Maritim ordbog bogstav I

Maritim ordbog Stikord fra ia til iå Opdateret 23. januar 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

I
	1.Signalflag I, firkantet flag med gul baggrund og en sort centreret prik med diameter lig flagets halve bredde. Betydning som et-bogstavssignal: »Jeg drejer til bagbord« I am altering my course to port. Som morsekode: prik prik. Som fonetisk signal INDIA.
IACS
	Fork. for International Association of Classification Societies. Brancheforeningen for klassifikationsselskaber. IACS har hovedkvarter i London, og foreningen blev formelt dannet ved en konference i 1968 i Oslo. [Fairplay]
IALA
	Fork. for International Association of Lighthouse Authorities. Sammenslutningen blev dannet i 1957 og har som medlemmer næsten alle stater med kyststrækning, men sammenslutningen er ikke en statsmyndighed eller har stater som medlemmer. Sammenslutningen aftaler og koordinerer farvandsafmærkningen inklusive regler for fyrkarakterer, bøjeudformingen etc. Desuden har de indflydelse på visse radionavigationstransmissioner samt for VTS = vessel traffic services som fx Storebælts gennemsejlingsservice. [Fairplay]
IAMSAR
	Fork. for International Aeronautical and Maritime Search and Rescue Manual. [NP285/2002 p.XXI]
IAPH
	Fork. for International Association of Ports and Harbours. Brancheforeningen for havnemyndigheder. Den blev dannet i 1955 og er ikke en myndighed med statsdeltagelse. [SØF14/1992]
IBC-koden
	De internationale regler under IMO for transport af bulkladninger på skibe. Engelsk forkortelse for International Bulk Carriers Code for the construction and equipment of ships carrying dangerous chemicals in bulk. [NP285/2002 p.XXI]
ICES
	Engelsk forkortelse for -. ICES underområde IIIa, syd. Farvandet afgrænses af linier mellem Hasenøre og Gnibens spids… [FISK714, FOH120+129, Havfisk17/1-91]
ICHCA
	Engelsk forkortelse for International Cargo Handling Co-ordination Association. Sammenslutningen blev dannet i 1952 og tager sig af koordinering og udvikling af regler og standarder for håndtering af ladninger. [ADM32, Fairplay, LAB145, SKT377]
ICS
	Engelsk forkortelse for International Chamber of Shipping. Overordnet forening for alle nationale rederiforeninger. Den blev dannet i 1921 og har en meget stor del af verdenstonnagen som medlemmer. [ADM31, DkSøf94, Fairplay, NAV4-219]
ICSW
	Engelsk forkortelse for International Committee on Seafarers' Welfare. Organisation, der tager sig af søfolk sundhed og helbredstilstand ved bl.a. kampagner og forskningsprojekter. [SØF38/2004 p.5 sp.1]
idvande
	(-t, -) ivande: Strøm, der langs en kyst løber i modsat retning af strømmen længere ude i havet. Dss. dødvande. " kaldes det tilbage Løb som Strømmen har ved Landet i en Fiord eller Riveer, og kommer af Strømmens Stød imod Pynter af Landet som da deeler Vandets Masse, hvoraf den største Deel følger Strømmens almindelige Flugt, da derimod den Afskaarne Deel der ikke kan komme forbie Pyndten driver tilbage og løber Contra langs Strandbredden imod dens forrige Løb." eddy // dead water. [KOF] coastal countercurrent. [DMO] idvande. eddy. [HAR] [DDL1 p.177]
IFSMA
	Eng. fork. for International Federation of Ship Masters' Association. [Navigatør FEB 1995 p.16]
IGC-koden
	De internationale regler under IMO for transport til søs af gasarter. Engelsk forkortelse for International Gas Carriers Code for construction and equipment of ships carrying liquified gases in bulk. [NP285/2002 p.XXI]
IHO
	Fork. for International Hydrographic Organization, tidligere kaldet International Hydrographic Bureau. Efter en international konference i London i 1919 blev den internationale hydrografiske organisation oprettet i 1921 med hovedsæde i Monaco. Den har stater som medlemmer, og i organisationen fastlægges standarder for søopmålinger og søkort og andre hydrografiske hjælpemidler. IHO udgiver magasinet Hydrographic Review.
ihændehaverkonnossement
	(-et, -er): Konnossement, der kan overdrages frit til andre personer uden at miste sin gyldighed. bearer bill of lading. [SØT-I-67]
ikke-samtidig
	(adj): Om stedlinjer, der ikke er observeret på samme tidspunkt. transferred position line // non-simultaneous position line // lines obtained with a time interval between observations // running fix. [NAV1 p.237, AMN p.204ff]
ikke-vigepligt
	(-en, -er): Om skib, der ved kollisionsfare ifølge søvejsreglerne skal holde sin kurs og fart. stand-on vessel. [EST]
ilandbringe
	(vb): Transportere fra skib til land. land from ship. [HanVelf.1990]
ilandpumpe
	(vb): Pumpe i land fra skib. discharge ashore. [EST]
ilandsætte
	(vb): take off a ship. [HanVelf.1990]
ildrørskedel
	(-kedlen, kedler): Dampkedel, hvis brændingskammer består af mangetynde rør, der løber gennem vandkedlen og undervejs afgiver forbrændingsvarmen til vandet. fire-tube boiler. [ADM p.98]
iling
	(-en, -er): Vindpust, der i stille vejr pludselig kommer styrgende og frembringer små bølger. Ilinger kan være forvarsel om vindbyger. cat's paw. [NauM p.151]
illuminationscirkellinje
	(-n, -r): Den cirkellinje, der kan trækkes på jordkloden på grænsen mellem den af solen oplyste halvdel og den ikke-belyste halvdel. Den ligger overalt 90 grader fra det punkt, der har solen i zenith. illumination great circle. [NAV6 p.306]
ILO
	Engelsk forkortelse for International Labour Organization. Organisationen, der koordinerer og arbejder for udvikling af arbejderes forhold, herunder søfolkene blev oprette i 1921 og har hovedsæde i Geneve. ILO udgiver resolutioner og rekommendationer for mandskabsforhold som kammerstørrelse, forplejning, sygesikring og andre sociale og helbredsmæssige forhold. [DkSøf94, Navigatør FEB 1995 p.16, SKT p.267, STCW p.9] " ILO, der er FNs arbejdsorganisation, har mange konventioner, der vedrører søfarendes arbejdsforhold. Danmark har ratificeret 30. Nogle af konventionerne er kun ratificeret af få lande og har derfor kun begrænset virkning. Det vil ændre sig med den nye, samlede konvention, mener ...." [SØF05/2004p4sp2] ILOs konventioner kan downloadse fra http://www.ilo.org/ilolex/english/convdisp1.htm På samme måde kan der på ILOs hjemmeside findes rekommendationer. [Link funktionerede juli 2008]
ilradiotelegram
	(-met, -mer): Radiotelgram, der har fortrinsret frem for almindelige telegrammer. Il-telegrammer kan indeholde sikkerhedsmæssige oplysninger, men har ikke status som nødsignal. urgent radio telegram. [Instr.Radio.T. p.54]
ilsignal
	(-et, -er): " Det radiotelefoniske ilsignal bestod af ordet PAN PAN. Det radiotelegrafiske ilsignal bestod af gruppen XXX. urgency message // urgency signal.. [DS90-815, EL]
Ilulissat-erklæringen
	Hensigtserklæring vedtaget af de fem nationer, der grænser op til Det Arktiske Hav, om at vise miljømæssig klogskab ved den fremtidige udnyttelse af området til såvel sejlads som forbrug af naturens ressourcer. Underskrevet i Ilulissat den 28. maj 2008. Ilulissat Declaration. [SØF 38/2009 p.9 sp.1]
ilumax
	Fork. for skibstype, der er bygget til en maksimumsstørrelse, der tillader anløb af den grønlandske havn Ilulissat i Diskobugten. ilu-max. [SØF24-25/2003p3sp2]
IMB
	Engelsk forkortelse for International Maritime Bureau, der bl.a. beskæftiger sig med sørøveri til søs og gennem sit IMB Piracy Reporting Centre udsender advarsler og fra 1991 statistikker over piratangreb til søs. [SØF10/2004p7sp1] " 30 søfarende døde i 2004 som følge af pirat-uvæsenet. Yderligere 30 søfolk står på listen over savnede - også forårsaget af pirateri, viser årsrapporten for 2004 fra IMB." [SØF 8/05 p.13 sp.1]
IMCO
	Engelsk forkortelse for International Maritime Consultative organization. Det tidligere navn for nuværende IMO - se denne. [LAB p.145]
IMDG-koden
	De internationale regler under IMO for transport af farligt gods til søs. Engelsk forkortelse for International Maritime Dangerous Goods Code. [NP285/2002 p.XXI, RoRo p.1]
immersionslinje
	(-n, -r): "... skibets deplacement beregnes op til en linie, immersionslinien, der er trukket parallelt med skoddækket og 76 mm under overkanten af dette." immersion line. [FKT p.70]
IMMOA
	Engelsk forkortelse for The International Mercantile Marine Officers' Association. [Da. Skibsførerforenings Blad, 1945, årsberetning p.2]
IMO
	Fork. for International Maritime Organisation. IMO, der fra dannelsen hed IMCO = International Maritime Consultancy Organisation er en afdeling under FN, der tager sig af alle internationale søfartsforhold som fx søvejsregler, trafikseparering, transport af farligt gods, skibenes sikkerhedsstandarder etc. IMO har hovedsæde i London. IMOs resolutioner skal for at være gældende ratificeres af de enkelte medlemsnationer, der derefter skal udstede tilsvarende nationale love for at beslutningerne får lovgyldighed. I Danmark udkommer der fx, hver gang søvejsreglerne ændres en ny bekendtgørelse, der sætter ændringeren i kraft for danske statsborgere og skibe. En vigtig del af IMOs arbejde for søsikkerheden foregår i en underkomite, MSC = Maritime Safety Committee, der udarbejder sagerne, som senere forelægges generalforsamlingen. [Navigatør FEB 1995 p.16, ABC, DkSøf p.94, KLIP, NAV4ny p.110ff]
IMO2-kemikalietankskib
	(-et, -e): Kemikalieskib, der kan fragte farligt gods klassificeret i IMO Dangerous Goods Code class 2. IMO2 chemical tanker. "... den nye serie af IMO2 kemikalie- / produkt-tankskibe på 29.000 t.dv." [SØF12/2006p3sp5]
IMO-II-skib
	(-et, -e): " Der er tale om IMO-II-skibe med 20 tanke, så det giver fleksibilitet." IMO-II ship. [SØF26-27/2007 p.3 sp.6] " Den tonnage, vi er på udkig efter, er nyere IMO 2 skibe - primært med marine line- eller epoxy-coatede tanke." IMO 2 vessel. [SØF49/2008 p.3 sp.2]
IMO-7 last
	Ladning, der er klassificeret i IMO Dangerous Goods Code class 7, radioaktivt gods. IMO-7 cargo. [SØF40/2003p5sp1]
IMO skibsidentifikationsnummer
	IMO-Nummer. Unikt nummer tildelt ethvert skib fra fødslen. Nummeret ændres ikke ved salg eller ombygning, men følger skibet hele livet. Nummeret består af ti karakterer: IMO+7 cifre. Normalt udelades de tre bogstaver. Se herom i særartikel. IMO ship identification number. " Det blev det første [skib], der har fået IMO-nummeret malet på agterskibet efter de nye regler, der er trådt i kraft fra 1. juli 2003." [IMO Circular Letters, SØF37/2003p1sp2]
IMPA
	Fork. for International Maritime Pilots' Organisation. Den internationale sammenslutning af lodser, er som medlemmer har de nationale lodsforeninger. IMPA blev grundlagt i 1970 i Kiel.
impulshyppighed
	(-en, -er): Det antal impulser, som et radionavigationsinstrument udsender per tidsenhed. Hyppigheden er oftest udtrykt per sekund eller minut. pulse rate. [NAV4ny p.60f]
impulslængde
	(-n, -r): Længden af hver impuls, som et radionavigationsinstrument udsender. Impulsen måles i tidsenheder som sekunder eller minutter. pulse length. [FISØ, NAV4ny p.119]
impulsperiode
	(-n, -r): Det tidsrum, der forløber fra første del af en impuls eller impulskæde udsendes til impulsen eller kæden er afsluttet. pulse cycle. [NAV4 p.47, NAV4ny p.72]
IMS
	Engelsk forkortelse for måleregel for fritidsfartøjer. " Fordelen ved IMS-systemet er, at en løjtvejrsbåd ikke nødvendigvis er slået i friskt vejr, og en hårdtvindsbåd meget vel kan vinde i let luft." IMS. [KLIP, SEJL3/1989, POL23/12 1995, POS p.136]
incinerator
	(-en, -er): Affaldsbrænder. incinerator. [HiTo2006-Feb p.17, tjek, OLI p.21]
Incoterms
	Engelsk forkortelse for International Commercial Terms. Det internationale handelskammers regler for varesalg, varekøb og varetransport på tværs af landegrænser. Fx fob = free on board, hvilket vil sige, at fragten er aftalt, således at afskiber betaler alle omkostninger, til godset er kommet om bord i skibet. Incoterms. [DkSøf p.94, KLIP, SØT] Sæt af faste handelsbetingelser med hensyn til overgang af risiko og betaling af omkostninger. INCO terms bliver med mellemrum revideret. Her er et antal af de til søs mest anvendte salgsbetingelser: EXW = Ex works. Ab fabrik. Risiko og omkostningsbæring overgår til køber ved godsets udlevering fra sælgers lager. FAS = Free alongside ship. Frit langs skibets side. Risiko og omkostninger overgår til sælger, når godset er placeret ved skibssiden. FOB = Free on board. Frit om bord. Risiko og omkostninger overgår til sælger, når godset passerer skibets ræling. CFR = Cost and freight. Omkostninger og fragt. Risikoovergang efter aftalt destination. CIF = Cost, insurance and freight. Omkostninger, forsikring og fragt. Som CFR og yderligere forsikringspræmie indgår i aftalen. DES = Delivered ex ship, tidligere EXS. Ab skib. Overgang ved destinationen ved skibets ankomst. DEQ = Delivered ex quay. Ab kaj. Godset leveres på kajen på det aftalte sted. [SØT]
indbefragte
	(vb): Tage et skib på charter. charter. [SØF36/1991]
indbinde
	(vb): Indbinde en jomfru. bend the dead eyes to the shrouds. [Röding, TUS]
indbjærgning
	(-en, -er): "… forsøg i gang med nye former for indbjærgningsudstyr." Hjælpeudstyr benyttet under arbejde med at få mennesker bjærget op fra vandet og om bord i et fartøj. rescuing. [SØF1/1995]
indblæsningstemperatur
	(-en, -er): For køleskibe: temperaturen på den luft, der blæses ind i lastrummet for at køle eller opvarme ladningen til en bestemt temperatur. delivery temperature. [SKT p.413+420]
indbrække
	(vb): Indbrække et sejl. Dvs. hale ind på de læ skøder på sejlene eller nærme skøderne til skibet længdeakse og derved sætte sejlene stift, så vinden ramme sejlene i en mindre stejl vinkel. flat in. [Röding]
indbunden
	(adj.): I udtryk som fx: indbunden blok. Blok omgivet af en strop til forskel fra en beslået blok, der er omgivet af en jernbøjle. [FUN] indbunden jomfru. Jomfru, der er indsat i hovedtovene. De har et hul mindre end jomfruerne i røstet. [FUN] indbunden kovs. Kovs, der er sat fast i et tov med et hjertebændsel og et endebændsel. [FUN] strapped block , dead eye or thimble // bound. [LEV]
indchartre
	(vb): Leje af skib til flytning af en godsmængde eller personer. " Indchartering af en armada af private rederiers skibe…" chartering. [Konkyl.9/1989, SØF50/1990, SØF10/1991 p.1]
indchartret
	(adj): Skib, som reder lejer på tidsbegrænset kontrakt og indsætter i sine ruter eller sejlplaner. chartered. [Konkyl.9/1989, SØF50/1990, SØF10/1991 p.1, SØF50-52/1990 p.1 sp.1]
inddelingsfaktor
	(-en, -er): " Inddelingsfaktoren afhænger af skibets længde og varierer efter den fart, som skibet er bestemt for. For en given længde bestemmes inddelingsfaktoren efter det såkaldte kriterietal, der udledes af en formal, hvori bl.a. indgår rumindhold af passagerrum samt antallet af passagerer, som skibet må befordre." factor of subdivision. [SKT p.270, SKT02 p.208]
inddelingslastelinje
	(-n, -r): " .1 .1 »Inddelingslastelinje« er en vandlinje, der lægges til grund ved bestemmelse af skibets inddeling. .2 »Dybeste inddelingslastelinje« er den vandlinje, der svarer til den største dybgang, som er tilladt efter de inddelingskrav, der finder anvendelse." subdivision load line. [B-II-1-3, D II-1 A p.1, DS p.839, MÅL p.33]
inddokke
	(vb): " Skal et skib inddokkes, fyldes dokken med vand." Herefter åbnes dokporten, og skibet sejler ind i dokken. Dokporten lukkes, og vandet pumpes ud. Skibet står nu på dokkens bund på nogle kølklodser og afstøttes til siderne. dock. [SKT p.102]
indeblæse
	(vb): Ligge indeblæst. keep back by head wind. [ORL p.25]
indefrossen
	(adj): Om skib: ude af stand til at fortsætte sin fart på grund af is. ice-bound. [HAR, H&S50 p.77]
indeks
	(-en/-et, -er): Indeks på en skala, også anv. om alhidaden på en sekstant. index. [NAV1 p.108, NAV2 p.11, NAV2ny p.21, STYR p.89]
indeksfejl
	(-en, -): Fejl på en sekstant eller andet instrument. På sekstanten består fejlen i, at med indstillingen på nul, vises de to billeder, det direkte sete og det spejlede, ikke overens. index error. [EL]
indekskorrektion
	(-en, -er): Den rettelse, der skal anvendes ved aflæsningen af en sekstant for at kompensere for skalaen ikke er i nul, når det samme objekt ses direkte og spejlet overet. index correction. [NAV2 p.38, NAV2ny p.56, NAV4ny p.128]
indekslinje
	(-n, -r): Den rette linje fra en sekstants centrum til noniens nulpunkt. index line. [NAV6 p.180f+186]
indeksplan
	(-et, -er): En sekstants plan gennem nulpunkt og indekslinje. index plan. [NAV2 p.11]
indemnitetserklæring
	(-en, -er): Skadesløshedsdokument afgivet af en afskiber for at friholde transportøren, rederen, for krav rettet imod ham for mangler ved en ladning i forhold til konnossementets tekst. indemnity declaration // letter of indemnity. [ADM p.221, BEF p.29, SØT-I-72] E. lat. in = uden + damnum = skade.
indenbords
	(adv): Til forskel fra uden for skibets skrog. inboard // within-board.
Indenlandsk Sømandsmission
	" Idenlandsk Sømandsmission er som organisation stiftet den 28. april 1905 i København. Før denne dato var der på forskellig måde og på forskellige steder i Danmark blevet udført et sømandsmissionsarbejde udfra sømandshjem og læsestuer. Forskellige mænd og kvinder arbejdede med sagen, men det var navigationslærer og styrmand Vilh. Rasch, der under sine rejser i Danmark kom i forbindelse med det arbejde, der var i gang, og det var på hans initiativ, at der blev nedsat et særligt udvalg af Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark til sømandsmissionens fremme. Vilh. Rasch blev Sømandsmissionens første sekretær og fungerede som sådan til sin død i 1939... Der har været rejst mange sømandshjem i danske havne, hvoraf nogle på grund af ændret trafik er blevet nedlagt, f.eks. i Ringkøbing, Thisted, Egernsund og Nykøbing M. I øjeblikket [1954] er der 39 sømandshjem, der er tilsluttet Indenlandsk Sømandsmission, foruden sømandshjem i Grimsby og Lissabon og to feriehjem for sømands- og fiskerenker og deres børn." [10180 p.108] Fra 1904 udgav IS et månedsblad Redningsbåden til skibe og kuttere. KB/REX har beholdning fra 1904 og tilsyneladende fortsat løbende. Søf.Bib. har beholdning fra 1997 og frem. Bladet udkommer nu (2010) som fællespublikation med Duen. I dag, 2011, har missionen ti sømandshjem i Danmark. Sømandsmissionen kom til Danmark fra udlandet, hvor den tidligst fungerede i USA, derefter England og siden Skandinavien. I Danmark oprettedes Den danske Forening til Evangeliets Forkyndelse for skandinaviske Søfolk i fremmede Havne den 1867-11-12, der tog sig af oprettelse af sømandskirker og sømandshjem i udlandet, mens forskellige kristne foreninger i Danmark indledte missionsarbejdet i de danske havnebyer, hvor sømandshjem blev grundlagt i flere havnebyer. I København oprettede Foreningen for Mission blandt Søfolk i København i 1879 et samlingslokale i Holbergsgade og fra 1881 drev foreningen missionsskibet BETHEL i Nyhavn, inden sømandshjemmet på hjørnet af Nyhavn og Holbergsgade i 1906 blev indviet. Året før, den 1905-04-28 med foregangsmanden, styrmand og navigationslærer Vilhelm Rasch, indledte de forskellige foreninger et tættere samarbejde med KFUM-afdelinger om sømandsmissionen og et fællesudvalg blev nedsat til at forestå driften og koordineringen af missionsarbejdet blandt søfolk i Danmark. Broderkredsen paa Havet, der havde skibsførere som medlemmer og var stiftet 1899-01-24 med samme initiativtager, Vilhelm Rasch, drev uafhængigt - men i samarbejde med sømandsmissionen - Sømandshøjskolen i Svendborg, der senere blev en statsanerkendt søfartsskole med grunduddannelsen for søfarende på programmet, hvilket den stadig fungerer som (2012). Broderkredsen åbnede senere for medlemmer uden for skibsførerkredsen. [JM]
indenrigsbåd
	(-en, -e): 1. Rutebådsforbindelse for passagerer og gods mellem to eller flere danske havne. I 2011 er der ikke egentlige indenrigsbåde. Alle ruter betegnes som færgeruter. domestic boat. [ABC] 2. Godstrafik på skibskøl mellem danske havne. ship in coasting trade. [ABC]
indenrigsfart
	(-en, -er): Fart, der ikke er international fart. coastin trade // home trade. [DS601, NAV1 p.54, EL, EST]
inderagterstævn
	(-en, -e): Del af den indre opbygning i et træskibs agterstævn. inner-post. [HAR]
inderbund
	(-en, -e): I skibe med dobbeltbund den indre klædning. I mange skibe lig med tanktopen. tanktop. [SKT p.87]
inderfald
	(-et, -): Inderste fald på underlæsejl. inner fall. [TUS]
inderforstævn
	(-en, -e): Den indre del af et træskibs forstævn. stemson. [HAR]
indergerd
	(-en, -er): I bomme, der styres med to gerder fra bomnok til dæks den gerd, der er går til modsat side af bommen udlægning. inner guy. [ABC]
inderhavn
	(-en, -e): En havns basiner og områder, der er tættest på land og fjernest fra indsejlingen. inner port // inner harbour / inner dock. [SØF43/2003 p.3 sp.3, EST, KbhH1/1990]
inderhud
	(-en, -): 1. Ved diagonalbyggede både er det det indre skroglag. 2. Inderste jernklædning bag et panser på panserskib. inner plating. [SKT61-127, TUS]
inderklædning
	(-en, -er): Dss. foring. " Den Plankeklædning, som er befæstet paa Ind- og Bundtømmerne, i Jernskibe paa Spanter og Bundstokke. Den øverste Del af Inderklædningen under Dækket, der i Almindelighed er til at udtage eller forsynet med Lufthuller, benævnes Luftbordet." internal planking. [1909-instr. p.66] " Den nederste Deel af Inderklædningen over Dækket, imellem Vaterbordet og Skanddækket, kaldes Sætgangen." [1867-instr. p.40]
inderlask
	(-en, -e): " Naar tvende Træer skulle laskes sammen og disse have en opstaaende Stilling, ... da siger man, at det Træ har Inderlask, naar den Deel af Træet, hvori Lasken er udarbeidet, vender ind i Skibet." inner scarf. [FUN]
inderlig
	(-et, -): " Kaldes det af Læseilenes Liig, som vender ind mod Masten eller Stangen." inner leech. [FUN]
inderred
	(-en, -e): Den inderste af to ankringsrede for skibe. Den inderste er bedre beskyttet end den ydre. inner roads. [TUS]
inderskøde
	(-t, -r): Skødet fastgjort i inderste skødbarm på læsejl. inner sheet. [TUS]
inderstævn
	(-en, -e): Forstævnens inderstævn. Tømmer anbragt som forstærkning på indersiden af stævnen. " Saaledes kaldes et Træ, som ligger paa Forstevnens Agterflade, rækker fra Bougsprydets Underkant ned til et af Opklodsningstræerne, som det laskes sammen med, saaledes som Træernes Forløbning tillader det." apron. [Röding, FUN] Agterstævnens inderstævn. " Er et Træ, som ligger indvendig i Speilet paa et Skib. Det er indhaget over Qværken paa Hækbjelken og Vorpene, løber med sin Bagflade ned paa Mellemstevnens Forflade, og laskes med Underenden enten til Agterstevnsknæets Overende, hvilket er Tilfældet paa de større Skibe, eller det løber ned og laskes sammen med Kjølsvinet..." inner-post, which is seldom seen in English built vessels. [FUN, HAR, Röding, HAV p.9, KUSK p.69, S&M, TRÆ1 p.17]
indervaterbord
	(-et, -e): " Skandækket naar fra Klædningens Yderside til Spanternes Inderside, og indenfor er Vaterbordet og Indervaterbordet eller Livholtet anbragt. Disse Planker, som er ca. 150 mm tykke og fra 175 til 250 mm brede, nedhages ca. 75 mm over Dæksbjælkerne, hvortil de er befæstet ved lange Bolte gennem Bjælkeknæenes Kværk og Taa." lock strake. [SKT61 p.125, SØM22 p.269 samt blad 6, fig. XIc]
indervuling
	(-en, -er): Den inderste surring omkring bovspryd og ned om gallionen. Den yderste surring sættes først, derefter den inderste. I skibe nyere end [FUN]s model fra 1800-tallets begyndelse begyndte man at bruge kæde til denne surring. inner gammoning. [FUN]
indfald
	(-et, -): Indfald af støtholter eller af skibets side. " Indsnævringen eller formindskelsen af den del af skibet sider, der befinder sig over vandet. Egentlig forstås derved det antal fod, som indtømmeret bliver sat nærmere skibets akse..." tumbling home of the top-timbers or housing in. [Röding]
indfaldende
	(adj): Indfaldene er betegnelsen for de partier af skibet, der opefter er vinklet ind mod diametralplanet eller mod middelspanteplanet. Man taler således om: indfaldende hæk, der er et agterparti, hvor den øverste del er vinklet hen mos middelspantet. -. indfaldende skibsside, der anvendes for træskibssider, der er bygget bredest i vandlinjen, men indfaldende mod øverste dæk. tumble-home side // tumbling home side. [Ship-Building Assistant/Sutherland, 1740]
indfaldsvinkel
	(-kelen, -kler): Rorvinkel. " Ønsker man at dreje med mindst muligt farttab, bør roret derfor lægges langsomt, så skibet får tid til at gå jævnt ind i sit drej, og så roret bevarer en lille og gunstig indfaldsvinkel i forhold til det forbistrømmende vand og ikke stalles." angle of incidence. [HIS3 p.2211]
indflage
	(vb): Indkøbe et udenlandsk skib og overføre det til registrering i dansk skibsregister. Ved en sådan handel skal der ofte foretages nogle ændringer og reparationer på skibet, før det opfylder de danske krav, hvorfor indflagning kan blive en bekostelig affære for rederen. transfoer of a ship to a national register. [DKS3/1989, JM]
indfuge
	(vb): " det er at foreene toe Planker eller Tømmere med hinaden, ved at lade det eene gaae ind i det andet med en liden Kant." mortise or inclose. [KOF]
indfugning
	(-en, -er): " foreeningen af toe Planker eller Tømmere med hianden." groove. [KOF]
indgangsargument
	(-et, -er): Den værdi, som man foretager indgang i en tabel eller almanak med for at finde et himmellegemes data. entrance argument. [NAV1 p.226]
indgangsport
	Indgangsport i tredækkere. " I Tredækkerne, der ligger høit paa Vandet, er en Kanonport paa underste eller mellemste Batteri, nær ved Falderebet, gjort større end de andre, og tjener til Indgang i Skibet." entering-port. [DMO, HAR]
indgående
	(adj): 1. Retning. Udtrykket forbindes især med et skibs kurs i forhold til den udlagte farvandsafmærkning. Man er således for indgående, når man i IALA A farvand, fx dansk område, har grønne bøjr om styrbord og røde om bagbord. conventional direction - divided in local direction = the direction towards an estuary, port, through straits etc. and general direction = clockwise around landmasses // inward bound.. [-EST, NP735]
indhaler
	(-en, -e): I løbende rigning et tov, der bruges til at hale klyveren ind med. anhauler. [Röding, Saint, DMO, FUN] indhaler. anhauler. [HAR] [ABC, SEH-I-86, TUS] " Ind- og Udhaleren til Binden-Klyver, er et Stykke Toug, hvis Bugt sættes om Rakken med tvende Halvsteeg, og fordeles saaledes: at den længste Part bliver Udhaler, hvilken farer igiennem en Blok, nayed paa Bøylen til Boyten-Klyver, og derfra igiennem Kraven paa Bougsprydet, ind paa Bakken, hvor den er fastgiort. Indhaleren farer fra Rakken, igiennem Kraven paa Bougsprydet, og lige ind paa Bakken, hvor den er fastgiort." [Gynt p.92f] 2. Fortøjning anvendt til indhaling af båd fra bøje eller pæl til kaj. [S&M]
Indhalertalje
	(-n, -r): Talje til at hale et sejl ind med. inhauler tackle. [HAR] indhalertalje til en kanon. relieving tackle. [HAR, TUS]
indhente
	(vb): Om et skib, der på samme eller næsten samme kurs sejler hurtigere end et andet og derved sejler forbi det. overtake // come up with. [EL, EST]
indhive
	(vb): Hive ind på fx en trosse. pull. [SKTo p.70]
indholt
	(-et, -er): Dss. spant. frame. [DHI2 p.31]
indhugsrang
	(-en, -e): Plankerang i klædningen, hvor plankebredden mod enderne gøres smallere for at gøre plads til en indstiksplanke. diminishing plank // stealer plank. [FMK p.28, WOOD p.64, 10202 p.70f]
indiansk båd
	En kano af bark eller udhulet træ. canoe. [HAR] En kano af to sammenføjede træer. periagua. [HAR] indiansk båd i Sydhavet. proa. [HAR]
indikator
	(-en, -e): Betegnelse på forskellige viserinstrumenter, der viser data fra det registrerende instrument tilknyttet. Fx har en vindmåler og et gyrokompas indikatorer, der viser hhv. vindstyrke og kurs. indicator // recorder. [NAV3 p.35, NAV4 p.2, NAV4ny p.14+55+70]
indiktion
	(-en, -er): En periodeenhed på 15 år, der i senantikken og middelalderen brugtes til datering af dokumenter. Indiktionens enkelte cyklusser var ikke nummereret, og man kan derfor ikke tidsfæste med indiktionen alene, men må have endnu en tidsangivelse for at bestemme en indiktionsdato, fx en fyrstes regeringsår. indiction. [MarK25 p.185]
indisning
	(-en, -er): Processen hvorved et skib gennem hugning af våger i isen kan varpes i havn under kraftig isgang. Blev anvendt i sejlskibenes tid. to take a ship through the ice into port. [DMO]
indkjæve
	(vb): Skølpe. " To stykker tømmer samles med en skølp." score. [Röding]
indklarere
	(vb): Gennemføre en toldbehandling af skib og ladning ved ankomst til havn. report at the customs House. [EL, S&M]
indklareringsudgift
	(-en, -er): Den betaling, der erlægges til myndigheder for at få et skib indklareret. inward expenses. [EL]
indknibning
	(-en, -er): Træskibsskroget indadvendende øvre skibssider, der giver største bredde omkring vandlinjen. tumbling home. [HAR, Saint]
indknæve
	(vb): Beknibe et tov med en stjert eller strop. to put any rope in the beckets or fasten it by means of a wooden roller. [Röding] to fill up a mortise with its tenon. [Röding] E. becket = strop eller stjert. mortise = taphul. tenon = sinketap.
indkæve
	(-n, -r): " det er at giøre en Vertical Udskiæring i Enden af et Tømmer, saaledes at det kan passe over noget." indented with a step. [KOF]
indlade
	(vb): 1. Indlade sig i træfning. engage the fight. [KOF] 2. Laste i et skib. ship // load // take in. [EL]
indladning
	(-en, -er): Processen, hvorved ladning indtages i et skibs lastrum. loading. [LAB p.37, SØT-I-91]
indlaste
	(vb): Dss. indlade. load // take in. [LAB p.91]
indløb
	(-et, -): Indløbet til en bugt. the offing. [HAR] indløb til en havn. mouth of a harbour. [HAR] munding. entrance // approach. [KOF, KortA, MarS]
indløbsområde
	(-t, -r): Farvandsområde ved et vandløbs udløb i havet, som skibene bruger ved anduvning. estuarine area. [NtM]
indløbe
	(vb): Indløbe i en havn. steer or enter into a harbour // touch, to call at any port, to put into harbour. [Röding]
ind-og-ud-system
	(-et, -er): Pladeanbringelsesystem ved nittede skrog. En plade ligger uden på to andre. " Nitning kan foregå efter klinksystemet, hvor underkanten af den ene rang overlapper overkanten af den næste, eller efter ind- og ud-systemet, hvor hver anden rang er en inderligger og hver anden en yderligger." in-and-out plate system. [SKT70 p.150]
indpalme
	(vb): Hale ind på fx et tov ved håndkraft. haul in a rope. [Röding]
indre
	(adj. - adv.): I udtryk som: indre farvand. inland waters. [STCW p.3] indre havn. basin. [HAR]
indsatsfartøj
	(-et, -er): Hurtige motorbåde, eventuelt gummibåde, der af især orlogsskibe anvendes ved bordingsmanøvrer etc. LCP unit. " Til større operationer har ABSALON desuden to store svenskbyggede overdækkede LCP-enheder eller indsatsfartøjer om man vil, der under sejlads opmagasineres på flexdækket i særlige lejer." [SØF50/2004 p.11 sp.4]
indsejling
	(-en, -er): Sejlløbet, der leder til en havn eller andet indre farvand. entrance // approach. [EL, EST, TfRedn 5/1989] ved indsejlingen. at the entrance // in the approach of.
indsejlingsrende
	(-n,-r): Gravet løb, der giver adgang til en havn. approach channel. [SØV p.66]
indsejlingsretning
	(-en, -er): Retningne i et sejlløb fra søen og mod havn. approach direction // entrance direction. [IALA]
indskibe
	(vb): Dss. indlade, indtage ladning i skibet. load // put on board // ship. [TUS] " I 2002 havde de danske havne 553.344 anløb af skibe for ud- eller indskibning af gods eller passagerer." [Saint, SØF34-35/2003 p.9 sp.1] embark // ship. [KOF, Röding]
indskibning
	(-en, -er): Gl. for indtagelse af ladning. embarkation // shipping. [KOF, Röding]
indskibningshavn
	(-en, -e): Havn, hvor skibet indtager ladning eller passagerer. port of loading // port of embarkation.
indskrænket fart
	Fartsområde for sejlads fastlagt på grundlag af regler for fx besætningsfastsættelse, lastelinjer etc. limited trade area. [EST, FISK p.623, SØR p.64] Se også fartsområde. [BAL, EST, FISK, SØR p.64]
indskud
	(-det, -): I udtryk som: indskudsplade, indskudt kølsvinsplade. intercostal keelson-plate. [KØN p. 344]
indskudskølsvin
	(-et, -): " Indskudskølsvin består af plader, der anbragt lodret og langskibs skydes ned mellem bundstokkene og forbindes til disse ved enkelte eller dobbelte vinkler, eller ved svejsning." intercostal keelson plates. [SKT61 p.71, NEM]
indskudsplade
	(-n, -r): intermediate plate // intercostal plate. [HfM1940]
indskære
	(vb) indskiære. Isætte tovværk i en taljes blokke. reeve. [Röding]
indsplidse
	(vb) gl.: Dss. splejse. splice. [KLIP15]
indstik
	(-ket, -): Den føring af en tovværkskordel ved en splejsning, hvor tampen trækkes under en kordel i tovets faste part. tuck // tuck a strand under another strand. [ABC, PSØM p.49]
indstiksrang
	(-en, -e): I træskibsbygning en plankei yderklædningen, der indsættes mellem to andre, hvor skrogformen bliver bredere, så de oprindelige planker ikke længere kan nå sammen. mortise plank // mortise range // stealer range. [FMK p.28]
indstillingskraft, indstillingsevne
	(-kraften, -kræfter): " En af de vigtigste Betingelser for Brugbarheden af et Kompas er, at Rosen har tilstrækkelig stor Indstillingsevne eller Følsomhed, saaledes at Kompasset ikke bliver dødt, selv om Horisontalintensiteten kun er ringe, f.Eks. paa høje Bredder eller i Skibe, hvor store Jernmasser formindsker dens Virkning betydelig. Undersøgelse af Indstillingsevnen kan let foretages med Deflektoren, idet man ved Hjælp af dette Instrument er i Stand til at svække Jordmagnetismens Virkning paa Kompasset i ethvert ønskeligt Forhold. Vil man f.Eks. prøve en Roses Indstillingsevne i Danmark for en jordmagnetisk Kraft, der kun er en Trediedel af den virkelige paa Stedet, hvilket er en rimelig Fordring, kan Undersøgelsen foretages paa følgende Maade: Kompasset opstilles i Land paa et jernfrit Sted, saaledes at Styrestregen viser paa Rosens Nord; dernæst anbringes Deflektoren paa Kompaslaaget med den blaa Pol over samme Punkt, hvorefter Alhidaden flyttes 90°, og der drejes paa Deflektorskruen, indtil Rosens Udsving er lig 35°; thi da virker Deflektoren paa Kompasnaalene med en Kraft som er to Trediedele af den jordmagnetiske Virkning. Alhidaden flyttes nu yderligere 90°, saaledes at den blaa Pol viser imod Syd, hvorved altsaa Jordmagnetismens Virkning paa Kompasset er bleven til en Trediedel af sin virkelige Værdi. Rosen skal da atter indstille sig paa Nord, og naar den derefter bringes ud fra denne Retning - f.Eks. ved at dreje Alhidaden et Stykke til Siden og straks tilbage igen i den magnetiske Meridian, eller ogsaa ved Hjælp af en Magnet, da maa den efter et Antal jævnt aftagende Svingninger ende med nøjagtig at indtage sin oprindelige Stilling. Staar Rosen ikke for denne Prøve, der bør gentages flere Gange, kan den ikke anses for tilstrækkelig brugbar. Findes der Reservepind til Kompasset, bør Undersøgelsen derefter foretages med denne isat, og faas herved ikke tilfredsstillende Resultat, maa Rosen snarest mulig underkastes et nøjere Eftersyn." adaptability force. [NAV12 p.78] E. ovenstående citat er beregnet for tørkompasser. [JM]
indstrande
	(vb): " Den 6te d.m. indstrandede engelsk brigskib." be stranded // be beached. [Bangsbo 1989 p.30+34] " købt indstrandet på den jyske vestkyst." [MKON3 p.6]
indstranding
	(en, -er): " Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved eget Landingsforsøg - 18. Ihjelslaaede eller skyllet over Bord ved Indstrandingen - 31." stranding. [Uddrag af Beretningerne om Redningsvæsenets Virksomhed i Jylland..., August 1906, p. 16]
indstropning
	(-en, -er): " Indstropning anvendes paa Blokke eller Kovse og paalægges som Gribestrop, som Strop med Kovs og Hage eller som Smøgestrop. I Stedet for Blok med Strop bruges ofte jærnbeslagne Blokke, Kasteblokke o.fl." strap // strop // a stropped block // a strap-bound block. [TOP p.25, PSØM p.26]
indstroppe
	(vb): " kaldes naar en Blok bliver belagt med et Toug rundt omkring, hvormed den siden giøres fast eller hænger udi." strop. [KOF, Saint, PSØM p.26]
indsætte
	(vb): I udtryk som fx: indsætte master, tage en mast om bord med kran og sætte den i sit mastehul og mastespor. mast. [Röding, TUS] indsætte en båd, tage en båd om bord og stuve den på sin plads. hoist and take the boat on board. [Röding, TUS]
indsø
	(-en, -er): Sø uden direkte forbindelse til havet. Indsøer kan afvandes gennem vandløb. Indsøer kan besejles, såfremt afløbet eller kunstige kanaler gør dette muligt. lake. [NP100] lagoon. [HAR]
indtage
	(vb): 1. Indtage en ladning. Indtage en vægt. load. [SKT p.117, SKTo p.53] 2. Indtage et reb i et sejl. [TUS] 3. Indtage et sejl. Dvs. give det op, beslå det. take in a sail. [KOF]
indtappe
	(vb): Tappe to stykker tømmer sammen. " Det er med en Tap at samle toe Tømmere med hinanden, saaledes som Stevnen er sadt og samlet med Kiølen." mortise // tenanting. [KOF]
indtrykning
	(-en, -er): Dss. en bule. the plate has been set in. [EL, EST]
indtømmer
	(-tømmeret, -tømmer): Fællesbenævnelse for den del af et træskibs skrog, der befinder sig inden for klædningens planker. Fx spanter. inside timbers. [MK28 p.11] De enkelte tømmerdele, som et spant består af. ribs of a ship. [Röding] indtømmerne i et skib. ribs of a ship. [HAR] [Danske Sejlskibe 7003, KEN p.264] " I Jernskibe Spanter. De tværs paa Kølen staaende Krumtømmer, i Jernskibe Vinkeljern, til hvilke Skibets Inder- og Yderklædning er befæstet, og hvis nederste Del, som omtrent naar til Kimmingen, kaldes Bundtømmer. I Jernskibe kaldes de til Spanterne fæstede Plader for Bundstokke." [1909-instr. p. 65] " De tværs paa Kjølen staaende, af flere Dele sammensatte Krumtømmer, som danne Skibets Spanter, og til hvilke Skibets Inder- og Yderklædning ere befæstede. Den nederste Deel af Indtømmerne, som omtrent naaer til Kimmingen, kaldes Bundtømmer eller Bundstokke. De ovenfor værende Dele, som naae op til Dækket, kaldes Oplængere, Indtømmernes Forlængelse ovenover Dækket kaldes Lønningsstøtter; forude paa begge Sider af Forstævnen kaldes de Klydstræer." [1867-instr. p.39] " Saaledes kaldes de krumme Træer, som staae tværs over Opløberen paa et Skjæg; ofte forstaaes ogsaa ved Indtømmer Spanterne i et Skib." [FUN]
Inergen
	(-en, -er): Luftart anvendt i brandslukningsanlæg. Se Argonite. Inergen. [SFS, Brand i skibe, 29/05 2009, p.29]
inerte
	(vb): Fra engelsk. Forandre eller udskifte. "... lastrum, som kan inertes, så tæring ..." inert. [SØF5/1993 p.7 sp.3] E. fra lat. in + ars = ikke -dygtig. Også -træg-.
inertgas
	(-sen, -ser): " Ved inertgas forstås en luftart, der indeholder så ringe mængder af ilt, at den ikke kan nære en forbrænding." [SKT339] inert flue gas system. [B-II-2 p.149, LAB p.78, SKT p.313+337] Et inertgasanlæg kan bestå af en brænder, hvor let eller tung fuelolie brænder, og gassen ledes videre til en scrubber, hvor rensning, afkøling og tørring i forskellige filtre og kølere foregår. Filtrene fraskiller bl.a. svovl, og anlægget skal være i stand til at regulere gassammensætningen, så der hverken er for meget ilt eller for meget brændbart kulstof i gassen. Den færdigproducerede inertgas ledes herfra videre til anvendelsesstedet. Anlæggene kan også anvende udstødsgasserne fra hovedmotoren. Udstødsgassen efterbrændes så for at fjerne de sidste brændbare rester, hvorefter rensningen foregår som for oliebrændertypen. " The heart of the inert gas generator is the burner, where the combination of complete combustion and rugged simplicity is obtained. By the spacial gas flow pattern the combustion is " A Triplex function design is employed for the scrubber unit which contains venturi scrubber, wet filter and spray section for high-efficiency cooling and cleaning of boiler flue gas. The outlet of gas temperature is close to that of seawater, while the sulphur content of the gas will be almost entirely removed. Even when using a heavy fuel oil, normal readings are around 10 ppm of SO₂ + SO₃. A demister section removes the liquid water, and carry-over of water droplets is less than one g per kg of dry gas." [Kværner Flue Gas System brochures]
inertgasblæser
	(-en, -e): Blæser, der i et lukket rørsystem kan transportere inertgas rundt. inert-gas blower. [B-II-2-149]
inertgasdækning
	(-en, -er): "… inertgasdækning - iltfattig atmosfære - af de øvrige 11 lasttanke…" -inert-gas covering. [SØF4/1993 p.5 sp.6]
inerti
	(-en, -er): " The resistance of a body to being set in motion or, if it is already in motion, to resist any alteration in the direction or speed of that motion. The force of inertia increases with the mass of the body and with the speed of the motion applied." - inertia. [Design of Sailing Yachts, Gutelle, 1984]
inertialsystem
	(-et, -er): Navigationssystem, der benytter inertifænomenet til at bestemme kurser, farter, distancer og positioner. inertial navigation system. [NAV2 p.151, NAV2ny p.205]
inertimoment
	(-et, -er): The resistance of a body to being rotated; equal to the sum of the products of the mass of the particles that make up the body and the square of its perpendicular distance from the axis about which the body turns. moment of inertia // inertia force. [Design of Sailing Yachts, Gutelle, 1984, LAB37, SKT42]
inertinavigation
	(-en, -): Inertinavigation benyttes kun sjældent af erhvervsskibe. Anlæg, der udnytter inertivirkningen, benyttes hovedsageligt af orlogsskibe på grund af udstyrets pris og kompleksitet. Instrumenterne, der er gyrotekniske, registrerer skibets accelerationer i alle retninger og omregner dem efter styrke og tidsforløb i en slags bestikregning til distancer og vinkler. Resultatet præsenteres på forskellige displays for retning, position og fart. inertial navigation. [JM] " Sperry … leverer inerti-navigationssystemer til 12 canadiske fregatter… Hjertet i hvert system er to MK49 laser-gyroer, som giver oplysninger om position, kurs og fart i både digital og analog form." "… findes følgende navigationsformer: Inertinavigation baseret på Newtons lov om inerti (gyro)." [BÅD4/1992 p.31, NAV2 p.148, NAV2ny p.201, SØF43/1998 p.10]
inertipåvirkning
	(-en, -er): Dss. inertivirkning. Den kraftpåvirkning, der kommer på et legeme, når det udsættes for hastighedsændring og retningsændring. inertial effect. [LAB8, SKT p.71]
ingeniørgang
	(-en, -e): Langskibs beskytte, overdækket gang hvorigennem man kan komme fra skibets ene ende til den anden. Ingeniørgangen var oftest i ældre skibe med maskinrum midtskibs anlagt langs med skrueakslerne til agterenden, men den kan også løbe forefter til bakken, hvilket en dobbelskroget bulkcarrier bygget i 2004 var udstyret med. service corridor, der nok ikke er sømandsudtrykket. " Bagbord ingeniørgang. De løber i hele skibets længde, så hvis man ..". [SØF7/2004 p.3 sp.5, SØF36/2006 p.12 sp.3, ABC, MHVT p.79]
Inglefields anker
	Ankertype, også kaldet Inglefields hage. Inglefield's anchor. [FMK p.190, HIS2 p.1312, SES p.50]
inhibitor
	(-en, -er): Stof, der modvirker eller standser en kemisk proces. inhibitor. [SKT p.29]
inklination
	(-en, -er): Vinklen mellem to planer eller deres poler; sædvanligvis benyttet om vinklen mellem et plan i rummet og et referenceplan. Inklinationen angiver et plans orientering i forhold til et standardplan. Fx kompasnålens inklination i forhold til jordplanet. inclination of the needle. [Röding] magnetic dip. [NAV2ny p.10, K128Randier]
inklinometer
	(-metret, -metre): Dss. klinometer: instrument, der viser en hældning eller krængningsvinkel. inclinometer. [NAV4 p.32]
inkvirering
	(-en, -er): Inkvirering betyder den for en kontrols udøvelse nødvendige undersøgelse. rummaging. [SØR p.115]
INMARSAT
	Engelsk forkortelse for International Mobile Maritime Satellite Organization, der er oprettet 1979 i henhold til konventionen om den internationale maritime satellitorganisation af 3/9 1976. Organisationen, der tidligere hed International Maritime Satellite Organization, har hovedkvarter i London og som formål at koordinere samarbejdet omkring alle former for satellitkommunikation. Organisationen driver også forskellige netværk med satellitkommunikation. Under GMDSS anerkender INMARSAT tre typer udstyr: A, B og C. B er en opdateret version af A. A og B kan kommunikere med telefon, telex og datatransmission. C-anlæg kan kommunikere med telex og datatransmission. Anlæggene kan sende nødsignaler, og nødmeldinger kan automatisk modtages på anlæggene bl.a. fra NAVTEX og SafetyNET. [IMO News p.20] Senere er der kommet et Inmarsat E system, der er et nødalarmeringssystem, der alarmerer på EPIRB-signaler. I 1994 kom yderligere Inmarsat M, der er et digitalt system med duplextelefon og dataservices. [NP285/2002 p.XXI]
innage
	(-n, -r): Pejling fra tankens bund til væskens overflade. En pejling, der viser den resterende mængde i en beholder. innage. [SKT p.314]
INOGON-fyr
	(-et, -e): Meget smalt strålebredde, der ved præcis midterposition viser en lige streg i oplyst felt, men ved afvigelser til siderne skifter billede til en eller flere vinkelspidser, der skal lede navigatører retur til midterlinjen. Benyttes ved havnefyr i smalle løb og ved færgelejer. Meget anvendt ved lufthavne. Ordet er et opfundet ord af det svenske firma, der først markedsførte konstruktionen sammensat af "INO" og "GON" = vinkel. INOGON light. Fyret er også omtalt som " moiréfyr " = moiré effect light. [Dk Fyrliste 2007, JM, Kort1, 5011]
inrigger
	(-en, -e): Rofartøj til klubsejlads, hvor en roer betjener en åre. Danske inriggere er klinkbyggede med otte bord. Har de syv bord, kaldes de for gigbåde. inrigged boat. [Rosport, Clausen 1975, p.20]
inshoretrafikområde
	(-ken, -ker): Sejladsen langs med en kyst eller i indre farvande. Anvendes nu også om skibsruter, der ligger inden for IMOs trafiksepareringsruter og er beregnet for den mindre og lokale skibsfart. inshore traffic. [SØF18/2003 p.3 sp.4]
inspektionsskib
	(-et, -e): Statsskib, der udøver inspektionsvirksomhed over for almen skibsfarrt eller specifikt over for en del af skibsfarten, fx fiskeriinspektion. ocean patrol vessel // fishery inspection vessel. [ORL p.279]
instabilitet
	(-en, -er): Om luftmassers forandringsmønster, fx som instabilitetslavtryk. instability. [NauM p.42]
Instruks
	(-en, -er): I udtryk som Instruks for Radiostationer. instruction // radio regulation. [SKR p.41]
instrumentfejl
	(-en, -): Fejl på et instruments funktion. instrument error. [NAV1 p.191, NAV4ny p.131]
instrumentplan
	(-et, -er): Fx en sekstants plan er et plan vinkelret på spejlene og parallelt med gradbuens plan. instrument plane. [NAV1 p.107]
integralcontainer
	(-en, -e): " En anden tendens, der kendetegner markedet, er den næsten fuldkomne dominans af integralcontainere med eget køleaggregat over for Portholecontainere." Integralcontainer har indbygget køleaggregat med egen motor og kræver derfor kun strømtilførsel. Portholecontainere har ikke eget køleapparatur, men skal tilkobles et eksterne køleanlæg, der via to huller - portholes - hhv. blæser kold luft in og suger varm luft ud af containeren. integral container og modsat: porthole container. [SØF44/2006 p.21 sp.2]
intensitet
	(-en, -er): Om radarskærmens lysstyrke i billedet. brilliance. [NAV2 p.2, NAV4 p.94]
intensitetsimpuls
	(-en, -er): Den impuls, der i en radar afgiver spænding til oplysningen på skærmen. brightening pulse. [NAV4 p.67, NAV4ny p.77]
intensitetsveksel
	(-vekslen, veksler): Radarteknisk udtryk for ændringen i radarbilledets lysstyrke. fading. [NAV3 p.9]
interceptorstyring
	(-en, -er): Styremekanisme monteret på især højhastighedsfartøjer med vandjet-fremdriftsmaskineri. Disse fartøjer kan i visse situationer have besvær med at dreje tilstrækkeligt hurtigt under indflydelse af vind, sø, bølgehøjde og fart. For at forbedre styringen monteres i hver side en aktiv og styrbar plade, der kan skydes ud i bestemt stilling til skroget og derved virke som en slags ror. Herved kan vandjetstrømmen fortsat virke til fremdrift, mens interceptorstyringen forbedrer drejemomentet. " Interceptorstyring blev ikke anvendt... Rederiet oplyste efterfølgende, at styreinterceptorernes maximale udsving var blevet justeret fra 200 til 165 mm ved et værftsophold i november for at formindske slitagen." interceptor steering. [SFS Orientering Opklaringsenheden 2/2009 p.22, http://www.humphree.com/filer/pdf/Scandinavian_Shipping_Gazette_Sept_2001_%20Interceptor_Steering.pdf]
interferens
	(-en, -er): Sammenblanding af to eller flere svingninger, der resulterer i en ny fælles struktur og styrke. interference. [NAV4 p.87]
interferensundertrykkelse
	(-n, -r): Elektronisk anordning i et instrument for at formindske interferensfænomenet. interference rejection. [NAV4 p.87]
interkardinalstreg
	(-en, -er): "... deraf med 8 Streger, nemlig de fire Kardinalstreger og de fire Interkardinalstreger ..." inter-cardinal point. [MarK25 p.50]
interkostal
	(adj.): Udtryk fx anvendt i forbindelse med kølopbygning: " indskudte sidebærere dvs. langskibs sidekølsvin lagt over bundstokkene." intercostal. [FMK p.30+37, PSØM p.123]
international
	(adj.): I udtryk som: international fart. Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland. international trade. [DS p.601, FISK p.623]
Internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs
	Internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs = SOLAS: International Convention for the Safety of Life at Sea. Se SOLAS [DS89 p.702]
International Havforskningsråd, Det
	Institution. Havforskningsinstituttet blev grundlagt i 1899 i Stockholm. The International Council for the Exploration of the Sea = ICES. [Havets Økopolitik p.17]
interpellationsret
	(-ten, -ter): Indsigelse og påmindelse. Retten til at stille spørgsmål i offentlig regi, fx til myndighed. interpellation right. [BEF p.40]
interpolation
	(-en, -er): Udfinde værdier mellem to fastlagte værdier ved at udregne en værdiafstand mellem de givne og passende til det ønskede antal mellempunkter. interpolation. [NAV1 p.18]
interpolationstabel
	(-tabellen, -tabeller): Tabel, hvoraf der kan udfindes mellemværdier. interpolation tables. [NAV1 p.186]
interscanfunktion
	(-en, -er): På radarbillede indsættelse af særlige linjer, der er uafhængige af det periodiske sweep. Fx. kan interscan funktionen bruges til at fastholde en linje gennem en bestemt pejling eller objekt. interscan function. [NAV4ny p.87+92]
Intertanko
	Engelsk forkortelse for International Association of Independent Tanker Owners, blev oprettet i Oslo i 1970 og er brancheforeningen for tankskibsredere. [DkSøf p.94, NytfSøf 10/1992]
intertropisk
	(adj.): Klimatologisk udtryk som fx i intertropiske bælte. intertropical zone. [NauM p.92]
intracoastal
	(adj): Engelsk: inden for kysten, som fx i intracoastal trafik. intracoastal waterways. [USC]
inversion
	(-en, -er): Atmosfæreforhold, hvor temperaturen stiger eller aftager med højden. inversion. [DdkVejr, NauM p.66]
ionosfæren
	(sb): Atmosfærelag ca. 80 km over jorden. I ionosfæren forekommer nordlyset og sydlyset. ionosphere. [NauM p.3f] inosfære storm: Dss. magnetisk uvejr. [InstruksRadio p.40]
IOPC
	Fork. for International Oil Pollution Compensation Fund, der blev dannet i 1978. Fra hovedkvarteret i London drives en slags tvungen forsikring mod de økonomiske følger for en reder, der forurener. Organisationen arbejder under to IMO resolutioner: The Civil Liability Convention og The Fund Convention.
IOR
	Engelsk forkortelse for International Offshore Rule. Måleregler for havkapsejladsbåde. Visse af bådens mål indsættes i en formel, der giver et måletal kaldet rating udtrykt i fod. Tallet har ikke relation til bådens virkelige længde. [BI90 p.116, POS p.133+136, SEH-I p.296f, S&M]
IPPC
	Engelsk forkortelse for Integrated Pollution Prevention and Control. Rådets Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Direktivet er fra 2008 ophævet. " På miljøområdet kan foreningen [Europas Maritime] konstatere, at den vedholdende argumentation mod den danske såkaldte overimplementering af reglerne for forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC-direktivet - tilsyneladende nu bærer frugt." [SØF39/2004 p.9 sp.4]
irlænders orkan
	Omskrivning for vindstille. Ca. 1880. Irishman's hurricane - right up and down. [TAFM p.316-244]
Irmingerstrømmen
	Irmingerstrømmen udgår fra Golfstrømmen eller den Nordatlantiske Strøm, hvor denne er på vej mod Island. Irminger bøjer af mod Østgrønland og drejer 180 grader mod SW langs Grønlands kyst til den når Kap Farvel, hvor den drejer mod NW og går over i den Vestgrønlandske Strøm- Irminger Current. [NauM p.144]
irvisk
	(-en, -): Nattelys som ses på rånokkerne. Et gammeldags udtryk for st. elmsild. corposant. [Röding]
irøre
	(vb): I udtrykket: Irøre ankertovet: " Gjøre Tampen af Ankertouget fast i Ankerets Ring, Røringen." bend the anchor to the anchor cable. [DMO]
is
	(-en, -): I udtryk som fx: " Elven slaaer op." the ice begins to break. [Röding] fast i isen. ice bound. [EL] " Skib som er besat eller fast i Isen." ship inclosed between the ice. [Röding] Istyper afdrænet is. dried ice[ISSY] grundstødt is. grounded ice. [NAV1-47] grå is. grey ice. [NAV1-47] landfast is = fast is. fast ice. [HIS3 p.3111] rådden is. rotten ice. [ISSY, NauM p.132] ung is. young ice. [NAV1 p.47]
isafgift
	(-en, -er): Afgift pålagt alle skibe, der anløber danske havne om vinteren fra 15. december til 31. marts, at betale med kr. 1,14 per NT for året 2009/2010. Der kan højest betales afgift to gange inden for en sæson. For pengen ydes gratis isbryderassistance. Isafgiften er fastlagt ved en bekendtgørelse. En lignende afgift skal også betales for varepassagen gennem en havn. Beløbene, der også for varerne er fastlagt i en bekendtgørelse, tilgår statskassen. icebreaker dues. [BEK - se retsinfo.dk, DS p.1009, SØR p.116]
isallobar
	(-en, -er): Linjer gennem steder med lige store trykforandringer i et bestemt tidsrum. Benyttes på vejrkort. Line on a weather map connecting places having equal changes in atmospheric pressure within a given period of time. [NauM p.25]
isbarriere
	(-n, -r): Iskant af sammenpressede flager. ice bar // jammed brash barrier // ice window. [BalSice, HIS3-3111, ISSY]
isbeskyttelse
	(-n, -r): Til beskyttelse mod isens skuren mod et træskibs klædning kan anvendes gammelt tov hængt omkring boven. bow-grace. [HAR]
isbjerg
	(-et, -e): Flydende ismasse af en vis størrelse. Ismassen skal være stor nok til at skibe bliver skadet ved sammenstød med den. ice berg. [ISSY, NauM p.132, NAV4ny p.113]
isblink
	(-et, -): Lysende skær i en vis afstand fra beskueren visende en samling is. ice blink. [BalSice, HIS3-3111]
isbryder
	(-en, -e): 1. Skib særligt indrettet til at sejle i isfyldt farvand og bryde is op, så mindre kraftigt udstyrede skibe kan passere i isbryderens rende. Isbrydere har forstærket stævn og sidepladedækning, de kan være rundbundede og med fremdrivningsmaskineri med kraftige propellere. Stævnen kan være skråt afskåret i det lodrette plan for bedre at kunne bringe skibets vægt oven på isen og derfra bryde den. Isbrydere kan have luftbobleaggregater langs siden for at mindske friktionen mellem plader og is. icebreaker. 2. Afværgeværk opsat ved broer på floder og strømfyldt farvand, hvor is kan forekomme, så denne ikke beskadiger brokonstruktionen. ice-breaker. [Röding]
isbryderassistance
	(-n, -r): Hjælpefunktionen udøvet af isbryderne, når de bryder en rende, som almindelige skibe kan passere gennem. icebreaker assistance. " Skibe i transit betaler intet for evt. isbryderassistance." [SØF8/05 p.14 sp.3] [DS86 p.1009-1012, KbhH1/1990]
isbryderstævn
	(-en, -e): Særligt formet og kraftig stævn, hvis nederst e del er mere skråt afvinklet agterud, så boven lettere kan presses op på en isflage, og skibets vægt derefter kan brække isflagen i stykker. Baltic bow. [FILE]
Isbrydningsrådet
	Statens styrende organ for isbryderne og isbrydningen i de danske farvande. [SØF50/2003 p.9 sp.1, DS86-1012+1014] " Isbrydningsrådet, der afløste det tidligere Isbrydningsnævn, blev nedsat den 23. juni 1937. Det er Isbrydningsrådets opgave at bistå handelsministeren med hensyn til isbrydnings- og ismeldingstjenestens bedst mulige gennemførelse. I Isbrydningsrådet er foruden Handelsministeriet følgende myndigheder og organisationer repræsenteret: Forsvarsministeriet, Danske Statsbaner, Københavns Havnebestyrelse, Sammenslutning af danske Havne, Dansk Dampskibsrederiforening, Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe og Det Forenede Dampskibs-Selskab." [10180 p.115]
isbælte
	(-t, -r): Langt område med drivis. ice belt. [BalSice, HIS3-3111]
isbåd
	(-en, -e): Fartøj, der tidligere bleb benyttet som passager- og ladningsfærge i de indre farvande, når isen forhindrede de almindelige forbindelser i at fungere. Isbådene kunne med mandskabet trækkes op på is og benyttes i vågerne som båd. De er særligt kendte fra overfarterne i bælterne. ice boat. [H&S50 p.77ff]
isbådsfolk
	(-et, -): Mandskabet, der bemandede isbådene. ice boat crew. [H&S50 p.78]
isbådsflotille
	(-n, -r): Samling af flere isbåde. ice boat flotilla. [H&S50 p.78]
isbådstransport
	(-en, -er): Transporten af passagerer og ladning især i vore fjorde, bælter og sunde. ice boat transport // ice boat crossing. [H&S50 p.77+79]
isbånd
	(-et, -): Transportbånd, der i fiskefartøjer fremfører is fra fryselasten til fiskelasten. Også om transportbånd, der bringer is til fiskefartøjet fra landanlæg. " Der var ingen isbåndsulykker blandt de 28 arbejdsulykker i perioden 1998-2005." ice conveyor belt. [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.27]
ISC
	Fork. for Integrated Ship Control. " Hvilket står for at en række avancerede teknologier integreres ..." [SØF45/2003p16sp1]
isdække
	(-t, -r): Den is, der dækker et farvands overflade. ice cover. [BalSice]
isdækket
	(adj): Om farvand, der er dækket af isdannelser. ice covered. [EST]
isdøgn
	(-et, -): Døgn, hvor maksimumstemperaturen er mindre end 0. ice day. [Alma91 p.103]
ise
	(vb): I udtryk som: ise ud af havn. make a channel through ice for taking ships in or out of harbour. [H&S56 p.9]
isefjordsbåd
	(-en, -e): Bådtype anvendt og bygget på Isefjorden. isefjord boat. [VerV1 p.156]
isenters
	(-en, -er) også: Issenters: " en langagtig og spids Conus af Iern hvis spidse Ende er noget krum, den er ogsaa undertiiden af Træe, bruges til at aabne Totterne paa et svært Toug naar det skal spleses paa et andet." large splicing fid. [DMO, KOF, Saint]
ISF
	Engelsk forkortelse for International Shipping Federation. Organisation med hovedsæde i London. Sammenslutning af rederiforeninger. Foreningen beskæftiger sig med fælles forhold af arbejdsgiverinteresse. [ADM p.31, DkSøf94, Fairplay]
isfelt
	(-et, -er): Område med drivis med en diamter større end synsvidden. ice field. [BalSice, HIS3-3111]
isfjord
	(-en, -e): Fjord med kælvende bræ. ice fiord. [HIS3-3111]
isfjæld
	(-et, -e) isfjeld: Isbjerg eller isø. island or field of ice. [Röding] Dss. isbjerg. Ismasse, der rager mere end 5 m op over havoverfladen. iceberg. [HIS3-3111]
isflade
	(-n, -r): En område af is med plan overflade. ice floe. [NAV4ny p.113]
isflage
	(-n, -r): Enkelt stykke havis, der driver. great flake of ice. [Röding] ice floe. [NAV4ny p.113] overlappende isflage. rafted ice. [HIS3-3111, issy]
isfod
	(-foden, -fødder): Inderste stykke af fastisen nærmest land fastfrosset til landet og ikke følgende tidevandsskiften. icefoot. [BalSice, HIS3-3111, NauM p.133]
isforhold
	(-et, -): Oversigt over et områdes isforekomster. ice conditions. [Rute T]
isforstærkning
	(-en, -er): Særligt kraftige skrogplader og tættere placeret spanter, der gør skibet i stand til at forcere en vis istykkelse uden skader. Klassifikationsselskaberne har udfærdiget standarder for forskellige grader, klasser, af isforstærkning. ice-strengethening. [SØF12/2004 p.19 sp.1, NauM p.133]
isfri
	(adj): Om farvand, der ikke har forekomster af is. ice free. [ISSY]
isgang
	(-en, -e): 1. I tøperioder, hvor fastis smelter, så isfladerne opbrydes i mindre stykker, der bevæger sig med vind og strøm. breaking up of the ice. [Röding] svær isdrift. heavy ice drift. [HIS3-3111, DMO] 2. " Sådan kaldes den første fordobling af et forskibs yderklædning. På denne bliver lagt yderligere en anden dobling, som kaldes buslapper. Begge tjener til at beskytte skibet mod isen." first lining of the bow. [Röding] E. Se også buslap
isgrænse
	(-n, -r): Gennemsnitlige beliggenhed af iskant i en given måned eller periode. ice limit. [BalSice, HIS3-3111 - EST]
ishavsskib
	(-et, -e): Skib, der er særligt forstærket i vandlinjen, mindre spanteafstand samt forsynet med fx lodret finne agten for roret til beskyttelse af dette under bakmanøvrer. Boven kan være tildannet med særlig hældning for at kunne løfte sig op på isdækket og med skibets vægt brække isen i stykker. ice classed vessel. [ABC]
Isherwoodsystem
	(-et, --): Spantesystem i tankskibe, hvor tværskibs pladespanter - webframes - er afstivet med vandrette langskibs profiljern. Isherwood system. [FKT p.36, HIS2 p.1117, SKT p.88, SØM22 p.82]
ishest
	(-en, -e): Konstruktion anlagt foran bropiller eller havnenanlæg for at forhindre skruende is eller anden form af istryk - eller kollisionsafværgning som afviserværker. Konstruktionen består af kraftige støtter forankret i bunden, og hvis store masse udgøres af beton eller kampesten.
ishindring
	(-en, -er): Sammenskruet eller sammenpresset is, der forhindrer skibsfarten i at gå gennem isdannelsen. ice barrier. [BEF p.44, NAV1 p.10]
ishud
	(-en, -er): Plankebelægning udenbords på træskib i bovparti og langs vandlinie som beskyttelse mod is, der skurer langs siden. ice sheathing. [GadsdkMag 11/1924 p.572, TUS, VerV2, DMO, FUN]
ising
	(-en, -er): Fiskeart. Lat. navn Limanda limanda. dab. [DAS p.15]
isjagt
	(-en, -er): Fartøj, der under bunden er forsynet med jernskinner, der virker som skøjter, så fartøjet kan bevæge sig over plan is. Isbåden styres med en drejelig skøjte. ice boat. [Röding]
ISK
	Fork. for integreret skibskontrol. integrated ship control. [SØF50/2004 p.11 sp.2] ICS = Integrated Control System. "... mulighed for at overvåge og betjene hele skibets omfattende ICS-system (leveret af ABB), der denne gang når op på så mange som ca. 8.000 I/O-punkter." [SØF36/2006 p.12 sp.3]
iskant
	(-en, -er): Grænsen mellem åbent hav og havis, drivende eller fast. ice edge. [HIS3 p.3111, H&S50 p.82 - BalSice, ISSY] Lukket iskant. compacted ice edge. Åben iskant. diffuse ice edge.
iskasse
	(-n, -r): Forgængeren for køleskab. Iskassen kan være af træ, isoleret og har inderst en metalforing. Kassen forsynes med isblokke, der under smeltningen afgiver kulde, som holder fødevarer opbevaret i kassen afkølede. ice box. [VerV1 p.34]
isklausul
	(-en, -er): Klausul i et certeparti for brug i tilfælde af lastehavn eller lossehavn er ufremkommelig på grund af is, eller der er risiko for, at den bliver det under opholdet, hvorfor kaptajnen har ret til at afbryde ladningsoperationerne og søge væk fra havnen. "In the event of the loading port being inaccessible by reason of ice when vessel is ready to proceed from her last port or at any time during the voyage or on vessel's arrival or in case frost sets in after vessel's arrival, the captain for fear of being frozen in is at liberty to leave without cargo, and this chartershall be null and void." [BES p.104]
isklump
	(-en, -er): An accumulation of spongy white ice lumps, a few cm across, formed from grease ice or slush = shuga. [BalSice]
iskniv
	(-en, -e): Lodret monteret ståltap, der rager ned foran for roret og kan beskytte dette mod isflager, der passerer roret. ice cutter. [SØF12/2004 p.19 sp.1]
isknold
	(-en, -e): Isstykker presset oven på hinanden. hummock. [HIS3-3111, ISSY]
iskolle
	(-n, -r): Isskolle, isskosse. Mindre i vandet flydende isstykke. flake of ice. [Röding, DMO] E. Ordet kolle = Kolv, en fortykket klumpformet genstand, gl. Også fra Skolle, der i [ODS] er nævnt i flere dialekter og stavninger.
iskorn
	(-et, -): Runde isdannelser, der falder ned som en slags hagl. Forskellig fra hagl, der er lagdelte dannelser. ice pellets, translucent balls of ice.. [DdkVejr]
iskort
	(-et, -): Kort udsendt periodisk af meteorologiske institutter og iskontorer. Kortene viser isforekomster i et farvand. ice chart. [FISK p.286, ISSY]
iskortlægning
	(-en, -er): " Iskortlægning. Danmarks Meteorologiske Instituts Center for Ocean og is er ansvarlig for observation og operationel kortlægning af havisen i primært de grønlandske farvande, men også andre egne af verden." ice chart production. [SØF28-29/2007 p.22 sp.2]
iskrystal
	(-let, -ler): Fine nåle eller skiver af is flydende i vandet. ice crystal / frazil // frazil crystal. [BalSice, HIS3 p.3111]
iskære
	(vb): Iskære et tov i en blok. reeve a rope. [HAR, TUS]
islag
	(-et, -): Underafkølet nedbør, der ved berøring af en kold overflade fryser til is. glazed frost. [EL, NauM p.77]
islætgarn
	(-et, -): " Naar den ene Halvdel af Rendegarnene er løftet, den anden Halvdel sænket, føres Islætgarnet, som skal gaa paa tværs af Dugens Længderetning, ind mellem de to Halvdele og trykkes ved en særlig Mekanisme fast mod den allerede vævede Del af Dugen." woof. [*ø0 p.70, SØM22 p.21]
ISM
	Engelsk forkortelse for International Safety Management, hvis regler findes i ISM Code, der udstedes af IMO. [Navigatør FEB 1995 p.17. Fejlagtigt betegnet "S" som fork. for "Ship"] [DITA]
ismark
	(-en, -er): Sammenhængende isområde. Dss. isfelt. ice field // ice floe. [HIS3-3111, ISSY]
ISM-manual
	(-en, -er): De nedskrevne regler, der ifølge den internationale kode for sikker skibsdrift skal følges om bord på et dansk skib. ISM er den engelske forkortelse for International Safety Management. " En international aftale om sikker skibsdrift blev indført i 1997 for at forbedre sikkerheden og reducere forureningen i den internationale skibsfart. Den kaldes for ISM-koden." [SFS-net 2011] " Herunder noteres det også, at det hverken i skibet ISM-manual eller af skibsførerens stående ordre fremgik, at der skulle være udkig på broen, når det ikke var dagslys." ISM Manual. [SØF34/2005 p.4 sp.2]
ismelding
	(-en, -er): Radioudsendt oversigt over et områdes isforekomster. ice report. [FISK p.285]
isning
	(-en, -er): " En nat var det minus 4 grader og isning på vandet." Dvs. nyis blev dannet på havoverfladen. formation of ice. [H&S61 p.40]
isnomenclatur
	(-en, -er): Beskrivelse, definitioner og navne på de forskellige former for isdannelser. ice nomenclature. [NauM p.131]
isnål
	(-en, -e): Iskrystaller, der kan dannes i stabilt vejr. frazil. [DdkVejr, BalSice]
isobar
	(-en, -er):Linjer trukket gennem punkter med samme lufttryk. isobar. [DdkVejr, NauM p.24]
isodynam
	(-en, -er): " Linier gennem steder gennem steder med samme horisontalintensitet benævnes isodynamer." isodynamic line. [Nav2ny p.12]
isofase
	(-n, -r): Fyrkarakter, hvor lysperioder og mørkeperioder er lige lange. isophase - The duration of light always being equal to the duration of darkness. [BOW1]
isogon
	(-en, -er): Linjer gennem steder med samme misvisning. isogonic line. [NAV1ny p.11, NAV2 p.13, NAV2ny p.12]
isohypsekort
	(-et, -): Kort, der viser en bestemt trykværdis fordeling i højden. Isohypser er linjer gennem steder, der har samme tryk udtrykt i meter over jordoverfladen. isohypsic map - an isohypse connects points of equal geopotential height.. [NauM p.112+243]
isokaren
	(adj.): I udtryk som: isokaren stabilitetskurve, GZ-kurve. -. [SKT p.145+158]
isoklin
	(adj.): I udtryk som: isoklin stabilitetskurve. -. [NAV2ny p.12, SKT p.158+164]
isoleret
	(adj.): I udtryk som: isoleret fareafmærkning. Farvandsafmærkning, der er udlagt på et sted, hvor kompasafmærkning eller retningsbestemt afmærkning ikke er fundet nødvendigt, fordi faren er omsejlbar på alle sider. isolated danger mark. [ABC, KortA]
isoterm
	(-en, -er): Linjer gennem punkter med samme temperatur. isotherm. [DdkVejr, EL, NauM p.16]
ispartikel
	(-kelen, -kler): Meget små isdannelser, iskorn. ice particle. [NauM p.67]
isplade
	(-n, -r): Plan, flydende isforekomst med størrelse fra nogle kvadratmeter til sammenhængende flader af op til flere tusinde kvadratmeters areal. ice plate // ice slab. [NauM p.131]
ispres
	(-set, -): Pres på skib fra sammenpresset is. Isen kan under påvirkning af vind og strøm pakke sammen. Ispres forårsager isskruninger. ice under pressure. [BalSice, HIS3 p.3111]
ISPS
	Fork. for International Ship and Port Security Code. En kode eller regelsæt vedtaget af IMO, og ifølge hvilket alle havne og skibe skal sikres mod terroraktioner. " Man skal jo være klar over, at der først skal udarbejdes en assessment, og på basis af den tilvirkes en sikringsplan med tre niveauer, der så skal godkendes af en RSO = Recognized Security Organization, eller en myndighed. Ligesom de udpegede sikkerhedsofficerer på skibene og den centrale do. skal igennem en speciel uddannelse." [SØF18/2003 p.10 sp.3] " Herhjemme er der officielt udpeget 65 havne i ISPS-sammenhæng. .. Indtil videre ligner det en uddelegering af ansvaret til Kystdirektoratet i Lemvig - men med det meget essentielle punkt under ISPS - sårbarhedsvurderingen - lagt i hænderne på PET...". [SØF37/2003 p.15 sp.1+2] " Alle US-havne, skibe og offshorefaciliteter ventes at være fuldt ISPS-kompatible, samt i overensstemmelse med alle nationale regler udstukket fra det såkaldte Maritime Transport Security Act, når IMO's deadline udløber 1. juli 2004." [SØF26-27/2004 p.6 sp.3] " Mens Søfartsstyrelsen først i 2007 vil tage beslutning om, hvorvidt skibe under 500 BT skal ISPS-certificeres, presser rederierne nu på for at få skibene sikringsgodkendt og udstyret med ISPS-certifikat = International Ship & Port Facility Security Code - populært kaldet terrorsikring. [SØF38/2004 p.4 sp.5] " Rederier med skibe på under 500 BT kan nu også få skibene certificeret efter ISPS-koden, den såkaldte terrorsikring. Et Non-Convention Certificate er blevet løsningen, som Søfartsstyrelsen har fundet frem til." [SØF45/2004 p.6 sp.3]
isrand
	(-en, -e): Kanten af den faste kystis eller kanten af et større sammenhængende isdækket område. ice front. [H&S50 p.77]
isreccofly
	(-et, -): Overvågningsfly, der afsøger et havafsnit for isforekomster. ice reconnaissance airplane. [FISK p.285]
isrekonogscering
	(-en, -er): Den overvågning for opdagelse af isforekomster , der foretages ved fx grønlandske farvande, så skibsfarten kan informeres om farbare ruter. ice reconnaissance. [FISK p.285]
isrevle
	(-n, -r): Smalt drivisområde, oftest indtil en km bredt og drevet brot fra en iskant. ice stream // strip of ice // string of ice. [HIS3-3111 - BalSice, ISSY]
issenters
	(-en, -er): Se under isenters. [DMO]
isshelf
	(-en, -?): Isdannelse med jævn overflade opstået ved årlige dannelser af fjordis og gammel gletcheri, og som når over 2 m over havoverfladen. ice shelf. [HIS3-3111]
issignalstation
	(-en, -er): I ældre tider signalstationer på kysten, der med visuelle signalmetoder kunne informere skibene om issituationen i en havn eller stræde. ice signal station-. [H&S60 p.118]
isskive
	(-n, -r): Isflage af mindre omfang. ice cake // ice floe bit. [BalSice]
isskorpe
	(-n, -r): Område med fastere, sammenfrosne isstykker langs en jævnere isforekomst. ice rind. [BalSice]
isskosse
	(-n, -r): 1. Isflage mindre end 10 m (somme har 20 m) i diamter. ice cake // brask ice // growlers // floe bits. [HIS3-3111, NauM p.132, NAV4ny p.113, ISSY] 2. Isstump fra kalvis, ofte grønlig og meget lidt synlig på havoverfladen.
isskruning
	(-en, -er): Dss. skrueis. pack ice. [HIS3 p.3111]
isslag
	(-et, -): Regn med temperaturer under frysepunktet, og som derfor bliver til is, når den rammer et fast underlag. glazed frost. [DdkVejr, NauM p.77, Vejret2/1993 p.14(def)]
isspant
	(-et, -er): Forstærkningsspant indsat i skibe i vandlinien i stævnområdet. Kan også være et af de ordinære spanter forstærket for bedre at kunne modstå pres fra is. ice frame. [SKT p.72]
isspærring
	(-en, -er): Isforekomst, som ikke tillader et skib at passere. ice jam. [BalSice]
isstump
	(-en, -er): Isstykke mindre end 2 m i diameter. small ice cake // brask ice. [HIS3 p.3111 - BalSice, ISSY]
issymbol
	(-et, -er): Tegninger, ikoner anvendt på iskort. ice symbol. [ISSY]
istjeneste
	Statens Istjeneste er grundlagt på love fra 1922 og 1925. Den første statsisbryder, ISBJØRN, blev leveret 1923. Istjenesten ophørte som selvstændig enhed 1/1 1988. Flere detaljer om tjenesten på forsvarets hjemmesider. -. [SØF 50/2006 p.14 sp.4] ismeldetjeneste. isbrydningstjeneste. [ADM131, H&S50 p.95]
istunge
	(-n, -r): Udbugtning af ismarker. ice tongue. [HIS3-3111]
I-stød
	(-et, -): Samlingen mellem to rette pladekanter, der er svejst sammen, så svejsesømmen danner et I. I-joint. [HIS1 p.1312]
iståge
	(-en, -er): Meget små iskrystaller, der svæver i atmosfærens nederste del og gør luften uigennemsigtig. Ice fog: a suspension of numerous minute ice particles in the air, reducing the visibility at the Earth's surface. [8690 p.109]
isvarsling
	(-en, -er): " Af statskassen ydes der bidrag til en international sikkerhedstjeneste i det nordlige Atlanterhav omfattende isvarsling samt undersøgelser og iagttagelser af de forhold, der betinger isens forekomst." ice warning. [BEK nr. 309 af 3/8 1965 p.1]
isvinter
	(-teren, -tre): Ved isvinter forstås en vinter, hvor isbryderne har været aktive. Der har efter 1900 været isvintre i Danmark i 1996, 1987, 1986, 1985, 1982, 1979, 1970, 1963, 1956, 1947, 1942, 1941, 1940, 1929, 1924. (opgjort 2006). ice winter. [SØF50/2006 p.14 sp.5]
isø
	(-en, -er): En del af en ismark (ice shelf), der er gået i drift. ice island. [HIS3 p.3111, NauM p.133]
ITF
	Engelsk forkortelse for International Transport Workers' Federation. [Navigatør FEB 1995 p.16, der fejlagtigt har udeladt " Workers " i deres citater.]
IWL
	Engelsk forkortelse for Institute Warranties Limits. [BEF p.46]
IWRC
	Engelsk forkortelse for Independent Wire Rope Core, dvs. wire med hjerte af stål. [SAMO p.24]
IYRU
	Engelsk forkortelse for International Yacht Racing Union - Organisationen for international kapsejlads stiftet i Paris 1907, og nu med hovedsæde i London. Samtidig blev Royal Yachting Associations sejladsregler med få ændringer antaget som internationale, og de anvendes nu i langt de fleste lande med de i mellemtiden foretagne ændringer." [HIS2 p.3122, KAP p.9, POS p.135, SEH1 p.323, TS62 p. 29]

Retur til hjemmesidens forside	Videre til næste bogstav J-ordene
Gå til kildefortegnelsen	Retur til ordbogens indledningsside
Opdateret d. 23.1.2012	Gå til forkortelseslisten