Maritim ordbogBogstav K første del. Stikord fra K- til kkOpdateret 23. januar 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| K | |
|
1. Signalflag K, firkantet flag lodret delt i to lige store felter, mod standerliget gult, yderste felt blåt. Betydning som et-bogstavssignal: »Jeg ønsker at komme i forbindelse med Dem« 2. Som morsekode: streg prik streg. 3. Fonetisk bogstav: KILO; 4. K = konstant ved skibsmåling. | |
| kabbel | |
|
(adj.): I udtryk som: Kabbel sø. [Röding] | |
| kabel | |
|
(kabelet / kablet, kabler): Metaltråde, der nedlægges på havbunden, hvor de fremfører strøm eller data. [KLIP(folder), KortA] undervandskabel. [Brochure ICP 1998] | |
| kabeladvarselskort | |
|
(-et, -): Oversigtskort udgivet af telekommunikationsfirmaer eller myndigheder visende kabelfelter og påtrykt advarsler om ankring og fiskeri i nærheden af kablerne. [FiskeriogSøkabler] | |
| kabelar | |
|
(-et, -er): Kædetræk med kædetrækshjul. [VerV2] | |
| kabelarhjul | |
|
(-et, -): Hjul på ankerspil. Hjulets sider er udformet, så kædeled passer ind mellem skiftevis hjulprofilens fordybninger og kæber. [ABC, KNI p.117, VerV2] " Bl.a. har virksomheden for nyligt fået flere store ordrer på kabelarhjul fra Brasilien, hvor der er stor gang i offshore-industrien." [SØF41-42/2004 p.10 sp.6] " Her skal skibet ... beskæftiges med inspektion af ankerkæder på boreplatforme... Til dette brug er X blevet udstyret med kabelarhjul fortil samt et spil og kan nu trække kæderne over skanseklædningen via en sliske ned i lastrummet." [SØF6-7/2005 p.6 sp.1] | |
| kabelarmus | |
|
(-en, -): Skibmandsgarn lagt omkring ankertovet som anlægsskulder for kabelarsejsingerne. [DSH-II-627, Röding, Saint] | |
| kabelarring | |
|
(-en, -e) Cabelaring, kabelaring, kabellaring: Endeløst tov anvendt til gangspil, hvor kabellaringen blev taget rundt om spillet og dets halende part fastgjort med kabelarmus, sejsinger el. sytove, til ankertovet, der var for svært til at kunne slås rundt om spillet. [FMK56, HAR, KOF, Röding, ZAH] Se videre i separatteksten fra 1768 om ankertov [Gynt p.31f] Endeløst tov, der lagt omkring ankerspillets spilkop, hales ind på, mens dets frie bugt med sejsinger er fastgjort til ankertrossen, så denne derved hales ind, uden selv at få tørn omkring ankerspillet. [ANS p.77] " Et Toug, der tjener til at befæste Ankertouget til Gangspillet, naar Ankeret skal lettes og Touget er for svært og uhandeligt til at kunne kastes om Spillet. Kabelaringen har et Øie i hver Tamp, og er fra 7 til 10 Tommer tykt og 3 Gange saa lang som Afstanden er fra Spillet til Fokkemasten. Paa Kabelaringen ere Muse, omtrent 2 Favne fra hverandre, for at hindre Kabelarseisingerne fra at skrændse; man har troet dem overflødige, men Erfaring vil nok have lært det Modsatte. Kabelaring af Jernkjede er hensigtsmæsig. Skal Ankeret lettes, saa vises Bugten af Kabelaringen forom Fokkemasten og Tampene tages agter efter, een til hver Side, udenom Kabelarrullerne. Den ene Tamp tages 2 Gange rundt Spillet, saaledes at den Part af Kabelaringen, der er paa den Side, hvor det Ankertoug er, som skal indhives, kommer til at ligge underst om Spillet. Øinene i Tampen af Kabelaringen syes sammen paa den modsatte Side af Skibet." [DMO] " Er et Toug, som bruges, naar Ankeret skal hives Hjem. Kabellaringen er tyndere end Ankertouget og saa lang, at den, naar den er kastet tvende Gange om Spillet, kan gaae udenom Kabellarrullerne, paa Styrbord og Bagbord hen til Klydsene. I hver Ende af Kabellaringen er et tilspidset Øie, hvori anbringes et Sytoug, kaldet en Skibmandskunt, som forener begge Enderne. Omtrent paa hver femte Fod af Kabellaringen lægges en Kabellarmus, hvilke ere nødvendige for at forhindre Kabellaringen i at skrændse, naar Kabellarseisingerne ere lagte paa og Ankeret skal hives Hjem." [FUN] | |
| kabelarklods | |
|
(-en, -er): " Træklodse, hvorpaa Kabelaringen hviler og bæres op, langs Dækket." [DMO] | |
| kabelarrulle | |
|
(-n, -r): Lederuller anbragt langs kabelarringens bane, hvor tovet ellers vill skamfile (1780). " Vertikaltstaaende Træruller flere Steder i Dækket, der lede Kabelaringen til Spillet." [DMO] " Lodretstaaende Ruller med Jerntappe i Enderne, hvilke opsættes paa forskjellige Steder paa eller imellem Dækkene for at bære Kabellaringen fri af fremstaaende Gjenstande, f.Ex. Rundholtsgalger, Pomper m.m.; udenom disse Ruller vandrer Kabellaringen, naar Ankeret hives Hjem." [FUN] [KOF] [HAR] | |
| kabelarsejsing | |
|
(-en, -er): Sejsing, der forbinder ankertovet med kabelarringen (1780). " Kabelarseisinger. Bestaaer af 7 Fuxe af 7 eller 8 Garn. Længden er 16 a 18 Fod; den er lidet tilspidset i Enden. Seisingen bruges til at befæste Ankertouget til Kabelaringen." [DMO] " Naar en Kabellarseising skal paalægges, tages dens Midte under Ankerkjæden, tæt agtenfor en af Kabellarmusene paa Kabellaringen, begge dens Ender lægges da i Kryds ovenpaa Kjæden, og i dette Kryds lægges Kabellaringen, hvorefter Seisingens Ender ligeledes lægges i Kryds ovenpaa Kabellaringen, og naar den ene Ende af Seisingen er taget om Kjæden og Kabellaringen, sammendreies begge Enderne, hvorved lægges nogle Rundslag om egen Part tæt ved Kabellaringen, hvilket kaldes at lægge Hoved på Kabellarseisingen, ligesom den Handling, saaledes at forbinde Ankerkjæden til Kabellaringen, kaldes at seise paa Kjæden." [FUN] [HAR, KOF, Saint] | |
| kabelarskive | |
|
(-n, -r): Skive eller hjul, der i blok eller spil på periferikanten er formet med indsnævringer og fordybninger, der tillader en kædes enkelte led at ligge an på kabelarskiven, hvor forsnævringerne forhindrer kæden i at skrændse. [ABC, CAIRD p.32] | |
| kabelartromle | |
|
(-n, -r): Trætromle på ældre spil, hvorom ankerkæden tages med et par rundtørn. [VerV1 p.88+VerV2] | |
| kabelartræk | |
|
(-ket, -): Træk over kabelhjul på spil. [PSØM p.124, CAIRD p.32] | |
| kabelarøje | |
|
(-r, -r): Løkke i kabelarringens tampe til brug for sammenføjning til en ubrudt strop. Forbindelsen kaldes skibsmandskunten (1780). [KOF] | |
| kabelbrønd | |
|
(-en, -e): Smalt lastrum, hvori kablerkan kvejles op i cirkelomgange. | |
| kabelbugt | |
|
(-en, -er): [Fiskeriogsøkabler] | |
| kabelbøje | |
|
(-n, -r): Bøje, der sættes for at afmærke et kabel. | |
| kabelbåd | |
|
(-en, -e): Skib særligt indrettet til at kunne udlægge et kabel over stævnen samt optage et kabel fra havbunden for reparation. [D/E] | |
| kabelbåke | |
|
(-n, -r): Båke, der afmærker et kabels linjeføring i søen. [BRE p.85, KortA] | |
| kabeldamper | |
|
(-en, -e): Dss. kabelbåd. [EST] | |
| kabelfelt | |
|
(-et, -er): Område af havbunden, hvor der er udlagt flere kabler. Især i søkortet anvendt om områder med kabler til brug for undervandsbåde. [KortA] | |
| kabelfyr | |
|
(-et, -): Fyr, hvis fyrvinkel og karakter viser, hvor et kabel er ført. | |
| kabelfærge | |
|
(-n, -r): Færge trukket ved kabler lagt tværs over et vandløb. [AAK-Z, DUD, WorkBoat4/1995] " Udbyhøj Kabelfærge er ikke den eneste endsige den første kabelfærge på en almen færgerute i Danmark." I artiklen nævnes følgende: Udbyhøjoverfarten. Hammer Bakker og Orø - K/F ØSTRE FÆRGE siden 1963 og K/F KAREN ORØ siden 1978. Disse to færger bruger kun kabler som styringsmedium. K/F HAMMER BAKKER fra 1965 sejlede efter 1978 mellem Orø og Eskildsø i Roskildefjord. Egernsundoverfarten indtil 19/6 1968, hvor broen over sundet indviedes. K/F EGERNSUND fra 1926. Odense Kanal ved Stige, hvor kabelfærgen forliste i 15/5 1977, hvorefter ruten betjentes af en motorfærge. Der findes eller har fandtes mindre kabelfartøjer i Frederiksberg Have, på Læsø og ved Skjern Å. [SØF35/2006 p.15 sp.1] " [USCG Pilot 5, 2002 p.1] | |
| kabelgarn | |
|
(-et, -): Hampegarn anv. til tovværk ved at sno flere kabelgarn sammen. Garn spundet og anvendt til kabelslået tov. " Et Garn, udtrukket af et oppløset gammelt Toug; det spindes og nyt paa Reberbanen til 155 Favnes Længde." [DMO] [ABC, KUSK2ff, Saint, S&M, SøFolk] kabelgarn " kaldes hvert enkelt Garn i et Toug.". [HAR. KOF] kabelgarn lagt med hånden til forskelligt brug. [HAR] | |
| kabelgarnsknob | |
|
(-et, -): Knob brugt til at sammenbinde garn til længere liner. Tampene deles op i to, og føres forbi hinanden ca. 10 cm, hvorefter en part af hver tamp knobes med hinanden. [KUSK p.28, PSØM p.25] | |
| kabelgarnsstrop | |
|
(-pen, -per): " Kabel-Garns Strop, en Ring af Kabel-garn der er bundet tilsammen paa adskillige Stæder, saa at den er som en Strop, bruges meget i alt Skibs Arbeyde." [HAR, HIS1-2115, KOF, KUSK, PSØM p.27] | |
| kabelgat | |
|
(-tet, -ter): Kabelrum. Lukaf, hvori ankertovværket blev opbevaret. [Röding] | |
| kabellægger, kabellæggerskib | |
|
(-et, -e): Skib indrettet med lastrum, der kan rumme søkabler - gerne i kabeltanke - og udstyr på dækket til at udlægge kablet med. "... selskabet har store problemer med at finde arbejde til selskabets fire kabellæggere." [SØF12/2004 p.4 sp.3, SØF37/2003 p.6 sp.2] | |
| kabellængde | |
|
(-n, -r): 1. Længden af en trosse på 1/10 sømil; især benyttet til mål på trosser. Tre tove på hver 120 favne, der venstreslås til et kabeltov. Længden formindskes ved snoningen til de 100 favne. [S&M] [HAR, Röding] 2. Længdemål = 1/10 sømil = 100 favne. Dansk mål = 188 meter. Engelsk mål: 1 tenth nautical mile = 185.2 m. ".. dagen efter havde vi nær løbet på Rock Island, men fik set klipperne og kom rundt en kabellængde fra klippen." [ABC, DMO, DSH, EST, FUN, KOF, KortA, MHT3/1985 p.12, Saint, S&M, SøFolk] | |
| kabelminelægger | |
|
(-en, -e): Skib, der udlægger kabelforbundne miner. [SØF14/1992] | |
| kabelrum | |
|
(-met, -): Opbevaringsrum nede i skibet til forskelligt tovværk, blokke m.fl. " Stedet, hvor Ankertougene ligge nede i Skibet. Paa Krigsskibene er Kabelrummet enten paa eller under Banjerdækket, paa begge Sider af Stormasten. Paa de større Handelsskibe er det gjerne paa underste Dæk, og paa de mindre Handelsskibe i et Aflukke i Bougen." [DMO] " Saaledes kaldes de Rum i et Skib, hvor Ankertougene have deres Plads. Paa Krigsskibene ere disse Rum sædvanligt under Banjen, i Nærheden af Storlugen, og paa Handelsskibe som oftest i et Aflukke forud; har et Skib Kjæder istedet for Touge, er Kjættingrummet midtskibs i Lasten enten foran Pompesudet eller forud." [FUN] [S&M, SøFolk] kabelrum. [HAR] | |
| kabelsjæl | |
|
(-en, -e): Det inderste trukne i kabel. [FiskeriogSøkabler] | |
| kabelskib | |
|
(-et, -e): Skib, der er indrettet til at kunne medføre og udlægger kabler. [ABC, FiskeriogSøkabler] | |
| kabelslået | |
|
(sdj): Om tovværks snoning. Venstreslået tov, ofte femslået. Tre treslåede (højre) tov slået venstre om sammen til en kabelslået trosse. Snoningen ligger som et S. [HAR, Röding] " kaldes alt Togværk, hvoraf Totterne bestaaer af Trosser, saaledes at hver Tot igien har tre Totter." [KOF] | |
| kabelsplejsning | |
|
(-en, -er): Splejsning på et kabeltov, hvor vanskeligheden ligger i at få alle parter lige totte, så trækket bliver jævnt fordelt i hele trossens tværsnit, idet styrken i splejsen ellers bliver fomindsket i forhold til den originale trosse. [KUSK p.38, IMK, MOS1, SKT p.492, TUR] | |
| kabeltank | |
|
(-en, -e): Lastrum eller større container med styr for regulering af et søkabel, der kvejles op i tanken. [SØF12/2004 p.14 sp.5] | |
| kabeltegn | |
|
(-et, -): 1. Afmærkningsbåke for kabelfelt. 2. Lille svaber af optrevlet hvidt garn. [HAR] opslagsord under -båd- og direkte. " En lille Svaber, gjort af hvidt Linegods, den bruges ved Rengjøring i Kahytten." [FUN] E. [ODS] fra holl. måske fejlskrevet: kaptajn = kabtegn = lille svaber. | |
| kabeltilsynsmand | |
|
(-manden, -mænd): " … ikke kan fås af en kabeltilsynsmand, må man under letning bl.a. også være opmærksom på faren for, …" [DS85 p.713] | |
| kabeltov | |
|
(-et, -e): Også kaldet bare kabel. Kraftig trosse, der er kabelslået af tre trossetove og benyttes som fx ankertrosse, til bugsering og fortøjning. " Det tykkeste af de forskjellige Touge, som medgives et Skib under Navn af Varpegods; det er tampet i begge Ender." [FUN] " det sværeste af et Skibs Varpe-Gods." [KOF] Dss. ankertov. Det sværeste tov om bord; det kunne på linjeskibe være op til 30 x 2,52 cm i omkreds som ankertrosse. [HAR, Saint] E. lat. capulum = tov. [ABC, DMO, KUSK p.3, SKT70 p.26] | |
| kabeltracee | |
|
(-t, -r): " Forundersøgelsen af kabeltracee afsluttet." [EfS33/1991] | |
| kabelvager | |
|
(-en, -e): Bøje, der afmærker et kabel. | |
| kaber | |
|
(-en, -e) gl.: Kaber = båke. " sømærker." [DHI2 p.81, H&S60 p.1] | |
| kabliau | |
|
(-en, -er): Fiskeart af torskefamilien, Gadus morrhua, men også navnet på en varm ret. [DAS p.20] | |
| kabys | |
|
(-sen, -ser): Rum for tilberedelse af mad, køkken. Er rummet ikke særskilt aflukket, kaldes det et pantry (lyst). I sejlskibe oftest et dækshus ved fokkemasten el. i mindre skibe en kogeplads i lukafet forude. [KOF] kabys. [HAR, Röding] kabys på handelsskib. [HAR] kabys og opholdsrum for mandskabet i små skibe. [HAR] E. ge. kabuse = brændeskur. [ABC, Saint, SøensF, SØR p.18, TUR] " [Survey Report 1947-01-27 fra Savage & Sedgwick, UK, p.7] " Er det Sted i et Skib, hvor Maden koges til Mandskabet og de Commanderende. Den er sammensat af støbte Jernplader, og indrettet saaledes, at den er skikket til Kogning, Stegning og Bagning af alt, hvad der er nødvendigt, og som ikke kan bringes med i færdig Tilstand. Paa Krigsskibene er Kabyssens Sted forud i Nærheden af Fokkemasten, og staaer paa Linieskibene paa øverste Batteri, paa Fregatterne paa Batteridækket, og paa de mindre Fartøier paa Banjen. Kabysrøret, hvorigjennem Røgen gaaer op, gaaer igjennem en Luge i Dækket, og gjøres saa langt, at Røgens Udgang bliver ovenfor Storstaget. Kabyssens Been ere skruede fast til det Dæk, hvorpaa Kabyssen staaer, og foroven er den surret til Ringebolte i Dæksbjelkerne ovenover. Paa Handelsskibene staaer Kabyssen som ofstest i et Ruf, der er bygget paa øverste Dæk, og dens Plads paa Dækket er da ikke paa et Sted; der er tilfælleds for alle Skibe, men enten ved Fokke- eller Stormasten; paa de Fartøier, hvor Mandskabet have deres Kamre i et Ruf paa Dækket, har ogsaa undertiden Kabyssen sin Plads der." [FUN] " Paa Handelsskibene er Kabyssen almindelig paa øverste Dæk, hvor den da er omgivet af et Træhuus; den staaer der almindeligst imellem Stor- og Fokkemasten. Paa de mindre Handelsskibe tjener Kabyssen ofte tillige til Folkelukaf, og er ofte kun en muret skorsteen, paa hvilken Kjedlerne sættes." [DMO] " En Sengliers Kabys... og Sengliers Kabys, hvilken sidste var den, som i noget modificeret Form indførtes istedenfor de tidligere i Lasten opmurede Kabysser." [JORD p.12f] " saaledes blev Kabyssen, som hidtil (-1730) havde været opmuret i Lasten, anbragt paa øverste Batteri under Bakken, hvorefter der indførtes Jernkabysser." [JORD p.44] " Disse Kabysser opmuredes i Lasten og benyttedes indtil 1731, da de flyttedes op paa øverste Batteri under Bakken og forfærdiges af Jærn. Først benyttede man en fransk Konstruktion af Sanglier; derefter (1736) indførtes almindeligt i Orlogsskibene en Jærnkabys efter Fabrikmester Thurahs Tegning." [JORD p.108] "Fabrikmester Benstrup (2. december 1731-) indførte flere Forbedringer vedrørende Skibenes Byggemaade og Aptering. Bl.a. erstattedes de murede Kabysser i Lasten af Kabysser af Jern paa øverste Dæk under Bakken. Tegningerne til Kabysserne var leveret af de Thurah, som i 1734 var blevet udnævnt til Fabrikmester." [10302 p.] E. Navnet giver ikke i dag resultat på nettet. Hvem eller hvad var Senglier eller Sanglier? | |
| kabyskedel | |
|
(-kedlen, -kedler): " kaldes de indmurede Kiedler, hvorudi Mandskabets Mad kaages." [KOF] | |
| kabyskæde | |
|
(-n, -r): " Lænker, hvormed løse Kabys Kiedler sluttes fast paa Brand-Iernene, at de ey skal vælte over ved Skibets Bevægelser." [KOF] | |
| kabysluge | |
|
(-n, -r): " Kaldes den Luge i Dækket, hvorigjennem Kabysrøret gaaer op. Paa de store Skibe haves ofte tvende Luger over Kabyssen, den ene til det nævnte Kabysrør og den anden for at give den fornøden Lysning og Luft over Mandskabets Kjedler." [FUN] [ABC] | |
| kabyspersonale | |
|
(-t, -r): Kok, ungkok, koksmat, bager, kokkedreng og for passagerskibe en udvidet besætning med specialer som kold jomfru, konditor etc. [ABC] | |
| kadet | |
|
(-ten, -ter): Person under uddannelse til officer. | |
| kadetlærebog | |
|
(-bogen, bøger): [MHVT p.40] | |
| kadetskib | |
|
(-et, -e): Skoleskib, hvor kadetterne får praktisk sejlerfaring. [MHT4/1985 p.5] | |
| kadrejer | |
|
(-en, -e): Handelsmand, der i lille båd sejler ud til skibene og faldbyder varer for penge eller bytte. E. hol. kaj + draajen = drive frem og tilbage. [DSH, H&S71 p.91, KLAR p.98, SøensF, SØKVI p.47, VerV2] | |
| kadrejerjolle | |
|
(-n, -r): Kadrejerens fartøj. [H&S43 p.7] | |
| kadrejvending | |
|
(-en, -er): " Ingen sejlere bakkede sejl og stoppede for kadrejernes skyld. Var der brug for ham, kastede de en tovende eller line ud til ham. For at gribe denne måtte han med sin båd tit smutte klos forbi forstævnen og langs den side, hvor den kastedes ud. Nåede han ikke at gribe den, drev skibet fra ham, og kom han ikke hurtigt nok rundt om forstævnen blev han sejlet i sænk. Manøvren kaldtes en kadrejervending, og der skulle både koldblodighed og øvelse til at klare den." [H&S71 p.97] | |
| kaffemølle | |
|
(-n, -r): Spil, de større, på havkrydsere med to håndtag, der drejes som på en kaffemølle. [JegerSejler] | |
| kahn | |
|
(-en, -er): Nedertysk ord for pram. " et Slags Fladbundede Baade eller smaae Joller, som bruges paa Elver og Strømme indenlands; en Blankeneser Fisker Kahn." " Også den almindelige stammebåd er let at genkende som grundlaget for visse plankebådstyper. Få steder fremtræder det tydeligere end i den tyske rostocker kahn-type, en lille fiskerbåd, der fremdrives omtrent som den venetianske gondol. Her er ingen tvivl mulig, for i stedet for en køl sidder der i bunden af denne bådtype en kraftig, udhulet træstamme, der udgør bådens vigtigste element. Siderne er opbygget af klinklagte planker, støttet af enkelte skot, som samtidig tjener til at inddele båden i nogle vandtæt adskilte rum." [5921 p.229] [Caroline, KOF, Sømand,Fisker p.229] | |
| kahyt | |
|
(-ten, -ter): Lukaf på skib. " det Værelse agter i Skibet hvor Chefen af Skibet har sit Ophold og Beqvemmeligheder." [ABC, H&S80 p.62, KOF, MÅL p.33, Röding, SKD p.4b] chefskahyt. [Röding] forreste kahyt. [HAR] kahyt for kaptajnen eller chefen. [HAR] kahyt på øverste dæk. [HAR] kahyt på øverste dæk med gang rundt om. [HAR] mellemste kahyt i en tredækker, almindelig brugt af en admiral. [HAR] store kahyt. [Röding] underste kahyt. [HAR] underste kahyt brugt til messe. [HAR, KOF] underste kahyt, " kaldes Kahytten paa Øverste Dæk i et Orlog Skib, den er gierne indrettet med Kammere til Beqvemmelighed for Officiererne og til et almindelig Opholdssted for Dem." [KOF] [KOF] øverste kahyt. [HAR] øverste kahyt. [KOF] øverste kahyt, kahytten indrettet på skansen af et orlogsskib. Det benyttes af chefen. [KOF] | |
| kahytsbrød | |
|
(-et, -): Dss. skibsbrød, men bagt af finere materialer. " Af brød kom der ca. 100 sække skibsbrød og 12 kasser kahytsbrød" [H&S75 p.90] | |
| kahytsdreng | |
|
(-en, -e): Besætningsmedlem, der gør rent og varter op i kahytterne. [HAR] | |
| kahytsdæk | |
|
(-ket, -): Dæk, hvorpå der er kahytter. [EL] | |
| kahytsgang | |
|
(-en, -e): Sidegang, hvorfra der er adgang til de enkelte kahytter. [HAR] | |
| kahytsjomfru | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlem, der gør rent og varter op i apteringen. | |
| kahytskompas | |
|
(-set, -ser): " et Slags Kompasser der ere ornerede og indrettede til at hænge under Loftet i Kahytten, at Chefen af Skibet kan see hvad der styres." [KOF] | |
| kahytsplads | |
|
(-en, -er): Passagertransport med køjeplads - eller for dagsejlads ophold - i en kahyt. [EL] | |
| kahytsport | |
|
(-en, -e): Åbning i sejlskibe fra agterkahytten og ud til galleriet eller bare ud til snitværket og agterstævnen. [MOR p.120] | |
| kahytsskriver | |
|
(-en, -e): Regnskabsfører eller assistent for kaptajnen i sejlskibstidens større enheder og især i orlogsskibe, hvor han også benævnes som sekretær. [DMO, HAR, SUN p.28] | |
| kahytsvindue | |
|
(-t, -r): Vindue fra en kahyt ud til skibsiden eller til en sidegang. [HAR] | |
| kahytsvinduesskod | |
|
(-det, -der): Beskyttelsesskodde, der kan sættes foran et koøje, når der forventes kraftigt bølgeslag mod koøjerne. [HAR] | |
| kahytsvægter | |
|
(-en, -e): Forældet benævnelse for kombineret kammerdreng, messedreng og dæksdreng; særligt for den dreng, der opvartede i kahyt og officersmesse. [DMO, HAR] " Jeg kom ogsaa meget snart i fuldt Sving med mit Arbejde som Kahytsvægter, som det hed: at holde Kahytten ren, sætte paa Bordet, vadske op, gøre Lanterner rene, i det hele taget være nyttig og altid have noget i Hænderne." [SØL p.10] | |
| kaj | |
|
(-en, -er): 1. Væg af træ, beton, stål etc. mod vandet i en havn el. på en anlægsbro, og hvortil skibe fortøjer. [BOW2, DMO, EST, KOB p.2, LAB p.12+97, NP100] 2. Den åbne nærmeste plads fra kanten af kajmuren og indad. bagbord side til kaj. [MarS] gå til kaj. [EST, SKTO p.66] lægge til ved kajen. 3. Kokostrævler. Kokostaver. Trævlerne uden om en kokosnød, der anvendes til at spække matter med og til tovværk, der har egenskaben at kunne flyde, men ikke er særlig stærkt eller holdbart over for råd. [DMO] | |
| kajafgift | |
|
(-en, -er): Kajpenge. " Afgivt for at ligge ved et Werft." [HAR] | |
| kajak | |
|
(-ken, -ker): Enkeltmandsrofartøj, der er overdækket med et hul i dækket, som roeren benytter til at stikke ben og underkrop gennem, så kun overkroppen er over dæk. [SØV p.9] | |
| kajanlæg | |
|
(-get, -): Et antal kajlængder, der udgør en sammenhængende del af en havn. [SKT p.27] | |
| kajdybde | |
|
(-n, -r): Vanddybden langs en kaj. " [USCG Pilot 5, 2002 p.1] | |
| kaje | |
|
(vb): Dreje ræerne i det lodrette plan. Særligt at dreje ræerne fra det vandrette plan til skrå stilling. [DMO] kaje et latinersejl. kaje en rå. [Röding] Kaje en rå til luggersejl betyder at skifte råen efter en vending, så den igen står i læ af masten. [DMO] [DHL p.18, FMK p.105, H&S68 p.50, Saint, S&M, VerV2] | |
| kajindfatning | |
|
(-en, -er): " Havnebassinerne begrænses af kajindfatninger, hvorved skibene kan fortøje og så vidt muligt lastes og losses under alle vejrforhold." [HAV p.56] | |
| kajmester | |
|
(-steren, -stre): Kajmester, losseplads regnskabsfører. [Röding] | |
| kajmur | |
|
(-en, -e): En kajs lodrette væg mod vandsiden. [DS p.833, KOB p.26, NEM] | |
| kajpenge | |
|
(--, -ne): Afgiften til havnemyndigheden for brugen af en vis længde kaj i en vis længde tid eller beregnet efter godsmængde passerende kajen. [Röding] | |
| kajplads | |
|
(-en, -er): Et skibs plads i havn, dvs. længden af benyttet kajvæg. [D/E, EL, MARS] ledig kajplads. | |
| kajprøve | |
|
(-n, -r): " Efter tilfredsstillende Kajprøve afholdes for Værftets Regning og Risiko under Ministeriets Kontrol en Prøvetur af mindst 8 Timers Varighed, hvorunder Skibets Sejlevene og Manøvreevne prøves, saavel under Sejl som for Motor alene." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| kaldesignal | |
|
(-et, -er): Et skibs tildelte signal, der i dag tildeles af radiokommunikationsmyndigheden. Signalet består af et antal bogstaver eller bogstaver og tal, oftest i et antal af fire eller fem. Hver nation har egne bogstavkombinationer tildelt af den internationale telekommunikationsunion. Kaldesignalet identificerer skibet og bruges i både radiokommunikation og i flagsignalering ved fx anløb af havn, hvor kaldesignalet sættes i et flagfald. Kaldesignalet følger ikke nødvendigvis et skib i hele dets levetid. Ved oplægning, udflagning og andre væsentlige ændringer kan kaldesignalet udgå, og ved fornyet drift tildeles et nyt kaldesignal. I dag identificeres et skib entydigt i hele dets levetid med IMO-nummeret. [ABC, NAV3 p.53, OLI p.121, SKT p.499] | |
| kaldesystem | |
|
(-et, -er): Det selektive kaldesystem. [InstrRadioT p.4] | |
| kalender | |
|
(-en, -e): Oversigt over et års dage med forskellige angivelser som fx månefaser, ugedage, flagdage. Nu anvendes overalt i den vestlige verden den Gregorianske kalender, der blev indført først i Italien i 1582, i Danmark i 1700, i England i 1752 og i Grækenland først fra 1923. Gregorius den 13. var pave 1572-1585. Lat. calendarium = regnskabsbog. Calendae = den 1. i den romerske måned, hvor renter af gæld betaltes. Gregoriansk kalender. Juliansk kalender. Opkaldt efter Julius Cæsar, der indførte den 1. januar 45 f.Kr. Se også i kronologien. Jødisk kalender. Ortodokse kalender. Kalendarium er en fortegnelse over årets søn- og helligdage. [Almanak1985] Se også almanak. [BOW2, GLOS, KRO, NAV1 p.152, NMA, OCY] | |
| kalenderdøgn | |
|
(-et, -):24 timer begyndende ved midnat. [SML94 p.107] | |
| kalenderdåse | |
|
(-n, -r): Metaldåse, ofte til tobak eller snustobak, med en form for kalender eller evighedskalender graveret på låg og / eller sider. Den mest kendte model er en aflang dåse med portrætter af Julius Cæsar og pave Gregor XIII som henholdsvis reformator for den julianske kalender i 45 f.Kr. og den gregorianske i 1582. Dåserne kan desuden have en fart-distancetabel indgraveret. [H&S65 p.173] | |
| kalendermåned | |
|
(-en, -er):De enkelt måneder i den gregorianske kalender. | |
| kalenderår | |
|
(-et, -): Den gregorianske kalenders år på 365 eller 366 dage. [NAV1 p.152] | |
| kalfaktering | |
|
(-en, -er):Dss. kalfatring, se kalfatre. [TUS p.409] | |
| kalfatre | |
|
(vb) kalfaktre: Tætne, digte, mellem skrogets planker - både nådder og stød - med værk uspundet, eller spundet til løse garn, der dækkes med beg, kit el. marinelim. Der anv. hertil kalfatrejern og kalfatrekølle. Først blev mellemrummene åbnet, " vækket ", med et sætjærn el. en vækkeklamai, dernæst blev værket banket ind, og til sidst blev begen hældt over. Når begen var størknet, blev den overflødige del skrabet af med en vinkelskraber. [HAR, KOF, Röding] " At inddrive Værk i Skibets Naadder i Dækket eller Klædningen, for at hindre Vandet fra at trænge ind. Efter at Værket er inddrevet, hældes smeltet Beeg paa Naaddet, for at holde Værket og hindre Fugtighed fra at raadne det." [DMO] " Digte. Kaldes den Gjerning at indslaae (inddrive) Værk i Naadderne og Stødene paa et Skibs Klædning eller Dæk for derved at forbyde Vand at trænge igjennem. Dette Arbeide udføres, først ved at vække Naadderne op (aabne dem) enten ved at indslaae et Sætjern eller en Vækkeklamai i dem paa de Steder, hvor de ere for tætte, dernæst ved at sætte Værket, som er at udfylde Naadderne og Stødene med Værk langs i deres Yderkanter, hvilket Værk derefter indslaaes enten med Hammer og Jern, eller med en Klamai og et Slag. Arbeidet med at sætte Værk og indslaae det gjentages saa ofte til Naadderne ere fyldte, hvorefter de rabates over, det vil sige, at Yderfladen af Værket jævnes og glattes idet det indslaaes med en Rabat og Klaphammer paa Naaddernes hele Længde og til en vis Dybde indenfor Træets Yderflade." [FUN] Det er interessant, at [FUN] ikke omtaler pålægning af beg efter værkets placering. [JM] E. arab. qalafa = tjære et skib. Gl. eng. calk jf. [Röding] [2424Centurion, ABC, DSH, KollerupKog p.31, KUSKbåd, NAV1 p.152, SKT70 p.57, S&M, SøensF, VerV2] | |
| kalfatrehammer | |
|
(-hammeren, -hamre): Træhammer, med hvilken man slår på kalfatrejernet. Hammeren har kort skaft og runde hoveder i begge sider, hvor træet er omgivet af en jernring for ikke at spalte. [DMO, HAR, KOF, S&M, SØM22 p.35] | |
| kalfatrejern | |
|
(-et, -): Kalfatrejern deles i rabatjern og sætjern efter profilen af anlægsfladen. " Kalfatrejern. Hermed forstaaer Skibbyggeren vel i Almindelighed kun Sætjernet, den enkelte og den dobbelte Rabat, men er Klædningen tyk, da maae Vækkeklamaien, Mellemklamaien og den dobbelte Klamai ogsaa benyttes og bør altsaa regnes med til Kalfatrejernene." [FUN] [ABC, Röding, SKT70 p.57, SØM22 p.35] " kaldes de Iern der ser ud som et Hugge Iern, der i stæden for at være Skarp er Breed for Enden med een og toe ja ogsaa tre Skuurer, til at stikke Værket ind i Naadderne med og drive det til det inderste i Naadden. Der er tre Slags." sætjern eller stikjern. rabatjern. klamajjern. [KOF] | |
| kalfatrenåd | |
|
(-en, -er): " Kalfatrenaad og Kalfatrestød. Er en saadan Aabning imellem Kanterne og Enderne paa tvende Planker, hvilken er stor nok til deri at indslaae det fornødne Værk, saa det kan blive vandtæt. Et Kalfatrenaad adskiller sig fra et almindeligt Naad deri, at det er aabent udvendig, men tæt indvendig ved de Træer, hvortil Plankerne ere befæstede. Stødet har derimod som oftest samme Aabning indvendig som udvendig." [FUN] | |
| kalfatrer | |
|
(-en, -e): Person, der er beskæftiget med at kalfatre. [DMO, HAR, KOF, Röding] | |
| kalfatreskammel | |
|
(-skamlen, -skamler): En lav skammel, som kalfatreren sidder på under arbejde på dækket - kan sammenlignes med en brolæggerstol. [KOF] | |
| kalfatring | |
|
(-en, -er): Tætning af mellemrum mellem skrogets planker. Se kalfatre ovenstående. Kalfatring fra indersiden. [7741,Feldbæk p.21+23] Kalfatring med mos, og ikke uld som i Norden. Kalfatring med liste og kramper. Kendes i Europa fra 1200(-1400). let kalfatring. [HAR] " De første undersøgelser bekræfter tidligere antagelser om, at manglende kalfatring mellem skonnertens bundplanker har forårsaget den vandindtrængning, som ... var medvirkende til, at ... skibet forliste." [SØF30-31/2004 p.9 sp.4] | |
| kaliber | |
|
(-beren, -bre): Størrelsesangivelse for skydevåben som kanoner. Vægten af den kugle en given kanon med sikkerhed kunne udskyde var derfor noget mindre end den kaliber samtiden opgav. " Slanger, der, som navnet siger, var forholdsvis lange, løbslængden svarede gerne til omkring 30 kalibre, og kartoverne, hvis løbslængde lå omkring 20 kalibre." [CHR4F p.55] [CHR4F p.11, Röding, VF p.199] | |
| kalibrere | |
|
(vb): Justere instrument, så det viser korrekt i forhold til en standard. Kalibrerekæde - anv. i forb. med lossegrej. [NAV2ny p.154, SKT p.268] | |
| kalkedur | |
|
(-en, -er): Dss. mesanens rakketalje. " kaldes den Tallie der holder Mesans Ruens Rakke tet om Masten, den gaaer langs forkanten af Masten ned til Dækket." [KOF] | |
| kalla doni | |
|
(?): Indisk båd sejlende i fart mellem Indien og Sri Lanka indtil begyndelsen af 1900-tallet. Kravelbygget skrog på 15 til 18 meter med bred bov og kurvet stævn og gerne malet med beskyttende øjne på siderne. Ror på falsk stævnpost og styret med rorpind. Rig med tre master med luggersejl, forreste mast lav og fremadragende. | |
| kalmarbåd | |
|
(-en, -e): Fartøj fra middelalderen, midten af 1200-tallet, fundet i Kalmar Slotsfjord. 11,2 m lang og 4,6 m bredt, klinkbygget skrog af egetræ med dæk for og agter, rig med en mast og råsejl, agterror. [DSF p.80] | |
| kalmarfyr | |
|
(-en, -): Fyrretræ fra Kalmar. " Som materiale for trædæk kan anvendes Kalmar-fyr, pitch-pine, Oregon-pine eller teak." [SKT70 p.155] | |
| kalorisk tågesignalmaskine | |
|
Varmluftstågehorn (1876- ). [H&S60 p.116] | |
| kaltop | |
|
(-pen, -pe): Mastetoppen. Det stykke af masten, der rager op over alt gods såsom stag og vanter. [H&S63 p.36, H&S58 p.84, SøensF, VerV2] | |
| kalv | |
|
(-en, -e): 1. kalv i tovværk, hjertet. Et tyndt tov, en dugt, der lægges i midten af et firslået kraftigere tov, for at det kan holde sin runding. [ABC, DMO, FUN, DSH, FMK p.141, KOF, Saint, S&M] kalv i tovværk. [HAR] Kalv ved en reberbane. [Saint] 2. kalv i tømmer. " Kaldes alle Udfyldninger af Træe som skeer paa Spant Tømmerne af et Skib under Bygning, hvor disse feyler noget i den Førlighed de paa et eller andet Sted bør have." [HAR] " Et Slags Svækkelse i Tømmer, naar den indvendige Forbindelse imellem Aarringene er bristet, hvilket kan skee ved stærk Frost. Kalvet Træ kan og fremkomme, naar det voxer sammen om en Green, uden at være fastgroet til den." [DMO] " Træ, som fuges paa og føies til et andet og større Træ for at udfylde en Mangel ved dets Figue og Førlighed ud og ind." [FUN] [KOF] 3. Line brugt til at trense en trosse med. [DSH] 4. Kalv i ruse. Kalven = kilen. " De fleste ruser have fire Bøjler og to Kalve, …" [DFiskT51/1993 p.32, FISK p.298, OSA p.48+90, Pjece] 5. Mindre ø, der ligger tæt på et større landområde. [DSH, ZAH] | |
| kalve | |
|
(vb): " Kalve et Skib, det er at sette alle Kalvene paa Spanterne hvor de kan behøves og fylde dem ud førend Skibet skal slettes til Klædningen." [KOF, FUN] " Kalve en Last. Er at udfylde alle de Aabninger med Træ, hvilke fremkomme ved Lægningen af et Skibs Baglast, for at denne kan ligge fast; de uregelrette Stykker Fyrretræ, der saaeldes nedpresses, kaldes Kalve." [FUN] | |
| kalvis | |
|
(-en, -): Flydende isstykker, der ikke rager over 5 m op over havoverfladen, og som har oprindelse i bræis, sjældent fra havis (flagebjerg). [HIS3-3111, ISSY] | |
| kam | |
|
(-men, -me): 1. Øverste del af kølplanken oven for udskæringen, falsen, til kølbordene. " Den Deel af Klædningsplankerne, der staaer i Stævnspunningerne." [DMO] " Kan og være Træet indenfor Spunningen paa Kjølen og Stævnene; hvilket ogsaa kaldes det døde Træ." [DMO] 2. Sådan kaldes et langagtigt stykke tømmer med runde huller, som sømmes på en rås underkant omkring dens midte. På kammen fastgøres sejlets råbånd, der stikkes gennem tømmerets huller. Anvendes omkring råens centerdel, hvor man på grund af andre dele af den løbende rigning ikke har så god plads til at føre rebknyttelserne rundt råen. [Röding] " Kam, som før brugtes paa Under-Ræerne og var en Klampe med mange Huller udi, der var spigret paa Midten af Raaens Overkant, hvorigiennem Beslag Linen blev tagen som igiennem Snøre Huller." [KOF] 3. Træskærerarbejdet i mellemrummet ved sløjknæene i gallionen. [Röding] "Kam eller Krans paa Bougsprydet, en rund Klampe paa Overkanten af Bougsprydet noget uden for Iudas Ørnene, der tiener til Veyviiser for all Takkelasien For." [KOF] | |
| kamal | |
|
(-en, -er): En primitiv vinkelmåler, der består af en træplade med et hul i midten. I hullet fastgøres en stump line, der skal være lidt længere end en arms længde. Man måler med kamalen ved at holde linen op til øjet og holde pladen i en vis afstand fra øjet med linen stramt udspændt. På linen er knyttet en del knob, og hvert knob svarer til den højde, som man vil måle polarstjernen i på en bestemt bredde eller lokalitet, fx kan knobene være sat for havnebyer på forskellige bredder. [GEOM p.47, TAN1 p.25] | |
| kamchatkastrømmen | |
|
Kold sydvestgående strøm i Stillehavet fra Beringsstrædet og ned til ud for halvøen Kamchatka. Her deler den sig, så en del løber med Den Nordlige Stillehavsstrøm, og den anden del danner Oyashiostrømmen. [NauM p.146] | |
| kamel | |
|
(-en, -er): Hævepontoner. Pramme, der i delvis nedlastet tilstand kan påsættes siderne af et skib, hvorefter prammen lænses, og deres opdrift derefter formindsker skibets dybgående, som så lettere kan passere ind over en barriere. Især anvendt i lavvandede områder som de hollandske farvande i 1700- og 1800-tallet. [DUD, Röding, Saint, SLANG360, Svenska flottans Hist. 7156, p.290] " en Slags faconerede Pramme der kan slutte tet om Siiderne paa et Skib, de fyldes med Vand, hvorved de synke dybt i Vandet, derpaa surres de til Siderne af Skibet med Iern Kiæder under Kiølen, siden pompes Vandet ud og da letter Prammene sig, men tillige reyser Skibet, saa at det stikker mindre dybt, de bruges i Holland for at bringe dybgaaende Skibe over en Grund kaldet Pampus og til Amsterdam." [KOF] | |
| KaMeWa | |
|
KaMeWa propeller: Skibsksrue el. bovpropelanlæg med vendbare skrueblade. Typenavn og firmanavn for en propellertype, der kan drejes 360° rundt i vandret plan og derved overflødiggør ror og tillader skibet at manøvrere i alle retninger. [Motorship12/1991p61, SKT465] | |
| kammer | |
|
(kammeret, -kamre): 1. Dss. kahyt. [Röding] kammer. [HAR] brødkammer. [HAR] forvalterens kammer til vareklæder og køjetøj. [HAR] fyldekammer. [HAR, Saint] kanonkammer. [HAR] krudtkammer. [Saint] officerskammer. [HAR, Röding] officerskammer og betjentkammer, hvori flere sover eller holder messe. [HAR] poopkammer. [HAR] proviantskammer. [HAR] 2. Statisk kammer (for log). [ABC, EL, NAV4-41, S&M] | |
| kammerdreng | |
|
(-en, -e): Dreng i hovmesterens afdeling, der på fragtskibe er ansat til at rengøre officerskamre. Siden omkring 1970-1975 erstattet af stewardesser og derefter af udenlandsk besætning. [ABC] " Jeg blev indlogeret i et 2-mandskammer sammen med koksmathen i et af de to drengekamre, som lå på forkanten af den store midtskibsbygning i bagbord side. I det andet kammer boede kammerdrengen og salondrengen." [SØF38/2004 p.14 sp.2] | |
| kammersluse | |
|
(-n, -r): Sluse med slueporte i hver ende, så der dannes et lukket bassin, når sluseportene er lukkede. [HAV p.64, North Sea Pilot 1997 p.XII] | |
| kampagne | |
|
(-n, -r): " ... den klinkbeklædte k. er en troværdig detalje." [H&S80 p.62, MarK12 p.28] | |
| kampagnedæk | |
|
(-et, -) kompanen gl.: Pladsen øverst oppe oven på kahytten. [Röding] " Agter blev den oprindelige overdækning med finkenet erstattet af et egentligt kampagnedæk, og der kom som sagt en bovenhytte øverst." [MHT2/1998 p.36] | |
| kampagneflag | |
|
(-et, -): " kaldes det Flag Skibene fører agter og viiser hvad Nation de ere af." [KOF] | |
| kampagnelanterne | |
|
(-n, -r): Lampe eller lanterne, som især orlogsskibe benyttede i konvojsejlad og linjesejlads. Kampagnelanternen blev sat agter i skibet og tjente til at bagmanden kunne orienere sig om formandens position. Den ses ofte på tegninger af sejlskibene som en ret høj mangesidet lanterne med tag. [H&S54 p.105] " Et Skibsinventar, hvortil Samlingen desværre ikke er i Besiddelse af nogen Model, er de saakaldte Kampagnelanterner, hvoraf de store Skibe havde indtil 3, anbragt paa Hakkebrættet; de bør ikke lades uomtalte, da de gennem et Par Aarhundreder vare et meget karakteristisk Tilbehør til en Orlogsmand. Disse Lanterner vare af Træ, kunstfærdig udskaarne og undertiden af kæmpemæssige Dimensioner; saaledes havde den første franske Tredækker LA COURONNE (1657) Kampagnelanterner af 12 Fods Højde med en Omkreds af 24 Fod. Man tændte i hver af dem 12 Pund Lys ad Gangen. Herhjemme blev i 1747 de store Lanterner af Træ afløste af Bliklanterner." [BEL p.62, JORD p.22] | |
| kampagnelygte | |
|
(-n, -r): Dss. som kampagnelanterne. [FMK p.64] | |
| Kamsarmax-skib | |
|
(-et, -e): Betegnelse for massegodsskibe på omkring 82.000 tdw med en længde på maksimalt 229 meter (LOA). Skibstypen benævnes efter havnebyen Kamsar i Ækvatorialguinea, hvor det netop er den maksimale størrelse, der kan håndteres. Kamsar er verdens største udskibningshavn for bauxite til aluminiumsindustrien. "De to skibe, der nu rapporteres solgt, er kamsarmax-skibet X på godt 82.000 tdv og handymax-skibet Y på 52.500 tdv." [SØF49/2008 p.5 sp.1] | |
| kanal | |
|
(-en, -er): 1. Forbindelse mellem to farvande, der er bredere end et stræde. En naturlig kanal. [HAR, Röding] En kunstig el. gravet kanal. "Improved channels are subject to [- USC] Farvand, hvor der er dybt nok til sejlads til forskel fra det omgivende vand, der ikke kan befares. Denne type kanal er gerne afmærket med bøjer. 2. Kølekanal. [ABC] 3. Radiofrekvens el. frekvensområde. [RuteT] E. lat. canalis = vandrende; af canna = rør, siv. | |
| kanalafgift | |
|
(-en, -er): Afgift betalt for at benytte en kanal. Kanalafgift kan beregnes af skibets størrelse og ladningens størrelse eller værdi. Der er forskellige udregninger i de store kanaler, hvorfor skibene oftest er udstyret med flere målingscertifikater, der angiver en SUezkanal tonnage og en Panamakanal tonnage fx. Se videre i artiklen Tonnage. [SKT p.74] | |
| kanalbevis | |
|
(-et, -er): Førerbevis, licens, der giver tilladelse til at besejle de indre tyske og franske vandveje med fritidsfarrtøjer. I Danmark udsteder Dansk Sejlunion kanalbeviser til sejlere med bestået duelighedsprøve, når disse har bestået en tillægsprøve i de søvejsregler, der gælder for de indre europæiske vandveje. Lovgrundlaget for kravet findes i den af FNs økonomiske komité for Europa udformede forordning. Koden kaldes for CEVNI-koden. CEVNI = Code Européen des Voies de la Navigation Intérieure. [RYA Books of EuroReg for Inland Waterways] | |
| kanaleffekt | |
|
(-en, -er): 1. De trykkræfter og sugekræfter i vandet, der opstår pga. skibsskrogets passage i et sejlløb med begrænsede dimensioner; effekten er af overordentlig betydning for et andet, passerende skib. Se [SKT471] 2. Ved sejl. [HOF p.29+99, POS p.77] | |
| kanalkøl | |
|
(-en, -e): En kølopbygning i skibe med langskibs spantesystem, hvor kølen kan formes som et rør med firkantet tværsnit. Herved lettesst installation og inspektion af rørføringer. [B-II-1-22, EL, SKT70 p.140] | |
| kanalpassage | |
|
(-n, -r): Gennemsejlingen af en kanal. [DKS4/1989] | |
| Den kanariske Strøm | |
|
Havstrøm i Nordatlanten, der sætter mod S ud for Portugals kyst og ned langs Afrikas W-kyst forbi De kanariske Øer. | |
| kano | |
|
(-en, -er): " Knubskib eller Baad udhulet af et heelt Stykke Træ - hos de Vilde." [Röding] " Der findes to hovedtyper: flodkanoen og søkanoen." Flodkanoen har en mere buet køl og stærkere opadbøjede stævne. Kanoerne kan være rundbundede eller fladbundede. De fladbundede kan krænge mere uden at tage vand ind. En kanosøfarende kaldes for en kanoist. Kanoen drives fremad med muskelkraft via en padle, der skal være en enkeltpadle - dobbeltpadler benyttes kun i kajakker. Med padlen tages padletag. Er man to i kanoen er der en forpadler og en bagpadler, der padler til modsat side af hinanden. [Kanobogen, 1981 p.] E. fr. canau / canaux oprindeligt betegnende de udhulede træstammer, som caribiske stammefolk benyttede omkring Amerikas kolonisering. | |
| kanohæk | |
|
(-ken, -ke): "... så båden nu fremtræder med et bagparti, som fiskerne kalder tyskerrøv, medens konstruktørernes benævnelse er kanohæk eller krydserhæk." [VerV1 p.134] | |
| kanon | |
|
(-en, -er): Skydevåben bestående af et rør, hvori ladning og skud placeres enten gennem forenden eller gennem bagenden, såfremt denne har bevægeligt bundstykke. Ladningen antændes gennem fænghhul eller på anden vis, og ladningens eksplosion sender skuddet, der kan være en kugle, en granat eller anden form for materiale som små metalstykker. [MHT1/1981p18] [Röding] [KOF] Kanon, der kan skyde forud og agterud kaldtes for en Ifølge [HAR] er kanonens engelske navn canon, mens håndvåben bør benævnes gun. Kanonens dele hedder: bunden til højeste frise. [HAR, KOF, Röding] bundstykket fra højeste frise til tapstykket. [HAR, KOF, Röding] båndet over fænghullet. [Röding] båndet på forstykket. [Röding] båndet på halsen. [Röding] druen, der er bagstykket, der på gamle forladerkanoner ender i en dråbeform. Druen og halsen. [HAR, KOF, Röding] forhøjningen på hovedet. [HAR] forkanten rundt løbet. [HAR] forreste frise, der er løbets længde fra hovedet til lidt foran for tappene. forstykke mundstykke, forstykket med hovedet. [KOF, Röding] frisen agten for tapstykket. [HAR] frisen bagerst, der er stykket fra mellemste frise til druen. [Röding] frisen der skiller hovedet fra forstykket. [HAR] frisen foran for tapstykket. [HAR] friserne på bunden og afsætningen til halsen. [HAR, KOF] friserne på forreste affald. [Röding] friserne på forreste affald. [KOF] friserne på agterste affald. [KOF] frisen på forstykket. [HAR] frisen på forstykket. [KOF] friserne på hovedet. [HAR, KOF] friserne på halsen. [KOF] friserne på mellemste affald. [Röding] frisen ved fænghullet. [KOF] fænghullet. [KOF, Röding] fænghullet. [HAR] fænghullet til første frise. [HAR] fænghulsforhøjningen og frise. [HAR] godset. [KOF] godstykkelsen, der er materialets tykkelse i røret. halsen. [Röding] hovedet, der er den yderste del af kanonrøret, der ofte bliver af lidt tykkere materiale mod enden. hovedet. [HAR, KOF, Röding] hovedets friser. [Röding] højeste frise. [HAR, KOF] håndgreb eller delfiner. [Röding] længden fra bunden til frisen for fænghullet. [Röding] længden fra mellemste affald til friserne på forstykket. [Röding] længden mellem druen og bunden. [Röding] løbet. [HAR, KOF, Röding] løbslængden, der er den samlede længde af friserne og hovedet. mellemste frise, stykket af løbet der indeholder de to tappe, som kanonen hviler i på rapperten. mundingen. [Röding] tapperne. [HAR, KOF, Röding] tapstykket. [HAR, KOF, Röding] tapstykket til frisen foran tapstykket. [HAR] tapstykket til mundingen. [HAR] kanon med konisk løb. [HAR] kanonen brænder for. [HAR] kanonen er stillet over vaterpas. [HAR] kanonen er stillet under vaterpas. [HAR] kanonen er stillet vaterpas. [HAR] kanonen er surret. [HAR] kanonen er surret langskibs. [HAR] kanonen er surret tværskibs. [HAR] kanonens rekyl. [HAR] kanoner i borde. " siges naar et Orlog Skib har underste batteries Kanoner ude af Portene og færdig til at kunde bruges." [KOF] kanoner inde. " siges naar et Orlog Skibs underste batteries Kanoner er halte ind, saa at Portene kan lukkes." [KOF] kanonernes rangering. [HAR] rense eller viske Kanonerne. [Röding] stille kanonerne. [Röding] surre kanonerne. [Röding] surre kanonen ved mundingen på siden af skibet. [Röding] surre kanonen ved mundingen og druen på siden af skibet. [Röding] | |
| kanonade | |
|
(-n, -r): Vedvarende beskydning med kanoner. [HAR] | |
| kanonbesætning | |
|
(-en, -er): Mandskabet, der betjener en kanon. [SØF3/1992] | |
| kanonbroge | |
|
(-n, -r): Samle parterne af kanonbrogen og ri dem ved kanonens surring. [HAR] | |
| kanonbåd | |
|
(-en, -e): Rofartøj ca. 20 m lange, 4 m brede udstyret med 2 18-24 pundige kanoner og en besætning på 64 til 71 mand, 30 årer og 2 master til støttesejl. " kaldes en Slags Fartøyer der fører en Kanon for ud." [HAR, KOF, Hor11/1989, TRÆ1 p.5] | |
| kanonbådsflotille | |
|
(-n, -r): Flådeafdeling med mindre fartøjer til roning og mindre sejlføring bestykket med en eller to kanoner. " Der findes en række samtidige skildringer af kanonbådsflotillens engagementer i disse dage " (1807). [MHT 3/1986 p.9] | |
| kanonchalup | |
|
(-pen, -per): Fartøj, der kunne roes og føre sejl. De var udstyret med en eller to kanoner. I perioden 1800-1814 vist med to master rigget med luggersejl og ca. 20 m lang. [MHT 1/1994 p.9, KOF] " Kanonchalupperne af Kalundborgklassen var 19 m lange, 4 m brede rofartøjer, der kunne rigges; de var bestykket for og agter med en 24 pd. kanon og havde 71 mands besætning, heraf 34 roere." [MHT 3/1986 p.11] " Først den 5te Maj 1805 sattes der i Vandet en Kanonbaad af den Tegning, som i Hovedsagen blev den gældende for Fremtiden. Det var den første Kanonbaad, som officielt betegnedes Kanonchalup. Denne nye Type var noget lettere, og af disse Kanonbaade byggedes der 20 Stkr.... Samtidig med Kanonchalupperne indførtes de mindre Kanonfartøjer, de saakaldte Kanonjoller, armerede med 1 Stk. 24-pundig eller 18-pundig Kanon." [JORD p.80] [DMT3/1986 p.11, MHVT p.48, MK13 p.68 (def.), TRÆ1 p.5, TUX p.253] Se også om Bombekanonchalup. | |
| kanonekcersits | |
|
(-en, -er): De procedurer og handlinger, der bruges ved en kanonbesætnings håndtering af våbenet. De enkelte kommandoer som anvendt af [HAR] ca. 1838 var: 2. kast los kanonen. 3. stil kanonen. 4. udtag spejlet. 5. kanonen til borde. 6. bor op kardusen og fængrør i. 7. stil efter visir eller waterpas. 8. fyr. 9. visk af kanonen. 10. kardusen ind. 11. kugle og forladning for. 12. sæt an. 13. sæt spejlet i. 14. stop kanonen for det løse. 15. sur kanonen. | |
| kanonér | |
|
(-en, -er): Person, underofficer, der betjener en kanon. [HAR, KOF, VF p.256] | |
| kanonermath | |
|
(-en, -er): Kanonerens hjælper eller næstkommanderende. [HAR] | |
| kanonjolle | |
|
(-n, -r): Mindre fartøj til roning og omkring 1800-1814 vist med to luggerriggede master og ca. 12 m lang, bestykket med en kanon. [MHT 1/1994 p.9] [DDV p.132, MHVT p.46, MK13 p.68 (def.)] | |
| kanonkommandør | |
|
(-en, -er): Lederen af en kanonbesætning. [HAR, Röding] | |
| kanonkugle | |
|
(-n, -r): Ammunitionen til en kanon. [HAR] | |
| kanonladning | |
|
(-en, -er): [HAR] | |
| kanonlænge | |
|
(-n, -r): Dss. kanonslæng el. kanonstrop til at løfte en kanon i. [HAR] kanonslæng til druen. [HAR] | |
| kanonlås | |
|
(-en, -e): [HAR] | |
| kanonmetal | |
|
(-let, -ler): Metallegering til støbning af kanoner. En legering af kobber og tin, men kan også være en type jern. [MHST1/1983 p.6] | |
| kanonport | |
|
(-en, -e): 1. Det bevægelige lukke eller luge, der sættes for kanonporthullet. [Röding] agterport. [HAR] arkeliport. [HAR] 2. Kanonporthullet. [HAR] Delene i kanonporthullet: bøssebænken. [HAR] drømpelen. [HAR] kanonporthullets side. [HAR] Kanonportens overkant. . Kanonportens underkant. [FlFø p.131, SMW p.16, SØK p.54] | |
| kanonskonnert | |
|
(-en, -er): Orlogsskibstype anvendt 1800-1814. Vist type bygget i Bergen med to master rigget med gaffelsejl og flere forsejl, men ingen ræer. Bestykket med to kanoner - en for og en agter - længde ca. 20 m. [MHT 1/1994 p.9] | |
| kanonskud | |
|
(-det, -):
[HAR] jeg hørte et skud. [HAR] kanonskuds afstand. [HAR] skyd et skud! [HAR] vagtskud. [HAR] [ABC, SØV p.61] [XLIV, Stk. 1] " Alle Canon-Skud, som skeer, skal af Constabelen antegnes ved Aar, Maaneder, Dag og Datum, saa og af hvad Aarsag det skeer, paa det vides kan, om Instruxen, naar og i hvad Tilfælde der maae skydes, efterleves, og tydelig kan sees, om Krudet nyttig eller unyttig bliver forbrugt, at sligt ved hans Regning kan udi Agt tages, og det unyttige komme Vedkommende til Ansvar." (1797) [ART p.41] | |
| kanonslag | |
|
(-et, -): Nødsignal til brug i skibe i nød og i redningsbåde. Ikke autoriseret længere fra omkring 1980. [ABC, DS p.845] | |
| kanonslæde | |
|
(-n, -r): Vogn uden hjul for en kanon. [HAR] | |
| kanonspejl | |
|
(-et, -): Træskive, der blev indsat bag kartæsker for at gøre udskydningseffekten større, når skiven lukkede mere præcist i kanonløbet. [HAR] | |
| kant | |
|
(-en, -er): 1. Sætte et sejl kant. Sætte sejlene korrekt i forhold til vinden. "Kant og Klar" betyder helt færdig. Skib, hvis sejl er kant - ikke kant: " det er at stille dem ud for Vinden paa den Fordeelagtigste Maade, saaledes at Vinden kan virke paa alle Seylets Deele." [KOF, DSH, Saint] 2. Kanten af et hav, en flod etc. nordkanten af en flod. [Röding] strandkanten. [Röding] vandkanten. [Röding] 3. Kanten på en lønning, listen der afslutter en konstruktion. [Röding] | |
| kantespant | |
|
(-et, -er): " For og agter, hvor Skibet er skarpt i Bunden, bliver Vinklen mellem Siderne for lille, til at man kan forskaffe sig de nødvendige Træer til Bundstokke. Spanterne maae da gjøres i 2 Halvdele; Opklodsningen lægges her ovenpaa Kjølen, og Spanterne tappes i denne fra hver Side og boltes til den. Dise Spanter stilles gjerne normalt paa Skibssiden tværskibs, hvilket giver den mest oekonomiske Tildannelse, og de kaldes da Kantespanter." Om tømmerets placering i et spant se spantesystem. For både træ og jern: [LUS p.51] | |
| kanthage | |
|
(-n, -r) kantrehage: " en Slags Handspage med en Iern Krog, bruges til at vende Maste Træerne med naar de ere under Arbeyde." [KOF] " Er en stærk Jernhage, hvis ene Ende er bevægelig i et Øie, som er i en fiirkantet Ring, der er sat noget fra Enden paa en stærk Haandspage, eller Varebom; med dette Redskab kantres Skibstømmer." [FUN] [KOF, Saint] Se også kæntrehage. | |
| kanthale | |
|
(vb): Hale stramt, klos.'. Hale storsejlet ind midtskibs for at nedsætte farten med vinden agterind. [SEH p.170, S&M, TUR] | |
|
kantmærke (-t, -r): Afmærkning i farvand for yderpunkt af en fare. " Mærker, der leder igennem et Farvand, kaldes Ledemærker i Modsætning til Kantmærker eller Krydsemærker, der angiver Kanter af Grunde." [NAV5] [NAV5 p.84, EL] | |
| kantspant | |
|
(-et, -er) gl.: kantespant, kantrespant: Spanter, der indsættes i skibets ender, hvor skrogformen bliver skarp. Spant, der står i skæv vinkel til diametralplanet. Spanter i fartøjets forende i vinkel med hovedspantet for at ligge bedre an mod den tilspidsede klædning. " Spanterne for og agter i Skibet, foranfor og agtenfor Halsspanterne. De adskille sig fra de andre Spanter ved, at deres Bundstokke enten ere Knæer, eller og at de i Midten ere sammenføiede af 2 Træer." [DMO] [HAR] kantet spant. " kaldes de Spanter hvilke formere en Vinkel med Diametral Planen af Skibet efter Længden, de bruges i For og Bagparten af et Skib, for at benytte Tømmere af mindre Førlighed." [KOF] [KUSK p.69, SKT61 p.124, SØM22 p.138, TRÆ1 p.19] | |
| kantsætte | |
|
(vb): Kantsætte et sejl. Se under kante. " Hale Skjøderne klods for, heise det i Top, stille det i Braser og Bugliner, saa det, med behørig Opbrasning, er stillet fordeelagtigst til at give Skibet Fart." [DMO] [HAR] | |
| kantsøm | |
|
(-men, -me): Svejset søm. " Fig. 33 viser en vinkelsamling mellem en plade og en bulbskinne, hvori der er foretaget udskæringer [SKT70 p.50] | |
| kap | |
|
(-pet, -): Forland, udstikkende landområde mod søen. E. lat. caput = hoved. [KortA, D/E, NP100, ODE] | |
| kapacitet | |
|
(-en, -er): Et skibs lasteevne. Mængden, vægten eller rumfanget af ladningen, der kan rummes i et skib. [ABC, SKT p.74+82] Kapacitet som angivet i et certeparti er ofte angivet som antal tons nedlastet til skibets sommerlastelinje, men kan også være anført som et rumfangsmål. Et rederi rundkaster i sin markedsføring ofte en tegning over skibet, hvor lastrum, luger og bomme eller kraner kan ses og i samme materiale er indsat en kapacitetsplan, dvs. en tabel over rumfang og tonnage i de forskellige lastrum måske sammen med en tabel eller kurve over nedtrykningen, dvs. dybgangen, som en given ladning vil give skibet på lige trim. [BES p.21] ballegodskapacitet. kornkapacitet. kubikkapacitet. lastrumskapacitet. tankkapcitet. | |
| kapacitetsplan | |
|
(-en, -er): Plan over de enkelte lastrums rumfang og vægtgrænser, dækkets bæreevne, længste ladning, der kan gå ind i lastrummet, og tilsvarende oplysninger nødvendige for en stevedore under lastning. " I et enkelt tilfælde er der sket betydelig skade på et skib på grund af overbelastning af skibets mellemdæk... henstiller man, at der udfærdiges bestemmelser om, at alle skibe skal være udstyret med en godkendt kapacitetsplan, som bl.a. skal indeholde oplysninger om den maksimalt tilladte belastning af hvert enkelt dæks forskellige afsnit." [10615 p.10f] [LAB p.123] | |
| kaper | |
|
(-en ,-e): 1. Fribytter, sørøver. [HAR, Röding] [Röding] har længere udredning herom. [DKS3/1989, ORL p.18, SØK p.35+62+144] kaper: " Kaper eller Kommisfarer, kaldes en Privat Mands Skib, der i Krigstiider faaer Tilladelse at fare bevæbnet og maae giøre Priiser eller Erobringer paa Fienden." [KOF] fare til kapers. [KOF] " The Continental and state congresses issued letters of marque, or commissions to privately-owned vessels, that authorized them to prey upon Britain's vast seaborne commerce." [US Natioanl Park Service & Sunday Times, London, 1974] 2. Fribytterskib. Dss. kaperskib, se kaperfregat og kaperskib. [DMO, FUN] | |
| kaperbrev | |
|
(-et, -e): Dss. kaperpatent, marquebrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse af et fartøj til i krigstid at drive sørøveri på fjendens fartøjer og indbringe disse som priser i egen havn. [KOF, DMO] [Röding] | |
| kaperfartøj | |
|
(-et, -er): Fartøj, som kapere benytter i deres beskæftigelse. [DS p.1306] | |
| kaperfregat | |
|
(-ten, -ter): " Den forrige snau MAAGEN var den 29. august 1692 blevet kapret i den biscayiske bugt af en kaper fra St. Sebastian, og det hjalp end ikke, at chefen klagede til borgmesteren, da det viste sig, at denne var medreder i kaperfregatten." [JUEL p.68] | |
| kapergast | |
|
(-en, -er): Person, der er medlem af mandskabet på et kaperfartøj. [Röding, DMO] | |
| kaperi | |
|
(-et, -er): Udførelse af sørøveri med statsanerkendelse i krigstid ved at overmande fjendtlige og af og til neutrale skibe under påskud af, at sidstnævnte medførte kontrabande, for at indløse værdien af røveriet ved senere afholdt auktion på opbringelsestedet. [DS p.1306, SØK p.144] | |
| kaperkaptajn | |
|
(-en, -er): Føreren af et kaperskib. " kaperkaptajner under kong Hans kunne være lejede til jobbet el. embedsmænd." [FlFø p.137, DMO] | |
| kaperkrig | |
|
(-en, -e): " I denne Periode opstod Kaperkrigen. - De første Kaperbreve, Lettres de marque, daterer sig fra Midten af det 13de Aarh. - men Søhandelen var endnu for lidet udviklet til at denne Art Krigsførelse kunde faa nogen synderlig Betydning." [SØK p.35+62] | |
|
kaperskib (-et, -e): Skib benyttet til kaperi. Der er for så vidt ingen type udviklet til denne beskæftigelse. Fartpotentiale og armering var væsentlige krav til skibet. [DSF p.160] | |
| Kap Horn Strøm | |
|
Koldtvandsstrøm, der løber fra vest mod øst rundt om Kap Horn, og bliver kraftig i den medløbende vestenvindsdrift. [NauM p.145] | |
| kapitalskib | |
|
(-et, -e): Betegnelse for de største orlogsskibe omkring 1700. Typen er ikke specificeret i artiklen, men refererer til det svenske skib NYCKELEN. [CHR p.164, MarK12 p.28, MHT1/1995 p.27, Orlogsflåden p.78] " 9. januar ankom admiralen ... med 9 returskibe fra Batavia.. Alle disse var store kapitalskibe på 6-700 læster; de blev tilsammen vurderet til 6 millioner gylden. De to resterende var fløjter." [COR p.164] | |
| kaplak | |
|
(-ken, - -): En del af fragten, der blev udbetalt kaptajnen efter gennemført rejse. " For Kaplak var der dog 50% Tillæg til Fragten." " Ordet antages at have sin Oprindelse af det franske chapeau, og Coutumen er i ældre Tider indført som Godtgjørelse for Skipperen, naar Reisen foretoges om Vinteren." [DMO] [9558Brinck p.33, Röding] kaplak. [HAR] E. eng. efter ordets holl. betydning, der var stof til en hat: Kap = hat + laken = tøj. "... forskellige ekstra Afgifter, som i tidligere Tid blev erlagt udover Fragten til Rederen, nemlig Kaplak til Kaptajnen..." [RUT p.108] E. Se også forklaringen under primage. [DSH, DSØ p.43, SML p.76+93f, SøensF] " In solidum med de af selskabet i regnskabsåret beskæftigede fastansatte førere er føreren andelsberettiget i en fælleskaplak, idet den enkelte førers andel vil svare til produktet af hans tjenestedage ombord i skib samt anden beordret tjeneste i årets løb og hans gældende grundgage." [Dansk-Fransk ansættelsesvilkår, 1966] | |
| kaplodsning | |
|
(-en, -er): " Som en Ansporing for Lodserne forekom der ved Nyord Lodseri de saakaldte Kaplodsninger, dvs. saadanne Lodsninger, ved hvilke den til et Skib først ankomne Lods for udført Lodsning forlods oppebar Halvdelen af Lodsbetalingen (foruden sin reglementerede Delingspart af den samlede Lodsindtægt). Hele den ejendommelige Ordning ved Nyord vedblev væsentlig at bestaa i sin gamle Skikkelse lige til Gennemførelsen af Lov om Nyords Lodseri af 21. Marts 1879." [Lods p.17] | |
| kapokflydemiddel | |
|
(-middelet, -midler): Frøkapslens vandskyende hår fra kapoktræet benyttet i flydemidler til redningsbrug, især redningsveste. Kapokken var vandskyende, men olieholdige væsker blev optaget og derved aftog opdriften. Materialet blev ikke benyttet eller godkendt til redningsmidler efter omkring 1960. [PSØM p.148] | |
| kappe | |
|
(-n, -r): 1. Nedgangsåbnings beskyttelsesopbygning. Nedgang fra dækket overdækket med et lille hus med dør, eller bare en skydelåge-dør som nedgang. Hængslet eller på skinner. " Den er enten af Træ eller af Seildug, udspilet over Jern- eller metalsceptere." [DMO] [Röding] [ABC, BÅD2/1989, DDV p.142, SES p.102, SKO p.55, SKT70 p.170, S&M, VerV2] kappe på agtertrappen, krigsskibe. [HAR] kappe over et pumpe, røgrør, skorsten. [HAR, Röding] 2. Sejlets kappe. Den krumme del af agterliget på et skonnertsejl eller bermudasejl, der strækker sig uden for den rette linie mellem skødbarm til faldbarm. Konveks underkant på stagsejl. " Rullestorsejl med lodrette sejlpinde … Det giver en smule mere kappe end sejlene uden pinde". " Kaldes den Deel af et Bomseil, som indesluttes af Seilets Underlig og en Retlinie, der trækkes fra Skjødbarmen til Halsbarmen; ethvert andet Seil, hvis Underliig har Bugt nedefter, har ogsaa Kappe." [FUN] [Jollebogen p.9, KSL, Optimist p.12, POL23/12 1995, S&M, SØM22 p.230, TUR] " Seilenes Form og Størrelse er angivet paa Seiltegningen, hvor alle Stagseil og Gaffelseil have Kappe - Convexitet - i Underliget, medens Raaseilene have Gilling eller Huling - Concavitet - i samme Lig, og alle andre Lig ere retliniede. " [LUS p.90] | |
| kappe | |
|
(vb): Overskære, frigøre, om fx et tov. " At kappe et Toug er at hugge det over ved Hjelp af en Kappekniv og et Kongeslag. At kappe Takkelagen til et Skib er at afkorte (overhugge) Tougværket til Takkelagen paa de bestemte Længder. At kappe, dermed forstaaer Skibbyggeren at hugge med Øxe..." [FUN] [KOF, Röding, Saint] kappe en trosse. [HAR] kappe masten. [Saint, KUSK p.310] " Kappe Masterne, det er i Søen formedelst meget haard Kuling og Storm at hugge vanterne og Stagene i tue saa at Masterne brækker og falder overbord og letter Skibet, dette skeer ikke uden i største Nøds Tilfælde." [KOF] kappe og gå sejl. Dvs. kappe sit ankertov og sætte sejl og sejle i en fart. [HAR, Saint] kappe tovet. [Saint] Se også afkappe. [Röding] "Kappe sit Toug og gaae Seyl, det er at huge Anker Touget over som holder Skibet og gaae Seyl ved at lade Ankeret efter." [KOF] | |
| kappejern | |
|
(-et, -): Nærmest et vandret jernknæ, der har to vinkler: den ene side er boltet til gallionsrælingen i den ene side, midten af jernbåndet er boltet til oplængeren oven på skægget, og den tredje vinkel er boltet til gallionsrælingen på modsat side. " Et lille Jernbaand, der langs Opløberen forbinder beggeGallions-Relingerne sammen." [DMO] | |
| kappekniv | |
|
(-en, -e): " Saavel Skaftet som Bladet ere af Jern; i Skaftet er et Hul, hvori sættes et Merlespiger, for at styre Kniven. Den bruges til dermed at kappe svært Tougværk." [DMO, FUN] | |
| Kappel-propeller | |
|
(-en, -e): " samt [udstyret] med de såkaldte kappel-propellere, der reducerer brændselsbehovet med ca. 5%." [SØF50/2003 p.9 sp.1] | |
| kappeøkse | |
|
(-n, -r): " Er omtrent som en Tømmermandsøxe, men Skaftet er noget længere, og Bladet noget smalere og tyndere; saadanne Øxer bruges ombord i et Skib til at kappe den staaende Takkelage med, naar noget af Reisningen er gaaet overbord." [FUN] Se også kapøkse. | |
| kapro | |
|
(vb): Dvs. ro om kap. [HAR] | |
| kapsejlads | |
|
(-en, -er): Sejladser, hvor to eller flere fartøjer konkurrerer om hurtigste gennemløb af en bane eller en distance. [Bådnyt 6/1990] kapsejladsflag anvendes til at informere deltagerne om sejladsen udvikling. Der er flag for banen, der viser, hvad der skal holdes om bb og stb eller om banen er forkortet fx. Andre flag betyder start, klar, tilbagekaldelse, udsættelse, opgivelse og protest. For de fleste signalers vedkommende er det de internationale signalflag, der anvendes enkeltvis eller i grupper. kapsejle. [HAR, SES p.15] | |
| kapsejladsbane | |
|
(-n, -r): Sejlrute anvendt ved kapsejladser. Flere forskellige former anvendes. Olympiadebanen er en rekantsbane med en ret vinkel og ligebenet. Den kan efter vindretning lægges, så den er bedst egnet til at byde både krydssejlads og rumskøds sejlads. " Sejladserne afvikles på en 'op-og-ned'-bane med tre kryds, tre lænsere og styrbord-runding. Der startes på kryds, målgang er på læns." [Jegersejler, BRE p.66, BÅD 2/1995, 8-L] | |
| kapsejle | |
|
(vb): " En båd kapsejler fra det øjeblik, dens klarsignal er givet, indtil den enten har fuldført..." [KAP p.14, 6377 p.100] | |
|
kapsejse (vb): Kæntre. " Et vulgairt Udtryk for at vælte omkuld." [DMO] [ABC, DSH, S&M, TUR] E. sp. muligvis: cabezar = falde forover. | |
| kapstan | |
|
(-en, -er): Dss. capstan. "... et 2,5 tons spil af kapstanstypen samt en to tons kran." [SØF28-29/2004 p.8 sp.6] [SØF21/2004 p.10 sp.2] indeholder en pluralis på engelsk: Kapstans leveret af Rolls Royce Marine. | |
| kaptajn | |
|
(-en, -er): Skibets chef. E. jf. Mobilbladet: caput = øverstbefalende + thane = hæderstitel. Fra ON. [ABC, ORL p.66, Röding] " Kaptajn bliver afløst af skibschef eller [SØF13/2004 p.9 sp.1] Hvilket hvis vanskeligt lader sig gennemføre i den fart. JM. | |
| Kaptajn Clausens Brolog | |
|
Loggen er en rælingslog, hvor logur og rotator begge er sat i søen, men selve loglinen sættes for enden af en bom, der står vinkelret ud fra skibssiden. Loggen slæber cirka ud for skibets agterende, så aflæsning kan finde sted fra skibssiden, mens loggen er sat ud. Loggen er omtalt under loggen. [TOP p.76] | |
| kaptajnkommandør | |
|
(-en, -er): " Kaptajner af 1. klasse må have kaptajnkommandørrang." [NJUF p.100] | |
| kaptajnløjtnant | |
|
(-en, -er): Rang i orlogsmarinen højere end løjtnant og lavere end orlogskaptajn. [ORL p.66] | |
| kaptajnskammer | |
|
(-kammeret, -kamre): " Kaptajns Kammer i hvidlakeret Fyr, Køje med Skuffer under, Skab, Servante, Spejl og Skriveklap. Hatte- og Tøjkroge. Slingrelampe over Bordet. Dæksventil over." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| kapøkse | |
|
(-n, -r): Dss. kappeøkse - se denne. [B-II-58] | |
| karabinhage | |
|
(-n, -r): Krog med lukkeanordning, så et anhugget emne ikke kan løsgøre sig. " Fås med og uden øje. Må ikke anvendes til løfteopgaver." [Harboe p.1.58f, ABC, TfRed5/1989] | |
| karak | |
|
(-ken, -ker) karrak, karakke: " Største sejlskib af galeonstypen med 7 til 8 dæk, hvortil kom endnu et på bakken. De kunne bære 2000 franske tons og havde indtil 2000 mands besætning. Især benyttede spanierne og portugiserne sig af typen til krigsfart og handelsfart. Allerede i år 1350 kæmpede spanierne mod englænderne fra karakker, men efter 1600-tallets slutning benyttes typen ikke længere." [Röding] [Röding] Ordet behandles under bogstav C = carack. [DSF p.90, FlFø p.58, MHT2/1990, SØK p.31] | |
| karakor | |
|
(indisk): " Fartøj i de indiske farvande, især de ostindiske arkipelagier. Hollænderne bruger også sådanne fartøjer i deres kolonier. Karakortypen findes i flere størrelser. Nogle er meget små, andre kan føre op til 19 læster og være bemandet med 150 til 170 mand. Sidstnævnte kan ved vindstille med sindrige indretning også fremdrives med årer." Forklaringen fortsættes i endnu en spalte. [Röding] | |
| karakter | |
|
(-en, -er): Kendemærke på sejl el. flag. " Karakter, det i et af Hjørnerne paa et Sejl malede Navn paa Sejlet." [ILI p. 366, DSH, S&M] | |
| karantæne | |
|
(-n, -r) karentæne: Isolation, brugt for skibe ved mistanke om, at de medfører smitsomme sygdomme. [HAR, Röding] Moderne stavemåde: [HAR] holde karantæne. [Röding] [KortA, NtM1976/91] " [Halifax Port Directory 1973 p.43] E. lat. quadraginta = fyrre = fyrre dage med observation for sygdomme om bord. | |
| karantæneflag | |
|
(-et, -): Gult signalflag, siden indførelsen af de nugældende signalflag. " Hos os er Quarantaineflaget grønt, men hos nogle andre Nationer er det gult. I Mangel af Quarantaineflag heises Skibets Nationalflag fra Stortoppen." [DMO] | |
| karantænekontrol | |
|
(-len, -ler): Karantænevæsen. Myndighedernes kontrol eller undersøgelse af, om personer om bord er bærere af visse smitsomme sygdomme. [ADM p.176, SØR p.121] | |
| karantænepas | |
|
(-set, -): Et skibs tilladelse til at anløbe havn og have frit samkvem med land. Normalt gives karantænepas efter et karantæneophold eller forevisning af sundhedspas. [5011] | |
| karantænestation | |
|
(-en, -er): Havnekontoret, hvorfra karantænekontrollen administreres og udføres. [KortA - 5011] | |
| karantænesygdom | |
|
(-men, -me): Betegnelsen for visse smitsomme sygdomme, men ikke alle, da fx forkølelse jo også smitter. De sygdomme, der typisk spørges om fra myndighedernes side er: kopper, plettyfus, tilbagefaldsfeber, pest, spedalskhed, Marburgsygdom, lassafeber, ebolasygdom, kolera, tyfus, salmonella, dysenteri, polio, meningokok-meningitis, tuberkulose, epidemisk gulsot. [SML p.30, ADM p.186] | |
| karavel | |
|
(-len, -ler): Sejlskibstype fra renæssancen. Kravelbygget skrog med gallion og stærkt løftede agterdæk med fladt spejl. Udviklinge nu omkring 1400-1500 har betydet kanoner anbragt om bord, og der er udhugget kanonporte til skytset anbragt under dæk. Der er tre eller fire master med to råsejl på både fokkemast og stormast, mens mesan- eller krydsmasten har latinersejl. På bovsprydet er der et blindesejl på stage med rå. [Röding, 7003 nr.8] Typen er beskrevet under caravel, men her følger [Rödings] beskrivelse. " Et portugisisk fartøj, som førte latinersejl og kunne laste 100 til 400 tons. Vasco da Gama skal have benyttet denne type i sin rejse i Indien. I den spanske armada i 1588 var der også karaveller. De blev dengang anset for at have de bedste sejladsegenskaber. Tyrkerne bygger med dette navn meget store fartøjer. Fader Boskowitsch så på sin rejse til Konstantinopel disse stå på bedding i Gallaz. Nybygningen var 70 mandsskridt lang 17 bred. Ifølge faderens beretning skulle den se middelmådigt ud og være bygget ganske uden smag. Også fiskefartøjer på den franske kyst kaldes for karaveller. De er på 12 til 15 tons og benyttes i sildefiskeriet." E. Den nævnte fader er formodentligt Ruggero Giuseppe Boscovich, 1711-1787, der var videnskabsmand i Rom. [DDV p.46, DSF p.100, FMK p.127, SØK p.31] | |
| karbidlys | |
|
(-et, -): Dss. acetylenblus.
| |
| kardansk | |
|
(adj): Ophængning af instrumenter i en ring med omdrejningspunkter indvendig og udvendig hhv. langskibs og tværskibs, således at instrumentet altid hænger vandret. [NAV1 p.159, NAV2 p.11, NAV2ny p.20, S&M, SøensF, TAN1 p.42, TUR] | |
| kardanring | |
|
(-en, -e): Ring med modstående ophængningspunkter, der tillader vippebevægelser i en retning, mens ophængningspunkter på ringen 90 grader forskudt fra de førstnævnte tillader et ophængt legeme at vippe i en retning vinkelret på den første. Kardanring benyttes til at ophænge kompasser og pejlskiver i. [NAV2ny p.21] | |
| kardinalbøje | |
|
(-n, -r): Afmærkningsbøje, der er placeret efter kompassystemet i en af de fire kvadranter N-E-S-W. [5011 p.54, SØF43/2003 p.5 sp.5] | |
| kardinalsystem | |
|
(-et, -er): Kaldes også for kompasafmærkning. Farvandsafmærkning, hvor bøjer og andre afmærkninger er opstillet efter kompassystemet, så der ud fra bøjernes identifikation kan læses i hvilken retning, den afmærkede fare befinder sig. [BRE p.59, KORT1 - IQ] | |
| kardus | |
|
(-sen, -ser): Papircylinder indeholdende den krudtladning, der anvendes i en kanon, og hvorefter kuglen indsættes i kanonløbet. Kardusen indeholder - efter [Röding] - krudt lig en tredjedel af kuglens vægt. [HAR, KOF, Röding, Saint] | |
| kardusdolk | |
|
(-en, -e) kardustolk: Træmodel af en kanons udboring. Kardusdolken tjener som model for kardusindpakningens størrelse. [KOF] | |
| karduskiste | |
|
(-n, -r): Rummet under dæk og udner fyldekammeret, hvori karduserne opbevares på hylder. [KOF, Saint, DMO, FUN] karduskiste. [HAR] Karduskiste er et lokale. | |
| karduspapir | |
|
(-et, -er): Tykt gråt papir, der er præpareret med dallun for stoppe fugtindtrængning. Papiret formes som cylindre med bund og indeholder krudtet til et skud i en bestemt kanonstørrelse. [KOF] | |
| kardætske | |
|
(-n, -r) kartæske: Børste eller skrubbe lignende en striglebørste, firkantet og med en læderbøjle over bagsiden til håndgreb. Den bruges ved nedvaksning indenbords. [DMO, FUN] | |
| karentæne | |
|
(-n, -r) gl. quarantaine: Se også karantæne. [Saint] holde karantæne. [Saint] | |
| kargadeur | |
|
(-en, -er): Dss. supercargo. [Röding] E. det ty. ord er overført til dansk. Også stavet kargador. | |
| kargoskib | |
|
(-et, -e): Dss. fragtskib, en uautoriseret fordanskning af det engelske ord. [Børsen 4/8 1994] | |
| Karlsvognen | |
|
Del af stjernebilledet Ursa Major på den nordlige halvkugle. [NAV1 p.171] | |
| karnat | |
|
(-en, -er): Gl. En slags talje til at hejse gods om bord med. [ODS, OED, Saint (sidste overs.)] E. citat fra 1706 i [OED]: " a tackle with a pendant-rope coming from the head of the main-mast, and a block or pulley strongly fasten'd to the mainstay, to hoist all the casks into a ship, and such goods as are not over-weighty". Kendes i [ODS] fra svensk og fra Moth samt [Saint]. | |
| karrakstik | |
|
(-ket, -): Også kaldet cowboyknob, splitknob, varpknob og hellingknop. Fordanskning af det engelske navn: [LUND p.38ff] Hellingnavnet er ikke korrekt, da ordet helling betyder en sammenføjning af øjer på svære trosser med stik, der sikres ved bændslinger. Se [KUSK og LUND]. | |
| karronade | |
|
(-n, -r): Skydevåben som kanon eller morter med kort løb og kammer til krudt. De kan være med support, dvs. et svært øje med en bolt på undersiden, eller med tapper, der var ophængt som kanoner. " Nogle af Briggerne var armeret med en ny, ganske kort Kanontype, de saakaldte Carronader, som oprindelig indførtes fra England, hvor de blev fabrikeret i en Virksomhed ved Floden Carron. De kunde paa korte Afstande udskyde et forholdsvis stort Projektil og anvendtes til mindre Skibe som Hovedarmering, hvorimod de i Linieskibe og Fregatter kun tjente som Skyts paa Skandsen." (fra 1787). [10302 p.55] [HAR, MHT1/1981 p.23, MarK3 p.13ff+21, MHVT p.40] | |
| karronadeport | |
|
(-en, -e): Kanonport beregnet for karronader. [MarK3 p.21] | |
| karronaderapert | |
|
(-en, -er): Monteringsvognen for en karronade. [HAR] | |
| karrusselkran | |
|
(-en, -er): Kran, der kan dreje sin kranarm i alle retninger horisontalt foruden de vertikale indstillinger. [NytfSøf7/1991] | |
| kartografi | |
|
(-en, -): Videnskaben om kortfremstilling. [BOW2, NP100] | |
| kartæsk | |
|
(-en, -er): " en almindelig Gulvskrubbe uden Skaft." [ILI p. 366] | |
| karv | |
|
(en, -er): Skibstype fra vikingtiden. Roet med 12-32 årer. [DSF p.65, DSH p.108, SøensVerden1961/62 p.381, TRÆ1 p.4] | |
| kasematdæk | |
|
(-ket, -) gl. kasematdæk: Orlogsskibets dæk, hvorpå kasemattens våben befinder sig. Se kasematskib herunder. [TUS p.203] | |
| kasematskib | |
|
(-et, -e) gl. kassematskib: Orlogsskib med stærkt bepansret opbygning til skytset / omkring batterierne. Skytset, der til forskel fra tidligere på grund af kanonernes tiltagende størrelse blev opstillet midtskib i stedet for langs skibssiderne, skulle nu beskyttes bedre. " Som Udgangspunkt for de nye Konstruktioner indførte Reed et Centralbatteri eller en Kasemat, klædt med Pandser, ligesom Vandgangen beskyttedes paa samme Maade, hvorimod den øvrige Del af Skroget byggedes af almindelige Jernplader." [TUS] " Derefter byggedes Panserbatteriet GORM og Panserskibet ODIN, der løb af Stabelen i henholdsvis 1870 og 1872. Sidstnævnte var et Kasematskib med 4 Stk. 25 cm Kanoner i fire Hjørnekasematter... HELGOLAND [fra 1878] var nærmest en Slags Kombination af GORM og ODIN. Paa Dækket fandtes en stor, pansret Kasemat, der forude beskyttede Underlaget til 1 Stk. 30,5 cm Kanon i et Drejetaarn. I Kasemattens fire Hjørner stod 4 Stk. 26 cm Kanoner..." [10302 p.108+112] [MHVT p.56, SØK p.169, TUS p.179] " Casematskib, i hvilket Casematten har afskjønsede Hjørner med Kanonporte til Skydning nær langskibs. Den upandsrede Skibsside foran og agtenfor Casematten har Indbygninger, som tilstede Skydning fra Hjørneportene. Paa øverste Dæk ere tillige over Casemattens Hjørner anbragte 4 Halvtaarne, hvert til en Kanon, som skyder over Bænk fra disse. Et Commandotaarn findes." [LUS p.66] [LUS p.66] E. Første led fra it. casa = hus, eller fra gr. chasmata = svælg / kløft, og derfor kun stavet med et -s- Benævnelsen i brug fra omkring 1860 og blev udfaset i begyndelsen af 1900-tallet. [ODS, DORD, SAL] | |
| kaskoforsikring | |
|
(-en, -er): Forsikring mod skader på eget skib, svarende til samme type forsikring på biler. [ABCnyOrd] | |
| kassedok | |
|
(-ken, -ke): U-formet flydedok hvor bund og sidevolde udgør en helhed. [SKT p.103] | |
| kassegods | |
|
(-et, -): Produkter pakket i kasser for transport. [LAB p.131, NIC p.246, Thomas p.12, 5986 p.128] | |
| kassekoefficient | |
|
(-en, -er): Forholdet mellem deplacementets rumfang til konstruktionsvandlinjen og dette deplacements omskrevne parallelepipedum. [NAV2ny p.155, SKT p.81] | |
| kassekølsvin | |
|
(-et, -): Kølsvin opbygget af jernplader, -bjælker og -vinkler, der tilsammen danner en kasse med hulrum inden i konstruktionen. [KØN p. 328] | |
| kaste | |
|
(vb): 1. Kaste los; dvs. frigøre en trosse fra sin befæstning som fx når fortøjningerne kastes ved skibets afgang. 2. kaste som med kasteline. [HAR] 3. Forskellige udtryk med kaste kaste en bøje over bord. [HAR] kaste en død over bord. [HAR] kaste en mast over bord, miste en mast pga. beskydning eller vejrlig. [KOF] kaste en stang over bord, sejle så hårdt, at vindtrykket får stangen til at knække. [KOF] kaste en talje på noget; fastgøre en talje til en byrde, der skal bevæges. [KOF] kaste et sejl los. " ... måtte vi kaste skyskraberne los" = " ... and we doused the skysails." [TAFMp.77+56] kaste et skib på land; sættte et skib påp grund. [KOF] kaste fortøjningen. [Saint] kaste fra beddingen; fjerne ankertrossen fra beddingen. [HAR, KOF] kaste fra spillet; frigøre en trosse fra sine omviklinger på spillet. [HAR, KOF] kaste kabelaringen den anden vej. [HAR] kaste kanonerne løs, " det er at tage Surringen af dem og giøre dem færdig til Brug." [KOF] kaste klar. kaste los = kaste løs = lade fortøjninger gå eller frigøre tovender. [KOF, Saint] kaste over " Pludselig at krænge med Skibet, foranlediget ved et Vindkast." [DMO] kaste over bord, kastning af ladning med det formål at lette et skib i nød for vægt. kaste over bord Smide noget ud over siden. [HAR, KOF] kast-overbord-båd. [NytfSøf4/1990] kaste rælingen i vandet. [Saint] kaste sin ballast, " Kaste eller Skyde sin Baglast." Dss. at losse fast ballast. [KOF] kaste til = fastgøre. [ABC, EL, IMK, MarS, Saint, S&M , YAR7] kaste til bedding - fra bedding. [HAR, KOF, Saint] kaste til spillet. [HAR] tampen er kastet til pullerten. [Saint] | |
| kasteblok | |
|
(-ken, -ke): Blok, vejviserblok, hvis ene side, en klap, kan åbnes så midten af et tov kan lægges ind i den. Herved undgås det, at tampen skal 'skæres' igennem blokken. Anvendes hvis tovets ende er fastsiddende. [ABC, KUSK p.61, Saint, S&M, SøensF, TUR] " En Jernbeslagen Blok med Hage, i hvis Huus er et Skaar, saa Bugten af et Toug kan kastes i Skaaret og derved komme til at vandre paa Skiven. Den bruges ved flere Leiligheder, for ved Haling at forøge Kraften og at kunne anbringe des flere Folk." [DMO] " Heavy duty letvægt. Forsynet med svirvelkrog eller sjækel. Forsynet med kugleleje." [Harboe p.1.42] Forekommer noget uforståelig. [JM] | |
| kastedræg | |
|
(-et, -): Lille flerfliget anker, som kan kaste med hånden. Kan fx anvendes til at fiske efter mistede ting på havbunden. Kastedræg var tidligere en udrustningsdel til redningsbåde. [SØM22 p.280, BOM] | |
| kastegods | |
|
(-et, -): Line anv. til kasteliner etc. Treslået, tjæret hamp med - oftest - 7 garn i hver kordel. [ABC, BOM, NIC p.5] | |
| kastel | |
|
(-let, -ler): Opbygninger for og agter på middelalderlige skibe og renæssanceskibe. " En Aarsag til de hule Stævnes Fremkomst maa sikkert søges i det Forhold, at man har erstattet Vikingetidens beita às, det svære Rundholt, hvormed det luv Sejllig blev holdt stift, med de lettere haandterlige Bugliner, der fra Liget vistes ned til Stævnen... En anden medvirkende Aarsag, der dog først senere gør sig stærkt gældende, er Udviklingen af For- og Agterkastellerne. [fra Forstævnsformer på skibe efter vikingetiden, H&S46 p.149] [Röding] | |
| kasteline | |
|
(-n, -r): Tynd line, der med en vægt, fx en lille sandpose el. knob, i den frie ende benyttes som første forbindelse mellem skib og land/andet skib. Med kastelinen hales fx fortøjningerne ind på kajen. [IMK, MarE1, SKT70 p.186, S&M ] " Fire kasteliner, hver 36 meter lang." Leveret til nybygning i 1954. (1954) [10542 p.135] | |
| kastelineknob, kastelinestik | |
|
(-ket, -): 1. Også kaldt for franciskanerknob og munkeknob. Fyldigt knob slået på den frie ende af en kasteline. Dannes af et underhåndsstik på en 20-25 cm, der lægges med parterne tæt sammen og fortsættes med en serie rundtørne omkring. Afsluttes med den korte tamp stukket gennem toppen af underhåndsstikket. [LUND p.177] giver opskrift på det midlertidige kastelineknob - også kaldet pølseknob og hesteknude - som tyndt pølseknob og tykt pølseknob efter hvor mange bugter eller underhåndsstik, der anlægges, før rundtørnene lægges på. 2. Stik, hvormed en kastelines endetamp om bord fæstnes til en trosse. | |
| kastepøs | |
|
(-en, -e): Dss. slagpøs. [KOF] | |
| kastering | |
|
(-en, -e): Ring med diameter cirka 20-25 cm. forbundet til en kasteline og anvendt i stedet for et kastelineknob eller vægtpose. [ABC, B-III-39, EL] | |
| kastestopper | |
|
(-en, -e): " Ere noget længere end Fastestopperne, have en Hage i den ene Ende, der hugges i en Ringebolt i Dækket. Den anden Ende er med Knob, tages med nogle Rundtørn om det Toug, der skal stoppes, og svøben vikles rundt begge." [DMO] " Ere korte, tykke Touge med en Tallierebsknob paa den ene Ende og en indbunden Kous med Hage i den anden. Om Stopperen, nedenfor Knoben, er anbragt en Svøber. De bruges som Stoppere paa Ankertouget agten- og foranfor Rebingen; Hagen hugges da i en Ringebolt i Dækket, og Stopperen slynges i Fouterne paa Touget, hvorefter der med Svøberen tages 3 eller 4 Rundslag om Touget og Stopperen, dernæst 3 eller 4 Rundslag omTouget alene, foranfor Knoben, Svøberens Tamp gjøres da fast til Touget.." [FUN] [HAR] | |
| kastevind | |
|
(-en, -e): Pludseligt, uventet vindstød, især i farvande langs høje kyster. [Saint, S&M] kastevind. [HAR, KOF] vinden kaster. [Saint] | |
| kastevinde | |
|
(-n, -r): Spil. Dss skibmandsvifte. " En lille Træaxel, som vandrer i en Gaffel, og paa hvis ene Ende er en rund Brikke eller fire smaae Vinger; Matroserne bruge den ombord i forskjellige Handelsskibe til at snoe Skibsmandsgarn med." [FUN] [Saint] | |
| kat | |
|
(-ten, -te): 1. Pisk til afstraffelsesbrug i ældre tid. Katten bestod af et kort skaft sammenflettet af gerne 9 tynge garnliner, hvis løse ender var på ca. 60 cm længde. På hvert garn var tre knuder, så brugen af katten på nøgne rygstykker sled huden i laser. [DMO, DSH, HAR, Röding, S&M] 2. Kat i udtryk i forbindelse med ankring. Krog med talje, der anv. ved katning af anker. Dvs. når ankeret er halet op til klysset, kattes det, så det hænger i røringen under kranbjælken. " Katten. Kaldes den mekaniske Indretning, hvormed Ankeret paa et Skib heises op under Krahnen. Katten bestaaer af en Løber, Katløber, Skiverne i Krahnbjelkens Yderende, der tiene som Overblok, og en Underblok, Katblok, med Hage." [FUN] [HAR, Röding] hugge katten. katblok. kathage. katløber. katten er hugget. [HAR] [DSH, Saint, SøensF] 3. Skibstype af størrelse mellem en pinas og den mindre pinke. Se også under katskib. " Tremastet fartøj, der er særligt almindelige i Norge, Sverige og Danmark. Det er nogenlunde bygget som en fløjte og kun udrustet som handelsskib. Det fører polacker takkelage, dvs. masten har ikke stænger, men består af et stykke. Bramsejl kan derfor sjældent benyttes på denne type. Sejlene er i øvrigt som på tremastede skibe. Englænderne benytter også kat-typen til transport af stenkul." [Röding] Polackerrigning forklares senere under polacker-typen. 4. Pæle på en kajkant til brug ved skibes fortøjning, dss. pullert. Gl. udtryk. [Röding] Henvisninger til en af ovenstående betydningerne: [DDV p.71, DHI2 p.15, DNH p.117, DSF p.152, DSH p.221, H&S46 p.155+68-122, MarK12 p.91, Orlogsflåden p.74, StilD] | |
| katabisk | |
|
(adj): Dss. faldvinde. Katabiske vinde er kraftige vinde, der optræder i bjergrige områder, hvor de blæser ned fra højderne og ud over søen. [Vejret1 feb/1991 p.12, MET] | |
| katamaran | |
|
(-en, -er): Toskrogsfartøj af indisk oprindelse fra Tamillandet. Typen har to vandtætte, parallelle skrog, der er forbundet med tværgående bjælker over vandoverfladen. Katamaraner findes i varierende størrelse og med rigning for sejl og som motorskibe som fx færger. E. katta = at binde + maran = træsort. [MHT4/1980 p.4, MarK12 p.114] | |
| katamaranfærge | |
|
(-n, -r): Færge med plads til passagerer og eventuelt biler, og hvis skrog er en katamarantype. [SØF2/1991] | |
| katanker | |
|
(-eret, -re): " At katte et anker til et andet vil sige, at man udlægger og fortøjer et som regel mindre anker, katankeret, til det oprindelige anker på en sådan måde, at holdeevnen forøges. Katankeret udlægges foran for det egentlige anker, og det kan f.eks. anvendes: når holdebunden er dårlig, hvis man har mistet sine bovankre og kun har varpankre tilbage, ved forankring af fortøjningsbøjer..." [HIS2-1353] | |
| katbjælke | |
|
(-n, -r): Dss. kranbjælke, den udliggerbjælke, hvor under ankeret hales op, når det skal kattes. [HAR] | |
| katblok | |
|
(-ken, -ke): Kattaljens frie, nederste blok med to eller tre skiver. Kattaljens nederste frie blok, der har kathagen siddende på underenden. [ANS p.83, DMO, DSH, FUN, KUSK p.61, PSØM p.115] | |
| katedralmaskineri | |
|
(-et, -er): Motor med stor højde. "... regner man med, at katedralmaskineriet vil give en daglig besparelse på omkring 10 tons i forhold til italienerne -" "... fået leveret det mest avancerede og frem for alt - den første ro/ro-nybygning i nyere tid med en katedralmotor i stedet for den mere normale løsning med flere hovedmotorer for at sikre et lavt maskinrum af hensyn til pladsudnyttelsen." [SØF46/2003 p.9 sp.1, SØF44/2003 p.1 sp.2] | |
| kateku | |
|
(??): Garvemiddel udtrukket fra veddet af træet Acacia catechu, der vokser i For- og Bagindien og Sri Lanka samt i Østafrika. Det høje træ har dobbelt fjerdelte blade og gule blomster, der danner tre til seksfrøede bælgfrugter. Kerneveddet hugges op i små stykker, der koges i kar, indtil saftekstraktet får en tyktflydende konsistens, der ved afkøling stivner til en hård masse. " Som imprægnering har Mejer-fiskerne kun få gange kogt deres garn i kateku." [DFT52/1990 p.4, H&S83 p.92, OSA p.80, VMEY] | |
| kathage | |
|
(-n, -r): Stor krog, der sidder på katblokkens underkant, og hvormed ankerets ring fanges, når det skal kattes. [DMO, FUN, HAR, KOF] | |
| kathalse | |
|
(vb): " siges om et Skib der opholder sig med een eller anden unyttig og ey passende Manoeuvre, hvorved det forsinkes og Tiiden løber bort, siges ogsaa om en Matros til Veyers der ikke kan blive færdig med hvad han haver at bestille formedelst unyttige Beskæftigelser." [KOF] | |
| kathovede | |
|
(-t, -r): Nokken af kranarmen i antikke fartøjer, hvor bjælkens yderende var forsynet med en stor ring, der tjente til surring af ankerets topende. [SCL p.32] | |
| katløber | |
|
(-en, -e): Tov i talje dannet af blokskiverne i yderenden af kranbjælken og katblokken som katkrogen sidder fast i. [DSH, DMO, FUN] katløber. [HAR] | |
| katning | |
|
(-en, -er): 1. Ophængning af ankeret under kranbjælken. Se videre under katte. [Saint, DMO, VerV2] 2. Overtræk på tov, kæde, lønning etc. fremstillet af flettet el. snoet tovværk. For pynt. syet halvstingskatning. syet rundtørnskatning. almindelig katning. katning, vævet. krydskatning. snoet katning. [KUSK29f, PSØM33, VerV2] 3. Tilspidsning og omvikling af en tamp. Katning på en ende, så den bliver lettere at stikke i en blok. [KOF, DMO, FUN] | |
| katodestrålerør | |
|
(-et, -): En slags fjernsynsskærm, hvis endeflade er belagt med et fluorescerende og fosforescerende lag, der lyser punktvis op, når katodestrålen rammer skærmens endeglas. [FISØ p.1, NAV4 p.43, NAV4ny p.55+106] | |
| katodestrålerørsindikator | |
|
(-en, -e): Radarskærm af katoderørstypen, hvorpå radarbilledet tegnes. [NAV4 p.43] | |
| katodestrålerørspejler | |
|
(-en, -e): Radiopejler, der har en katoderørsskærm, hvorpå radiopejlingens retning vises med en lysende figur. [NAV3 p.46] | |
| katryg, katterygget | |
|
(-gen, -ge / adj): Bjælkebugten eller rundingen, som et dæk har. [KEN p.38, Saint] katrygget skib. [Röding] | |
| katskib | |
|
(-et, -e): Kraftigt bygget fragtskib i brug omkring 1600; datidens bulkcarrier. To pælemaster med smalle råsejl og en mesanmast med gaffelsejl. Typen er betegnet med en del andre navne: katskib, kulkat, bark, chat m.fl. Se også kat. " en Slags Høy Gattede Skibe med meget Sving, ligner meget en Fløyte." [KOF, TRÆ2 p.27] | |
| katspor, kattespor | |
|
(-et, -): " Katspor eller Baand. Svære Krumtømmer, som tjene til en stærkere Forbinding, og som undertiden findes anbragte navnlig i Boven ovenpaa Inderklædningen." [1909-instr. p.66] " Katspoer, kaldes Træer der lægges inden i Skibet ovenpaa Garneringen og ere sammenføyede indbyrdes ligesom Skibets Spanter, men ey længere op, end til underste Dæk, de bestaar af een Bundstok, Toe Sitterser og Toe Oplænger i Lasten, de største Orlog Skibe haver Nie saadanne Katspoer, mindre Syv og de mindste Orlog Skibe Fem, Fregatterne Tre, de ere til at styrke den indvendige Forbinding." [KOF] " I forbindelse med skibets forlængelse er der indsat et ekstra tværgående forstærkninger, katspor, og langsgående kimingsvægere." " Katsporet er det tømmer, der styrker skroget mellem kølen og nederste dæk." "... kontraktmaterialet, der også nøje foreskriver fordelingen af knæ, katspor og slagtønder - det kraftige tømmer i underskroget indenfor foringen." [MHT2/1998 p.34] " Kattespor. Er eet eller flere Tømmere, der til Styrke, flere Steder i Skibet, ere lagte oven paa Foringen og med Midten nedfalsede over Kjølen, til hvilken de og ere boltede. Kattesporet naaer et Stykke op paa hver Side af Skibet i Latsen og er endog ofte forlænget ved Oplængere." [DMO] " Katspor, Kattespor. Anvendtes i ældre Tider i gamle Skibe, hvor de dannede en vigtig Forbinding. Et Katspor bestod af en Bundstok, der var et krumt Træ, som laa tværs over Kjølsvinet, til dette Træe var forenet Zitterser, der igjen blev forløbede af Oplængere, af hvilke den øverste kaldtes en Slagstønder og naaede op til andet Dæk; det hele var forenet til Skibet med Bolte, der gik ud igjennem Klædningen udenbords. Man da Anvendelsen af Slagstøndere fordrede, at Livholtet, og tildeels Vaterbordet, maatte overskjæres, saa frafaldtes disse, og forkeerte Jernknæer benyttedes i deres Sted." [FUN] [DHI2 p.91, NA97 p.17, Röding, Saint] [KOF] kattespor. [HAR, KOF] For slagstønder - se Slagstynder. | |
| kattalje | |
|
(-n, -r): Den talje, der dannes af blokskiverne i yderenden af kranbjælken og den fri katblok med krog. Anv. til at katte ankeret med. Se også under Kat, 2. [DSH, KOF] | |
| katte | |
|
(vb): 1. At bringe ankeret ved hjælp af kattaljen fra klysset op under kranbjælken. [HAR, KOF] " Naar Ankeret ved Letning er hivet til Klydset, da at bringe det til sin Plads under Kranbjelken. Dette sker saaledes: En Stopper sættes paa Ankertouget og der hales en Bugt af dette, saa lang som Afstanden fra Klydset til Kranbjelken, hvor atter igjen sættes en Stopper. Katblokken er imidlertid afskaget, saa den kan naae Ankeret. En Mand, med Toug om Livet, gaaer ned paa Ankerstokken og hugger Kathagen i Ankerringen, hvorved han hjælpes fra Skibet med Affiringstouget . Katløberen gives agter efter og vises igjennem Kasteblokke. Naar Kathagen er hugget, hales Løberen stiv, den forreste Stopper aabnes, og Ankertouget stikkes ud af Klydset, saa Ankeret kan heises op under Kranbjelken, hvor Ankerstopperen eller Pertyrlinen vises. Den føromtalte 2den Stopper paasættes, for om Katløberen skulde springe, at Ankeret da ikke skulde falde i Grund, og derved skee Ulykke." [DMO] Katte to ankre sammen " Katte toe Ankere paa hinanden, det er at giøre toe Ankere faste ved hinanden paa Hav Bunden, som skeer ved en Trosse fra Krydset af det eene til Ringen af det andet, det Anker som saaledes bliver kattet paa det første er altiid det mindste og sættes i samme direction som det første, deres nytte er at holde meget fast i Bunden." [KOF] " Katte to Ankere sammen. Er at befæste 2 Ankere til hinanden ved et Kabeltoug fra det ene Ankers Kryds til det andet Ankers Røring, hvilket gjøres for bedre Hold i Ankeret. Almindelig kattes et Varpanker til et Sværanker. Afstanden imellem dem gjøres liig 1½ Gange Dybden. Varpankeret maa da falde noget før Sværankeret." [DMO] katte et anker på et andet anker. [DSH, FUN, KOF, PSØM p.114, Saint, SET p.41] 2. Bevikle, takle en tovende. [DSH] katte tampen af et tov. [HAR] et kattet tov, er et tov, der er tykt i den ene ende og spids i den anden. [Röding] katte tampen af et tov, så det tilspidses. [HAR] | |
| kattegie | |
|
(-n, -r): Taljen, der anvendes ved ankerets katning. [PSØM p.115, Röding] | |
| katteklør | |
|
(sb. kun pl.): Et håndholdt redskab, der består af et tværstillet håndtag fra hvis midte en kort jernbøjle udgår. På jernbøjlen yderende er en række pigge, der kan gribe fat i sækkegods, når havnearbejdere skal håndtere disse. [ÅHAV p.12, Thomas p.10, CHT] | |
| kattepote | |
|
(-n, -r): Let krusning på ellers stille vandoverflade. Frembringes af et let vindpust. Søens tilstand ved Beaufort2, hvilket er 2-3 m/s. [Himmel&Hav, SEH p.293, SLANG p.356, S&M] | |
| kattespor | |
| (-et, -): Se katspor. [FUN] | |
| kattestjert | |
|
(-en, -e) kattestjært, kattestært gl.: 1. Ved ankerudtryk. Tovværksende, der er fastgjort på ankerbøjen, og som man gribe fat i, når ankerbøjen skal hales om bord i båden. bøjens kattestjært. [Röding] 2. Tovværksende på en blok, hvormed blokken fastgøres i vant eller stag. [Röding, Saint] 3. Kattestjert " En Seising, der er befæstet med Løbeøie ved en Fodblok, for med den at tage Rundtørn om det igjennem Blokken farende Toug, og derved stoppe hvad der hales i det." [DMO] stopper til at holde af med, når der hales = kattestjert. [HAR] 4. Råsejsing. " Kattestjert eller Raaseising. En Seising, hvormed Seilene underslaaes til Ræerne; den har et Øie i dens ene Tamp. Til Linieskibe og Fregatters Underseil ere de af 9 Fuxe og til Mersseilene og Krydseilet ere de af 7 Fuxe. Længden er 2,67 Gange Raaens Omkreds paa Midten eller 0,25 Raa, hvor de bruges. Den befæstes til Raaen ved at stikke Tampen igjennem Øiet." [DMO] | |
| kaupskib | |
|
(-et, -e): Dss handelsskib i meget gammelt dansk. [TRÆ1 p.14] | |
| kautel | |
|
(-en, -er): Forholdsregel indført som klausul i kontrakt for at forebygge uklarhed ved senere tolkninger. [SML p.78] E. lat. cautela af cautus = forsigtig. | |
| kaut og klar | |
|
" Køjerne langs fortyningen og finkenettet er sprøjtede vel våde, trapperne mellem dækket er borttaget og tovledere og faldereb ophængt. Alting er kaut og klar." [MHT1/1995 p.10] | |
| kavitation | |
|
(-en, -er): DAnnelse af et vandtomt luftrum omkring en skibspropeller, når den når over en vis omdrejningshastighed, hvor vandet ikke kan følge med skruens form. Derved slipper vandet skruen, og den begynder at rotere i et rum med luftbobler og for lidt vand. Kavitation er spild af energi, og skibets skrue ryster, og rystelserne forplanter sig igennem skibet til gene for de ombordværende. " beregningsmodel til bestemmelse af type og udbredelse af marine propelleres kavitation." "… når trykket bliver lavere, falder kogepunktet så drastisk, at det 17 grader varme vand i bogstaveligste forstand begynder at koge (man siger, at bærefladen kaviterer). Det boblende vand formindsker løfteevnen på bærefladen på samme måde som luft. Denne kavitation begynder at blive et problem omkring 40 knob." [BÅD10/1988] [OO p.19, TidsfR5/1994, SKT p.30, UND p.203, DET] | |
| kavitationsplade | |
|
(-n, -r): Vandret plade i agterenden på både med udenbordsmotor, over skruen gerne i plan med bunden, for at forhindre skruen i at trække luft med ned i vandet og derved miste krafttag i vandet. [BÅD6/1993, S&M] | |
| kavring | |
|
(-en, -er): "... disse skibsbrød havde - normalt bagt af rug og derfor mørke. De gamle danske betegnelser for dem, som forøvrigt brugtes langt op i tiden, var kavringer - ordet sammensat af kage + ring = skorpe - og skonrogger - af tysk schön + Roggen, altså smukke brød. I senere tid kunne skonrogger forøvrigt være bagt af sigtemel. Populært gik rugbeskøjterne undernavnet sorte Jakobber. I Tyskland kaldtes beskøjterne Hartbrot = Schiffszwieback, i Holland hardbrood, tweebak." [H&S76 p.15] | |
| kaye | |
| (vb): Dss. kaje. | |
| KDY | |
|
Kongelig Dansk Yachtklub. Grundlagt 3. juli 1866 i Nyborg med navnet Dansk Forening for Lystsejlads. Det nuværende navn blev tilladt af kong Christian IX den 3. juli 1891 ved 25-års jubilæet. Ved samme lejlighed blev splitflaget approberet med KDY og tre stjerner i guld. KDY fik rejst Langeliniepavillonen i 1903, tegnet af arkitekt Fritz Koch. Bygningen blev spræng 1944. Den nuværende Langeliniepavillon blev indviet i 1958; tegnet af Eva og Niels Koppel med inventar ved Børge Mogensen. [KDY 1988 p.15] | |
| kedel | |
|
(kedlen, kedler): Opvarmingsbeholder for vand til dampmaskiner. [SØF, NAV1 p.268] | |
| kedelrum | |
|
(-met, -): Det lokale i skibet, hvor kedlerne er placeret. [SKTO p.13] | |
| kedeloptræk | |
|
(-ket, -): Afgangsrør fra forbrændingskammeret under kedler. " Optrækket samt den Del af Skorstenen, der ligger under Casingtoppen, forsynes med Luftkappe." [maskinspecifikationer udarbejdet af Carl Axelsens Jernstøberi & Maskinfabrik til Ring Andersens Staalskibsværft. Specifikationen er underskrevet d. 19. maj 1914] " Der skal forefindes midler til at opdage brand og afgive alarmer på et tidligt stadium i tilfælde af brand: .1 i luftforsyningscasinger og afgasrør (optræk) fra kedler, og .2 i fremdrivningsmaskineriets skylleluftsbælter medmindre dette i særlige tilfælde anses for unødvendigt. [MED D, Kap. II-1, 2002] [SKT p.338] | |
| kedelsten | |
|
(-en, -): Aflejringer af mineraler i kedelsystemer i dampmaskineri. [KØN p. 344] | |
| kedelstrø | |
|
(-en, -er): Fundamentsbjælker og -skinner under en dampmaskinekedel. " Men det eneste, der i dag vidner om at JYLLAND var et dampskib, er de gamle maskin- og kedelstrøer (fundamenter) i hulskibet samt den rekonstruerede skorsten og skrue." [SØF46/2004 p.14 sp.6] | |
| keel | |
|
(eng): Flodlægtertype på Humberen. [TRÆ1-14ff] E. OE: ceol - om den nordiske handelsskibstype fra vikingerne. | |
| kegle | |
|
(-n, -r): Signalfigur, der sætte af fiskefartøj, når det fisker med bestemte redskaber. " Et skib, der er beskæftiget med trawlfiskeri, hvorved forstås slæbning gennem vandet af et net eller andet redskab, der anvendes til fiskeri, skal vise: i) 2 lys lodret over hinanden og synlige hele horisonten rundt, det øverste grønt og det nederste hvidt, eller en signalfigur bestående af to kegler med spidserne mod hinanden, den ene lodret over den anden. Et skib, der er beskæftiget med at fiske, bortset fra trawlfiskeri, skal vise: i) 2 lys lodret over hinanden og synlige hele horisonten rundt, det øverste rødt og det nederste hvidt, eller en signalfigur bestående af 2 kegler med spidserne mod hinanden, den ene lodret over den anden. ii) et hvidt lys synligt hele horisonten rundt eller en kegle med spidsen opad i retning af redskabet, når det fisker med udliggende redskaber, der strækker sig mere end 150 m i vandret retning fra skibet. 1. two all-round lights in a vertical line, the upper being green and the lower white, or a shape consisting of two cones with their apexes together in a vertical line one above the other; A vessel engaged in fishing, other than trawling, shall exhibit: 1. two all-round lights in a vertical line, the upper being red and the lower white, or a shape consisting of two cones with apexes together in a vertical line one above the other; 2. when there is outlying gear extending more than 150 metres horizontally from the vessel, an all-round white light or a cone apex upwards in the direction of the gear [SØV p.39] | |
| kegleprojektion | |
|
(-en, -er): Kortprojektionsmetode, der typisk bruges til kort over områder på høje bredder. " Blandt de mange uegentlige projektionsmetoder, er der fortrinsvis to metoder, som har betydning for en navigatør, nemlig: 1. Den konforme kegleprojektion med to standardbreddeparalleller. 2. Mercators projektion. Den konforme kegleprojektion giver et konformt kort, hvor storcirkler med god tilnærmelse afbildes som rette linjer." [NAV1 p.43, NAV8 p.17] | |
| kegletopbetegnelse | |
|
(-n, -r): Topbetegnelse på styrbord sømærker, grøn i region A og rød i region B. [EfS45/1994, IALA, NP735] | |
| kehl, kel | |
|
(-en, -er) Kiæling: " Kiæling paa Reylings Listerne, kaldes den Staf eller Friise som giøres til en Sirat paa Reyling Listerne." [KOF] | |
| kejle | |
|
(-n, -r): Lille bugt, vig eller havn, gl. [ODS, Röding] | |
| kelp | |
|
(-en, -): Tangarter af Fucus og Laminaria familierne. Oftest en ret stor og grov tangart ud for Californiens kyst. Det anv. til kunstgødning og i plastindustrien pga. dets indhold af ammoniak, potaske og jod. [KortA, SAL, BOW2, CCD] | |
| Kelvin-Helmholtz-bølge | |
|
(-n, -r): "Hvis der er stor forskel i vindhastigheden vertikalt, opstår der et kraftigt såkaldt vindshear, hvorved luften kan begynde at rotere. Det forårsager nogle gange dannelse af en sky, som" minder om en bølgerække, der bygger op til brydning. [POL3/2-1996] | |
| Kelvin's princip | |
|
(-pet, -per): Tørkompastype fremstillet efter Lord Kelvins principper med en meget let rose. " Rosen bestaar her af en tynd, paa Højkant stillet Cirkelring af Aluminium, der ved 32 som Radier anbragte Silketraade er forbunden med en lille meget let Aluminium-Dup. Paa Rosens Overside er dels til Radierne, dels til Ringen fastklæbet en Cirkelring af tyndt Papir, paa hvilken Kompasstregerne ere optrukne." [NAV7 p.24] | |
| kemikaliedragt | |
|
(-en, -er): Beskyttelsesdragt mod forurening fra kemikalier. [SØF41-42/2004 p.3 sp.4] | |
| kemikaliekode | |
|
(-n, -r): Kaldenavn for den af IMO vedtagne kode for transport af kemikalier i skibe. " IMDG Koden« er »the International Maritime Dangerous Goods Code«, som er vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved resolution MSC.122(75)..." [MED B, Kap. VII] [B-II-1-6+VII-3-2] | |
| kemikalietanker | |
|
(-en, -e): Tankskib, der er specielt indrette til at fragte ladninger af forskellige kemikalier. Tankene er enten fremstillet af specielle materialer, eller de er coatede, så de kan modstå kemikaliernes påvirkning. [SØF9/2004 p.6 sp.1] | |
| kemikalietankskib | |
|
(-en, -e): Tankskib, der er specielt indrette til at fragte ladninger af forskellige kemikalier. Tankene er enten fremstillet af specielle materialer, eller de er coatede, så de kan modstå kemikaliernes påvirkning. [DS p.797, ØST] | |
| kemikalietonnage | |
|
(-n, -r): Andet ord for tankskib indrettet til transport af kemikalier. " Kaptajner ... til tjeneste på moderne kemikalie-tonnage bygget i 1996-97 samt nybygninger..." [SØF50/2004 p.13 sp.1] | |
| kending | |
|
(-en, -er): 1. Landkending. " Vi fik Kiending af Landet klokken Fire." [KOF, DSH] 2. Afstandsmål, der svarer til synsvidden. Dvs. længden er afhængig af øjehøjde, den iagttagne genstands højde og de meteorologiske forhold. Målet er beregnet til maksimalt at have været omkring 32 km, men nok oftest væsentligt mindre. Henning Henningsen anfører i H&S84-76, at målet er overtaget af englænderne som svarende til 3 gamle sømil, hvilket er lig 12 kvartmil eller knap 25 km. Henningsen kan derfor kun mene, at det er det engelske »league« eller det franske »lieue«, der svarer til kending. Det er en mulighed, jeg endnu ikke har undersøgt, men fra slutningen af 1600-tallet er en engelsk - fransk league helt fast = 3 sømil, idet det fastslås i alle mine kilder, at der går 20 på en grad, mens andre nationer brugte leagues på 15 og 17,5 per grad. I den sidstnævnte titel i kildefortegnelsen herunder er ordet kending overtaget på engelsk som Se eventuelt videre i artiklen om distancer. [H&S84-76, KLNM, Nørlund, Medieval Ships and Shipping, Hutchinson, 1994, p.166] | |
| kendemærke | |
|
(-t, -r): Let genkendelige tegn som båker, der opsættes på iøjnefaldende steder på kysten for at lette navigeringen. [IALA] | |
| kending | |
|
(-en, -er): Landkending.
[DSH, Saint] | |
| kendingsbogstav | |
|
(-et, -er): Skibets unikke identifikationsbogstaver og tal, der fortæller, hvilket land de kommer fra. " Forinden et nationalitetsbevis udleveres, skal det påses, at de skibet tildelte kendingsbogstaver på tydelig og uudslettelig måde er påmærket skibet, enten indvendig i agterkanten af en luge, i maskincasingen eller på anden iøjnefaldende sted inden for skibets faste kronstruktion..." [BEK nr. 416, 12/7 1988] Speciel definition.: " [ADM p.63, DSH, Saint, Sale&Purchase, Packard, 1988, SKD p.249, SML p.14, SØR p.9] | |
| kendingsbredde | |
|
(-n, -r): Største udvendige bredde uden fenderliste. [SKT81 p.77, KEN2 p.54] | |
| kendingsdybde | |
|
(-n, -r): Lodrette afstand i diametralplanet på den halve kendingslængde mellem øverste dæks underside og oversiden af tanktoppen eller bundstokken. [SKT81 p.77, KEN2 p.54, SET p.3] | |
| kendingsjolle | |
|
(-n, -r): Jolle, der ved snurpenotfiskeri bliver liggende ved det først udlagte nethjørne. [FMK p.177] | |
| kendingslængde | |
|
(-n, -r): Længden fra forkant af forstævns øverste ende til agterste kant af rorstævnens øverste ende. [SKT81 p.77, SET p.3, KEN2 p.54] | |
| kendingsmål | |
|
(-et, -): Se under kendingslængde, kendingsbredde og kendingsdybde. [SKT81 p.77] | |
| kendingsnummer | |
|
(-nummeret, -numre): Nummer påført sejl og / eller skrog på kapsejladsfartøj angivende klasse og identitet. [KAP p.28] | |
| kendingssignal | |
|
(-et, -er): 1. Signalidentifikation, handelsskibe. Den bogstavkombination, der tildeles et skib som identifikationskode per radio, ved flagsignalering etc. Koden kan tildeles af nationale myndigheder i forbindelse med udstedelse af registreringsbevis eller radiokomunikationsfrekvenser eller tilsvarende myndighedsbehandling. [ABC, EST, Saint] 2. Orlogsskibsidentifikation. " Kiendings Signaler, kaldes visse aftalte Signaler hvorpaa et Skib kan kiende det andet, naar de mødes i Søen, de ere af stor Vigtighed i Krigstiider og maae holdes meget Hemmelige." [KOF] | |
| kendingvager | |
|
(-en, -e): " en Slags Fløye af forskiellig Farve som Skibene fører paa Topperne og hvorpaa den Kommanderende kiender det eene Skib fra det andet." [KOF] | |
| kendtmand | |
|
(-manden, -mænd): Person, der med kendskab til området lodser skibe uden at være autoriseret lods. " Den Skipper, der ikke kan klare sig ved egen og Mandskabets Hjælp, skal tage Lods og følgelig betale Lodspenge, naar han benytter uautoriseret Kendtmand i Tilfælde, i hvilke han betimelig kunde have faaet Lods om Bord, jfr. L. §§ 12, 13 og 15." [Lodsloven nr. 131, 17/4 1916] [DSØ p.45] | |
| kennyng, kending | |
|
(-en, -e): Distancemål, der gerne sættes til 12 sømil. [H&S84 p.76] E. et oldnordisk ord, som blev benyttet af Lorenz Benedicht via hollandsk. | |
| kense | |
|
(-n, -r): Den korte line med krog, der er fastgjort til langlinen eller bakkelinen ved langlinefiskeri eller bakkefiskeri, kaldes for en kense. [FMK p.178] | |
| kenterheks | |
|
(-en, -e): Dss. Kentersjækkel. [HIS2-1321] | |
| kentersjækkel | |
|
(-kkelen, -kkler): Sjækkel, der sammenkobler to kædelængder. Kentersjæklen har ingen fremstående dele, og dens fordel frem for en almindelig kædesjækkel er, at den har samme størrelse som et almindeligt kædeled og derfor lægger sig godt i et kabelarhjul. " En kenterheks består af 2 symmetriske halvdele, af hvilke hver på den ene ende er forsynet med et hoved, hvorunder halsen er indsnævret, og på den anden ende med en fatning, der kan omfatte den modsvarende halvdels hoved og hals. En stolpe af særlig konstruktion tjener til at fastholde de 2 halvdele, og endelig holdes alle 3 dele sammen af en stålstikkel eller forbindelsesbolt, som i isat stilling sikres med en blyprop." [HIS2-1321 + 1325, DAN p.8] | |
| Keplers lov | |
|
Keplers lov: Fysiske love om planeternes bevægelser. 1. lov: Planetbaner er ellipser med solen som det ene brændpunkt. 2. lov: Radiusvektor beskriver i lige lange tider lige store arealer. 3. lov: Kvadratet på omløbstiden forholder sig som kuberne af middelafstanden til solen. Johannes Kepler, 1571-1630, var tysk astronom, elev af Tycho Brahe og hans efterfølger som hofastronom i Prag. Fandt planetlovene på grundlag af Brahes Marsobservationer. [AST p.59, NAV1 p.177, SAL] | |
| Kerck | |
|
Kerck er Benedichts navn for den irske by Cork. [BEN p.259] | |
| kerkoyroi | |
|
(gr.); Skibstype fra den græske antik. Typen var en kombination of handelsskib og krigsskib. [DSF p.27] | |
| kertemindebåd | |
|
(-en, -e): Fiskefartøj almindelig på Kertemindeegnen.Den var en dæksbåd og kan også kaldes en bæltsbåd og en sildebåd. [VerV1 p.156] | |
| kertemindejolle | |
|
(-n, -r): Fiskefartøj fra Kerteminde. Se ovenstående. [H&S45 p.7] | |
| ketch | |
|
(-en, -er): Tomastet fartøj med højeste mast forrest som på en yawl. Mesanmasten, der står foran for rorstammens skæring med vandlinjen, er højere på en ketch end på en yawl, hvor den nærmest er en papegøjemast. Ketchen kan have mellemstagsejl og sjældent fører den også en mesanspiler. Kaldes også for " halvandenmaster." Mesanmasten sidder foran rorstammen. Stormasten har stang. Mesanmasten er lille, og dens sejl kaldes ' papegøjen.' En lille bom kan rage ud over agterenden til skødets fastgørelse. "… Ketch- og Yawlrigningen, der næsten udelukkende blev anvendt til Skibe, hvis Skrog var af den slanke Kutterfacon. Disse typer, hvor Lasteevnen var ignoreret til Fordel for Sødygtighed og Hurtighed, anvendtes som Fiskerfartøjer og Lodsfartøjer etc. og senere som Lystsejlere." [BÅD9/1999 p.14, DSF p.183, FMK p.123, JUEL p.28, POS p.38, SSY p.16, VerV1 p.158, VerV2] E. Med staveformen "ketz" omtales skibstypen fra Kong Hans, ca. 1510. [FlFø p.134] [StilD] siger, det er yawlen, der har denne mastefordeling. I moderne fritidsfartøjer er sejlene af bomsejlstypen. | |
| ketting | |
|
(-en, -er): Dss. kæde. "…ankre udi deres kettinger og entredrægen… (1710)".
[MHT1/1995 p.10] | |
| keg | |
|
(eng.: Det engelske ord for fad. Det forkortes fork. | |
| kickingstrap | |
|
(-pen, -per / -s): Også kaldet for kickingstang, kickingstrop og kickstang. Bomnedhaler. Talje el. hydraulikstang fra underkant af bom ca. 50-100 cm fra masten til masten ca. tilsvarende længde under bommens fastgørelsespunkt. Kickingstrap anv. til at holde bommen ned under sejlads med vinden = lænsning, så sejlet flades mere ud. " Jollen har som 49'eren omvendt kickingstrap, så den ikke er i vejen i vendingerne." [Bådblad] " Princippet er, at kickingstrappen ikke sættes i let vind og derefter hales hårdere og hårdere med øgende vindstyrke, så halet er sat meget hårdt i hård vind. [BÅD6/1995 p.57, BI93, BÅD2+3/1992-31, HOF p.31, POS p.94, S&M, TUR] | |
| Kielerkanalen | |
|
Også kaldet Nord-Ostsee-Kanal, NOK. Kanalen mellem Østersøen og Nordsøen. Den E-lige ende er ved Kiel, Holtenau og dens W-lige udløb ved Brunsbüttelkoog på Elben. Kanalen er 99 km lang. Ca. 40.000 passager per år (2003). Største dybgang er 9,20 m, smalleste bredde er overfladen 102,5 m, bunden 44 m, mens normalen er overfladen 162 m, bunden 90 m. Der havde tidligere, i dansk tid, været en kanal fra Kiel til Tønning, der på noget af vejen benyttede Eideren som farvand. Den kunne tage skibe, der stak 3 meter. Den nuværende Kielerkanal blev påbegyndt den 3/6 1887 og hed dengang Kaiser Wilhelm Kanal med en overfladebredde på 67 m og en dybde på 9 m. Kanalen blev indviet den 21/06 1895. Den første udvidelse fandt sted mellem 1907 og 1914, hvor bredden øgedes til 102,5 m og dybden til 11 m. I 1965 begyndte man endnu en udvidelse af kanalen til 167 m bredde og bredde ved bunden på 90 m. Denne udvidelse var i 2007 endnu ikke færdig for den østligste ende af kanalen. [SØF47/2003 p.12 sp,4, SØF28-29/2006 p.10 sp.1f] | |
| kikkert | |
|
(-en, -er): Forstørrelsesapparat til et øje, monokular, eller to øjne, binokular, og konstrueret til at gengive fjerne genstande med forstørrelse. Kikkerter har i dag næsten altid prismer foruden linserne, mens de tidligere ofte kun havde linserne. kikkert. [HAR] [KOF] Linserne nærmest øjet kaldes for okularerne, mens de fjerneste kaldes for objektivlinserne. Kikkertens linser kan forskydes i forhold til hinanden, så afstanden, der ønskes betragtet, kan fokuseres. Fokuseringen kan ske for begge øjer på en gang, centralfokusering, eller for hvert øje separat, enkeltfokusering. På broen mellem de to okularer kan være graveret en skala, der i mm viser afstanden mellem øjnene. Når kikkerten er korrekt indstillet til øjenafstanden skal der kun ses et enkelt cirkulært synsfelt i kikkerten. De bevægelige okularer er ofte forsynet med nogle indstillingstal, der er udtrykt i dioptri. Kikkerten kan benyttes uden briller, såfremt indstillingerne sættes på samme værdier, som brillerne er slebet til. Kikkerter med høje nedkrængelige gummi-øjestykker, er indrettet til brug for brillebærere. En ægte B-kikkert tegner udtrædelsespupillen skarpt lidt højere end normalt, således at en ikke-brillebærer får samme syn med ikke-ned-krængede øjestykker, som en brillebærer får med dem nedkrænget. Brillebærere benytter kikkerter med nedkrængede øjestykker og dioptrien sat til 0. Natsyn og dagsyn varierer lidt. Sæt dioptritallet et ned om natten. Søkikkerter har oftest en forstørrelsesgrad, Divideres objektivdiameteren med forstørrelsesgraden fås et tal, der kaldes udtrædelsespupillen, eller udganspupillen, En kikkert med højere forstørrelse skal holdes meget stille, for at billedet ikke vibrerer med håndens rystelser, hvorfor større forstørrelser til søs sjældent ses. I land kan man bruge stativ til store forstørrelseskikkerter. Der findes gyrostabiliserede kikkerter til søbrug. Dæmringstallet eller skumringstallet, Synsfeltet, Prismerne kan være af porrotypen, De bedste kvaliteter af porroprismerne kaldes for Bak-4 og kan forøge lysstyrken med op til 40 % i skumringen. Prismer og linser skal være coatede, En kikkerts relative lysstyrke, Vandtætte kikkerter har kikkerthuset fyldt med nitrogen, der forhindrer dugdannelse. Gummiindkapsling alene er ikke nok til at sikre vandtæthed. [JM, Bådnyt 9/1998 p.30f, Focus / Westheimer.dk, NAV1 p.107 - GEOM p.87, NEP1/1992 p.49] | |
| kilden | |
|
(adj.): Betegner et skib, der har en ringe stabilitet og derfor kaster sig let og slingrer meget. Iflg. [KOF] mest brugt om små fartøjer. kildenhed skyldes et lille GMt. [KEN p.195] [KOF] " Kilden siges om et Fartøj, der er meget lat at hive over." [ILI p. 366] | |
| kile | |
|
(-n, -r): 1. Kile ved mastefisk. [HAR, Saint] kile en mast fast. [Saint] 2. Lugekiler til sikring af presenninger over lugerne. " Der skulle lægges træluger på alle mellemdækkene og på hoveddækkets 6 luger med 3 presenninger over hver, og kiler skulle stikkes i hele lugekarmen rundt, som tømreren så gik efter og slog i." [SØF47/2004 p.11 sp.3] 3. Foring ved nitning mellem plade og spant ved ud ind sytemet. 4. Den nedtrykkede og den udløftede kile. Vandkiler brugt i beregninger om stabilitet. [KEN p.148, SKT70 p.150] | |
| kile | |
|
(vb): Kile noget fast med kiler eller træklodser. [KOF] | |
| kilewirelås | |
|
(-en, -e): Beslag, hvori en wirebugt indføres og klemmes fast med en kile, der placeres midt i wirebugten. [Harboe p.1.37] | |
| kimarm | |
|
(-en, -e): Bjælke eller styr, der benyttes til at nærme eller fjerne kimklodserne fra centerlinjen i en dok. [ADM p.130] | |
| kiming, kimming | |
|
(-en, -er): 1. Skillelinje mellem hav og luft, synskredsen, der er en lillecirkel. Fejlagtigt ofte kaldt horisonten. Kimingen, som omgiver iagttageren i åben sø kaldes. Iagttagerens kiming reduceret til øjenhøjde nul kaldes: kimingen er uskarp. kystkiming. kiming over en strandbred. radiokimingen er den lillecirkel, hvor en radiosenders direkte bølger tangerer jordoverfladen. [AMN, BOW2, DSH, EL, GLOS, NAV1 p.1+234, SAL, S&M, TUR] E. fra nedertysk = rand. Den officielle stavemåde er med enkelt-m, men dobbelt-m ses ofte. [SAL] betegner kimingen som »den naturlige eller synlige horisont«. 2. Kanten, rundingen, på skibssiden mellem bund og side udvendig og indvendig. [ENK] definerer kimingen, som stykket af bunden fra kølen gennem rundingen til skibssiden bliver lodret. Samt den dybeste del af skibet indvendigt. [DMO] definerer således: " Den Deel af Skibets Bund, paa hvilken det, ifølge Skibets Façon, hviler, naar det staar paa Grund. Kimingen kan og være Skibets Bund, fra dette Sted til Kjølen, hvilken dog mere almindelig kaldes Flakket." [FUN] definerer således: " Paa de ældre Skibe bestemtes Bundstokkens Reisning paa Spanteridset ved at trække en Retlinie fra Siden af Kjølen til Parallelogrammets Sidelinie i den obliqve Direction eller med den Reisning, som man vilde give Bundstokken. Paa den halve Længde af denne Linie, eller paa den halve Brede fra Middellinien til Sidelinien paa Spanteridset bestemtes Bundstoksstødet, hvilket Sted ligeledes kaldtes Kimmingen, og Spantens Figur blev da stedse trukken igiennem dette Punkt. Paa de nyere og skarpere Skibe kan vel Bundstokkens Reisning bestemmes, men dette maa blive uden Hensynn til Bundstokkens Stød eller Kimmingens Sted." kimmingen af et skib. [Röding] kimmingen. [HAR] " Kimmingen, kaldes en Strækning af 3 til 4 Fods Brede fra For til Agter under Flakket paa et Skib, at regne 1½ til 2 Fod paa hver Side af Kimmings Punkterne eller det Berørings Punkt som Siden af Skibet fik til Iorden naar Skibet var paa Grund og laae til een af Siderne." [KOF] Det engelske udtryk dækker også rendestene, som de findes mellem bundtanke og skibsside i kimingen. Træskibe: området - ca. en meter - på hver side af det punkt, som et skib vil røre grunden med, når det lægger sig på siden støttende på kølen, og det her definerede område. [KOF] [KOF] oversætter - foruden med ovennævnte udtryk - kimingen med E. Holl. kiming = fremstående kant. Efter [DST] udtales ordet ofte, som var det stavet »billidge« [ABC, DSH, EL, ENK, KUSK p.73, NAV1p.87+193] | |
| kimingdaling | |
| (-en, -er): Se kimingsdaling herunder. | |
| kimingsafstand | |
|
(-en, -e): Afstanden fra iagttageren til kimingen. Afstanden afhænger af øjenhøjden samt af atmosfærens forhold. Kimingsafstanden kan findes som 2,08 x kvadratroden af iagttagerens øjenhøjde i meter, resultatet er i sømil.
Den teoretiske afstand findes med faktoren 1,92, men på grund af refraktionen, der gennemsnitligt beregnes til 8%, så forhøjes faktoren til 2,08. Tabeller bruger ikke altid samme faktorer. Adm Lists of Lights benytter faktoren 2,03, mens fx Norie's Tables benytter faktor 2,095. [AMN p.203, BRE p.99, NAV1 p.85-87] | |
| kimingsblok | |
|
(-ken, -ke): Dss. kimingsklods. Træklodser, der under et skibs bygning understøtter kimingen på beddingen. [ENK] | |
| kimingscirkel | |
|
(-kelen, -kler): Den cirkel, som kimingen danner rundt om iagttageren. Kimingscirklen er en lillecirkel. [DUE p.12] | |
| kimingsdaling | |
|
(-en, -er) gl. kimmingsdaling: Vinklen mellem det vandrette plan, horisontplanet, og sigtelinjen til skillelinjen mellem luft og vand. Kimingdalingen er afhængig af iagttagerens øjenhøjde. [HAR, Röding] Kimingdalingen skal indeholde en rettelse for refraktion pga. den lave højde. En formel for kimingdalingen, der tager højde for øjenhøjde og refraktion er 2,08 x kvadratroden af iagttagerens øjenhøjde i meter, resultatet er i sømil. Formlen tager ikke højde for jordens afvigelse fra kugleformen, der kun har betydning ved meget store øjenhøjder. [NAV1 p.-117, ODS, Saint] | |
| kimingsgang | |
|
(-en, -e): De range planker, der udgør skibsiden omkring kimingen. [Röding] | |
| kimingsgarnering | |
|
(-en, -er): Inderklædning i træskibets lastrum omkring kimingsbuen, mens garneringsplankerne er tyndere fra kimingens underste kant mod køl og fra kimingens øverste kant mod vandlinjen. [SKT61 p.124] | |
| kimingskøl | |
|
(-en, -e): Dss. slingrekøl. Jernskibe: køl monteret udvendig på hver side af skibet i kimingen, ofte af form som et profiljern. Kimingskøle forbedrer retningsstabilitet og formindsker rulning. Fladbundede træskibe har ofte en kimingskøl i hver side. De skal modvirke afdrift og understøtte skibet, når det står på grund ved fx ebbetide. Den sidstnævnte oversættelse er kun fundet i [DST]. [DMO, DST, FUN, HAR, KUSK p.73, S&M, TMO] | |
| kimingskølsvin | |
|
(-et, -): Jernskibe. Kølsvin, der er anbragt langskibs indvendigt i skibssiden omkring rundingen mellem bund og side. Kimingskølsvinet er vinkelret på kimingsrundingen og forbinder yderklædningne med inderbunden eller tanktoppen og fra en bundstok til den næste. Træskibe. Visse konstruktionsmetoder har ikke et egentligt kimingskølsvin og kan i stedet have en langskibs tømmerforstærkning boltet til spanter i kimingen: [ENK, PAS, SKT61 p.64, TMO] | |
| kimingsplade | |
|
(-n, -r): Stålskibets yderklædning i rundingen mellem side og bund. [ABC, ENK, MarE1, TMO] | |
| kimingsplanke | |
|
(-n, -r): Træskibe. Yderklædningsplanker af kraftigere dimensioner end øvrige planker. De modsvares af kimingsvægere indvendigt. [ENK, DMO, HAR, ODS] [Saint] kimingsplanke. [HAR] | |
| kimingspumpe | |
|
(-n, -r): " Tilsvarende indretninger kendes fra Vasa der foruden selve hovedpumpen lidt agterligt i skibets centerlinje også havde en kimmingspumpe i hver side." [MK28 p.48] Pumpe anbragt i skibssiden i forhold til centerlinjen. | |
| kimingsrand | |
|
(-en, -e): Dss. kiming. [ODS] | |
| kimingsrang | |
|
(-en, -e): Træskibe. Langskibs plankeforløb i yderklædningen omkring overgangen mellem skibsside og bund. Kimingsrangen er af kraftigere dimensioner end de øvrige range. Stålskibe har tilsvarende noget kraftigere plader i kimingsområdet. [ABC, EL, ENK, TMO, VerV1 p.123] [Bureau Veritas Avis for byggekontrakt, Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| kimingsrejsning | |
|
(-en, -er): Kimingspunktets lodrette højde over kølens overkant. [KOF] | |
| kimingsrunding | |
|
(-en, -er): Langskibs runding på skibets overgang mellem bund og side. [EL, PAS] | |
| kimingsstringer | |
|
(-en, -e): Langskibs indvendigt forstærkningsjern fastgjort oven for og nærmest kimingen og løbende parallelt med kimingskølsvinet. Kimingsstringere anvendes i både stålskibe og træskibe. [ODS, PAS] | |
| kimingsstøtte | |
|
(-n, -r): Støttetømmer el. ståldragere, der støtter et skib omkring kimingen under doksætning. [ENK, ODS, TMO] | |
| kimingsvæger | |
|
(-en, -e) gl. kimingvæger, kimmingsvæger: Ekstra svære planker i træskibes inderklædning omkring kimingsrundingen. Dss. bundstokvæger. Jf. [KOF] er der fire range af kimingsvægere, jf. [FUN] er der to eller tre. [KOF] kimingsvæger. [Röding] [DMO, FUN, KOF, KUSK, ODS, Saint, SES p.32] | |
| kimklods | |
|
(-en, -er): Dss. kimingsklods. De danner en afløbspude/bane parallelt med kølen. Dvs. trekantede understøtninger, der rager ud fra kimingen, og som glider på blokke parallelt med kølblokkene under udsætning. [MM2/1992 p.186, SKT p.101] | |
| kinabaksblok | |
|
(-ken, -ke): Også kaldet Kindbaksblok. En svær kasteblok, som fx bruges ved varpning. [Saint, DMO, FUN] | |
| kindbakke | |
|
(-n, -r): Klampe eller tværtømmer fastgjort på master og stængers øvre ende, hvorom den faste rigning blev lagt. Kindbakkerne skulle forhindre den faste rigning i at glide ned ad masten. " Kindbakker paa Masten. Flade knæformede tømmere, som er fastspigret på begge sider af mastens top for at salinger og mærs kan ligge an på dem." [Röding, DDV p.138, KUSKbåd p.64, TS p.47, VerV2] | |
| kinesertørn | |
|
(-en, -er): Dss. kineservagt. Vagt, der tørner mellem to personer. " Vagten er kinesertørn i to skift med seks timer på hver. Kaptajnen går fra otte til to og overstyrmanden fra to til otte." [SØF34/2006 p.12 sp.5] Andre former kendes også: fx døgnet delt i fem vagter: 00-04, 04-08, 08-12, 12-18 og 18-24. Herved fik samme person vekslende vagter, men søvnmæssigt var det problematisk. Fra midten af 1960'eren blev normen fire vagter i døgnet: 00-06, 06-12, 12-18 og 18-24. Her fik samme person konstant samme døgnrytme. Oplysninger modtaget fra tidligere aktive søfolk, MAR 2010. | |
| kineservagt | |
|
(-en, -er): Toskiftet vagt. Se ovenstående om kinesertørn. [S&M] | |
| kinke, kink | |
|
(-n, -r): Bugt, krænge, øje, løkke eller sløjfe på tov, wire eller trosse, hvilket er et risikomoment, såfremt en person får arm eller ben i en kinke, i tilfælde af, at trossen derefter totner op, og kinken indsnævres og fanger benet. [HAR, Röding, [ABC, DSH, HOF p.58, S&M, VerV2, SANO p.83] " Et Toug, især et nyt, der er krapt slaaet op og som har været opskudt i et snevert Rum, vil ved at ophales, uden at Slagene omhyggeligt uddreies af det, faae Knæk - Kurrer ligesom paa Traad - hvilket kaldes Kinker. Disse lade sig ikke udstrække, men maae slaaes ud ved at dreie Touget rundt. Ved Strækning ville alle Garnene springe og Touget spoleres." [DMO] " ... at bedstemanden - inden skipperen var kommet ind i styrehuset - havde ladet gå fortøjningen fra skibet til ankeret og var gået med bøjetampen over bord - antagelig fordi han uforvarende havde trådt i en kinke på bøjetampen." [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.20] | |
| kiphagehanger | |
|
(-en, -e): Forbindelsestovet eller -wiren mellem ankergiens nedre krog og kipkrogen, der griber fast om ankerfligen, når stokankeret skal kippes, før det lægges med fligen på lønningen. [ANS p.83] | |
| kippe | |
|
(-n, -r): 1. kippe i et tov. Dss. fout. Kipper er fordybningerne mellem et tovs kordeler. [PSØM p.34] 2. I blokhus. Rillenedfræsning i blokhus, så en omlagt strop ikke glider af det rundede blokhus. [KUSK p.60, PSØM p.11] | |
| kippe | |
|
(vb): 1. Kippe ankeret. Kippe et anker på plads. " Kippe et Anker, det er efter at Ankeret er kattet eller halet op under Kranbielken med Røringen da at hidse Fligene op til Fokke-Rystet og hænge Ankeret Horizontal." [HAR, KOF, Saint, DSH-II p.620, SøensF, TUR] 2. Kippe med flaget. Hejse flaget op og ned som hilsen til passerende skib el. punkt på land. Kutyme er at hilse på statsfartøjer etc. I mindre fritidsbåde kan man tage flagspillet op af sit rør/hul og holde det vandret, indtil modparten har kippet. [ABC, Alverden p.11, BÅD7/1995, DSH, EL, ORLOG, SøensF] E. on. kippa = nappe, rykke. | |
| kippehage | |
|
(-n, -r): Krogen på taljen, der anvendes til at kippe ankeret med. [Saint] | |
| kiptalje | |
|
(-n, -r): Taljen, som ankeret kippes med. Den fastgøres ved ankeret kryds eller under en af fligene, og er øverst fastgjort noget over dækket under en rå eller galge. [HAR] | |
| kirkegårdsvagt | |
|
(-en, -er): Vagten om natten, hvor alt er stille og man har sand i øjnene. Tidsrummet er forskelligt afhængigt af hvilket vagtsystem, der benyttes om bord. " Hundevagten betegner den tid, hunden vågner i bondens gård, men har i hvert fald på hollandsk, tysk og skandinavisk en biklang af noget deprimerende, jfr. hundekoldt, hundeliv, hundevjer. Det engelske kirkegårdsvagt som navn for samme periode understreger også uhyggen i denne døgnets værste vagt." [H&S85 p.46] [H&S85 p.46] | |
| kirkeskib | |
|
(-et, -e): Model af skib, der er givet til en kirke ofte efter et løfte afgivet af en sømand i nød, der lover at skænke kirken en gave som tak for sin frelse. Flertallet af middelalderens skibsmodeller formodes at være votivgaver. Flertallet af de danske kirkeskibe er ikke votivgaver, formodentligt er kun 1-2% votivgaver, resten er pragtgaver. I Rotterdammuseet findes en nao-model fra 1400-tallet. Ældste vidnesbyrd om en kirkeskibsgave i Norden er færgemand Jens Olsen, † 1555, der gav skbsmodellen til St. Johanneskirken i Landskrona, og det næstældste er fra 1560 om en kæde til et skib givet til St. Olaikirke i Helsingør, hvor skibsmodellen kan have været ældre. Fra 1589 har Odensebiskoppen Jacob Madsen fra en visitatsrejse nævnt en kirkeskibsmodel, der hænger ved prædikestolen i Vindinge Kirke på Fyn. Det ældste danske kirkeskib, der er bevaret er fra omkring 1600 til 1610 og hænger i Ho Kirke i Jylland. E. fleste sprog benytter ord som votiv som svensk: votivskepp, tysk Votivschiffe og fransk navires ex-voto og stammen er det latinske ord votum = løfte eller voveo = jeg lover. [K028 nu KLIP + H. Henningsen: Kirkeskibsmodellerne i Helsingborgs Mariakirke, 1995; H&S50 p45ff] | |
| kirurgstik | |
|
(-ket, -): Råbåndsknob med ekstra rundtørn i første halvstik. [KNO p.56, LUND p.35] | |
| kistebænk | |
|
(-en, -e): Trækiste under dæk anvendt som opbevaringsmøbel for en sømands grej, tøj etc. og samtidig tjenende som siddeplads på banjerne. Bænkene langs skibssiden i kahytter og andre aflukker kaldes også for kistebænke. " Her staar Skaffebordene opstillet i tværskibs Retning, og mellem dem staar Kistebænkene, som forstøttes i Spor i Dækket og desuden surres til Øjebolte i Dækket, for at de kan staa fast selv om Skibet slingrer... I Kistebænke eller i Madskabe opbevares Skaffegrejerne, som bestaar af Tallerkner, Knive, Gafler, Skeer, Smørbikse, Ølmugger og Skaffebakker, de sidste bruges som Terrin og Fad." [HAR, DMO, KOF, TOP p.12, POS p.8, S&M] | |
| kistefornøjelse | |
|
(-n, -r): " Selve Sørejsen staar fuldstændig blank for mig, jeg mindes kun, hvorledes vi efterhaanden kom i varmere Vejr, den stille Sejlads i Passaten, Flyvefiskene, Kistefornøjelsen hver Søndag, naar man havde fri for at efterse sit Tøj, læse sine gamle Breve, vadske sit Tøj osv." [SØL p.13, H&S61 p.181] | |
| kistemad | |
|
(-en, -): Madvarer, som en sømand kunne opbevare i sin skibskiste til senere fortæring. De kunne være levninger fra rationen om bord, eller varer han havde anskaffet for egne midler. [DMO] | |
| kitchenror | |
|
(-et, -): " I dette afsnit skal også lige nævnes de såkaldte tilbageslags- eller manøvreror, der ikke blot anvendes til at styre fartøjer, men også erstatter anordninger for skruens gangskiftning. Denne rortype anvendes dog kun i mototbåde og små fartøjer og kaldes Kitchenerroret. Det består af to rorblade, et styrbords og et bagbords, der i den normale stilling under fremgang ligger langskibs tværs ud for skruen, som de omgiver, idet de danner en kort tunnel. Begge blade har fælles omdrejningspunkt foroven og forneden, og det ene blad er anbragt på en hul rorstamme, det andet på en massiv rorstamme, der går op gennem den førstnævnte. Ved hjælp af en enkelt mekanisme, som betjenes af rorgængeren, kan de to forskellige bevægelser overføres til rorbladene. Begge blade kan samtidigt drejes samme vinkel i samme retning af hensyn til styringen, og endvidere kan de samtidigt drejes samme vinkel, men i modsat retning af hensyn til fremdrivningen. Begge disse bevægelser er uafhængige af hinanden, men de kan, når det ønskes, udføres samtidigt." [HIS2-1214] | |
| kitz | |
|
(-en, -) ketz: Forældet form for skibstypen ketch. " Denne liste fra 1672 angiver imidlertid ingen læstetal, men den er opdelt efter typer i fire kolonner. Den første hedder: defensionsskibe og monterede skibe store og små, den anden hedder: skibe, den tredje: krejerter, skuder, kitzer, og den fjerde: galioter, smacker og jagter." [H&S59 p.124] [DNH p.107, H&S59 p.124] | |
| kjælgang | |
|
(-en, -e): Den øverste plankerang i yderklædningen af en barkasse lige under skvætbordet. " Denne Rang kaldes saaledes, fordi der er udarbeidet Platter og Staffer i den; thi hvor dette ikke er Tilfældet kaldes den Gangen udenfor Tollebordet." [FUN, SD p.60] E. Ordet ikke optaget med denne stavemåde i [ODS]. Oversættelsen er fra lystfartøj. | |
| kjænse | |
|
(vb) gl. for kense: Ordet kense optræder i [ODS] kun som substantiv i betydningen de korte liner med kroge, der sidder langs en langline beregnet for linefiskeri. Man må derfor formode, at verbet kjænse betyder at fremstille og montere kenserne.
[OSA] | |
| Opdateret d. 23.1.2012 | Videre til næste del af K-ordene kl til kompar-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |