV3 p.57]
hypotermi
	(-en, -er): Kuldeskade. Hypotermi opstår, når temperaturen omkring kroppens kerne falder til under 35 gr. C. Ved 28-25 gr. er der stor risiko for, at man dør. hypotermy. [ABC, B-III-17]
hyre
	(-n, -r): 1. søfarendes gage. Hyren kan være aftalt som løbende og da gerne som månedlig udbetaling, der eventuelt af rederiet kan blive overført til bank i land fratrukket månedens forbrug om bord. Hyren kunne også især i ældre tid være beregnet per rejse og kom så først til udbetaling ved rejsens slutning. Det var ved den metode normalt, at der blev udbetalt et forskud før afsejling så sømanden kunne anskaffe nødvendigt udstyr til rejsen. Udbetaling ved rejsens slutning kunne også være beregnet per antal dage rejsen havde varet. wages // a sailor's pay // a sailor's hire. [DMO, HAR, KOF, Röding] få hyre. imploy. Gammel form af employ. [HAR] få hyre. get a berth (as …). hyren løber fra og med. wages run on and from. søge hyre. look for a berth. [SML p.14+44, EL, EST, MARE1, SML] 2. lejen for et skib. freight // hire. [Röding]
hyre
	(vb): 1. Leje. Fx hyre et skib. hire a ship. [Röding] 2. Forhyre mandskab til skib. Rederen hyrer kaptajnen. Kaptajnen hyrer mandskabet. [DMO]
hyreaftale
	(-n, -r): Den skriftlige formular, som en sømand og en kaptajn i dag underskriver som tjenesteaftale. contract of service. [EL]
hyrebasse
	(-n, -r): En uautoriseret formidler af hyre til en sømand mod sømandens betaling af gebyr. Forretningsmetoden er forbudt i Danmark. Den var i tidligere tider og i udlandet almindelig og kunne fungere også til sømandens fordel, men i situationer, hvor sømanden var den svage part, var misbrug ofte tilfældet, og lovgivningen beskyttede sømanden mod overbetaling for at få anvist et arbejde. crimp. [SØKVI p.57]
hyreberegning
	(-en, -er): Beregning af hyre fandt i alle årene med radiotelegrafist sted hos denne. I dag er billedet mere broget med udregninger foretaget i edb-programmer enten om bord eller i land. Før radioens tidsalder og i småskibene udregenede skipperen hyren. calculation of wages. [SML p.94]
hyreblanket
	(-ten, -ter): Fortrykt formular for hyreberegning, grundhyre, overtid, afspadseringer, skattebetaling, kontante udbetalinger, penge sendt hjem, diverse tillæg og fradrag for forkortsejlads, skibsklub etc. er alle eksempler på rubrikker på en hyreblanket, der udfærdiges i flere eksemplarer, så sømanden får et eksemplar, et forbliver om bord og øvrige sendes i land til rederiet. account of a seaman's wages. [Henv. fra afregningsbog - BAL p.206]
hyreforskud
	(-et, -): Hyreforskud var almindeligt forekommende i tilfælde, hvor hyren først udbetaltes efter overstået tjenestetid, enten det var for en rejse eller for et tidsrum. Forskuddet satte sømanden i stand til at klare forfaldne regninger i land og sørge for passende udstyr til den forestående rejse. Forskud ophørte for størstedelen af hyreaftalerne, da månedsafregning blev det normale, men forekom også sporadisk efter dette tidspunkt. advance on the wages. [SØR p.73]
hyrekontrakt
	(-en, -er): Rederen skal ved ansættelsen give den søfarende skriftlig besked om følgende forhold: Reders og søfarendes identitet, skibets navn som arbejdssted, ansættelsesstilling, tiltrædelsestidspunkt, hyrens startdato, hyrens størrelse, aftale om fratrædelsessted og fratrædelsesfrist, ferierettigheder og feriegodtgørelse, ugentlige arbejdstid, kollektive overenskomster, der gælder. Ved aftaleophør skal der i aftalen udfyldes: dato for opsigelse, dato for fratrædelse, årsag til ansættelsesforholdets ophør. agreement // enter on the articles. [BEK 365 9/6 1993, SML p.9+14, SØR p.76, EL] I 1800-tallet skulle hyrekontraktens afsluttes i overværelse af vaterskouten i København. [DMO]
hyrekrav
	(-et, -): Krav på hyre til en sømand i tilfælde af manglende overholdelse af hyreaftale fra reders side fx i forbindelse med konkurs, uoverensstemmelse om sømandens pligter i hht. kontrakt etc. claim for a seaman's wages. [SML p.9]
hyremidler
	( kun pl.): Den optjente hyre. wages // pay. [DS p.335, SKD p.37+54, SML p.47]
hyreopgørelse
	(-n, -r): Hyrens beregning og opstilling af hyreregnskabet for en sømand fx per måned eller per rejse. account of wages rendered. [SML p.94]
hyreregnskab
	(-et, -er): Regnskab over de beregnede hyrer udført per rejse eller per måned per mand. balance of wages. [SKR p.54]
hyretab
	(-et, -): Hyretab forekommer, hvis sømanden ikke overholder sine forpligtelser iht. kontrakt. Det kan være på grund af udeblivelse, hvor der kan trækkes i hyren for den udeblevne tid. forfeiture out of wages. [EL]
hyretilbageholdelse
	(-n, -r): Tilbageholdelse sker i de tilfælde, hvor sømanden er rederiet eller skibet beløb skyldig. Det kan også ske på foranledning af myndighed i land til dækning af fx skattegæld eller bidrag til hustru og børn. retention of wages // stoppage of wages. [SML p.94]
hyreudbetaling
	(-en, -er): Hyreudbetaling forekommer som træk på sømandens konto, når vedkommende i havn ønsker lokale kontanter til forbrug, eller for at sende penge hjem. Almindelig hyreudbetaling forekommer, når sømanden afmønstrer, eller såfremt han med månedsafregning ønsker pengene kontant udbetalt hver måned. payment of wages // cash payment of wages. [SML p.47+94]
hyssing
	(-en, -): Tynd line. Treslået tjæret hamp af tykkelse mellem merling og skibmandsgarn. Hyssing anvendes bl.a. til bændsling. " Hyssing, der oftest haves om Bord i tjæret Tilstand, er 3-slaaet og noget sværere end Merling. Det benyttes meget til Bændsler. I utjæret Tilstand anvendes det endvidere til Fremstilling af Hyssingstropper." hussing // house-line. [Saint] housing // house-line. [FUN, HAR, KOF, Röding] bundt hyssing. skain of house-line // skein of house-line. [første form er Röding. ABC, KUSK p.4, PSØM p.6]
hyssingstrop
	(-pen, -per): Strop fremstillet af hyssing. " Til løftning af Maskingods benyttes ofte Hyssingstropper, der fremstilles af Hyssing, men ellers paa ganske tilsvarende Maade som Kabelgarnsstroppen." strap of house-line. [PSØM p.28]
hysterese
	(-n, -): I denne forbindelse om magnetisk materiales reaktion på et magnetiserende felt. Se næste opslag. hysteresis. [NAV2 p.3]
hysteresekurve
	(-n, -r): " I elektricitetslæren er der vist forskellige hysteresekurver for jern. En bred hysteresekurve fortæller, at jernet er svært at magnetisere, men også at jernet bibeholder sin magnetisme, selv om jernet bringes ud af det magnetiserende felt." hysteresis curve. [NAV2ny p.12]
hytte
	(-n, -r): 1. Udtryk brugt om forskellige overbygninger på skibe, oftest om agterbygninger. Dækshus, mindre. På træskibe ofte et agterligt lukaf med styregrej og toiletter for officerer. poop. [HAR, KOF, MHT2/1983 p.25, Saint, S&M, SøensF, VerV2] " Hytte. Kaldes en Opbygning agter paa et Skibs Dæk; den kaldes en fast Hytte, dersom Skibets Sider ere forhøiede saaledes, at Hyttebielkerne ligge i Vægere og ere forbundne til Skibet." [FUN] 2. Forkortelse for kahyt. cabin. 3.. Det øverste dæk med aptering i agterskibet. Det er placeret over skansen og går fra mesanmasten til hækken. I større skibe er det kaptajnens kahyt med de højere officerskamre ved siderne. Oven på kahytten kaldes for kampagnen. Dss. poop. Opbygning på agterskibet til opbevaring af stores el. beboelse for mandskab. coach. [Röding] poop. [SKT p.61-56, SØK p.29, EST] ruffet på hytten. poop-royal // topgallant poop. [Röding] " Hytte. Kaldes en Opbygning til Logis agter paa Skibets øverste Dæk. Paa Skibe, der have Hytte, kaldes denne undertiden øverste Kahyt, medens den, der er nedenunder, kaldes den underste Kahyt." [DMO]
hyttedæk
	(-ket, -): Dss. poopen på maskindrevne skibe. poop // poop-deck. [PSØM p.98, Benzon]
hyttefad
	(-et, -e): Kasselignende beholder til opbevaring af levende fisk. Hyttefade flyder, og vandet gennemstrømmer hyttefade gennem små huller i brædderne. cauf // stew. [HAR, DMO] well. [SØKVI p.63, VerV2] hyttefad i fiskerkvase. well of a fishing vessel. [HAR]
hyttegast
	(-en, -er): De officerere, der bor på kahytdækket. officers of the coach. [Röding]
hyttekammer
	(-kammeret, -kamre): " smaae Kammere til Officiererne paa visse Skibe paa Hytten." small cabins on the poop. [KOF]
hæfte
	(vb): " Hefte et Krumtømmer eller en Planke. Saaledes kaldes den Handling, naar Skibbyggeren optager fra en Retlinie (Heftelinie, Raalinie), som er slaaet ind over Spantetræerne, de nødvendige Maal for den Bugt (Eckkrumning), som et Krumtømmer eller en Plankes Over- eller Underkant skal have. At hefte til Vægen (ind til Skibets Side) er en Fremgangsmaade, som kun anvendes ved de Krumtømmer, der have liden Bugt, og som bestaaer deri, at der fra det ene til det andet Stød for Krumtømmerets Længde paa Skibet udspændes en Line, som ikke berører Skibet, og at der da fra denne Line optages Maalene for den Bugt (det Hefte) Skibet har paa dette Sted , og som skal gives Krumtømmeret. At tage Hefte til Vægen er istedet for at giøre en Skabelon." [FUN]
hæftekant
	(-en, -er): " Heftekant. Kaldes den Kant paa et Krumtømmer eller en Planke , hvortil Heftet (Maalene) for Eckkrumningen er taget paa Bygningen." [FUN]
hæftelinje
	(-n, -r): " Heftelinie, Raalinie. Er en Retlinie; som Skibbyggeren slaaer langskibs over Skibets Spanter for derfra at kunde tage Heftet, dernæst paa Plankn eller Krumtømmeret , som skal tilhugges, for derfra at kunde afsætte det tagne Hefte." [FUN]
hæfteri
	(-en, -er): " Hefterie, Hefte-Rie. Kan enten være en ru Rie ved hvis Hjelp en Plankes Længde, saavel som Heftestikkenes Steder, overføres fra Skibet paa Planken, eller det kan være en godt afhøvlet Rie, som benyttes til at tage en Plankes Hefte fra, istedet for at tage den fra en Linie." [FUN] E. ældre nydansk: målestok eller passer, tegnelineal. " Om forsk. maaleinstrumenter bestaaende af stænger ell. lister af træ... lang bøjelig stage, der bruges til kurvemaal." [ODS]
hægt og tæt
	(frase): " Man siger om et skib, at det er tæt og hægt, når der ikke trænger vand gennem klædningen, eller det er sikkert og godt bygget, så man uden bekymring kan laste det med varer." tight and shong. [Röding] Mon ikke det er skrivefejl for tight and staunch[Benzon]. " Hægt og tæt. En Talemaade i Søforklaringer, som tilkjendegiver at Skibet er aldeles tæt og er udrustet med alt det, man anseer fornødent til dets sikre Fart over Søen." [DMO]
hæk
	(-ken, -ke): Agterste del af et fartøj. I orlogschalup også det agterrum, hvori kvartermesteren sidder og styrer. stern // counter. [MOR p.120, Röding, FUN] Den del af skibet, der er agten for rorstammen. stern. elliptisk hæk. elliptic stern. hækken på en galej " eller andet saadant Fartøy der bruger Udbygninger Agter." out-building on the stern of a galley or other such vessels which are called pink or lute sterned. [KOF] hæk på en smakke. a kind of transom upon which stands the mizzen mast of a Dutch smack. [Röding] udfaldende hæk. [ABC, DSF p.152, DSH, HIS2-1117, KUSK p.73, S&M, TUR, SøensF, VerV2] " Hæk. Paa et Seilfartøi, f.Ex. en Slup eller Nordbaad, er den enten en Forlængning agterefter af dets Sider ovenom, eller, dersom Fartøiet er spidst agter, en Tilbygning uden paa Siderne, hvilken gaaer saa langt agtenfor Stevnen, at Roret har fri Vandring; Paa Enderne af denne Forlængning er anbragt en Tværklædning i Form af en Speilflade. En Hæk har Gilling, men ingen Gillingsklædning og intet Dæk." [FUN]
hækbjælke
	(-n, -r): Vandret tværliggende tømmer i skibets agterstævn fastgjort til stævntræet. transom // wing transom. [Saint] Tværskibs vandret bjælke, hvis midte hviler på agterstævnens top. main transom. [KUSK p.70] underste hækbjælke. wing-transom. [HAR] underste hækbjælke. the lower transom. [Röding] wing transom. [HAR] øverste hækbjælke. counter transom. [HAR] øvre hækbjælke. helm post transom. [Saint] " Hækbjelke. Orlogsskibene have tvende Hækbjelker i Speilet. Underkanten af den øverste Hækbjelke danner Overkanten af Archeliportene, og Overfladen af den underste Hækbjelke er Bøssebænken i de nævnte Porte; paa denne Hækbjelke staae Gillingstræerne. Fregatterne og Briggerne have kun een Hækbjelke, der, ligesom den øverste Hækbjelke paa Orlogsskibene, ligger ved Agterstevnens Overende. Hækbjelkerne ligge tværs over Agterstevnen, hvortil de ere boltede, ligesom deres Ender med Bolte ere forenede til Ransonholterne." [FUN] " Hækbjelker. Bjelker, der ligge paa Indersiden, tværsover Skibets Agterspeil, og danne Gillingen. Deres Tykkelse er 9/10 af Kjølens. Underste Hækbjelke. Begrændser den underste Deel af Gillingen. Øverste Hækbjelke. Begrændser den øverste Deel af Gillingen." [DMO]
hækbom
	(-men, -me): Bom anbragt hen og ud over agterstævnen, og hvori hækfartøj kan hænges , idet de tjener som davider for disse. spanker boom. [MarK12 p.7, FUN] Bom, der rager ud over hækken, og under hvilke en båd hænger. stern-davit. [Benzon]
hækbordsskib
	(-et, -e): Sejlskib med tre master. ca. 1795. square-sterned bark with accentuated taffarel. [H&S 1990 p.112]
hækbundstok
	(-ken, -ke): " Agterstævnen er dels fastgjort til den bærende konstruktion og dels til yderklædningen, idet kølstykket er fastgjort til kølen, og rorstævnens forlængelse opefter, der udgøres af en svær tværskibs plade, transompladen eller hækbundstokken, er fastgjort til rorbrønden og så vidt muligt følger denne helt op til styrkedækket, hvortil den også fastgøres." transom plate. [SKT70 p.146]
hækbygget
	(adj): Skib, hvis skrog er forlænget agten for agterstævnen. Udfaldende hæk. " Længden måles mellem stævnenes inderkanter - i hækbyggede både fra inderkant af forstævnen til inderkanten af agterspejlet - ved skandækkets overkant eller dettes flugt for eller agter." raking stern. [DS-1985 p.906, VerV2]
hækbølgesystem
	(-et, -er): Det bølgesystem, som skibet under sin fremdrift igangsætter i vandet, der fortrænges. " ... i forbindelse med strømlinjebevægelsen omkring skibets undervandsform opstå en hævning af vandfladen ved skibets ender, de såkaldte bov- og hækbølger, og en sænkning langs skibets midterparti.... Det har vist sig, at bølgemodstanden for et skib af en vis form påvirkes af interferensen mellem for- og agterskibets tværbølgesystemer, idet man agten for skibet vil få en forøgelse eller en formindskelse af bølgehøjden, eftersom en bølgetop eller bølgedal af bovbølgesystemet falder sammen med en bølgetop af hækbølgesystemet." stern wave system. [HIS3 p.2227, SKT p.428f]
hækbåd
	(-en, -e): 1. Tremastet sejlskib, en slags barkskib med hæk og mere flad bund end en fregat, men skarpere end en bark. Chapmann har tegnet typen. Hækbåden blev i Stibolts tegninger, 1763, vist som et tremastet, fregatrigget fartøj med plant agterspejl, lav skanse og overdækket bakdæk. [MK12 p.92] kind of bark-ship. [Röding, DNH p.107+109, H&S68 p.37] 2. Lille båd under hækken, hækjolle. stern-boat. [Benzon]
hækfartøj
	(-et, -er): Dss. hækjolle. [FUN]
hækflagstang
	(-stang, -stænger): Flagstang anbragt helt agter i skibet og anvendt til sætning af nationalflag. stern flagstaff. [MOR p.120]
hækform
	(-en, -e): Et skibs hækform kan fx være elliptisk, eler det kan være bygget med krydserhæk. stern form // stern shape. [H&S49 p.116f]
hækgaliot
	(-ten, -ter): " Galioten var i det 18. Aarhundrede et strækt benyttet mindre eller middelstort Handelsskib af den rundgattede Type uden Overbygning... Varianter i Skrogformen fandtes ogsaa, som f.Eks. hos Hæk-Galioten." [StilD 2 p.95]
hækjolle
	(-n, -r): Jolle anbragt tværs uden for agterparten af et fartøj. Jollen hænger i to kranarme el. to davider. stern boat. [ABC, FUN, S&M, TUR, VerV2]
hækkanon
	(-en, -er): Kanon placeret, så den kan skyde agterud fra et skib. " Paa dette Skib blev Jagt- og Hækkanonerne ikke alene beskyttede og anbragte i Hjørneporte, ligesom paa Pallas, men ogsaa det øvrige Skyts sikkredes indeni en pandserklædt Reduit, ligesom paa Bellerophon." stern gun. [TUS p.182]
hækknæ
	(-et, -ene): " Horisontale Knæer, der forbinder Speylet og Hæk-Biælkerne med Siiderne af Skibet." transom knee. [KOF, Benzon] " Saaledes kaldes de Jernknæer, der forbinde Enderne af Hækbjelkerne til Skibets Sider; disse Knæer ere liggende eller horizontale." [FUN]
hæklosseledning
	(-en, -er): " I enkelte tankskibe findes fortsat en hæklosseledning. Den vil dog normalt være afblændet og benyttes nu om dage yderst sjældent." Citeret fra afsnittet om productcarrier. stern discharging pipe ending in the cargo manifold. [SKT81 p.309, DMT p.24]
hækparti
	(-et, -er): Den del af et skib, der udgøres af agterenden med de nærmeste sidepartier fra vandlinjen og til hoveddækket. stern part. [HOF p.18]
hækport
	(-en, -e): " Krav til stykgodsskibe... Adgangen til lastrummene skal desuden kunne ske bekvemt gennem ladeporte (bov-, hæk- og sideporte) og / eller luger af passende størrelse, som af hensyn til de mange havneanløb skal være hurtige at betjene." stern port. [SKT81 p.362]
hækrampe
	(-n, -r): Rampe, der åbner over et skibs agterende, og hvorover køretøjer kan lastes og losses. stern ramp. [SØF36/2003 p.4 sp.6, ABC]
hækrulle
	(-n, -r): Bred cylinder anbragt på en vandret centerakse, der hviler i to sidelejer. Hækrullen er anbragt agterst i skibet, og over rullen kan kæder og wirer hales og fires. Særlig brugt i slæbebåde og ankerhåndteringsfartøjer i olieindustrien. " Der er heller ikke hækrulle og …" stern roller. [SØF2/1993 p.1+17/1997] dobbelte hækruller. double stern rollers.
hækspant
	(-et, -er): Middel hækspant = den midterste hækstøtte. horntimber. [KUSK p.70]
hækstøtte
	(-n, -r): " Tømmer, der forløber Ransonholtet, og med dette, Oplængeren og Hangeren, danner Speilspantet." [DMO] " Ere Træer, der høre til Speilet i et Skib, og stifte samme Nytte der som Støtholterne i Spanterne. Hækstøtterne laskes i Almindelighed sammen med Ransonholterne og boltes til Hækbjelkerne." [FUN] top-timbers of the fashion piece. [HAR]
hækstag
	(-et, -): Stag, der går fra agterste mast og agterud ned til dækket. Det kaldes også for lænsestag. aft stay // standing backstay. [BÅD 3/1992, HOF p.31, KSL p.104]
hækstøtte
	(-n, -r): Lodrette bjælker, der i agterspejlet har spantets funktion. top timbers of the fashion-piece // sterntimbers. [HAR p.9, KUSK p.70] Lodrette krumme bjælker, der danner ribberne i hækken. quarter-stanchion. [Benzon]
hækthruster
	(-en, -s): " Skibet har såvel bovthruster som hækthruster, der er på 800 kW hver." aft thruster. [SØF1/1995]
hæktrawler
	(-en, -e): Fiskefartøj, der benytter trawl til fangst, og dette trawl sættes over skibets agterende. stern trawler. [ABC, TfRedn. 5/1989]
hæktømmer
	(-tømmeret, -tømmer): stern-timber. [Benzon]
hækweb
	(-bet, -???): Webspant, der følger agterskibets runding og har udskæringer i profilen for at spare vægt. " I forbindelse med adgang gennem lodrette åbninger eller mandehuller i skvalpeskotter, dørke, dragere og webspanter, der gør det muligt at passere igennem rummet, skal den mindste åbning ikke være mindre end 600 mm x 800 mm ved en højde på ikke over 600 mm fra bundklædningen, hvis ikke ristværk eller andre fodtrin forefindes." stern web frame. [FMK p.45, Med B Kap. B II-1 A, Regel 3-6, stk. 5-2, 1/5 2007]
hæl
	(-en, -e): Underkanten af agterenden af skibets køl. På visse typer understøtter den rorets undertap. Agterste del af skoen. Hæl på roret. heel. [HAR, FUN, DMO, Saint] hælen af et skib " kaldes den bageste Ende af Kiølen." heel. [KOF] hæl på kølen. heel. [HAR, Röding] after piece of a rudder. [Röding] ligge på hælen = have styrlastighed agterover. be too much by the stern // trimmed by the stern. [Saint, MarS] [LAB p.65, MarS, SKT70 p.146, VerV2]
hælbrog
	(-en, -er): " Kaldes en af Faldseisinger eller Tougværk rendt (dannet) Brog, der lægges om Hælen paa et Agterspeil, som skal heises op og sættes paa Kjølen." lifting . [DMO, FUN]
hælbrogsgie
	(-n, -r): Afløbningsgie, se denne.
hælde
	(vb): Om en retning afvigende fra det vertikale med et antal grader. Fx benyttes ordet om masternes hældning, når disse ikke er nøjagtigt vertikalt installeret. rake. [Benzon]
hældningsnål
	(-en, -e): Instrument, der anvendes til at finde en krængningsfejl på kompasset om bord. Instrumentet består af en vandret ophængt kompasnål, der kan dreje i det lodrette plan. Hældningsnålen justeres på et jernfrit sted, så den hænger vandret, hvilket kan ses på skalaer ved hver af magnetnålens ender. For at instrumentet kan holdes vandret under brug og justering, er det udstyret med en libelle. clinometer. [NAV12 p.5, NAV2 p.56, NAV2ny p.81]
Hælgie
	(-n, -r): Dss. hælbrogsgie. Se ovenstående. [FUN]
hælleje
	(-t, -r): Rorakslens nederste leje på hælen. rudder-shaft bearing pintle. [FMK p.45, DMT p.219]
hælløkke
	(-n, -r): Nederste rorløkke. " Rorstævnen bærer roret, der er anbragt hængslet i rorløkkerne, hvoraf den nederste, hælløkken, bærer vægten af roret." rudder-shaft bearing pintle // lower rudder bearing . [SKT70 p.146, EYR4 p.221, MSC p.98f]
hælstøtte
	(-n, -r): Hækstøtte ved afløbning, stævnstøtte. skeg-shore. [Benzon]
hændelsesmelding
	(-en, -er): Der er i danske farvande myndighedskrav om melding ved hændelser, der involverer sikkerhed og miljø. incident report. [RuteT]
hændelsesmærke
	(-t, -r): " Samtidig præsentation af elektroniske søkort og skibets eget kursplot, hændelsesmærker etc." incident mark. [SØF50/1992 p.3]
hænge
	(vb): I udtryk som: hænge i en ende under haling for at give mere kraft. hang upon a rope // haul down a rope. [Saint] Hænge en rå. sling a yard. [Benzon] hænge roret på. hang the rudder. [HAR] " Hænge et Roer, sætte Roeret paa sit Sted og hænge det op paa Agter Stevnen, med sine Tapper i Lykkerne paa Stevnen." hang the rudder. [KOF] Hænge et ror. ship a rudder. [Benzon] "Hvordan hænger spanterne?" En uomgængelig nødvendighed er det at fastslå, hvordan spanterne hænger, dvs. om de er lodret på vandlinjen eller vinkelret på kølen, da snoren, der trækkes fra stævn til stævn, skal være vinkelret på spanterne for ikke at vanskeliggøre opmålingsarbejdet unødvendigt." [H&S58 p.68]
hængebom
	(-men, -me): Bom i fritidsfartøj, som bruges til fastgøring af sele for besætningsmedlem, der hænger ud over siden for at stabilisere fartøjet. [SEH p.182]
hængedæk
	(-ket, -): Mellemdæk, der kan løftes og sænkes. Specielt i bilfærger om et dæk, der kan sækes, så personbiler kan stå i to højder, men løftes, når der kun transporteres lastbiler i et lag. hanging deck // hanging car deck. [B-II-1-32, SØF 3/1991+31/1994, SØT p.20] " Men X Shipping har løst problemet ved at udvikle et hængedæk, der monteres lige under lugerne. Hængedækket har kun plads til et lag steel coils, men gør det alligevel muligt at optimere lastningen." [SØF38/2005 p.11 sp.1]
hængeknæ
	(-et, -): hanging knee. [HAR]
hængekompas
	(-set, -ser): Sladrekompas. Kompas, der hænger under dækket og betragtes fra undersiden, der er dækket af en glasplade eller glaskuppel.. Brugt i kahytten, så skipper kunne følge med i navigationen på dæk. tell tale compass. [H&S71 p.15]
hængekøje
	(-n, -r): Sejldugslængde på ca. en mands længde med tovværksstropper i hver ende og holdt udspændt med to tværtræer i enderne. Køjen ophænges under dæk i to kroge og var den almindelig form for køjeplads i orlogsflådens sejlskibe og tidlige maskindrevne orlogsskibe. Anvendes stadig på visse gammeldags skoleskibe. " Hænge Køyer eller Hænge Matter, en Slags Seyldugs Sæng der hænger under Dækket, til Hviile Sted for en Matros." hammock. [HAR, KOF] " Der fandtes [i lukafet] et langt Bord med Bænke agten for Kappen men ingen Standkøier, da Mandskabet maatte benytte de sædvanlige Hængekøier fra Marinen." [H&Sårbog1990 p.135] skærline til hængekøje. legs to the hammock. [HAR] stjert til hængekøje. lanyard to the hammock. [HAR] surretov til en hængekøje. lasher to the hammock. [HAR] hængekøje med bund. cot. [HAR] " Engelske Hænge Køyer, en Slags fiirkantede Sænge af Seyldug med en Bund udi, til Officiererne i et Skib, og ere til at ophænge under Dækkene." cott. [KOF] " Hængekøie (enkelt Køie). Er syet af Seildug, 3 Alen lang og 2 Alen bred. I Enderne ere Hanefødder, kaldet Skjærliner, af hvilke der er dannet et Øie, hvori et 2 Fod langt Toug befæstes. kaldet Stjerten, der tjener til at ophænge Køien med under Dækket. I Køien kommer en Madrats, en Hovedpude og et Teppe;.... [DMO]
hængemat
	(-ten, -ter) hængematte: Dss. hængekøje. cott. [Saint] hammocks. [Röding] sur køjerne !, gør klart skib!. up all hammocks. [Röding]
hængemåtte
	(-n, -r): " Om morgenen klokken 4 døde en af reserverne ved navn Hans Lund og blev klokken 9 sat overbord indsyet udi hans hængemåtte, og blev hisset halvt flag, fyret 1 kanonskud og sunget en ligsalme." (1733) hammock. [H&S Årbog 2009 p.108, H&S80 p.31] " 3. pinsedag blev der holdt justits over en tømmermand, der havde stukket efter en matros gennem hængemåtten. Han måtte springe tre gange fra råen og modtage 6 måneders sold på sin bag." [COR p. 48]
hængescepter
	(-scepteret, -sceptre): " For hængesceptre rundt luger på 2. dæk og luge på øverste dæk i bak samt sceptre rundt tonnageluge, trimluger, nedgangsluger og øvrige luger se D.21." (1954) [10542 p.37]
hængeslingrebræt
	(-tet, -ter): rack. [Benzon]
hængevejr
	(-et, -): For sejlskibe: Et vejr med for lidt vind til at få ordentlig fart i skibet. calm weather // light weather. [Benzon]
hævestang
	(-stangen, -stænger): Løftestang, vippebom. lever. [Röding]
hængestrop
	(-pen, -per): " Alle kapsejladsjoller har hængestropper til at stikke fødderne ind under for at gøre det muligt at flytte kroppens tyngdepunkt ud over siden uden at falde i vandet." toe-strap // foot-strap. [Familie-sejljoller, KSL, Schmidt p.16, HIS2-3242, POL23/12-1995, SKO p.93] hanger. [BÅD5/1995 p.71]
hængningsknob
	(-et, -): Løbeknop med flere rundtørn om løbende part. Antal rundtørn betinger friktionen i knobet. noose // hangman's noose. [LUND p.24]
hætte
	(-n, -r): Hætte på luftrør. cowl. [SKT61 p.97] " Hætten over Agter Trappen, et Skiul der sættes over den for at forhindre Regn at væde den eller Dækket neden for." compannion of the principal ladder. [KOF]
høfde
	(-n, -r): beskyttelsesmole eller stensætning, der skyder vinkelret ud fra kysten for at modvirke flytning af bundmateriale ved vind- og strømpåvirkning. groin // groyne // A structure projecting from the shore and designed to break the current and thereby check erosion and build out the shore by a deposit of material. [IMK, North Sea Pilot 1997 p.XII, KortA, 5011] A structure extending approximately perpendicular from a shore to protect the shore from erosion by tides, currents, or waves or to trap sand for making a beach. [BOW2] A low wall-like structure, generally of wood or stone to prevent coast erosion. Groin and groyn are both especially in UK obsolete spellings of groyne. [OSD] E. OE. grynde = depression, ditch OSD.
høflighedsflag
	(-et, -): Nationalitetsflag der sættes i yderste styrbords flagfald under øverste salling eller spredholt eller godset. courtesy flag. [H&S69 p.52, SEH p.266, MacMYH]
høgenæb
	(-et, -): 1. " Gammelt Redskab brugt ved Tilpasning af Spant til klinkbyggede Fartøjer. I klinkbyggede Fartøjer samles Bordklædningen over Skabeloner af den Form man vil give Fartøjet, derefter indsættes Spanterne. Deres omtrentlige Form maales med en Vrangbue, et leddelt Redskab der kan bøjes efter Fartøjets Sider. Det raat tilhuggede Spant anbringes paa sin Plads i Skibet og den nøjagtige Afmærkning sker ved Hjælp af Høgenæbet, der holdes paa Siden af Spantet, saaledes at Loddesnoren er overet med det Mærke man vil bruge. Næbet holdes imod Bordgangene og af de paa Næbet indhuggede Mærker vælger man det, der passer bedst og sætter en Kridtstreg. Høgenæbet følger nu Skibssiden og ud for Kridtstregen afmærkes Spantet, hvorefter det faar sin endelige Tildannelse." [H&S SR-bilag 1946:0009] høgenæb: Dss. abekat. Redskab til at afmærke et spants form mod klinkbygget klædning. [H&S61 p.112] 2. Værkekrog, redskab til at rive gammel værk ud af nåderne med. rave-hook. [Benzon]
høj !
	(udråb): Høj, ohøj!. Hoay !. [Röding]
høj
	(adj): I udtryk som: højbordet lofty // high-sided. [Benzon] højbygget. high. [Benzon] højmastet. taunt-masted. [Benzon] højt på vandet, " siges om et Skib der har meget Tømmer ude af Vandet, hvilket altiid giver et Skib et slet Syn." a moon shaped or a ship whose upper works rise very high. [KOF] høj sø " siges naar Havet i stærk blæst reyser meget høyt og Bølgerne eller Søerne reyser høyt i Veyret." a great sea // high sea // grown sea // heavy sea. [KOF, Benzon] ikke højere: Kommando til rorgænger om ikke at komme nærmere til vinden. Modsat "ikke lavere". Et skib er højere end et andet, når det ligger nærmere vinden end det andet skib gør. [DSH]
højbådsmand
	(-manden, -mænd): Gl. for overbådsmand i Søværnet. " Den første under Officier ombord paa et Skib og den som har heele Skibets Takkelasie og Inventarium under Regnskab." boatswain. [KOF, SUN p.12+22, VF p.254+256]
højde
	(-n, -r): 1. Himmellegemers højde. Vinkelmål. altitude. [Röding, Saint] The angular distance of a celestial body above or below the horizon measured along the great circle passing through the body and the zenith. Altitude is 90 deg. minus zenith distance. tage en højde, dvs. måle et himmellegemes højde. make an observation of altitude // observation of the sun's altitude. [KOF, Röding, Saint] apparente højde. Den observerede højde rettet for kimingdaling. Dvs. den vinkel, som synslinjen til himmellegemet danner med det vandrette plan. apparent altitude. beregnet højde. Dss. den midtpunktscentrale højde og den værdi, der anvendes i stedlinjeberegninger. true altitude. centrale højde. Den lokale højde rettet for parallaksefejlen. Dvs. den vinkel, som den rette linje fra jordens centrum til himmellegemet danner med horisontplanet. central altitude. lokale højde. Den apparente højde rettet for refraktionen. Dvs. den vinkel, som den rette linje fra observatøren til himmellegemet danner med det vandrette plan. local altitude. midtpunktscentrale højde. Den målte højde rettet for alle fejl, kimingdaling, refraktion og parallakse og for himmellegemets halve diameter. centre altitude. observeret højde. Den højde man aflæser på vinkelmålingsinstrumentet og har rettet for instrumentfejl. observed altitude. [ASAL, GLOS, NAV1 p.191ff, NAV6 p.234ff] 2. være på højde med noget. be in the latitude of something. [Röding] have højden af et forbjerg eller næs. weather a cape. [Röding] 3. tage højde for, være forberedt på, være forudseende, fx ved sejlads tæt på land at sørge for tilstrækkelig højde på sejlskibet, til at en pludselig ændring i vind eller strøm ikke bringer skibet i fare for at gå på grund etc. 4. i forbindelse med kryds: være tilstrækkeligt mod vindretningen til at kunne foretage sin manøvre uden at drive ned mod fare el. andet uønsket position. have allowed for leeway // height. The vertical distance between the top of an object and its base. On Admiralty charts used in the sense of elevation above the MHW. "… en båd, der gennem roret sender signaler om perfekt balance, giver fornemmelse af, at den sejler bedst mulig højde og fart under de givne vejrforhold." [ABC, BÅD2/1992 p.12, TUS p.87, NP100] 5. afstandmål. Højde på bjerg. altitude. The angular distance above the horizon. [OSS, BOW2, OSD] eleveation. The vertical distance of a point, usually on the surface, above a datum. 'Height' is used for points on or above the surface. [BOW2] højde under bro. clear headway // clear headroom // vertical clearance. barometrets højde. reading of the barometer. [S&M, TUR] være på højde med. off … // be abreast of. højde ved lavvande. drying height. [KortA]
højdeforandring
	(-en, -er): Et himmellegemes bevægelse i sin dagbue fra opgang til nedgang giver forandring i højde efter tid, men også skibets fart og retning har indflydelse, på højdeforandringen. change of altitude. [NAV1 p.221, GLOS]
højdeforskel
	(-len, -le): Forskellen mellem højvande og lavvande. range of tide. [KortA]
højdekurve
	(-n, -r): Fra star Finder and Identifier. " Hver af de 9 breddeskiver er forsynet med to sæt kurver: højdekurver og azimuthkurver." contour line for altitude. [NAV1 p.213]
højdemetode
	(-n, -r): Beregningsmodel for stedlinjer på grundlag af observerede positioner af himmellegemer. " Man beregner den højde, himmellegemet ville have, dersom iagttageren befandt sig i et valgt punkt, beregningspunktet, som vælges lig med eller i nærheden af det gissede sted." Intercept method // Marcq St Hilaire method. [DKS 3/1989, TAN3 p.55, AMN-II p.84]
højdeparallakse
	(-n, -r): Den vinkelforskel, der er mellem en linje fra en observatør på jordens overflade og linjen fra jordens centrum til samme himmellegeme. parallax of altitude. [NAV6 p.132, AMN-II p.49]
højdeparallel
	(-len, -ler): Højdeparalleller er lillecirkler på himmelkuglen parallelle med horisonten. altitude parallel // parallel of altitude. [NAV1 p.141, GLOS p.295, AMN-II p.43]
højdepunkt
	(-et, -er): Tidevandets højeste niveau. summit of height // high water mark. [KortA, D/E]
højdesensor
	(-en, -e): " Fra bundtrawlere kan der være megen hjælp at hente i et enkelt anlæg baseret på højdesensor og en eller to mængdesensorer." [Fangstkontrol med sensorer anbragt på trawlet] vertical height sensor. [VES9/1992 p.30]
højdevind
	(-en, -e): En vind, der blæser i et højere luftlag, der ikke har kontakt med jordoverfladen. height wind. [NauM p.51]
højdevinkel
	(-vinklen, -vinkler): Højdevinklen af et fyr, v, er den vinkel, der har toppunkt i iagttagerens øje og med et ben udgående fra havniveau ved fyret og det andet ben fra fyrets flammehøjde. Afstanden til fyret vil så være lig fyrets højde: (1852 x tan v) i sømil. vertical angle. [NAV1-2004 p.375, NAV1 p.85, NT p.59, AMN-I p.649]
højdæk
	(-ket, -): Dæk på større sejlskibe anbragt på støtter over hoveddækket. [SøensF]
højnokket
	(adj): Gaffelsejl hvor gaffelnokken og dermed sejlets overlig danner en stejl vinkel med masten. Sommetider kaldet gunterrig. [VerV2]
højrehåndsregel
	(-gelen, -gler): For gyropræcession. " Præcession er den bevægelse, en gyro foretager, når den påvirkes af et moment, der søger at ændre rotationsaksens retning i rummet." " En fri gyro, der er sat i hurtig rotation... rotationen kan beskrives med en vektor, der afsættes fra det roterende systems tyngdepunkt og med en længde, der er proportional med rotationshastigheden... Vektoren står altid vinkelret på rotationsplanet, og retningen af vektoren findes ved en - højrehåndsregel 1 - : Hold højre hånd med fingrene i rotationsretningen, tommelfingeren peger da i vektorretningen... Gyroen påvirkes af kraften F. Denne giver anledning til momentet M... M står altid vinkelret på planet, der udspændes af F og G [systemets omdrejningspunkt], og dens retning findes ved en - højrehåndsregel 2 - : hold højre hånd i Fs retning og med håndfladen mod G. Tommelfingeren peger da i vektorretningen." precession. [NAV2ny p.102]
højreskåret
	(adj): I udtryk som fx: en højreskåret skrue / propeller. right handed. [SKT455, EST]
højreslået
	(adj): Om et tovværks snoningsretning. Dss. retslået og trosseslået. right-hand laid // right-handed laid. [ABC, KUSK p.8]
højsø
	(-en, -): I udtryk som fx højsølods, dvs. en lods, der vejleder på åbent hav til forskel fra en havnelods. Dss. havlods. " I denne lov forstås ved: 1) Gennemsejlingslodsning: Lodsning, der ikke er højsølodsning eller regionallodsning. 3) Højsølodsning: Lodsning uden for et lands søterritorium." [§ 1, LOV nr 567 af 09/06/2006] pilotage of vessels by deep-sea pilots. [(1) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 32.] [DS p.1007, CIR.114 af 23/6-1982]
højtank
	(-en, -e): " Moderne stykgodsskibe er ofte forsynet med højtanke, der dels kan bruges til almindeligt gods, men som hurtigt kan gøres klar til transport af olie, hvis det bliver aktuelt. Tankene rummer ofte 1000-15000 ton og er forsynet med midler til opvarmning af olien, hvis dette kræves." deep tank. [ABC, LAB p.85, EL]
højtryk
	(-ket, -): Område i atmosfæren hvor trykket er større end i omgivende områder. high pressure. [DdkVejr, NauM25] polare højtryk.polar high pressure // polar high. [NauM p.44] subtropiske højtryk.subtropical high // subtropical high atmospheric pressure. [NauM p.43, EB]
højtrykskile
	(-n, -r): " En højtrykskile er et U-formet isobarforløb i forbindelse med et højtryk." Det kaldes også for højtryksryg. high pressure wedge. [NauM p.25]
højtryksryg
	(-gen, -ge): " Et U-formet isobarforløb, der strækker sig ud fra et højtryk, og som ofte forbinder to højtryk." ridge of high pressure. [NauM p.25+196, MET2 p.33]
højtrykståge
	(-n, -r): Brandslukningsmetode, hvor slukkevand presses ud gennem et tågestrålerør, der er et rør lukket i yderenden på nær en stor mængde meget små huller, der afgiver vandet i meget små partikler. high pressure fog // fire extinguishing fog is dischrges through a spray or fire-wall nozzle. [BBS p.23, MOS1 p.111]
højvande
	(-t, -): Den maksimale højde, som vandoverfladen i et tidevandsfarvand kan nå, eller som vandoverfladen kan få som følge af påvirkning af vejr og vind. Højvandet i et tidevandsfarvand veksler afhængig af månens alder, og som vertikalt datum for visning af vanddybde i søkort anvendes højvandet til et bestemt tidspunkt i denne cyklus. high water // highest of the flood // flood tide. [ATT, HAR, KOF, Röding] HW = the highest level reached by the tide in one complete cycle. High tide as synonym to HW is discouraged. højeste højvande, det højeste niveau, som vandoverfladen når pga. månen og solens effekt. higher high water = HHW. højt højvande. higher high water. lavt højvande. lower high water. middelhøjvande. mean high water. Middel-Vand Høi / Lav [STYR p.82] ved højvande. at high tide. [KortA, NAV1-30 - BOW2, NP100]
højvandshøjde
	(-n, -r): Vandstanden ved højvande over et bestemt niveau, der kan være et af flere forskellige. haeight of high water. [NauM p.302]
højvandsklokkeslæt
	(-tet, -): Tidspunktet for højvandets kulmination. time of high water. [FOK p.43, NauM p.292]
højvandskonstant
	(-en, -er): " For en lang række mindre havne i nærheden [af en basishavn], såkaldte sekundærhavne, vil der så kun være angivet en tidsforskel til standardhavnens højvandsklokkeslæt. Denne forskel kaldes en højvandskonstant." Time differences high water // time differences low water. [NauM p.302, NAV11 p.17, ATT]
højvandsspejl
	(-et, -e): " Da man i hele tidevandsperioden ønsker at holde vandstanden i dokbassinerne i nærheden af højvandsspejlet, må portene til dokkerne lukkes, når vandstanden synker mærkbart under dette niveau." high water level. [HAV p.64]
højvandstid
	(-en, -er): Dss. højvandstiden. time of high water. [SEH p.254]
høns, hellige
	Hellige høns blev brugt til varsler på de romerske krigsgalejer. Spiste en hellig høne ikke sit korn om morgenen før et slag, var det et dårligt varsel. sacred hens. [GRANT p.78]
hønse
	(vb): 1. Tage drikkepenge fra passagerer og besætningsmedlemmer som første gang er med det pågældende sted. » ... her havde Skipperne fundet for got at tage Drikkepenge af alle dem, som for første Gang komme dette Forbierg forbie. Det heder, her maae hønses, og de som betale, siges at hønse.« [MHT4/2005 p.6] Give penge til en omgang brændevin. Den sømand, der for første gang var til søs og passerede bestemte punkter som fx Kullen eller Lange Maren (fyret på Skagen). Sidstnævnte var endnu i brug i 1894. Oplevet af O. Benzon, der som dreng var med forbi Skagen, men blev fritaget for at give en omgang, da han kun var en dreng. pay toll money. [Benzon] 2. Betaling af en bod for kollegiale lege eller spil, fx ved første linjepassage. ducking. [Röding, H&S48 p.58]
hønsehus
	(-et, -e): " en Slags aabne Kasser til at sætte Høns og andre Kreaturer udi." hen-coop. [HAR, KOF, Saint] " Deres Plads er almindelig paa Hytten, i Kulen, ved Storbaaden eller det Sted, hvor de ere meest fri for Sø." [DMO]
hønsepenge
	(-, -ne): " Efter ældgammel sømaner må enhver, der ikke har passeret her forbi [Kullen], lade sig dyppe i vandet fra storråen eller give hønsepenge som drikkepenge." [COR p.43]
hønserumpe
	(-n, -r): Siges om et agterskib, der rager højt og spids og smalt op. pink-sterned // lut sterned. [DSH, HAR p.9] " Nogle Skibe, især rundgattede mindre Skibe, have for at give dem bedre Facon eller tilsyneladende større Længde, et Slags Udbygning med Speil agter. Nu sees dette sjeldent." [DMO]
høvedsmand
	(-manden, -mænd): Kommandant på et eller over flere skibe, ca. 1400. Dss. admiral (1551/58), skibschef. -. [9277-Ufredens hav p.49, CHR3F p.125]
hå
	(??): Åre-anlægstræ (på Nydambåden). [SøensVerden12-1961/62 p.357]
hånd
	(hånden, hænder): I udtryk som: hånd og magt. " Haand og Magt, at undvære mekaniske Hjælpemidler saasom Tallier, Haandspader - Løftestænger - o.L." [ILI p. 364] hånd over hånd, hånd for hånd. hand over hand. [Röding] hånd over hånd. " hale paa et Toug hand over Hand, det er uden Opsang at hale, og forfløtte een Haand af Gangen, saa at der arbeydes kuns med een Haand." to pull hand over hand. [KOF] hånd på hånd. hand over hand. [Saint]
håndblus
	(-set, -): Pyroteknisk nødsignal med en brændtid på ca. 60 sek. og en lysevne på 15.000 cd. Brændelementet består af magnesium, strontiumnitrat og PVC. hand flare. [ABC, SKT70 p.186]
hånde
	(vb): Hånde en ende vil sige at hale en line ind ved at lade hænderne flytte sig langs ad linen. [ORL p.421]
håndflag
	(-et, -): Flag på kort stang, der holdes i hånden under signalering med flaget. Semaforsignalering foregår med to ens håndflag, der holdes i forskellige mønstre som fx vandret ud, eller et lodret op og et skråt nedad, etc. hand flag. [ABC, ORL p.358]
håndjolle
	(n, -r): en let talje eller bare en line, der farer gennem en blok og bruges til ophaling fx af et fald eller af vasketøj. whip // hand-whip // hauling line. [Benzon]
håndline
	(-n, -r): Line fastgjort på en redningsbåd rundt essingen eller på en flåde rundt om de oppustede sideringe, så linen kan benyttes som gelænder og holdepunkt af personer i vandet under ombordstigning etc. "A lifeline of 12 mm cordage extends around the periphery of the boat, secured at beckets spaced at intervals and forming loops which are approximately 15 centimetres above the waterline." [ABC, NAV4 p.231, MOS1 p.284]
håndliste
	(-n, -r): Gribeliste, gelænderliste. jackstay. [S&M, TUR]
håndlod
	(-det, -der): Blyvægt eller jernvægt af konisk form med et øje i toppen og en udhuling i bunden. I øjet fastgøres lodlinen, der kan være afmærket i et målesystem, og i bunden anbringes talg, der ved bundkontakt vil fastholde mindre elementer fra bunden som sandskorn, mudder etc. hand lead. [HAR, BRE p.120, NAV1 p.38, S&M, VerV2]
håndlog
	(-gen, -ge): Fartmåler bestående af logplade, logline, logrulle og logur. Se om brugen i artiklen om loggen. chip log. [TAN2 p.47ff, TUS p.332ff, TUX p.75ff]
håndpejlekompas
	(-set, -ser): " Håndpejlekompasset består af et væskekompas forsynet med håndtag og pejleprisme." hand-held bearing compass. [BRE p. 88] E. også mindre typer uden håndtag med et sigtesystem gennem linser og med prismer findes. [JM] Også kaldet håndpejler, hvilket ord yderligere anvendes om en håndholdt radiopejler. [BRE p.88, DUE p.41]
håndpert
	(-en, -er): Tovværks- el. wirebøjle på råen, hvorigennem man stikker hånd el. arm for at fastholde sig selv, mens man arbejder med sejlet. " Slingrekøle eller håndlister langs kølen, tillige med håndperter under kølen fra essing til essing, eller andre godkendte anordninger, hvorved det gøres muligt for personer at klynge sig til båden, hvis den skulle drive med bunden opad." "Bilge keels with grab lines from gunwale under the keel." [ABC, SKT70 p.186, VerV2, NIC p.75]
håndpumpe
	(-n, -r): " Godkendelse af håndpumpe til lænsning af redningsbåde...til brug som fast anbragt håndpumpe i redningsbåde om bord i danske skibe..." hand pump for lifeboat. [MED fra SKT nr. 61, 1957, p.17]
håndradiopejler
	(-en, -e): Radiopejler, der holdes i hånden og som kan aflyttes med højtaler eller øretelefoner eller visuelt på en skærm. Antennen er indbygget i apparatet, og man anvender radiopejleren ved - efter indstilling på frekvensen - at dreje modtageren rundt vandret, indtil man hører maksimum eller minimum afhængig af det valgte modtagersystem. På et indbygget kompas kan retningen til radiofyret da aflæses. hand held radio direction finder. [BRE p.96]
håndspage
	(-n, -r) håndspade, håndspige: Tømmerstok, der vandret sættes i et hul på gangspillets tromle, så stokken peger radielt ud fra tromlens center og derved giver en god vægtarm, når den betjenende person skal dreje spiltromlen rundt. handspike. [HAR, KOF, Saint, SØF23-25/2003 p 15 sp.1] Løftestang eller brækstang eller rundholt, der bruges til at dreje en capstan rundt med. handspike // handspec. [Röding, ANS p.68, KUSK p.59, PSØM p.46, SøensF]
håndspil
	(-let, -): " Desuden var der et nyt Haandspil paa Bakken, der benyttedes til Forhaling og til at ride Fokkehalsen under, det blev drevet ved Kamhjul og Haandsving og var ret upraktisk." "Handspil, en Træe Rulle med en Svingel paa bruges som en Vinde eller Spil i smaae Fartøyer til at Varpe med." winch // roller. [KOF, H&Sårbog 1990 p.135] Krabbespil. hand-crab. [Benzon]
håndstyring
	(-en, -er): " ... og derfor skiftede han hurtigt til håndstyring og påvirkede rortilleren til bagbord drej." manual steering // hand steering. [SØF34/2007 p.6 sp.3, ABC, NAV2 p.121, NAV2ny p.150, NAV4 p.220] " For hurtigt at ændre kurs ville overstyrmanden skifte til håndstyring, men i et øjebliks forvirring fik han ikke i første omgang trykket på knappen 'helmsman' på autopiloten." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.21] " X's fører var alene på broen, og styrede skibet med håndstyring. Maskinen var klar til manøvre og både hæk- og bovthruster var klar til brug, ligesom begge styremaskiner blev anvendt." [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.27] " Den 17. feb. kl. 0055 passerede K. under en SV-lig kuling Kap Finisterre, hvorefter der fortsattes for håndstyring og med skiftende fart efter vejrforholdene, der vekslede mellem vindstyrke 4 og 10." manual steering // hand steering. [10615 p. 42]
håndtalje
	(-n, -r): " en Slags smaae lette Tallier der bruges til alt forefalden Arbeyde, hvor en liden Kraft skal andbringes." burton // small working tackle. [KOF, Saint, Benzon] håndtalje. luff-tackle. [HAR]
håndværker
	(-en, -e): Stilling på et værft og besat med uddannede blokmagere, træskærere m.fl. artificer. [Benzon]
håndøkse
	(-n, -r): Mindre økse anvendt til kapning af tovværk eller til tømmerarbejde. hatchet. [HAR]
håndåre
	(-n, -r): 1. Let åre. scull. [Benzon] 2. som verbum. Vrikke, ro med en åre ført ud over agterstævnen. scull. [Benzon]
hård
	(adj): I udtryk som: give hårdt ror. put the helm hard over // hard a starboard // hard a port. "Hardt ombord Styrbord, Ordre til Manden ved Roret at lægge det saameget muelig til Styrbord." hard a-weather // hard starboard. [KOF] hård storm. heavy storm // severe gale. [EST] hård strøm. strong current. [EST] hård vind: Vindstyrke 6 = 11-14 m/s. high wind // strong wind. [DdkVejr, FISK p.278] hårdt i læ. Kommando til rorgængeren, når skibet ligger bi og sætter boven under. ease the ship. Et lidt ulogisk kommandoord. [HAR] hårdt i læ. hard-a-lee. [Benzon] hårdt ror. hard a port. hårdt skærpet. sharp braced. [HAR] hårdt vejr. bad weather // hard weather // heavy weather. [HAR, EST]
hårdtvejrsbehandling
	(-en, -er): Manøvrering af et skib under ugunstige vejrforhold. heavy weather handling. [SKT p.446]
hårdtvejrssejl
	(-et, -): Mindre sejl, der sættes i stedet for at rebe et større normalsejl. heavy weather sail. [BÅD6/1992]
hårdtvejrsskade
	(-n, -r): Skade på person, skib eller ladning under hårdt vejrsejlads. weather damage. [STCW p.14]
hårdtvindsbåd
	(-en, -e): "… og en hårdtvindsbåd meget vel kan vinde i let luft". [SEJL3/1989]
hårdug
	(-en, -e): Et bomuldsstof med et overlag af hestehår, der ikke er spundet til garn. Bruges ofte som indlæg i et materiale, der ønskes stivere end grundsubstansen. buntine. [HAR, Saint]
hårhygrometer
	(-teret, -tre): Hygrometer med måleelement af hår. Det var tidligere gerne hestehår, der efter længere tids brug skulle "regenereres" ved at blive gjort fugtige til 100 %. hair hygrometer. [NauM p.61]

Retur til hjemmesidens forside	Videre til næste bogstav I-ordene
Gå til kildefortegnelsen	Retur til ordbogens indledningsside
Opdateret d. 1.4.2012	Gå til forkortelseslisten