Maritim ordbogStikord fra J til jåOpdateret 17. december 2011. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| J | |
|
1.Signalflag J, firkantet flag vandret delt i tre lige brede felter, øverst og nederst blåt, midterfeltet hvidt. Betydning som et-bogstavssignal: " Hold godt klar af mig. Jeg er i brand og har farligt gods om bord, eller jeg lækker farligt gods." Som morsekode: prik streg streg streg. Som fonetisk signal udtales bogstavet JULIET. 2. Deviationskoefficient. [NAV2ny p.69] | |
| jackassbark | |
|
(-en, -e): Tremastet sejlskib, hvor fokkemasten er rigget med råsejl, stormasten har råsejl over sstorsejlet, der er et bomsejl, og mesanmasten er rigget med gaffelsejl / bomsejl. [DSF p.178, FMK p.131] | |
| jackstag | |
|
(-et, -): Stang, wire el. bøjle fastgjort på rundholt til at holde fast i el. gøre fast i under arbejde på rundholtet. I fritidsfartøjer også wire udspændt til fastgørelse af livliner under færdsel på dækket i dårligt vejr. [S&M, SøensF, VerV2] | |
| jack-up system | |
|
(eng.): " jacks " er støtteben, som gennem skibsbunden kan sænkes ned i havbunden og dermed stabilisere skibet, mens det udfører undervandsarbejde. " XXX benytter sig af et jack-up system, der sikrer, at skibet står fast på havbunden, når arbejdet med de tunge mølledele foregår. Under operationen bliver det 14.000 tons tunge fartøj simpelthen løftet fem til 10 meter over havoverfladen for at sikre en sikker og stabil arbejdsplatform." [SØF9/2004 p.9 sp.3] " Desuden har der været problemer med at jacke skibet op i søgang, hvilket dog er et normalt problem med den type operationer." [SØF21/2004 p.12 sp.4] jackup borerig: "… på vej mod Nordsøen med verdens største jack-up borerig 'Mærsk Gallant' … Riggen kan arbejde på op til 107 m vand … Der kan bores til 7.620 m." [OO p.53, SØF50/1985, SØF16/1993 p.1] | |
| jage | |
|
(vb): I udtryk som: jage et skib, forfølge et skib. [HAR, KOF, Saint, TUS] | |
| jager | |
|
(-en, -e): 1. Yderste trekantede forsejl, der er sat på stag fra bovspryd til fokkemast. Forsejl foran klyveren. [HAR, Röding, Saint] [DkSkibsf 3/1988, KUSK p.131+161, S&M, SøensF, TUS, VerV1 p.159] " Et trekantet Seil, der føres udenfor Klyveren; det har et Fald, en Nedhaler, en Udhaler, en Hals og tvende Skjøder." [FUN] 2. Kanontype. agterste jagerkanon. [HAR] forreste jagerkanon. [KOF, Röding, Saint] 3. Krigsskibstype, destroyer. [HIS1-3214, ORL p.271] | |
| jagerbardun | |
|
(-en, -er): " Ere Touge, der gaae fra Nokken paa Jagerbommen og enten igjennem Kouse paa Blinderaaen, eller over Skiver i Jernarme paa Krahnbjelken, hen til Øiebolte i Skibets Sider, hvortil de ansættes; disse Barduner støtte Jagerbommen mod Sidetryk." [FUN] [FMK p.86, KUSK p.122, FMK p.86, KUSK p.122, S&M, SøensF, TUS, VerV1 p.51] | |
| jagerbom | |
|
(-men, -me): Bovsprydets el. klyverbommens forlængelse. " Et Rundholt, der forlænger Klyverbommen; den staaer med Rodenden imod Æselhovedet og viser igjennem en Jernbøile paa Nokken af Klyverbommen." [DMO] " Naar denne Bom ikke er i Eet med Klyverbommen, farer den igjennem en Bøile, der staaer paa Yderenden af Klyverbommen, til hvilken Bom dens Inderende ligeledes er forbunden med en Surring, dannet af en Stjert, der staaer i et Hul i Rodenden; Jagerbommen, der hales ud med en Jolle, har en Skive i Nokken, hvorover Jagerudhaleren farer." [FUN] [HAR, Saint] " Jagerbom. Rodenden hviler mod Bougspryds-Æselhoved og er ottekantet. I Nokken er et Bryst, indenfor hvilket et Skivgat." [LUS p.88] | |
| jagerfald | |
|
(-et, -): Fald til at hejse jagersejlet op med. Jagerfaldet løber langs jagerstaget. og ned langs fokkemasten. [HAR, Saint, TUS] " Et Toug, der staaer fast i Seilets Faldshorn, farer igjennem en Blok paa Toppen af Bramstangen, og til Dæks igjennem en Fodblok." [DMO] " Er det Toug, hvori Jageren heises, det staaer fast i Seilets Faldshorn, og farer igjennem en Blok paa Afsætningen af Forebramstangen." [FUN] | |
| jagerhals | |
|
(-en, -e): Halsen, det forreste nederste hjørne, på forsejlet jageren. [FMK p.88] | |
| jagerkanon | |
|
(-en, -er): Kanoner anbragt, så de kan skyde ret forud. " Den forreste Kanon paa hver Side; den ene eller begge bringes, naar der jages, hen i Bougportene." [DMO] [FUN, TUS] | |
| jagerlejder | |
|
(-en, -e): Staget, hvorpå jagerens forlig farer. [FMK p.86, KUSK p.122] | |
| jagernedhaler | |
|
(-en, -e): " I dette Toug hales Jageren ned. Det staaer fast med den ene Ende i Faldshornet, den anden Ende er ledet igjennem alle Løjerterne, igjennem en Blok ved Halsbarmen, igjennem Veiviseren paa Fokkestagstroppen og ved Judasøret, derfra ind i Skibet." [FUN] [FMK p.88] | |
| jagerport | |
|
(-en, -e): Kanonport til en jagerkanon. " de Porte i Bougen af et Skib hvor Iagerne staaer for at skyde for ud." [KOF] [KOF, Saint] | |
| jagerpyntenetstag | |
|
(-et, -): Dss. jagerstræberbardun. " Er et Toug, som ligger med et Øie om Nokken af Jagerbommen, farer derfra igjennem det underste Skivgat i Pyntenetten, ind til Judasøret. Dette Stag tjener til at modarbeide den Kraft, hvormed Jageren søger at trække Bommen opefter, naar Seilet føres." [FUN] | |
| jagerskøde | |
|
(-t, -r): De to skøder - et til hver side - på en jager. Fastgjort i sejlets skødbarm og hver part ført gennem en blok ved skibssiden i hver side. [EST, FMK p.87, FUN, TUS] | |
| jagerstander | |
|
(-en, -e): Jagerstanderen er også udhaler for sejlet. " Er et Toug, hvis ene Ende er sat fast om Toppen paa Forebramstangen, og hvis anden Ende er viist under Rullen paa Jagerbøilen, igjennem Skivgattet i Yderenden af Jagerbommen, igjennem Veiviseren paa Fokkestagstroppen og ved Judasøret, derfra ind i Skibet." [FUN] [HAR] | |
| jagerstok | |
|
(-ken, -ke): Dss. klyverbom. [Röding] | |
| jagertrosse | |
|
(-n, -r): Tyndt trosseslået tov anv. ved forhalinger. " kaldes de smækreste Trosser af et Skibs Varpe Gods." [KOF] " Det smækkreste af de 3 Slags Varpegods, et Skib i Almindelighed er forsynet med." [DMO] " Er en kabelslaaet Trosse, der er tyndere end Kabeltouget og Pertlinen, og hører til et Skibs Varpegods; den er tampet i begge Ender." [FUN] [KOF] [HAR, Saint] [Röding] + [DSF-J173, HIS2-1351, H&S54-32, KUSK5, TUS] | |
| jagt | |
|
(-en, -er): 1. Enmastet sejlførende fartøjstype, der fører forsejl og gaffelsejl på bom. Ofte bygget med hjerteformet agterspejl. Skibstype med fyldigt forparti og konkav forstævn, jagtstævn, og plant, hjerteformet agterspejl ofte med kahytsvinduer, nogle spidsgattere blev dog også bygget. Enmastet uden stang med gaffelsejl og forsejl (et el. flere), stagfok og stagsejl over gaflen. Kan også føre topsejl. Større jagter kan have et råsejl. Agterude var ofte jollebomme. En del jagter blev ombygget til galeaser. Størrelse omkring 50 tons eller 25 læster. Største var på 500 t dw. Meget almindelig dansk skibstype. Ved 1700-tallets begyndelse var en tredjedel af danske skibe jagter. Normalmål: 11,1 x 3,7 x 1,6 m. Definitionen i 1600-1650 er afvigende. I 1488 nævnes en jagt med 24 årer i kong Hans' flåde. [KOF, Saint] Enmastet sejlskib som især benyttes i England og Amerika. Man finder det også i Østersøen. Det fører et stort bomsejl, et topsejl og bramsejl, og på det meget lange bovspryd sættes flere stagsejl og en klyver. Bomsejlets skøde farer gerne på en løjbom. Typen kan sætte en bredfok. [Röding] [Röding] "... restaureringen af Danmarks ældste sejlende skib - jagten JENSINE. Den er pt. ved at gennemgå den helt store omgang under skibbygmester B. H. N. og medarbejderes kyndige hænder." [SØF13/2004 p.12 sp.5] [CHR4F p.39, DHI p.2-15+17, DDV p.177, FMK p.133, KUSK p.121, POL30/12-89, StilD, SøensF, TUS, VerV1 p.157+159] 2. Efterstræbe noget, i udtryk som: give jagt. [Saint] ophæve jagten. [Saint] vedblive jagten. [Saint] | |
| jagtgalease | |
|
(-n, -r): Galeaserigget jagtskrog. " Omkring Midten af det 19. Aarh. gives en Del Jagtbygninger fra slevigske og holstenske Værfter en galeaseagtig Rig, idet man foruden Stormasten ogsaa giver dem en lille Mesanmast. Adskillige førte paa Stormasten et Topsejl, efter Jagtens Skik paa en Raa under Fokkestaget. Denne Type betegnes Jagtgalease." [DDV p.177, DSF p.183, StilD] | |
| jagtkaptajn | |
|
(-en, -er): Monarkens kommanderende kaptajn for kongeskib el. skib, der fører kommando for monarken. "Chefen er altid dronningens jagtkaptajn, der er kommandør". [KbhH6/1989, S&M, DMO] | |
| jagtport | |
|
(-en, -e): Dss. jagerport og bovport. Kanonport for forudrettede kanoner på bakken. [Röding, FUN] | |
| jagtpæl | |
|
(-en, -e): Dss. en duc d'albe. Udtrykket benyttet på Ærø. [DANHAV p.21] | |
| jagtrigget | |
|
(adj): Dvs. stormast i et stykke. [SSY p.16] | |
| jagtskonnert | |
|
(-en, -er): Skibstype med skrog i jagtform, men længere og med to eller tre master. Særligt kendt som marstallerskonnerter. [StilD, 5945 p.5 sp.2] | |
| jagtstævn | |
|
(-en, -e): Stævnform som dannet på skibstypen jagt. [H&S49 p.112ff] | |
| jakobsstav | |
|
(-en, -e): 1. Vinkelmålingsinstrument brugt ved navigeringen før spejlrefleksinstrumenternes fremkomst sidst i 1700-tallet. Jakobsstaven bestod af en lang stav med forskydelige tværstave påsat. Med stavens ene ende holdt tæt ved øjet målte man ved at sigte mod en tværstavs ene kant mod kimingen og over den samme tværstavs anden ende mod himmellegemet. Staven blev forskudt, indtil kiming og himmellegeme samtidig var ud for hver sin ende af tværstaven. Målingens størrelse kunne da aflæses på den faste stav. [MarK25 p.108, H&S52 p.107, K128Randier, SØK p.25, TAN1 p.49+TAN2 p.12/54] bagvendt jakobsstav: " to Davis's bagvendte Stave" [MarK25p112+126] 2. Stjernebillede tæt ved ækvator i Orion. | |
| jakobsstige | |
|
(-n, -r): Jakobslejder, en tovværksstige med runde trætrin. Særligt benævnelse på en rebstige, der er fastgjort på agterkanten af bramstængerne fra afsætningen til stængetværsalingen. [FMK p.80, Scheller, SMY] | |
| jakstag | |
|
(-et, -): Dss. jackstag. [DSF p.174] | |
| jammer | |
|
(-en, -e): " Spinlocks nyeste C-jammer i kulfibre er udviklet til at klare op til otte tons tryk på tovværket." [BÅD11/1997] | |
| jannie green sail | |
|
(eng.): Læsejl sat fra læ kranbjælke til klyverbom. [KUSK p.216] | |
| januar | |
|
Årets første måned med 31 dage. Måneden hed på gammel dansk Glugmåned, hvor glug betyder vindue, dvs. se ind i det nye år. Iflg. [KALK] var måneden også betegnet med "dyremåned", mens [Moth] også har ordet om februar. Se også kronologi. Januar var indtil 450 f.Kr. måneden før marts, men byttede så plads med februar. Fra 45 f.Kr. regnede romerne årets begyndelse til 1. januar i stedet for tidl. 1. marts. E. lat. ianua = dør; el. ianuarius = den første. Guden Janus med to hoveder, der skuer frem og tilbage. [KALK, NMA, OCD, OCY] | |
| janus konfiguration | |
|
(-en, -er): Elektrisk-teknisk forbindelse eller konstruktion i en Sonar, hvorved der tilvejebringes målinger uden skibets egenfart indvirker på målinerne. [NAV4-32, net] " Vereinfacht ausgedrückt funktioniert die Janus Konfiguration wie folgt. Angenommen wir fahren mit unserem Schiff vorwärts. Wir senden entlang der beiden Schenkel der Janus-Konfiguration einen Sendepuls von 300 kHz aus. Auf dem vorwärts gerichtetem Schenkel erhalten wir ein Echo mit einer höheren Frequenz als den ausgesendeten 300 kHz zurück. Auf dem rückwärts gerichtetem Schenkel erhalten wir ein niedrigeres Signal verglichen mit den 300 kHz. Diese beiden Werte werden zusammengefasst und für die Anzeige der tatsächlichen Geschwindigkeit über Grund genutzt. Die während dieser Messung aufgetretene Verfälschung des Signal durch die Eigenbewegung ist durch die Nutzung der Janus Konfiguration eleminiert worden. " [http://home.arcor.de/nacode/Doppler%20Sonar.htm] Doppler beams are continuous... and higher in frequency. In addition to the transducer set facing forward, there is a second transducer set facing aft. This is called a Janus configuration (named for the two-faced Greek god) and allows the system to calculate frequency shift in two directions thus insuring a more accurate speed measurement. [http://nauticalinformation.blogspot.com/2007/12/marine-electronics-doppler-speed-logs.html] | |
| Japanstrømmen | |
|
Havstrøm. Andet navn for Kuroshiastrømmen, der har en dybblå farve. Strømmen løber i det vestlige Stillehav fra Taiwan og nordover øst om Japan. Nord for Japan forener den varme strøm sig med den Nordlige Stillehavsstrøm. [MET] E: Kuroshio betyder på japansk " Den Sorte Strøm." | |
| jekt, jekta | |
|
Se bondejekt, nordlandsjekt og vengejekt. [POL30/12 1995] | |
| jern | |
|
(-et, -): I udtryk som : jernbuer til telt over en båd. [HAR] jernbøjler til gallionsfigurens beskyttelse. [HAR] jernbøjler til kampagnelanternens beskyttelse. [HAR] jernkæde. [HAR] jernring om masten. [HAR] jernring om masten med overfald. [HAR] jernring til beslåning af stagsejl. [HAR] jernstang langs råen, hvorpå sejlet vandrer med ringe. [HAR] jernstang mellem dæksbjælker, hvorpå årer og andre rundholter kan stuves. [HAR] lempejern. [Saint] lugejern. [Saint] sætjern. [Saint] udglødet jern. [NAV2-45] 2.. Redskaber. jern til at neddrive masteringe med. [HAR] jern til lemmergatternes rensning. [HAR] 3. sikring af fanger eller andre, der skal sikres, med håndjern og fodjern om bord på et skib. " 22. juli holdt undertømmermanden med skibmanden og en kvartermester en finkeljokumsbatalje [drikkelag]. De blev af profossen straks slået i jern i gallionen." [COR p.56] E. Bilboes stammer fra bynavnet Bilbao i Spanien, hvorfra det bedste jern kom i armadatiden (-1588-). At sidde i jernet [VI, Stk. 2.] " Skulle de Fængslede derforuden kortes deres Besolding for den Tid de i Jernet sidder, hvilket i Protocollen ved Dag og Datum, og af hvad Aarsage det skeer, skal forklares." [VII, Stk.3] " Dersom nogen giver Fangerne ente Æde eller Drikke, eller ogsaa forsørger dennem udi andre Maader, imedens de udi Jernet sidder, videre, end hvad Skibs-Raadet ordinerer, han skal straffes, som Skibs-Raadet tykkes, og som Forseelsen er stor til." (1797) [ART p.11f] | |
| jernballast | |
|
(-en, -er): " Naar et Skib har Jernbaglast, bestaaer denne enten af Baglastjern, gamle Kanoner eller Jernbrokker." [FUN] | |
| jernbanefærge | |
|
(-n, -r): Færge beregnet til ombordkørsel af jernbanevogne. | |
| jernbetonskib | |
|
(-et, -e): Skibsskrog konstrueret med et jerntrådsskelet overtrukket med beton. Byggemetode er i sin grundform lig med andet betonbyggeri. Fordelene er et billigt materiale, der vedligeholdelsesmæssigt også er billigt. Ulempen er et tungt skrog. [SØM22 p.119, NEP1992] | |
| jernbrand | |
|
(-en, -e): " Ilten er gået i en oxydationsproces med opvarmet jern - en jernbrand." [SØF32/1992] | |
| jernfast | |
|
(adj.): I skibsbygning at forstå som alle et træskibs samlinger er foretaget med jernbolte og jernspigre. " Skibet bygges jernfast af Eg, Bøg, Fyr. Rorbeslag af Metal." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| jernkøl | |
|
(-en, -e): Køl fremstillet af jern. Hovedsagligt anvendt om kølen i træskibe, når den var af jern. [BRE p.24] | |
| jernlogger | |
|
(-en, -e): "… mens jernloggeren LEO ved værftet i Hobro rigges op til skonnert…" [SØF9/97] | |
| jernmønnie | |
|
(-n, -r): Malingstype. Benyttes som første lag maling på jernoverflader. På grund af sit indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer anvendes det ikke længere. [SØM22 p.24] | |
| jernskib | |
|
(-et, -e): Skibsskrog fremstillet af jern. [NAV1-12] " ÆGIR var bygget af Jærn; det var Flaadens første Jærnskib og bestemt til Brug for den kongelige Familie. Det blev under Krigene benyttet som Krigsdampskib dog mest til Transport..." [JORD p.85] | |
| jernsyg | |
|
(adj.): " siges om et Fartøj, hvor Jernboltene er saa oprustede, at de ikke kunne holde Klædningen fast nok, hvorved Fartøjet bliver lækt." [ILI p. 366, DMO, FUN] | |
| jerntrådstov | |
|
(-et, -e): "… og 1300 m stålwire - jerntrådstov kaldet i de dage…"
[SØF11/1994] | |
| jetdrev | |
|
(-et, -): Fremdrivningstype, hvor en vandjetstrøm fra motor kastes bagud og derved fører fartøjet fremad. [S&M] | |
| jetfoil | |
|
(-en, -er): Hurtiggående fartøjstype fremdrevet af en vandstrøm. ".. overvejelser omkring en jetfoil-rute mellem Århus og Kalundborg ..." [SØF22-23/2004 p.19 sp.1] | |
| jetprop | |
|
(-pen, -per): Skruetype, der gennem midten af navet udpumper udstødningen fra motoren og således virker støjdæmpende. [S&M] | |
| jetstrøm | |
|
(-men, -me): Luftstrøm der i ca. 10 km højde driver fra vest mod øst med vindhastigheder på op til 100 m/s. Jetstrøm dannes, hvor fronter dannes. [DdkVejr, NauM p.51] | |
| jib-o-jib sail | |
|
(eng.): Læsejl på røjlstaget. [KUSK p.216] | |
| jiggerbramsejl | |
|
(-et, -):
[FMK p.102] | |
| jiggermast | |
|
(-en, -er): Agterste mast på skib med fire master. [FMK p.74, KUSK p.112, SBL p.113] | |
| jiggermærssejl | |
|
(-et, -): Underjiggermærssejl og overjiggermærssejl. Mærsesejlene på jiggermasten. [FMK p.102] | |
| jiggerrøjel | |
|
(-røjlen, -røjler): Røjlen på jiggermasten. [FMK p.102] | |
| jiggerrå | |
|
(-råen, -ræer): En rå på jiggermasten. [FMK p.74] | |
| JMC | |
|
Engelsk forkortelse for " Til varetagelse af skibsfartens forhold har ILO nedsat en kommission, Joint Maritime Commission (JMC), hvis medlemmer består af rederrepræsentanter, søfarende og repræsentanter for de søfarendes organisationer." [ADM p.30] " The Governing Body of the International Labour Office, at its 303rd Session (November 2008), decided to convene a meeting of the Subcommittee on Wages of Seafarers of the Joint Maritime Commission from 12 to 13 February 2009 to update the ILO minimum basic wage of able seafarers [ADM p.30, netversion af SJMC/2009/1] | |
| J-mål | |
|
(-et, -): Inden for fritidsfartøjsmåling et vandret mål fra fokkestag til mastens forkant målt ved dækket. [POL23/12 1995, S&M] | |
| jockeystage | |
|
(-n, -r): Rundholt, der i fritidsfartøjer anvendes til at holde det luv spilerskøde fri af den stående rig, fri af vantet. [POS p.131, KSL] E. jockey i navnet hentyder til stagen, der er fastgjort på skødet, rider på skødet. | |
| Joëssel's formel | |
|
(-len, -ler): Hvirvelmodstandsformel: R = k m Av2. " I Aaret 1873 foretog den franske Marineingeniør Joëssel Forsøg til Bestemmelse af Værdien for K samt Størrelsen af Hvirvelmodstanden og Beliggenheden af det dynamiske Trykcentrum, naar den bevægede Flade dannede en vilkaarlig Vinkel med Bevægelsesretningen. [SØM22 p.382] Joëssel levede 1837-1898. | |
| joggle | |
|
(vb): Skibsbygningsudstryk ved stålskibskonstruktion, hvor pladerne er anbragt efter ind-og-ud-proncippet. Joggle et spant eller en plade består i at bøje metallet, så det følger underlaget, der ved ind-og-ud-metoden ikke er ganske flad, men i overlapningerne forskyder sig op eller ned en pladetykkelse. [FKT89, SKT70-150] | |
| joint service | |
|
(eng.): Samsejling, hvor flere rederier deles om trafikken på en eller flere havne. [DkIllSkibsl.1988, DkSøfart1994] | |
| joke | |
|
(-t, -r) forkert stavemåde for eng. yoke: Styreapparat af form som et åg sat oven på rorstammen i stedet for rorpind og med et styrereb fra hver ende, som rorgængeren kan hale og fire i, og derved styres båden. [TUS] E. i ældre dansk er formerne juk og jukke brugt, jf. [ODS] | |
| jokline | |
|
(-n, -r): Ca. 1890. Se ovenstående om joke samt under yoke. [MarK12 p.8] | |
| jolle | |
|
(-n, -r): 1. Tovværk Benævnelsen for et tov, der skæres gennem en blok og anvendes til løft af tunge genstande. Ved at skære tovet gennem blokken vendes kraftretningen, men der skal anvendes samme kraft som ved direkte løft. Ved at sætte blokken fast på genstanden og hale parallelt med den faste part, halveres kraften. [DMO, FUN, HAR, KOF, KUSK, ODS, Saint] bovenjolle. [DMO] bramjolle. [Saint, DMO] bærejolle. Jolle, som en vægt hænger i. [DMO] dobbelt jolle. enkelt jolle. Dss. jolle; jolle med klapløber. krydsjolle. [Saint] lossejolle, gerne en jolle med klapløber. styrejolle. Jolle, som bruges til at lede en byrde i en bestemt retning. [DMO] [ABC, SKT p.500, SKTO p.74, S&M, SøensF] " Desuden nayes en smekkere Jolle paa Stortoppen, til Topjolle for Foremerset, og en dito Jolle paa Krydstoppen, til Topjolle for Storemerset." 1768 [Gynt p.45] "…en jolle rigget til udenbords … fra for til agter i vandlinien, så både lettere kan fortøje langs siden." "Jolle. Er et Toug, der farer igjennem en enkelt Blok, og bruges naar Noget skal heises op eller fires ned, hvortil en almindelig Tallie enten ikke kunde bruges, eller var ufornøden: Saaledes haves Bramjollerne, og Bovenkryds-Jollen til at heise Bramstængerne og Bovenkrydsstangen med, ligeledes Bovenbram-Jollerne og Bovenkryds-Jollen til at heise deres Stænger med, dersom disse ikke er i Eet med Bramstængerne og Bovenkryds-Stangen. En Jolle bruges ogsaa ved Optagningen og Indtagningen af forskiellige Dele af Reisningen og Takkelagen, naar et Skib skal takles, samt til at fire ned i, naar et Skib igien aftakles; og med hensyn hertil kaldes de Bærejoller, Styrejoller og Tørnejoller, i Bærejollerne heises Gjenstanden, og med Styrejollen og Tørnejollen, styres og holdes den fri for Stød. Haandjollen farer igjennem nogen Blok." [FUN] 2. Fartøj Fartøj af små dimensioner til transport af en eller få personer og oftest med en længde mellem 1,5 og 3 meter og uden dæk. Deres bevægelseskraft kan være fra roning, vrikning, sejl eller motor. Joller er konstrueret i et utal af varianter; de kan opdeles i: a) joller med fast skrog bygget af træ, letmetal eller glasfiber. Ældre betegnelser for skibsjoller: [Röding, Saint] Fiskejolle. Hækjolle, der hænger agter under hakkebrættet. [DMO] [Saint] Mindste rofartøj. [KOF] " i Almindelighed et lille aabent Fartøi, der er spidst til begge Ender, og roes af een Mand med tvende Aarer; den har een Mast og fører et Sprydseil og en Stagfok; dog haves ogsaa Joller, derere indtil 20 Fod lange, have Speil og tvende Master, og roes af 2 eller 4 Mand." [FUN] b) joller oppustelige med fast bund. c) joller oppustelige uden faste skrogdele med gummibund. d) joller, der kan foldes. [YW4/1989 p.89] slæbejolle. sejljolle med sænkekøl. [ABC, EST, S&M, TUR] | |
| jolleblok | |
|
(-ken, -ke): Blok, der bruges til en jolle. Blokken er enkeltskivet og har en stjert, så den kan sættes fast, eller den har en krog, der kan sættes i genstanden, der skal løftes. [DMO, FUN, HAR] | |
| jollebom | |
|
(-men, -me): Bom eller stræber af form som et rundholt, der sættes ud vinkelret på skibssiden med nogle gerder. Til jollebommen fortøjes skibets både, mens skibet ligger for anker. Kan også bruges til at hale bådene op i, så de ikke er i vandet, når de ikke bruges, men hænger udenbords klar til brug. Dvs. en slags david. jollebom på siden af skibet. [HAR, DMO, StilD, TUS, VerV1 p.34] jollebom agter. To davider, er stikker agterud fra hakkebrættet og ender med en udskæring med en blokskive i hvorover jolletaljerne skæres. Daviderne benyttes til at hejse en hækjolle op under, hvor den er anbragt under skibets sejlads. [HAR, DMO] " Jollebomme. Ere krumme Arme, hvori nogle af Fartøierne hænge, naar Skibet Seiler. Jollebommene ere oftest af Jern, og ligge enten fast, eller staae opreist og ere bevægelige. Af faste Jollebomme haves i Almindelighed tvende, der ligger i Bøiler paa Skibets Skanddæk agter, ere krummede noget opad, og bære deres Ender saa langt agterud over Speilet, at Hækfartøiet frit kan hænge i dem, hvorfor de undertiden kaldes Hækbomme. De bevægelige Jollebomme have stedse deres Plads agterefter, tvende paa hver Side af Skibet. De have et Led i deres Underende, hvilket er forenet med en Tap, der gaaer igjennem tvende Bøiler eller Udholdere i Skibets Side, eller ned igjennem Mesansrøstet, hvorved det bliver muligt at bevæge Bommene i enhver Retning. Disse Jollebomme kaldes Sidejollebomme, deres Overender ere bøiede udefter for at Sidefartøierne beqvemt kunne hænge i dem, og de forstøttes af Jollebomsbarduner, Jollebomstoplenter og Jollebomstallier. Paa de Skibe, hvor Sidejollebommene ikke kunne forstøttes saaledes, have de vel den krumbøiede Figur ved Overenden, men Underenden er lang og linieret, saa den kan gaae igiennem tvende Øine, der staae i Skibssiden, nedenfor hinanden; disse Jollebomme kunne altsaa kun dreies rundt, men ikke gives noget Fald. Jollebommene agter have tvende Skiver i Yderenden, hvorover Tallieløberne fare, Sidejollebommene have derimod en toskivet Jernblok med Hage, som staaer i et Øie i Overenden. [FUN] " Jollebommene ere enten faste, eller de kunne kastes ind paa Skibssiden, hvorved Fartøiet bringes bedre fri af Vandet. Ogsaa indrettes de ofte saaledes, at Fartøiet kan svinge over Relingen og nedfires i Baadsklamperne indenbords." [LUS p.93] | |
| jollebomsbardun | |
|
(-en, -er): Tovbardun eller kædebardun, der langskibs støtter sidejollebommen. De er fastgjort i bommens yderende og farer derfra agterefter og forefter til skibssiden, hvor de er fastgjorte. [FUN, DMO] | |
| jollebomstalje | |
|
(-n, -r): Talje, der går fra jollebommens nok og til mesansmasten. Med taljen kan bommen hales ind langskibs mod skibssiden. [DMO, FUN] | |
| jollebomstoplent | |
|
(-en, -er): " Et Toug, fra Nokken af Jollebommen til Toppen af Mesans-Masten, og som tjener til at bære Nokken af Jollebommen." [DMO] " Disse vedkomme kun de Sidejollebomme, som have Led i Underenden, og ere enten af Toug eller Kjæde. Toplentterne staae fast med den ene Ende paa Overenden af Jollebommene, og ere med den anden Ende syede til Kouse, der staae i en Stroppe om Mesansmasten. For at kunne hale Jollebommene med Fartøiet ind til Vantet haves paa hver Toplent en Tallie, Jollebomstallie, hvis ene Hage er hugget i en Kous paa Toplenten, inden for Vantet, og med den anden Hage enten i samme Kous som Sytouget ved Masten, eller i en Stroppe i bemeldte Kous." [FUN] | |
| jollefører | |
|
(-en, -e): " For at komme i Land maatte vi altid bruge en Jollefører - en Færgemand, da vi laa i Strømmen uden Forbindelse med Land." [SØL p.45] [Röding] | |
| jollegast | |
|
(-en, -er): En af mandskabet udpeget person til tjeneste i en jolle. [H&S64 p.44, TUS] | |
| jolleklasse | |
|
(-n, -r): I kapsejlads en gruppe af ensartede joller, der konkurrerer. Der er flere jolletyper, hvorfor der mere nøjagtigt benyttes typenavnet. [KAP p.45, Lods p.20] | |
| jollerampe | |
|
(-n, -r): Slip eller skrånende fast bund i en havn eller på en strand, hvorfra joller og mindre fartøjer kan udsættes og tages op. [Komma] | |
| jolleroer | |
|
(-en, -e): Rokarl på jolle. [Saint, TUS] | |
| jollerute | |
|
(-n, -r): " Søopmålingen omfatter for eksempel også de såkaldte jolleruter med ned til en meter vand under kølen. De lokale indbyggere kender jolleruterne ret godt i forvejen." [SØF 38/2009 p.22 sp.6] | |
| jollesejler | |
|
(-en, -e): Fritidssejler, der anvender jolletype som fartøj. [HOF p.13] | |
| jollestart | |
|
(-en, -er): Kapsejladsstart for jolleklasser. [KAP p.54] | |
| jolletalje | |
|
(-n, -r): Taljer til ophejsning af sidebådene eller agterbåden. [TUS] | |
| jolletov | |
|
(-et, -): En jolles løber, der farer over en enkelt blokskive. [Röding] | |
| jollevogn | |
|
(-en, -e): Transportvogn til en jolle, når den er på land. [POL30/12 1989] | |
| jomfru | |
|
(-en, -er): 1. Træskive med to, tre eller op til femborede huller, hvorigennem tovværk kan føres. Den almindeligste brug af jomfruer er til sætning af vanter og barduner. Rundt jomfruens kant er en fure, en skølp, hvorom et tov kan føres til fastgørelse af jomfruen til røstjernet. Med to jomfruer kan dannes en talje fungerende som med blokke, idet der gennem hullerne føres taljeløber eller sytov, og jomfruerne fungerer da som blokskiver. Jomfruer anvendes til at totne masternes vanter op med. røstjomfru. vantjomfru. [HAR, DMO, FUN, KOF, Röding, Saint] E. [OED] første citat fra 1748. Thomas Riley Blanckley's Naval Expositor fra 1750 medtager ordet og har billede af jomfru. John Smith's A Sea Grammar, London 1627: " I billedkilder er der fx et skib på et polsk alterbillede, St. Jodokalteret, der tydeligt viser vanter totnet med jomfruer. Alteret stammer fra ca. år 1500. Kilde: Cogs, Caravels and Galleons, ed. Robert Gardiner, Conway 1994, p.44. På Bremerkoggen, der blev udgravet i sidste halvdel af 1900-tallet (konserveret omkring 1980), var der tegn på, at vanterne havde været totnet gennem huller i skibssiden, der blev fundet på dette skib, men i ovennævnte bog [side 22] er der også forslag om, at det kan være sket ved hjælp af ringe. På billedet af en karrak på et kobberstik fra 1480, signeret W. A:, på Rijksmuseum Amsterdam er der tydeligt vist den sædvanlige form af jomfruer. Kilde: Renæssancens fartøjer, Ole Mortensøn, Langelands Museum, 1995, p.37. Den nu kendte form af jomfruer har været i brug i hvert fald siden 1500-tallet, idet de vises på en manuskripttegning fra det, der normalt kaldes Fragments of Ancient English Shipwrightry og tilskrives skibbygmester Matthew Baker, der fungerede under dronning Elizabeth I, der jo døde i januar 1603. " Jomfruen i Mesans-Staget, og Jomfruen i Stagstroppen om Stormasten, skal være 4. Fod fra hverandre naar Tallie-Rebet iskiæres." [Gynt p.39] 2. Hammer. " Ved Ordet Jomfru forstaae Skibbyggerne et langagtigt, firkantet Stykke Træ, hvormed nedrammes, nedslaaes, Kjølsvinsklodsene eller andre Ting, hvortil Anvendelsen af et Kongeslag vilde have for svag Virkning. En saadan Jomfru er forsynet med et Haandfang paa hver Side." [FUN] | |
| jomfrurejse | |
|
(-n, -r): Et skibs første rejse, efter det er bygget. [EST] | |
| Jones Act | |
|
(eng.): "… Jones Act, som reserverer amerikansk kystfart for amerikanske skibe. [SØF6/ 1991] | |
| jordbær | |
|
(-et, -): Dss. korkfender. Den klassiske kugleformede fender af flettet tovværk med indmad af gammelt optrævlet tov el. kokostrevler, korkstumper etc. [ABC, PSØM p.69, SEH p.89, S&M] " En Kæmpekorkfender. Til venstre et almindeligt Jordbær. Paa et Blindeinstitut i Cardiff beskæftiges 100 blinde Mænd med Fremstilling af Fendere, Kulkurve, Askesække, Maater o. lign. til Brug i Skibe. Instituttet blev grundlagt i 1865. [Vikingen 2/1936 p.39] | |
| jorden | |
|
1. Planet, tredje inderste, albedo ca. 0,45, fladtrykning 1/298, symbol: Cirkel med kors på toppen. Afstand fra Solen 149,5 mill. km, baneekscentricitet 0,017. Én måne. [ALM, AST p.66, BRE p.17, NAV1 p.1, NAV2 p.2] 2. Landløs grund - se under klap. | |
| jordakse | |
|
(-n, -r): Jordens omdrejningsakse, som kloden roterer omkring på et døgn. [BRE p.9, NAV1 p.1] | |
| jordbane | |
|
(-n, -r): Jordens bane i verdensrummet i forhold til solen. [NAV1 p.182] | |
| jordbølge | |
|
(-n, -r): Radiobølge, der udbredes langs jordoverfladen til forskel fra en rumbølge, der kastes lineært ud og opfanges ved tilbagekastning fra en af atmosfærens lagdelinger. [USC] | |
| jordcenter | |
|
(-teret, -tre): Jordens centrum [NAV1 p.293] | |
| jordkoordinationssystem | |
|
(-et, -er): Koordinationssystem på jordoverfladen som fx bredde- og længdegradssystemet. [NAV2 p.78] | |
| jordledning | |
|
(-en, -er): For radioantenner: en afledning til jorden. [ABC] | |
| jordmagnetisme | |
|
(-n, --): Den magnetisme, der naturligt findes i jordkloden. [ALMA91 p.105, NAV1 p.10, NAV5 p.13, SEH-J p.102] | |
| jordmeridian | |
|
(-en, -er): Dss. meridianer, der er halve storcirkler, som går fra pol til pol på jordens overflade. [NAV1 p.3] | |
| jordolie | |
|
(-n, -r): Mineralsk olie fra undergrunden, der er en vigtig transportladning. [LAB p.44] | |
| jordomsejling | |
|
(-en, -er): Omsejling om hele jordkloden. [POS p.33, EL] | |
| jordradius | |
|
(-sen, -ser): Radius fra jordens centrum til overfladen. Radierne er ikke lige lange, da jordkloden ikke er fuldendt kugleformet. [NAV2 p.82] | |
| jordstrøg | |
|
(-et, -): Dss. klimatiske zoner eller bælter. Jorden inddeles i fem jordstrøg: det hede eller varme strøg mellem 23,5 grader n og s; de tempererede jordstrøg mellem 23,5 og 66,5 grader nord og tilsvarende syd; de kolde jordstrøg fra 66,5 grader bredde til polen, hhv. nord og syd. [NAV7 p.135] | |
| josefineknob | |
|
(-et, -): Karrakstik, der er bundet løst og dekorativt, symmetrisk udlagt. [LUND p.39] | |
| joule | |
|
(-n, -r): Enhed for arbejde i SI-systemet. Arbejde x=kraft x længde. Forkortelsen for joule er på dansk og engelsk J. [SKT p.11] | |
| journal | |
|
(-en, -er): Holde journal = holde regnskab med skibets tilbagelagte vej og dagens hændelser. [Styr p.107] | |
| journalføring | |
|
(-en, -er):Den daglige indskrivning af hændelser om bord i dæksdagbog og maskindagbog. [DS p.810] Udfyldning af skibsdagbog på rejsen. [XXXIX, Stk. 1] " Capitainer og Styrmænd skulle være forpligtede rigtig Journal og Dag-Register over alt paa Reysen forefaldende, efter rette Søemænds Brug og Maade at holde, og samme Journaler altid i Stand holde, og hver Middag uden nogen Paaskud, Undskyldning eller Indvending slutte, og maae derudi ingen Forsømmelse tages; samme Journaler skulle, saalænge Reysen vedvarer, continueres, og efter, Gud give! lykkelig Ankomst her, til Reederne leveres, og have de ellers derforuden at give tilkiende, hvadsomhelst de paa bemeldte Reyse have forfaret, foruden de sædvanlige Søemænds Observationer, nemlig om Veyr og Vind, Havne, Øer, Grunde, Revier, Land, Seyladsen, Cours, Miile, Breden, saavel efter Gisning, som befundne Longitudini, Misviisningen af Compasser, Strømme &c., om Trafique under Veys paa fremmede Stæder og al anden Leilighed." (1797) [ART p.36f] | |
| joystick | |
|
(-en, -s): Styringsredskab, der har form som en lille tap med et håndtag på. Ved at bevæge joysticket kan maskiner eller instrumenter reguleres og håndteres. Fx kan et joystick anvendes ved kontrol af maskinens omdrejninger, eller rorets bevægelser. [NAV4ny p.165] | |
| JRCC | |
|
Fork. for " Når en redningshelikopter sendes ud på en redningsaktion, sker det på baggrund af en beslutning, som er taget i Joint Rescue Co-ordination Centre, JRCC. JRCC er en sammenlægning af sørednings- og luftredningstjenesten i Danmark, og siden 01/01 2006 har personale, der tidligere hørte til ved Flyvertaktisk Kommando, FTK, siddet side om side med de vagthavende i SOK." [SØF32/2007 p.12 sp.2] | |
| JSU | |
|
Forkortelse for Jysk Sejlunion, stiftet 1908. [S&M] | |
| judas | |
|
(-en, -er): Menneskelignende figur fremstillet af værk og gammelt tøj og anvendt til besætningens morskab ved forskellige ceremonier, hvor figuren kunne blive fx kølhalet. Typisk brugt til løjer på katolske skibe ved Langfredagsspil. [TAFM142-107] | |
| judasknob | |
|
(-et, -): Flamsk knob, se dette. | |
| judasøre | |
|
(-t, -r): To lodretstående kraftige tømmerstokke i skibets forstævn, der går op langs forstævnen og op over denne og danner styr for bovsprydet, der stikkes forud imellem judasørerne. [DMO, HAR, Saint] + [FMK p.29, KUSK p.70, NAV6 p.53, S&M, SøensF, TUS] [KOF, Röding, KØN p. 346] " Judasøret anbringes paa Siden af Inderstævnen og anvendes til at danne Siden af Hullet til Bougsprydet og til at give Anlæg for Enderne af Yderklædningens Planker. Det har større Sidehugning end de øvrige Spantetømmere. Hullet til Bougsprydet lukkes foroven ved en Klods mellem Judasørerne." [LUS p.51] | |
| juffer | |
|
(-en, -e) gl. Juffert, Juffers: Unge slanke fyrrestammer brugt til rundholter, årer og mastetræ. " Ere unge Fyrrestammer, der bruges af Mastemagerne til Fartøismaster, smaae Ræer og Spryd. Der haves enkelte og dobbelte Jufferser, hvilke kun adskille sig fra hinanden deri, at det første Slags er tyndere end det sidste." [DMO, FUN] E. fra holl. Juffer og Juffrouw, samme rod som i "jomfru". [ODS] | |
| juk | |
|
(-ket, -ker) gl. Jukke, Jukker:
1. Åg. Ældre form af ordet yoke = åg. " et Par sammenhængende Vægtstænger paa Rorets Overkant, en paa hver Side af dette, til at dreje Roret. Man styrer da med Jukliner fra Yderenden af Jukket." [ILI p. 366] 2. tværskibs planke, der er anbragt til afstøtning af stillads under skibets bygning. " Saaledes kaldes tværskibs staaende Plankestykker, der opslaaes paa forskjiellige Steder i og paa et Skib og dets Forstøtning. Paa Overkanten af Jukkerne lægges de Planker, som danne Stillingen, Stilladsen, for Arbeidsfolkene. Platjukkerne ere forskjellige fra de andre Jukkere deri, at de ligge paa Fladen, de anbringes under Enderne af Stillingen og paa andre Steder, og bæres af lodretstaaende Støtter." [FUN, DMO] | |
| jukline | |
|
(-n, -r): Juketov. Gammeldags udtryk, oprindeligt fra eng. yoke. " Ror- og jukliner hang til styrbords og ...". Ved styresystem, hvor rorstammen drejes med et åg, sidder trækliner i ågets ender. [TAFM p.203-159] + [SBL p.95] | |
| juli | |
|
Årets syvende måned. Længde 31 dage. Gammeldansk navn er Ormemåned = det var måneden, hvor ormene og maddikerne kom frem. Måneden har navn efter Iulius Caesar (100-44 f.Kr.), der var født den 12. i denne måned. Måneden hed tidligere quintilis = den femte måned. | |
| jumbo | |
|
(-en, -er): Slangnavn for ungmanden om bord. [SØF47/90] | |
| jumbocoaster | |
|
(-en, -e): Mindre linjebåd af ro-ro-typen. [SKT p.365] | |
| jumper stay compass | |
|
(eng.): Kompas, der kan hejses i et par liner op i riggen mellem master for at kunne undersøge skibets deviation. Kompassets visning kunne arresteres med et snoretræk fra dækket samtidig med, at de almindelige kompasser aflæstes på dækket. [TAN2 p.27] | |
| jungmand | |
|
(-manden, -mænd): Besætningsmedlem, der har sejlet på dækket fra et til to år. En forfremmelse fra dæksdreng og næste grad er letmatros. Ældre brug af ordet: Søvant sømand, opløber. [Röding, SøensF, TUS] | |
| juni | |
|
Årets sjette måned. Længde 30 dage. Gammeldansk navn er Skærsommer. Måneden har navn efter gudinden Iunius = Juno = Jupiters hustru. | |
| junke | |
|
(-n, -r): Kinesisk sejlfartøj. [Röding] + [FMK p.129, MarK12 p.104] | |
| Jupiter | |
|
Femteinderste planet, næstklareste stjerne, består mest af fast brint og helium, atmosfære af metan og ammoniak. Overfladetemperatur -130 til -150 grader. Albedo 0,56. 16 måner. Baneekscentricitet 0,048. Masse 318 x jordens. Omløbstid siderisk 11,86 år. Symbolet er 4. Middelafstand til solen 779 mill. km. Planeten Jupiter er den største planet med en diamter ca. 11 gange jordens. Dens synodiske omløbestid er ca. 1,1 år. En af disse benyttede Ole Rømer (1644-1710) til bestemmelse af lysets hastighed. Planeten benyttes ved navigation. [ALM, AST p.69, NAV1 p.129] | |
| juryrig | |
|
(-gen ,-ge): Engelsk udtryk. Rig, der rejses efter skade på den ordinære rigning. [SØF47+48/1991] | |
| justitsflag | |
|
(-et, -): Et rødt flag, der også var signalflaget for kamp bl.a. brugt af Niels Juel ved slaget i Køge Bugt 1677. " Det røde flag var også justitsflag, som sattes over kampagnen, når straffe skulle eksekveres, især råspringet." [H&S69 p.55] | |
| justitskvartermester | |
|
(-mesteren, -mestre): Justitssergeant, der udførte handlinger i forbindelse med forbrydelser og anden uro. Militær stilling på orlogsfartøj. [SUN p.49] | |
| jægerlejder | |
|
(-en, -e): Fejlskrivning for jager i Klems bog. En jæger fandtes i 1800-tallets sprog, men kun som andet navn for skibstypen jager. [ODS] Jagerlejderen er det stag, som det forreste stagsejl farer langs. [DDV p.141] | |
| jægt | |
|
(-en, -er): Fartøjstype især kendt fra Norge, benyttet fra middelalder til ind i 1900-tallet. Enmastet båd med agterspejl og en let buet forstævn og rigget med et råsejl. Kan minde om et vikingefartøj. [H&S46 p.152, AAK-Z] | |
| jævndøgn | |
|
(-et, -): Equinox. Det tidspunkt, hvor solens centrum passerer ækvator - populært sagt det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange. Mere eksakt indtræffer forårsjævndøgn på et bestemt klokkeslet den 20/3 eller 21/3, og efterårsjævndøgn er den 22/9 eller 23/9. På grund af, at årets længde er et helt antal dage, mens årets virkelige længde ikke er det, så flytter jævndøgnstidspunktet sig i løbet af de fire år mellem to skudår. Fx var det i 1984 forårsjævndøgn den 20/3 kl. 10, i 1985 var det 20/3 kl. 17, i 1986 var det 20/3 kl. 22, og 1987 var det 21/3 kl. 04, for så i 1988 at vende tilbage til den 20/3 kl. 09 osv. Da vi i almindelighed angiver solopgang og solnedgang, som vi ser det med refraktionen, der afbøjer lyset, så vi ser solen, før den reelt står op, og da vi tillige betegner solopgangen som tidspunktet, hvor solens øverste rand ses i kimingen - og tilsvarende ved solnedgang - så bliver dagen længere end natten ved jævndøgn. For astronomer er det anderledes. [H&S-note, Röding] Forårsjævndøgn. Efterårsjævndøgn. [NAV1 p.133, ASAL, BOW2] | |
| jævndøgnspunkt | |
|
(-et, -er): Der er et forårsjævndøgnspunkt og et efterårsjævndøgnspunkt. De er placeret, hvor ekliptika skærer himlens ækvator. Når solen går fra den sydlige til den nordlige halvkugle om foråret på nord bredde, kaldes for forårsjævndøgnspunktet; det andet kaldes for efterårsjævndøgnspunktet. [EL, NAV1 p.133] | |
| jævndøgnskolur | |
|
(-en, -er): To storcirkler, som går gennem jævndøgns- og solhvervspunkterne og krydser hinanden i himmelpolerne. . " Den Rectascensionscirkellinie, som gaaer igjennem Jævndøgnspunkterne, benævnes Jævndøgnskoluren, og den derpaa perpendiculaire Rectascensionscirkellinie: Solhvervskoluren. Den sidste gaaer igjennem Solhvervspunkterne, Himlens Poler og Ekliptikas Poler, og skærer Æqvator under 6t og 18t Rectascension." [NAV6 p.139] | |
| jævndøgnskreds | |
|
(-en, -e): Dss. ækvator. [H&S52 p.113] | |
| jævndøgnsstorm | |
|
(-en, -e): Særligt kraftige storme, der er forekommende i perioden omkring efterårsjævndøgn. [H&S47 p.116] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste bogstav K-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 17.12.2011 | Gå til forkortelseslisten |